Pædagogisk læreplan for Daginstitution Munkebo. Afdeling Columbus

Transkript

1 Pædagogisk læreplan for Daginstitution Munkebo Afdeling Columbus Ifølge Dagtilbudsloven skal kommunalbestyrelsen godkende den pædagogiske læreplan. Kommunalbestyrelsen skal lægge vægt på, at målene for børns læring er rimelige, evaluerbare, relevante, og tilstrækkelige i forhold til børnegruppen og de seks temaer i dagtilbudsloven. Hvis læreplanen nyudvikles eller revideres væsentligt, skal læreplanen godkendes på ny. Ellers er der i loven ikke krav om løbende revidering men årlig evaluering. Børns tidlige udvikling er en helhed, hvor intellekt, følelser, sociale og kropslige færdigheder spiller samme. Gennem omsorg støtte og opmuntring giver vi barnet mulighed for at udvikle sig og ruste sig til det liv der ligger forude, alt dette sker i tæt samarbejde med forældrene. Børn skal lære gennem legen og samspillet med andre børn, med de voksne som rollemodeller. Rummelighed og inklusion skal fortsat udvikles, så børn med særlige behov fortsat kan forblive i det almindelige dagtilbud, også længe der er politisk bestemmelse omkring dette! 1

2 1. Barnets alsidige personlige udvikling Forudsætningen for at børn kan udvikle deres personlige kompetencer, er en lydhør og medlevende omverden, der tydeligt viser at man vil barnet noget. At lære børnene at respekterer andres grænser/ting. At lære børnene at give/få omsorg. At lære børnene at indgå i fællesskaber/grupper. At lære børnene at give udtryk for egne grænser/behov. At lære børnene selv at tage initiativ. At lære børnene og have forståelse for at alle ikke er ens. At børnene selv skal mestre at tage tøj af/på. At kunne klare toiletbesøg selv. At blive bevidst om de mest gængse normer i samfundet. Børnene har deres egen garderobe, som de ved andre ikke må tage ting fra. Vi arbejder med særskilt storegruppe for de kommende skolebørn(sidst i børnehaveforløbet). Vi tager udgangspunkt i barnets styrker. Vi hjælper og guider ved konflikter, og gør meget ud af at børnene skal læse de andres signaler. Timeout princippet bruges som omtanke og læring. Vi lytter til børnenes behov, hvad de har lyst til eller ikke lyst til. Vi differentiere i de regler vi laver for børnene, alt efter hvordan barnets dag er. Vi er opmærksomme på hvad der røre sig i gruppen(relationsskemaer) har alle legekammerater og bedste venner, er der mobberi. Vi arbejder med børnemiljøvurderinger. Børnene har højt selvværd. Børnene er åbne og nysgerrige på at prøve nye ting. Børnene er aktive og siger til og fra både i aktiviteter og relationer. Børnene tager hinanden med i fællesskabet. Alle børn har minimum en bedste ven. 2

3 2. Sociale kompetencer Sociale kompetencer udvikles i fællesskaber og gennem relationer til andre f.eks. i venskaber, grupper og kultur. I samspillet mellem relationer og sociale kompetencer indgår tre ting. Empati, Tilknytningsrelationer og sociale færdigheder. At styrke barnet i at indgå venskaber. At tilegne sig redskaber til at løse konflikter. At kunne aflæse andres kropssprog og mimik. At tilegne sig en kontaktform der bære præg af respekt og anerkendelse. Vi lære børnene en hensigtsmæssig måde at tale til hinanden på. Vi arbejder med principperne i trin for trin og. Vi skaber et læringsmiljø, hvor børnene skal arbejde sammen om noget. Vi er bevidst om ikke at afbryde børnene for mange gange i løbet dagen, så legerelationerne ikke afbrydes hele tiden. Vi vægter højt at børnene får en god start på dagen, der er altid en voksen der er klar til at vinke, elle være med til andre trygheds skabede ritualer. Vi bruger ressourcer på at, alle der har brug for det kan få en lur. Vi guider ved konflikter. Vi orienterer altid hinanden, hvis vi syntes at et barn mangler relationer og snakker om løsningsforslag f.eks. på personalemøder. Der uddannet udviklingspædagoger i alle institutioner i Kerteminde kommune, som skal være med til at sikre at alle børn fungerer optimalt Socialt. Børnene har venner og kammerater. Børnene er glade og tilfredse. Børnene tager ansvar for hinanden. Børnene er tillidsfulde. 3

4 3. Sproglig udvikling Der er mange sprog som eksempelvis nonverbalt sprog, talesprog, skriftsprog, tegnsprog, kropssprog, og billedsprog. Igennem disse sprog kan børnene dels udtrykke deres egne tanker og følelser og de kan blive i stand til at forstå andres. Børnene udvikler og fastholder deres identitet og selvfølelse ved at kunne udtrykke sig. At alle børn får mulighed for at udvikle sproget, så de kan formulerer sig alderssvarende. At de kan indgå i en dialog med jævnaldrene. At de kan konfliktløse gennem sproget. At udfordre børnene på flere forskellige plan. Vi arbejder med trin for trin. Vi synger. Vi læser. Vi spiller spil. Vi arbejder med rim og remser. Vi er opmærksomme på at være nærværende når børnene vil fortælle noget. Vi sprogtester alle nye børn.(vedtaget ved lov) Vi har en sprogpædagog. Vi har en sproggruppe. Vi arbejder med tal og bogstaver i det omfang børnene er interesserede. Vi har storegruppen hvor der bevidst arbejdes med sprog. Vi er bevidst om at vi er rollemodeller- De store børn har mulighed for at lave simple førskole opgaver. Børnene bruger sproget aktivt. Børnene leger med sproget. Børnene har interesse for at eksperimenterer med tal, bogstaver og pc. 4

5 4. Krop og bevægelse Barnet er sin krop og har sin krop. Det er i verden gennem kroppen. Den udvikling og læring der finder sted bland børn i dagtilbud er særlig synlig på det motoriske og bevægelsesmæssige område. Men kroppen er mere end et værktøj til at bevæge sig med. Kroppen er et stort og sammensat sansesystem, som udgør fundamentet for erfaring, viden, følelsesmæssige og sociale processer samt kommunikation. Ved at tage vare på kroppen og sikre dens udfoldelse lægges grundlaget for fysisk og psykisk sundhed. At sikre rum og plads til fysisk udfoldelse. At skabe bevidsthed om sund livsstil. At føle glæden ved egen krop. At lære vigtigheden af almindelig hygiejne. Vi opholder os meget ude, hvor der mulighed for fysisk udfoldelse. Vi gynger. Vi klatre i træer. Vi kælker. Vi går ture. Vi laver sanglege med masser af bevægelse. Vi bruger svømmehallen. Vi har mulighed for at bruge gymnastiksalen på skolen. Vi er bevidste om at informerer forældrene og børn om hensigtsmæssig mad/kost vaner. Vi er opmærksomme på hvilke råvare vi bruger i børnehaven. Vi har klare regler for fødselsdage og hvad de medbringer, Vi har i samarbejde med forældrerådet lavet sund kost politik Vi laver en motorisk træning med børnene i puderummet. Vi tegner, laver perlekæder, perleplader osv. For at styrke finmotorikken. Børnene er fysisk aktive. Børnene er åbne for nye udfordringer og tør prøve nye ting. Børnene er nysgerrige på, hvad der sker omkring dem. 5

6 5. Natur og naturfænomener Natur oplevelser i barndommen har både en følelsesmæssig, en kognitiv og kropslig dimension. Naturfaglig dannelse for børn i dagtilbud handler om, at børnene får mangeartede naturoplevelser samt en interesse for og en viden om naturen. Hermed skabes grundlaget for børns forståelse af deres omverden og for senere stillingtagen til eksempelvis miljøspørgsmål. At tilegne sig viden om dyr, planter. At tilegne viden om menneskets tilblivelse. At få indblik i, hvor tingene kommer fra. At lære hvordan man værner om naturen. At lære glæden ved lave ting og opholde sig i naturen. At benytte uderummet mest muligt. At lære om årstider. At lære hvordan de forskellige vejrfænomener opstår. Vi laver længerevarende emneuger om for eksempel vejret. Vi lære børnene at værne om naturen. Vi lære børnene hensigtsmæssig adfærd over for dyr. Vi tager på ture ud af huset, hvor vi plukker bær og frugt. Vi samler materialer i naturen til forskellige aktiviteter. Vi laver saft, kager og marmelade af årstidens frugt/bær. Vi tager på ture til skov og strand. Bussen er et perfekt pædagogisk redskab til fokus på dette område. Børnene vil gerne være ude. Børnene undres i naturen og bruger naturens materialer. Børnene viser ansvar for og i naturen. 6

7 6. Kulturelle udtryksformer og værdier Kulturel viden er det ubevidste blik verden mødes med. Først i mødet med de andre og det anderledes erkendes ens ståsted, rødder og udviklingsmuligheder. Børns blik er sensitivt og lystfyldt. Respekten for dette blik er en forudsætning for at kunne inspirerer og berige deres udvikling af kulturelle udtryksformer. Jo rigere udtryksformer, jo mere varieret bliver deres opfattelse af sig selv, andre og omgivelserne, som livet igennem skal bære og værdisætte deres personlige og sociale identitet. At børnene stifter bekendtskab med teater eller lignende. At børnene stifter bekendtskab med forskellige materialer. Maling, lim, ler, træ, Papir, farver, osv. At børnene stifter bekendtskab med musiske udtryksformer som sang og musik. At få mulighed for at lege/lære med pc. Vi holder traditionerne i hævd. Vi giver børnene kendskab til nærmiljøet og den verden der er uden for børnehaven. Vi klipper, klistre, maler og tegner. Vi arbejder i træ og ler. Vi leger med perler og andre lignende materialer. Vi synger og høre musik To gange årligt har vi et orkester til at spille rock for os. Vi ser teater. Vi går på biblioteket og låner bøger og ser film. Vi fejrer, jul, påske, fastelavn, og andre traditioner som, høstfest og lanternefest. Vi går til julegudstjeneste. Vi går på museum. Vi sørger for at materialerne er tilgængelige og i god stand. Bussen har også her sine fordele, da vi er mobile, hvilket de enkelte grupper aftaler. Børnene vil gerne udtrykke sig kulturelt og kunstnerisk. Børnene er nysgerrige på materialer og kreative udfordringer, Børnene er nysgerrige på den verden de er del af. 7

8 Dokumentation Læreplanen dokumenteres ved diasshow på monitor og information på en plantavle ved siden af. Udover dette fås også skriftlige nyhedsbreve. Når vi har arbejder med et indsats område, vil målsætninger, lege, og andre aktiviteter blive udformet på skrift og blive brugt som yderligere dokumentation i form af SMTTE-modellen, hvilket er vores dynamiske arbejdsredskab og bruges som dokumentation og evalueringsmodel. Evaluering Vi evaluerer sammen med forældrerådet ud fra princippet, hvad lykkedes og ikke ud fra hvad der ikke lykkedes. Desuden evaluerer vi ud fra en grundig gennemgang af hele læreplanen og ud fra de tegn vi gerne vil se hos børnene, som foretages på gruppemøder, teammøder, faglige møder, personale møder og pædagogiske weekender. Vi tilpasser løbende vores fokus punkter på de pædagogiske læreplaner, ud fra den børnegruppe vi har, dette gøres med SMMTE-modellen som arbejdsredskabet! 8