EVALUERING AF IMPLEMENTERINGEN AF FOREBYGGELSESPAKKER I AUTOVIRKSOMHEDER I BRANCHEN TRANSPORTMIDLER

Transkript

1 EVALUERING AF IMPLEMENTERINGEN AF FOREBYGGELSESPAKKER I AUTOVIRKSOMHEDER I BRANCHEN TRANSPORTMIDLER Angelika Dziekanska, Christina Madsen, Laura Veng Kvorning, Louise Hardman Smith, Lisbeth Nielsen, Mie Dam Christensen og Mari-Ann Flyvholm

2

3 EVALUERING AF IMPLEMENTERINGEN AF FOREBYGGELSESPAKKER I AUTOVIRKSOMHEDER I BRANCHEN TRANSPORTMIDLER Angelika Dziekanska, Christina Madsen, Laura Veng Kvorning, Louise Hardman Smith, Lisbeth Nielsen, Mie Dam Christensen og Mari-Ann Flyvholm

4 Titel Forfattere Institution Udgiver Evaluering af implementeringen af forebyggelsespakker i autovirksomheder i branchen transportmidler Angelika Dziekanska, Christina Madsen, Laura Veng Kvorning, Louise Hardman Smith, Lisbeth Nielsen, Mie Dam Christensen og Mari-Ann Flyvholm Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA) Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA) Redaktion afsluttet September 2013 Udgivet November 2013 ISBN Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA) Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø Lersø Parkallé København Ø Tlf.: Fax: e-post: nfa@arbejdsmiljoforskning.dk Hjemmeside: 2

5 FORORD Arbejdstilsynet (AT) og Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA) har siden 2011 udviklet forebyggelsespakker til særligt nedslidningstruede brancher. Pakkerne bliver udbudt gennem Fonden for Forebyggelse og Fastholdelse. Rapporten præsenterer de væsentligste resultater fra NFA s evaluering af implementeringen af forebyggelsespakker i autovirksomheder. Evalueringen omfatter arbejdspladser, der fik tilsagn om en forebyggelsespakke det første år, de blev udbudt. Rapporten henvender sig til arbejdsmiljøprofessionelle, Arbejdstilsynet, Fonden for Forebyggelse og Fastholdelse og andre med interesse for intervention og arbejdsmiljøforebyggelse. Resultaterne fra evalueringen anvendes til at justere og videreudvikle forebyggelsespakker til nedslidningstruede brancher. Seniorforsker, ph.d. Jesper Kristiansen, NFA, har været intern lektør på rapporten og takkes hermed for konstruktiv og inspirerende kritik. Medarbejdere og ledere på de arbejdspladser, der har deltaget i evalueringen, takkes for medvirken ved besøg og interview samt for besvarelser af spørgeskemaer. Direktør Inger Schaumburg Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø November

6 INDHOLD Forord... 3 Resumé Introduktion til forebyggelsespakkerne Forebyggelsespakkerne til autovirksomheder i branchen transportmidler NFA s evaluering af forebyggelsespakker Rapportens struktur Deltagere i evalueringen af implementeringen Årsager til at søge om en forebyggelsespakke Forventninger til forebyggelsespakkerne Erfaringer med forløbet Udviklingen i og omkring virksomhederne gennem forløbet Udbyttet af forebyggelsespakkerne Rapporterede forbedringer på arbejdspladsen og forbedringsforslag til forebyggelsespakkerne Oplevelse af forbedringer som følge af forløbet med forebyggelsespakken Forbedringsforslag til forebyggelsespakkerne Sammenfatning af resultater og forslag til brug for udvikling af fremtidige forebyggelsespakker

7 RESUMÉ Siden januar 2011 har virksomheder i særligt nedslidningstruede brancher kunnet søge om støtte til forebyggelsespakker gennem Fonden for Forebyggelse og Fastholdelse (tidligere Forebyggelsesfonden). Forebyggelsespakkerne er udviklet af Arbejdstilsynet (AT) og Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA). NFA har gennemført en evaluering af implementeringen af forebyggelsespakker i virksomheder, der fik tilsagn det første år, de blev udbudt. Formålet med evalueringen er at undersøge, om forebyggelsespakkerne kan gennemføres som planlagt. Erfaringerne fra implementeringen af de første forebyggelsespakker anvendes til at justere og videreudvikle eksisterende og nye forebyggelsespakker. Inden for branchen transportmidler har autovirksomheder (primært autoværksteder, autolakererier, dækservice og karosseriværksteder) med under 25 ansatte kunnet søge om støtte til to forskellige forebyggelsespakker, som fokuserede på at forebygge muskel- og skeletbesvær: Skrot tunge løft og dårlige arbejdsstillinger Organisering af værkstedet. Derudover har AT og NFA udviklet to supplerende forebyggelsespakker, som fokuserer på sundhedsfremme: Rygestop og Sund auto. Virksomheder, der havde søgt en af de forebyggende pakker, kan også søge de supplerende pakker. De supplerende pakker indgår ikke i NFA s evaluering. Rapporten præsenterer de væsentligste resultater fra NFA s evaluering af implementeringen af forebyggelsespakker i autovirksomheder. Alle 221 virksomheder, der fik tilsagn om en forebyggelsespakke i perioden fra 1. september 2011 til 31. august 2012, modtog spørgeskemaer fra NFA før og efter forløbet. Derudover har NFA gennemført interview og besøg på tre virksomheder per forebyggelsespakke. Evalueringen bygger på data fra spørgeskemaer, der blev returneret til NFA senest 1. april 2013 samt fra interview og observationer på i alt seks arbejdspladser. Før forløbet svarede 755 medarbejdere (64 % af det samlede deltagerantal) og 168 mestre (svarprocent 76 %) på spørgeskemaerne. Efter forløbet svarede 577 medarbejdere (49 % af det samlede deltagerantal) og 121 mestre (svarprocent 55 %) på spørgeskemaerne. Resultater Resultaterne viser, at introduktion til forebyggelsespakkerne gennem en brancheorganisation (CAD) samt netværk og AT s særlige tilsynsindsats havde betydning for, om virksomhederne søgte en forebyggelsespakke. Både mestre og medarbejdere forventede, at forebyggelsespakken ville hjælpe dem og især forbedre deres fysiske arbejdsmiljø. Mestrene forventede, at den ville være en god økonomisk investering for virksomheden, samt at de ville få viden og oplysning om, hvordan de kunne forbedre arbejdsmiljøet ved at forbedre arbejdsstillinger og ved at få bedre overblik over værkstedet. 5

8 Erfaringerne fra forløbet viser, at forebyggelsespakkerne var fleksible, og at forløbet kunne tilpasses de enkelte virksomheder. Der var forskellige oplevelser af drejebogen. Flere mestre havde brug for vejledning enten fra CAD eller en tilsynsførende fra AT for at komme i gang med forløbet. For nogle var det vanskeligt at forstå drejebogen til forebyggelsespakken Skrot tunge løft og dårlige arbejdsstillinger, mens drejebogen til forebyggelsespakken Organisering af værkstedet tilsyneladende var nemmere at forstå. Medarbejderne blev for det meste inddraget i forløbet, og de fleste mestre beskriver medarbejderne som positive, engagerede og aktivt deltagende. Mange vurderer, at forebyggelsespakkerne har bidraget til et bedre psykisk arbejdsmiljø. For forebyggelsespakken Organisering af værkstedet fremhæver flere mestre, at der ikke var afsat tilstrækkelig tid, og nogle værksteder havde svært ved at holde lukket i to dage. Der var forvirring om, hvordan forløbet i forebyggelsespakken Skrot tunge løft og dårlige arbejdsstillinger skulle gribes an, og hvad virksomhederne kunne få økonomisk støtte til. Udbyttet af forebyggelsespakkerne blev beskrevet som godt. De har især forbedret det fysiske arbejdsmiljø, givet bedre struktur på de fysiske rammer og arbejdsgangene på værkstedet samt øget trivslen blandt medarbejderne. Med hensyn til forbedringer af forebyggelsespakkerne foreslår virksomhederne, at der afsættes mere tid til oprydning og omorganisering i forebyggelsespakken Organisering af værkstedet. Der efterspørges desuden mere dialog med AT ved gennemførelsen af pakken Skrot tunge løft og dårlige arbejdsstillinger især løbende vejledning og støtte under forløbet. Nogle efterspørger en opfølgning på forløbet med forebyggelsespakken. En del af de virksomheder, som gennemførte begge forebyggelsespakker, synes, at de supplerede hinanden og med fordel kan tænkes sammen. Forslag til brug for udvikling af fremtidige forebyggelsespakker På baggrund af de tværgående erfaringer med pakkeforløbene i autovirksomheder anbefales, at følgende forslag inddrages i arbejdet med udvikling af fremtidige forebyggelsespakker: Virksomhederne bør have mere tid, fx tre dage, til at gennemføre forebyggelsespakken Organisering af værkstedet Der kan med fordel tilknyttes en konsulent eller ekstern sparring omkring forløbet med forebyggelsespakken Skrot tunge løft og dårlige arbejdsstillinger Der fastsættes deadlines i pakkeforløbet, som forpligter virksomhederne, når de ikke kan støtte sig til en konsulent eller ekstern sparring De to pakkeforløb kan med fordel slås sammen, da de supplerer hinanden. 6

9 1. INTRODUKTION TIL FOREBYGGELSESPAKKERNE Siden januar 2011 har virksomheder i særligt nedslidningstruede brancher kunnet søge om støtte til forebyggelsespakker igennem Fonden for Forebyggelse og Fastholdelse (tidligere Forebyggelsesfonden). Der udvikles og udbydes løbende forebyggelsespakker til nye brancher til og med Forebyggelsespakker er foruddefinerede branchetilpassede forløb, som har til formål at forebygge fysisk og psykisk nedslidning på arbejdspladsen ved at forbedre arbejdsmiljøet og fremme sundheden i virksomheder i de særligt nedslidningstruede brancher. Forebyggelsespakkerne udvikles af Arbejdstilsynet (AT) og Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA), og i den forbindelse inddrages branchearbejdsmiljøråd og eventuelt andre relevante faglige organisationer (arbejdsgiver- og arbejdstagerorganisationer). Ud over forskningsbaseret viden bygger udviklingen af de enkelte forebyggelsespakker på viden og erfaringer fra både AT s tilsyn og afgørelser, NFA s overvågningsdata, brancheorganisationer, virksomhedsrepræsentanter og andre relevante aktører. AT udfører en særlig tilsynsindsats i de særligt nedslidningstruede brancher, som kan søge om forebyggelsespakker 1. Denne indsats bygger på en ny tilsynsmetode, hvor fokus er på dialog og vejledning. I indsatsperioden får virksomhederne besøg af AT to gange med en længere periode imellem de to besøg, så virksomhederne har tid til selv at gøre en indsats for at forbedre arbejdsmiljøet. I forbindelse med disse besøg har AT mulighed for at oplyse virksomhederne om muligheden for at søge om en forebyggelsespakke. Fonden for Forebyggelse og Fastholdelse oplyser om muligheden for at søge forebyggelsespakker gennem forskellige netværk, blandt andet faglige organisationer og branchearbejdsmiljøråd. Til brug for justeringer og videreudvikling af forebyggelsespakker evaluerer NFA udvalgte aspekter af implementeringen for de forebyggelsespakker, der blev udbudt i Forebyggelsespakkerne til autovirksomheder i branchen transportmidler Fra 1. september 2012 har autovirksomheder (primært autoværksteder, autolakererier, dækservice og karosseriværksteder) kunnet søge Fonden for Forebyggelse og Fastholdelse om støtte til at forbedre deres arbejdsmiljø og forebygge nedslidning. Arbejdspladserne kan søge om støtte til maksimalt 25 deltagere. Indholdet i forebyggelsespakkerne afspejler de arbejdsmiljøproblemer relateret til muskelskeletbesvær, herunder tunge løft og dårlige arbejdsstillinger, som mindre virksomheder i branchen typisk har behov for hjælp til at løse. Forebyggelsespakkerne består af et på forhånd fastlagt forløb, som det tager virksomheden cirka 3 måneder at gennemføre. Til hver forebyggelsespakke er der udviklet en drejebog, som beskriver 1 (oktober2013) 7

10 forløbet i detaljer samt faktaark, som beskriver de værktøjer virksomhederne kan benytte til at gennemføre forløbet med. Det en betingelse for at få udbetalt støtte, at arbejdspladserne følger forebyggelsespakkens drejebog. Fonden for Forebyggelse og Fastholdelse dækker arbejdspladsernes omkostninger til at gennemføre forløbet, blandt andet udgifter til løn. Til virksomheder i branchen transportmidler er der udviklet to forskellige arbejdsmiljø - forebyggelsespakker til autoværksteder, autolakererier, dækservice og karosseriværksteder 2 ; Skrot tunge løft og dårlige arbejdsstillinger og Organisering af værkstedet, der begge har fokus på forebyggelse af muskel- og skeletbesvær: 1. Skrot tunge løft og dårlige arbejdsstillinger Denne forebyggelsespakke handler om at undgå tunge løft, som fører til, at kroppen bliver hårdt belastet og nedslides. Forløbet går ud på, at virksomheden får kendskab til forskellige muligheder for at undgå uhensigtsmæssige arbejdsstillinger og tunge løft, blandt andet ved at bruge relevante tekniske hjælpemidler, træne og styrke musklerne samt variere arbejdsopgaverne, herunder hvilke muligheder der er for at indrette værkstedet, så belastninger undgås mest muligt. 2. Organisering af værkstedet Denne forebyggelsespakke handler om at forbedre arbejdsmiljøet ved at få organiseret værkstedet, herunder værktøj, reservedele, materialer og hjælpemidler. Orden på værkstedet giver mere plads til at arbejde samt bedre mulighed for at bruge de hjælpemidler, der allerede er i virksomheden, og dermed mindske antallet af uhensigtsmæssige løft og arbejdsstillinger. Der er derudover udviklet to supplerende forebyggelsespakker med fokus på sundhedsfremme: Rygestop og Sund auto, som kan søges af virksomheder, der også havde søgt en af de andre pakker. Disse pakker indgår ikke i NFA s evaluering. 2 (oktober 2013) 8

11 2. NFA S EVALUERING AF FOREBYGGELSESPAKKER NFA gennemfører en evaluering af implementeringen af forebyggelsespakker, hvor det overordnede formål er at undersøge, om forebyggelsespakkerne kan gennemføres som planlagt. Det gøres med henblik på en eventuel justering af de udbudte pakker og for at inddrage erfaringerne fra de gennemførte forebyggelsespakker i arbejdet med udviklingen af nye forebyggelsespakker (til andre brancher). Formålet med evalueringen er mere specifikt at undersøge virksomhedernes årsager til at søge om en pakke, forventninger til forebyggelsespakken samt udbyttet og hvilke forbedringer på arbejdspladserne, forebyggelsespakkerne har bidraget til. Endvidere er formålet at undersøge, hvordan gennemførslen af forebyggelsespakkerne er forløbet, og hvilke forbedringsforslag arbejdspladserne har. Rapporten præsenterer de væsentligste resultater fra evalueringen af implementeringen af forebyggelsespakker til autovirksomheder, og den henvender sig til arbejdsmiljøprofessionelle, Arbejdstilsynet, Fonden for Forebyggelse og Fastholdelse og andre med interesse for intervention og arbejdsmiljøforebyggelse. Evalueringen af implementeringen af forebyggelsespakkerne er baseret på data fra såvel spørgeskemaer som en udvidet evaluering med interview og observationer. NFA s evaluering af implementeringen omfatter pakker, der fik tilsagn det første år de blev udbudt, hvilket for branchen transportmidler er fra 1. september 2011 til 31. august 2012 data medtager de spørgeskemaer, NFA har modtaget inden 1. april Spørgeskemaer Til alle virksomheder, der har fået tilsagn om en forebyggelsespakke, er der udsendt spørgeskemaer til mester (leder) og til hver af de deltagende medarbejdere før forløbet og ved afslutning af forløbet. Spørgeskemaerne til deltagerne omfatter temaer om deltagernes baggrund, arbejdsmiljø, helbred og trivsel samt forebyggelsespakkens forløb og udbytte. Spørgeskemaerne til mestrene omfatter temaer om arbejdspladsen, arbejdsmiljøarbejdet, motivation for at søge samt forebyggelsespakkens forløb og udbytte. I spørgeskemaerne til mester er der desuden mulighed for uddybende kommentarer. Spørgeskemaerne til mester er tilpasset branchen, mens der anvendes samme deltagerskemaer til alle forebyggelsespakker uanset branche. Interviews og observationer For hver forebyggelsespakke udvælges tre virksomheder, hvor der gennemføres en udvidet evaluering i form af besøg, henholdsvis midtvejs i forløbet og når virksomheden afslutter forløbet. Mester interviewes ved begge besøg og ved det sidste besøg, er der også fokusgruppeinterview med medarbejdere. Hvor det var muligt, blev midtvejsmøde og afslutningsmøde observeret. Virksomhederne er så vidt muligt udvalgt ud fra kriterier om at repræsentere forskellige underbrancher og landsdele. Resultaterne i denne rapport er baseret på en kombination af informationer fra spørgeskemaer og besøg på virksomhederne. 9

12 2.1. Rapportens struktur Rapporten er struktureret således, at der først er en beskrivelse af de deltagende virksomheder. Herefter følger resultater fra både spørgeskemaundersøgelse og interview om virksomhedernes årsager til at søge om og gennemføre en forebyggelsespakke, og hvilke forventninger de havde til forløbet. Dernæst følger en gennemgang af virksomhedernes erfaringer med forløbet, hvilke ændringer der har været i og omkring virksomhederne samt oplevet udbytte af forebyggelsespakkerne. I tabellerne angiver kolonnen Antal svar, hvor mange af respondenterne der har svaret på de enkelte spørgsmål. Baseret på de uddybende kommentarer fra spørgeskemaet til mester samt interview og observationer følger derefter en beskrivelse af, hvilke forbedringer forebyggelsespakkerne har bidraget til på arbejdspladserne, samt hvilke forbedringsforslag virksomhederne har til forebyggelsespakkerne. Det afsluttende afsnit opsummerer resultaterne fra de forrige afsnit og giver en række forslag til udviklingen af fremtidige forebyggelsespakker. 10

13 3. DELTAGERE I EVALUERINGEN AF IMPLEMENTERINGEN Det første år forebyggelsespakkerne til autovirksomheder blev udbudt (fra 1. september 2011 til 31. august 2012) fik 221 virksomheder tilsagn om tilsammen 260 forebyggelsespakker. 182 virksomheder fik tilsagn om én forebyggelsespakke, mens 39 virksomheder fik tilsagn om begge forebyggelsespakker. Af de 260 forebyggelsespakker er 193 af pakketypen Organisering af værkstedet, mens 67 er Skrot tunge løft og dårlige arbejdsstillinger. Den geografiske fordeling af virksomheder, der søgte forebyggelsespakker det første år, fremgår af Tabel 1. Tabel 1. Pakketyper fordelt på regioner. Skrot tunge løft og dårlige arbejdsstillinger Organisering af værkstedet Hovedstaden Midtjylland Nordjylland Sjælland Syddanmark Total Total På de 221 virksomheder deltog i alt medarbejdere i forløbene med forebyggelsespakkerne. Frem til 1. april 2013 havde 987 deltagere (svarprocent 83 %) besvaret et spørgeskema før forløbet, mens 751 deltagere (svarprocent 63 %) havde besvaret et spørgeskema efter forløbet. På grund af praktiske problemer med besvarelserne fra virksomheder med to forebyggelsespakker, hvor nogle medarbejdere kun har svaret på det ene spørgeskema, medtages kun det først modtagne svar for medarbejdere, der har besvaret flere spørgeskemaer. I de tal og tabeller, der præsenteres i denne rapport, indgår kun besvarelser, hvor det har været muligt at identificere deltagerne. Datagrundlaget for denne rapport Resultater fra spørgeskemaundersøgelserne er i denne rapport baseret på spørgeskemaer returneret til NFA senest 1. april 2013 og omfatter svar fra 168 mestre, der havde besvaret et spørgeskema før forløbet (76 % af det samlede antal virksomheder), mens 121 mestre havde besvaret et spørgeskema efter forløbet (55 % af det samlede antal virksomheder). For medarbejdere indgår svar fra 755 før forløbet (64 % af det samlede deltagerantal) og 577 deltagere efter forløbet (49 % af det samlede deltagerantal). Langt størstedelen af medarbejderne ved opstart var mænd (92 %). Gennemsnitsalderen var 37 år, den yngste deltager var 15 år, mens den ældste var 75 år. 11

14 12

15 4. ÅRSAGER TIL AT SØGE OM EN FOREBYGGELSESPAKKE Årsagerne til at virksomhederne vælger at søge en forebyggelsespakke kan afhænge af, hvordan virksomhederne er blevet introduceret til forebyggelsespakkerne. Tabel 2 viser de forskellige måder virksomhederne er blevet opmærksomme på muligheden for at søge en forebyggelsespakke og Tabel 3 viser, hvem der tog initiativ til at søge om forebyggelsespakken. Tabel 2. Mestrenes angivelse af årsager til at virksomhederne blev opmærksomme på muligheden for at søge en forebyggelsespakke (en virksomhed kan angive flere årsager). % Antal svar Netværk Medarbejdere Tilsynsførende fra Arbejdstilsynet Arbejdsgiver-/brancheorganisation Branchearbejdsmiljøråd (BAR) Fagforening Hjemmeside/nyhedsbrev Konference eller lignende Brochure Andet Som det ses af Tabel 2, har lidt mere end halvdelen af virksomhederne hørt om forebyggelsespakkerne fra en arbejdsgiver- eller brancheorganisation. Cirka en tredjedel har hørt om forebyggelsespakkerne gennem henholdsvis netværk eller en tilsynsførende fra AT. Tabel 3. Mestrenes angivelse af initiativtagere til at søge en forebyggelsespakke (en virksomhed kan angive flere initiativtagere). % Antal svar Ejer/leder Medarbejdere/kolleger Tilsynsførende fra Arbejdstilsynet Konsulent Andet Tabel 3 viser, at det i langt de fleste tilfælde er ejeren eller lederen af virksomheden, der har taget initiativ til at søge en forebyggelsespakke, men hos 15 % af virksomhederne har en medarbejder eller kollega været initiativtager. For de fleste mestre, som blev interviewet, fremgik det, at de søgte om en forebyggelsespakke, fordi en konsulent fra Centralforeningen af Autoreparatører i Danmark (CAD) havde anbefalet dem at søge primært forebyggelsespakken Organisering af værkstedet. Andre mestre havde hørt om forebyggelsespakkerne gennem en tilsynsførende fra AT i forbindelse med den særlige tilsynsindsats. 13

16 Flere mestre, som søgte forebyggelsespakken Organisering af værkstedet, havde søgt forebyggelsespakken, fordi det var en mulighed for at få økonomisk støtte til maling og rengøring, oprydning og generelle forbedringer af værkstedet. For nogle mestre handlede det også om at vise et velplejet værksted overfor kunderne og derigennem give et godt indtryk af virksomheden. En mester fortæller, at de fleste kunder kommer helt ind på værkstedet, og derfor er det rart at have styr på tingene. Nogle få mestre fortæller i interviewene, at de godt kunne have fundet på at søge forebyggelsespakken, selvom der ikke var økonomisk støtte, men så havde forløbet ikke gået lige så hurtigt. De havde for eksempel ikke haft mulighed for at holde værkstedet lukket i to dage uden tilskud. Flere mestre, som søgte forebyggelsespakken Skrot tunge løft og dårlige arbejdsstillinger, havde også søgt forebyggelsespakken Organisering af værkstedet. Flere nævnte, at de to forebyggelsespakker hang sammen, og de havde ofte enten gennemført begge forløb samtidig eller først organiseret værkstedet og derefter set på tunge løft. Begrundelserne for at søge forebyggelsespakken Skrot tunge løft og dårlige arbejdsstillinger var ofte et besøg fra AT, hvor de havde gennemgået værkstedet og talt om belastninger i arbejdet og mulige hjælpemidler. 14

17 5. FORVENTNINGER TIL FOREBYGGELSESPAKKERNE Af spørgeskemasvarene fremgår, at mestrene havde lidt højere forventninger end medarbejderne. Før forløbet med forebyggelsespakken forventede tre fjerdedele (75 %) af mestrene og to tredjedele (62 %) af medarbejderne i høj eller meget høj grad, at forebyggepakken ville forbedre det fysiske arbejdsmiljø (Tabel 4 og Tabel 5). Til gengæld forventede lidt flere medarbejdere, at forebyggelsespakken ville forbedre det psykiske arbejdsmiljø (51 %) i forhold til mestrene (42 %). Tabel 4. Medarbejdernes forventninger til forebyggelsespakken. Andel der angiver at have de nævnte forventninger i høj eller meget høj grad Antal svar Pakken vil forbedre det fysiske arbejdsmiljø 62 % 750 Pakken vil forbedre det psykiske arbejdsmiljø 51 % 746 Arbejdspladsen vil få udbytte af denne pakke 74 % 746 Pakken vil imødekomme behovene på arbejdspladsen 66 % 744 Af medarbejdernes besvarelser inden forløbet fremgår, at tre fjerdedele (74 %) forventede, at arbejdspladsen i høj eller meget høj grad ville få udbytte af forebyggelsespakken. To tredjedele (66 %) forventede, at forebyggelsespakken i høj eller meget høj grad ville imødekomme de behov, de havde på arbejdspladsen. Tabel 5. Mesterenes forventninger til forebyggelsespakken. Andel der angiver at have de nævnte forventninger i høj eller meget høj grad Antal svar Forbedret fysisk arbejdsmiljø 75 % 161 Forbedret psykisk arbejdsmiljø 42 % 151 Mindsket fravær eller styrket fastholdelse af medarbejdere 48 % 155 En økonomisk god investering for virksomheden 64 % 160 Andet 39 % 33 To tredjedele (64 %) af mestrene forventede, at forebyggelsespakken i høj eller meget høj grad ville være en økonomisk god investering for virksomheden (Tabel 5). Knap halvdelen (48 %) af mestrene havde også en forventning om, at forebyggelsespakken ville hjælpe til mindsket fravær eller styrket fastholdelse af medarbejdere. Af interviewudsagnene fremgår det, at der generelt var en forventning om, at virksomhederne gennem forløbet med forebyggelsespakkerne ville få mere viden og oplysning om, hvad der kan gøres for at forbedre for eksempel arbejdsstillinger, muligheden for at afprøve nye hjælpemidler samt en kærkommen lejlighed til at få ryddet op og få bedre overblik over værkstedet. 15

18 16

19 6. ERFARINGER MED FORLØBET De to forebyggelsespakker har det til fælles, at det drejer sig om at skabe en proces, hvor de på virksomheden ændrer vaner og rutiner, så de tager højde for deres arbejdsmiljøudfordringer. En væsentlig faktor for en vellykket proces har været, at mester og medarbejdere kan se idéen med at ændre på vaner og rutiner. Tilpasning af forløbet med forebyggelsespakken til arbejdspladsen Tilpasningen til arbejdspladsen var et vigtigt element i udformningen af forebyggelsespakkerne. Det fremgår af spørgeskemaerne, at de fleste mestre (87 % af 130) angav, at forebyggelsespakken i meget høj eller høj grad kunne tilpasses deres arbejdsplads. Af interviewudtalelserne ses samme mønster, hvor virksomhederne tilpassede forløbet til deres hverdag og arbejdsplads. Her ses flere forskellige måder, hvorpå virksomhederne valgte at tilpasse forløbet til netop deres arbejdsplads. For eksempel har nogle virksomheder, som gennemførte forebyggelsespakken Organisering af værkstedet, brugt principperne fra drejebogen til inspiration, men brugte for eksempel ikke farvede sedler til at organisere værkstedet. For nogle af de virksomheder, som gennemførte forløbet Organisering af værkstedet, var det været svært at holde lukket i to dage, som de skulle ifølge drejebogen. Disse har i stedet bredt forløbet ud til flere halve dage; for andre har det ikke været et problem, da de for eksempel lagde lukkedagene i en stille periode eller inddrog helligdage. Hos stort set alle virksomheder, som gennemførte forløbet Skrot tunge løft og dårlige arbejdsstillinger, blev træningselastikker ikke købt og derfor heller ikke benyttet. Mestrene mente, det var lidt fjollet eller ikke relevant for dem. Alle de interviewede virksomheder har tilpasset forløbet i forhold til drejebogen og har ikke holdt alle de møder, der står angivet, men kun dem de syntes var nødvendige. Brug af drejebogen og forståelse af indholdet i forebyggelsespakken Mestrenes oplevelser med drejebogen og forståelse af forløbet med pakkerne var meget blandede. De fleste mestre havde læst drejebogen, måske ikke dybtgående, men i hvert fald skimmet den. Kun få gav udtryk for, at de ikke havde læst drejebogen. Der er dog flere, som har fulgt drejebogens anvisninger suppleret med forklaring og råd fra en konsulent i CAD eller en tilsynsførende fra AT. Nogle af de mestre, som havde søgt forebyggelsespakken Skrot tunge løft og dårlige arbejdsstillinger, mente, at drejebogen var meget omfattende, og at det var lidt svært at gennemskue, hvad forløbet gik ud på, så de var nødt til at læse drejebogen igennem flere gange, for at forstå den. Dette var blandt andet fordi, der var løsningskataloger til flere typer værksteder i samme drejebog (henholdsvis værksteder til personvogne, lastvogne og autolakereri). Andre syntes, at materialet var let forståeligt, hvilket især gjaldt drejebogen til forebyggelsespakken Organisering af værkstedet. Her nævnte flere mestre dog, at de syntes, at drejebogen henvendte sig til større værksteder. 17

20 Deltagelse og indflydelse på forløbet Generelt har mestrene været gode til at involvere og drøfte forløbet med medarbejderne. De fleste mestre oplevede, at medarbejderne var positive, engagerede og deltog aktivt. Dette gælder især forebyggelsespakken Organisering af værkstedet, hvor alle på værkstedet deltog aktivt i organisering, oprydning og maling af værkstedet. I de virksomheder, som gennemførte begge forebyggelsespakker, var det hovedsagelig mester, som stod for forløbet med Skrot tunge løft, dog i nogle tilfælde i samarbejde med en eller flere svende. Det er i medarbejderudtalelserne svært at bedømme, hvor meget de har ændret vaner og adfærd, men alle nævner, at de har fået talt om især tunge løft og uhensigtsmæssige arbejdsstillinger i forbindelse med forløbet med forebyggelsespakken. Udfordringer med gennemførsel af forløbet I forbindelse med forebyggelsespakken Organisering af værkstedet har en del virksomheder brugt flere timer end forebyggelsespakken dækker, da de to omorganiseringsdage, der indgik i pakkeforløbet, ikke var nok. De har også brugt flere penge på for eksempel maling, og nogle nævner, at det kunne have været godt, hvis den økonomiske støtte var mere fleksibel, da de ikke brugte så mange penge på leje af container, men hellere ville have haft flere penge til maling m.m. Nogle af de virksomheder, som gennemførte forløbet med Organisering af værkstedet, blev ikke helt færdige med organiseringen. Dette skyldtes, at der kom arbejde i vejen eller de havde vurderet, at de ikke kunne holde lukket i to hele dage, selvom det i drejebogen er beskrevet som vigtigt for et vellykket pakkeforløb. De blev derfor nødt til at færdiggøre forløbet indimellem arbejdet på værkstedet og her var udfordringen at få det sidste gjort, så det ikke blev et halvt opryddet værksted. For de mestre, som havde søgt Skrot tunge løft og dårlige arbejdsstillinger, var der usikkerhed om, hvilken støtte de kunne få. Selvom der står i drejebogen, at Eventuel anskaffelse af nye hjælpemidler må I selv investere i lejede nogle mestre hjælpemidler til afprøvning. Det begrundes med, at både Forebyggelsesfonden og AT har fejlinformeret om mulighederne for leje eller køb af hjælpemidler. Forløbet med forebyggelsespakken Skrot tunge løft og dårlige arbejdsstillinger lader til at have været sværere at gennemføre end forebyggelsespakken om Organisering af værkstedet. Nogle mestre gav udtryk for, at det ville have været godt med nogle deadlines og eventuelt en form for konsulentstøtte eller lignende, da det var svært at ændre adfærd og lave om på arbejdsgangene uden et indspark udefra. Her har flere haft stor glæde af konsulenterne fra CAD som sparringspartner eller en tilsynsførende fra AT, som ved det særlige indsatsbesøg inspirerede mester til at lave om på værkstedet og rutinerne på arbejdspladsen. 18