Screencast-O-Matic. Mads Kronborg Lasse Skærbæk Rikke Duus Maria Taagholt

Transkript

1 Screencast-O-Matic Mads Kronborg Lasse Skærbæk Rikke Duus Maria Taagholt

2 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Undervisningsforløb... 3 Dannelsessyn... 4 Læringssyn... 4 Planlægning af forløb... 5 Mål... 5 Matematiske kompetencer... 5 Matematiske emner... 6 Matematik i anvendelse... 6 Matematiske arbejdsmåder... 6 Indhold... 6 Læreprocessen... 7 Læringsforudsætninger... 7 Rammefaktor... 8 Evaluering... 8 Litteraturliste... 9 Institut for Skole og Læring Side 2 af 9 Almen Didaktik 11.01

3 Indledning Digitale medier i folkeskolen er et emne som fylder meget i medierne og I fælles mål for matematik 2009 står der, at undervisningen skal lede frem mod at eleverne tilegner sig kundskaber der sætter dem i stand til at anvende it som hjælpemiddel (Undervisningsminsteriet, 2009). Dette gør at man som lærer ikke skal overveje om man skal, men hvordan man integrerer digitale medier i sin undervisning. Dette skal ikke kun indeholde introduktion af forskellige digitale medier til eleverne, men i endnu højere grad at eleverne udvikler en sans for hvornår og hvordan det er mest hensigtsmæssig at bruge digitale medier, dette både i og uden for skolen. Med denne opgave vil vi give et eksempel på hvordan man i det faglige emne statistik, netop kan introducere og arbejde med udvalgte digitale medier. Undervisningsforløb 1 lektion Læreren introducerer emnet og opstiller mål, samt får en dialog i gang omkring elevernes forforståelse, for emnet statistik. Eleverne inddeles i grupper, bliver enige om indhold i spørgeskemaer og opretter dem i google forms. Efterfølgende besvarer de hinandens spørgeskemaer. 2 lektion Læreren introducerer nu kort Screencast-O-Matic. I grupperne skal de arbejde og undersøge Screencast-O- Matics muligheder dette ved at forklare hvordan man bruger google forms. 3 lektion Læreren får en dialog i gang om hvornår det indsamlede data kan bruges og hvad der skal sorteres fra. Eleverne ordner deres data i Excel. Beskriver deres observationssæt, hvilke observationer der er brugbare herunder usikkerhed mv. 4-5 lektion Eleverne arbejder med hyppighed, frekvens mv. og diskutere hvornår det giver mening at gruppere og hvorfor?. Derudover diskuteres i grupperne hvad man kan bruge deres oplysninger til og hvad de viser. 6 lektion Eleverne udarbejder 2 forskellige valgfrie diagrammer, på baggrund af deres overvejelser fra sidste lektion. Læreren inddrager statistik i forhold til en undersøgelse fra en avis eller lign. og får dermed sat en dialog igang omkring hvad statistik kan bruges til og hvad man skal være opmærksom på når man læser statiske undersøgelser dette også ud fra elevernes egen indsamlede empiri. Institut for Skole og Læring Side 3 af 9 Almen Didaktik 11.01

4 7 lektion I grupperne snakkes nu om hvordan man kan forklare hvordan man bruger Excel til at samle og ordne statiske information dette vha. Screencast-O-Matic og hvad man kan gøre bedre i forhold til sidste produktion. Eleverne arbejder nu individuelt med Screencast-O-Matic. 8 lektion Eleverne kommer nu i nye grupper af 4 personer. De fremlægger hver især deres produktion og giver hinanden konstruktiv kritik. Efterfølgende evalueres i klassen. Herunder spørgsmål om kildekritik. Dannelsessyn Forløbet har overordnet et moderne dannelsessyn. Dette kræver at der er fokus på elevernes refleksion og dialog omkring opgaverne samt de digitale medier (Jacobsen, 2012). Derfor vil eleverne blandt andet selv skulle indsamle data og derefter skulle stille sig kritisk overfor svar og sortere ubrugelige svar fra. Da brugen af digitale medier er central vil den digitale dannelse lige ledelse være central. Her er det vigtigt at man som lærer har et kategorialt dannelses perspektiv. Dette indebære at der både skal være fokus på den materiale dannelse og den formale dannelse (Schnack, 2012). Eleverne skal i dette forløb, med et materialet dannelsesperspektiv, lære at anvende de digitale medier, hvilket kommer til udtryk ved at det opgaverne lægger op til at eleverne, i grupper og selvstændigt, arbejder med programmerne. Med et formalt dannelsesperspektiv skal eleverne desuden lære at være kritiske samt vurdere hvad de digitale medier kan bruges til, dette opnås ved, at der stilles krav til at eleverne skal vurdere hvad programmerne kan bruges til og ikke kan bruges til. Desuden vil de med refleksion over deres egen og klassekammeraternes produktion blive styrket i at være kildekritiske samt forstå at hvem som helst kan ligge noget på nettet. Læringssyn Vi tager udgangspunkt i et socialkonstruktivistisk læringssyn. Grundtanken gennem hele undervisningsforløbet er, at sproget skal bruges som hjælpemiddel. Eleven udvikler sit potentiale for hvad der overkommes med støtte fra andre og hvad der magtes alene. De andre elever skal ses som medierende hjælpere, så den enkelte elev har kapacitet til at udvide i den proximale udviklingszone. (Imsen 2005 s. 225) Dette kommer til udtryk i vores undervisningsforløb når eleverne, i starten af forløbet, bliver sat i grupper for at klargøre deres grænser for hvad de magter alene. Gruppens andre medlemmer fungerer som medierende hjælpere. De typiske stærke elever vil også få gavn af gruppeprocessen selvom de har en bredere og dybere forståelse af det emne som der arbejdes med. De skal sætte ord på og forklare opgavens kompleksitet overfor andre. De bliver således nødsaget til at sætte ord på deres indre tale. Institut for Skole og Læring Side 4 af 9 Almen Didaktik 11.01

5 Til sidst i forløbet skal eleverne, på egen hånd, arbejde med Screen-O-Matic, hvor de gerne skulle udvide deres grænser for hvad de kan alene. Det vil forhåbentlig komme til udtryk ved at elever kan producere en instruktionsvideo med tilhørende forklaring. Her skal de stå på egne ben og har ikke en medierende hjælper (klassekammerat) til hjælp. De skal selv bruge deres sprog til, med tydelighed, at forklare en proces så andre kan forstå det. De får således styr på både stoffet og deres egne refleksion over det. Planlægning af forløb Vi har til udarbejdelsen af dette forløb valgt at arbejde med Hiim og Hippes relations model. Dette er en måde at planlægge og analysere et undervisningsforløb. Når man berører i en af kategorierne vil det automatisk påvirke de resterende kategorier. (Hippe & Hiim, 1999) Mål De overordnede mål med undervisningsforløbet er at: -Eleverne skal kunne anvende følgende IT programmer; google forms, excel, Screencast-O-Matic. - Eleverne skal blive bedre til at kommunikere og formidle digitalt. Det vil blive styrket gennem Google form, Excel og Screencast-O-Matic. - Elevernes kritiske sans overfor deres data, produkter samt de digitale redskaber, skal styrkes. - Eleverne skal kunne samle data, sætte dem i et diagram, kunne analysere og i forlængelse af dette sætte ord på deres produkt. - Eleverne skal være med til at sætte mål for deres egen læring i forløbet. Matematiske kompetencer Målet med forløbet er at eleverne primært for støttet følgende kompetencer: Institut for Skole og Læring Side 5 af 9 Almen Didaktik 11.01

6 Hjælpemiddelkompetence: Dette Kommer til udtryk gennem IT værktøjerne, som eleverne skal lære at bruge. Kommunikationskompetence: Eleverne skal i starten af forløbet i dialog med de andre fra deres gruppe, dette i indsamling af data, men også i arbejdet med disse data og i den første Screencast- O-Matic produktion. Generelt vil der netop i Screencast-O-Matic produktionen være et fokus på kommunikationskompetencen, da eleverne får en unik mulighed for at høre sig selv og overveje hvordan man bedst kan kommunikere noget videre, dette særligt i forhold til at formidle. Modelleringskompetence: Dette i arbejdet med Excel, hvor eleverne skal opstille grafer ud fra deres indsamlede data. (Undervisningsminsteriet, 2009) Matematiske emner Eleverne lærer at tilrettelægge og gennemføre enkle statistiske undersøgelser, dette ved hjælp at Google forms. Eleverne skal selv udforme deres spørgeskemaer og ordne deres data i Excel. Eleverne lærer at anvende statistiske begreber til beskrivelse, analyse og fortolkning af data da de netop for til opgave at beskrive hvad deres indsamlede data viser, og ligeledes da de skal være kritiske over hvad de kan bruge deres data til (Undervisningsminsteriet, 2009). Matematik i anvendelse Eleverne lærer at erkende matematikkens muligheder og begrænsninger som beskrivelsesmiddel og beslutningsgrundlag, dette ligeledes i refleksionerne over hvad statistik kan bruges til og ikke bruges og hvordan man kan bruge statistikken samt hvordan den bruges i samfundet (Undervisningsminsteriet, 2009). Matematiske arbejdsmåder Eleverne vil tilegne sig kompetencer som sætter dem i stand at deltage i udvikling af strategier og metoder med støtte i bl.a. it. Dette får eleverne ved hjælp af undervisningens fokus på den kategoriale digitale dannelse i de tre udvalgte digitale medier. Undersøge, systematisere og ræsonnere med henblik på at generalisere Hvilket kommer til udtryk i indsamling og ordning af data (Undervisningsminsteriet, 2009). Indhold Vores undervisning har både latente og manifeste indhold. Når eleverne laver spørgeskema, udtænker de selv emner og spørgsmål. De udvikler idéer til, hvad de vil undersøgelsesformer og dataindsamling. De kommunikerer et budskab ud til venner gennem google form. De noterer og afmåler besvarelserne af deres spørgeskemaer. Når de foretage dette i Excel og samtidigt filmer og forklarer forløbet med Screen-O-Matic, består det latente indhold i at de motiveres til at gøre Institut for Skole og Læring Side 6 af 9 Almen Didaktik 11.01

7 forklaringer og beskrivelserne så præcise som muligt. Vi skulle gerne nå et højt ambitionsniveau på denne måde. Læreprocessen Når vi fører undervisning under digitale forhold tingsliggøres udsagnene og emnerne i forløbet i høj grad. De formularer og begreber der benyttes, både af lærere og elever, får en fast form, der kan vendes tilbage til og tages afsæt i. Det er ikke altid til at huske, hvilken aktivitet læreren senest har igangsat eller alt hvad der evt. er blevet spurgt til, af de forskellige elever. Rent praktisk kan det have betydning for overblikket i en proces. Det kan blive overskueligt at evaluere sit stof løbende. Vi ønsker en læreproces der er veltilrettelagt, godt gennemført og løbende kan evalueres og omstruktureres om nødvendigt. Erling Lars Dale inddeler lærernes didaktiske aktiviteter og tilhørende kompetencer i 3 niveauer (Gynther 2010, kap. 2). Eleverne bør, som didaktiske designere, primært have indflydelse på de 2 første (K1 og K2), der er hhv. gennemførsel af forløb og planlægning af forløb. Læreren er også en del af disse 2 niveauer, men er hovedansvarlig for stilladseringen af elevernes aktiviteter og skal medtænke alle 3 niveauer, hvoraf det tredje (K3) også omfatter evaluering. Det hører alt sammen ind under det digitale undervisningsdesign. Det er væsentligt at evaluere, overveje og reflekterer over læreprocessen både før, under og efter. Dette skal ikke alene ske fra lærerens side men også eleverne. Den centrale opgradering og revolutionering af læreprocessen fra Didaktik 1.0 til Didaktik 2.0 er inddragelsen af elevernes kompetencer og potentiale indenfor det digitale design. Med vores undervisning, hvor vi benytter Screencast-O-Matic, får eleverne mulighed for at planlægge demonstrationen af deres forståelse for programmer på computeren. Tilmed får de resultat af deres indsats, når de f.eks. forklarer en handling med curseren i browseren, da det hele optages. Dermed er der mulighed for at evaluere det digitale design og omstrukturere eller omlægge præsentationen. Læringsforudsætninger Eleverne skal have kendskab til de basale funktioner på en computer. En vigtig forudsætning er, at eleverne er komfortable med regneark i form af programmet Excel. Programmerne Screen-O-Matic og Google Form vil blive introduceret under forløbet, så det er ikke en nødvendighed af have kendskab til disse. Vi tager højde for at elevernes IT-evner er af svingende grad, ved at undervisningsdifferentiere. F.eks. hvis en elev er udfordret rent computerteknisk, kan kravet til præsentationsvideoen gøres enkle og uden for mange grafiske tilføjelser. I gruppedannelsen kan det være en overvejelse fra lærerens side, at have mindst en i hver gruppe med gode engelsk kundskaber, da mange af programmerne foregår på engelsk. Institut for Skole og Læring Side 7 af 9 Almen Didaktik 11.01

8 Rammefaktor Dette forløb er tænkt til en udskolingsklasse i en periode på 8 lektioner. Når der arbejdes med digitale medier kræver det computer og at man som lærer ved at de virker så der ikke er for mange lektioner der går spildt på grund af problemer med dette. Derudover skal der i dette forløb være installeret Excel og internetadgang, da både Google forms og Screencast-O-Matic ligger på nettet. Evaluering Evalueringen sker bl.a. på baggrund af elevernes Screencast-O-Matic produktion. Filmen viser elevernes overvejelser om formidlingen i konstruktionen, samt de faglige begreber. Tegnene i filmen for at eleverne er kommet i mål: De bruger faglige begreber i filmen. De analyser deres data og diagrammer. De valgte diagrammer giver mening. De har gjort noget ud af deres film. De har brugt nogle af de effekter som Screencast-O-Matic har. Ud over deres produkt i Screencast-O-Matic, kan der også evalueres på tegn under processen. Tegn på at eleverne er på vej i mål undervejs i processen: Eleverne tager stilling til deres indsamlede data. Eleverne bruger hinandens kompetencer under gruppearbejdet. Er kritiske i forhold til deres produktion. Der bliver samtalet omkring statstik og produktionen. De er kritiske over for deres produkt tager det om flere gange. Institut for Skole og Læring Side 8 af 9 Almen Didaktik 11.01

9 Litteraturliste Gynther, K., & Chrtiansen, R. B. (2010). Didaktik 2.0- et nødvendigt paradigmeskift. I K. Gynther, & R. B. Chrtiansen, Didaktik læremiddelkultur mellem tradition og innovation. Akademisk forlag. Hippe, E., & Hiim, H. (1999). Opsumering af helhedsmodellen. I E. Hippe, & H. Hiim, Undervisningsplanlægning for faglærere. Gyldendal. Imsen, G. (2006). Socialkulturelle perskeptiver på læring. I G. Imsen, Elevens verden. Gyldendal. Jacobsen, J. C. (2012). Forståelser af dannelsesopgaven i folkeskolen i det moderne samfund. I J. C. Jacobsen, & T. Ritchie, Pædagogik som fag og praksis. Schnack, K. (2012). Dannelsesbegrebet i skolen. I H. J. Kristensen, & P. F. Laursen, Gyldendals pædagogik håndbog. Undervisningsminsteriet. (2009). Fællesmål 2009, Matematik (Årg. Faghæfte 12). Institut for Skole og Læring Side 9 af 9 Almen Didaktik 11.01