Introduktion til medarbejderne Når et barn dør Når en søskende til et barn i institutionen dør... 7

Transkript

1 Sorg og kriseplan

2 Indhold Introduktion til medarbejderne... 3 Når et barn dør... 5 Når en søskende til et barn i institutionen dør... 7 Når en forælder til et barn i institutionen dør... 9 Når en kollega dør Når et barn er alvorlig syg eventuelt med døden til følge Når en søskende eller en forælder er alvorlig syg eventuelt med døden til følge Når en kollega er alvorlig syg eventuelt med døden til følge Når et barn på institutionen forulykker eller dør Når Troldebo s børn skal modtages efter ulykken Når tosprogede børn og deres familier rammes af sorg og krise. (Særlige forhold) Når en kollega bliver udsat for vold eller en voldsom hændelse Bilag 1 Udkast til brev til familien Bilag 2 Når børn bearbejder sorg Bilag 3 Almindelige sorgreaktioner Bilag 4 Aldersopdelte reaktioner Bilag 5 At møde et menneske i sorg Bilag 6 Psykisk Førstehjælp Bilag 7 - Litteraturliste

3 Introduktion til medarbejderne Kære medarbejder. Mange institutioner vil på et eller andet tidspunkt stå over for en hændelse af sorgmæssig karakter. På landsplan mister ca børn årligt en pårørende og dertil kommer en række socialt betingede kriser, f.eks. misbrug, livstruende sygdom, ulykker m.m. Derfor er det vigtigt at vi har en fast procedure for, hvordan vi skal forholde os i disse situationer. Sorg- og krise-handleplanen er et arbejdsredskab for alle medarbejdere på institutionen, og vi anbefaler derfor, at du læser planen grundigt igennem. Du ved aldrig hvornår, du møder et barn, en ung, en familie eller en kollega i krise, så netop derfor er det altid godt at være forberedt, så barnet, den unge, familien eller kollegaen ikke møder en mur af tavshed. Når man bliver stærkt chokeret, har de fleste svært ved at tage beslutninger eller kan blive overstrømmet af følelser. Man bliver ofte forvirret og lettere handlingslammet. I netop disse situationer, kan det være en stor hjælp at have faste procedurer på plads, så man kan blive guidet mod de mest hensigtsmæssige handlinger i situationen. Handleplanen betyder, at vi ikke skal bruge opmærksomhed på at huske alt i situationen, hvor sorgen rammer, men at opmærksomheden i stedet kan komme de berørte til gode. En handleplan vil aldrig kunne erstatte medmenneskelig empati og omsorg, eller forhindre de store følelser, som sorg hos mennesker, man er tæt på, udløser. Under udarbejdelse af planen, har det været vigtigt, at vi på den ene side fastsætter generelle retningslinjer, som sikrer, at der bliver taget hånd om det, der skal gøres, men at der samtidig gives plads til forskelligheden i hver situation. Planen er systematiseret og er tiltænkt som opslagsværk. Brug den som grundplan / checkliste og følg ellers din intuition i forhold til hvad den familie, barn, kollega har brug for i situationen. Vi er ikke psykologer eller på anden måde uddannet til at behandle, men vi kan blive styrket til at hjælpe, støtte, vejlede og råde i sorg- og krise-situationer, så vi kan møde både børn, unge, familier og kollegaer i disse situationer. 3

4 At arbejde med mennesker i sorg og krise er hårdt og svært, men ikke farligt. Derfor kan det for nogle medarbejdere være utroligt hårdt psykisk, og i kraft af dette magter man det måske ikke. Det er derfor vigtigt, at vi alle tager et ansvar i sådanne svære situationer, så vi ved fælles hjælp kan hjælpe de børn, unge og familier, der er i krise. Har man brug for hjælp til at håndtere sine egne reaktioner, kan man altid kontakte Falck Care. Se nederst. Sammen med handleplanen har vi samlet en række bilag, med ekstra materiale omkring specielt sorg, sorgreaktioner og ikke mindst, information om hvordan vi bedst møder børn og voksne i sorg, og støtter dem i deres proces. Derudover er der en litteraturliste med relevante værker. Endelig er der altid åbne døre hos både Karina og Anita, og I kan altid komme ind til os, hvis I har brug for det. Med venlig hilsen Karina Alsted Leder Troldebo Anita Christensen Afd. Leder Troldebo Falck Care: Det er muligt at modtage anonym telefonisk rådgivning gennem Falck Care. De kan hjælpe med at løse personlige problemer, samt yde psykologisk bistand m.m., hvis din arbejdsindsats er på virket af en given situation. Tlf:

5 Når et barn dør (barnet er ikke i Troldebo s varetægt, ved dødsfaldet). 1. Stuepersonalet og en anden relevant voksen tager straks til hjemmet for at: Aflevere eller lægge en buket blomster personligt med et kort (til ca. 200 kr.). Få facts på det skete. Familien får udleveret det brev, som institutionens børn, forældre og andre relevante personer har fået tilsendt. Dette brev indeholder informationer om det skete, vores videre handlen samt typiske sorgreaktioner hos børn. (Se bilag 1 for forslag til brev). Hvis der er sket en ulykke, skal der, så vidt det er muligt, lægges en buket med kort ved ulykkesstedet. (til ca. 200 kr.). Hvis stuepersonalet er fraværende, kontaktes de straks for at have mulighed for at kunne indgå i forløbet. 2. Afklare hvem der skal orienteres (først Karina ellers Anita, alt personale inkl. fraværende, børn, forældre, bestyrelse) Karina eller Anita kontakter CBU, bestyrelsen samt søskendes institutioner/skoler. Stuepersonalet kontakter den enkelte stues fraværende personale og vikarer. Ledelsen orienterer hurtigst muligt resten af personalet. Hvis personalet er fraværende grundet ferie, orlov eller andet kontaktes man via telefonen. Hvis dette ikke er muligt sendes et brev med oplysning om, hvad der er sket. Børnene orienteres samtidig ved stueopdelte samlinger. Alle forældrene orienteres via breve. Den pågældende dag holder institutionen en stue åben for børn og forældre, hvor der vil være personale og så vidt muligt kriseberedskab tilstede, så længe der er behov for det. (Ledelsen sammensætter et kriseberedskabet evt. en psykolog). 3. Ceremoni: Der kan opsættes et mindebord i institutionen, hvor der vil stå et billede af afdøde, tegninger eller andet efter børnenes ønsker, som minder til den afdøde. Tingene fra mindebordet tages med ved første besøg ved gravstedet, som skal finde sted hurtigst muligt efter begravelsen/bisættelsen. Mindebordet står derfor indtil denne dag. 5

6 4. Begravelse / bisættelse: Hvis det ikke er i stilhed eller dybeste stilhed, deltager stuepersonalet og mindst en fra ledelsen og andet relevant personale. Der medbringes bårebuket med kort (til ca. 300 kr.). Hvis det er i stilhed eller dybeste stilhed sendes der blomster med kort. Personalet skal ikke tage institutionens børn med. Efter begravelsen / bisættelsen fortæller stuepædagogen børnene på stuen, hvordan det er foregået. Personalet møder til deres normale mødetid, og lukkevagten lukker stuen på normal vis. Hvis personalet ikke magter at vende tilbage til institutionen, overtager det øvrige personale stuen. 5. Opfølgning (at mindes): Stuen besøger gravstedet mindst en gang og derefter løbende indenfor det første år alt efter personalets vurdering og børnenes behov. Første besøg skal være umiddelbart efter begravelsen / bisættelsen, hvor hvert barn medbringer en blomst indkøbt af Troldebo. Der skal indhentes accept af forældrene til de børn, der besøger gravstedet. 6. Den videre kontakt til hjemmet: Stuepersonalet tager telefonisk kontakt til familien umiddelbart efter begravelsen og aftaler, hvis familien ønsker det, et hjemmebesøg, hvor vi medbringer billeder, hilsner m.m. Inden for det første år, skal der have været mindst to personlige/telefoniske kontakter til hjemmet. Derefter vil kontakten mellem Troldebo og familien afhænge af den ramte families behov. 7. Opfølgning: Ledelsen er ansvarlig for, at forløbet evalueres og diskuteres på de efterfølgende personalemøder, hvor der tages udgangspunkt i hvordan børnene, den ramte familie, øvrige familier / andre involverede parter og personalet har det. 6

7 Når en søskende til et barn i institutionen dør 1. Stuepersonalet og en anden relevant voksen tager straks til hjemmet for at: Aflevere en buket blomster og et kort (til ca. 200 kr.). Få facts på det skete. Familien får udleveret det brev, som institutionens børn, forældre og andre relevante personer har fået tilsendt. Dette brev indeholder informationer om det skete, vores videre handlen samt typiske sorgreaktioner hos børn. (Se bilag 1 for forslag til brev). Hvis der er sket en ulykke, skal der, så vidt det er muligt, lægges en buket med kort ved ulykkesstedet. (til ca. 200 kr.). Hvis stuepersonalet er fraværende, kontaktes de straks for at have mulighed for at kunne indgå i forløbet. 2. Afklare hvem der skal orienteres (først Karina ellers Anita, alt personale inkl. fraværende, børn, forældre, bestyrelse) Karina eller Anita, kontakter CBU og bestyrelsen. Stuepersonalet kontakter den enkelte stues fraværende personale og vikarer. Ledelsen orienterer hurtigst muligt resten af personalet. Hvis personalet er fraværende grundet ferie, orlov eller andet, kontaktes man mundtligt via telefonen. Hvis dette ikke er muligt, sendes et brev med oplysninger om, hvad der er sket. Børnene orienteres samtidig ved stueopdelte samlinger. Alle forældrene orienteres via breve. Den pågældende stues forældre vil derudover blive kontaktet personligt. 3. Modtagelse af vores barn efter dødsfaldet: Stuepersonale eller udvalgt primærvoksen tager kontakt til barnet og familien den første dag, de møder i institutionen for at tilkendegive, at de er bekendt med det skete. Inden for den første uge tager resten af personalet kontakt til barnet for at tilkendegive, at de er bekendt med det skete. Trøstetid (primær voksen tager barnet til side og giver sig tid til at tale med barnet, om hvordan det har det, inviterer venner med). I Troldebo vil trøstetiden foregå i et lukket rum. I rummet, skal vil ikke forstyrres seddel hænges på døren. Der skal skabes rum for at barnet kan få sin trøstetid, derfor skal de øvrige kollegaer respektere, at den primære voksne går fra, når der er 7

8 behov for dette. (Det vil sige, at den stue, hvor barnet går, dækkes ind af resten af institutionen). Se litteraturlisten som indeholder materiale, til både børn og voksne. 4. Den videre kontakt til familien: Primærvoksen og anden relevant voksen indkalder forældrene til møde i institutionen eller i hjemmet, for at følge op på barnets trivsel. Mødet skal afholdes senest to måneder efter dødsfaldet. Derudover afholdes endnu et opfølgningsmøde inden for det første år. 5. Opfølgning: Ledelsen er ansvarlig for at forløbet evalueres og diskuteres på de efterfølgende personalemøder, hvor der tages udgangspunkt i hvordan børnene, den ramte familie, øvrige familier / andre involverede parter og personalet har det. 8

9 Når en forælder til et barn i institutionen dør 1. Stuepersonalet og en anden relevant voksen tager straks til hjemmet for at: Aflevere en buket blomster og et kort (til ca. 200 kr.). Få facts på det skete. Familien får udleveret det brev, som institutionens børn, forældre og andre relevante personer har fået tilsendt. Dette brev indeholder informationer om det skete, vores videre handlen samt typiske sorgreaktioner hos børn. (Se bilag 1 for forslag til brev). Hvis der er sket en ulykke, skal der, så vidt det er muligt, lægges en buket med kort ved ulykkesstedet. (til ca. 200 kr.). Hvis stuepersonalet er fraværende, kontaktes de straks for at have mulighed for at kunne indgå i forløbet. 2. Afklare hvem der skal orienteres (først Karina ellers Anita, alt personale inkl. fraværende, børn, forældre, bestyrelse) Karina eller Anita kontakter CBU, barnets eventuelle sprog.gr. samt bestyrelsen. Stuepersonalet kontakter den enkelte stues fraværende personale og vikarer. Ledelsen orienterer hurtigst muligt resten af personalet. Hvis personalet er fraværende grundet ferie, orlov eller andet, kontaktes man mundtligt via telefonen. Hvis dette ikke er muligt, sendes et brev med oplysning om, hvad der er sket. Børnene orienteres samtidig ved stueopdelte samlinger. Alle forældrene orienteres via breve. 3. Begravelse / bisættelse: Hvis det ikke er i stilhed eller dybeste stilhed, deltager stuepersonalet, mindst en fra ledelsen og andet relevant personale. Der medbringes bårebuket med kort (til ca. 300 kr.). Hvis det er i stilhed eller dybeste stilhed sendes der blomster med kort. Personalet skal ikke tage institutionens børn med. Personalet møder til deres normale mødetid, og lukkevagten lukker stuen på normal vis. Hvis personalet ikke magter at vende tilbage til institutionen, overtager det øvrige personale stuen. Efter begravelsen / bisættelsen fortæller stuepersonalet børnene på stuen, hvordan det er foregået. 9

10 4. Modtagelse af vores barn efter dødsfaldet: Stuepersonalet eller udvalgt primærvoksen tager kontakt til barnet og familien den første dag, de møder i institutionen for at tilkendegive, at de er bekendt med det skete. Inden for den første uge tager resten af personalet kontakt til barnet for at tilkendegive, at de er bekendt med det skete. Trøstetid (primær voksen tager barnet til side og giver sig tid til at tale med barnet, om hvordan det har det, inviterer venner med). (I Troldebo vil trøstetiden foregå i et lukket rum). I rummet skal vi ikke forstyrres. Der skal skabes rum, for at barnet kan få sin trøstetid, derfor skal de øvrige kollegaer respektere, at den primære voksne går fra, når der er behov for dette. Se litteraturlisten som indeholder materiale, til både børn og voksne. 5. Opfølgning (at mindes): Hvis barnet og familien tillader det, skal den primære voksen, barnet og nogle ønskede kammerater fra institutionen besøge gravstedet efter begravelsen / bisættelsen. (Der købes blomster for 100 kr., som medtages til gravstedet, Troldebo betaler blomsterne, derudover skal der indhentes accept af forældrene til de kammerater, der besøger gravstedet). Herefter besøges gravstedet, når det falder naturligt. 6. Den videre kontakt til familien: Primærvoksen og anden relevant voksen indkalder den efterladte forældre til møde i institutionen eller i hjemmet, for at følge op på barnets trivsel. Mødet skal afholdes senest 2 måneder efter dødsfaldet. Derudover afholdes endnu et opfølgningsmøde inden for det første år. 7. Opfølgning: Ledelsen er ansvarlig for at forløbet evalueres og diskuteres på de efterfølgende personalemøder, hvor der tages udgangspunkt i hvordan børnene, den ramte familie, øvrige familier / andre involverede parter og personalet har det. 10

11 Når en kollega dør 1. Primærkollegaerne ledelsen tager straks kontakt til hjemmet (max 2 personer) Aflevere en buket blomster og et kort (til ca. 200 kr.). Få facts på det skete. Familien får udleveret det brev, som institutionens børn, forældre og andre relevante personer har fået tilsendt. Dette brev indeholder informationer om det skete. (Se bilag 1 for forslag til brev). Hvis der er sket en ulykke, skal der, så vidt det er muligt, lægges en buket med kort, ved ulykkesstedet. (til ca. 200 kr.). Hvis primærkollegaerne/ledelsen er fraværende, kontaktes anden kollega straks for at have mulighed for at kunne indgå i forløbet. Tilbyder de pårørende vores hjælp med f.eks oplysninger om hvor, der kan indhentes psykologhjælp. 2. Afklare hvem der skal orienteres (først Karina ellers Anita, alt personale inkl. fraværende, børn, forældre, bestyrelse) Karina eller Anita, kontakter CBU, bestyrelsen. Karina eller Anita orienterer hurtigst muligt personalet. Karina eller Anita kontakter fraværende personale og vikarer for at informere om det skete. Hvis personalet er fraværende grundet ferie, orlov eller andet, kontaktes de mundtligt via telefonen. Hvis dette ikke er muligt, sendes et brev med oplysning om, hvad der er sket. Karina eller Anita kontakter samtlige forældre for at orientere om det skete og appellerer til at børnene hentes hurtigst muligt. Hvis Karina og Anita ikke magter det, kontaktes den CBU ansvarlige leder eller pædagogiske konsulent, som så kontakter samtlige forældre for Troldebo. Personalet samles for at tale om det skete. Professionel krisehjælp er tilkaldt og overtager det videre forløb. (Ledelsen kontakter kriseberedskabet). Den efterfølgende dag orienteres børnene samtidig ved stueopdelte samlinger. Den efterfølgende dag orienteres forældrene via breve. (Se bilag 1 for forslag til brev). 3. Ceremoni: Der kan opsættes et mindebord i institutionen, hvor den pågældende kollega var tilknyttet. Der opstilles et billede i ramme af afdøde, en buket blomster til 100 kr. i vase samt en mindebog, hvor børn og forældre har 11

12 mulighed for at tegne og skrive hilsner til afdøde/familien. (Mindebordet står indtil begravelsen/bisættelsen, hvor mindebogen afleveres til afdødes familie). 4. Begravelse / bisættelse: Hvis det ikke er i stilhed eller dybeste stilhed, deltager hele personalegruppen, med mindre man af psykiske omstændigheder ikke er i stand til at deltage. Der medbringes en krans fra personalet med bånd og et brev vedlægges. (til ca. 400 kr.). Brevet skrives af ledelsen eller eventuelle andre nærstående kollegaer. Der medbringes en krans med bånd fra børnene samt et kort. (til ca. 400 kr.). Hvis det skal foregå i stilhed sendes en bårebuket med bånd fra personalet samt et brev. Ligeledes sendes der en bårebuket med bånd fra børnene samt et kort. Institutionen tilstræbes lukket på begravelsesdagen, da alt personale skal kunne deltage i begravelsen / bisættelsen. Hvis nogle kolleger ikke ønsker at deltage i begravelsen / bisættelsen, holdes institutionen åben, dog indkaldes der vikarer. Forældrene opfordres til at holde deres børn hjemme den pågældende dag. Personalet skal ikke tage institutionens børn med. Efter begravelsen / bisættelsen fortæller en af personalet børnene på stuen, hvordan det er foregået. 5. Opfølgning (at mindes): Stuen besøger gravstedet umiddelbart efter begravelsen / bisættelsen. Første besøg skal være umiddelbart efter begravelsen / bisættelsen, hvor de børn, der ønsker det medbringer en lamineret tegning og en enkelt blomst hver. (Blomsterne til ca. 10 kr. pr. stk. købes af Troldebo). Stuen besøger derefter gravstedet, når det falder naturligt. Der indhentes accept fra familien om besøget. 6. Den videre kontakt til familien: Lederne eller primærkollegaen holder løbende kontakt til de pårørende og tilbyder fortsat hjælp med relevante ting. 7. Opfølgning: Ledelsen er ansvarlig for, at forløbet evalueres og diskuteres på de efterfølgende personalemøder, hvor der tages udgangspunkt i hvordan børnene og personalet har det. 12

13 Når et barn er alvorlig syg eventuelt med døden til følge 1. Stuepersonalet og eventuelt andre relevante voksne, holder tæt kontakt med den berørte familie: To medarbejdere vælges som primær voksne for den berørte familie. Under sygdomsforløbet holdes tæt kontakt til familien. Aftal forældresamtaler under sygdomsforløbet, gerne ved hjemmebesøg. Vi skal lytte til familien og spørge ind til, hvordan vi kan støtte barnet / familien bedst muligt. Der skal skabes enighed mellem institutionen og familien om, hvor meget barnet skal vide, og på hvilken måde informationerne gives. Vi skal søge oplysninger fra familien om, hvad de fortæller barnet om døden og hvad der sker efter døden. De primær voksne kan besøge barnet i hjemmet eller på sygehuset, hvis barnet er fraværende fra institutionen. Venner fra institutionen kan efter aftale med de respektive familier, samt efter vurdering i de enkelte tilfælde, besøge det syge barn sammen med de primær voksne. Fra børnehaven sendes der jævnligt tegninger og breve til det syge barn. 2. Afklare hvem der skal orienteres (først Karina ellers Anita, alt personale, inkl. fraværende personale, børn og forældre) Stuepersonalet kontakter den enkelte stues fraværende personale og vikarer. Ledelsen orienterer hurtigst muligt resten af personalet. Hvis personalet er fraværende grundet ferie, orlov eller andet, kontaktes man mundtligt via telefonen. Hvis dette ikke er muligt, sendes et brev med oplysning om det berørte barns situation. Der gives løbende information til institutionens børn og forældre efter aftale med det syge barns forældre, eventuelt via breve. Børnene orienteres ved stueopdelte samlinger. 3. Redskaber til brug Personalet kan, efter aftale med ledelsen, søge støtte og hjælp hos den pædagogiske konsulent, i det omfang, den enkelte eller alle har brug for det. Tiden efter eventuelt dødsfald: Personalet tager initiativ til jævnligt at tale med familien om det afdøde barn og forløbet omkring dødsfaldet, hvis familien fortsat er tilknyttet institutionen. Der tales jævnligt med institutionens øvrige børn om det afdøde barn. 13

14 Der skal være skærpet opmærksomhed på eventuelle søskendebørn i institutionen fremover. Se yderligere afsnittene om, "Når et barn dør" og "Når en søskende til et barn dør". 14

15 Når en søskende eller en forælder er alvorlig syg eventuelt med døden til følge 1. Stuepersonalet og eventuelt andre relevante voksne, holder tæt kontakt med den berørte familie: To medarbejdere vælges som primær voksne for barnet i institutionen samt den berørte familie. Under sygdomsforløbet holdes tæt kontakt til familien. Vi skal lytte til familien og spørge ind til, hvordan vi kan støtte barnet / familien bedst muligt. Der skal skabes enighed mellem institutionen og familien om, hvor meget barnet skal vide. Vi skal søge oplysninger fra familien om, hvad de fortæller barnet om døden og hvad der sker efter døden. Trøstetid (primær voksen tager barnet til side, og giver sig tid til at tale med barnet, om hvordan det har det, serverer saftevand, inviterer venner med). (I Troldebo vil trøstetiden foregå i lukket rum. I rummet vil vi ikke forstyrres. Se dog Sorg og krise i forhold til tosprogede børn og deres familier ) Der skal skabes rum, for at barnet kan få sin trøstetid, derfor skal de øvrige kollegaer respektere, at den primære voksen går fra, når der er behov for dette. 2. Afklare hvem der skal orienteres (først Karina ellers Anita, alt personale, inkl. fraværende personale) Stuepersonalet kontakter den enkelte stues fraværende personaler og vikarer. Ledelsen orienterer hurtigst muligt resten af personalet. Hvis personalet er fraværende grundet ferie, orlov eller andet, kontaktes man mundtligt via telefonen. Hvis dette ikke er muligt, sendes et brev med oplysning om det berørte barns situation. 3. Redskaber til brug Personalet kan, efter aftale med ledelsen, søge støtte og hjælp hos den pædagogiske konsulent, i det omfang den enkelte eller alle har brug for det. Tiden efter eventuelt dødsfald Personalet tager initiativ til jævnligt at tale med familien om den afdøde søskende eller den afdøde forælder samt forløbet omkring dødsfaldet. 15

16 Der tales jævnligt med det berørte barn om den afdøde søskende eller forælder. Der tales jævnligt med institutionens børn om det berørte barns afdøde søskende eller forælder. Se yderligere afsnittene om, "Når en søskende til et barn dør" og "Når en forælder til et barn dør". 16

17 Når en kollega er alvorlig syg eventuelt med døden til følge 1. Primærkollegaerne eller ledelsen tager straks kontakt til hjemmet (max 2 personer) Primærkollegaerne afleverer en buket blomster og et kort (til ca. 200 kr.). Under sygdomsforløbet holdes tæt kontakt til kollegaen og familien. Aftal besøg under sygdomsforløbet, hvis kollegaen magter og er i stand til det. Vi skal lytte til kollegaen og familien og spørge ind til, hvordan vi kan støtte kollegaen / familien bedst muligt. Der skal skabes enighed mellem kollegaen, familien og institutionen om, hvor meget institutionens børn og forældre skal vide, og på hvilken måde informationerne gives. Fra børnehaven sendes der jævnligt tegninger og breve. 2. Afklare hvem der skal orienteres (først Karina ellers Anita, alt personale inkl. fraværende, børn, forældre, bestyrelse) Karina eller Anita kontakter CBU og bestyrelsen. Karina eller Anita orienterer hurtigst muligt personalet. Karina eller Anita kontakter fraværende personale og vikarer for at informere om det skete. Hvis personalet er fraværende grundet ferie, orlov eller andet, kontaktes de mundtligt via telefonen. Hvis dette ikke er muligt, sendes et brev med oplysning om, hvad der er sket. Der gives løbende information til institutionens børn og forældre efter aftale med den syge kollega og familien, eventuelt via breve. Børnene orienteres ved stueopdelte samlinger. 3. Redskaber til brug Personalet kan, efter aftale med ledelsen, søge støtte og hjælp hos den pædagogiske konsulent, i det omfang den enkelte eller alle har brug for det. Som skrevet i indledningen til omsorgshandleplanen, kan personalet yderligere få psykologiskbistand igennem Falck Care. Tiden efter eventuelt dødsfald Primærkollegaerne tager initiativ til at tale med den afdøde kollegas familie om den afdøde samt forløbet omkring dødsfaldet. Der tales jævnligt med institutionens børn om den afdøde personale. Der skal være skærpet opmærksomhed på institutionens børn fremover. 17

18 Når et barn på institutionen forulykker eller dør (barnet er i Troldebo s varetægt). Stands ulykken. Giv livreddende førstehjælp. Tilkald den nødvendige hjælp. Ring 112 Giv almindelig førstehjælp. Der ringes straks til ledelsen både i børnehaven og i vuggestuen. Personalet sørger for at institutionens øvrige børn kommer væk fra ulykkesstedet og samles et andet sted. Ambulancen kommer og henter det forulykkede barn. Oftest er det ikke muligt for personalet at få lov til at køre med ambulancen, men én relevant voksen kører straks til hospitalet i taxa eller egen bil. Hvis flere børn fra institutionen er forulykkede, er man to personaler tilstede på hospitalet. De(n) voksne fra vuggestuen/børnehaven, bliver på hospitalet så længe forældrene har behov for det. På hospitalet er de(n) voksne fra vuggestuen/børnehaven løbende i telefonisk kontakt med ledelsen på institutionen. Ledelsen eller anden relevant voksen, tager kontakt til det forulykkede barns forældre. Få facts på det skete inden telefonopkaldet til det forulykkede barns forældre. Forældrene kontaktes via telefon, enten til hjemmet, mobiltelefonen eller på arbejdspladsen. Hvis der ikke straks opnås kontakt til forældrene, ringes der med 10 minutters mellemrum, indtil der er kontakt. De resterende børn på institutionen. Når børnene er samlet i de respektive rum sammen med den øvrige personalegruppe, gives informationer om ulykken og det videre forløb. Der ydes omsorg ved at trøste men også ved at tale med børnene om det skete. Institutionens personale skal slukke deres telefoner, så ukorrekte informationer ikke bliver videregivet. Afklare hvem og hvordan der skal orienteres Ledelsen tager telefonisk kontakt til samtlige forældre i børnehaven/vuggestuen hvor ulykken er sket, for at informere om ulykken samt bede om, at deres børn bliver hentet hurtigst muligt den pågældende dag. 18

19 I børnehaven/vuggestuen hvor ulykken ikke er sket, informeres vuggestuens/børnehavens forældre, når de henter deres barn den pågældende dag. Alle forældrene orienteres også via brev om det skete. Brevet udleveres, når barnet bliver hentet eller sendes hjem samme dag. På børnelisterne afkrydses hvem, der personlig har fået udleveret brevet. Den pågældende dag holder institutionen en stue åben for børn og forældre, hvor der vil være personale og så vidt muligt kriseberedskab tilstede, så længe der er behov for det. Ledelsen kontakter kriseberedskabet. 19

20 Når Troldebo s børn skal modtages efter ulykken. Se afsnittet om Modtagelse af vores barn efter dødsfaldet i afsnittet om "Når en søskende til et barn dør". Det nævnte afsnit omhandler trøstetid for et enkelt barn, men i dette tilfælde berører det en gruppe, der kan have behov for fælles trøstetid. Det videre forløb, hvis barnet er kvæstet eventuelt med døden til følge: Se afsnittet om, Når et barn er alvorlig syg eventuelt med døden til følge. Det videre forløb, hvis barnet dør: Se afsnittet om, Når et barn dør, barnet er ikke i Troldebo s varetægt, ved dødsfaldet ). 20

21 Når tosprogede børn og deres familier rammes af sorg og krise. (Særlige forhold) Da der er stor forskel på, om man er født i Danmark som tosproget, eller hvor længe den enkelte familier har været bosat i landet, har det en væsentlig betydning for hvordan den enkelte familie takler børn og unge i sorg. Da der er flest tosprogede med muslimsk religion i Danmark, er det udgangspunktet for nedenstående. Når et barn, søskende eller forældre dør, har den berørte familie en sørgetid på ca dage, dog kan det vare helt op til 40 dage. I sørgetiden er det vigtigt at familien og de nærmeste venner besøger og sørger med den berørte familie. Men der er også en forventning om at naboer, kolleger osv. besøger familien. Troldebo bør vurdere om vi skal besøge familien ca. to uger efter dødsfaldet. Som udgangspunkt vil familien blive glade for et besøg. Når Troldebo kommer på besøg, vurdere vi forinden om medbragte blomster er passene. De kan medbringe tegninger eller andet, som barnet har fremstillet i sin tid på institutionen. Ved besøget i hjemmet skal Troldebo være opmærksom på at hjemmet kan være kønsopdelt. Mænd og kvinder sidder og sørger i hvert sit rum. Inden pædagoger fra Troldebo skal besøge familien, skal de nøje overveje hvilken påklædning de har på. Pænt, mørkt eller helt sort tøj er at foretrække, men er kun et krav for familien selv og de nærmeste. Kvindelige pædagoger må gerne af respekt bære et tørklæde over deres hår, men det er ikke en nødvendighed. Tørklædet skal nødvendigvis ikke være bundet stramt rundt om håret, men kan bare hænge ned fra hovedet. Barnets trivsel: Man skal være opmærksom på at det kan være nødvendigt med en tolk i de opfølgende samtaler om barnets trivsel. Dog skal man være opmærksom på, at det vil være mange personer, som er involveret i en så svær samtale. Vurdér ud fra hvert enkelt tilfælde. Papirerne om børns reaktionsmønstre bør oversættes, hvis forældrene har behov for dette. 21

22 Mindebord: Der må gerne stå et mindebord, med et billede af den afdøde. Derudover kan der ligge en mindebog, som kan indeholde tegninger eller citater fra børnene eller de unge på Troldebo. Der skal ikke være lys eller blomster på mindebordet, da man i den muslimske tro kun forbinder dette med glæde. Trøstetid: Man bør ikke gå i lukket rum til trøstetid med det sørgende barn, men afhold i stedet trøstetiden på en stue i samvær med andre børn og kammerater. Det er i orden at tilbyde forældrene en samtale, hvor der kan tales om barnets trivsel. Hvis forældrene takker nej, skal dette selvfølgelig respekteres. Det kan være en god idé at bruge tolkebistand til samtalen. Dog skal man være opmærksom på, at det vil være mange personer, som er involveret i en så svær samtale. Vurdér ud fra hvert enkelt tilfælde. Papirerne om børns reaktionsmønstre bør oversættes, hvis forældrene har behov for dette. Et informationsbrev i forbindelse med det skete til Troldebo s andre forældre og børn ønskes ikke. Relevante informationer i forhold til dødsfald i muslimske familier: Muslimer har et gravsted hvor det lægges blomster på graven. Hvis Troldebo vil besøge gravstedet, sammen med barnet til f.eks. den afdøde forælder, skal Troldebo først undersøge, om barnet før har besøgt gravstedet, samt spørge den tilbageværende forælder om det er i orden at besøge gravstedet. Begravelser for Muslimer foregår primært på selve dødsdagen, men det kan også forekomme at de ønsker at blive begravet i deres hjemland. Både mænd og kvinder deltager på begravelsesdagen, men mændene går forrest og kvinderne bagerst. Der foregår ikke noget efter begravelsen. Ud over de ovenstående traditioner, kan der være mange forskelligheder baseret på hjemland og kultur. F.eks. i pakistansk kultur er der en religiøs handling forbundet med at sørge, som går ud på, at de personer der kommer i hjemmet for at tilkendegive deres 22

23 medfølelse, tager en håndfuld dadler som ligger på et bord og (beder) / lægger dadlerne tilbage på bordet foran sig selv, en ad gangen. Sådan kan der være mange forskellige små ritualer, baseret på regionale og kulturelle forskelle. Specielle forhold hvis det er et barn eller faderen der dør: Det er kun kvindelige pædagoger der skal komme på besøg i hjemmet. Generelle forhold i forbindelse med dødsfald: Der skal ikke lægges blomster ved ulykkesstedet, ej heller kort eller brev. Det eneste sted der kan lægges blomster er ved gravstedet. 23

24 Når en kollega bliver udsat for vold eller en voldsom hændelse Offer: Stands eller nedtrap konflikten, tal roligt, konfronter ikke. Tilkald straks Karina ellers Anita. Efterfølgende: Fortæl om hændelsen og modtag den fornødne hjælp. Karina og Anita sikrer: Umiddelbart indgreb over for gerningsmand. Opbakning og anden støtte til den forulempede i situationen. At der i de situationer, hvor det er relevant, bliver foretaget konfliktløsning mellem parterne. At den forulempede ansattes opgaver umiddelbart overtages af andre. At den krænkede (og evt. i relevant omfang krænkeren) modtager den nødvendige efterfølgende hjælp og støtte, herunder professionel hjælp og støtte. Det er lederens pligt at anmelde arbejdsulykker til CBU Det er lederens pligt at anmelde enhver voldelig handling til politiet, hvis der er tale om overtrædelse af straffeloven. Lederen sørger for, at der bliver fulgt op på episoden, dels over for skadevoldere og dels over for den ansatte. Lederen skal betragte vold/trusler/chikane som et fælles problem for hele institutionen. At volds-episoden bliver evalueret med henblik på fremtidig forebyggelse og formindskelse af risikoen for, at volden gentages. Tiltag til fremtidige sikkerhedsmæssige foranstaltninger. Støtte til offeret fra ledere og/eller kollegaer: Den forulempede må ikke lades alene umiddelbart efter episoden, uden at have haft mulighed for at tale om hændelsen. Giv psykisk førstehjælp, krisebehandling, opbakning og anden støtte til ham/hende. Se bilag 6 Psykisk førstehjælp. Drag evt. omsorg for, at den forulempede ikke skal være alene, når han/hun kommer hjem. Han/hun skal helst ikke være nødt til at være alene det første døgn. (Ring i det mindste.) Opfølgende kontakt. Vold/trusler/chikane skal betragtes som et fælles problem for kollegaerne. 24

25 Bilag 1 Udkast til brev til familien Troldebo Kære familie til: Troldebo har i dag fået den sørgelige meddelelse, at døde dag, d. på grund af. I dag har vi talt med børnene om dødsfaldet. Vi har brugt megen tid på at snakke om det, der er sket, og vil også gøre det i tiden fremover. Vi er naturligvis meget opmærksomme på de enkelte børns reaktioner på det skete. Vi ved endnu ikke, hvornår begravelsen vil finde sted, men vi vil sørge for, at der bliver afleveret en buket fra børn og voksne i institutionen. Vi vil bede jer om at være opmærksomme på, at når et barn oplever et dødsfald, kan det være påvirket af denne situation i lang tid efter. Børn reagerer forskelligt overfor døden. F.eks. vil nogle børn ikke snakke om dødsfaldet, men lader som om intet er hændt. Nogle børn græder meget - er rastløse og urolige, andre har svært ved at koncentrere sig, og andre igen får f.eks. ondt i maven eller i hovedet. Det er vigtigt for os / vores arbejde med jeres børn, at I fortæller os om jeres børns reaktioner, ligesom vi er meget opmærksomme her i børnehaven/vuggestuen. I er som altid velkomne til at komme og tage en snak med personalet om jeres barns reaktioner. I er ligeledes meget velkomne til at kontakte os, hvis I har nogle spørgsmål eller behov for at snakke om det skete. Med Venlig Hilsen Personalet i Troldebo. Karina Alsted, leder & Anita Christensen, afd. leder P.s. Til jeres oplysning har vi en del materiale omkring dette triste emne. 25

26 Bilag 2 Når børn bearbejder sorg Børns sorgproces er anderledes end voksnes. Børn går ofte ind og ud af sorgen og har en naturlig evne til at fortrænge voldsomme hændelser. Efterhånden som et barn bliver ældre, vil det forstå sorgen på en ny måde, og derfor vil sorgen også i nogle perioder af barndommen og ungdommen trænge sig på. Børns evne til at bearbejde og forstå tabet og dets betydning følger den biologiske alder (Se bilag 6), og det samme gør børnenes måde at udtrykke sorgens følelser på. Det er svært for voksne at forstå børn og deres reaktioner. Mange børn er i stand til at skjule deres følelser og udsætte deres behov. Det kan især ske, hvis de fornemmer, at deres omgivelser ikke ved, hvad de skal stille op. Mange voksne kan finde på at sige at hun klarer det så flot. Andre kan måske ikke forstå, hvorfor barnet opfører sig vredt og destruktivt, og hvis der er gået lang tid siden dødsfaldet, er det ikke sikkert, de forbinder vrede følelser med sorgen. Børns forståelse vil ændre sig, som tiden går, og de vil se tingene i et nyt perspektiv hændelserne vil få en ny betydning. Når et barn f.eks. mister en forælder som 10-årig, kan sorgen pludselig blusse kraftigt op igen, når barnet er 14 og står overfor at skulle konfirmeres. Her kan savnet blive stort, fordi mor eller far ikke kommer til at opleve denne store dag sammen med barnet. Børn erkender løbende, hvilke muligheder de ikke har og ikke får de tabte muligheder som de gang på gang bliver konfronteret med i deres omgivelser, når de ser andre børn og unge i samspil med forældre i en hel familie. Hold minderne i live Det er vigtigt at bevare de positive minder. Tal ofte, om de(n) I har mistet og sig navnet. Barnet skal ikke kun tage afsked med sin elskedes mor, far eller søskende. Det skal også lære at sige goddag til den nye hverdag uden den kære. Samtidig skal de positive billeder og minder leve videre i barnets hjerte. For mange børn bliver savnet større, jo længere tid der går. Visheden om, hvad de går glip af og aldrig kommer til at opleve igen, forstærker i perioder savnet og ensomheden. 26

27 Der er mange måder at sørge på. Der findes ingen måde, der er mere rigtig end andre. Vi er forskellige som mennesker, og det er vigtigt, at vi respekterer hinandens forskellige måder at udtrykke sig på. Nogle børn græder, andre græder ikke. Andre græder igen kun, når de er helt alene. Sådan er det også med voksne. Der kan også være forskel på følelsesudtryk alt efter, om vi er mænd eller kvinder, piger eller drenge. Mange børn føler sig ensomme i deres sorg. De føler sig forkerte, og de kan derfor vælge at fortrænge deres sorg og skjule deres følelser. Det gør de for at beskytte deres familie samt alle andre børn og voksne, som de fornemmer har svært ved at rumme deres sorg. Barnet har brug for at vide, at du har set, at de er ked af det, eller at du siger, at det er okay at være vred. Giv plads for barnets følelser. Barnet har brug for at vide, at det er ok, når du f.eks. går ind på deres eget værelse og lukker døren og gerne vil være i enerum. Det vigtigste er, at man som forældre og andre voksne ser de signaler, barnet udsender. Det gælder også de tavse og triste signaler. Vi skal her fortælle barnet, hvad vi ser, f.eks. Du ser trist ud, er du ked af det? eller Tænker du på mor lige nu? Børn bliver ofte mindet om deres ændrede livssituation. Når de ser en familie sammen, når de spiser middag hos en kammerat, eller når de er på ferie m.v. Alle de små hverdagsglimt, som minder barnet om det, der ikke er mere. Så hvis barnet pludselig ser trist ud eller bliver helt stille så sig, at I har set det. Du kan spørge: kommer du til at savne mor nu? eller giv et lille klem. Det betyder meget for barnet, at du viser, at du har set det at du er medfølende. Vær tålmodig og opmærksom på, at der også mange år efter kan opstå perioder med tristhed, indesluttethed og manglende koncentration og livslyst. Børns behov At huske minder Rum til sorgen Informationer og viden efter egne behov! Deltagelse sanse / visualisere Aktive voksne 27

28 Forældre Andre voksne Ansvarsfrihed / øvelse i ansvar Accept af følelser Frihed for skyld Tid 28

29 Bilag 3 Almindelige sorgreaktioner Nogle af de almindeligste sorgreaktioner hos børn er: Angst Stærke minder Søvnforstyrrelser Tristhed, længsel og savn Vrede og opmærksomhedskrævende adfærd Skyld, selvbebrejdelse og skam Skolevanskeligheder Fysiske gener Andre mulige sorgreaktioner: Regressiv adfærd (tilbagevenden til en adfærd, der hører til et tidligere, især barnligt, udviklingstrin) Social tilbagetrækning Fantasier Personlighedsforandringer Fremtidspessimisme Spekulationer over årsag og meninger Vækst og modning 29

30 Bilag 4 Aldersopdelte reaktioner Børns forståelse af døden hænger nøje sammen med, hvor gamle de er. Det samme gælder for de forestillinger, de gør sig i forbindelse med deres fars eller mors død. I store træk kan man opdele børnene i følgende grupper fra 2-9 år: 2-4 år Små børn opfatter ikke døden som endelig. De kan ikke forstå, at den døde far eller mor ikke vender tilbage. De føler sig forladt. Små børn stiller ofte vanskelige spørgsmål som: Kommer far / mor ikke snart hjem igen? Hvor er far / mor henne? Hvad laver far / mor der? Små børn kan plages af stærke skyldfølelser, som ikke altid er logiske. Et barn kan eksempelvis tro, at faderen eller moderen er syg, fordi de sagde dumme far / mor. 5-9 år Børn i denne alder forstår gradvis, at døden er uigenkaldelig. Det er ikke usædvanligt, at de forestiller sig døden som en person. De tænker intenst over, hvordan det mon er at være død. Børn blander ofte fantasi og virkelighed sammen. Hvis de ikke får lejlighed til at se deres døde far / mor, kan de tro at den døde ser lige så uhyggelig ud som for eksempel døde og dræbte i en voldsfilm år Forholdet til døden begynder at minde om de voksnes. De forstår, at døden er uundgåelig. Børnene gør sig i denne alder store spekulationer over, hvad der sker efter døden. Angsten for selv at dø er stor, og børnene har ofte vanskeligt ved at falde i søvn eller sove år Børnene er ofte i stand til at beherske eller fortrænge deres angst modsat mindre børn. Det er ikke usædvanligt at børn i denne aldersgruppe siger, at de ikke er bange for døden. Børnene er meget påvirkede af, hvordan de voksne i 30

31 deres nærhed taler om døden. Fornemmer børnene, at døden og talen om den afdøde er tabu, holder de deres tanker for sig selv år Børnene er i en fase af livet, hvor de frigør sig fra hjemmet. Det gør det ofte ekstra svært at bearbejde tabet og sorgen. Mange føler, at dødsfaldet forhindrer dem i at leve og more sig som andre unge. De får dårlig samvittighed og undertrykker deres behov. Reaktionerne spænder fra at spille høj musik til den totale fornægtelse af sorgen. Har der været mange konflikter mellem barnet og den døde, kan det fremkalde stærke minder, som giver en dybtfølt skyldfølelse. Tanker om selvmord for at genforenes med den døde kan forekomme. 31

32 Bilag 5 At møde et menneske i sorg Ting, der er vigtige at huske, når du møder et menneske i sorg: Det er vigtigt at huske, at man aldrig kommer ud af sorgen, men man kan lære at leve med den. Sorgen forsvinder ikke, men den vil mindskes med tiden, hvis den bliver bearbejdet. Hjælp barnet med at bevare mindet om den afdøde. Husk at man aldrig kan sige for meget, men stol på din sunde fornuft og tal med barnet om det skete. Lad være med at pakke tingene ind, men sig tingene direkte, så barnet forstår dig. Barnet er allerede i en sorg tilstand, og du kan ikke forværre denne tilstand hos barnet ved at sige for meget. Derfor, THI IKKE. For at hjælpe et barn i sin sorg handler det ikke kun om at kunne men i høj grad om at turde. Trøst ikke en sørgende, men anerkend deres følelser. Vær ikke bange for at sige noget forkert og vis gerne din usikkerhed Fantasier er ofte værre end virkeligheden. Ofte vil skyld være en del af sorgen, anerkend følelsen uden at bekræfte den. Vrede er også en meget naturlig sorgreaktion. Lov ikke mere end du kan holde. Hvis du spørger om du kan hjælpe, får du ofte nej. Hvis du handler, får du nok et tak. Informer om mulige reaktioner og behov. Sørg for at have et højt informationsniveau til både børn og voksne. Der dannes let myter. Lav aktivt sorgarbejde ved at bruge andre udtryksformer, f.eks. billeder, historier, breve osv. Børn tænker meget konkret, og bearbejder gerne deres sorg gennem legen. 32

33 ALLE kan yde psykisk førstehjælp. Bilag 6 Psykisk Førstehjælp Man skal ikke være psykolog for at yde psykisk førstehjælp. Psykisk førstehjælp er ikke terapi eller behandling (psykologisk krisehjælp). Psykisk førstehjælp består af handlinger, der viser, at medarbejderen ikke er overladt til sig selv, og den kan hjælpe medarbejderen til en første bearbejdning af de ubehagelige oplevelser og til, at medarbejderen kan bevare sin faglighed og sit selvværd. Det er vigtigt, at den, der yder førstehjælp, er opsøgende, fordi den skadelidte ikke har overskud til at henvende sig til andre med et ønske om hjælp og støtte. Hjælperen bør skabe ro omkring medarbejderen, f.eks. ved at skærme af for nysgerrige og finde egnet lokale. Det er vigtigt, at hjælperen tager styringen, bevarer overblikket og taler klart og tydeligt. Hjælperen bør lytte venligt, nærværende, roligt og tålmodigt til den skadelidte, som kan have behov for at fortælle om episoden flere gange. Hjælperen bør ikke spørge til og tolke på medarbejderens følelser og oplevelser. Det er også vigtigt, at hjælperen undgår at tale om egne erfaringer og være belærende, omklamrende, bebrejdende eller bagatelliserende. Hjælperen bør ikke give urealistiske løfter, men indgive håb og give korte beskeder til den skadelidte om, hvordan episoden bliver håndteret, herunder hvem der er orienteret om episoden. Medarbejdere, der har været direkte udsat for vold, vil ofte bebrejde sig selv, at episoden indtraf. For at dæmpe chokeffekten af episoden bør kolleger og ledelse undgå at placere skyld for, at episoden indtraf. Voldsepisoder kan påvirke medarbejdernes evne til at handle rationelt og som aftalt. Det er derfor vigtigt, at den enkelte medarbejder ikke efterfølgende bebrejdes at have handlet hensigtsmæssigt. Når medarbejdere har været udsat for vold, bør virksomheden følge op på deres tilstand, før de tager hjem. Det er en god idé, at institutionen afklarer, hvordan de kommer hjem, og at de ikke er alene, når de kommer hjem. Hvis medarbejderne er chokerede eller omtågede, er det vigtigt, at hjælperen sørger for, at de bliver kørt hjem. 33

34 Inden medarbejderne tager hjem, kan institutionen desuden overveje, om den skal indgå aftaler med medarbejderne om forløbet for de kommende dage og uger f.eks. med hensyn til sygemelding og lægebesøg. Checkliste ALLE kan yde psykisk førstehjælp. Tag styringen, bevarer overblikket og taler klart og tydeligt. Skab ro omkring den skadelidte. Lyt venligt, nærværende, roligt og tålmodigt til den skadelidte. Indgiv håb og give korte beskeder til den skadelidte om, hvordan episoden bliver håndteret. Følg op på den skadelidtes tilstand inden de tager hjem. Spørg ikke til og tolk ikke på medarbejderens følelser og oplevelser. Tal ikke om egne erfaringer. Vær ikke belærende, omklamrende, bebrejdende eller bagatelliserende. Placer ikke skyld for hvorfor episoden indtraf. 34

35 Bilag 7 - Litteraturliste Anneberg, Inger (1998): Håbets labyrint. Når et barn får en livstruende sygdom. Høst og søn Bøge, Per (1998): Omsorg - handleplan. Kræftens Bekæmpelse Bøge, Per m.fl. (2000): Om sorg - når hjertet gør ondt. Kræftens Bekæmpelse Bringsværd, Tor Åge m.fl. (1994): Sofie får besøg. Forlaget Fremad Cullberg, Johan (1997): Krise og udvikling. Gyldendal Davidsen-Nielsen, Marianne (1997): Den nødvendige smerte: om sorg, sorgterapi og kriseintervention. Munksgaard Dyregrov, Atle (1998): Sorg hos børn. En håndbog for voksne. Dansk psykologisk forlag Dyregrov, Atle (1996): At tage afsked. Ritualer der hjælper barnet igennem sorgen. Hans Reitzels Forlag Dyregrov, Atle og Raundalen, Magne (1994): Sorg og omsorg i skolen. Senter for Krisepsykologi Dyregrov, Atle (1997): Børn og traumer. Hans Reitzels Forlag Edvardson, Gudrun (1986): Børn i sorg- Børn i krise. Hans Reitzel Finger, Gertraud (2001): Børns sorg. Gyldendal Fløe, Jeanne m.fl. (1997): Farvel mormor. Forlaget Klematis Fredman, Glenda (1997): Samtaler om døden. At hjælpe børn og familier gennem sorg. Psykologisk Forlag Fyhr, Gurli (2001): Sorgens rum. Gyldendal Hillgaard, Lis; Keiser, Lis & Ravn, Lise (1999): Sorg og krise. Gyldendal Høgsted, Rikke (2005): Til minde om - en mindebog til børn og unge der har mistet. Aschehough. Jacobsen, Anne (1978): Kan man dø om natten? Når børn rammes af alvorlig sygdom. Gyldendals Pæd. bibliotek Jacobsen, Anne (1988): Børn og sorg. Om børns reaktioner på tab og død. Clausens bøger Jacobsen, Anne (1995): Alting har sin tid. Hans Reitzels Forlag 35

36 Kamradt, Jette (1998): Hvis nu mor taber håret om børn og død. Dansk psykologisk forlag Løw, Jonathan (2006): Kender du et bar som har mistet? - 25 tekster om at miste. Mellemgaard Løvgren, Gitte (2001): Underretning og tavshedspligt - en vejledning for lærere og pædagoger. Kassander Møller, Erik (1999): Sommeren efter Anemone. Aschehough Olesen, Peter (1999): Min mor døde. Min far døde. 25 danskere fortæller om at miste en mor eller far. Kroghs forlag Olesen, Peter m.fl. (2001): Mit barn døde. 25 forældre skriver om at miste et barn. Kroghs forlag Olesen, Peter m.fl. (2001): Min søster døde. Min bror døde. Kroghs forlag Olesen, Peter & Rølmer, Signe (2000): Børn om mors og fars død. Kroghs Forlag O'toole, Donna (1993): Marvin Myrebjørn fatter håb. Ørnens forlag Ottesen, Doris (1998): Børn og sorg om forældretab i barndommen. Dafolo Forlag Rølmer, Signe (2000): Børn om mors og fars død. Kroghs forlag Schwartz Hansen, Anni (2001): Jeg savner dig. Om sorgarbejde blandt unge der har mistet en far eller mor. Gyldend. Sels, Tannia (2000): Aldrig mere og for altid. Forlaget Klematis Soros, Barbara (1998): Bedstemors sang. Forlaget Klematis Stalfelt, Pernilla (2000): Hvad er døden. Forlagt Forum Aabrink, Lise Lotte (1992): Tommys hus i himlen. Orboe Tryk Ved skilsmisser: Wenneberg, Signe (1997): Kære far og mor. Skilsmissegenerationens voksne børn fortæller. Aschehough Videofilm: Om sorg - Når livet går sin vej. Tegnefilm, 12 min. Kræftens Bekæmpelse. 36

37 En mur af tavshed. Instruktion af Klaus Birch. Nordisk Film og TV for TV 2, Danmark. Tidsskrifter: Dyregrov, Atle & Hardvik, Elin (3 / 2002): 0-14; Tema, Børn i sorg Om vold: Arbejdstilsynet (Juni 2011): At-vejledning D.4.3 Voldsrisiko i forbindelse med arbejdets udførelse 37