Forord. side 2 side 3

Transkript

1 statusrapport januar 2014

2 Indhold side Forord 3 fra ung til voksen Vision 4 Baggrund 4 Statistik 4 Indsamling af data 4 Samarbejde med STUérne 5 Drømmen 5 Visitation og information til unge borgere og deres pårørende 6 Praktikforløb 6 Overlevering - Dokumentation 7 Borger til borger mentor i dagtilbuddet 7 Nærmeste fremtid 8 Akademi Vision 9 Definition af Akademitanken for Center Lavuk Stjernen og Center Paletten 9 Varighed 9 Antal deltagere 9 Sammenhæng mellem pædagogiske planer og Akademi emner 9 Personalet 10 Logistik 10 Økonomi 10 Kompetencer 10 I Center Lavuk Stjernen 11 I center Paletten 11 Løb med os til Århus 12 Venner og samvær 12 Højskole/ Dagskole 13 Vision 13 Mødet mellem visionen og den praktiske virkelighed 13 Økonomi og fysiske rammer 14 Medarbejdersammensætning 16 Højskolens tilbud 16 Årshjul 16 Inspiration 16 Frivillighed Vision 17 Den hidtidige proces i Retningslinjer for frivilligt arbejde 20 Pilotprojekt 21 Støtteforening 23 Målrettet rekruttering 23 Forord Rapporten er udarbejdet som dokumentation for, hvordan vi i Københavns dagtilbud vil forfølge de drømme og innovative tanker, som så dagens lys på dagtilbudskonferencen den 1. juni Siden konferencen har vi arbejdet med temaerne på tværs af Center Lavuk Stjernen og Center Paletten. Processen er blevet godt støttet af Lisbeth Jørgensen fra DU kontoret, som har holdt fokus på deadline og mål, når vi kom ud i for lange kreative processer. Arbejdet er foregået i tema-arbejdsgrupper, som har undersøgt rammerne i forhold til lovgivning, økonomi, fysiske forhold m.m. Medarbejdere fra de to centre Lavuk Stjernen og Paletten, fra Center for Multiple Funktionsnedsættelser, fra Ungdomsskolen i Utterslev og Skolen på Borgervænget har kvalificeret arbejdet ved at deltage i workshops for at indholdsudfylde den ramme, som arbejdsgruppen havde udarbejdet. Stor tak til alle jer for jeres gode engagement og vilje til at nå frem til en plan for, hvordan drømme og innovative tanker kan omsættes til handling. Rapporten er udarbejdet af dagtilbudscentrene og udsendes til projektets deltagere og andre interessenter. side 2 side 3

3 Overgangen fra ung til voksen Vision Unge borgere med handicap og deres forældre skal opleve overgangen fra ungdomsskolerne (den særligt tilrettelagte undervisning - STU) til dagtilbud ( 103 og 104) som en spændende overgang med nye muligheder for aktiviteter. En forlængelse af den meningsgivende tilegnelse af mestring og indsigt i egne muligheder for livsudfoldelse. dette som grundlag har en reel forventningsafstemning mellem det kommende tilbud og især forældregruppen vanskelige kår. Den enkelte unge kan have en vanskelig tilpasningsperiode, der strækker sig (for) langt, og som kan ende i et ønske om revisitering, da forventningerne er for langt væk fra de tilbud, der gives i 103 og 104. Vi ønsker, at gøre det til vores mission, i samarbejde med STUudbyderne, at skabe en bedre overgang til voksentilbuddene. Statistik I samarbejde med handicapcentret er det lykkes os, at fremskaffe statistik over tilgangen til dagområdet de kommende år. Vi kan se, at progressionen er ca. 30 unge borgere hvert år frem til Vi har også fået afklaret, at de kommende borgere primært kommer fra Ungdomsskolen i Utterslev og Skolen på Borgervænget. Indsamling af data Efter sommerferien sendte vi spørgeskemaer om, hvordan overgangen fra ung til voksen opleves, ud til alle de borgere og deres familie, som er startet i tilbud i Vi udsendte ca. 25 skemaer, men fik et begrænset antal svar tilbage. Respondenterne gav udtryk for fælles oplevelser af overgangen fra ung til voksen. Der var en oplevelse af, at de ikke havde mulighed for at vælge tilbud til deres pårørende: det de fik præsenteret, var det de kunne få. Der var et ønske om mere information om tilbuddet inden opstart, således at de havde været forberedt på aktivitetsmuligheder, alderssammensætning mv. Der mennesker var sammen med for mange ældre medborgere i det tilbud, som de havde fået. Samtlige ønskede også flere ture ud af huset for deres pårørende. Vores forforståelse af de pårørendes oplevelse blev altså bekræftet, idet tilsvarende udsagn var baggrunden for, at konferencen blev til virkelighed. Samarbejde med STUérne For at gøre overgangen fra ung til voksen bedre, er der etableret et samarbejde med Ungdomsskolen i Utterslev og Skolen på Borgervænget. Ideer, der blev produceret på konferencen i juni, viser sig at svare godt til tanker, som UIU har gået med igennem længere tid. Udgangspunktet og tidspunktet for samarbejdet kunne altså ikke være bedre. For at se på hvilke ideer vi kan arbejde videre med i fællesskab, blev der afholdt en workshop på UIU sidst i november Deltagerne var medarbejdere og ledere fra dagtilbuddene samt lærere og ledere fra STU-skolerne og repræsentant fra DU kontoret. Derudover får vi fra forældregruppen tilkendegivelser Baggrund om, at visitationen opleves som De unge borgere med handicap ufleksibel, og at forældrene har et Dagen blev et bevis på, hvor og deres forældre er ikke begrænset kendskab til den vifte godt og vigtigt det er, at vi også rustede til overgangen fra STU af muligheder, der reelt er. Denne i fremtiden tager os tid til at til voksentilværelsen i 103 og indsnævring kan muligvis være tænke innovation for den fælles 104 tilbuddene. Forældrene giver årsagen til at forældre ofte går efter borgergruppe sammen, så udtryk for en klar forringelse af de brands, der er på området. overgangen til voksenlivet bliver service- og læringsniveau, og med var en oplevelse af, at de unge så god som muligt. side 4 side 5

4 Drømmen På konferencen blev drømmen om at lave et brobygnings år mellem STU og dagtilbud født. Det indebar, at det sidste ½-1 år skulle foregå i fælles regi mellem STUerne og dagtilbuddene frem mod voksenlivet. Dette kan gøres ved at dagtilbuddene har et antal pladser, som står til rådighed til denne overgang. STUen flyttes ud til dagtilbuddene i hold sammen med personale, således at viden om de kommende elever overleveres, og vi i praksis får kendskab til hinandens metoder. Derved lettes overgangen for den enkelte elev. Eleverne vil hermed få mulighed for at se forskellige former for tilbud, de kan vælge imellem. Visitation og information til unge borgere og deres pårørende. Der er et ønske om at fremrykke visitationsmøder mellem HCK visitationen, dagtilbuddene og STUerne til juni måned, når eleverne på UIU er ved at aflutte deres andet år på STUen. Det vil betyde et bedre kendskab til den elevgruppe, som kommer i dagtilbud den efterfølgende sommer. Centercheferne tager initiativ til ændringen ved at kontakte HCK. færdig den 1. marts det år, eleverne skal modtage dagtilbud. Når visitationen er afgjort skal STUerne tage kontakt til dagtilbuddene for at aftale individuelle praktik-/ overleveringsforløb. De unges pårørende er velkomne på dagtilbuddene i slutningen af juni, hvor de kan være sammen med den unge i tilbuddet. UIU inkalder til informationsmøder, hvor 103 og 104 er hver for sig. Det giver de unge og deres familier mulighed for at høre mere specifikt om de for dem relevante muligheder. Her vil også være mulighed for at danne netværk de pårørende imellem, evt. kunne pårørende, der har oplevet overgangen fra ung til voksen, være med som en slags mentor for nye pårørende. Der skal være mulighed for tilstedeværelse af tolke. Det kunne også være ønskværdigt, at tilbuddenes informationsmateriale oversættes til andre sprog, så alle får lige muligheder for at orientere sig. hvor der kan afholdes relevante temaaftener både for de unge og deres pårørende og for de unge alene. Butikken kunne udvikles til at være unges mødested efter STU-skolerne og en mulighed for at forsætte venskaber, de har opbygget gennem skoleforløbet. Det opleves at mangle for nuværende. Ved at sætte massivt ind med information vil unge og pårørendes forventninger til dagtilbuddene bedre kunne afstemmes, så vi minimerer den konflikt i fremtiden. Praktikforløb Vi vil udarbejde forskellige praktikpakker i fællesskab. Pakken målrettes den enkelte borger, så vedkommende får størst muligt udbytte af praktikken. Der vil være individuelle praktikker, hvor borgeren er alene i tilbud, men også gruppepraktikker. En gruppe elever med personale fra skolerne har fælles base på et dagtilbud, hvorfra eleverne kan bevæge sig ud i forskellige tilbud, men med personalet fra skolen som et sikkert holdepunkt. Vi forestiller os praktikkerne af varierende længder fra 1 uge til 3 måneder. På den måde kunne borgeren nå at afprøve flere tilbud, og dermed blive bedre afklaret om hvilket ønske for dagtilbud, der er Hvert år afholder UIU og Den Særlige Jobformidling arbejdslivs kurser for elever, der skal modtage 103 tilbud efter endt skolegang. Fremover inviterer UIU dagtilbuddene til at være med og bidrage med deres ekspertise på området. Dermed lægges der op til, at dagtilbuddene i langt højere grad kan medinddrages i undervisningsprojekter, hvor deres særlige kompetencer og faciliteter kan anvendes. Overlevering - Dokumentation For at opkvalificere overleveringen af de unge mellem STU og dagtilbuddene vil vi sammen udarbejde en dokumentationsform, som hindrer informationstab. Ved at se på dokumentationen under de to lovgivninger; Lovgivningen om særligt tilrettelagt uddannelse og servicelovens 103 og 104, vil vi se på, om vi kan ensrette formen, som den giver bedst mening for vores samarbejde. For at opkvalificere visitation Butikken i Stormgade vil være skal der i dokumentationen en vigtig ramme for at bringe indgå en nøje beskrivelse af, informationer om dagtilbuddenes hvilket støttebehov den unge i virke ud. Her skal unge og deres en given kontekst har behov for. pårørende kunne søge individuel Det indebærer en beskrivelse af, rådgivning og information om, hvilken kontekst og metode, der hvilke muligheder der er for er afgørende for, at den unge kan netop dem. Butikken tænkes indgå i aktiviteten. Den egentlige visitation skal være desuden som et mødested, det mest brændende. side 6 side 7

5 Der er truffet aftale om, at UIU og Paletten i fællesskab ser på hinandens dokumentationsformer, for med udgangspunkt i dette at samtænke en anderledes måde at dokumentere om borgeren på. Borger til borger mentor i dagtilbuddet I dagtilbuddene møder de nye unge borgere, som de tidligere har kendt i deres STU skole. Vi vil knytte disse unge sammen, så den ældre unge kan være mentor for den nye, og på den måde hjælpe den nye med at finde sig tilrette i tilbuddet. Det kan være hjælp med at vise, hvor overtøj skal hænge, eller hvor madpakken skal stå. Det kunne også være at være med til at oplære en ny ung i, hvordan man udøver kundepleje i Bilka. Med dette håber vi, at kunne imødegå nogle af de oplevelser, som de unge borgere og deres pårørende, som allerede er i dagtilbud har oplevet. Mangfoldigheden af borgergruppen i det enkelte tilbud er ofte det mest slående for nye borgere. Ved at give den unge mulighed for at kunne finde en tryghed i sin mentor, håber vi at kunne skabe en bedre overgang til voksenlivet. Nærmeste fremtid For at vi kan udvikle disse tiltag, vil det være nødvendigt med løbende fælles planlægning og evaluering af vores fælles opgave. I planlægningen skal vi være særligt opmærksomme på, at UIU i foråret planlægger det kommende skoleårsforløb. Det betyder at vores samarbejde skal iværksættes i januar Vision At tilbud om livslang læring uanset funktionsniveau. Akademi I workshoppen har vi defineret, hvad vi mener med læring og mestring i de to centre. Ved læring forstås, at borgeren Definition af Akademitanken gennem en proces tilføres ny viden, Akademiet er et udtryk for en som er styret ud fra borgerens pædagogisk aktivitet / kursus med behov. livslang læring og mestring som formål. Aktiviteten planlægges Ved mestring forstås, at med delmål og mål for den enkelte borgeren kan omsætte læring til borger. Når borgeren har opnået handling og/ eller forståelse. målet vil dette blive kontrolleret Ved livslang forstås, at de færdigheder borgeren tilegner sig kan af en anden person, som ikke har stået for aktiviteten, for at se om bruges i mange sammenhænge i de nye færdigheder er opnået. Ved livet, og at læring og mestring er fuldført mål markeres forløbet med uden alder. et certifikat / diplom, så borgeren har et bevis for sine erhvervede kompetencer. side 8 side 9

6 Varighed Varighed og hyppighed af forløb vil være individuelt og afhænge af emnets karakter. Nogle forløb vil være intensive og af ugers varighed f.eks. i forbindelse med højskolen, mens andre vil være en hel eller halv dag om ugen over en længere periode. Antal deltagere Vil være afhængig af borgergruppen og emnets karakter. På sigt tilstræber vi, at denne måde at udføre aktiviteter på bliver det bærende i centrene. For nuværende er vi ved at indsamle erfaringer om metoden, hvorfor det er svært at angive et antal borgere, som dette vil have virkning for. Så vil det være oplagt at tilbyde borgeren et akademikursus / aktivitet i emnet venner og samvær. Personalet Aktiviteten/ kurset vil kunne forgå på det enkelte tilbud såvel som på tværs af tilbud. Det vil være personale eller en underviser fra evt. SUKA, som underviser i aktiviteten / på kurset. Frivillige vil kunne være tovholdere, men det er altid det faste personale, som er ansvarlig for aktiviteten. Borgere kan have behov for at have hjælpere med for at kunne deltage og opnå læring og mestring af aktiviteten / kurset. Denne hjælp koordineres enten i tilbuddet eller på tværs af tilbud. afregninger i centrene / tilbuddene, hvis der skal indkøbes fælles materialer. Eksempelvis hvis temaet er: lav mad over bål. Drømmen, (som blev skabt på konferencen Fremtidens Dagtilbud ), om et akademi placeret i et stort hus i grønne omgivelser, med tilgængelighed for alle lever endnu. Huset skal rumme små lokaler til individuelle forløb, store sale med mulighed for at lave musik og teater og grønne områder til sansestimulering og udendørs aktiviteter. Der arbejdes i anden sammenhæng på at finde egnede lokaler til at sammenføre nogle tilbud, som i dag har til huse i ældre utidssvarende bygninger. Der er i den sammenhæng beskrevet ønsker om kvadratmeter, lokaleforhold m.m. Derfor skal der være plads til, at vi kan højne allerede eksisterende kompetencer, anvende frivillige eller benytte oplysningsforbundene eksempelvis Suka. I Center Lavuk Stjernen Arbejdes der allerede i forskellige lærings og mestrings moduler, med hjælp fra underviser fra IOF eller frivillig underviser. I undervisningen er det fastansatte personale borgerens hjælper til at gennemføre undervisningen. Undervisningen er modulopdelt med undervisning 1 gang om ugen. På den baggrund undlades det at udføre pilotprojekter i Center Lavuk Stjernen, da vi allerede har en del erfaringer lokalt. Sammenhæng mellem Logistik I center Paletten pædagogiske planer og Akademiet kan, som udgangspunkt være hvor som helst. Enten Kompetencer Akademi-emner har vi afholdt 2 workshops, hvor vi har udarbejdet en idebank til inspiration for akademitemaer i center Der er en naturlig sammenhæng på et tilbud eller på et mere egnet I centrene besidder vi mange tværfaglige kompetencer: pædagoger, mellem de pædagogiske planer, sted for den konkrete aktivitet / Paletten: der er beskrevet for borgeren i kursus. Når der kræves befordring, terapeuter, social- og sundheds- CSC social og de emner, borgeren vil det først og fremmest være med assistenter, ansatte med forskellige faglige baggrunde ud over de- Kropsbevidsthed) Sansefitness (svage borgere, vil blive tilbudt under Akademiet. tilbuddenes busser ført af personalet eller med offentlig transport. res pædagogfaglige uddannelse, Pas på din krop (ergonomi, For nuværende er pædagogiske planer udformet på baggrund af pædagogiske medhjælpere med Brug din krop rigtigt) forandringskompassset og baggrundsbeskrivelsen. Efterhånden Der vil for nogle aktiviteter være en Alle bidrager til, at vi har alle mu- Naturhjælperskole (Natur- Økonomi forskellige faglige kvalifikationer. vil vi kunne kalde de pædagogiske brugerbetaling, f.eks. hvis en aktivitet kræver, at man betaler entre, for borgerne i akademiet. produkter) ligheder for at tilføre viden til gavn kendskab, fremstilling af natur- planer i CSC planer under akademiet. Hvis der eksempelvis er fokus på, at borgeren ønsker sig at sere gennem eksempelvis SUKA. ikke rummer den viden eller de Venner og samvær (sociale Lav en cirkus forestilling eller hvis der skal købes undervi- Vi kan dog komme ud for, at centret blive bedre til at udvikle venskaber. Der kan også forekomme interne kompetencer, vi har behov for. spilleregler) side 10 side 11

7 Udtryk dig igennem medier! Delfinprøve i varmt vands bassin (fortrolig med vand, lære svømme arter, blæse bobler) Førstehjælps undervisning (basis) Selvstændig transport af mig selv (kørestol, bus, cykle) Løb med os til Århus! (uanset funktionsniveau) Slå din rekord- skridt tæller / kilometer på kondicykel Tegn til tale At møde dyr Kundebetjening i Genbrugsriget Iderigdommen og energien på de to emner var udslagsgivende for valget af pilotprojekter. Motivationen er med til at sikre en succes. Dette bevarer den gode energi, og sikrer os nogle erfaringer, at arbejde videre med. Løb med os til Århus Planlæggere: Christina (fys), Sasha (Daghjemmet Væveriet), Joan (Strandparkcentret) Foreløbig ramme: 1 gang om ugen, fælles mødested til en tur på forskellige steder rundt på Sjælland. Befordring tilbuddenes busser til mødestedet. Personalet er borgernes hjælpere. Venner og samvær Planlæggere: Steen K (Jydeholmen), Dan (Koloritten) og Janne (Persillehusene) Grupperne arbejder videre med projektbeskrivelser, der fremlægges på møde den Pilotprojekterne gennemføres i perioden februar maj 2014, hvorefter der drages erfaringer på arbejdsformen. De to udvalgte projekter rummer alle borgere uanset funktionsniveau, idet man kan deltage på mange niveauer. I forhold til Socialudvalgets pejlemærke Flere borgere med handicap kommer i beskæftigelse vil indholdet i nogle af aktiviteterne/ kurserne være med til at opkvalificere borgere til at komme i reel beskæftigelse eller i beskæftigelseslignende tilbud. Eksemplet kunne være kundebetjening i Genbrugsriget. Højskole/ Dagskole Vision At skabe en daghøjskole for en bred gruppe af de borgere vi servicerer i 103 og 104 regi. Mange af de borgere vi møder i vores regi har i perioder ønsker om at få nye input og oplevelser, men for de flestes vedkommende er økonomien og/eller deres støttebehov en hindring for at søge højskoleophold. Derfor er det vort ønske at oprette denne mulighed for alle borgere der er visiteret til 103 og 104 uanset funktionsniveau. Tilbuddet tænkes både til nye borgere og de borgere der er på de eksisterende tilbud. For at få udnyttelse af de tilførte pladser skal der skabes et flow på de eksisterende tilbud, ved at borgere er afsted på højskolen i et halvt år ad gangen. Dette skal give plads til at nye borgere kan komme ind i de eksisterende tilbud. Det er vores ønske at kombinere behovet for en udvidelse af dagtilbudspladser med at skabe en daghøjskole. Mødet mellem visionen og den praktiske virkelighed. Idet såvel lov om de frie folkehøjskoler, lov om specialundervis- Stjernen have bedre muligheder Ligeledes vil bestyrelserne i Lavuk ning samt daghøjskolelovgivnin- side 12 side 13 gen peger i retning af selvejende fondsbestyrelser som fundament for denne udvidelse, findes det i arbejdsgruppen og dennes bagland naturligt at projektet forankres i Center for Selvejende dagtilbud Lavuk Stjernen, som allerede på nuværende tidspunkt har 4 driftsoverenskomster med Københavns Kommune/ DU kontoret for handicap i SOF. Her findes kapacitet, vilje og handlekraft til at starte, følge og drive en sådan udvidelse af rammen for 104 dagtilbud med 20 pladser.

8 for at indgå private såvel som kommunale partnerskaber indenfor rammen af en ny driftsoverenskomst med DU kontoret i SOF. Der er allerede flere fonde og foreninger, som vil finde visionen ønskværdig at se gennemført og derfor kan tænkes ind som proaktive partnere. Center for Selvejende Dagtilbud Lavuk Stjernen er allerede i dag i tæt samarbejde med det kommunale dagtilbudscenter Paletten, der som partner tænkes ind i flere henseender. Blandt andet vil en del af pladser gennem visitationen naturligt tilfalde borgere i Paletten, ligesom en stor del af serviceopgaverne tænkes løst ved inddragelse af Palettens brugere i 103 job/ eller job med løntilskud gennem Jobshoppen (et af Palettens mange tilbud). Hvis dagskolen skal oprettes som en højskole skal der søges dispensation for fri optagelse hos undervisningsministeriet, se folkehøjskolelovgivningen, da højskolen er tænkt til borgere med nedsat fysisk og psykisk funktionsevne, hvorfor optagekriterierne skal sidestilles med visitationskravet til 103/ 104 tilbud (SL). Dette vil indebære en udvidelse af den eksisterende dagtilbudsramme med cirka 20 pladser. Ovennævnte skal ses i lyset af, at der er stort behov for at afhjælpe ventelisten på dagtilbudsområdet, da vi i de kommende år forventer en øget tilgang. Den demografiske afdækning viser, at der er et øget behov med cirka 30 pladser årligt. Det er primært borgere der efter endt STU-forløb kommer med behov for dagtilbud i 103 og 104 regi. De 20 ekstra pladser tænkes som mulighed for at skabe flow i de eksisterende tilbuds borgergrupper. I første omgang tænkes højskolen som en daghøjskole, der skal give mulighed for at komme i en afgrænset periode på op til et halvt år. Hvis det på et senere tidspunkt viser sig muligt at skabe at døgnhøjskolepladser, vil der blive arbejdet med dette. Økonomi og fysiske rammer Den økonomiske ramme kan ses i sammenligning med det eksisterende dagtilbud på Lærkevej3 st., hvor budgettet er på cirka 5 mio. kr. ex husleje, dette tilbud rummer 22 pladser for borgere med VUM - bogstav D-F. benytte sig af belægningskriterierne fra aflastningstilbuddene, som pt. er på 86 %. Ligeledes må der påtænkes en tomgangsperiode i etableringsfasen. I forhold til de fysiske rammer har vi set på Linde alle 33, 2720 Vanløse. De fysiske rammer bliver pt. benyttet af CMF, der har stabsfunktion og bosted i bygningen. Ejendommens indretning er tidssvarende og fuldt ud funktionelt for borgere med handicap. Der vil være et begrænset behov for ombygning. Vådrum, køkkener og lign. faciliteter er tidssvarende og de fleste rum er med rum dækkende lift. I forhold til kollektiv trafik og tilgængelig er adressen tæt på det lokale byliv Vanløse og Flintholm station. Det forventes at CMF fraflytter lejemålet når Arenagrunden er indflytningsklar i ultimo 15/primo 16. Ejendommen rummer udover CMF, en børnehave og et frivilligcenter der har tilkendegivet, at man ønsker at indgå i et samarbejde, samt en cafe. For at højne udnyttelsesgraden kan der være flere løsninger: medlemmer med handicap. 3. Botrænings forløb. 4. Samarbejde med oplysningsforbund om udnyttelse af lokalerne. Ovennævnte ser vi sammen med daghøjskolens drift som oplagt mulighed for at skabe flere 103 arbejdspladser og et hus med optimal udnyttelse af både de fysiske rammer og de muligheder de menneskelige ressourcer tilsammen tilfører. Linde alle er egnet til dette projekt, dog vil vi igennem KEJD vurdere andre alternativer også set i lyset af CMF s udflytningsdato. Et af alternativerne kan være lærkevej 3, der har delvis ledige lejemål og i den kommende tid får afklaring på flere af lejernes kontrakter. I forbindelse med det eksisterende dagtilbud i stuen, ser vi ingen hindringer i borger konstellationen, men snarere en styrkelse af sammenhængskraften i Lavuk Stjernen og en mulighed for en mere balanceret fordeling af pladser mellem Paletten og Lavuk Stjernen. Gårdarealet på bagsiden af bygningen er en reel skærmet enhed som pt. benyttes af Dagtilbuddet lærkevej, men kan tænkes moderniseret og udnyttet på bedre vis for hele husets brugere. Der er allerede skitseret projekt omkring optimal udnyttelse af området gennem Som alternativ lovgivningsramme, 1. Partnerskab med Kultur og såfremt førnævnte kriterier ikke fritidsforvaltningen. kan dispenseres for, tænkes lov om Da et dagskoletilbud med tidsbegrænset indskrivning er sårbart tænkt i samarbejde med STU 2. Vandrehjem/lejrskole, gerne specialundervisning kombineret med servicelovens 103 og 104. overfor VUM -modellen, vil vi gerne have i betragtning, at man kan Danmark eller familier med en gårdsanering. udbydere fra andre egne af side 14 side 15

9 På linje med Linde alle, er Lærkevej en god mulig placering, idet adgangsveje og transport til og fra stedet vil være både handicapvenlige og ikke mindst centralt beliggende for flere af kommunens store bosteder. Derved kan transportomkostningerne holdes nede på et minimum. Medarbejdersammensætning Der skal være en grundbesætning, der varetager udviklingen og sammenhængskraften af højskolen. Derudover skal der findes fag kapaciteter indenfor de temaer, der skal arbejdes ud fra. Det er vores vision, at trække på en bred vifte af fag professionelle for at sikre kvaliteten af undervisningen. Som et supplement til de fag professionelle vil vi afprøve muligheden for at inddrage fag frivillige til at bidrage til indholdet, det kan f. eks. være bankuddannede der fortæller om privatøkonomi eller sundhedsfaglige der bidrager med viden til den sunde linje. reception og turguide. Højskolens tilbud Følgende temaer kan være aktuelle: Drama Musik Friluftsliv Sundhed Oplev København Medborgerskab Bo træning Mit liv og mine muligheder. Årshjul Ud fra visitationens anbefalinger skal års hjulet følge de behovstendenser visitationen erfaringsmæssigt har. Derfor vil et års hjul med 2 forløb i perioderne og Dette giver 2 forløb af cirka 5½ måneds varighed. Inspiration I vores arbejde er det blevet synligt, at vi allerede på mange af Lavuk Stjernen og Palettens dagtilbud benytter os af frivilligt arbejde/ indsatser. Det også blevet synligt, at mulighederne for frivillige i dagtilbuddene er mangfoldige, og at en mere målrettet indsats fra centrenes side kan skabe mulighed for langt flere frivillige indsatser til glæde for den enkelte borger. Frivillighed Vi planlægger at besøge to steder i Derudover vil vi skabe mulighed landet, der udbyder aktiviteter i en for at lave et serviceteam med form, der kan give input til en københavnerhøjskole; det ene sted Vi ønsker, at berige borgerne den visiterede kerneydelse ift. Opgaver der ligger ud over borgerarbejdspladser, der kan understøtte serviceniveauet i er Djursland folkehøjskole, der har igennem en mangfoldighed af serviceloven. huset. Der vil være arbejdspladser erfaring med at drive en højskole aktiviteter i vores tilbud. Disse indenfor kantine, rengøring, Det frivillige arbejde er ikke at være under højskolelovgivningen med aktiviteter skal altid kunne medhjælp på aktiviteterne og vikar, aflastning eller erstatning for dispensation fra undervisningsministeriet, det andet sted er center væsentlige for det pædagogiske afspejle de nøgleværdier, vi finder vedligeholdelse. Hvis vandrehjem de faglige medarbejdere. Personlig eller lejrskoleaktiviteter bliver en pleje eller omsorgsopgaver indgår for job og oplevelse (CFJOO) i arbejde. del af driften, vil der kunne udvides ikke i de opgaver som den frivillige Espergærde. med andre opgaver såsom Dette skal kunne genfindes i de kan bidrage med. side 16 side 17 Vision Det er vores vision, at dagtilbud skal være synlige og integrerede i lokalmiljøet, og at borgerne skal opleve, at de er en del af en mangfoldig verden. Derfor ønsker vi at udforske det potentiale, som frivillige indsatser har at tilbyde. Frivillighed kan åbne området for omverdenen, øge forståelse og nedbryde tabuer. opgaver, dagtilbuddene løser for borgeren, uanset om det er frivillige eller lønnede medarbejdere, der løfter opgaven. Derfor skal den, der bidrager med frivilligt arbejde også mødes med de værdier, der er gældende i dagtilbuddene. Frivilligt arbejde skal baseres på: Borgernes ønsker og behov, som ledelse og medarbejdere på det enkelte tilbud har bistået med at definere. Tydelige aftaler for rammerne for den frivillige opgave. Løbende forventningsafstemning, herunder videns deling, udfordringer, ideer og løsninger. Tilbud om deltagelse ved relevante temamøder med fagligt indhold.

10 Den hidtidige proces i 2013 Nedenstående skema viser hvad der er arbejdet med i perioden fra konferencen frem til nu, samt hvad der er planlagt i den kommende tid. Processerne i de 2 centre er ikke helt ens, da man har forskellig centerstruktur og strategi: Lavuk Stjernen Paletten Arbejdsgruppeforløb på tværs af centrenes ledelsesgrupper Temamøde om frivillighed i centerbestyrelsen: Her blev det vedtaget at første udkast til en centerpolitik for frivillighed skal behandles den Deltagelse ved SUS møde om IT -frivillighed. Begge centre har tilkendegivet at man vil deltage i pilotprojekter i samarbejde med de københavnske frivillighedscentre Opsamlende arbejdsgruppemøde, herunder præsentation af informationsmateriale til frivillige Arbejdsgruppeforløb på tværs af centrenes ledelsesgrupper Drøftelse af frivillighed i Palettens center råd Medarbejderworkshop om frivillighed. Her kom medarbejdernes ideer i spil og det blev synligt at der er mange muligheder, hvor medarbejderne ser en åbning til at inddrage frivillige på området. Se bilag Deltagelse ved SUS møde om IT -frivillighed. Begge centre har tilkendegivet at man vil deltage i pilotprojekter i samarbejde med de københavnske frivillighedscentre Opsamlende arbejdsgruppemøde, herunder præsentation af informationsmateriale til frivillige. Lavuk Stjernen Paletten 7.11 Ledermøde: afklaring af hvilke steder der kan påbegynde rekruttering. Et sted har frivillige der tilbyder sig; derfor opstart af pilotprojekt frivillig anno 2013 til afdækning af behov for introduktion, retningslinjer og forløb Centerbestyrelsen behandler udkast til politik, evt. mål for 2014 samt fastsætter fællesworkshop (1. kvartal 14) med medarbejderne i Lavuk Stjernen, hvor de enkelte tilbud i samarbejde med deres bestyrelser skal konkretisere de indsatser, man gerne ser frivillige bidrage med på deres dagtilbud. Behandles på lokalt medarbejdermøde inden nytår: Hvilke ønsker har vi til frivillighed på vores tilbud? Hvilke behov kunne tilgodeses for medlemmerne? Hvad har vi at tilbyde den frivillige? Har vi nogle ideer til rekruttering/ kender vi nogen der ønsker at være frivillige? Derudover skal emnet behandles i MED - regi. Efterår 2013: Arbejdsgruppens proces er løbende blevet fulgt af ledelsesgruppen. Behandles på lokalt medarbejdermøde inden nytår: Hvilke ønsker har vi til frivillighed på vores tilbud? Hvilke behov kunne tilgodeses for medlemmerne? Hvad har vi at tilbyde den frivillige? Har vi nogle ideer til rekruttering/ kender vi nogen der ønsker at være frivillige? Derudover skal emnet behandles i MED - regi. side 18 side 19

11 Lavuk Stjernen Første kvartal 14: Workshop for Lavuk stjernen: Præsentation af arbejdet med frivillighed. Centrets politik og retningslinjer. Introduktionsforløb. Opgaven som frivilligkontaktperson. Frivillige og jura. Konkretisering af indsatser. Mål for 2014 Hvordan skaber vi opfølgende rammer? Første halvår 2014: Etablere støtteforeninger til de 2 centre. Første halvår 2014: Etablere pilotprojekt om IT - frivillighed. Under etableringsfasen for IT -frivillighed skal der udarbejdes kontrakter, samarbejdsaftaler og lign. Paletten Første halvår 2014: Etablere støtteforeninger til de 2 centre. Første halvår 2014: Etablere pilotprojekt om IT - frivillighed. Under etableringsfasen for IT -frivillighed skal der udarbejdes kontrakter, samarbejdsaftaler og lign. Retningslinjer for frivilligt arbejde: Der er behov for retningslinjer for frivilligt arbejde og indsatser i dagtilbud. Dette skal sikre både borgeren, den frivillige og arbejdslederen. Retningslinjer kan være: Den frivillige skal have introduktion til området samt være tilknyttet en kontaktperson i den faste medarbejdergruppe. Borgere med særlig tilknytning (for eksempel pårørende) til tilbuddene, kan være frivillige, men ikke i aktiviteter der er en integreret del af hverdagen. Dette dels af hensyn til den eller de borgere, hvis pårørende ville komme ind i huset, og dels af hensyn til det fortsatte forhold mellem den frivillige (pårørende) og medarbejdere, hvis samarbejdskontrakten må afbrydes på grund af uoverensstemmelser. Pårørende må bidrage med frivillig indsats ved enkeltstående arrangementer (eksempelvis fester) og ture ud af huset. Den frivillige må ikke have selvstændigt ansvar for projekter, økonomi, ture eller lignende, men kan forestå opgaven, hvis ansvaret ligger hos den faste medarbejdergruppe/ledelse. Den frivillige indsats må ikke være af en karakter, hvor relationen mellem den frivillige og borgeren skaber et afhængighedsforhold. Den frivillige selv og medarbejdergruppen/ledelsen er ansvarlig for at gøre opmærksom på, hvis der observeres uhensigtsmæssig tilknytning. Der er udarbejdet en pjece til personer, der er interesserede i at starte som frivillig i vores regi, samt planlagt at lave en flyer til uddeling på relevante steder (uddannelsessteder, biblioteker, frivilligcentre, lokalmiljøer ). I forbindelse med at vi får afdækket potentialerne inden for den frivillige sfære, vil der være behov for at producere tilpassede retningslinjer. Der er blandt andet et stort ønske og behov for at opstarte IT-frivillighed. Her skal det afklares, hvordan vi for eksempel sikrer borgere, der skal lære at bruge NEMID, imod at blive snydt, og vi skal sikre den frivillige imod anklager for snyd. Der skal udarbejdes samarbejdskontrakt i hvert enkelt tilfælde,. Pilotprojekt Kontrakten skal blandt andet indeholde beskrivelse af den aftalte I forbindelse med SUS-projektet vil vi oprette min. 2 IT - projekter, et i indsats, mødetid samt hvilken tidsbegrænset periode samarbejdet Paletten og et i Lavuk Stjernen. Gennem disse IT-projekter vil vi afdække foregår over. Aftaler om frivilligt arbejde eller indsatser skal være potentialet i at samarbejde med frivillighedscentrene, herunder søge tidsbegrænsede, men med mulighed for forlængelse efter evaluering. input fra frivillighedscentrene i forhold til at skabe partnerskabsaftaler med private virksomheder. side 20 side 21

12 Det tilsigtes at skabe erfaringer med IT-frivillige i forhold til 2 målgrupper: Borgere, der er forholdsvist selvhjulpne, men har problemer med den generelle samfundsmæssige digitalisering (f. eks. NEMID), og borgere, der har et lavt funktionsniveau, men kan profitere af tablets til øget selvhjulpenhed/ selvstændighedsfølelse. Den proces der er lagt op til at følge i forhold til IT-projekter ser således ud: fase 5 opfølgning sept foreløbige erfaringer status udvidelse af mængden af ITfrivillige på tilbud Frivilligkoordinator i centret samt forvaltningens frivilligkoordinator Fase 1 Fase 2 Fase 3 Fase 4 Inddragelse og ejerskab Inspiration og forberedelse plænlægning opstart ultimo 2013 jan.- feb feb.- april 2014 maj 2014 Dialog med relevante borgere og medarbjedere behovsafdækning udpegning af kontaktperson Workshop for alle interesserede Oplæg ved Center for Frivilligt Socialt Arbejde. Formulere forventninger og rammer Rekruttering Evt. etablering af samarbejde med frivillig organisation og/ eller virksomheder. de frivillige starter på tilbuddene det daglige samarbejde netværk af frivillige og netværk af kontaktpersoner i forvaltningen. Forventes afholdt 4 gange årligt. ansvarlig: Jette, Camilla og Mille Samarbejde med frivilligcentrene. Det er centrenes opgave i dette projekt at understøtte rekrutteringsarbejdet. frivilligkoordinator i centret og de daglige ledere/ frivilligkontaktpersoner. Støtteforening En af de målgrupper der er når der skal rekrutteres frivillige er de pårørende. Med henblik på hvad denne gruppe kan byde ind med, samt med de erfaringer vi har for at pårørende gerne vil bidrage til at lave arrangementer der samler økonomiske midler til et dagtilbud, vil de 2 centre støtte borgerne og bestyrelserne / center rådet i at oprette støtteforeninger. Målrettet rekruttering Som nævnt ovenfor, ser vi et potentiale i at kunne rekruttere blandt de pårørende til de borgere, vi servicerer. Derudover ser vi, at der er forskellige målgrupper, som kan have interesse i at være frivillige hos os: de pårørende fagfrivillige (herunder Corporate Social Responsibility). frivillige foreninger fra lokalområdet. privatpersoner. Studerende fra relevante uddannelsesinstitutioner. De ovenstående grupper er meget forskellige og rekrutteringen skal derfor spredes ud efter målgruppen, her forventer vi at gå i dialog med frivilligcentrene, for at få en bedre forståelse af, hvad de målgrupper, vi ikke i forvejen har kendskab til, har af forventninger. side 22 side 23

13 Spændende overgang fra ung til voksen Livslang læring i akademiet Kom på højskole/dagskole Frivillighed