Støttepædagogkorpsets Udviklingsplan

Transkript

1 Støttepædagogkorpsets Udviklingsplan Støttepædagogkorpset varetager følgende opgaver: Støtteopgave omkring et enkelt barn i 0-6 års institutionerne Støtteopgave omkring et enkelt barn i SFO Grupper af børn Udgående funktion (observationsopgaver, vejledning og konsultative opgaver) Dinosaurusklasse i børnehavegrupper (DUÅ) Forældreprogrammet Basic (DUÅ) Herudover tilfører støttepædagogkorpset timer til kub området og til enkelte institutioner og SFOér som har indskrevet børn med specifikke behov.

2 Støttepædagogkorpsets udviklingsplan for perioden Indledning Den primære udfordring og opgave i udviklingsarbejdet omkring støttepædagogkorpset vil i den kommende periode handle om, at igangsætte drøftelse med henblik på at sætte retning og rammer om arbejdet. Der er stort behov for at få taget nogle overordnede beslutninger om, hvordan de specialpædagogiske ressourcer skal anvendes og fordeles, mellem de forskellige institutionsområder og mellem de forskellige indsatser. En proces som kan være kompleks da der er mange interessenter der skal høres og inddrages, og ledelsesmæssige beslutninger der skal træffes i forhold til fordeling af ressourcer indenfor støttepædagogkorpsets arbejdsfelter. Det støttepædagogiske arbejde er på landsplan under store forandringer. Fra at være knyttet an til en indsats omkring et enkelt barn, udført af en fast støttepædagog, arbejdes der nu i langt højere grad med konteksten og barnet som inkluderet i fællesskabet. Med et socialkonstruktivistisk grundsyn ses barnets vanskeligheder ikke isoleret men som en del af samspillet med omgivelserne. Fra at tale om et barn med vanskeligheder taler vi i dag om et barn i vanskeligheder. Samtidigt med dette er der et stort fokus på forebyggende indsatser og tidlig opsporing af særlige behov. Disse strømninger er ikke forbigået Frederikssund Kommune. I de senere år har der været arbejdet med en udgående funktion hvor fokus og indsatsen ikke er rettet mod det enkelte barn men mod konteksten. Der laves observationer af den pædagogiske praksis, vejledning og konsultativ bistand og der arbejdes gennem Dinosaurusklassen med den pædagogiske praksis i et forebyggende såvel som behandlende øjemed. At arbejde med at styrke forældreskabet gennem forældreprogrammet Basic er også en måde at arbejde med konteksten frem for alene med barnet. På hele dagtilbudsområdet i Frederikssund Kommune sættes der i den kommende periode fokus på den faglige udvikling. Med inspiration fra Regeringens arbejdsgruppe Task Force om Fremtidens dagtilbud er der særligt fem pejlemærker som skal sætte retning på denne fælles udvikling. God pædagogisk praksis tydelig pædagogik, evaluering, meningsfuld og målrettet dokumentation Forældreinddragelse forældresamarbejde Inklusion Læring og læringsmiljøer de fysiske rum God ledelse arbejdsfordeling Disse fem pejlemærker vil også være retningsgivende i forhold til det arbejde der udføres i støttepædagogkorpset i den kommende periode: Tydelig pædagogik er en nødvendighed når der arbejdes med støtteopgaver. Barnet, forældrene og samarbejdspartnere i institutionerne skal, for at det overhoved giver mening, have en klar fornemmelse af den pædagogiske tone støttepædagogen arbejder ud fra. Ligesom det arbejde der skal udføres, skal være i samklang med institutionens generelle pædagogiske praksis. Målrettet dokumentation og evaluering er ligeledes en nødvendighed i forhold til at vurdere, 2/6

3 om det er den rigtige kurs der arbejdes ud fra og om barnet fortsat har et støttebehov. For at kunne arbejde med et barns særlige behov, er det nødvendigt at det sker i et tæt samarbejde med forældrene. Også når det gælder forhold omkring familien som er medskabende til de problemstillinger der er omkring barnet. Støttepædagogerne skal derfor have mod, viden og strategier som inddrager forældrene i høj grad i arbejdet. Som udgangspunkt er inklusion målet for det støttepædagogiske arbejde. Der skal arbejdes på flere fronter med den kontekst barnet skal indgå i, med udvikling af særlige kompetencer og færdigheder hos barnet så barnet kan indgå i fællesskabet og med alternative måder som barnet kan indgå i fællesskabet på hvis barnet har begrænset udbytte af at være i fællesskabet. Læring og læringsmiljøer kan ses som den kontekst barnet er en del af i institutionen. Barnets relationer til andre børn og til voksne, hvordan et barn i vanskeligheder positioneres, hvilken organisering af dagen og af den pædagogiske praksis der arbejdes ud fra, har alt sammen stor betydning, når børn skal lære og udvikles. Med fokus på børn i vanskeligheder sætter den udgående funktion netop fokus på, hvordan konteksten i den enkelte institution på et givet tidspunkt, skaber muligheder og begrænsninger for nogle børns læring og udvikling. Arbejdet med Dinosaurusklassen handler også om at arbejde med udvikling af den pædagogiske praksis i institutionen. Ledelse handler i det pædagogiske felt også om ledelse af børn og af børnegrupper. Støttepædagogisk arbejde handler i høj grad om at tage ansvar og lede børnene på en reflekteret didaktisk og målrettet måde uden at fratage det enkelte barn indflydelse og medbestemmelse. 1. Ledelse Støttepædagogkorpset har haft et lederskrift i slutningen af Et skifte der har betydet at lederen af støttepædagogkorpset også har andre opgaver at varetage. Samtidig har mulighederne for fysisk tilstedeværelse ændret sig, da lederen også har kontor i Frederikssund. I den kommende periode vil der fortsat være behov for at arbejde med at finde en ny balancerende både i forhold til nærhed og kontakt til nærmeste leder og i forholdet mellem at blive ledet og selvledelse. Støttepædagogerne arbejder i forskellige institutioner, fysisk adskilt fra korpsets daglige leder. De opgaver støttepædagogerne varetager er meget forskellige og skal løbende tilrettes og tilpasses. Der kræves derfor en stor grad af selvledelse i støttepædagogjobbet. For at skabe tydelige beslutningsgange og fleksible rammer for håndtering af opgaverne, samt tilpasning af de nye vilkår, er der i 2012 sat en del små forandringsprocesser i gang. Disse mange små projekter skal landes, evalueres, tilpasses og tydeliggøres for alle deltagende parter. Dette gælder eksempelvis visitation, udarbejdelse af skriftligt materiale, styrings- og beslutningsprocesser omkring DUÅ og støttepædagogernes andre arbejdsopgaver. 3/6

4 Konkrete handlinger som skal kunne genfindes på området: Der udvikles nye former for kontaktflader mellem lederen og støttepædagogerne. Eksempelvis at lederen af støttepædagogkorps holder individuelle sparringsmøder med alle medarbejderne efter behov men mindst en gang mellem MUS samtalerne. At lederen kan komme på besøg i de institutioner hvor støttepædagogen arbejder. Tydelig udmelding af anvendelsen af de støttepædagogiske ressourcer fremover (fordeling mellem forskellige typer af opgaver) Klare retningslinjer omkring visitation (revisitation) af støttepædagogiske ressourcer (herunder også DUÅ) Klare retningslinjer for udarbejdelse af skriftligt materiale i støttesager Tilrettede retningslinjer omkring visitation, rapportskrivning etc. Revision af pjecen om støttepædagogarbejdet 2. Kommunikation I den kommende periode vil støttepædagogkorpset have et særlige fokus på opmærksomhedspunkter som vedrører kommunikation. For det første skal der forsat arbejdes med udfordringen i den interne kommmunikation på en arbejdsplads, hvor medarbejdere og leder arbejder mange forskellige fysiske steder og kun sjælden sammen sted på samme tidspunkt. Ligeledes vil vi sætte fokus på, hvordan vi har tilrettelagt vores mødevirksomhed. Nogle møder skal måske opprioriteres andre omlægges eller andet. I 2012 har der i støttekorpset, med afsæt i en pædagogiskdag, været fokus på, hvor og hvordan der kommunikeres med samarbejdspartnere om forhold i hverdagen som støttepædagogen oplever, bør forandres eller som er svært og dilemmafyldt. I forlængelse heraf, vil støttekorpset i den kommende periode sætte spot på egen rolle og ageren, når man arbejder i mange forskellige institutioner. Dette kræver en høj grad af etik og en ydmyghed overfor den enkelte institutions arbejde og vilkår. For at kunne være bevidste om, hvordan støttepædagogerne gennem handling kan være formidlere af vidensdeling og hvordan tidligere erfarede historier kan påvirke ens tilgang til en institution, såvel hvordan de historier man selv formidler til andre har betydning, er det nødvendig med løbende overordnede drøftelser i støttepædagogkorpset. De fysiske afstande hvorunder støttepædagogkorpset skal arbejde skaber behov for udvikling af alternative kommunikationsformer. Konkrete handlinger som skal kunne genfindes på området: Udmelding til institutionerne om klare forventninger omkring samarbejdsmøder etc. i forbindelse med tildeling af ressourcer fra støttepædagogkorpset opdatering af hjemmeside i forhold til det støttepædagogiske arbejde 4/6

5 udarbejdelse af skriftligt informationsmateriale (opdatering af eksisterende) tema på et eller flere personalemøder om den særlige udfordring ved at arbejde på tværs af institutioner 3. Økonomistyring Ved kommunesammenlægningen blev der udfærdiget retningslinier for en fordelingsnøgle af de ressourcer der er i støttepædagogkorpset mellem 0-6 års området, sfo området og klub området. Flere forhold har i den mellemliggende periode ændret sig uden at retningslinjerne er blevet justeret. Ligeledes er der kommet nye typer af måder at arbejde på som eksempelvis arbejdet med DUÅ, som også omfatter forældreældrearbejde. Der er derfor brug for en afklaring af de overordnede prioriteringer. Støttepædagogerne arbejder løbende med deres faglige udvikling, både som korps og individuelt. Lysten og behovet til efter og videreuddannelse er stort i støttekorpset. For at understøtte denne lyst og samtidigt skabe klarhed over muligheder og prioriteringer, skal der laves tydelighed omkring udmøntning af kursusmidler og omkring timeforbrug på uddannelse og kursusdeltagelse. Konkrete handlinger som skal kunne genfindes på området: afklaring af fordeling af ressourcerne i forhold til 0-6 års området, sfo og klub afklaring af økonomi i forhold til arbejdet med DUÅ fremover Udarbejdelse af en rammeplan i forhold til anvendelse af kursusmidler. Herunder en beskrivelse af, hvor mange medarbejdere der kan være under uddannelse samtidigt. Udarbejdelse af retningslinjer for institutionernes brug af vikar for støttepædagog 4. Digialisering Støttepædagogkorpset arbejder meget med de digitaliserede muligheder. Både i den interne kommunikation, vidensudvikling og i det pædagogiske arbejde I forhold til intern samarbejde, den interne daglige kommunikation i støttekorpset sker via mail og kalendersystemet. Men der er stadigvæk områder der kan arbejdes på at udvikle så de digitale muligheder udnyttes i højere grad. Brug af videooptagelse som afsæt for målrettet refleksion over egen praksis er en del af arbejdet med DUÅ. I arbejdet med børnene er støttepædagogerne allerede meget bevidste om brugen af forskellige it-værktøjer både i form af hardware som digitalkameraer og computere og i form af software som computerspil og internet. Men der er også specialpædagogiske muligheder, som endnu ikke er udforsket og taget i anvendelse. 5/6

6 Konkrete handlinger som skal kunne genfindes på området: Alle administrative forretningsgange vil blive elektroniske (indberetning af ferie, arbejdstidsskemaer etc.) Alt vedr. børnesagerne vil blive journaliseret i Captia alle støttekorpset (aktive og nye) dokumenter vil blive gemt i Captia Fokus på om støttepædagogkorpset skal indkøbe / udforske digitale medier til specialpædagogisk arbejde med børnene. Afsluttende bemærkninger Ovenstående 4 indsatsområder og de indledende beskrivelser af arbejdet med pejlemærker kan opleves som løsrevne udviklingsområder. Men det er støttepædagogkorpsets ambition, at udviklingsplanen netop med afsæt i de tidligere beskrevne afsnit, skal føre frem til en overordnet vision og fastsatte rammer for arbejdet fremover. Ambitionen er, at visioner og rammerne for arbejde skal være et produkt af en involvering af alle interessenter, således at der skabes et grundlag, som kan bygge på en fælles forståelse og en målrettethed til gavn for børnene. Centralt i dette arbejdet med at sætte rammer og visioner for fremtidens arbejde er naturligvis støttepædagogkorpset. Med afsæt i oplæg skal de forskellige interessenter inviteres med til en dialog om det fremtidige arbejde. Konkrete handlinger som skal kunne genfindes på området: Udarbejdelse af en visionær fremtidig plan for arbejdet med de specialpædagogiske ressourcer i Frederikssund kommune Støttepædagogkorpset og støttepædagog titlen udskiftes til noget der kan signalere, hvordan der arbejdes med området i Frederikssund Kommune. 6/6