Håndbog for SPS-ansvarlige For uddannelsesinstitutioner der rekvirerer SPS-forløb fra RSC 2010

Transkript

1 Håndbog for SPS-ansvarlige For uddannelsesinstitutioner der rekvirerer SPS-forløb fra RSC 2010 Rådgivnings- og støttecentret Danmarks Pædagogiske Universitetsskole Aarhus Universitet Willemoesgade Århus N Tlf

2 Introduktion til håndbogen Formålet med denne håndbog er at samle og give information til SPS-ansvarlige om specialpædagogisk støtte. Støtten ydes til elever og studerende, som har en specifik funktionsnedsættelse. I denne håndbog lægges der særlig vægt på den støtte, der ydes fra Rådgivnings- og støttecentret, Aarhus Universitet til elever og studerende på mellemlange og lange videregående uddannelser. Hvordan bruges den? Håndbogen er opdelt i fire afsnit, om henholdsvis dyslektiske, psykiske, neurologiske og fysiske funktionsnedsættelser. Hvert afsnit indeholder: -Karakteristik af funktionsnedsættelsen -Mulige støtteformer i forhold til funktionsnedsættelsen -Beskrivelse af den administrative procedure ved ansøgning om de forskellige støtteformer I afsnittet om studerende med dysleksi har det desuden været nødvendigt med et afsnit, der giver overblik over de mange forskellige støtteforløb, der er mulige at søge til denne gruppe af studerende. Kommentarer Hvis læsning af håndbogen giver anledning til kommentarer eller spørgsmål, er I velkomne til at kontakte: Flemming Berg flbe@dpu.dk Direkte tlf.nr.: April 2009 Introduktion til håndbogen 2

3 Indholdsfortegnelse Introduktion til håndbogen... 2 Rådgivnings- og støttecentret, Aarhus Universitet... 4 Specialpædagogisk støtte Dysleksi (ordblindhed)... 6 A. Karakteristik af studerende med dysleksi... 6 B. Standardforløb for ansøgningsprocedure for studerende med dysleksi... 7 C. Støtteformer til studerende med dysleksi... 8 a. Testforløb... 8 b. Startforløb... 8 c. Studiestøtteforløb... 9 d. Skanning af studiematerialer Psykiske funktionsnedsættelser A. Karakteristik af studerende med psykiske funktionsnedsættelser B. Støtteformer til studerende med psykiske funktionsnedsættelser Neurologiske funktionsnedsættelser A. Karakteristik af studerende med neurologiske funktionsnedsættelser B. Støtteformer til studerende med neurologiske funktionsnedsættelser Fysiske funktionsnedsættelser A. Karakteristik af studerende med fysiske funktionsnedsættelser B. Støtteformer til studerende med fysiske funktionsnedsættelser a. Synshandicap b. Hørehandicap c. Bevægelseshandicap Administrative procedurer generelt for SPS og specielt ved samarbejde med RSC Bilag Bilag 1: Redskab til vurdering af om en studerende skal testes for dysleksi Bilag 2: Oprettelse af studerende ved Rådgivnings- og støttecentret, AU Bilag 3: Adresser og links... Fejl! Bogmærke er ikke defineret. Indholdsfortegnelse 3

4 Rådgivnings- og støttecentret, Aarhus Universitet Rådgivnings- og støttecentret, RSC, er Aarhus Universitets tilbud til studerende med dysleksi, fysiske og neurologiske funktionsnedsættelser, samt til studerende med dansk som andetsprog. RSC er endvidere leverandør af ydelser til dyslektikere og studerende med psykiske og neurologiske funktionsnedsættelser på andre videregående uddannelsesinstitutioner end AU. Centrets arbejde ligger inden for tre hovedområder: 1) Rådgivning og studiestøtte På RSC tilbyder vi rådgivning og specialpædagogisk studiestøtte (SPS) til studerende, som har studiemæssige vanskeligheder som følge af specifikke funktionsnedsættelser. For studerende, som er tilknyttet AU s institutioner, tilbyder vi hjælp, rådgivning og studiestøtte til studerende med alle former for funktionsnedsættelser, samt til studerende med to-sprogsproblemer. RSC er, efter aftale med SU-styrelsen, leverandør af studiestøtteforløb til studerende med dysleksi og studerende med psykiske og neurologiske funktionsnedsættelser på andre mellemlange og videregående uddannelsesinstitutioner. 2) Administration af specialpædagogisk støtte RSC er sps-ansvarlig for alle studerende, som er tilknyttet AU s institutioner, og administrerer løbende specialpædagogisk støtte til ca. 600 studerende. RSC samarbejder med sps-ansvarlige på andre mellemlange og lange uddannelsesinstitutioner: Dels som leverandør af specialpædagogisk studiestøtte, og dels for at bidrage til erfaringsudveksling og netværksdannelse. 3) Udvikling og dokumentation RSC arbejder desuden med udvikling og dokumentation af: Den rådgivningsmæssige og specialpædagogiske støtte i praksis, og De faglige områder centret dækker vejledning, kompenserende læsepædagogik, undervisning i dansk som andetsprog etc. I tilknytning til RSC s udviklingsarbejde tilbydes kurser for vejledere, rådgivere og læsepædagoger. Rådgivnings- og støttecentret blev oprettet i 1999 med det sigte at støtte studerende med synshandicap ved Aarhus Universitet. I 2001 begyndte centret at tilbyde støtte til alle studerende med funktionsnedsættelser ved Aarhus universitet, og siden august 2006 har centret været leverandør til studerende ved andre uddannelsesinstitutioner for mellemlange og lange videregående uddannelser. Rådgivnings- og støttecentret 4

5 Specialpædagogisk støtte En studerende med en funktionsnedsættelse, der er optaget på en videregående uddannelse, har mulighed for at søge om specialpædagogisk støtte, jf. Lov om specialpædagogisk støtte ved videregående uddannelser (LBK nr. 210 af 01/03/2007). Støtten gives for at kompensere for vanskeligheder i forbindelse med uddannelsen. Behov for anden støtte end den studiemæssige, f.eks. til forsørgelse, transport, hjælp i hjemmet/ fritiden, særligt indrettet bolig og revalideringsydelse, skal løses inden for rammerne af sociallovgivningen. Man kan kun få SPS, hvis man er studieaktiv. Hvis man er forsinket i forhold til studieplanen, er der mulighed for at søge dispensation. SPS gives til studerende med læse-, skrive- og talevanskeligheder, til hørehæmmede og døve, til synshæmmede og blinde og til studerende med fysiske, psykiske og neurologiske funktionsnedsættelser. Forudsætningerne for SPS er, at den skal være nødvendig for at gennemføre uddannelsen, og at det er muligt at kompensere for funktionsnedsættelsen. SPS kan gives til studerende på en SU-berettiget uddannelse. Det betyder, at man ikke kan søge støtte til åbne uddannelser som master- og diplomuddannelser. Man kan heller ikke søge om støtte til en forskeruddannelse (Ph.d.-uddannelse). Er en studerende ikke berettiget til SU, er der mulighed for at kommunen kan finansiere kompenserende støtte i forbindelse med uddannelsen. Læs også om SPS på SU-styrelsens hjemmeside for SPS til videregående uddannelser: Specialpædagogisk støtte 5

6 1. Dysleksi (ordblindhed) Dysleksi er en specifik form for læse-skrivevanskelighed, som er uafhængig af intelligens og andre indlæringsmæssige evner. Vanskelighederne er ofte uventede, når de ses i lyset af personens alder, motivation og uddannelsesniveau. Dyslektikerens læse-skriveproblemer har rod i arveligt betingede forhold og kan vise sig ved følgende symptomer: Vanskeligheder med at afkode og sammensætte bogstavernes lyde, så de bliver til lyden af et ord. Ord vil ofte blive fejllæst, f.eks. kan strejf læses som straf. Vanskeligheder med svag arbejdshukommelse, som gør det svært at fastholde informationer, mens de bearbejdes både ved stavning, skrivning og læsning. F.eks. kan den studerende have svært ved at holde en sætning i hukommelsen, til den er skrevet ned. Vanskeligheder med at læsning og skrivning ikke foregår automatiseret, som de gør hos andre. A. Karakteristik af studerende med dysleksi Dyslektikere har generelt en lav læsehastighed, når de skal tilegne sig nyt stof, og de har ofte svært ved at udarbejde skriftlige opgaver. Som en følge af dette udvikler mange studerende forskellige former for stresssymptomer. En stor gruppe af de studerende, der henvender sig, kommer på grund af tidspresset. De ved godt, at de læser langsomt, og de har vænnet sig til, at de skal bruge mere tid end andre, men på et tidspunkt i studiet er der simpelthen ikke tid nok i døgnet. En anden stor gruppe henvender sig, fordi de dumper til flere og flere eksaminer, og de ønsker ofte en erklæring i forbindelse med ansøgning om dispensationer til eksaminer. En del af denne gruppe har hidtil klaret skolegang og studier ved at høre og huske. De har svært ved at komme i gang med at læse, og når de endelig kommer i gang, læser de overfladisk og usammenhængende. Nogle klarede sig ved de første eksaminer på det, de kunne huske fra forelæsningerne, men når stofmængden og sværhedsgraden stiger, begynder de at dumpe. En anden del af denne gruppe dumper kun til de skriftlige eksaminer eller ved store skriftlige opgaver. De får læst pensum, men de kan ikke præstere skriftligt arbejde på et tilstrækkeligt højt niveau. En tredje gruppe kommer, fordi de allerede ved, at de er dyslektikere, og ved at de kan søge om SPSstøtte. Endelig kan der være mere specifikke grunde, f.eks. vanskeligheder med fremmedsprog eller med at huske eller fremkalde vanskelige fagudtryk ved mundtlige fremlæggelser eller mundtlige eksaminer. Typiske symptomer på dysleksi hos studerende er: trætheds- og/eller koncentrationsproblemer lav læse-, skrive- og indlæringshastighed vanskeligheder med at holde en sætning i hovedet, mens den skrives ned usikker stavning, ofte med en del lyd-stridige stavefejl udfald eller fejl i forbindelse med små ord i såvel læsning som skrivning vanskeligheder ved at formulere sig skriftligt, når de skal udtrykke komplicerede sammenhænge alle tekster læses lige grundigt 1. Dysleksi (ordblindhed) 6

7 B. Standardforløb for ansøgningsprocedure for studerende med dysleksi Indledende samtale med SPS-ansvarlig på uddannelsesstedet Ansøgning fra uddannelsesstedet Test Ansøgning fra uddannelsesstedet Startforløb Studiestøtteforløb Den studerende henvender sig til den SPSansvarlige på uddannelsesstedet. Den SPS-ansvarlige vurderer ud fra en samtale med den studerende, om der er brug for en test for dysleksi (brug evt. interviewskema på side 23). Den studerende udfylder en ansøgning om SPS, og den SPS-ansvarlige taster ansøgningen i SPS-systemet. Begrundelsen, der skrives i ansøgningen, skal være på baggrund af de vanskeligheder, den studerende giver udtryk for. HUSK den studerende skal udfylde SPSerklæring Bevillingen udskrives og sendes til Rådgivnings- og støttecentret (RSC) Når bevillingen er modtaget på RSC, bliver den studerende testet for dysleksi, og der bliver udfærdiget en udredningsrapport. Udredningsrapporten sendes til uddannelsesstedet. En ny ansøgning tastes af den SPS-ansvarlige, hvori der søges om de støtteformer, der anbefales i rapporten. Udredningsrapporten skal sendes som dokumentation til SU-styrelsen. Bevilling modtages og sendes til RSC Den studerende instrueres og undervises på RSC, og der udfærdiges en IT-rapport. Den studerende evaluerer forløbet med RSC, og der skrives en statusrapport. Denne rapport kan anbefale yderligere støtte, som skal søges til næste semester. Statusrapporten sendes til uddannelsesstedet. 1. Dysleksi (ordblindhed) 7

8 C. Støtteformer til studerende med dysleksi På SU-styrelsens hjemmeside findes en samlet oversigt over de forskellige støtteformer. Med en adgangskode er det muligt at komme ind på siden: Klik på Videregående uddannelser Klik på Vejledende priser På siden ses bl.a. nedenstående støtteformer med angivelse af aktuelle priser. a. Testforløb Test, som inkluderer en foreløbig udredning og anvisning af støtteforløb. Formålet med udredningen er at afdække karakteren af den studerendes læse- skrivevanskeligheder og dermed afklare, hvilke muligheder der er for evt. støtte. Udredningen på RSC varetages af en lektiolog, som er en cand.mag. med akademisk læsefaglig overbygning. Efter testningen skriver lektiologen en udredningsrapport. Testningen løber over flere mødegange og omfatter et indledende interview, en uddybende test og en grundig gennemgang af udredningens resultater sammen med den studerende. Udredningen afsluttes med en udredningsrapport, der består af en redegørelse, en analyse af testresultaterne og en samlet vurdering. Udredningsrapporten gennemgås med den studerende, før den sendes til den SPS-ansvarlige. Hvis testningen medfører, at der anbefales støtte, vil den typisk bestå af enten et startforløb med ithjælpemidler eller af et studiestøtteforløb. Supplerende test/ udredning, hvis den eksisterende dokumentation vurderes til at være utilstrækkelig Denne støtteform bruges i de tilfælde, hvor allerede eksisterende dokumentation ikke kan anvendes til at anvise et støtteforløb. Formålet er således at supplere en allerede eksisterende test for at skabe tilstrækkelig dokumentation. I praksis anvendes denne støtteform sjældent. Enten bruges en eksisterende udredningsrapport direkte, eller også gennemføres en ny test, se afsnit 1.C.1.a. b. Startforløb Startforløb varetages af en lektiolog. Startforløb med it-hjælpemidler Støtten består i en bærbar pc med forskelligt kompenserende software, som den studerende låner i hele sin studietid. Med til startpakken hører en instruktion i brugen af hjælpemidlerne, 1 års hotline, samt udredning af yderligere studiestøttebehov. Startforløb bestående af studiestøtte Mål og principper er de samme som beskrevet under studiestøtteforløb, s Dysleksi (ordblindhed) 8

9 SU-styrelsen bevilger som grundregel ikke it-hjælpemidler til studerende, der er på deres sidste studieår. Der kan også være rent læsefaglige grunde til, at der ikke søges om it-hjælpemidler til studerende. Denne støtteform afsluttes med, at der udarbejdes en evalueringsrapport, og hvis der er behov for yderligere støtte, søges der om studiestøtteforløb, faglig støtte og/eller supplerende IT-udstyr. c. Studiestøtteforløb Studiestøttetimer efter startforløb, typisk 20 eller 30 timer. Studiestøtteforløbet kan bestå af én eller begge af følgende støtteformer: - individuel læsepædagogisk studiestøtte - faglig studiestøtte Det overordnede formål med studiestøtteforløb ved RSC er at gøre den studerende i stand til at hjælpe sig selv. For at opnå dette overordnede mål, bygger den læsepædagogiske studiestøtte såvel som den faglige studiestøtte på tre grundlæggende pædagogiske principper. Det første princip er, at al undervisning er knyttet til studierelevante tekster enten læsepensum eller egne skriftlige arbejder. Det andet princip er, at al undervisning som udgangspunkt er individuel, fordi hver enkelt har kompenseret forskelligt og dermed også har udviklet forskellige sekundære symptomer. Det tredje princip er, at studiestøtten er et gensidigt anerkendende samarbejde, hvor lektiologen eller den faglige studiestøtteperson anerkender den studerendes hidtidige praksis og i begyndelsen spørger ind til denne for at finde elementer, som kan danne udgangspunkt for den kommende studiestøtte; og hvor den studerende anerkender, at det er et forpligtende forløb, som bygger på samarbejde og progression. Individuel læsepædagogisk studiestøtte I de fleste tilfælde bruges alle timer til læsepædagogisk studiestøtte. Den læsepædagogiske studiestøtte varetages af en lektiolog. Faglig studiestøtte I visse tilfælde bruges en del af timerne til faglig studiestøtte. Den faglige studiestøtte varetages af en ældre studerende eller en nyuddannet kandidat fra den uddannelse, den studerende følger. Den faglige studiestøtte giver støtte til den studerendes studiepraksis, dvs. medvirker til, at vedkommende lærer sit studiums metoder, normer og forventninger. Studiestøtteforløbet afsluttes hvert semester med en evaluerings- og statusrapport, og hvis det skønnes nødvendigt, indeholder denne rapport en fornyet ansøgning om læsepædagogisk studiestøtte, faglig støtte og/eller supplerende IT-udstyr. I princippet kan der søges om yderligere støtte, så længe der skønnes at være behov for dette. 1. Dysleksi (ordblindhed) 9

10 d. Skanning af studiematerialer Formålet med skanning af studiematerialer er, at studerende kan kompensere for svage afkodningsfærdigheder ved at støtte læsningen med digital oplæsning af teksten. For en del studerende er det en støtte under læsning at høre teksten læst op ved hjælp af syntetisk tale. Da det er meget tidskrævende at skanne tekster ind på en almindelig skanner, kan den studerende få støtte til at indskanne materialer. I de tilfælde, hvor en studerende har behov for støtte til indskanning af tekster, kan der søges om en OCR-ramme, der er en økonomisk ramme til indskanning af studiematerialer. Skanning af studiematerialer er ikke en støtte, som RSC kan tilbyde studerende ved andre uddannelsesinstitutioner end AU. Men vi rådgiver studerende, der modtager studiestøtte ved RSC, om mulighederne for at få leveret digitaliserede studiematerialer i forskellige kvaliteter. 1. Dysleksi (ordblindhed) 10

11 2. Psykiske funktionsnedsættelser En psykisk funktionsnedsættelse er en vedvarende forstyrrelse af et menneskes følelsesliv, adfærd eller tankeformer, der opleves som uhensigtsmæssig af individet og/eller af dets omgivelser. For forståelsens skyld kan det være nyttigt at adskille psykiske funktionsnedsættelser, der er af vedvarende karakter, fra psykiske problemer, der er af forbigående karakter. Psykiske funktionsnedsættelser eksisterer altså over meget længere tid end psykiske problemer. Samtidig vedrører psykiske funktionsnedsættelser heller ikke så meget konkrete situationer men omfatter derimod enten hele individets personlighed eller et mindre område af individets måde at føle, handle eller tænke på. Psykiske problemer er derimod korterevarende følelsesmæssige, adfærdsmæssige eller bevidsthedsmæssige fænomener, som vi alle sammen oplever i vores liv, når vi befinder os i situationer, der kan være svære at forstå eller håndtere. Inden for psykiatrien og den kliniske psykologi forstås psykiske funktionsnedsættelser som sygdomme næsten på linje med kropslige sygdomme, og man behandler dem f.eks. med medicin (psykofarmakologi), samtaler (psykoterapi), social færdighedstræning eller forandringer i individets omgivelser (miljøterapi). Psykiatrien og den kliniske psykologi inddeler de psykiske sygdomme efter et diagnosesystem, der er baseret på beskrivelser af de forskellige typer af sygdomssymptomer. De mest almindelige diagnoser er: Skizofreni og andre psykoser Depression, bipolar funktionsnedsættelse og andre affektive funktionsnedsættelser Angsttilstande, som f.eks. panikangst, fobier og OCD Adfærdsforstyrrelser, som f.eks. spiseforstyrrelser Personlighedsforstyrrelser Psykiske udviklingsforstyrrelser, som f.eks. Aspergers-syndrom og autisme Adfærds- og følelsesmæssige udviklingsforstyrrelser, som f.eks. ADHD A. Karakteristik af studerende med psykiske funktionsnedsættelser Inden for uddannelsessystemet kan psykiske funktionsnedsættelser give anledning til specifikke studiemæssige vanskeligheder af vedvarende karakter, der kan gøre det svært for den studerende med funktionsnedsættelsen at gennemføre sin uddannelse på lige fod med andre. Vanskelighederne kan være meget forskellige, men de mest almindelige er: Vanskeligheder med udholdenhed, struktur, planlægning, overblik, opmærksomhed, hukommelse og koncentration Vanskeligheder med eksamensangst og præstationskrav Vanskeligheder med egne, familiens og andres forventninger Vanskeligheder med bedømmelse af egne evner og begrænsninger Vanskeligheder med idealer, identitet og selvværd Vanskeligheder med sociale relationer til medstuderende, lærere og andet personale Vanskeligheder med at blive set og hørt i undervisningssammenhænge Vanskeligheder med ikke at kunne få opmærksomhed nok 2. Psykiske funktionsnedsættelser 11

12 B. Støtteformer til studerende med psykiske funktionsnedsættelser På SU-styrelsens hjemmeside findes en samlet oversigt over de forskellige støtteformer. Med en adgangskode er det muligt at komme ind på siden: - Klik på Videregående uddannelser - Klik på Vejledende priser På siden ses bl.a. nedenstående støtteformer med angivelse af aktuelle priser. Faglig studiestøtte Målet med den faglige studiestøtte er at kompensere for de specifikke studiemæssige vanskeligheder, som den psykiske funktionsnedsættelse indebærer. Det gælder især vanskeligheder med udholdenhed, struktur, planlægning, overblik, hukommelse og koncentration. Samtidig vil den faglige studiestøtte kunne have en positiv indvirkning på vanskeligheder med eksamensangst, præstationskrav og tilknytning til uddannelsen. Idéen med den faglige studiestøtte er at give en individuel sparring og vejledning til den studerende, der kan bidrage til, at den studerende udvikler sig til at varetage sine uddannelsesopgaver på en kvalificeret måde. Den faglige studiestøtte bygger derfor på et princip om mesterlære og retter sig mod at forbedre muligheden for at lære at lære på en konkret uddannelse. Den faglige studiestøtte varetages af en studiestøtteperson, der har kendskab til metoder, normer og forventninger på uddannelsen og kan lære den studerende, hvordan man bedst tilegner sig dem. Den faglige studiestøtte er altså en form for oplæring ved en erfaren person inden for samme område, men er i den forbindelse ikke undervisning forstået som formidling af fagligt indhold. Studiestøttepersonen er som regel en ældre studerende, færdiguddannet person eller en lærer inden for fagområdet. I de fleste tilfælde finder og ansætter uddannelsesstedet selv studiestøttepersonen, men i særlige tilfælde kan RSC hjælpe med at finde og ansætte en egnet studiestøtteperson. Studiestøtten tildeles i rammer af 20 eller 30 samtaletimer. Supervision I tilknytning til Faglig studiestøtte kan der søges om 5 timer supervision af studiestøttepersonen ved en rådgiver fra RSC. Supervisionen bruges til at introducere studiestøttepersonen til de aspekter af støtte-modtagerens funktionsnedsættelse, som har betydning for den pågældendes vanskeligheder som studerende. I supervisionen hjælper vi også studiestøttepersonerne til systematisk at reflektere over handlemuligheder over for støttemodtagerne. Supervisionen kan ses som en kvalitetssikring af det faglige studiestøtteforløb og varetages af fagpersoner, der uddannelsesmæssigt er kvalificeret til at arbejde med personer med psykiske funktionsnedsættelser. Rådgivningsforløb Sammen med den faglige studiestøtte kan den studerende tilbydes et rådgivningsforløb. Rådgivningsforløbet er målrettet studerende med svære psykiske funktionsnedsættelser og ydes af fagpersoner fra RSC, der uddannelsesmæssigt er kvalificeret til at arbejde med personer med psykiske funktionsnedsættelser. Rådgivningsforløbet består af en række læringsorienterede samtaler med en rådgiver, rettet mod at hjælpe den studerende til at håndtere de følelsesmæssige, adfærdsmæssige og tankemæssige vanskeligheder omkring deltagelse i det faglige læringsmiljø på uddannelsen. Der kan være vanskeligheder med at indgå i studiemæssige relationer til andre studerende og ansatte på uddannelsesstedet, og vanskeligheder med at håndtere studierelaterede præstationer og forventninger. Rådgivningsforløb kan tilbydes inden for de vejledende rammer af 20 eller 30 timer 2. Psykiske funktionsnedsættelser 12

13 studiestøtte altså for eksempel 15 timer faglig studiestøtte og 5 timer rådgivningsforløb eller 20 timer faglig studiestøtte og 10 timer rådgivningsforløb. Supervision og rådgivningsforløb afsluttes med en evaluering og forløbsrapport, hvor rådgiveren bl.a.vurderer, om der er brug for yderligere støtte. Forløbsrapporten sendes til den studerende og til uddannelsesstedet. En evt. begrundet indstilling om ny studiestøtte mailes også direkte til den spsansvarlige. IT-hjælpemidler Formålet med brugen af IT-hjælpemidler hos studerende med psykiske funktionsnedsættelser er at kompensere for de udfordringer, de møder i forbindelse med læringen. Disse udfordringer kan være meget markante og vedvarende vanskeligheder med opmærksomhed, hukommelse og koncentration i forelæsnings- og undervisningssammenhænge som følge af den psykiske funktionsnedsættelse. Hvis den studerende ikke har mulighed for at få et tilstrækkeligt fagligt udbytte i sådanne undervisningssammenhænge, fordi de kognitive evner er reducerede, kan det være en hjælp at benytte optageudstyr. Et typisk hjælpemiddel vil være: Digital diktafon IT-hjælpemidler kan anbefales i forbindelse med studiestøtteforløbet men leveres ikke via RSC. 2. Psykiske funktionsnedsættelser 13

14 3. Neurologiske funktionsnedsættelser En neurologisk funktionsnedsættelse er forbundet med en funktionsnedsættelse, der vedrører centralnervesystemet, hvilket vil sige hjernen, rygmarven eller begge dele. Man skelner som regel mellem medfødte eller erhvervede neurologiske funktionsnedsættelser. En medfødt neurologisk funktionsnedsættelse opstår som regel før fødslen, under fødslen eller inden for de første leveår og skyldes beskadigelse af rygmarven eller områder i hjernen (f.eks. spastisk lammelse). En erhvervet neurologisk funktionsnedsættelse opstår typisk som følge af traume (f.eks. trafikulykker) eller medicinske sygdomme (f.eks. slagtilfælde/apopleksi, meningitis, tumor, sklerose). En neurologisk funktionsnedsættelse kan yderligere medføre fysiske funktionsnedsættelser som motoriske vanskeligheder, hørenedsættelse, nedsatte sproglige evner eller udviklingshæmning. I den forbindelse gælder de samme forhold omkring konsekvenser for studerende med neurologiske funktionsnedsættelser som for studerende med andre fysiske funktionsnedsættelser (se side 21). En neurologisk funktionsnedsættelse kan også medføre nogle af de samme konsekvenser som psykiske funktionsnedsættelser (se side 14) ved at påvirke et individs tænkning, følelser eller adfærd og give symptomer som hovedpine, ansigtssmerter, migræne, hukommelsesproblemer og koncentrationsbesvær mv. Inden for neuromedicinen, neurokirurgien og den kliniske neuropsykologi forstås neurologiske funktionsnedsættelser som sygdomme eller funktionsnedsættelser. Funktionsnedsættelserne kategoriseres ud fra et diagnosesystem, og nogle af de mest almindelige diagnoser blandt studerende er: Spastisk lammelse Slagtilfælde / Apopleksi Meningitis Sklerose Migræne Epilepsi Parkinsons syge Traumatisk hjerneskade A. Karakteristik af studerende med neurologiske funktionsnedsættelser Inden for uddannelsessystemet kan neurologiske funktionsnedsættelser give anledning til specifikke vedvarende studiemæssige vanskeligheder af vedvarende karakter, der kan gøre det svært for den studerende med funktionsnedsættelsen at gennemføre sin uddannelse på lige fod med andre. De neurologiske funktionsnedsættelser kan blandt andet give anledning til vedvarende specifikke studiemæssige vanskeligheder af fysisk karakter, som f.eks.: Vanskeligheder med at se eller høre i studiesammenhænge Vanskeligheder med bevægelse og stillesiddende studiearbejde De neurologiske funktionsnedsættelser kan også give anledning til vedvarende specifikke studiemæssige vanskeligheder af kognitiv og anden psykisk karakter. 3. Neurologiske funktionsnedsættelser 14

15 B. Støtteformer til studerende med neurologiske funktionsnedsættelser Studerende med neurologiske funktionsnedsættelser kan tilbydes de samme støtteformer som studerende med psykiske funktionsnedsættelser nemlig: Faglig studiestøtte med supervion og evt. rådgivningsforløb Vi henviser til beskrivelsen af disse støtteformer på side De følgende støtteformer kan ikke leveres af RSC, men medtages her for fuldstændighedens skyld. IT-hjælpemidler: Software og hardware Målet med IT-hjælpemidler kan være at kompensere for de udfordringer for læringen, der kan følge af meget markante og vedvarende vanskeligheder med opmærksomhed, hukommelse og koncentration i forelæsnings- og undervisningssammenhænge på grund af den neurologiske funktionsnedsættelse. Har den studerende ikke mulighed for at få et tilstrækkeligt fagligt udbytte i sådanne sammenhænge, fordi de kognitive evner er reducerede, kan det være en hjælp at benytte optageudstyr. Et typisk kompenserende hjælpemiddel vil være: Digital diktafon Målet med IT-hjælpemidler kan også være at kompensere for de udfordringer for læringen, der kan følge af vanskeligheder med syn, motoriske vanskeligheder eller lav læse-, skrive- og indlæringshastighed. Eksempler på typiske kompenserende hjælpemidler kan i den forbindelse være: Startpakke til svagsynede Bærbar pc med kompenserende software Skanning af studiematerialer Målet med indskanning af studiematerialer er at kompensere for de udfordringer for dårlig adgang til almindelige studiematerialer, der kan følge af vanskeligheder med syn, motoriske vanskeligheder, nedsatte kognitive evner eller lav læse-, skrive- og indlæringshastighed. I dette tilfælde vil den studerende kunne søge om en ramme til indskanning af studiematerialer: Ramme til skanning af studiematerialer (OCR-ramme) Ergonomiske møbler og tilbehør Har den neurologiske funktionsnedsættelse medført vanskeligheder med belastning ved stillesiddende studiearbejde, kan det være nødvendigt at kompensere med ergonomiske møbler og/ eller tilbehør, der kan sikre aflastning. Eksempler på typiske kompenserende hjælpemidler kan i den forbindelse være: Ergonomisk bord Ergonomisk stol Ergonomisk tilbehør som f.eks. speciel mus eller tastatur Sekretærhjælp Har den neurologiske funktionsnedsættelse medført vanskeligheder med bevægelse og finmotorisk arbejde som f.eks. skrivning, kan det være nødvendigt at kompensere med en sekretær, der kan bistå i studiearbejdet. Sekretær 3. Neurologiske funktionsnedsættelser 15

16 4. Fysiske funktionsnedsættelser RSC kan ikke yde studiestøtte til studerende med fysiske funktionsnedsættelser ved andre uddannelsesinstitutioner end Aarhus Universitet. For fuldstændighedens skyld har vi alligevel valgt at tage en beskrivelse af studiestøtte til studerende med fysiske funktionsnedsættelser med i denne håndbog. En fysisk funktionsnedsættelse er en begrænsning af en persons kropslige udfoldelse i forhold til at få hverdagslivet til at fungere på lige fod med andre i en tilsvarende livssituation. Inden for social- og sundhedsvæsenet forstår man som regel fysiske funktionsnedsættelser ud fra et klassifikationssystem, der beskriver de dynamiske sammenhænge mellem funktionsnedsættelsen og dens biologiske, sociale og psykologiske konsekvenser for livsudfoldelsen. Nogle af de mest almindelige funktionsnedsættelser er: Blindhed og svagt syn Døvhed og nedsat hørelse Bevægelseshæmning, som f.eks. lammelse, piskesmæld eller hypermobilitet I den omtalte bredere bio-psyko-sociale forstand kan man også påpege, hvordan de konkrete funktionsnedsættelser giver anledning til funktionsnedsættelse på en række overordnede områder: Begrænsning af evne til læring og erkendelse Begrænsning af almindelig handlekomptence Begrænsning af evne til kommunikation Begrænsning af evne til bevægelse Begrænsning af evne til selvomsorg Begrænsning af evne til at varetage husholdning Begrænsning af evne til sociale relationer Begrænsning af evne til at varetage overordnede livsopgaver som uddannelse og arbejde Begrænsning af evne til at deltage i samfundslivet A. Karakteristik af studerende med fysiske funktionsnedsættelser I forhold til uddannelsessystemet kan sådanne funktionsnedsættelser involvere en række specifikke studiemæssige vanskeligheder af meget forskellig karakter. Nogle af de mest almindelige kan være: Vanskeligheder ved håndtering af store ting som f.eks. fysisk arbejdsplads eller ved små finmotoriske bevægelser som f.eks. skrivning i hånden Vanskeligheder med kommunikation i studiemæssige sammenhænge Vanskeligheder med brug af studiematerialer i almindeligt format 4. Fysiske funktionsnedsættelser 16

17 B. Støtteformer til studerende med fysiske funktionsnedsættelser På SU-styrelsens hjemmeside findes en samlet oversigt over de forskellige støtteformer. Med en adgangskode er det muligt at komme ind på siden: - Klik på Videregående uddannelser - Klik på Vejledende priser På siden ses bl.a. nedenstående støtteformer med angivelse af aktuelle priser. a. Synshandicap Formålet med den specialpædagogiske støtte til studerende med synshandicap er at kompensere for den enkelte studerendes specifikke studiemæssige vanskeligheder, som følge af den studerendes nedsatte syn eller blindhed. De kompenserende hjælpemidler er forskellige typer af specialpædagogiske hjælpemidler. Studiematerialer Studerende med blindhed eller svagt syn kan få kompensation for deres vanskeligheder med brug af studiematerialer i almindeligt format ved at få produceret særlige studiematerialer hos SUstyrelsens leverandør på området. Den studerende kan således få bevilget en økonomisk ramme til produktion af studiematerialer, og størrelsen af rammen vil afhænge af, om den studerende er indskrevet på en lang, mellemlang eller kort videregående uddannelse. Studiematerialerne produceres i forskellige kvaliteter, og SUstyrelsens leverandør tilbyder de studerende en grundig vejledning i fordele og ulemper ved de forskellige formater og kvalitetsstandarder, der kan leveres. Vejledningen vil finde sted i forbindelse med den løbende kontakt mellem den studerende og leverandøren om produktion og levering. Ramme til studiematerialer (OCR-ramme) Startpakke En startpakke indeholder de basale hjælpemidler, som studerende med synsfunktionsnedsættelser behøver for at komme i gang med deres uddannelse eller for at få dækket et meget akut behov for støtte senere i uddannelsen. Som del af startpakken vil den studerende blive tilbudt instruktion og undervisning i brugen af hjælpemidlerne. Startpakkerne indeholder normalt en standardkollektion af IT-udstyr og andre hjælpemidler, men som en del af startpakken er der også mulighed for en mere individuel udredning af den studerendes hjælpemiddelbehov. Startpakke til svagsynede studerende Startpakke til blinde studerende Sekretærhjælp Studerende med blindhed eller svagt syn har mulighed for at få sekretærhjælp til deres studiearbejde, såfremt det er nødvendigt for at kompensere for deres studievanskeligheder. Det kan f.eks. være hjælp til notatskrivning, indskrivning af opgave og lignende. Sekretærhjælp 4. Fysiske funktionsnedsættelser 17

18 b. Hørehandicap Tolkebistand Da døve, døvblevne og svært hørehæmmede studerende på videregående uddannelser i hovedreglen har vanskeligheder med kommunikation i studiemæssige sammenhænge, kan de få bistand fra én eller to tegnsprogstolke, såfremt der ikke findes andre muligheder for kompensation. Brugen af en eller to-tolkebistand tager udgangspunkt i, på hvilken måde den studerende udnytter eller er afhængig af tolkebistanden i relation til uddannelseskravene og det uddannelsesniveau, der skal tolkes på. Tolkebistand bevilges efter en timeramme, hvis størrelse er afhængig af det studie, den studerende læser på. Der bevilliges i øvrigt en ramme til anskaffelse af undervisningsmaterialer til tolke. Ramme til tolkebistand på 400 timer samt undervisningsmaterialer til tolk for studerende på universitetsuddannelser Ramme til tolkebistand på 300 timer samt undervisningsmaterialer til tolk for studerende på pædagog- og læreruddannelser Ramme til tolkebistand på 100 timer samt undervisningsmaterialer til tolk for studerende på andre uddannelser Ramme til undervisningsmaterialer til tolke Høreanlæg Et høreanlæg kan være nødvendigt for, at man som høreapparatbruger kan forstå det, som bliver sagt til forelæsninger og i andre undervisningssammenhænge i større lokaler med flere mennesker til stede. Et sådant høreanlæg kan søges som kompenserende specialpædagogisk støtte. Høreanlæg Mikrolink Mikrolink fungerer som en slags mikrofon og forstærker, der kan tilsluttes høreapparatet og bruges til forelæsninger og i undervisningssammenhænge. Mikrolink Sekretærhjælp Studerende med døvhed eller hæmmet hørelse har mulighed for at få sekretærhjælp til deres studiearbejde, såfremt det er nødvendigt for at kompensere for deres studievanskeligheder. Sekretærhjælp c. Bevægelseshandicap Ergonomiske møbler og tilbehør Studerende med et bevægelseshandicap kan have vanskeligheder ved stillesiddende studiearbejde, hvor kroppen kan blive hårdt belastet. Det kan derfor være nødvendigt at kompensere med ergonomiske møbler og/ eller tilbehør, der kan sikre aflastning. Eksempler på typiske kompenserende hjælpemidler kan i den forbindelse være: Ergonomisk bord Ergonomisk stol Ergonomisk tilbehør som f.eks. speciel mus eller tastatur 4. Fysiske funktionsnedsættelser 18

19 Sekretærhjælp Studerende med nedsat bevægelsesevne har mulighed for at få sekretærhjælp til deres studiearbejde, såfremt det er nødvendigt for at kompensere for deres studievanskeligheder. Det kan f.eks. være hjælp til notatskrivning, indskrivning af opgave og lignende. Sekretærhjælp 4. Fysiske funktionsnedsættelser 19

20 Administrative procedurer generelt for SPS og specielt ved samarbejde med RSC OBS! ANDRE LEVERANDØRER KAN HAVE ANDRE PROCEDURER 1) Den studerende henvender sig til den SPS-ansvarlige på sit uddannelsessted pga. en funktionsnedsættelse. 2) Den SPS-ansvarlige vurderer, om den studerende kan have brug for specialpædagogisk støtte. For dyslektikere kan denne vurdering ske på baggrund af et interview, se evt. bilag 1. 3) Den SPS-ansvarlige udfylder sammen med den studerende den bemyndigelseserklæring om SPS, som findes på under menupunktet skemaer. Denne erklæring sikrer, at alle lovmæssige aspekter er overholdt samt at institutionen har tilladelse til at videregive de nødvendige personlige oplysninger. 4) Den SPS-ansvarlige ansøger på vegne af den studerende SU-styrelsen om bevilling af den relevante ydelse. 5) Den SPS-ansvarlige får bevillingsafgørelsen ved at trække bevillingslisten via SPShjemmesiden US2000-web.su.dk. Den studerende får brev direkte fra SU-styrelsen. 6) Den SPS-ansvarlige rekvirerer pr. brev støtten f.eks. ved Rådgivnings- og støttecentret. Sammen med brevet sender den SPS-ansvarlige en kopi af bevillingen (den kan RSC ikke få på andre måder) og en oprettelsesblanket på den studerende, så RSC får alle relevante data med det samme (se bilag 2). 7) RSC bekræfter skriftligt over for den studerende, at støtten er rekvireret og oplyser samtidig navnet på den rådgiver eller lektiolog ved RSC, der skal levere støtten og hvornår støtteforløbet startes. 8) Når støtteforløbet er afsluttet, skriver RSC en rapport (lektiologer) eller forløbsbeskrivelse (rådgiver) og sender den til den SPS-ansvarlige. 9) Hvis RSC anbefaler yderligere støtte, vil der i rapporten/ forløbsbeskrivelsen være angivet en begrundet indstilling. Den begrundede indstilling sendes også pr. mail til den spsansvarlige, så vedkommende kan bruge indstillingsteksten direkte i en ansøgning, hvis det ønskes. 10) Efter afslutning af det rekvirerede støtteforløb sender leverandøren en faktura til uddannelsesstedet. Den SPS-ansvarlige kontrollerer faktura og fakturabilag fra leverandøren (f.eks. RSC), betaler fakturaen og anmoder SU-styrelsen om refusion. Særligt vedr. it-hjælpemidler til dyslektikere, hvor it-instruktionen skal leveres af RSC Den SPS-ansvarlige skal rekvirere støtten to steder (se punkt 6 ovenfor) IT-instruktionen rekvireres pr. brev hos RSC. IT-udstyret rekvireres hos leverandøren, som i øjeblikket er ScanDis. o Det er en fordel for den studerende, hvis den SPS-ansvarlige beder leverandøren om at sende udstyret direkte til RSC. Det vil spare flere dage, og samtidig vil det spare den studerende for at skulle transportere hele udstyret til RSC, for nogle dage senere at transportere det hjem igen. 5. Administrative procedurer generelt for sps 20

21 Adresse hvor IT-udstyret skal leveres: Danmarks Pædagogiske Universitetsskole Rådgivnings- og støttecentret Bygning 2113 Niels Juels Gade Århus N HUSK at give besked til leverandøren om, at den studerendes navn skal stå tydeligt på pakkens følgeseddel. Inden vi udleverer udstyret, skal den studerende underskrive en låneerklæring. Når erklæringen er underskrevet, sender RSC en kopi af erklæringen til uddannelsesstedet. Uddannelsesstedet opbevarer kopien og markerer samtidig i skærmbilledet SPS-modtager ret på us2000 hjemmesiden. 5. Administrative procedurer generelt for sps 21

22 Bilag Bilag 1: Redskab til vurdering af om en studerende skal testes for dysleksi. Når en studerende henvender sig med læse-skrivevanskeligheder, skal den SPS-ansvarlige vurdere, om der er baggrund for at ansøge om en bevilling til en udredning for dysleksi. Kapitel 1 i håndbogen søger at give den SPS-ansvarlige indsigt i, hvilke studiemæssige symptomer, der kan være tegn på dysleksi. Er der behov for yderligere redskaber, følger her en interviewguide, der kan bruges af den SPSansvarlige under samtalen med den studerende. Interviewguide i forbindelse med læse-skriveproblemer Navn: CPR: Studium: Årgang: Konkret årsag til henvendelsen: Er du testet tidligere? Hvis Ja; hvor og hvornår og med hvilket resultat? Er der lignende læse-skriveproblemer i familien? Bilag 22

23 (bilag 1, fortsat) Beskriv dine læse-skriveproblemer i forbindelse med Eksamenslæsning Opgaveskrivning Skriftlig eksamen Mundtlig eksamen Notattagning Gruppe arbejde Engelsk Andet Bilag 23

24 Bilag 2: Oprettelse af studerende ved Rådgivnings- og støttecentret, AU Navn: Gade: Postnummer og by: Telefonnummer: adresse: Cpr.-nummer: Studiekortnummer: Studie: Forsørgelsesgrundlag: Diagnose: SU Handicaptillæg til SU Forsørgertillæg til SU Revalidering Pension Arbejde Andet Dato: HUSK AT FÅ UNDERSKRIFT PÅ SPS-ERKLÆRING!!!!!!!!! Bilag 24