Centrale udfordringer for studerende med funktionsnedsættelser på videregående uddannelser
|
|
- Charlotte Mathiasen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Centrale udfordringer for studerende med funktionsnedsættelser på videregående uddannelser Udarbejdet af Jane Nørgaard Øhle, analysekonsulent
2 Baggrund For at nå regeringens mål om at 60 % af en ungdomsårgang skal gennemføre en videregående uddannelse, er det vigtigt at skabe de bedst mulige rammer for, at alle studerende - også studerende med funktionsnedsættelser - kan gennemføre en uddannelse. Der findes ingen præcise tal, men på baggrund af tal fra SFI skønnes det, at min. 10 % af de studerende på landets videregående uddannelser har en funktionsnedsættelse 1. Ordningerne om kompenserende støtte er vigtige bidrag til, at studerende med funktionsnedsættelser kan studere på samme vilkår som andre studerende. Men ordningerne virker ikke altid efter hensigten og imødekommer langt fra alle de udfordringer, som studerende med funktionsnedsættelser møder i studielivet. Denne rapport sætter fokus på de udfordringer studerende med funktionsnedsættelser oplever på landets videregående uddannelser, og den danner samtidig grundlag for at arbejde målrettet med løsninger på de centrale udfordringer. Det skal bidrage til, at studerende med funktionsnedsættelser får de bedst mulige rammer og dermed muligheder for at gennemføre et studie. Rapportens grundlag Der findes kun i begrænset omfang viden om udfordringerne for studerende med funktionsnedsættelser på videregående uddannelser. Denne rapport tager primært afsæt i erfaringer og datamateriale fra det fireårige projekt Handicappolitikker På Uddannelsesinstitutionerne (HPU), men en undersøgelse af Danske Studerendes Fællesråd fra 2008 indgår også 2. Gennem projekt Handicappolitikker På Uddannelsesinstitutionerne (HPU) er Sammenslutningen af Unge Med Handicap (SUMH) kommet tæt på de udfordringer, der knytter sig til krydsfeltet mellem studerende med funktionsnedsættelser og videregående uddannelser. Det er sket gennem dialog med SPS-vejledere, ledelser og studerende på landets videregående uddannelser samt repræsentanter fra de ansvarlige styrelser/ministerier og uddannelsesansvarlige fra landets handicaporganisationer. Som en del af HPU-projektet er der desuden indsamlet datamateriale i form af en spørgeskemaundersøgelse og kvalitative interview, som fokuserer eksplicit på de udfordringer, studerende på landets videregående uddannelser har. Det kvalitative datamateriale repræsenterer 11 ud af landets 66 videregående uddannelsesinstitutioner og dækker alle fire typer af funktionsnedsættelser; fysiske, psykiske, kognitive og kommunikative. Samlet har HPU-projektet givet SUMH stor indsigt i udfordringerne for studerende med funktionsnedsættelser på landets videregående uddannelser, og denne rapport peger på de mest centrale udfordringer. Det vil sige udfordringer, som ikke bare er lokale eller specifikke for den enkelte, men som går igen på tværs af uddannelsesinstitutioner og type af funktionsnedsættelse. En fuldstændig oversigt over datamateriale fra HPU-projektet fremgår i bilag ,1 % af befolkningen i aldersgruppen år har et selvvurderet handicap eller en længerevarende sygdom. I forhold til videregående uddannelse er uddannelsesfrekvensen blandt personer med handicap i gennemsnit 3,4 % lavere end for personer uden handicap (SFI: Handicap og Beskæftigelse, 2013: 135). 2 Danske Studerendes Fællesråd (2008):Vi er jo ikke en del af universitetets bevidsthed. Undersøgelse omhandler barrierer for studerende med handicap, men inddrager kun studerende på lange videregående uddannelser. 2
3 Centrale udfordringer Denne rapport belyser først og fremmest centrale udfordringer for studerende med funktionsnedsættelser gennem de studerende selv, mens SPS-medarbejderes, ledelsers og underviseres perspektiver er inddraget sekundært. Udfordringerne kan inddeles efter et tredelt tilgængelighedsbegreb, som omfatter fysisk, faglig og social tilgængelighed 3. Dertil er udfordringer vedrørende kompenserende støtte centrale, da disse er tæt forbundet med fysiske, faglige og sociale udfordringer og ofte fylder meget i de studerendes dagligdag. Trekanten illustrerer de fire overordnede kategorier af udfordringer. Fysiske udfordringer Udfordringer vedr. kompenserende støtte Faglige udfordringer Sociale udfordringer For hver kategori knytter der sig nogle specifikke udfordringer, som vil blive uddybet i det følgende afsnit. Fysiske udfordringer Problemer med fysisk tilgængelighed er ofte ikke den største udfordring for studerende med funktionsnedsættelser. Når fysiske udfordringer opstår, er det til gengæld en stor gene, der kan forhindre de studerende i at deltage i undervisningsaktiviteter eller få fuldt udbytte af undervisningen. 1. Uhensigtsmæssig lokale- og undervisningsplanlægning Uhensigtsmæssige undervisningslokaler og omlægning af undervisningstimer kan være en stor udfordring for studerende med funktionsnedsættelser, der gør det besværligt for studerende at deltage i undervisningen eller helt forhindrer dem i det. De konkrete udfordringer er: - Placering af undervisning i afsidesliggende lokaler. - Store afstande mellem undervisningslokaler. - Elevatorer der ikke virker. - Skrå auditorier der gør, at kørestolsbrugere ikke kan bevæge sig frit rundt i et lokale og placere sig der, hvor det er mest hensigtsmæssigt i forhold til lyd, udsyn, medstuderende etc. - Manglende udstyr til hørehæmmede (teleslynge) i undervisningslokaler. - Omlægning af undervisning i sidste øjeblik. Det er især et problem for studerende, der er afhængig af en hjælper eller tolk, som ofte skal bestilles i god tid. 3 Modellen er udviklet gennem HPU-projektet, men med inspiration fra Dansk Studerendes Fællesråds rapport Vi er jo ikke en del af universitetets bevidsthed. 3
4 Faglige udfordringer I udgangspunktet har studerende med funktionsnedsættelser samme faglige forudsætninger som andre studerende. Men ofte er studerende med funktionsnedsættelser forhindret i at deltage i undervisningen på lige fod med deres medstuderende, og de risikerer at få et mindre fagligt udbytte. De udfordringer, der fylder mest i forhold til det faglige, vedrører studiegrupper, undervisere, undervisnings- og eksamensformer samt studierammer. 2. Manglende studiegruppe Det at indgå i en studiegruppe har stor betydning for de studerendes faglige udbytte, men flere studerende med funktionsnedsættelser indgår ikke i en studiegruppe, selvom de gerne vil. De konkrete udfordringer er: - Studerende med funktionsnedsættelser bliver ofte forsinket i studiet og er dermed ikke en del af et stamhold, hvor studiegrupper typisk dannes. - Studerende med funktionsnedsættelser har ofte brug for længere tid - blandt andet på grund af brug af hjælpemidler - og de vil ikke bremse gruppearbejdet. - Nogle studerende har oplevet, at deres medstuderende ikke ønsker at være i gruppe med dem på grund af deres funktionsnedsættelse. Det er især problematisk i tilfælde, hvor det er op til de studerende selv at danne studiegrupper. - Særligt studerende med psykiske funktionsnedsættelser har svært ved at finde en studiegruppe, når de studerende selv skal tage initiativ til at danne studiegrupper. 3. Manglende hensyn fra undervisere Der er stor forskel på underviseres forståelse og fleksibilitet i forhold til studerende med funktionsnedsættelser. Det er især problematisk i de tilfælde, hvor studerende med funktionsnedsættelser i høj grad er afhængig af undervisere for at få tilstrækkeligt fagligt udbytte. De konkrete udfordringer er: - Flere undervisere vil ikke udlevere slides før eller efter undervisningen til studerende med funktionsnedsættelser. Det kan ellers være en stor hjælp for studerende, der har vanskeligt ved at skrive noter i løbet af undervisningen på grund af deres funktionsnedsættelse. - Undervisere glemmer at tage højde for studerende med funktionsnedsættelser i undervisningen (underviser fx uden brug af tavle, taler uden mikrofon, står med ryggen til). - Studerende savner forståelse fra undervisere for sygdomsrelaterede fravær. 4. Ufleksible undervisnings- og eksamensformer Undervisningen på de videregående uddannelser og især på de lange videregående uddannelser er ofte tilpasset store grupper af studerende, og der forudsættes stor grad af selvstændighed. Det gør det især vanskeligt for studerende, der har anderledes indlæringsevner eller svært ved at strukturere studiet selv, og konsekvensen er, at de studerende ikke får fuldt udbytte af undervisningen. De konkrete udfordringer er: - Pensum gennemgås ofte hurtigt, og der er for lidt tid til spørgsmål - især til forelæsninger. - Særligt studerende med kognitive og psykiske lidelser har behov for mere strukturerede rammer - både i selve undervisningen og i studiet som sådan. - Uddannelsesinstitutionen er sjældent opmærksom på den enkelte studerendes behov. Man skal selv henvende sig, hvis man har problemer. - Pensum på fremmedsprog, oftest engelsk, kan være en stor udfordring for særligt studerende med ordblindhed. - Afhængigt af funktionsnedsættelse kan krav om enten mundtlig eller skriftlig eksamen være en vanskelig barriere, der gør det svært eller forhindrer den studerende i at gå til eksamen, selvom den studerende har faglige forudsætninger for det. 4
5 5. Ufleksible studierammer Studerende med handicap har ofte svært ved at gennemføre en videregående uddannelse på normeret tid + 12 måneder. Det skyldes sygdomsrelaterede fravær, indlæggelser og behandling. Dertil har mange studerende med funktionsnedsættelser brug for længere tid, fordi de fx har en lavere læsehastighed eller lider af udtrætning. De konkrete udfordringer er: - Fast tilrettelagte studieforløb, hvor fag skal bestås i en bestemt rækkefølge. Det er især et problem, hvis et fag kun udbydes én gang årligt, og den studerende ikke har mulighed for at tage faget eller bestå eksamen på det planlagte tidspunkt. - Manglende mulighed for at gennemføre obligatoriske praktikforløb på nedsat tid. - Usikkerhed om understøttelse til forlænget studietid. Det er ikke muligt at få forudbevilliget SU, handicaptillæg eller revalidering til forlænget studietid, og den studerende har ingen garanti for at få forlænget understøttelsesperioden - heller ikke i tilfælde hvor det er kendt på forhånd, at den studerende ikke kan gennemføre på normeret tid + 12 måneder. Sociale udfordringer Det sociale liv omkring studiet har stor betydning, og mange danner venskaber og netværk, der rækker langt ud i fremtiden. Men for mange studerende med funktionsnedsættelser er det sværeste ved at studere det sociale, og det skaber dårligere tilknytning til studiet og øger risikoen for frafald. Udfordringerne vedrører sociale arrangementer, forholdet til medstuderende og den studerendes egen selvforståelse i forhold til det at have en funktionsnedsættelse. 6. Begrænset deltagelse i sociale arrangementer For mange studerende er det sociale liv omkring studiet en vigtig del af studietiden. Nogle studerende med funktionsnedsættelser deltager dog kun i sociale arrangementer i begrænset omfang. De konkrete udfordringer er: - Manglende overskud. Studerende med funktionsnedsættelser har ofte brug for længere tid end deres medstuderende til at forberede sig til undervisning og skrive opgaver. Dertil bruger mange studerende med funktionsnedsættelser meget energi på logistisk planlægning og ansøgninger om kompenserende støtte. - Arrangementer omfatter ofte alkohol, mange mennesker ad gangen og et højt støjniveau. Det er især en udfordring for studerende med psykiske lidelser. 7. Dilemmafyldt selvforståelse og forhold til medstuderende På den ene side vil studerende med funktionsnedsættelser gerne skille sig mindst muligt ud, og på den anden side har de ofte nogle særlige behov, som kræver forståelse fra omverdenen og kompenserende støtte. I nogle tilfælde savner studerende med funktionsnedsættelser også forståelse fra deres medstuderende. De konkrete udfordringer er: - Studerende med funktionsnedsættelser er ofte i tvivl om, hvorvidt de skal præsentere deres funktionsnedsættelse, hvordan de skal præsentere den, og hvor meget de skal fortælle, når de begynder på et nyt studie. - Særligt studerende med usynlige funktionsnedsættelser (oftest kognitive og psykiske) tøver med at fortælle om deres funktionsnedsættelse, fordi de frygter medstuderendes reaktioner. - Studerende med funktionsnedsættelser holder sig tilbage i både sociale og faglige sammenhænge, fordi de ikke vil være til besvær. 5
6 - Medstuderende spørger ikke ind til ens funktionsnedsættelse, selvom studerende med funktionsnedsættelser kan fornemme, at de har lyst. - Flere studerende med funktionsnedsættelser oplever, at deres medstuderende kun viser interessere for dem af ren høflighed. Udfordringer vedrørende kompenserende støtte Kompenserende støtte vedrører de støttemuligheder, som den studerende kan bevilliges på baggrund af en funktionsnedsættelse. Det drejer sig blandt andet om specialpædagogisk støtte, handicaptillæg og dispensationer i forhold til eksamen og forlængelse af studietid. De studerende møder imidlertid ofte mange udfordringer, før de får den rette støtte eller dispensation. Udfordringerne vedrører begrænset viden om støttemuligheder og mangelfuld vejledning, omstændige ansøgningsprocedurer samt lange sagsbehandlingstider. 8. Begrænset viden om støttemuligheder og mangelfuld vejledning Forudsætningen for, at studerende kan gøre brug af kompenserende støtteordninger, er, at de først og fremmest har kendskab til støtteordningerne. Det er imidlertid langt fra tilfældet. Dertil oplever studerende ofte, at de ikke bliver vejledt tilstrækkeligt i forhold til mulighederne i de forskellige støtteordninger og potentielle hjælpemidler. De konkrete udfordringer er: - Nogle studerende har ikke kendskab til mulighederne for at få kompenserende støtte (specialpædagogisk støtte, handicaptillæg og dispensation) og ved ikke, hvor de skal henvende sig, hvis de gerne vil have hjælp på grund af deres funktionsnedsættelse. Det gælder især studerende, der ikke tidligere har fået nogle former for støtte og ikke er inde i systemet. - Nogle studerende med usynlige funktionsnedsættelser (særligt psykiske og kognitive) går glip af vejledning og muligheden for at få kompenserende støtte, fordi de ønsker at holde deres funktionsnedsættelse skjult. - Vejledning om specialpædagogisk støtte varierer meget fra uddannelsesinstitution til uddannelsesinstitution. - Medarbejdere på uddannelsesinstitutionerne (ofte SPS-vejledere), der vejleder studerende med funktionsnedsættelser, har ofte manglende kendskab til specifikke funktionsnedsættelser og derfor manglende forudsætninger for at yde andet end generel vejledning. - På grund af sparsom vejledning skal den studerende ofte kende sit eget støttebehov. Det kan især være svært at vide før studiestart, hvis den studerende ikke kender den kommende undervisningsform, mulighederne i de forskellige støtteordninger eller forskellige typer af hjælpemidler. 9. Omstændige ansøgningsprocedurer Der er bred enighed blandt studerende med funktionsnedsættelser og uddannelsesinstitutioner om, at ansøgningsprocedurer er omstændige. Det er svært at gennemskue ansøgningsprocedurerne, og dokumentationskravene er omfattende. Det gælder både i forhold til ansøgning om specialpædagogisk støtte og handicaptillæg samt ansøgning om dispensationer ved studienævnet på den enkelte uddannelsesinstitution. De konkrete udfordringer er: - Dokumentationskrav om lægelige udtalelser forhaler ofte ansøgningsprocessen, i de tilfælde hvor den studerende først skal indhente en udtalelse eller have en gammel udtalelse opdateret. - Der er forskellige ansøgningsprocedurer til henholdsvis specialpædagogisk støtte, handicaptillæg og dispensationer. Det virker forvirrende for de studerende, der skal benytte sig at flere forskellige kompenserende ordninger. 6
7 - De forskellige støtteordninger taler ikke sammen, og det opleves som dobbeltdokumentation, når den studerende eksempelvis skal indhente lægelige udtalelser til det lokale studienævn for at få dispensation, hvis den studerende modtager specialpædagogisk støtte eller handicaptillæg og dermed allerede har dokumenteret sin funktionsnedsættelse. - Det er forskelligt fra uddannelsesinstitution til uddannelsesinstitution hvor meget hjælp/vejledning den studerende får i forbindelse med ansøgning om specialpædagogisk støtte og handicaptillæg, og nogle steder er ansvaret i vid udstrækning overladt til den studerende selv. 10. Lange sagsbehandlingstider Flere studerende oplever lange sagsbehandlingstider på især ansøgninger om specialpædagogisk støtte og handicaptillæg. Det skaber utryghed, når studerende, der i forvejen er udfordret, ikke kender deres rammer, og manglende støtte giver studerende med funktionsnedsættelser dårligere forudsætninger for at følge undervisningen. De konkrete udfordringer er: - De færreste studerende har modtaget og/eller fået bevilliget specialpædagogisk støtte inden studiestart. Det gælder også i tilfælde, hvor den studerende har ansøgt i god tid inden studiestart. - Det kræver tid og ressourcer at lære at bruge et hjælpemiddel, sekretærhjælp eller en mentor. Hvis den studerende ikke har specialpædagogisk støtte fra studiestart, er det ofte svært for den studerende at følge med i undervisningen, og der er risiko for, at den studerende allerede kommer bagud fra start. - Studerende er afhængige af uddannelsesinstitutionens SPS-ansvarlige, fordi denne er mellemled mellem studerende og de ansvarlige styrelser, når studerende ansøger om specialpædagogisk støtte og handicaptillæg. Men der er stor forskel på, hvordan SPS-funktionen fungerer på landets videregående uddannelser, og i nogle tilfælde er den SPS-ansvarlige med til at forhale sagsbehandlingstiden. 7
8 Konklusion Denne rapport har peget på de ti udfordringer, som fylder mest for studerende med funktionsnedsættelser på landets videregående uddannelser. Udfordringerne er inddelt i fire overordnede hovedkategorier inspireret af tilgængelighedstrekanten skitseret i starten af denne rapport. De fire hovedkategorier er sociale, faglige og fysiske udfordringer samt udfordringer vedrørende kompenserende støtteordninger. Udfordringerne fordeler sig som vist her: Fysiske udfordringer - Uhensigtsmæssig lokale- og undervisningsplanlægning Udfordringer vedr. kompenserende støtte - Begrænset viden om støttemuligheder og mangelfuld vejledning - Omstændige ansøgningsprocedurer - Lange sagsbehandlingstider Faglige udfordringer - Manglende studiegruppe - Manglende hensyn fra undervisere - Ufleksible undervisnings- og eksamensformer - Ufleksible studierammer Sociale udfordringer - Begrænset deltagelse i sociale arrangementer - Dilemmafyldt selvforståelse og forhold til medstuderende Komplekse udfordringer Trekantsopdelingen af udfordringer tjener udelukkende til at skabe overblik over de forskellige typer af udfordringer, der eksisterer for studerende med handicap på landets videregående uddannelser. I virkelighedens verden er udfordringerne ofte komplekse og tæt forbundne med hinanden. Manglende deltagelse i studiegrupper er fx ikke kun en faglig udfordring, der forhindrer den studerende i at få fuldt udbytte i undervisningen. Det er også en social udfordring, fordi studiegrupper ofte også er udgangspunkt for mange sociale aktiviteter, som studerende med funktionsnedsættelser dermed går glip af. Indre og ydre barrierer Udfordringerne er desuden komplekse, fordi det ofte både handler om indre barrierer hos den studerende 8
9 selv og ydre barrierer i omgivelserne. Barrierer hos den studerende selv handler især om, hvordan den studerende tackler sin funktionsnedsættelse i forhold til omverden og i forlængelse heraf, handler ydre barrierer blandt andet om medstuderendes, underviseres og SPS-vejlederes viden og forståelse i forhold til funktionsnedsættelser. Men ydre barrierer kan også være mere strukturelle forhold som eksamensformer eller ansøgningsprocedurer til de kompenserende støtteordninger. Kort sagt er ydre barrierer noget, som den studerende kun i mindre grad eller slet ikke har mulighed for at påvirke. Både i forhold til det faglige og det sociale samt de kompenserende støtteordninger er der udfordringer, som både opstår på grund af indre barrierer hos den studerende selv og ydre barrierer. Kun de fysiske udfordringer kan mere entydigt henføres til ydre barrierer, som den studerende ikke umiddelbart kan ændre meget ved udover at gøre uddannelsesinstitutionen opmærksom på sine behov. Samlet tegner der sig et billede af centrale udfordringer, der er ganske komplekse, fordi forskellige udfordringer er tæt forbundne med hinanden, og fordi udfordringerne både skyldes indre barrierer hos den studerende selv og ydre barrierer i omgivelserne. 9
10 Bilag 1: Datamateriale fra HPU-projekt Kvalitative interview Der er gennemført kvalitative interview med følgende: - Studerende (sociologi), Aalborg Universitet, ordblind - Studerende (geoteknologi), Aalborg Universitet, asperger - Studerende (samfundsvidenskabelig basisuddannelse), Aalborg Universitet, cerebral parese - Studerende (molekylærbiologi), Aarhus Universitet, svært ordblind - Studerende (lægevidenskab), Aarhus Universitet, diabetes/astma - Studerende (ingeniør), Aarhus Universitet, glutenallergi - Studerende (pædagogisk psykologi), Aarhus Universitet, svagsynet - Studerende (journalist), Aarhus Universitet, cerebral parese - Studerende (diplomingeniør), Danmarks Tekniske Universitet, asperger - Studerende (civilingeniør), Danmarks Tekniske Universitet, essentiel tremor - Studerende (arkitekt), Det Kongelige Danske Kunstakademis Skoler for Arkitektur, Design og Konservering, børneleddegigt - Studerende (folkesundhedsvidenskab), Københavns Universitet, psoriasisgigt - Studerende (dyrelæge), Københavns Universitet, diskusprolaps/piskesmæld - Studerende (dyelæge), Københavns Universitet, underben med venøse malformationer - Studerende, Professionshøjskolen Metropol, ordblind - Studerende (fysioterapeut), Professionshøjskolen Metropol, hørehæmmet - Studerende (lærer), Professionshøjskolen UCC, ADHD - Studerende (samfundsvidenskabelige basisuddannelse), Roskilde Universitet, cerebral parese - Studerende (science basis), Syddansk Universitet, borderline - Studerende (ergoterapeut), VIA University College, femuramputeret på venstre ben - Studerende (lærer), Via University College, ADHD - Studerende (pædagog), Via University College, emotionel personlighedsforstyrrelse - Studerende (ergoterapeut), Via University College, epilepsi - Ansat (Studenterrådgivningen), Copenhagen Business School - Ansat (Studieadministrationen), Copenhagen Business School - Ansatte (Studievejledningen), Copenhagen Business School - Ansatte (Intern Service), Copenhagen Business School Øvrigt datamateriale - Logbøger over dialog med samtlige videregående uddannelser. - Spørgeskemaundersøgelse gennemført i januar 2010 blandt ansatte på landets videregående uddannelser. 10
HVORDAN UDDANNELSES- INSTITUTIONER INKLUDERE STUDERENDE MED HANDICAP?
HVORDAN HVORDAN KAN KAN UDDANNELSES- UDDANNELSES- INSTITUTIONER - ET INSPIRATIONSKATALOG INSTITUTIONER INKLUDERE INKLUDERE TIL VIDEREGÅENDE STUDERENDE STUDERENDE UDDANNELSESINSTITUTIONER MED HANDICAP?
Læs mereUNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT. Handicappolitik for studerende
UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT Handicappolitik for studerende Vedtaget i Strategisk Ledelse 14. april 2015 Indhold 1. Indledning... 3 1.1 Handicappolitikens status... 3 1.2 Bidragydere... 3 2. Fundament...
Læs mere''DE ANDRE TROR, JEG ER DOVEN'' en undersøgelse af muligheder og barrierer for studerende med handicap
''DE ANDRE TROR, JEG ER DOVEN'' en undersøgelse af muligheder og barrierer for studerende med handicap Sammenslutningen af Unge Med Handicap er en politisk paraplyorganisation for og af unge med handicap.
Læs mereRevalidering og handicaptillæg
Revalidering og handicaptillæg Studenterrådgivningen Ansvarshavende redaktør: Else-Marie Stilling Tekst: Layout: Claus Bonde og Mette Rosenvel Ulla Halskov Studenterrådgivningen maj 2009 Studenterrådgivningen
Læs mereVI ER JO IKKE EN DEL AF UNIVERSITETETS BEVIDSTHED
VI ER JO IKKE EN DEL AF UNIVERSITETETS BEVIDSTHED EN UNDERSØGELSE AF BARRIERER FOR STUDERENDE MED HANDICAP PÅ DE LANGE VIDEREGÅENDE UDDANNELSER SAMMENFATNING OG 14 ANBEFALINGER DANSKE STUDERENDES FÆLLESRÅD
Læs mereProfessionshøjskolen UCC's handicappolitik for studerende
Professionshøjskolen UCC's handicappolitik for studerende Ledelsessekretariatet Februar 2014 Ref.: KAHO FUNDAMENTET FOR UCC'S HANDICAPPOLITIK UCC's handicappolitik bygger på de 4 grundprincipper, som er
Læs mereOptag Oversigt, uddannelsesgrupper og institutioner. Nr. 1
Oversigt, uddannelsesgrupper og institutioner Nr. 1 1. Samlet optag Det samlede optag på de videregående uddannelser er i 2018 på 64.943 studerende, hvilket er 0,3 pct. lavere end sidste år, svarende til
Læs mereRevalidering og Handicaptillæg
og - studerendes muligheder, rettigheder og pligter Studenterrådgivningen Indledning I denne brochure kan du læse om støttemulighederne og. og handicaptillæg tilbydes studerende, der pga. en funktionsnedsættelse
Læs mereOptag 2015. Nr. 1. Oversigt, uddannelsesgrupper
Optag 2015 Nr. 1 Oversigt, uddannelsesgrupper og institutioner 1. Samlet optag Det samlede optag på de videregående uddannelser er i 2015 på 65.298 studerende, hvilket er 2 pct. højere end sidste år, svarende
Læs mereHandicap-politik og handleplan
Håndarbejdets Fremme Professionshøjskolen UCC Frederiksborggade 32, 1. sal. 1360 K Handicap-politik og handleplan Indhold Forord s. 2 Håndarbejdets Fremmes handicappolitik s. 3 Forudsætninger for en handicappolitik
Læs mereOptag Det endelige optag pr. 1. oktober 2018
Det endelige optag pr. 1. oktober 2018 1. Det endelige optag Uddannelses- og Forskningsministeriet opgør resultatet af årets optagelse to gange årligt den 28. juli samt den 1. oktober. Den 28. juli blev
Læs mereSøgning Oversigt over søgningen pr. 15. marts fordelt på uddannelsesgrupper og institutioner. [marts 2018]
Oversigt over søgningen pr. 15. marts fordelt på uddannelsesgrupper og institutioner [marts 2018] Indhold 1. Søgningen fordelt på uddannelsesniveauer og udvalgte uddannelser 3 2. Søgningen fordelt på uddannelsesgrupper
Læs mereSTUDIEMILJØ2011 AARHUS UNIVERSITET
STUDIEMILJØ2011 AARHUS UNIVERSITET Rapport nr. 7 Handikaprapport Rapporter i serien Studiemiljø2011, Aarhus Universitet Rapport nr. 1: Rapport nr. 2: Rapport nr. 3: Rapport nr. 4: Rapport nr. 5: Rapport
Læs mereSøgning Oversigt over søgningen pr. 5. juli. [juli 2019 revideret 5. juli]
Oversigt over søgningen pr. 5. juli [juli 2019 revideret 5. juli] Indhold 1. Søgningen fordelt på uddannelsesniveauer og de mest søgte uddannelser 3 2. Søgningen fordelt på uddannelsesgrupper 5 3. Søgningen
Læs mereSøgning Oversigt over søgningen pr. 15. marts fordelt på uddannelsesgrupper og institutioner. Den 20. marts, 2017
Søgning 2017 Oversigt over søgningen pr. 15. marts fordelt på uddannelsesgrupper og institutioner Den 20. marts, 2017 2. udgave, revideret 23. marts 2017 Indhold 1. Søgningen fordelt på uddannelsesniveauer
Læs mereSøgning Oversigt over søgningen fordelt på uddannelsesgrupper
Søgning 2017 Oversigt over søgningen fordelt på uddannelsesgrupper og institutioner Den 6. juli, 2017 Indhold 1. Søgningen fordelt på uddannelsesniveauer og udvalgte uddannelser 3 2. Søgningen fordelt
Læs mereSøgning Oversigt over søgningen pr. 15. marts fordelt på uddannelsesgrupper og institutioner. [marts 2019]
Oversigt over søgningen pr. 15. marts fordelt på uddannelsesgrupper og institutioner [marts 2019] Indhold 1. Søgningen fordelt på uddannelsesniveauer og udvalgte uddannelser 3 2. Søgningen fordelt på uddannelsesgrupper
Læs mereDjøfs studielivsundersøgelse (foråret 2016)
Djøfs studielivsundersøgelse (foråret 2016) Tabelrapport Indhold Forord... 2 Del 1 April 2016... 3 Del 2 Maj 2016... 9 Del 1 og del 2... 12 Undersøgelsens deltagere... 13 1 Forord Denne tabelrapport viser
Læs mereOptagelsen Overblik. Nr. 1
Overblik Nr. 1 1. Den samlede optagelse i hovedtal Optagne: 65.714. 82 pct. er optaget på deres 1. prioritet. Standby: 4.034 Afviste kvalificerede ansøgere: 8.418 Ansøgere, der ikke lever op til adgangskrav
Læs mereEksempel på en handleplan
Eksempel på en handleplan Eksempel på en handleplan Handleplan til handicappolitikken for Danmarks Universitet I dette eksempel på en handleplan kan I hente inspiration til hvordan en handleplan kan være
Læs mereVIGTIG INFORMATION særlige prøvevilkår
VIGTIG INFORMATION særlige prøvevilkår Du kan søge om særlige eksamensvilkår, hvis der foreligger særlige omstændigheder af relevans for afvikling af din eksamen. Der skal være tale om en funktionsnedsættelse,
Læs mereNotat. Studerendes vurdering af underviseres kompetencer og feedback. Fagligt dygtige undervisere
Notat Studerendes vurdering af underviseres kompetencer og feedback Fagligt dygtige undervisere Vurdering af spørgsmålet Hvor enig eller er du i det følgende udsagn? Mine undervisere er fagligt dygtige?
Læs mere3,94 4 3,42 3,29. uddannelsesinstitution. Kunstneriske. Martime
Notat Nyuddannedes vurdering af uddannelsernes relevans s- og Forskningsministeriet har bedt dimittender fra ordinære videregående uddannelser, der færdiggør deres uddannelse i perioden 1. oktober 2012
Læs mereAntal besvarelser: 10.098 Københavns Universitet Svarprocent: 25% Universitetsrapport - version 3 TRIVSEL OG TILFREDSHED STUDERENDE 2014
beelser: 10.098 Svarprocent: 25% TRIVSEL OG TILFREDSHED STUDERENDE 2014 SVARPROCENT 01 På denne og næste side fremgår procenten opdelt på fakultet, uddannelsesniveau og alder. HUM 24 11.495 JURA 20 4.539
Læs mereSEKRETÆRBISTAND. Vejledning i brug af sekretærbistand for studerende med synshandikap.
SEKRETÆRBISTAND Vejledning i brug af sekretærbistand for studerende med synshandikap. 1 OM SEKRETÆRBISTAND DEFINITION PÅ SEKRETÆRBISTAND Sekretæren bevilges som kompensation til de studerende, som ikke
Læs mereKørt fast i studiet? 12
www.srg.dk Besøg vores website og få flere detaljerede oplysninger om den hjælp, vi kan tilbyde dig. Få samtidig overblik over, hvor vores rådgivninger ligger. Kørt fast i studiet? På websitet har du også
Læs mereET GODT UNDERVISNINGS MILJØ. Håndbog for studerende
ET GODT UNDERVISNINGS MILJØ Håndbog for studerende Indhold Indledning SIDE 4 Kapitel 2: Forberedelse SIDE 12 Kapitel 1: Fem spørgsmål om undervisningsmiljø SIDE 6 Forholdende for internationale studerende
Læs mereSøgning 2015 Oversigt over søgningen fordelt på uddannelsesgrupper. Den 6. juli 2015 (revideret 30. juli 2015)
Søgning 2015 Oversigt over søgningen fordelt på uddannelsesgrupper og institutioner Den 6. juli 2015 (revideret 30. juli 2015) Indhold 1. Søgningen fordelt på uddannelsesniveauer og udvalgte uddannelser
Læs merewww.srg.dk www.srg.dk
www.srg.dk Studenterrådgivningen har udgivet en række pjecer om nogle af de udfordringer, man kan møde som studerende: Stress Eksamen Barsel* Perfektionisme Et godt studieliv Revalidering og handicaptillæg*
Læs mereHvad er Studenterrådgivningen? Hvordan kan vi hjælpe dig? Hvilke udfordringer og problemer kan vi hjælpe med? Angst...
Indhold Hvad er Studenterrådgivningen?... 2 Hvordan kan vi hjælpe dig?... 2 Hvilke udfordringer og problemer kan vi hjælpe med?... 3 Angst... 3 Nedtrykthed og depression... 3 Turde tale... 3 Ensomhed...
Læs mereFaktaark: Undervisningsomfang og kvalitet
Faktaark: Undervisningsomfang og kvalitet Dette faktaark omhandler undervisningsomfang og kvalitet blandt Djøf Studerendes medlemmer. De studerende efterspørger mere undervisning og ikke mindst tættere
Læs mereSammenhængen mellem brug af studiematerialer og trykte materialer
Styrelsen for Undervisning og Kvalitet Kontor for SPS og Tværgående jura Sammenhængen mellem brug af studiematerialer og trykte materialer Frederiksholms Kanal 26 1220 København K Tlf. nr.: 33 92 50 00
Læs mereTRIVSEL OG TILFREDSHED STUDERENDE 2014
beelser: 356 Svarprocent: 33% TRIVSEL OG TILFREDSHED STUDERENDE 2014 SVARPROCENT 01 På denne side fremgår procenten opdelt på uddannelsesniveau og alder. Bachelor 36 645 Kandidat 29 430 0 25 50 75 100
Læs mereEksempler på tilpasning, kompensation og støtte på uddannelsesområdet
Eksempler på tilpasning, kompensation og støtte på uddannelsesområdet Af Mere end almindelig hensyntagen? Borgere med psykiske lidelser en udfordring for arbejdsmarkedet. Landsforeningen af psykiatribrugere,
Læs mereOvergangen fra ungdomsuddannelse til videregående uddannelse - når den unge har Aspergers syndrom
Overgangen fra ungdomsuddannelse til videregående uddannelse - når den unge har Aspergers syndrom Høje-Tåstrup Gymnasiet / TrygFonden mandag d.12.marts 2012 Socialrådgiver handicapkonsulent Inge Louv www.ingelouv.dk
Læs mereSpecialpædagogisk støtte på ungdomsuddannelserne
på ungdomsuddannelserne Pædagogisk konsulent Jens Erik Kajhøj Ministeriet for Børn og Undervisning. Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen Økonomisk - Administrativt Center Kontor for SPS og Handicap Frederiksholms
Læs mereVideregående uddannelser og eliteidræt. Fleksible vilkår for eliteidrætsudøvere på de videregående uddannelser i Esbjerg Kommune
Videregående uddannelser og eliteidræt Fleksible vilkår for eliteidrætsudøvere på de videregående uddannelser i Esbjerg Kommune Aalborg Universitet Aalborg Universitet Esbjerg udbyder ingeniør og IT-relaterede
Læs mereDen Koordinerede Tilmelding Hovedtal Tabel 1:Ansøgere, optagne og afviste fordelt på institution/uddannelse, 2013
Tabel 1:Ansøgere, optagne og afviste fordelt på institution/uddannelse, 2013 Institution/ Ansøgninger Ansøgere Optagne Total- Uddannelse 1.prioritet incl.standby afviste Bacheloruddannelse 112.101 41.267
Læs mereHvordan vælger du at løse dette dilemma? 13-dilemaspil.indd 1 06-08-2009 19:14:06
Du læser sammen med en pige, der har diabetes. Det sidste halve år har hun slet ikke passet sin sygdom. Hun er flere gange besvimet på grund af lavt blodsukker, og hun er tit meget irritabel, fordi hun
Læs mereEvaluering af meritpraksis på erhvervsakademier og professionshøjskoler. Tabelrapport
Evaluering af meritpraksis på erhvervsakademier og professionshøjskoler Tabelrapport 1 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT 2 Indhold Indledning s. 4 Indledende spørgsmål s. 5 Meritansøgningen s. 5 Resultat af
Læs mere17/18. Eksamensreglement EUC Online EUC NORDVESTSJÆLLAND
17/18 Eksamensreglement EUC Online EUC NORDVESTSJÆLLAND 1 Indholdsfortegnelse 1. Generelt om eksamen... 3 1.1 Ministeriets krav om tilsynsførende ved alle online eksaminationer... 3 1.2 Indstilling til
Læs mereEvalueringsrapport LFP 8. sem. (Aalborg)
Evalueringsrapport LFP 8. sem. (Aalborg) Kandidatuddannelsen i Læring og Forandringsprocesser Studienævn for Uddannelse, Læring og Filosofi, AAU. Forår 2012 Evalueringsrapport, LFP 8. semester (Aalborg),
Læs merefaglig INfORMATION 2011/2012 bacheloruddannelsen I matematik science.au.dk
faglig INfORMATION 2011/2012 bacheloruddannelsen I matematik science.au.dk 2 BACHELORUDDANNELSEN I MATEMATIK matematik I denne folder kan du læse mere om bacheloruddannelsen i matematik. Her er en beskrivelse
Læs mereE-læring og blended learning på VEUområdet. Tabelrapport Institutionsrepræsentanter på hhv. erhvervsakademier, professionshøjskoler og VUC
E-læring og blended learning på VEUområdet Tabelrapport Institutionsrepræsentanter på hhv. erhvervsakademier, professionshøjskoler og VUC 1 Dette bilag til EVA s undersøgelse af e-læring og blended learning
Læs mereSTUDIEORDNING FOR REVISORKANDIDATUDDANNELSEN (cand.merc.aud.) 2001. med korrektioner 2007
STUDIEORDNING FOR REVISORKANDIDATUDDANNELSEN (cand.merc.aud.) 2001 med korrektioner 2007 Indhold 1. Bekendtgørelsesgrundlag...2 2. Studienævns- og fakultetstilhørsforhold...2 3. Adgangskrav og forudsætninger...2
Læs mereTILFREDSHED STUDERENDE 2013
SAMF beelser: 305 TILFREDSHED STUDERENDE 2013 Svarprocent: 41% SVARPROCENT 01 På denne side fremgår procenten opdelt på uddannelsesniveau og alder. Bachelor 394 51 Kandidat 359 29 0 25 50 75 100 Inviterede
Læs mereSøgning 2015. Oversigt over søgningen pr. 15. marts fordelt på uddannelsesgrupper og institutioner
Søgning 2015 Oversigt over søgningen pr. 15. marts fordelt på uddannelsesgrupper og institutioner Den 19. marts, 2015 Indhold 1. Søgningen fordelt på uddannelsesniveauer og udvalgte uddannelser 3 2. Søgningen
Læs mereSTUDIEORDNING CAND.PHIL. OG CAND.MAG.
STUDIEORDNING FOR CAND.PHIL. OG CAND.MAG. I SAMFUNDSFAG VED AALBORG UNIVERSITET Gældende fra 1. september 1999 INDHOLDSFORTEGNELSE: Indledning... 3 1. Studienævns- og fakultetstilhørsforhold... 3 2. Adgangskrav
Læs mereHvem og hvad er relevant i forbindelse med overgangen. voksentilværelsen? SIKON 2012 Malene Schmidt, faglig konsulent Greve Kommune
Hvem og hvad er relevant i forbindelse med overgangen fra ung til voksentilværelsen? SIKON 2012 Malene Schmidt, faglig konsulent Greve Kommune Dagsorden Introduktion / kort præsentation Inddragelse af
Læs mereTILFREDSHED STUDERENDE 2013
SAMF beelser: 189 TILFREDSHED STUDERENDE 2013 Svarprocent: 31% SVARPROCENT 01 På denne side fremgår procenten opdelt på uddannelsesniveau og alder. Bachelor 322 36 Kandidat 292 25 0 25 50 75 100 Inviterede
Læs mereTILFREDSHED STUDERENDE 2013
HUM beelser: 77 TILFREDSHED STUDERENDE 2013 Svarprocent: 30% SVARPROCENT 01 På denne side fremgår procenten opdelt på uddannelsesniveau og alder. Bachelor 214 28 Kandidat 44 41 0 25 50 75 100 Inviterede
Læs mereSpecialpædagogisk rådgivning og støtte i videregående uddannelse
Specialpædagogisk rådgivning og støtte i videregående uddannelse Dette er en redigeret og forkortet version af redegørelse, som jeg udarbejdede ved DPU i 2009 Det følgende omhandler specialpædagogisk rådgivning
Læs mereOptag Udviklingen i grænsekvotienter. Nr. 15
Udviklingen i grænsekvotienter Nr. 15 1. Udvikling i grænsekvotienter 48 pct. af uddannelserne (udbuddene) har, som det ses af tabel 1.1, i år flere kvalificerede ansøgere end studiepladser og dermed en
Læs merePolitik for studie- og karrierevejledning på Aalborg Universitet
Politik for studie- og karrierevejledning på Aalborg Universitet Indhold Indledning...2 Lovgrundlag...2 Formål...2 Målsætning 1: Retningslinjer og krav...2 Målsætning 2: Professionel vejledning...2 Målsætning
Læs mereDen Juridiske Skoles retningslinjer for dispensationer fra eksamensreglerne (særlige vilkår)
Den Juridiske Skoles retningslinjer for dispensationer fra eksamensreglerne (særlige vilkår) 1 Formål Formålet med disse retningslinjer er at sikre høj kvalitet, lige betingelser for de studerende til
Læs merefaglig INfORMATION 2011/2012 bacheloruddannelsen I MATEMATIK-ØKONOMI science.au.dk
faglig INfORMATION 2011/2012 bacheloruddannelsen I MATEMATIK-ØKONOMI science.au.dk 2 BACHELORUDDANNELSEN I MATEMATIK-ØKONOMI MATEMATIK-ØKONOMI I denne folder kan du læse mere om bacheloruddannelsen i matematikøkonomi.
Læs mereSer det hele lidt sort ud, og har du svært ved at finde en udvej? Ser det hele lidt sort ud, og har du svært ved at finde en udvej?
Kørt fast i studiet? Ser det hele lidt sort ud, og har du svært ved at finde en udvej? Ser det hele lidt sort ud, og har du svært ved at finde en udvej? Har du problemer af psykisk eller social karakter,
Læs mereTILFREDSHED STUDERENDE 2013
beelser: 11.329 TILFREDSHED STUDERENDE 2013 Svarprocent: 28% SVARPROCENT 01 På denne og næste side fremgår procenten opdelt på fakultet, uddannelsesniveau og alder. HUM 11.692 25 JURA 4.573 20 SAMF 6.495
Læs mereVejledning om tilskud til specialundervisning og svært handicappede elever på folkehøjskoler
VEJ nr 9980 af 12/10/2017 (Gældende) Udskriftsdato: 28. juni 2019 Ministerium: Kulturministeriet Journalnummer: Kulturmin.,j.nr. 17/03032 Senere ændringer til forskriften Ingen Vejledning om tilskud til
Læs mereHoldninger hvor står vi?
Holdninger hvor står vi? Sekretariatschef Andreas Jull Sørensen, Det Centrale Handicapråd BAGGRUND Enheden for Antidiskrimination og Det Centrale Handicapråd er gået sammen om en holdningsundersøgelse.
Læs mereRådgivning og støtte i videregående uddannelse
Rådgivning og støtte i videregående uddannelse Anders Dræby Dette er en redigeret og forkortet version af et papir, som blev udarbejdet ved DPU i 2009 Det følgende omhandler faglige rammer og genstand
Læs mereFølgende spørgsmål omhandler den faglige del af modulet: - Hvordan vurderer du planlægningen af modulet?
Modulet Fra Velfærdsstat til konkurrencestat, F13 Følgende spørgsmål omhandler den faglige del af modulet: - Hvordan vurderer du planlægningen af modulet? 1 Følgende spørgsmål omhandler den faglige del
Læs mereAdgangskrav for Digital Innovation & Management (optagelse august 2018)
Adgangskrav for Digital Innovation & Management (optagelse august 2018) For at søge om optagelse på IT-Universitetets kandidatuddannelse i Digital Innovation & Management skal du have en universitets-bacheloruddannelse
Læs merestud_puls: Udviklingsplan
stud_puls: Udviklingsplan Uddannelse: Sygeplejerskeuddannelsen i Vejle Hold: Hold 2013 D Pædagogisk - /uddannelsesansvarlige (tov-holder): Nabil Karas Dato (stud_puls tilbagemelding): 28.05.14 Udviklingsplan
Læs mereTaksten for 25, stk. 1 er pr. 1. januar 2011 549,70 kr. pr. uge. Taksten reguleres årligt pr. 1. januar.
Tilskud til specialundervisning 25, stk. 1: Staten yder tilskud til specialundervining med en takst pr. årselev. Eleven er generelt velfungerende, men har behov for lidt støtte. Eksempelvis lettere indlæringsvanskeligheder.
Læs mereStudieordning for. Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i pædagogisk sociologi
Studieordning for Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i pædagogisk sociologi Danmarks Pædagogiske Universitet November 2005 Indhold Indledning... 1 Kapitel 1... 1 Uddannelsens kompetenceprofil...
Læs mereTilfredshedsundersøgelse 2013
Tilfredshedsundersøgelse 2013 [Institutionsnavn] Spørgeskema Erhvervsakademier Sådan udfylder du spørgeskemaet Du bedes besvare spørgeskemaet med udgangspunkt i de oplevelser og erfaringer, du har som
Læs mereStudieordning for. Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i didaktik (dansk)
Studieordning for Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i didaktik (dansk) Danmarks Pædagogiske Universitet November 2005 Indhold Indledning... 1 Kapitel 1... 1 Uddannelsens kompetenceprofil...
Læs mereADGANGSKRAV for Arbejdslivsstudier og Psykologi
ADGANGSKRAV for Arbejdslivsstudier og CAND.SOC. ROSKILDE UNIVERSITET 1 1. Adgangskrav 1.1 Retskrav Har du gennemført en Humanistisk eller Samfundsvidenskabelig bacheloruddannelse på RUC i Arbejdslivsstudier
Læs mereSpecialundervisning i forbindelse med højskoleophold
Specialundervisning i forbindelse med højskoleophold Lovgivning og eksempler 2011 Tilskud til specialundervisning 25, stk. 1: Staten yder tilskud til specialundervisning med en takst pr. årselev. Eleven
Læs mereBydækkende Netværk. Temadag for kliniske vejledere Københavns Kommune, SUF. Onsdag Københavns Professionshøjskole
Bydækkende Netværk Temadag for kliniske vejledere Københavns Kommune, SUF Onsdag 16.05.18 1. marts 2018 blev professionshøjskolerne UCC og Metropol til. Agenda Præsentation intro studievejledningen Svære
Læs mereLedighed (pct.) Kandidatuddannelse Aalborg Universitet Kandidatuddannelse Københavns Universitet University College Nordjylland, 39 14
Notat Dimittendledighed, szoom Tabellerne viser opgørelser over dimittendledighed (4.-7. kvartal efter endt uddannelse) for udvalgte videregående uddannelser fordelt på udbudsniveau. Tallene er opgjort
Læs mereADGANGSKRAV for Psykologi og Arbejdslivsstudier
ADGANGSKRAV for og Arbejdslivsstudier CAND.MAG. ROSKILDE UNIVERSITET 1 1. Adgangskrav 1.1 Retskrav Har du gennemført en Humanistisk bacheloruddannelse på RUC i og Arbejdslivsstudier, har du retskrav på
Læs mereFra ung til voksen. Information om overgange for unge med særlige behov. Ishøj Kommune 1
Fra ung til voksen Information om overgange for unge med særlige behov Ishøj Kommune 1 18 år og hvad så? Tillykke med din 18 års fødselsdag - nu er du i juridisk forstand myndig. Det betyder, at dit forhold
Læs mereFaktaark: Studiemiljø
Faktaark: Studiemiljø Dette faktaark omhandler studiemiljøet på uddannelsesstederne blandt Djøf Studerendes medlemmer. Resultaterne stammer fra Djøfs studielivsundersøgelse. Undersøgelsen er foretaget
Læs mereProjektorienteret forløb - Praktik
Projektorienteret forløb - Praktik 10, 20 eller 30 ECTS Selvvalgt modul på kandidatuddannelsen i uddannelsesvidenskab OBS: Nærværende papir henvender sig kun til studerende der ønsker at tage praktik som
Læs mereUndersøgelse om studiejob. Sammenfatningsrapport
Undersøgelse om studiejob Sammenfatningsrapport Er du: Svarprocent: 93% (N=1733)Spørgsmålstype: Vælg en Mand 486 Kvinde 1247 Svar i alt 1733 14 Er du: 12 1 8 6 1247 4 2 486 Mand Kvinde Hvor gammel er du?
Læs mereTillæg 1. SUPPLERINGSUDDANNELSE I SOCIOLOGI
Tillæg 1. SUPPLERINGSUDDANNELSE I SOCIOLOGI Sociologisk Institut udbyder en suppleringsuddannelse af 1 års varighed (60 ects) for studerende, som ikke læser sociologi. Ønskes et forløb på 1½ år (90 ects),
Læs merefaglig INfORmATION 2011/2012 bacheloruddannelsen I geoteknologi science.au.dk
faglig INfORmATION 2011/2012 bacheloruddannelsen I geoteknologi science.au.dk 2 BACHELORUDDANNELSEN I GEOTEKNOLOGI Geoteknologi I denne folder kan du læse mere om bacheloruddannelsen i geoteknologi. Herer
Læs mereEvaluering af BA Politik og Administration Forår 2013
1) Hvordan vurderer du uddannelsens faglige niveau? 1a) Er der områder, hvor du kunne have ønsket et højere fagligt niveau? Jeg savnede undervisning med mere substans især på 2. semester, hvor jeg synes,
Læs mereStudierelevante jobs ved UCL, Sygeplejeuddannelsen i Odense
Studierelevante jobs ved UCL, Sygeplejeuddannelsen i Odense Sygplejerskeuddannelsens hensigt med at etablere studierelevante jobs er at anvende studerendes erhvervede studiekompetencer i mødet med medstuderende
Læs mereUndersøgelse om studiekultur. Sammenfatningsrapport
Undersøgelse om studiekultur Sammenfatningsrapport Er du: Svarprocent: 97% (N=393)Spørgsmålstype: Vælg en Mand 94 Kvinde 299 Svar i alt 393 35 Er du: 3 25 2 15 299 1 5 94 Mand Kvinde Hvor gammel er du?
Læs mereDet Samfundsvidenskabelige Fakultet. Evalueringsskema PUF, Hold 1, MPG-uddannelsen, E11
Det Samfundsvidenskabelige Fakultet Evalueringsskema PUF, Hold 1, MPG-uddannelsen, E11 Følgende spørgsmål omhandler den faglige del af modulet: - Hvordan vurderer du planlægningen af modulet? Følgende
Læs mereTilfredshedsundersøgelse 2010
Tilfredshedsundersøgelse 2010 [Institutionsnavn] Spørgeskema Sådan udfylder du spørgeskemaet Du bedes besvare spørgeskemaet med udgangspunkt i de oplevelser og erfaringer, du har som studerende på [Institutionsnavn].
Læs mereStudieordning for. Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i pædagogisk filosofi
Studieordning for Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i pædagogisk filosofi Danmarks Pædagogiske Universitet November 2005 Indhold Indledning... 1 Kapitel 1... 1 Uddannelsens kompetenceprofil...
Læs mereFAGLIG DAG. Politologisk introduktionskursus for førsteårsstuderende
FAGLIG DAG Politologisk introduktionskursus for førsteårsstuderende Institut for Statskundskab har i samarbejde med Center for Læring og Undervisning i efteråret 2010 gennemført en temadag om studieteknik
Læs mereFølgende spørgsmål omhandler den faglige del af modulet: Hvordan vurderer du planlægningen af modulet? Hvordan vurderer du modulets relevans for dig?
Følgende spørgsmål omhandler den faglige del af modulet: Hvordan vurderer du planlægningen af modulet? Hvordan vurderer du modulets relevans for dig? Hvordan vurderer du modulets faglige indhold? Hvordan
Læs mereVI ER JO IKKE EN DEL AF UNIVERSITETETS BEVIDSTHED
VI ER JO IKKE EN DEL AF UNIVERSITETETS BEVIDSTHED VI ER JO IKKE EN DEL AF UNIVERSITETETS BEVIDSTHED EN UNDERSØGELSE AF BARRIERER FOR STUDERENDE MED HANDICAP PÅ DE LANGE VIDEREGÅENDE UDDANNELSER DANSKE
Læs merePAES - STÅ PROGNOSE 2012
PAES - STÅ PROGNOSE 2012 STÅANTAL ØKONOMI BUDGET 2012 PROGNOSE 1 REALISERET 20120731 BUDGET 2012 PROGNOSE 1 REALISERET 20120731 HVIS 1,5% STÅ KOMMER TIL INDEN 30. SEPTEMBER Arbejdslivsstudier 24,00 24,00
Læs mereADGANGSKRAV for Sundhedsfremme & Sundhedsstrategier og Psykologi
ADGANGSKRAV for Sundhedsfremme & Sundhedsstrategier og Psykologi CAND.SAN. ROSKILDE UNIVERSITET 1 1. Adgangskrav 1.1 Retskrav Har du gennemført en Humanistisk, Humanistisk-teknologisk, Naturvidenskabelig
Læs mereStudieordning for Tilvalg i Marketing, Branding og Kommunikation
Studieordning for Tilvalg i Marketing, Branding og Kommunikation Side 1 af 9 Tilvalg i Marketing, Branding og Kommunikation Et erhvervsøkonomisk tilvalg SYDDANSK UNIVERSITET DET SAMFUNDSVIDENSKABELIGE
Læs mereTILFREDSHED STUDERENDE 2013
HUM beelser: 147 Svarprocent: 23% TILFREDSHED STUDERENDE 2013 SVARPROCENT 01 På denne side fremgår procenten opdelt på uddannelsesniveau og alder. Bachelor 480 21 Kandidat 172 26 0 25 50 75 100 Inviterede
Læs mereADGANGSKRAV for Medicinalbiologi og Psykologi
ADGANGSKRAV for Medicinalbiologi og Psykologi ROSKILDE UNIVERSITET 1 1. Adgangskrav 1.1 Retskrav Har du gennemført en Naturvidenskabeligbacheloruddannelse på RUC i Medicinalbiologi og Psykologi, har du
Læs mere1 De 50% beregnes ud fra mindstesatsen gældende for alle udeboende på en videregående uddannelse som den
1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 BOLIGPOLITIK Dette er DSF s politikpapir om boligpolitik, der vil opridse de problemstillinger, som studerende står overfor
Læs mereSPS på DTU. Christina Busk Marner 3. juni 2014. På konferencen: Støt de unge med særlige behov på vejen til uddannelse og job
SPS på DTU Christina Busk Marner 3. juni 2014 På konferencen: Støt de unge med særlige behov på vejen til uddannelse og job 06-06-2014 SPS på DTU SPS-teamet på DTU Liza Schmidt, studievejleder og SPS-medarbejder,
Læs mereSundhed & Omsorg Katalog over indsatsområder. Indsatsområde: Udvikling/træning
Sundhed & Omsorg Katalog over indsatsområder Indsatsområde: Udvikling/træning 1.2.1 At kommunikere Indsats med henblik på at afhjælpe og begrænse de handicappende virkninger af funktionsnedsættelser, der
Læs mereAnalyse dimittenders bosætning efter endt uddannelse
NOTAT Analyse s bosætning efter endt uddannelse Danske er har på baggrund af registerdata fra Danmarks Statistik foretaget en analyse af, hvor fra årgang 2014 og 2015 fra de videregående uddannelser (erhvervsakademier,
Læs mereHvad er en bachelor?
8 hvad er en bachelor? Hvad er en bachelor? En universitetsuddannelse kan sammensættes på flere måder, men består typisk af to dele en bacheloruddannelse på tre år og en kandidatuddannelse på to år. Bacheloruddannelsen
Læs merefaglig INfORmATION 2011/2012 bacheloruddannelsen I bioteknologi science.au.dk
faglig INfORmATION 2011/2012 bacheloruddannelsen I bioteknologi science.au.dk 2 BACHELORUDDANNELSEN I BIOTEKNOLOGI bioteknologi I denne folder kan du læse mere om bacheloruddannelsen i bioteknologi. Her
Læs mereHvor tilfreds var du med dit ophold? Bortset fra store problemer med forhåndsgodkendelse, er jeg godt tilfreds. IOE har Givet mig godt indtryk.
US AARH Generelle oplysninger Studie på Aarhus Universitet: Pædagogisk psykologi (IUP) Navn på universitet i udlandet: Institute of Education University of London Land: UK Periode: Fra:1 okt (29. sep)
Læs mere