Introduktion til integrativ neuropædagogik. Modul 1, dag 1

Transkript

1 Introduktion til integrativ neuropædagogik Modul 1, dag 1

2 Indhold på modul 1, dag 1 Dag 1: Introduktion til uddannelsen At være kursist Hvad er integrativ neuropædagogik Hvad er neuropsykologi Målgruppe Neuroanatomi-, fysiologi og - kemi Introduktion til fremlæggelse Opdeling i grupper

3 Introduktion til uddannelsen Formål At kursisten får indsigt i komplekse problemstillinger i arbejdet med mennesker med nedsat fysisk og psykisk funktionsevne - ud fra en integrativ neuropædagogisk forståelse

4 Introduktion til uddannelsen Mål At opøve kursistens evne til at omsætte integrativ neuropædagogisk viden til pædagogisk praksis At kursisten lærer at tilrettelægge en pædagogisk praksis gennem hypotesedannelser på baggrund af observationer, beskrivelser og tolkninger

5 Introduktion til uddannelsen Kursisten får færdigheder i at: Omsætte teoretisk viden om integrativ neuropædagogik til pædagogisk praksis Bruge forskellige observations- og analyseredskaber Udrede og analysere komplekse problemstillinger Tilrettelægge pædagogiske indsatser Opbygning 5 moduler af 3 dage 4 obligatoriske studiedage 1 opsamlingsdag I alt 20 dage

6 Introduktion til uddannelsen Målet for Modul 1: At kursisten: får en grundlæggende forståelse for integrativ neuropædagogik kan udvælge og arbejde med metoder til observation, udredning og dokumentation

7 Undervisning - en gensidig proces At være kursist Læring er relationel Forholdet mellem teori og praksis Ansvar for egen læring Forberedelse til undervisningen Gruppearbejde Du vil forhåbentlig blive forstyrret og miste fodfæstet Fra novice til ekspert

8 Hvad er integrativ neuropædagogik? Helhedsorienteret tilgang Tværvidenskabelig disciplin Fra anvendt neuropsykologi til en integrativ tilgang

9 Neuropsykologi Læren om forholdet mellem hjerne og adfærd, herunder kognition og følelser Neuropsykologien undersøger det neurale grundlag for mentale processer og dysfunktioner Viden om mentale processer og funktioner kan bruges til at opstille hypoteser om borgerens ressourcer og vanskeligheder på baggrund af systematiske observationer

10 Neuropsykologi Historik: Lokalisation af funktioner i hjernen Frenologi Funktionelle systemer Kulturhistoriske skole Billeddannelse Neuropsykologien i dag

11 Et videnskabsteoretisk blik Samfundsvidenskab Socialpsykologi, fx socialkonstruktivisme Humanvidenskab Humanistisk psykologi, fx Maslow, selvaktualisering Naturvidenskab Kognitiv psykologi Neuropsykologi

12 Bio-psyko-social tilgang Biologisk Psykologisk Social

13 En relationel og kontekstuel forståelse af adfærd og reaktioner Pædagogiske trends Neurologiske forudsætninger Livshistorie Udviklings-alder Hel-breds - tilstand Adfærd og reaktioner Dagsform Relationer Love & konventioner Psykiatri Fysiske rammer Personlighed

14

15

16 Forandring af perspektiver Ændring af medarbejders tilgang og forståelse Ændring af medarbejders handlemuligheder og adfærd Ændring af borgerens opfattelse Ændring af borgerens adfærd

17 Diagnose- og klassifikationssystemer DSM V (USA): Diagnostic and Statistical Manual of Mental Diseases Anvendes i forskningen ICD 10 & 11 (Europa): International Classification of Diseases 10. udgave (1994) ICD- 11 Betaudgave, som ikke er fuldt implementeret WHO`s medicinske diagnosesystem ICF (WHO): International Classification of Functioning, Disability and Health - rækker ud over en medicinsk klassifikation

18 Mental retardering Tilstand af forsinket eller mangelfuld udvikling af evner og funktionsniveau, som viser sig i løbet af barndommen, og som bidrager til det samlede intelligensniveau, dvs. de kognitive, sproglige, motoriske og sociale evner og færdigheder Med og uden adfærdsforstyrrelser fx aggressivitet, stereotypier og selvskadende adfærd ICD 10: F 70 F 79 Det anslås at cirka personer i DK er mentalt retarderede, hvoraf har behov for betydelig støtte

19 ICD - 10: 70 79, Mental retardering F70 Mental retardering af lettere grad IQ området (lettere evnesvaghed / åndssvaghed - debilitet) F71 Mental retardering af middel grad IQ området (moderat evnesvaghed / åndssvaghed - imbecilitet i lettere grad) F72 Mental retardering af sværere grad IQ området svær evnesvaghed / åndssvaghed - imbecilitet i sværere grad) F73 Mental retardering af sværeste grad IQ området under 20 (dyb åndssvaghed idioti) F78 Mental retardering af anden grad IQ området (inferioritas intellektualis) F79 Mental retardering, uspecificeret

20 Graduering af mental retardering ICD 10 kode Udviklingshæmning IQ niveau Mental alder F 70 Let år til under 12 år F 71 Moderat år til under 9 år F 72 Alvorlig år til under 6 år F 73 Dyb Under 20 Mindre end 3 år (Lægehåndbogen, 2012)

21 Årsager til udviklingshæmning Genotype + kår = fænotype Årsager kan opstå før, under og efter fødslen I tvillingeundersøgelser, især enæggede, vurderes det at mellem % af intelligensvariationen kan tillægges arv (

22 Årsager til udviklingshæmning Prænatale skader, påvirker fosterets umodne hjerne (ca. 75 %): Kromosomfejl Føllings sygdom / stofskiftesygdomme (PKU) Medfødt hypotyreose CH (mangel på skjoldbruskkirtelhormon) Infektioner og vira hos mor, fx rubella Miljøpåvirkning, fx stof- og alkoholskader, stråling, underernæring, giftstoffer, traumer mm.

23 Årsager til udviklingshæmning Perinatale skader - opstår lige før, under eller lige efter fødslen (ca. 5 %): Præmaturitet tidlig fødsel Iltmangel Hovedtraumer Postnatale skader opstår efter fødslen (ca. 5 %): Hjernehindebetændelse Hjerneblødning Iltmangel Hjernesvulster Epilepsi Forgiftninger Fejlernæring Fejlstimulation

24 Komorbiditet Fra engelsk - co-morbidity hvor co- betyder ekstra eller samtidig, og morbidity betyder sygdom Komorbiditet er tilstedeværelsen af en eller flere diagnoser foruden en primær sygdom Komorbiditet kan være et skjult handicap

25 Komorbiditet Epilepsi Opmærksomhedsforstyrrelser Søvnforstyrrelse Demens Nedsat psykisk Autisme funktionsevne Angst

26 Erhvervet hjerneskade En erhvervet hjerneskade er en skade på hjernen, som ikke er arvelig, medfødt, degenerativ eller forårsaget af traume i forbindelse med fødslen Erhvervede hjerneskader klassificeres som: Tidlige skader barndom (fra 2 år) og ungdom Sene skader voksenlivet Progredierende skader fremadskridende skader

27 Nervesystemet 27

28 Nervesystemet funktionelt Modtager kemiske og fysiske påvirkninger fra omgivelserne Bearbejder og fordeler påvirkningerne Igangsætter motorisk respons PNS CNS

29 Hjernens strukturer 29

30 Hjernens grovinddeling Centralnervesystemet er et dynamisk system med hierarkisk opbygning: Storhjernen Lillehjernen Hjernestammen / rygmarv Hjernens overflade: Neocortex / cortex På cortex registreres, bearbejdes og perciperes alle sanseindtryk Ligeledes styres, kontrolleres og udføres alle handlinger herfra Lige under overfladen (grå): Den hvide substans, der består af fedtbelagte (myeliniserede) nervetråde 30

31 Hjernens grovinddeling Subcortex (hjernestamme og midthjerne): blodtryk, vejrtrækning, hjertefunktion blæretømning, appetit, søvn/vågenhed (arousal) hormoner emotionel værdiladning Lillehjernen: Balance Koordination Kontrol af tonus Finjustering 31

32 Hjernelapper Hjernen består af to halvdele kaldet hemisfærer Cortex kan inddeles i lapper: Nakkelapper (occipital) Isselapper (parietal) Tindingelapper (temporal) Pandelapper (frontal) 32

33 Det kognitive hierarkipyramide Eksekutive funktioner Hukommelse, opmærksomhed og sprog Sansning og perception Arousal vågenhed / mental energi

34 Hjernen som et funktionelt system At hælde kaffe op og drikke en mundfuld kræver aktivering af bl.a.: Hjernestammen: sætter strøm til batteriet Det limbiske system: lysten til kaffe, oplevelsen får emotionelt værdi Forreste del af frontallapperne: planlægger, igangsætter og styrer hele forløbet Primær og sekundær motorisk cortex: styrer og regulerer bevægelse i samarbejde med: Lillehjernen og basalganglierne: koordinerer bevægelsen Synsbarken: ser hvor koppen er, før vi rækker ud Føleområdet i parietallappen: mærker koppen i hænder og på læber, mærker om kaffen er for varm, registrerer kroppens position Smags- og lugtesans: genkender smagen og duften af kaffe mm.

35 Neuronets opbygning Cellelegeme med cellekerne og cellemembran På cellelegemet findes et antal dendritter, der modtager impulser På cellelegemet findes et axon, der videresender impulser Boutonerne afslutter axonforgreningerne 35

36 Aktionspotentialet - en dominoeffekt Axonet opbygger en negativ elektrisk spænding (alle brikker rejses op) En impuls udløser spændingen (den første brik lægges ned) Påvirkningen forplantes gennem hele axonet med samme kraft (alle brikker lægges ned) Axonet opbygger på ny en negativ spænding (brikkerne rejses op)

37 Boutoner Bouton For enden af axonets forgreninger findes boutonerne Disse indeholder vesikler med kemiske stoffer, der sender signaler videre transmitterer til næste neuron Dette foregår via synapsen, der er den aktive udvekslingsproces mellem neuronerne

38 Synapse Synapsen er en forbindelse mellem to neuroner Transmitterstoffet i synapsespalten sender impulsen videre til det modtagende neuron I modtagerneuronet igangsættes et nyt elektrisk signal på baggrund af synapsen 38

39 Transmitterstoffer Fremmende / exitatoriske transmitterstoffer, fx glutamat sætter et impulsforløb i gang i det modtagende neuron Hæmmende / inhibitoriske transmitterstoffer, fx GABA dæmper eller forhindrer impulsdannelse i det modtagende neuron Nogle transmittere, fx adrenalin kan virke fremmende i nogle hjerneområder og hæmmende i andre

40 Transmitterstoffer og receptorer Receptorer: Lokaliseret på dendritområdet på det modtagende neuron Er specialiseret i at genkende og reagere på en specifik transmitter Reagerer kun på et bestemt transmitterstof som nøgle i en lås

41 Myelin En stor del af især de lange axoner er belagt med en fedt, også kaldet myelin Myelin fungerer som isolering af axonet, og ligger som skeder omkring axonet Myelin øger nerveimpulsens transmissionshastighed med op til 100 m/sek. Den umodne hjerne er endnu ikke færdigmyeliniseret

42 Nervesystemets udvikling

43 Specialisering og neuronbortfald

44 Hjernens plasticitet Hjernen er plastisk, dvs. formbar Funktioner kan opøves, vedligeholdes eller omlægges ved intensiv træning Move it to improve it! Use it or lose it!

45 Acetylcholin Har betydning for: Kognitive funktioner, bl.a. opmærksomhed og hukommelse Sammentrækning af muskulaturen og dermed for bevægelse For lidt acetylcholin: Alzheimers sygdom pga. svind af kolinerge neuroner For meget acetylcholin: Parkinson symptomer som rysten, muskelstivhed og langsomme bevægelser

46 Noradrenalin og adrenalin Produceres i binyremarven samt i hjernestammen Har betydning for: Opretholdelse et stabilt indre miljø i kroppen, bl.a. koncentrationen af fx sukker og fedt i blodet Udløsning af alarmreaktioner som flygt / kæmp 46

47 Serotonin Serotonin findes i CNS og i fordøjelsessystemet Serotonin har betydning for: Oplevelse af virkeligheden Naturlig søvn og vågenhed Grundlæggende stemningsleje Forstyrrelse af serotoninbalancen kendes bl.a. fra: Alvorlige depressioner Mani 47

48 Dopamin Indgår i belønningssystemet Har betydning for: Oplevelsen af nydelse og tilfredsstillelse Motivation og læring Nysgerrighed og interesse Impulsregulering Motorisk automatisering 48

49 Dopamin Mangel på dopamin: Inaktivitet og træthed Parkinsons sygdom For meget dopamin giver bl.a.: Svær rastløshed Vrangforestillinger Hallucinationer Skizofreni/psykose

50 Eksempler på transmitterstoffer Transmitterstof Betydning for Sygdomsassociation Acetylcholin Noradrenalin og adrenalin Bevægelse, hukommelse og koncentration Øget alarmberedskab Alzheimers demens Stress Serotonin Søvn og stemningsleje Depression og mani Dopamin Bevægelse, tankevirksomhed, belønningssystem Parkinsons sygdom, skizofreni GABA Bevægelse Epilepsi, Huntingtons sygdom Glutamat Hukommelse Alzheimers demens, epilepsi Endorfin Oxytocin Smerteregulering Tilknytning, social adfærd

51 Neuropædagogisk proces En fortløbende proces, hvor vi: indsamler data / udreder Evaluering Vidensindsamling analyserer data, konkluderer, danner hypoteser planlægger indsats udfører indsats Udførelse af indsats Analyse og hypotese evaluerer og reflekterer over ny viden Mål og neuropædagogisk indsats 51

52 Model for fremlæggelse Kommuni kationssk ema Udviklings -beskrivelse Sansebearbejdningsskema Redegør for målets relevans på baggrund af anvendte udredningsredskaber Neuro screening Mål Forudsætningsobservationer Der kan inddrages andre relevante redskaber end de nævnte Stressprofil

53 Model for fremlæggelse de 10 H er Hvad skal jeg lave? (indhold) Hvorfor skal jeg lave det? (mening) Hvordan skal jeg lave det? (metode) Hvor skal jeg lave det? (placering) Hvornår skal jeg lave det? (tidspunkt) Hvor længe skal jeg lave det? (tidshorisont) Hvem skal jeg lave det med? (personer) Hvor meget skal jeg lave? (mængde) Hvem kan jeg få hjælp af? (person) Hvad skal jeg lave bagefter? (indhold) Fremlæg den neuropædagogiske indsatsplan fx ud fra de 10 H er