Abortmanual. Vejledning i håndtering af abortproblemer. 2. udgave

Transkript

1 Abortmanual Vejledning i håndtering af abortproblemer hos malkekvæg 2. udgave

2 Forord til anden udgave Første udgave af Abort hos Kvæg: Manual til brug ved fejlfinding ( Abortmanualen ) udkom i 1998 og blev udarbejdet i fællesskab af en lang række personer med interesse i reproduktion hos kvæg under ledelse af dyrlæge Astrid Mikél Jensen. Nu 12 år senere er der gennemført en revision og opdatering af Abortmanualen. Teksten er i betydeligt omfang revideret og omskrevet af undertegnede, og data er opdaterede af Marlene Trinderup, AgroTech. Den oprindelige udgave fra 1998 var skrevet i fællesskab og de enkelte personers bidrag kan ikke længere identificeres. Ved revisionen har vi taget udgangspunkt i den fælles tekst, hvoraf dele fremstår uændret mens andre dele er omskrevet. Det er således den tidligere manual, der er redigeret, og vi skal endnu engang takke de personer, som oprindeligt bidrog til udfærdigelsen. Søs Ancker Jørgen S Agerholm Konsulent, cand. agro. Professor, dr.med.vet. Videncentret for Landbrug, Kvæg Institut for Produktionsdyr og Heste Agro Food Park 15, Skejby KU-LIFE 8200 Århus N 1870 Frederiksberg C [email protected] [email protected] Skejby december

3 Indholdsfortegnelse 1. Definitioner Besætningsdiagnostik - generelle betragtninger Registrering af abort Analyse af data fra Kvægdatabasen Oplysninger om forhistorien (anamnesen) Abortmateriale til laboratorieundersøgelse og tolkning af resultater Anvendelse af diagnostiske tests Abortfremkaldende årsager Økonomiske konsekvenser ved drægtighedstab Forebyggelse af abort

4 1. Definitioner Drægtighedslængden Drægtighedslængden hos kvæg varierer meget lidt mellem racer og paritet. Den gennemsnitlige drægtighedslængde hos eksempelvis Dansk Holstein er 281 (± 4,9) dage for køer og 279 (± 4,7) dage for kvier. I tabel 1.1. ses den gennemsnitlige drægtighedslængde og spredningen for de forskellige malkekvægsracer i Danmark. Tabel 1.1. Oversigt over den gennemsnitlige drægtighedslængde og spredning for malkekvæg i Danmark. Opgjort for køer og kvier, som er insemineret fra 1. januar 2004 og har kælvet fra 1. september Race Paritet Gns. drægtigheds- (antal klv.) længde(± std), dage Dansk Holstein Køer ( ) 281 (4,9) Kvier ( ) 279 (4,7) RDM Køer (68.089) 281 (5,7) Kvier (38.999) 281 (5,3) Jersey Køer ( ) 283 (4,8) Kvier (43.179) 281 (4,8) DRH Køer (10.034) 281 (5,4) Kvier (5.903) 280 (5,3) Drægtighedsperioden opdeles i to perioder: embryonalperioden og fosterperioden. Embryonalperioden er den tidligste del af drægtigheden og starter med befrugtningen (i praksis fra datoen for inseminering/løbning) og frem til drægtighedsdag 42. Fra dag 43 starter fosterperioden, idet det nydannede individ forlader embryonalstadiet og bliver til et decideret foster. Embryonal stadiet varer således i ca. 1½ måned og overgangen fra embryon til foster falder sammen med det tidspunkt, hvor drægtigheden kan erkendes ved drægtighedsundersøgelse (rektalpalpation af børen). Undertiden anvendes også betegnelsen trimester, som er adapteret fra humanmedicinen. Betegnelsen tri refererer til 3 og mester til den latinske betegnelse mensis for måned. Kvægets drægtighedslængde består således af 3 trimestre hver med en længde af 3 måneder. Fosterperioden varer til dag 260 i drægtigheden. Fra dette tidspunkt betragtes fosteret som værende levedygtigt uden for moderdyret under normale besætningsforhold. Det er klart, at denne grænse er diffus, men af praktiske grunde arbejdes med dag 260. Et væsentligt forhold for kalvens levedygtighed er modningen af organerne, specielt lungernes evne til at udvide sig. Der er således en nedre aldersgrænse for levedygtighed uden specifik behandling. Men det er også klart, at overlevelsesevnen påvirkes i betydeligt omfang af pasning, fodring og opstaldningsforhold, da for tidligt fødte dyr alt andet lige må betragtes som værende mere følsomme for påvirkninger end kalve født til termin. Man skal ligeledes være opmærksom på, at kalven kan være påvirket af den eller de faktorer, som har udløst fødselen. Eksempelvis kan der have været utilstrækkelig funktion i placenta eller kalven kan være syg. Det er velkendt, at en række infektioner, der oftest sættes i forbindelse med abort, kan føre til for tidlig fødsel. Kalven kan således have en medfødt infektion eller være påvirket af en infektion lokaliseret i placenta, hvilket influerer på levedygtigheden. Et overblik over den samlede drægtighedslængde er vist i figur 1.1 3

5 Figur 1.1 Oversigt over drægtigheden hos kvæg Embryonalperioden og tidlig fosterdød I embryonalperioden gennemgår det én-cellede befrugtede æg (zygoten) en serie forskellige udviklingstrin, og det kløvede æg (embryonet) bliver til det tidlige foster. Organer og væv anlægges, og ved slutningen af embryonalperioden er fosteret så veludviklet, at man kan se hvilken art, det tilhører. I drægtighedens første måned ligger fosteret omsluttet af fosterhinderne (frugtblæren) frit i børen. Først omkring dag 30 begynder udviklingen af placenta. Placenta sammenvokser stedvist med livmoderens slimhinde Tilhæftningsstederne, som også kaldes børknuderne (placentomerne), kan erkendes på ca. 35. drægtighedsdag og der udvikles op til 120 af disse. Placentomerne er opbygget af 2 dele. Fra livmoderens slimhinde udvikles karunklerne og ud for disse udvikles i fosterhinderne kotelydonere. Disse strukturer har en nær forbindelse (nærmest som en hånd i en handske) og sikrer ernæringen af fosteret gennem drægtigheden. Efter kælvningen ses kotelydonerne som cirkulære dannelser på overfladen af placenta (efterbyrden). Karunklerne tilbagedannes efter kælvningen og afgår som lokkial flåd. Udviklingen af placenta er først fuldt udviklet i løbet af 3. drægtighedsmåned. Drægtighedstab i embryonalperioden betegnes som embryonaldød eller tidlig fosterdød og resulterer normalt i omløbning. Såfremt embryonet dør efter dag 16 i brunstcyklus, vil længden af denne forøges. Det kan for eksempel resultere i et uregelmæssigt brunstinterval på dage. Fosterperioden og abort I fosterperioden sker fortsat modning og vækst af fosteret. Drægtighedsstadiet kan vurderes ud fra en palpation af den drægtige bør. Ved abort bør fosterets alder fastlægges ud fra løbningsregistreringer, såfremt disse foreligger og er pålidelige. Pålideligheden kan vurderes ved at sammenholde den beregnende alder med fosterets udvikling (tabel 1.2). Fosterets udviklingsgrader kan ligeledes benyttes til at skønne alderen, såfremt registreringer ikke haves. 4

6 Tabel 1.2 Oversigt over udviklingstræk hos kvægfostre Dage i drægtigheden Fosterets længde Karakteristika ved foster og fosterhinder 30 0,8-1 cm Hoved og tåknogler kan erkendes. Frugtblæren ligger frit i børen cm Hornanlæg på klovene og de ydre kønsorganer er synlige. Fosterhinderne er hæftet til børvæggen, og linseformede sammenvoksningssteder (kotyledoner) er synlige cm Hår på læber, kinder og øjenlåg cm Fine hår på øjenbryn. Klovene er udviklede. Horngruber er synlige. Tandfrembrud er startet cm Testiklerne er i pungen og patterne er udviklet cm Hår på benene og på ryggen. Lange hår på halespidsen cm Fine korte hår over hele kroppen cm Hårlaget er komplet. Fortænderne er brudt helt frem. (Efter Roberts, Veterinary Obstetrics and Genital Diseases, 1986) Død af et foster kan manifesterer sig ved abort, mummification (stenkalv) eller maceration. Abort Abort defineres som udstødelse af et ikke levedygtigt foster, dvs. en hændelse, der sker mellem dag 43 og 260 i drægtigheden. På grund af fosterets begrænsede størrelse erkendes dette sjældent i den første del af drægtigheden, hvor en abort eksempelvis kan erkendes indirekte ved at dyret kommer i brunst. Senere i drægtigheden erkendes aborterede fostre hyppigere. Mummificeret foster (stenkalv) Mummifikation defineres som tilbageholdelse af et dødt foster i børen med samtidig udtørring (dehydrering). Koen kommer ikke i brunst og tilstanden erkendes undertiden først ved manglende kælvning eller fravær af tegn på forestående kælvning (lødning). Det er en forudsætning for udvikling af mummifikation, at fosteret har en vist størrelse, dvs. at der skal være anlagt knogler og huden skal være tilstrækkelig udviklet til at holde sammen på fosteret. Det er ligeledes en forudsætning, at der ikke er vævsnedbrydende bakterier til stede, da fosteret i givet fald nedbrydes. Børmunden (cervix) skal således forblive lukket, så bakterier ikke kan vokse ind i børen og fosterets død må ikke skyldes en infektion med sådanne bakteriearter. Diagnostik af årsager til mummifikation er specielt udfordrende (se kapitel 6) Macereret foster Maceration defineres som tilbageholdelse af et dødt foster i børen med samtidig nedbrydning af fosteret. Dette forudsætter, at der er vævsnedbrydende bakterier til stede. Disse kan enten være årsagen til fosterets død eller være vokset ind i den drægtige bør med et allerede dødt foster gennem børmunden. Der kan ses en total nedbrydning af fosterets bløddele således, at knoglerne ligger i en suppe af betændelse og slim. Tilstanden er forbundet med en betændelsesreaktion i livmoderen. Man kan se pusflåd fra skeden, eventuelt indeholdende fosterets knogler, men ofte er børhalsen tilstrækkeligt lukket til at knogler og væske tilbageholdes i børen. Den primære årsag til fosteret død ved maceration kan ikke fastslås, da fosteret er stærkt nedbrudt og da børen er kontamineret med bakterier fra slimhinderne i skeden. 5

7 2. Besætningsdiagnostik - generelle betragtninger En øget aborthyppighed i en kvægbesætning kan være en frustrerende oplevelse for både ejer og rådgivere. Dette skyldes en lang række faktorer, men specielt manglende muligheder for at intervenere og derved forebygge yderligere aborter må være problematisk. En lang række årsager til abort er kendte. Traditionelt udgør de infektiøse årsager en stor andel af de erkendte abortårsager, mens ikke-infektiøse årsager modsat udgør en meget lille andel. En grund til at infektiøse årsager påvises hyppigere end ikke-infektiøse kan findes i, at infektioner ofte efterlader et spor i det aborterede foster, eksempelvis ved at der ses betændelsesreaktion, fosteret reagerer ved antistofdannelse eller ved, at organismen rent faktisk stadig er til stede. Modsat dette kan en lang række ikke-infektiøse årsager påvirke fosteret eller moderdyret uden at efterlade umiddelbart erkendbare spor. Det er således velkendt fra USA, at visse plantegifte tilbagedanner det gule legeme i æggestokkene, hvorved drægtigheden afbrydes og fosteret aborteres. Multifaktorielt problem Selvom der er mange kendte specifikke årsager til abort, så er kendskabet til, hvorfor de udløser en abort meget sparsomt belyst. Mange infektioner i fostre skyldes bakterier, der er normalt forekommende i miljøet og som dyrene tåler i udstrakt grad. Men i visse situationer invaderer disse dyrene og føres med blodet til den drægtige bør, hvor de inficerer placenta. Hvorfor dette sker hos nogle køer og ikke hos andre vides ikke. Denne type infektioner giver typisk anledning til sporadiske aborter. Men også med mere velkendte abortpatogener som eksempelvis Neospora caninum er der betydelige og uforklarlige besætningsforskelle. Mens nogle besætninger ikke registrerer reproduktionsproblemer grundet N. caninum, så oplever andre besætninger periodevis eller vedvarende reproduktionsproblemer. Ofte begrundes dette med forskelle i besætningsimmunitet, men hvad dette specifikt dækker over afsløres sjældent, da det ikke blot afspejler prævalensen af seropositive dyr. Diagnostisk succesrate Den diagnostiske succesrate ved abort, dvs. hvor hyppigt en specifik årsag til aborten påvises, er generelt omkring 50 % og langt størstedelen af diagnoserne relaterer sig til infektioner. Det er påfaldende, at succesraten er stort set den samme i regioner med sammenlignelige spektre af mikroorganismer og hvor studier er foretaget på indsendt abortmateriale til diagnostisk undersøgelse. Højere rater er beskrevet, men det er ofte i studier baseret på selekteret materiale og undersøgt for et specifikt patogen, eksempelvis undersøgelse af blodprøver for antistoffer mod Brucella sp. i områder, hvor denne infektion er endemisk forekommende. Det er som ejer og rådgiver vigtigt at være opmærksom på, at man ved indsendelse af materiale kan forbedre laboratoriets muligheder for at identificere årsagen. Det er således afgørende af placenta undersøges, samt at der indsendes det rette udvalg af fostervæv og -væsker. Fokuseret rådgivning Ved rådgivning af besætningsejere er det vigtigt, at gøre sig klar, hvad denne forventer af laboratorieundersøgelsen. Vil ejeren have en sikker ætiologisk diagnose (årsag) for den aktuelle abort, have afklaret en specifik mistanke eller have et indicium for besætningsproblemet? Rådgiverens tilgang er forskellig i de 3 situationer og udgiften for ejeren varierer. Det er vigtigt for rådgiveren at kende og tydeligt videreformidle begrænsningerne i abortdiagnostikken til ejeren og 6

8 samtidig have et realistisk forhold til, hvad der kan gøres i besætningen med henblik på at reducere abortproblemet. At iværksætte laboratorieundersøgelser uden at have afklaret disse forhold med ejeren er suboptimal rådgivning, da ejeren kan ende med en udgift uden at kende risikoen for dette eller ende med et i relation til problemet ubrugeligt laboratoriesvar. Gode indicier kan være tilstrækkelige Det er en udbredt opfattelse, at kontrolforanstaltninger først kan sættes i værk, når problemets årsag er fundet. Imidlertid kan problemløsningen tage sig anderledes ud set fra en epidemiologisk synsvinkel, idet en væsentlig aktivitet ofte vil være at finde frem til årsagssammenhænge mere end de enkelte årsager. Af og til vil man stille sig tilfreds med gode indicier. Kendskab til den specifikke årsag er ikke nødvendig, hvis blot den kan lokaliseres i en sådan grad, at dens effekt kan formindskes eller fjernes. Hvis for eksempel en forøget abortforekomst kan kædes sammen med brug af ét bestemt fodermiddel, vil dette være et tilstrækkeligt udgangspunkt for at etablere kontrolforanstaltninger, uanset hvad der er galt med det pågældende fodermiddel. Besætningsproblem En høj abortforekomst i en besætning skal betragtes som et besætningsproblem og ikke et enkeltdyrsproblem. Ikke desto mindre vil udgangspunktet ofte være undersøgelse af prøver fra enkeltdyr, da dette er den umiddelbare og mest håndgribelige indgangsvinkel. Herved kan der i nogle tilfælde skabes en basis ud fra hvilken, besætningen i sin helhed kan inddrages og der kan laves en fremadrettet strategi med henblik på at hindre eller reducere fremtidige problemer. En grundig analyse af besætningens reproduktion forudsætter en betydelig indsats, der foruden vurdering af reproduktionsdata også involverer den generelle besætningsdrift. Hvornår foreligger der et abortproblem? Besætningsejeres grænse for hvornår en given aborthyppighed er et problem, er givetvis personrelateret og kan afspejle, hvad ejeren er vant til. Således vil nogle ejere reagere ved få aborter på en uge, mens andre accepterer en højere aborthyppighed uden at anse det for et stort problem. Drøftelse af reproduktionen indgår i besætningsrådgivningen, og det er her at rådgiveren og ejeren afstemmer deres individuelle opfattelser. Man skal være opmærksom på, at aborter forekommer sporadisk og at dette ikke under normale besætningsforhold bør foranledige undersøgelse. Ved undersøgelse af denne type materiale vil man erkende den normale baggrundsstøj i besætningen. Dette kan naturligvis være en gavnlig information, men der skal undersøges et betydeligt antal aborter, før en solid viden foreligger. Derfor ligger dette oftest uden for den enkelte ejers interesse, specielt i lyset af den begrænsede anvendelighed. Over en længere periode bør antallet af aborter ikke overstige 2½-5 % svarende til højest 5 aborter pr. 100 drægtigheder. Imidlertid kan der optræde flere aborter over en kortere tid, uden at dette i væsentlig grad påvirker den generelle abortyppighed i besætningen. Det rejser spørgsmålet om, hvor mange aborter, der over en kort periode, skal til før det iværksættes en laboratorieundersøgelse. I et forskningsprojekt fra 1990 erne anvendtes nedenstående kriterier for at identificere akutte abortproblemer: mindst 4 aborter inden for den seneste uge i en besætning med køer, eller mindst 6 aborter indenfor den seneste måned i en besætning med køer, eller mindst 12 aborter inden for de seneste 3 måneder i en besætning med køer. 7

9 I alle tilfælde ud fra en forudsætning om at kælvningerne er fordelt jævnt over året. Der er ikke videnskabelig evidens for at det lige præcist er ovenstående kriterier, der er de rigtige, men de kan fungere som vejledende. Hvad omfatter efterforskningen? Efterforskningen består i at indsamle informationer, undersøge og vurdere følgende: 1. Forhistorien om såvel det enkelte dyr, der har aborteret, som besætningen 2. Klinisk undersøgelse af de dyr, der har aborteret 3. Undersøgelse af foster og efterbyrd 4. Laboratoriemæssig undersøgelse 5. Tolkning af den frembragte information 6. Iværksættelse af forebyggende foranstaltninger Punkterne 4-6 må anses for de vigtigste i relation til besætningen. Det er naturligt at indhente en anamnese om det dyr, fra hvilket der indsendes materiale og senere ved iværksættelse af forebyggende foranstaltninger at inddrage besætningen som en helhed, men kun sjældent vil dyrets forhistorie afsløre abortårsagen. Den kliniske undersøgelse er en naturlig del ved håndtering af et aborttilfælde. Denne bør inkludere en gynækologisk undersøgelse bl.a. for at kontrollere for et tilbageholdt foster. Undersøgelse af foster og efterbyrd i besætningen vil sjældent afsløre en abortårsag, da de fleste abortårsager kun manifesterer sig med mikroskopiske læsioner. Det kan imidlertid i besætningen være nødvendigt at udtage væv til laboratorieundersøgelse grundet vanskeligheder med at indsende hele fostre. Strategi i forbindelse med sporadiske aborttilfælde Ved tilkald til en besætning med abortproblemer undersøges først om det foreliggende tilfælde er af sporadisk natur jf. de tidligere nævnte kriterier. For tidligt fødte kalve og dødfødte kalve skal inddrages i denne vurdering, men aborter og dødfødte kalve er ikke nødvendigvis relaterede. Dødfødsel kan have mange årsager, men man bør have en eventuel sammenhæng in mente. Dog kan indsendelse af en dødfødt kalv aldrig erstatte undersøgelse af et foster i en besætning med abortproblemer. Ved sporadisk abort anbefales det ikke at indsende materiale til undersøgelse, da værdien for besætningen i sin helhed oftest er begrænset. Strategi ved abortudbrud og længerevarende forhøjet forekomst af abort Ved et abortudbrud vil den laboratoriemæssige undersøgelse indtage en væsentlig plads, da det er vigtigt at identificere eventuelle patogener. Det er velkendt, at visse mikroorganismer kan give anledning til abortudbrud af varierende længde. Udbruddet kan skyldes introduktion af en patogen organisme, men det kan også skyldes opblussen af en allerede tilstedeværende infektion. Til afklaring af dette er det nødvendigt at gennemføre en grundig besætningsanalyse. Man kan anvende forskellige indsendelsesstrategier, som beskrevet i kapitel 6. Forslag til arbejdsplan ved forøget forekomst af abort a. Forhistorien (anamnesen) Indsaml detaljerede oplysninger om forhistorien i besætningen og det/de dyr, der har aborteret. Dette kan med fordel gøres i forbindelse den efterfølgende besætningsrådgivning. Dette kan være lejligheden til at gennemgå besætningens generelle reproduktion. 8

10 b. Opklarende fund ved klinisk undersøgelse af koen/kvien Koen undersøges klinisk, inklusiv gynækologisk undersøgelse. c. Undersøgelse af foster og fosterhinder Der kan evt. foretages en hurtig vurdering af foster og efterbyrd. Hvis fosteret kan indsendes i hel tilstand, bør det ikke åbnes. Afhængig af omstændighederne kan der udtages vævsprøver og væsker til laboratorieanalyse. d. Laboratorieundersøgelser Materiale indsendes til undersøgelse. Ad a. Forhistorien (anamnesen) Hovedparten af oplysningerne om forløbet vil kunne gives på stående fod af besætningsejeren og/eller af besætningsdyrlægen selv. For at få et indtryk af, om aborterne udgør et selvstændigt problem eller er en del af et mere generelt reproduktionsproblem, er det nødvendigt at beregne visse reproduktionsparametre. For at bedømme reproduktionseffektiviteten og omfanget af ufrugtbarhed skal der for eksempel beregnes cykluslængde, brunstlængde, % drægtige af inseminerede og insemineringsintervallernes fordeling (se kapitel 4). Dette kan med fordel indlejres i et rådgivningsbesøg. Nedenfor er anført de punkter, som bør indgå i anamnesen i forbindelse med et aborttilfælde. De enkelte punkter er ikke i sig selv udslagsgivende, men set i sammenhæng med data på andre køer, som har aborteret, kan de medvirke til at afsløre et mønster. Anamnesen vedrørende koen/kvien, der har aborteret, bør indeholde følgende punkter: 1. CKR nummer 2. Laktationsnummer 3. Forløbet af tidligere drægtigheder 4. Forrige kælvning (dato; forløb; kalvens skæbne) 5. Løbning (dato/-er; anvendt/-e; tyr/-e; AI/naturlig). Her er det vigtigt at være opmærksom på, om der er overensstemmelse mellem løbningsdato og fosterets udviklingstrin 6. Aborttidspunkt (dato; drægtighedsmåned) 7. Eventuelle sygdomsmæssige observationer i de seneste 1-2 uger forud for aborttidspunktet 8. Eventuelle sygdomme (art, tidspunkt) og behandlinger (medicin) i indeværende drægtighed 9. Hvis dyret er indkøbt, dato og oprindelsesbesætning; indkøbt før eller efter løbning? Man bør have en eventuel handelssag i tankerne 10. Andre oplysninger, som kan tænkes at have forbindelse med aborten (transport; flytning; foderændring mv.) Anvendelse af et spørgeskema (eksempel er vist i kapitel 5), som eventuelt udleveres til kvægbrugeren før rådgivningsbesøget, kan være en hjælp til at huske punkterne. Det kan være nødvendigt ved selvsyn at indhente nogle af informationerne om besætningen. Det kan for eksempel gælde ved specielle opstaldningsforhold samt fodermidlernes opbevaringsforhold og kvalitet. Ad b. Opklarende fund ved klinisk undersøgelse af koen/kvien I de tilfælde, hvor årsagen til aborten har virket uger eller måneder tilbage i tiden, er der sjældent andre symptomer hos koen på aborttidspunktet end selve aborten. Det kan derfor være nødvendigt 9

11 at indhente oplysninger om sygdomsforhold i hele drægtighedsforløbet, selvom dette sjældent vil give konklusive informationer. Er der imidlertid tale om et akut sygdomsforløb, kan der være andre symptomer end aborten og i sådanne tilfælde vil årsagen til abort muligvis kunne erkendes ved undersøgelse af koen. Akutte infektionssygdomme, som for eksempel mastitis, vil kunne medføre abort. Såfremt undersøgelse af koen indikerer, at aborten er en sekundær hændelse, kan indsendelse af materiale undlades. Ad c. Undersøgelse af foster og fosterhinder Få abortårsager giver sig til kende ved umiddelbart erkendelige (makroskopiske) læsioner i foster og/eller efterbyrd, og kun enkelte af disse er specifikke. Som hovedregel er udseendet af foster og efterbyrd (placenta) domineret af vævshenfald (autolyse). Hos fosteret ses øget mængde tynd rødlig væske (serohæmorrhagisk væske) i kropshulerne, udbredt rødlig gelatinøs væskeophobning i vævene, specielt under huden (subkutant "ødem"), bleg lever, henfald af nyrebarken og rødlig misfarvning af nyrekapslen og det omkringliggende fedtvæv. Oftest er lungerne sammenklappede (føtal atelektase) som tegn på, at fosteret ikke har trukket vejret. Det er et normalt fund og må ikke tolkes som værende sygeligt. Af specifikke tydelige læsioner i fosteret kan nævnes ringormelignende læsioner i huden (føtal dermatomykose), som kan ses i nogle tilfælde af svampebetinget abort samt misdannelser af lillehjernen (cerebellar hypoplasi), som kan ses hos nogle fostre inficeret med BVD-virus. Efterbyrden vil oftere være sæde for sygdomsforandringer end selve fosteret, men ingen af disse er specifikke. Man skal erindre, at stort set alle infektiøst betingede abortårsager bliver transporteret til den drægtige bør med koens blod, og derfor først bliver lokaliseret til efterbyrden (placentaen) for eventuelt senere at sprede sig til selve fosteret. Abort kan godt udløses af en infektion, som udelukkende er lokaliseret til efterbyrden. De sygelige forandringer i efterbyrden vil ofte vise sig ved blødning og vævsdød (nekrose), og fremstå som fortykkelse og brunlig misfarvning. Dette ses blandt andet ved infektion med Brucellabakterier, Bacillus-bakterier, Coxiella burnetii (Q feber) og svampe. Infektion med pusfremkaldende bakterier, for eksempel Arcanobacterium pyogenes, kan danne ildelugtende gullige cremede belægninger (pus) på efterbyrden. Obduktionsprocedurer De bedste laboratorieresulater må forventes såfremt hele fosteret og efterbyrden indsendes. I så fald skal man undlade at åbne fosteret på stedet, men i stedet indsende dette uåbnet til undersøgelse. Frysning af fosteret må på det kraftigste frarådes, da dette i betydeligt omfang kompromitterer den histologiske (mikroskopiske) undersøgelse af vævet. Såfremt man ønsker foretaget en undersøgelse på stedet, kan man foretage den efter følgende retningslinier. Dog skal det pointeres, at der ved de fleste infektioner bliver dannet læsioner, som kun kan ses ved en mikroskopisk undersøgelse af foster og efterbyrd (histopatologisk undersøgelse). Undersøgelsen af efterbyrden indledes med, at den bredes ud og skylles med vand. Kontaktstederne mellem fosterhinderne og børen (kotyledonerne) undersøges for størrelse, form, farve og karakteren af eventuelle læsioner. Vævet mellem kotyledonerne undersøges for ændringer i tyk- 10

12 kelse (normalt er det ret tyndt), gennemskinnelighed, farve (normalt mørkerød), blødning, dødt væv og væskeophobning. Vægten af efterbyrden ligger normalt i området 4-8 kg. Vægten kan være forøget på grund af væskeophobning og betændelsesreaktion. Det er ikke nødvendigt ved rutineundersøgelser at veje efterbyrden. Mineralisering (forkalkning) forekommer som et normalt fænomen. Fosteret undersøges for læsioner ved inspektion af overflader og organer. Læsioner er ofte lokaliserede til lungerne, men kan være vanskelige at erkende, da fosterets lungevæv er sammenklappet, mørkerødt og af en kødet struktur (atelektatisk). I leveren kan der ved nogle tilfælde af bl.a. listeriose ses spredte lyse pletter. Misdannelser i hjernen kan være til stede ved BVD-virusinfektion, men disse kan kun ses, hvis kraniet åbnes uden beskadigelse af hjernen. Det er væsentligt at kunne skelne mellem sygelige forandringer og forandringer som følge af vævshenfald. Vævshenfaldet sætter ind meget hurtigt efter fosterets død og forløber hurtigt, da fosteret ligger ved en høj temperatur i børen. Ad d. Laboratorieundersøgelser Laboratoriemæssig efterforskning bør ikke bruges som erstatning for at undlade at indhente oplysninger om forhistorien eller udføre en korrekt klinisk undersøgelse. Hvis laboratorieundersøgelser i en konkret situation anses for nødvendige og kan retfærdiggøres ud fra en faglig og økonomisk synsvinkel, skal laboratoriet have et optimalt og repræsentativt prøvemateriale. Materialet skal forsendes på en sådan måde, at det ikke beskadiges og dermed vanskeliggør en undersøgelse. Abortmateriale til laboratorieundersøgelse er beskrevet i kapitel 6. 11

13 3. Registrering af abort Reproduktionsdata på besætningsniveau er sammensat ud fra mange registreringer, eksempelvis insemineringsdata, abortregistreringer og kælvningsoplysninger. Det er således en kompleks datamængde, der danner basis for det fulde billede af reproduktionsforholdene. Registrering af insemineringer og kælvninger er de mest valide data, mens kvaliteten af registreringer af abort oftere er vanskeligere at bedømme. Dette skyldes, at aborter ofte sker upåagtet, eksempelvis pga. et tidligt fosters begrænsede størrelse. Derfor erkendes aborten først et stykke tid efter, at den rent faktisk er sket, eksempelvis ved at koen kommer i brunst. Dette betyder naturligvis, at abortdata ikke blot er afhængige af om aborten ses og registreres, men også af eksempelvis brunstobservationen og -registreringen i besætningen. Når man vurderer reproduktionsforholdende i en kvægbesætning er det således vigtigt, at man har et nøje kendskab til besætningens drift og dataregistrering, da der ellers er risiko for at fejltolke reproduktionsoplysningerne. Samtidig skal besætningsejeren være opmærksom på, at såfremt der ønskes nøjere indsigt i reproduktionen, så er det nødvendigt, at der, foruden inseminerings- og kælvningsdata, også indsamles og registreres øvrige reproduktionsdata. I øvrigt henvises til kapitel 4. Indberetning af abort til ydelseskontrollen kan foretages i staldregistreringsskemaet, i Dyreregistrering, via Webdyr eller KvikKoen. Desuden har inseminørerne indirekte en mulighed for at synliggøre en abort. En afgørende faktor i databehandlingen af registreringen er dyrets drægtighedsdag. Således skelnes mellem aborter på eller før drægtighedsdag 200 og aborter efter drægtighedsdag 200. Dette skyldes, at aborter, som er registreret tidligere end dag 200, ikke efterfølges af en laktation. En nærmere beskrivelse af de to senarier ses i figur 3.1. Man skal være opmærksom på, at konstateringen og indberetningen af en abort kan ske på flere måder og at dette påvirker de individ- og besætningsdata, der efterfølgende kan udtrækkes fra Kvægdatabasen. I det følgende gives en skematisk oversigt over hvorledes aborter kan registreres, hvorledes ydelseskontrollens datasystem håndterer oplysningen og hvorledes registreringen efterfølgende fremgår ved udtræk af data fra ydelseskontrollen. Via staldregistreringsskema, Dyreregistrering, Webdyr og KvikKoen Alle synlige aborter, det vil sige fund af foster, fosterdele og/eller efterbyrd, kan indberettes med kode 6 under Kalvens tilstand i afsnittet Kælvninger og aborter eller med sygdomskode 47 som vist i figur

14 Figur 3.1 Eksempel på indberetning af abort med henholdsvis tilstandskode 6 og sygdomskode 47 Nedenfor er beskrevet procedurerne og konsekvenserne i Kvægdatabasen, når kode 6 er indberettet. Tilstandskode 6 Hvad sker der i Kvægdatabasen? Hvilke konsekvenser har det? Hvad står der på udskrifterne? Køer/kvier Sker hændelsen 200 dage fra forrige inseminering/løbning medfører dette, at kode 6 konverteres til kode 47, dvs. at kode 6 slettes og ændres til, at koen/kvien får status af Dr. Sker hændelsen >200 dage fra inseminering/løbning medfører dette for køer, at der starter en ny laktation, og der opdateres med kode 47 Kvier får kælvningsnummer 1 og får alder ved 1. kælvning uanset tidspunkt ned til 15 mdr. Dyret får automatisk Dr. (kode 13) og er hermed klar til en ny inseminering. Aborten tæller ikke med i Kælvninger i alt på reproduktionsopgørelsen, men den tæller med på Nøgletalsudskriften under sundhed (reproduktionslidelser) Aborten tæller med i Kælvninger i alt på reproduktionsopgørelsen. Kode 6 ajourfører kælvningen på koen, som får næste kælvningsnummer. Aborten tæller med i Kælvninger i alt Koen/kvien kommer på listen over ikke-påbegyndte/påbegyndte dyr og på ReproDagsliste køer/kvier under Brunstobservation Koen kommer på listen over ikkepåbegyndte/påbegyndte dyr og på ReproDagsliste køer/kvier under Brunstobservation Kvien kommer på listen over ikkepåbegyndte/påbegyndte dyr og på ReproDagsliste køer/kvier under Brunstobservation. 1. laktation starter 13

15 Dr.+ = Drægtighed Dr. = Ikke-drægtighed Kode 47 = Abort. Koden bruges teknisk til at konvertere kode 6, når den indberettede abort er sket forud for eller på dag 200 fra inseminering/løbning, for at hindre, at en ny laktation fejlregistreres. Samtidig ændres koens status til Dr.. En indberetning om abort på en kvie, der mangler indberetning om inseminering/løbning, indgår i Kvægdatabasen, som om hændelsen er sket >200 dage fra inseminering/løbning. Kvien får derfor kælvningsnummer 1, og 1. laktation registreres startet. Nedenfor er beskrevet procedurerne og konsekvenserne i Kvægdatabasen, når sygdomskode 47 er indberettet. Sygdomskode 47 (= abort) Hvad sker der i Kvægdatabasen? Hvilke konsekvenser har det? Hvad står der på udskrifterne? For køer og kvier med manglende drægtighed Kode 47 kan bruges, uden at der er Tomdage regnes fra sidste kælvning til en drægtighedsgivende en inseminering eller en positiv drægtighedserklæring på dyret. Der inseminering efter aborten. ajourføres en Dr.. For køer med indberettet Dr.+ Hvis der indberettes en abort på en drægtig ko, typisk samme dag, som koen insemineres (ejerinseminering), udløser det en fejlmelding. Aborten tæller ikke med i Kælvninger i alt. Der starter ikke en ny laktation. Aborten tæller med på Nøgletalsudskriften under sundhed (reproduktionslidelser). Aborten tæller ikke med i Kælvninger i alt. Der starter ikke en ny laktation. Aborten tæller med på Nøgletalsudskriften under sundhed (reproduktionslidelser). Koen/kvien står fortsat på listen over Ikke-påbegyndte/påbegyndte dyr og på ReproDagsliste køer / kvier under Brunstobservation Der kommer en bemærkning om tidlig kastning Ved indberetning af Dr. på en drægtig ko føres Dr. ikke i kartoteket. Via Dyrlægepraksis Dyrlægepraksis indberetter via sin EDB-leverandør og Dyreregistrering til Kvægdatabasen. Ved overførsel til Kvægdatabasen konverteres indberetningen til kode 47 (abort). Via Insemineringskartoteket Inseminører indberetter insemineringer og resultat af drægtighedsundersøgelser til Insemineringskartoteket (INSA). Inseminører kan imidlertid ikke indberette en abort via INSA. Indirekte er der dog enkelte muligheder for at synliggøre en formodet abort. Inseminøren kan enten indberette en ny inseminering eller bruge bemærkningskode 15 (inseminering af drægtigt dyr) eller handlingskode 13 (negativ drægtighedserklæring). Endelig kan inseminøren rette den positive drægtighedserklæring til en forundersøgelse. 14

16 Indirekte registrering af abort Hvad sker der i Kvægdatabasen? Hvilke konsekvenser har det? Hvad står der på udskrifterne? For køer med manglende drægtighed Insemineringen går uden videre på Aborten bliver ikke direkte synliggjort, men der ses et længere om- plads, (men ikke som en 1. inseminering)løbningsinterval. For køer med indberettet Dr.+ a) Bemærkningskode 15 sammen med ny inseminering (inseminering af drægtigt dyr): Bemærkningskode 15 tillader, at der registreres en ny inseminering. Kode 15 giver ikke koen en Dr., men bevirker, at insemineringen kan registreres. b) Handlingskode 13 (Dr. ) Den indberettede Dr. følger hermed efter en Dr.+. c) Rette Dr.+ til en forundersøgelse. Herefter kan en ny 1. inseminering registreres. Den indberettede Dr.+ kan genfindes. Aborten kan herefter aflæses indirekte. Tomdage regnes til ins. forud for Dr.+. Aborten kan herefter aflæses indirekte. Tomdage regnes til inseminering forud for Dr.+. Den indberettede Dr.+ kan ikke genfindes. Koen/kvien står fortsat på Ikkepåbegyndte/påbegyndte dyr og på ReproDagsliste køer / kvier under Brunstobservation Koen/kvien flyttes fra listen over Forventede kælvninger til listen over Ikke påbegyndte/påbegyndte dyr og på ReproDagsliste køer / kvier under Brunstobservation Koen/kvien flyttes fra listen over Forventede kælvninger til listen over Ikke-påbegyndte/påbegynd-te dyr. Desuden optræder dyret på ReproDagsliste køer / kvier under Brunstobservation Koen/kvien flyttes fra listen over Forventede kælvninger til listen over Ikke-påbegyndte / påbegyndte og på ReproDagsliste køer / kvier under Brunstobservation og Forundersøgelse 15

17 4. Analyse af data fra Kvægdatabasen Dette kapitel er i forhold til den første udgave af Abortmanualen opdateret med nye opgørelser fra Kvægdatabasen, med udgangspunkt i ydelseskontrollerede besætninger i årene 2006, 2007 og Analysen beskriver reproduktionen på populationsniveau med henblik på at fastlægge omfanget af bl.a. det fostertab, der er en naturlig del af reproduktionen. Analysen kan bruges til at vurdere, hvorledes reproduktionen på besætningsniveau er i forhold til populationen. Endvidere indeholder kapitlet en gennemgang af de data, der er nødvendige for at belyse reproduktionen samt krav til datakvalitet. For at kunne foretage en analyse af en besætning er det nødvendigt at kende typen af data og disses kvalitet. Analyserne skal fungere som en hjælp til at afdække årsagerne til abort. Observeret og ikke-observeret abort I registreringerne skelner man mellem observeret og ikke-observeret abort. En observeret abort er det tilfælde, hvor der er fundet et foster, fosterdele og/eller efterbyrd, og at dette fund er registreret. Under praktiske forhold er det oftest sene aborter, der registreres. Det er sjældent, at man ser de tidlige aborter på grund af deres ringe størrelse. De ikke-observerede aborter bliver derfor kun dokumenteret i de tilfælde, hvor der foreligger en registreret drægtighed forud for, at der indtræder en ny brunst og omløbning. Det reelle omfang af et abortproblem er således kun realistisk at anslå i besætninger, der får foretaget systematisk, tidlig drægtighedsundersøgelse. Fastlæggelse af aborttidspunktet er derudover påvirket af besætningens brunstobservationsrate. Hvor stort er frugtbarhedstabet under optimale forhold? I praksis har den bedste halvdel af landets besætninger gennemsnitligt en drægtighedsprocent på %. Det vil sige, at op til halvdelen af de udførte insemineringer resulterer i en drægtighed. Resten følges af omløbning som følge af manglende befrugtning eller tab af embryon eller foster. Der er således et stort frugtbarhedstab. Nedenfor er vist omfanget af frugtbarhedstabet under optimale forhold fra inseminering og frem til kælvning: Manglende befrugtning: % Embryonaldød: % Fosterdød, abort: 5-8 % Tab i alt: % Manglende befrugtning ses ved omkring 12 % af de foretagne inseminationer. Befrugtningsprocenten ved en inseminering bliver hermed ca. 88 %. Omfanget af drægtighedstab er størst i den tidlige drægtighed, idet embryonaldød forekommer hyppigt - selv under optimale forhold. I sjældnere tilfælde forekommer abort. Det samlede drægtighedstab (embryonal- og fosterdød) er i størrelsesordenen %. Den resulterende kælvningsprocent under ideelle betingelser bliver herved %, hvilket teoretisk set er en lav procent, men dog alligevel betydeligt højere end i praktisk kvægbrug. 16

18 Abortforekomst hos køer i Ydelseskontrollen I de efterfølgende beregninger indgår besætninger, som er tilmeldt Ydelseskontrollen i perioden fra 1. januar 2006 til 31. december Alle køer og kvier med indberettet inseminering, kælvning eller abort i perioden indgår, såfremt besætningen opfylder følgende betingelser (pr. år): 1. Der er påbegyndt inseminering af mindst 10 køer pr. år 2. Mindre end 50 % af de inseminerede køer afgår 3. Andel positive drægtighedserklæringer udgør mindst 70 % af antal påbegyndte dyr, hvor antal påbegyndte = antal kælvning, der er registreret i perioden, hvor der efterfølgende er registreret en af følgende hændelser: inseminering; brunstmangel; cyster; forundersøgelse; cyster, hormonbeh.; brunstinduktion; ny kælvning 4. Højest 20 % af insemineringerne er foretaget af ejer/fodermester (registreret i Kvæddatabasen som ejerinseminør, andre inseminør ) Ud af ydelseskontrollerede besætninger opfyldte i alt (i 2006), (i 2007) og (i 2008) besætninger ovennævnte betingelser. Af tabel 4.1 fremgår hvor mange kælvninger, registrerede aborter og ikke-observerede aborter, der indgår i materialet. Man bør være opmærksom på, at dette ikke inkluderer andelen af tidligt embryontab. Tabel 4.1 Antal kælvninger, registrerede aborter og ikke-observerede aborter i materialet Kælvninger Observerede aborter Ikke-observerede aborter (> 43 dage efter inseminering) Kælvninger i tabel 4.1 er antallet af indberettede hændelser med følgende tilstandskoder: 0 (Defekt kalv), 1 (Levende kalv), 2 (Levende kalv for tidligt født), 3 (Død inden 1 døgn), 4 (Død efter 1 døgn), 5 (Dødfødt), 8 (Flaskekalv), 9 (Aflivet som spæd). Observeret abort er antallet af hændelser med tilstandskode 6 (Abort), behandlingskode 47 (Observeret abort), negativ drægtighed + behandlingskode 47 (Observeret abort). Af tabel 4.2a fremgår, at der på tværs af besætningerne blev indberettet få aborter (1,1 % af alle kælvninger i 2008). Når de ikke-observerede aborter medregnes, udgør aborterne 4 % (2008) af det totale antal kælvninger og aborter (tabel 4.3a). 17

19 Tabel 4.2a Andelen af levende- og dødfødte kalve, samt registrerede og ikke-observerede aborter, i forhold til det samlede antal kælvninger og aborter Tilstands- Pct. af kælvninger og aborter (antal) Tekst Kode Kælvning* 0,2 (585) 0,2 (482) 0,20 (532) 0 Defekt kalv 0,1 (318) 0,1 (277) 0,1 (330) 1 Levende kalv 84,7 ( ) 83,3 ( ) 81,7 ( ) 2 Levende kalv, for tidlig født 0,5 (1.265) 2,0 (4.427) 2,7 (6.302) 3 Død inden 1 døgn 0,7 (1.677) 0,6 (1.334) 0,6 (1.306) 4 Død efter 1 døgn 0,4 (907) 0,4 (791) 0,3 (765) 5 Dødfødt 5,5 (13.155) 5,5 (12.107) 5,2 (12.086) 6 Abort** 1,3 (3.063) 1,3 (2.807) 1,1 (3.074) 8 Flaskekalv 0,01 (32) Aflivet som spæd 4,0 (9.743) 3,9 (8.666) 4,31 (11.628) Ikke-observeret abort*** 2,6 (6.199) 2,7 (5.963) 2,9 (6.775) *Der er registreret en kælvning, uden der er registreret en tilstand på kalven ** Tilstandskode 6 og Behandlingskode 47 og Neg. drægt. + Beh. 47 ***Ikke-observeret abort er defineret som registrering af drægtighed / drægtighed og forundersøgelse på samme dato efterfulgt af ikke-drægtighed eller registrering af drægtighed / drægtighed og forundersøgelse på samme dato efterfulgt af inseminering. Som det fremgår af tabel 4.2b er den gennemsnitlige drægtighedslængde for Neg. drægtighed + beh. 47 og Ikke observeret abort, væsentlig kortere end for de øvrige tilstandskoder, men med en stor spredning. Det dækker altså hovedsagelig drægtigheder, der er gået tabt på et tidligt tidspunkt. Tabel 4.2b Gennemsnitlig drægtighedslængde for køer med levende- / dødfødte kalve, registrerede eller ikke-observeret abort Tilstands- Gennemsnitlig drægtighedslængde (± spredning) Tekst kode Kælvning* 271,4 (13,0) 271,4 (11,3) 271,5 (12,8) 0 Defekt kalv 272,3 (21,2) 270,9 (21,2) 273,4 (17,8) 1 Levende kalv 279,9 (9,0) 280,1 (9,1) 280,1 (9,5) 2 Levende kalv, for tidlig født 272,4 (14,1) 278,6 (11,5) 278,7 (10,7) 3 Død inden 1 døgn 276,4 (14,3) 276,4 (15,8) 275,5 (16,1) 4 Død efter 1 døgn 278,1 (14,1) 276,9 (17,4) 278,8 (11,0) 5 Dødfødt 274,6 (16,5) 275,1 (16,1) 274,5 (16,9) 6 Abort** 210,3 (38,8) 210,4 (40,6) 212,5 (40,1) 8 Flaskekalv 278,8 (7,7) Aflivet som spæd 282,0 (9,9) 282,4 (9,7) 282,5 (10,3) Observeret abort (Beh. 182,5 (56,2) 190,1 (70,2) 175,7 (69,9) 47) Neg. drægt. + beh ,8 (31,0) 124,8 (29,7) 114,7 (34,8) Ikke observeret abort 129,5 (66,5) 131,2 (66,3) 132,4 (67,7) (>43 dg.)*** *Der er registreret en kælvning, uden der er registreret en tilstand på kalven ** Tilstandskode 6 og Behandlingskode 47 og Neg. drægt. + Beh. 47 ***Ikke-observeret abort er defineret som registrering af drægtighed / drægtighed og forundersøgelse på samme dato efterfulgt af ikke-drægtighed eller registrering af drægtighed / drægtighed og forundersøgelse på samme dato efterfulgt af inseminering. 18

20 I tabel 4.2c ses det gennemsnitlige antal dage mellem to insemineringer, i de tilfælde, hvor der er tale om et formodet embryontab (ins.interval på dage), og når der er tale om et formodet fostertab (ins.intervaller 49 dage). En høj frekvens af insemineringsintervaller på mere end 48 dage kan være forårsaget af tidlig fosterdød eller abort, men kan også skyldes mislykkede insemineringer (manglende befrugtning), hvor man efterfølgende ikke observerer, at koen er i brunst, eller det kan være tegn på en sygelig tilstand i reproduktionsorganerne (f.eks. cyster i æggestokke). Lange insemineringsintervaller er derfor mindre egnet til at vurdere et abortproblems omfang, men kan anvendes som en indikator for et potentielt reproduktionsproblem. Tabel 4.2c Gennemsnitligt antal dage mellem to insemineringer ved formodet embryon- eller fostertab Antal ins.intervaller / Gennemsnitligt antal dage mellem to insemineringer (± spredning) Tab Embryontab, ins.intervaller dage / 36,3 (8,2) / 36,1 (8,2) / 36,0 (8,2) Fostertab, ins.intervaller 49 dage / 83,7 (42,8) / 84,7 (43,5) / 85,3 (45,5) I tabel 4.3a er den gennemsnitlige abortprocent beregnet for 2006, 2007 og Desuden er beregnet, hvor stor en andel besætninger, som ligger på forskellige niveauer af abortfrekvens. Hyppigheden af aborter i besætningerne er vist i tabel 4.3a og 4.3b. Beregningerne af hyppigheden af aborter er baseret på følgende registreringer: Abort (tilstandskode 6) Observeret abort (Beh47) Ikke observeret abort (>43 dage) Neg.dr. + beh 47 Tabel 4.3a viser f.eks. for 2008, at 25 % af besætningerne ligger på en abortfrekvens på højst 2,1 % (25 % fraktilen). Tilsvarende ligger 25 % af besætningerne på minimum 5,4 % i abortfrekvens (75% fraktilen). Tabel 4.3a Gennemsnit og percentiler for besætningernes abortprocenter År Antal bes. Gns. Min. 5% 10% 25% 50% 75% 90% 95% Maks ,7 0,0 0,0 0,6 1,9 3,3 5,0 7,0 8,4 22, ,8 0,0 0,0 0,7 1,9 3,4 5,2 7,2 8,5 31, ,0 0,0 0,0 0,8 2,1 3,7 5,4 7,3 8,7 21,4 I tabel 4.3b indgår i alt ydelseskontrollerede besætninger (ca. en tredjedel i hvert af de 3 år). Besætningerne er inddelt i forhold til abortfrekvens og hvordan de fordeler sig indenfor år. Tabel 4.3b Fordelingen af ydelseskontrollerede besætninger med stigende abortfrekvens (observerede og ikke-observerede aborter) Aborttab Andel besætninger (%) 2006 (n= 2029) 2007 (n= 1778) 2008 (n= 1781) 0-3,4 pct. 51,8 50,1 45,5 3,4 5,2 pct. 24,9 24,9 27,7 5,2 7,2 pct. 14,1 14,9 15,8 7,2 8,8 pct. 5,1 5,9 6,2 8,8 pct. 4,1 4,2 4,7 19

21 Som tidligere nævnt er der selv under optimale forhold en frekvens af aborter på op til ca. 8 %. Som det fremgår af tabel 4.3b har ca. 50 % af besætningerne en abortfrekvens på 0 3,4 %, ca. 25 % af besætningerne har en abortfrekvens på 3,4 5,2 %, ca. 15 % af besætningerne har en abortfrekvens på 5,2 7,2 %, ca. 6 % af besætningerne har en abortfrekvens på 7,2 8,8 % og kun de mest ekstreme ca. 4 % af besætningerne har en abortfrekvens på 8,8 %. Den svage stigning i abortfrekvensen kan muligvis forklares med en stigning i antallet af drægtighedsundersøgelser i populationen. En opgørelse viser f.eks., at andelen af drægtighedsundersøgelser er steget fra 0,94 drægtighedsundersøgelser pr. kælvning i 1999 til 1,23 drægtighedsundersøgelser pr. kælvning i Af tabel 4.3c fremgår fordelingen af Holstein (HOL), RDM og Jersey-besætninger grupperet efter abortfrekvens for Tallene er beregnet som i tabel 4.3b. Tabel 4.3c Fordelingen af HOL-, 126 RDM- og 202 Jersey-besætninger i ydelseskontrollen med stigende abortfrekvens (observerede og ikke-observerede aborter) Aborttab Andel besætninger (2008) HOL RDM Jersey 0-3,4 pct. 43,8 50,0 50,0 3,4 5,2 pct. 28,4 27,0 28,2 5,2 7,2 pct. 15,8 15,9 13,4 7,2 8,8 pct. 6,3 4,8 6,4 8,8 pct. 5,7 2,4 2,0 Nødvendige data og datakvalitet 1. Hvilke data er der til rådighed? Data i Ydelseskontrollen indeholder oplysninger om race, afstamning, kælvninger, afkom, kontroldatoer med dagsydelser, årsydelser og ind- og afgangsdatoer. Data i Ydelseskontrollen opdateres 6 gange om ugen. INSA (Insemineringskartoteket) indeholder alle data om inseminering, inklusive ejerinsemineringer. Reproduktionshændelser, dog ikke kælvninger og bemærkningskoder, fra Ydelseskontrollen findes også i INSA. INSA omfatter også et fejlkartotek, hvor data, som ikke matcher øvrige oplysninger om dyret, er lagret. Data overføres fra inseminørenes håndterminaler via Vikings datasystem. Indberetninger om sygdomme, behandlinger mv. lagres i Kvægdatabasen. Indberetning kan foretages af den praktiserende dyrlæge ved dataoverførsel enten direkte fra eget system eller via et IT bureau, landmanden kan indberette i Dyreregistrering eller på Staldregistreringsblokken og klovbeskærerne kan indberette med deres registreringsprogram eller med registreringsblok. 2. Hvordan får man grunddata? Grunddata fra aktuelle dato og 3 år tilbage på den ønskede besætning bestilles ved Videncentret for Landbrug, Kvæg. Grunddata leveres som en tekstfil med mindre andet ønskes. Det er en forudsætning, at man er legaliseret til den pågældende besætning. 3. Krav til data En forudsætning for et pålideligt resultat af analyse af besætningsdata er, at alle insemineringer og/eller løbninger er indberettet. Desuden er systematisk drægtighedsundersøgelse dage efter inseminering nødvendig. En forudsætning er ligeledes, at aborter bliver indberettet, når hændelsen observeres. Nærværende undersøgelse er som tidligere nævnt, gennemført i besætninger, hvor andel positive drægtighedserklæringer udgør mindst 70 % af antal påbegyndte dyr, fordi det 20

22 ved mindre end 70 % ikke er muligt at få et realistisk billede af omfanget af de ikke-observerede aborter. Når man hæver dette krav til 80 %, falder antallet af besætninger i undersøgelsen med ca. 400, og hæver man yderligere kravet til 90 %, halveres antallet af besætninger, så der indgår ca besætninger i undersøgelsen. Abortfrekvensen ( Tilstandskode 6, Behandlingskode 47 og Neg. drægt. + Beh. 47 ) ændrer sig ikke, når man sammenligner opgørelser, hvor de tre forskellige krav til systematisk drægtighedsundersøgelse indgår. Andelen af ikke observeret abort (> 43 dage) i 2008 ligger på 2,9 % ved mindst 70 % positive drægtighedsundersøgelser, og på 3,7 % ved mindst 90 % positive drægtighedsundersøgelser. Dvs. at jo mindre andel af dyrene, der drægtighedsundersøges desto større er sandsynligheden for at undervurdere andelen at ikke-observeret abort Emner for analyser Der er stadig en række analyser, der kan være nødvendige for at dække behovet i den enkelte besætning. Eksempler på medvirkende faktorer ved abort: Kalendermåned for abort Drægtighedsmåned eller trimester Kælvningsnummer Tyr Tvillingedrægtighed Gentagen abort Andre systematiske dyr- og besætningsfaktorer, som f.eks. dyrets eget genetiske ydelsespotentiale og besætningens ydelsespotentiale 21

23 5. Oplysninger om forhistorien (anamnesen) Dette kapitel indeholder en række skemaer og lignende, som kan bruges som hjælpemidler til at skaffe sig oversigt over en kvægbesætning i relation til et abortproblem. Dato Ejer Navn Adresse CHR-nr. ABORTSKEMA Konsulent Navn Adresse Dyrlæge Navn Adresse Besætningstype Køer Kvier Fedekalve Bindestald Løsdrift (spalter/fast gulv) Løsdrift (gødningsmåtte) Race Besætningsstørrelse Antal køer & Ydelsesniveau Antal ungdyr Hvorledes observeres og registreres aborter i besætningen? 22

24 Ejerens beskrivelse af problemet (Abortudbrud, sporadiske aborter, aborterende dyrs aldre, laktationsnummer, klinisk sygdom, fostrenes aldre) Ejerens mistanke til abortfremkaldende faktorer Angiv de væsentligste sygdomsproblemer indenfor de seneste 2 år Særlig tidsmæssig optræden af sygdomsproblemer kan angives på medfølgende skema 1 Påvisning af specifikke årsager til kastninger i besætningen indenfor de seneste år BVD-virus/BVD antistofreaktion i tankmælk (seneste 3 gange) Neosporose Q feber Andet I Skema 2 kan art og resultat af undersøgelse af abortmateriale samt de kliniske observationer anføres. 23

25 Tidspunkter for ændringer i management samt for optræden af væsentlige sygdomsproblemer (skema 1) INDKØB UDBINDING FODERSKIFT PERSONALESKIFT DIARRÉ OMLØBNINGER ABORTER KALVEDØDELIGHED UTRIVELIGHED ANDRE PROBLEMER J F M A M J J A S O N D J F M A M J J A S O N D J F M A M J J A S O N D Årstal: Årstal: Årstal: 24

26 Anfør aborter samt resultatet af eventuel laboratorieundersøgelse (skema 2) CKR-dyr nr. Dato Materiale Laboratorieresultat Kliniske observationer 25

27 Brunstobservation Hvem udfører det?: Ejer Fodermester Hvad tid på dagen udføres det?: Morgen Middag Aften Inseminering Hvornår påbegyndes inseminering af kvier, alder i mdr.?: > 20 Dage: > 70 Hvor længe efter kælvning påbegyndes inseminering+: Anvendes egen tyr Reproduktionskontrol Foretages regelmæssige forundersøgelser Foretages regelmæssig drægtighedsundersøgelse Hvor ofte? Behandlinger Foretages hormonbehandlinger? Hvilke dyr og hvornår Præparater Hvem/hvordan foretages indberetninger af? Inseminering Resultat af drægtighedsundersøgelse Misdannede og dødfødte kalve Fodring Foderemne Beskaffenhed: Syn, lugt Andre bemærkninger 26

28 Foderstyringsprincip/tildeling Separat/foderemne Grundfoder+kraftfoder Fuldfoder Holddeling Strategifodring Andet Individuel (krybbeskillerum) Særlige bemærkninger vedrørende fodring ( foderændringer,foderopbevaring og temperatur af foderet, leverandørskift o. lign. indenfor det sidste halve år) Belastende/stressende faktorer i besætningen Overbelægning Uhensigtsmæssigt staldinventar Uhensigtsmæssig staldindretning Båselængde/-bredde Malkestald (- er der god adgang?) Klima Hygiejne Støjniveau Sidder ko-dressør korrekt Dyrenes temperament Andet 27

29 Smittefarligt samkvem Afstand til nærmeste ejendom med kvæg. km Kontakt til får og geder? Udbinding Køer: Ja Udbindingstidspunkt/Indbindingstidspunkt Nej Hvis ja, afstand til udbundet kvæg fra anden besætning km Ungdyr: Ja Udbindingstidspunkt Indbindingstidspunkt Nej Hvis ja, afstand til udbundet kvæg fra anden besætning km Benyttes fælles græsgang: Ja Nej Indkøb Indkøbes dyr: Ofte Sjældent Ikke i flere år Hvis der indkøbes dyr, angiv: Antal indkøbte dyr i år: sidste år: forrige år Hvor mange besætninger indkøbes der fra? Er der eller har der været anden kontakt til kreaturer fra andre besætninger? Dyrskue Dyrehospital Sammenrend Andet Anfør arten Besøgshygiejne Træffes særlige foranstaltninger ved besøg i besætningen: Støvleskift Støvledesinfektion Kittelskift Andet Anfør arten 28

30 Anfør forekomst af eventuelle andre dyrearter på ejendommen Har der været/er der sygdomsproblemer hos andre dyrearter? 29

31 6. Abortmateriale til laboratorieundersøgelse og tolkning af resultater Ved indsendelse af materiale fra et aborteret foster er det som rådgiver vigtigt at sikre, at to forhold er opfyldte. Dette betyder, at man bør tale ejeren fra at indsende materiale, såfremt forholdene ikke er til stede bl.a. med den begrundelse at risikoen for at pengene er spildt er for stor og at resultaterne fra undersøgelsen kan være ubrugelige. Det første forhold, som skal være opfyldt, er, at aborten skal være repræsentativ for problemet. Det vil først og fremmest sige, at man skal undlade at indsende materiale fra præmature eller dødfødte kalve samt tvillinger, såfremt besætningsproblemet er abort. Det skal ikke tolkes som om at de faktorer, der giver anledning til abort ikke også kan foranledige præmatur eller dødfødsel, men blot at chancen for at påvise årsagen i andet end en decideret abort er for lille. Det andet forhold, som skal være opfyldt er, at det nødvendige diagnostiske materiale skal være til stede. Dette betyder at både foster og efterbyrd skal være til rådighed. Ved efterbyrden forstås i denne sammenhæng områder af placenta med kotelydoner. Det er rådgiverens pligt over for såvel ejer som laboratorium at sikre, at det nødvendige materiale indsendes. Manglende indsendelse af et alle flere materialer (typisk væv) vil resultere i at chancen for at påvise abortårsagen reduceres ganske betydeligt. Efterfølgende er det dyrlægens rolle at forklare ejeren resultatet af laboratorieundersøgelsen, da tolkningen forudsætter en specifik faglig viden. Det er endvidere dyrlægens rolle at sammenholde konklusionen af undersøgelsen med forholdene i besætningen med henblik på praktisk anvendelse af resultaterne. Diagnostisk sikkerhed Diagnostisk sikkerhed er et udtryk for, hvor sikkert man kan udtale sig om et laboratoriefunds relation til abortårsagen. Histopatologisk undersøgelse er hjørnestenen i abortdiagnostik, da det er tilstedeværelse eller fraværet af læsioner, der afgør med hvilken sikkerhed, man kan udtale sig om abortårsagen. Det er i den forbindelse vigtigt at fastsætte diagnostiske kriterier. Den højeste grad af diagnostisk sikkerhed fås, hvis der påvises læsioner i foster og/eller placenta, og man samtidig er i stand til at påvise en agens, der vides at kunne fremkalde den pågældende læsionstype. Alternativ til agenspåvisning, kan man i visse situationer kombinere tilstedeværelsen af læsioner med specifikke antistoffer i selve fosteret typisk undersøgt på væske fra brysthulen. Maternelle antistoffer overføres hos kvæg ikke til fosteret under drægtigheden, hvorfor tilstedeværelsen af antistoffer hos fosteret kan tolkes som reaktion på en eksponering. Tilstedeværelsen af antistoffer forudsætter, at fosteret er immunkompetent samt at aborten ikke sker tidligere end at fosteret har nået at reagere. Kvægfostre bliver immunkompetente omkring 3½ måneders alderen. De fleste fostre, der indsendes til laboratorieundersøgelse, er ældre end dette af den simple grund at mindre fostre ofte overses i besætningen. Den næsthøjeste grad af diagnostisk sikkerhed fås, hvis der påvises læsioner i fosteret uden at agens eller korresponderende antistoffer påvises. Det er i mange tilfælde muligt på baggrund af læsionstypen og eventuel morfologi af agens at udtale sig om, hvilken mikroorganisme, der sandsynligvis er tale om. Lavere grader af diagnostisk sikkerhed danner ikke grundlag for en konklusion. Disse omfatter typisk undersøgelser, hvor bakteriologiske fund eller tilstedeværelse af føtale antistoffer ikke er korrelerede med læsioner. Dette problem knytter sig især til almindeligt forekommende patogener, som eksempelvis Arcanobacterium pyogenes. Sådanne organismer kan forurene abortmaterialet under passagen af fødselsvejen eller når aborten ligger i staldbunden. En sådan forurening kombineret med manglende indsendelse af eksempelvis efterbyrd, leder sjældent til en konklusion. 30

32 Diagnostiske kriterier Diagnostiske kriterier er det grundlag på hvilket en diagnose (abortårsag) stilles. De diagnostiske kriterier sammenholder læsioner i foster og/eller efterbyrd med specifikke fund af agens eller antistoffer. De diagnostiske kriterier er nødvendige for korrekt tolkningen af laboratorieundersøgelser. Bakterie-associeret abort Påvisning af inflammation, typisk med vævsdød (nekrose) og pusdannelse med samtidig påvisning af en bakterieart, der kan inducere denne type inflammation. Sikkerheden i diagnosen øges yderligere, hvis der mikroskopisk ses en intim forbindelse mellem læsioner og bakterier. Påvisning af bakterier kan ske ved en klassisk metode som dyrkning eller med nyere metoder til påvisning af mikroorganismer i vævssnit, eksempelvis immunhistokemi fluorescens in situ hybridisering (FISH) eller PCR. Svampe-associeret abort Denne diagnose baseres på histologisk påvisning af svampe i vævet, hyppigst efterbyrd, i forbindelse med vævsdød og pusdannelse. Artsspecifikation er sjældent en nødvendighed i rutinediagnostik, men kan i givet fald fortages ved dyrkning eller in situ identifikation. Neospora-associeret abort Protozo-betinget abort, herunder abort forårsaget af Neospora caninum, diagnosticeres ved påvisning af karakteristiske læsioner kombineret med påvisning af parasitten eller specifikke føtale antistoffer. Protozo-betinget abort diagnosticeres ved tilstedeværelse af områder med ikke-pusdannende betændelsesreaktion og stedvist områder med vævsdød (såkaldt multifokal non-suppurativ, stedvist nekrotiserende inflammation) i flere væv, hyppigst hjerne, hjerte og lever. Det er ikke alene på basis af tilstedeværelsen af læsioner med fuldstændig sikkerhed muligt at sige, at N. caninum er årsagen til disse, men under danske forhold er dette oftest tilfældet. Neospora-associeret abort stilles ved, at man i tilfælde af protozo-betinget abort udfører yderligere undersøgelser, der specifikt retter sig mod påvisning af denne parasit. Dette kan gøres ved in situ metoder, eksempelvis immunhistokemi, hvorved parasitten kan synliggøres i vævssnit eller ved påvisning af føtale antistoffer. Kombination af histologisk undersøgelse af foster og serologisk undersøgelse af moderdyret er ikke tilstrækkeligt til at stille en specifik diagnose, da infektionen er vidt udbredt i danske kvægbesætninger. Dette betyder, at mange køer, som aborterer af andre årsager, vil være seropositive for såvel N. caninum som for andre sygdomsfremkaldende mikroorganismer. BVD virus associeret abort Påvisning af BVD virus, som årsag til abort, er forbundet med visse vanskeligheder, da infektionen oftest efterlader sparsomme og uspecifikke læsioner. Det kan således være vanskeligt at opretholde kravet om sammenhæng mellem læsioner og agenspåvisning i dette tilfælde. I rutinediagnostisk arbejde vil man derfor ofte være tilfreds med en påvisning af virus eller antistoffer i fosteret, vel vidende at langt fra alle inficerede fostre aborteres. Derfor vil nogle fostre som aborteres af anden årsag kunne være samtidigt eksponeret for BVD virus, specielt i områder hvor infektionen er hyppig. Grundet den nationale status mht. BVD er problematikken ikke længere af større relevans. Misdannelser En lang række misdannelser kan give anledning til abort. Gruppen er så omfattende og heterogen, at det ligger uden for denne manuals område. Såfremt, der optræder misdannelser som årsag til abort, kan Videncentret for Landbrug, Kvæg kontaktes med henblik på nærmere diagnostik se 31

33 Diagnostik af andre årsager til abort Diagnostik af andre årsager til abort kræver ofte et specialkendskab til reproduktionspatologi, men de tidligere omtalte kriterier, specielt tilstedeværelse af læsioner i sammenhæng med agenspåvisning, er generelt gældende og kan appliceres på langt de fleste infektioner. Indsendelse af prøvemateriale Diagnostik af abortårsager kræver som hovedregel indsendelse af materiale til undersøgelse. Rådgiver og ejer skal i samråd afklare hvilket niveau af viden, man ønsker. Vil ejeren have en sikker ætiologisk diagnose (årsag) for den aktuelle abort, have afklaret en specifik mistanke eller have et indicium for besætningsproblemet? Som nævnt i kapitel 2 er tilgangen forskellig. Indiciums-strategien Såfremt ejeren blot er tilfreds med et indicium af årsagen og måske skabe en platform for efterfølgende at iværksætte mere omkostningstunge undersøgelser, så kan der tages udgangspunkt i besætningen og kendskab til de mikroorganismer, der hyppigst giver abortproblemer her i landet. Strategien kan indeholde: Hvordan er udviklingen i tankmælkstiteren for BVD over de sidste måneder? Kender ejeren status for N. caninum i besætningen grundet tidligere undersøgelser? Ellers kan indsendelse af blodprøver fra eksempelvis 3 køer, som har aborteret, til undersøgelse antistoffer mod N. caninum, give en indikation om problemet skal søges der. Hvis de alle er seronegative, er neosporose næppe årsagen. Hvis de er positive kan neosporose være årsagen. Kender ejer status for Q feber? Såfremt dette ikke er tilfældet eller prøveresultatet er gammelt, indsendes tankmælksprøve til analyse for antistoffer. Selvom der ikke er en fuldstændig sikker sammenhæng mellem antistofniveauet i tankmælken og risikoen for at have et abortproblem, så vil en lav antistoftiter alt andet lige indikere, at Q feber ikke er problemet, mens en høj titer indikerer det modsatte. Taget i betragtning, at specifik forebyggelse af abort er vanskeligt, kan ovenstående vise sig at være en udmærket strategi i mange besætninger om ikke andet så for at skabe et grundlag for at drøfte yderligere initiativer. Fokuseret laboratoriediagnostik Ved fokuseret laboratoriediagnostik målrettes diagnostikken mod de mikroorganismer, der her i landet for nuværende vides eller formodes at kunne forårsage abortproblemer. Dette betyder, at der er en høj diagnostisk sikkerhed med hensyn til disse infektioner, mens den diagnostiske sikkerhed for årsager til sporadisk abort, ofte opportunistiske patogener er lavere, typisk i form af, at årsagen kan fastslås til en bakteriel- eller svampebetinget abort uden en nærmere identifikation af agens. Fokuseret laboratoriediagnostik har siden 1. januar 2010 været udbudt af DTU-Veterinærinstituttet. Vævsprøver indsendes i formalin og skal omfatte dele af placenta (kotelydon), hjerne, lunge, hjerte og lever. Histologisk undersøgelse af formalinfikseret væv fra disse organer muliggør med anvendelse af histokemiske farvemetoder (eksempelvis hæmatoxylin og eosin (HE) farvede vævssnit) diagnostik af protozo-, bakterie- og svampe-betinget abort. Kombineret med metoder til specifik påvisning af mikroorganismer i vævssnit, kan undersøgelser for specifikke patogener som for eksempel Coxiella burnetii (Q feber) foretages. Fokuseret laboratoriediagnostik kan opfylde de forventninger, som de fleste rådgivere og ejere har til laboratorieundersøgelser, og som er nødvendige for at belyse et abortproblem. Påvisning af infektioner, der giver anledning til sporadisk abort, er interessante men for rådgiver og ejer oftest uden betydning. Som ved anden abortdiagnostik skal de nødvendige væv indsendes, da infektion med visse patogener 32

34 ellers kan overses. Man skal som rådgiver være opmærksom på at det indsendte foster ikke nødvendigvis repræsenterer besætningsproblemet, hvorfor man allerede fra starten skal drøfte muligheden for at indsende eksempelvis 3 fostre til undersøgelse, således at der skabes et mere solidt fundament at vurdere problemet på. Dette gør sig også gældende i situationer, hvor der eksempelvis påvises neosporose i første indsendelse, da denne tilstand kan give sporadisk abort. Indsendelse foretages i henhold til retningslinjerne for DTU-Veterinærinstituttet. Udvidet laboratoriediagnostik Udvidet laboratoriediagnostik udbydes for tiden (februar 2010) ikke rutinemæssigt her i landet. Udvidet laboratoriediagnostik omfatter en række brede undersøgelsesmetoder, typisk bakteriologi og histologi på flere væv, serologisk undersøgelse af foster og moderdyr samt mulighed for virologisk undersøgelse. Udvidet laboratoriediagnostik kan typisk igangsættes såfremt fokuseret laboratorieundersøgelse af flere aborter i en besætning ikke har medført en afklaring af abortårsagen. Udvidet laboratoriediagnostik forudsætter at hele fosteret, efterbyrden og blodprøver af moderdyret indsendes samt at der indsendes flere aborter, således at der opnås et helhedsbillede. Mumificerede fostre Undersøgelse af mumificerede fostre udgør en speciel problemstilling. Dette skyldes den udtalte vævsnedbrydning, der i markant grad ændrer vævenes mikroskopiske udseende (morfologi). Som hovedregel bør indsendelse af mumificerede fostre undlades, da en abortårsag kun sjælden påvises. En lang række infektiøse såvel som ikke-infektiøse påvirkninger kan medføre, at fosteret dør og mumificeres. En undtagelse er dog vævsnedbrydende bakterier. Graden af mumificering og dermed nedbrydning af organerne varierer. Hvis en besætning har problemer med mumificerede fostre, kan man om nødvendigt indsende små mumificerede fostre, hvor vævsmorfologien godt nok kan være forringet, men dog analyserbar. Samtidig bør man foretage serologisk undersøgelse af dyr, som har aborteret, for eksempelvis antistof mod N. caninum. Macererede fostre I macererede fostre er bløddelene nedbrudt og børen indeholder typisk en bakteriel blandingsflora. Som udgangspunkt giver det ikke mening at indsende materiale til undersøgelse. Såfremt maceration af fostre skulle være et besætningsproblem, er en strategi at identificere dyr med døde fostre på et tidligt tidspunkt og udtage disse til undersøgelse, eventuelt ved slagtning af moderdyret. Analyse af foder og vand Der vil somme tider foreligge en analyse af grovfoderets ernæringsmæssige kvalitet. Er der mistanke til foderets kvalitet ud fra syn og lugt, bør der foretages en kvalitetsanalyse af foderet. Undertiden vil et indkøbt fodermiddel komme under mistanke som årsag til et abortproblem. Når dette er tilfældet, bør der straks rettes henvendelse til leverandøren. Desuden bør rådgiveren sørge for, at der bliver udtaget prøve af det pågældende fodermiddel på reglementeret vis. Det er vigtigt, at køber og sælger er indforstået med prøveudtagningen. 33

35 7. Anvendelse af diagnostiske tests En laboratoriemetode er et hjælpemiddel til at stille en korrekt diagnose og hermed belyse den sande sygdomsstatus. Det kræver imidlertid et kendskab til testens sensitivitet, specificitet samt prædiktive værdier. Disse parametre kan defineres ud fra følgende skema, hvor a angiver antallet af testpositive dyr, der reelt er syge, b antallet af falsk testpositive dyr, c antallet af falsk testnegative dyr, og d angiver antallet af sandt negative dyr: Sande sygdomsstatus/infektionsstatus Total Syg Rask Test positive Test negative a c b d a+b c+d Total a+c b+d a+b+c+d Sensitivitet = a/(a+c) Specificitet = d/(b+d) Prædiktiv værdi af positiv test = a/(a+b) Prædiktiv værdi af negativ test =d/(c+d) Sensitiviteten er evnen til at påvise syge dyr og defineres som proportionen af syge dyr, der er testpositive. Specificiteten er evnen til at påvise ikke-syge dyr og defineres som proportionen af ikke-syge dyr, der er testnegative. Den prædiktive værdi af en positiv test angiver sandsynligheden for, at et testpositivt dyr rent faktisk har den pågældende sygdom og defineres som proportionen af syge dyr blandt de testpositive. Den prædiktive værdi af en negativ test angiver sandsynligheden for, at et testnegativt dyr ikke har den pågældende sygdom. I de fleste situationer er det vanskeligt at opstille eksakte værdier for en testmetodes sensitivitet, specificitet og prædiktive værdier. Ofte mangler man således helt klare definitioner af den sande sygdomsstatus og er nødt til at vurdere testen i forhold til andre anvendte tests. Endvidere kan man i visse situationer ikke være sikker på, at påvisning af en mulig ætiologisk faktor ikke blot er et tilfældigt fund, hvor den virkelige abortårsag skal søges andetsteds. Den ideelle laboratoriemetode vil naturligvis have en sensitivitet, specificitet samt prædiktiv værdi på hver 1 (også angivet som 100 %). Dette vil dog meget sjældent være tilfældet. Især ved laboratoriediagnostik af aborter er der problemer med en lav sensitivitet. Ved laboratorieundersøgelser af aborter påvises der generelt mulige årsagsfaktorer i ca. 45 % af tilfældene. Blandt disse mulige ætiologiske faktorer drejer det sig næsten udelukkende om infektiøse årsager. Denne lave opklaringsprocent kan til dels skyldes, at vi stadig har et mangelfuldt kendskab til de mulige årsager til abort. Men den lave opklaringsprocent kan også skyldes, at en eventuel infektiøs årsag ikke påvises ved laboratorieundersøgelsen. Manglende påvisning af infektiøs årsag ved laboratorieundersøgelsen kan enten skyldes, at selve laboratorieteknikken er mangelfuld med henblik på påvisning af det infektiøse agens, eller at det infektiøse agens ikke har etableret sig i fosteret, selv om det er årsag til aborten. Sidstnævnte forhold kan illustreres ved forholdene omkring infektion med BVD-virus. BVDassocierede aborter kan typisk inddeles i to grupper ud fra abortens indtræden i forhold til smittetidspunktet. Tidlige aborter indtræder få uger efter infektion. Sådanne aborter kan indtræde som følge af en 34

36 placentitis, uden at virus har etableret sig i fostret. Undersøgelser af sådanne aborter er derfor oftest virusnegative, da den virologiske undersøgelse laves på væv fra selve fosteret (f.eks. hjerne, lunge og milt). Sene aborter indtræder flere måneder efter smittetidspunktet og består ofte af abort af persistent inficerede (PI) fostre. De sene aborter vil derfor ofte være viruspositive. Der kan derfor være biologiske omstændigheder, som betyder, at selv om man har en effektiv laboratoriemetode til påvisning af tilstedeværelse eller fravær af virus, så vil tolkning af laboratoriefundet være vanskelig. Problemerne omkring tolkning kan illustreres ved efterfølgende tænkte eksempel: Lad os antage at kun 25 % af de BVD-associerede aborter vil være viruspositive ved en laboratorieundersøgelse, fordi virus kun i visse tilfælde etablerer sig i fostret. Lad os endvidere antage at testen, som sådan er meget effektiv til at påvise tilstedeværelse eller fravær af virus, således at det vil være meget usandsynligt, at der påvises virus hos et ikke inficeret tilfælde, for eksempel et ud af tilfælde. Lad os endelig antage at BVD er årsag til 10 % af indtrufne aborter i en given population. Disse forudsætninger vil give følgende fordeling ved undersøgelse af kastninger: BVD-associerede aborter Ikke BVD-associerede aborter Total Test positive Test negative Total Sensitivitet = a/(a+c) = 25/100 = 0,25 Specificitet = d/(b+d) = 0.99 = 899/900 = 0,99 Prædiktiv værdi af positiv test = a/(a+b) = 25/26 = 0,96 Prædiktiv værdi af negativ test = d/(c+d) = 899/974 = 0,92 Den lave sensitivitet betyder, at en enkelt abortundersøgelse, som er virusnegativ, ikke kan tillægges megen værdi. En abort, som er viruspositiv, kan derimod tillægges stor betydning, på grund af den høje prædiktive værdi af positiv test. Ved en infektion som BVD er det derfor vigtigt, at der undersøges flere aborter med henblik på at øge sandsynligheden for at få besætningsdiagnosen. Alle fostre undersøges desuden for antistoffer, idet nogle af de virusnegative fostre vil være antistofpositive. Herved øges sandsynligheden for at kunne stille en besætningsdiagnose. Abortundersøgelserne suppleres ligeledes med serologisk undersøgelse af moderen og eventuelt andre dyr med henblik på påvisning af titerstigning. Endelig kan man sandsynliggøre aktiv BVD-smitte i besætningen, såfremt der er nylig stigning i BVDantistofreaktion i tankmælk, eller hvis der blandt ungdyr over 8 måneder findes mange antistofpositive. Det er således vigtigt, at man ikke vurderer det enkelte aborttilfælde isoleret, men kombinerer det med øvrige undersøgelser i besætningen. 35

37 8. Abortfremkaldende årsager Der er på verdensplan beskrevet et betydeligt antal abortfremkaldende årsager af såvel infektiøs som ikke-infektiøs karakter. Derfor bliver der i denne manual kun fokuseret på de abortårsager, som kendes fra Danmark. Som det fremgår af nedenstående, manifesterer de forskellige hovedtyper af infektioner (virale, bakterielle, svampebetingede og parasitære) sig ved primære læsioner i forskellige organer og væv, hvorfor en generel undersøgelse af aborter skal omfatte såvel efterbyrd som flere fosterorganer. Påvisning af et kendt abortsmitstof i et foster eller efterbyrd alene kan ikke anvendes til at konkludere, at aborten var forårsaget af denne organisme. Visse smitstoffer, som for eksempel BVD-virus er forekommet så vidt udbredt i kvægbestanden, at nogle fostre, der blev aborteret af andre årsager, tilfældigvis også var inficeret med BVD-virus. Det samme gør sig gældende ved antistofundersøgelser på fostre, hvor en positiv titer godt nok viser, at fosteret har været eksponeret, men ikke at infektionen har forårsaget aborten. Endvidere kan isolation af sygdomsfremkaldende bakterier og svampe fra efterbyrd og fostervæv skyldes forurening fra fødselsveje eller staldmiljø. Derfor må fund af sådanne organismer sammenholdes med forekomst af læsioner svarende til infektionen i de pågældende væv. Begrebet diagnostisk sikkerhed, som gælder denne problematik, er beskrevet i kapitel 6. Infektiøst betinget abort Infektion af fosteret med bakterier og svampe Bakterielle fosterinfektioner og sygdom fremkaldt ved infektion med svampe (mykoser) forekommer i de fleste tilfælde sporadisk, det vil sige spredt uden indbyrdes sammenhæng. Hyppigst isoleres Arcanobacterium pyogenes, Bacillus licheniformis og Aspergillus sp., mens for eksempel Listeria monocytogenes, Salmonella sp. og Staphyloccus sp. isoleres sjældnere. Coxiella burnetii, som forekommer vidt udbredt, er også en kendt abortårsag her i landet. Hidtidige undersøgelser tyder på, at denne bakterie, der forårsager sygdommen Q feber, i de fleste tilfælde giver anledning til sporadisk abort hos kvæg. Indgangsporten for disse infektioner er ikke kendt, men mikroorganismerne formodes at blive transporteret med blodet til børen fra et infektionsfokus andetsteds. Hvilke faktorer, der disponerer for en infektion, kendes ikke, men gennemvoksning af formaveepitel beskadiget af acidose eller fremmedlegemer er en mulighed for nogle af patogenernes vedkommende. Da de fleste af ovennævnte mikroorganismer er naturligt til stede i drægtige køers miljø, må der eksistere prædisponerende faktorer, og spredte tilfælde af bakterielle og mykotiske aborter må derfor anses for at være et sygdomskompleks. Forebyggelse er vanskelig og må tage udgangspunkt i en generel reduktion af køernes belastning. I nogle tilfælde er der hyppig forekomst af bakterielle eller mykotiske aborter i en besætning. I sådanne tilfælde er det muligt, at køerne er udsat for et højt smittepres som følge af store mængder af de pågældede smitstoffer i fodermidler. Således er L. monocytogenes i ensilage af dårlig kvalitet og svampesporer i muggent hø og halm sat i forbindelse med hyppig optræden af aborter. C. burnetii adskiller sig fra de øvrige patogener, da denne bakterie synes at opholde sig latent i placenta. En del køer vil således i forbindelse med kælvning udskille bakterien uden at dette tilsyneladende er forbundet med sygdom hos hverken kalv eller ko. Efterbyrden fremstår normal i disse tilfælde. Undertiden kan infektionen tilsyneladende aktiveres under drægtigheden, hvorved der udvikles en betændelsesreaktion i placenta og fosteret kan blive aborteret. Undersøgelse af efterbyrden er essentiel ved mistanke om bakteriel eller mykotisk abort, da specielt læsioner, men også smitstoffet ofte er begrænset hertil. I efterbyrden findes ved mikroskopisk undersøgelse pusholdig og ofte også nekrotiserende betændelsestilstand, hvor sidstnævnte er karakteriseret ved vævsdød. Ofte kan smitstoffet ses i relation til læsionen. I nogle tilfælde sker der en spredning fra placentaen til fostervæsken. Der er normalt adgang fra 36

38 fostervæsken (amnionsvæsken) til fosterets luft- og spiserør. Bakterier optages gennem disse, resulterende i betændelsesreaktion i fosterets lunger og spredning af bakterier til fosterets mave-tarmkanal. I sjældnere tilfælde udvikles en generaliseret infektion, eventuelt efter indvækst i blodkar i den føtale del af placentaen, resulterende i læsioner i flere organer. Ved mykotisk infektion kan der via fostervæsken etableres en svampeinfektion i huden (dermatomykose). Parasitære fosterinfektioner Neospora caninum er en encellet parasit (protozo) tilhørende gruppen af vævscystedannende coccidier. (Sygdomsmæssigt har infektionen intet at gøre med tarmcoccidiose). Infektion af fosteret sker via placentaen fra moderen, der må forventes at være skjult smittebærer. Infektion af fosteret kan resultere i en af 3 hændelser hvor hændelserne 1 og 2 er de hyppigste.: 1) infektion af fosteret, der forbliver levedygtigt, fødes til normal termin og viderebringer smitten, når det selv bliver drægtigt, 2) abort 3) fødsel af en inficeret kalv med rygmarvsmisdannelse eller aktiv betændelsesreaktion i centralnervesystemet, resulterende i lammelse hos den nyfødte kalv. Ved abort findes der forholdsvis karakteristiske histopatologiske forandringer i fosteret bestående af multifokal non-suppurativ inflammation, specielt i hjerte og hjerne. Ved påvisning af sådanne forandringer kan parasitten eventuelt erkendes i vævet ved en immunhistokemisk undersøgelse. Da parasitten i nogle tilfælde kun er til stede i et meget lille antal, kan det være særdeles vanskeligt at påvise denne. Et negativt resultat af den immunhistokemiske undersøgelse udelukker således ikke, at en abort skyldes infektion med N. caninum. Som alternativ til den histologiske undersøgelse anvendes serologisk undersøgelse af væske fra fosterets brysthule og serum fra moderen for antistof mod N. caninum. Fund af antistof i brysthulevæske kan tolkes som, at fosteret har været inficeret med N. caninum, men ikke nødvendigvis aborteret af denne årsag, mens fund af antistof i serum fra moderen betyder, at koen og sandsynligvis også kalven har været inficeret. Manglende påvisning af antistof i brysthulevæske eller serum betyder ikke, at det pågældende dyr ikke kan være inficeret med N. caninum, da antistofmængden varierer med fosterets alder og infektionstidspunkt. Virale fosterinfektioner BVD-virus har været en af de hyppigst diagnosticerede abortårsager hos kvæg i Danmark. Abort forekommer oftest fra 3 uger til måneder efter subklinisk eller klinisk sygdom. Især noncytopatogene biotyper af virus kan inficere kvægfostre og beskadige disse, mens infektion med cytopatogene biotyper er sjældent. At virus er cytopatogent betyder, at virus forårsager skader på celler ved dyrkning i cellekultur. Et noncytopatogent virus forårsager ikke celleskader i cellekultur, men kan godt gøre det i et foster. Virus kan inficere fostre på alle alderstrin. Ved infektion af fostre yngre end en måned kan der forekomme fosterdød, og fosteret resorberes af slimhinden. Hos 3 til 5-6 måneder gamle fostre kan udvikles misdannelser af centralnervesystemet (blandt andet underudvikling af lillehjernen (cerebellar hypoplasi)), svind af øjets nethinde (retinaatrofi), væksthæmning, mangelfuld hårvækst og fosterdød resulterende i abort, eventuelt mumifikation. Hos fostre ældre end 6 måneder kan infektionen manifestere sig alene ved abort. Foruden abort kan der ved fosterinfektion blandt andet forekomme for tidlig fødsel og fødsel af svage kalve. Aborterede fostre kan være friske, autolyserede eller mumificerede, og bortset fra misdannelser er der ingen væsentlige obduktionsfund. Ved histologi ses der læsioner i en række væv, herunder inflammation og vævsdød i øjne og hjerne. Diagnostik af BVD-virus-relaterede aborter baseres primært på viruspåvisning i hjerne, lunge og milt og antistof påvisning i væske fra brysthulen. Fostre, der inficeres inden 4. drægtighedsmåned, udvikler immuntolerance, hvorfor virus ikke elimineres. Hos ældre fostre elimineres virus af fosterets immunsystem, eventuelt efter at virus har beskadiget de føtale væv, og der udvikles antistoffer. Disse kan påvises i 37

39 pleuravæsken, hvis fosteret først aborteres efter nogle uger. Ikke-infektiøst betinget abort I et betydeligt antal tilfælde påvises der ingen sandsynlige årsager til aborten ved de diagnostiske undersøgelser af aborterede kvægfostre. Dette forhold er ens for alle diagnostiske laboratorier. Der er således grund til at tro, at en række abortårsager ikke kan påvises ved de alment anvendte undersøgelsesmetoder. Årsagen kan være, at det abortfremkaldende agens kun påvirker koen eller ikke efterlader erkendelige forandringer i fosteret. Endelig kan agens have påvirket drægtigheden, længe før aborten indtræder, og ikke længere være til stede i en påviselig form. Hertil kommer, at nogle årsager til abort er ukendte, eller at der ikke findes laboratoriemæssige metoder til påvisningen. Ikke-infektiøst betinget abort er især rapporteret fra lande, hvor kvæg har mulighed for i større omfang at æde planter, som indeholder abortfremkaldende stoffer. Den væsentligste af disse er gul pinje, hvis nåle indeholder sådanne substanser. Indtagelse af disse nåle er en betydelig årsag til abort i dele af USA og Canada. Toksinet inducerer tilbagedannelse af det gule legeme i ovarierne. Kromosomfejl, misdannelser og arvelige sygdomme kan være årsag til sporadisk forekommende abort. Kromosomfejl og arvelige sygdomme er generelt vanskelige at påvise, da de ofte forårsager tidlig fosterdød. Blandt kromosomfejlene er translokation 1/29 den bedst kendte. Den kan i nogle kvægbestande have stor udbredelse som følge af defektens arvelighed. Blandt de arvelige sygdomme kan nævnes Complex Vertebral Malformation (CVM), brachyspina syndromet og mangel på enzymet uridin monofosfat syntase (DUMPS) hos Holstein kvæg. De to første er arvelige rygsøjlemisdannelser, der i betydeligt omfang giver anledning til tidlig fosterdød og abort. Mange misdannelser, arvelige sygdomme og defekter vil i øvrigt først være dødelige i kalvens første levedøgn, hvor de ydre påvirkninger og kravene til kalvens organfunktioner er betydeligt større end i fosterstadiet. Mangelsygdomme, herunder selen-/vitamin-e-mangel nævnes ofte i forbindelse med omløbning, fosterdød og perinatal dødelighed. Hos kvæg er der imidlertid ikke videnskabelig dokumentation for, at omløbning, fosterdød og perinatal dødelighed som følge af mangelsygdomme forekommer under normale produktionsforhold. Det kan dog ikke udelukkes, at næringsstoffer indgår i et kompleks af additive faktorer, der kan udløse et reproduktionsproblem, hvis summen af de suboptimale faktorer overskrider en tærskelværdi. 38

40 9. Økonomiske konsekvenser ved drægtighedstab Baggrund Værdien af en drægtighed varierer betydeligt mellem individuelle køer afhængig af bl.a. koens egen ydeevne, besætningens ydeevne, laktationsnummer, laktationsstadie, drægtighedsstadie, priser og avlsog udskiftningsmæssige beslutninger. Som en følge heraf, er de økonomiske tab ved drægtighedstab vanskelige at gøre op. En klassisk og ofte anvendt metode er at beregne omkostningerne ved abort på individniveau og derefter multiplicere med antallet af aborter i besætningen. Metoden forudsætter imidlertid, at indtjeningen fra de enkelte køer i besætningen er uafhængige af hinanden. Det vil sige, at en abort reducerer indtjeningen fra individet, men den påvirker ikke indtjeningen fra de øvrige køer i besætningen. I praksis holder forudsætningen ikke, fordi en ko, som aborterer ofte vil blive sat ud (slagtet). Derfor er det nødvendigt at omprioritere i rækkefølgen af køer, der skal slagtes, således at en potentiel slagteko bibeholdes i besætningen, mens koen, som aborterede, slagtes før forventet. Derfor bør omkostningerne ved abort beregnes på besætningsniveau og ikke på individniveau. Siden den første version af Abortmanualen i 1998 er der gennemført en række udenlandske undersøgelser med henblik på at kvantificere den økonomiske effekt af abort. I det efterfølgende benyttes blandt andet nogle af disse resultater til at belyse den økonomiske værdi af drægtighed og tab af drægtighed. Økonomiske konsekvenser på besætningsniveau Forekomst af abort øger risikoen for tidlig udsætning en risiko som øges med stigende drægtighedsstadie på tidspunktet for abort. Såfremt koen bliver i besætningen efter en abort, vil det typisk resultere i en stigning i: antallet af tomdage (længere kælvningsinterval) for den pågældende ko, som blandt andet dækker over omkostninger til afskrivning og forrentning af staldplads, foder og udfodring dyrlægeomkostninger avlsomkostninger I en meta-analyse af Fourichon et al. (2000) blev 70 artikler fra perioden 1987 til 1999 gennemgået for at rangere effekten af en række sygdomme på reproduktionen. Fourichon et al., fandt, at forekomst af abort forlængede tomperioden med 70 til 80 dage. Stigningen i kælvningsintervallet vil afhænge af aborttidspunktet (dage fra den drægtighedsgivende inseminering) og perioden fra aborttidspunktet til 1. inseminering efter aborten. Aborter medfører et fald i mælkeydelsen pr. årsko, som en indirekte konsekvens af et længere kælvningsinterval eller tidligere udsætning. Under et kvotesystem betyder dette, at besætningen skal have flere køer for at opfylde kvoten. En udvidelse af besætningsstørrelsen øger kapacitetsomkostningerne. Derimod vil den lavere mælkeydelse pr. årsko medføre lidt lavere foderomkostninger. Effekten af abort på mælkeydelsen på besætningsniveau afhænger af antallet af aborter, de respektive køers laktationsnummer og -stadie samt af de beslutninger, der træffes vedrørende udsætning. Endelig vil et længere kælvningsinterval betyde, at andelen af potentielle kviekalve falder, da der over en given tid vil fødes færre kalve. Dette kan få betydning for besætningens udskiftningsstrategi. De Vries (2006) benyttede en model bestående af 3 moduler til at beregne den økonomiske værdi af en drægtighed/tab af drægtighed for undergrupper af køer og på besætningsniveau. De tre moduler bestod af et bio-økonomisk modul til at beregne koens ydeevne og priser, et optimeringsmodul til beslutninger om reproduktion og udskiftning på individ-niveau og et modul til at beregne samlede resultater på besætningsniveau. Følgende sammenhænge for tab af drægtighed blev fundet: 39

41 Omkostninger ved et drægtighedstab steg med stigende laktationsstadie Omkostninger ved et drægtighedstab steg med stigende drægtighedsstadie Omkostningerne var typisk højere for de højtydende køer med mindre tabet af drægtighed fandt sted tidligt i den første laktation Sammenlignet med ældre køer havde 1. kalvskøer lavere omkostninger forbundet med drægtighedstab i tidlig laktation og højere omkostninger forbundet med drægtighedstab i sen laktation. De Vries (2006) fandt, at de faktorer, der havde størst betydning for værdien af en drægtighed, var laktationskurvens persistens, pris på kælvekvier og sandsynlighed for drægtighed. En større værdi af en ny drægtighed var altid forbundet med større omkostninger ved drægtighedstab. I nedenstående tabel ses omkostningerne pr. ko ved tab af drægtighed, når mælkeydelsen, laktationsnummer og antal dage fra kælvning til drægtighed varieres. Beregningerne er foretaget under gældende prisforhold i USA i 2005, og tabellen er inddraget her, for at give et billede af faktorernes påvirkning. Man skal således ikke lægge vægt på de faktiske tal, men fokusere på sammenhænge mellem relativ mælkeydelse, laktationsnummer, aborttidspunkt og omkostninger. Tabel 9.1 Omkostninger pr. ko ($) ved drægtighedstab efter 1, 4 og 7 måneders drægtighed ved relativ mælkeydelse, laktationsnummer og dage fra kælvning til drægtighed. Kilde: De Vries, 2006 Relativ mælkeydelse Laktationsnummer 61 dage fra kælvning til drægtighedsgivende ins. 243 dage fra kælvning til drægtighedsgivende ins. Drægtighedsmåned Drægtighedsmåned Relativ til gennemsnitlige laktationskurver ved mælkeydelse på kg pr. ko pr. år På baggrund af tabellen er det tydeligt, at omkostningerne ved tab af drægtighed og dermed prisen på en tomdag varierer betydeligt. I et review af den økonomiske betydning af en ekstra dags kælvningsinterval fandt Plaizier et al. (1997) estimater mellem 1,75 og 15,5 kr. pr. årsko og beregnede selv værdien til 20,2 kr. I flere studier fandt man, at værdien steg med stigende kælvningsinterval. Med en simuleringsmodel til beslutningsstøtte i besætninger vedrørende reproduktion og udskiftning beregnede Groenendaal et al. (2005) et tab på 0 til 18 kr. pr. ekstra tomdag. Især fire faktorer havde betydningen for tabet pr. tomdag: 1) om der er kælvekvier til rådighed, 2) koens laktationsnummer, 3) ydelsesniveauet for både den enkelte ko og besætningens øvrige køer 4) koens reproduktionseffektivitet. Meadows et al. (2005) beregnede tabet af en ekstra tomdag udover 160 tomdage til en værdi på 8,20 kr. pr. årsko. Ved at hæve prisen på foder og mælk med 20 % steg værdien til 9,2 kr., mens en reduktion af prisen på foder og mælk med 20 % fik værdien til at falde til 7,4 kr. Meadows et al. (2005) fandt også en ikke lineær sammenhæng mellem antal tomdage i besætningen og en stigende værdi af en ekstra tomdag. 40

42 Indirekte beregning af økonomisk konsekvens Ud over et forlænget kælvningsinterval vil antallet af aborter i en given besætning også påvirke insemineringsprocenten. Aborter er som tidligere omtalt drægtighedstab, som optræder i perioden dage efter den drægtighedsgivende inseminering. Insemineringsprocenten på Nøgletals- og Reproduktionsudskrifterne i Dyreregistrering beregnes på følgende måde: Insemineringsprocent = Insemineringer Cyklusdage/21 x 100 Cyklusdage tælles som antal dage fra besætningens opnået start inseminering til drægtighed, ønskes udsat (kode 60) eller afgang. Start inseminering er det tidspunkt efter kælvning, hvor 10 % af køerne i besætningen er blevet insemineret. Figur 9.1 viser et eksempel på, hvorledes aborter påvirker insemineringsprocenten, hvis denne falder i perioden dage efter den drægtighedsgivende inseminering. Figur 9.1 Eksempel på hændelser forud for og efter en abort 196 dage efter kælvning (d.e.k.). Koen insemineres 4 gange (dag 42, 63, 105 og 147 efter kælvning). Den erklæres drægtig efter sidste inseminering. Koen aborterer 196 dage efter kælvning (drægtighedsdag 49). Første inseminering efter aborten er på dag 231 efter kælvning. Insemineringsprocenten frem til den første drægtighedsgivende inseminering (147 dage efter kælvning) er 80 %*, mens insemineringsprocenten kun er 55 %** frem til den anden drægtighedsgivende inseminering. *Insemineringsprocent = 4 ( ) / 21 x 100 = 80 % ** Insemineringsprocent = 6 x 100 = 55 % (273 42) / 21 Reduktionen i insemineringsprocenten afhænger af, hvornår aborten optræder i forhold til den drægtighedsgivende inseminering ( a i figur 9.1) og af perioden fra en abort til den første inseminering efter aborten ( b i figur 9.1). En lav insemineringsprocent kan således skyldes mange aborter. De økonomiske konsekvenser ved abort blev i første udgave af Abortmanualen i 1998 beregnet indirekte via resultater for forringet insemineringsprocent. Udskiftningsprocenten stiger med faldende insemineringsprocent, fordi færre køer når at blive drægtige i løbet af insemineringsperioden. Hvis udskiftningsprocenten skal forblive uændret, er kvægbrugeren nødt til at øge insemineringsperioden. Således simulerede Jensen et al. (1998) under danske forhold de tekniske og økonomiske konsekvenser af at reducere insemineringsprocenten fra 50 % til 35 %, dels ved at holde insemineringsperioden uændret og dels ved at holde udskiftningsprocenten uændret (figur 9.2). Sidstnævnte er opnået ved at forlænge insemineringsperioden. 41

43 Kr Insemineringsprocent Figur 9.2 Dækningsbidraget pr. årsko ved at sænke insemineringsprocenten fra 50 % til 35 %, når insemineringsperiodens længde holdes uændret (mørke søjler) og når udskiftningsprocenten holdes uændret (lyse søjler). Kilde: Jensen et al., 1998 Det ses af figur 9.2 at dækningsbidraget pr. årsko falder med 100 til 150 kr., når insemineringsprocenten falder med 5 %. Af figuren fremgår også, at kvægbrugeren kan begrænse det økonomiske tab ved faldende insemineringsprocent ved at forlænge insemineringsperioden og dermed fastholde udskiftningsprocenten (lyse søjler). Tilsvarende viser beregninger fra 2009, at dækningsbidraget pr. årsko falder med 100 til 150 kr., når insemineringsprocenten falder med 5 % i intervallet fra 50 til 30 i insemineringsprocent (figur 9.3). Disse beregninger blev gennemført med udgangspunkt i en modelbesætning på 190 årskøer og en ydelse på kg energikorrigeret mælk (EKM). Modelbesætningens drægtighedsprocent ligger på 41 %. Den økonomiske effekt af stigende insemineringsprocent blev undersøgt for modelbesætningen samt ved en drægtighedsprocent på henholdsvis 35 og 60. En fjerdedel af de danske malkekvægbesætninger har en drægtighedsprocent under 35 %, og beregningerne viser, at jo lavere udgangspunktet er, desto større gevinst er der ved at forbedre resultaterne. 42

44 Figur 9.3 Dækningsbidraget ved stigende insemineringsprocent i modelbesætningen (blok 1) samt i besætninger med en drægtighedspct. på 35 (blok 2) og en drægtighedspct. på 60 (blok 3).Kilde: Beregninger foretaget af Østergaard, S. (DJF) i 2009 på baggrund af opgørelse af reproduktions-resultater på Kvægdatabasen foretaget af Sloth, K.H. & Trinderup, M. (AgroTech) og Ancker, S. (Videncentret for Landbrug, Kvæg). Eksempel Det er altså muligt at beregne en tilnærmet økonomisk virkning, idet aborter, som nævnt, påvirker den beregnede insemineringsprocent ved at øge antallet af cyklusdage. Som det fremgår af kapitel 1, defineres tab af drægtighed i perioden fra dag 43 til dag 260 efter insemineringen som en abort. Antages det, at en abortko insemineres senest 42 dage efter aborten og inseminerings- og drægtighedsprocent samt abortrisiko ikke påvirkes, kan en abort maksimalt medføre, at antallet af cyklusdage øges med = 302 dage. Omvendt medfører en abort minimalt, at antallet af cyklusdage øges med = 85 dage. Ved enkeltstående tilfælde af abort i tidlig laktation vil omkostningerne således typisk inkludere et antal tomdage + avlsomkostninger. Nedenfor er givet et eksempel på, hvor meget insemineringsprocenten vil ændre sig som følge af abortforekomst i en given besætning. Insemineringsprocenten reduceres med maksimalt 26,5 %. 43

45 Figur 9.4 Fald i insemineringsprocent som følge af en abortfrekvens på 4, 8, 12 og 16. Udgangspunktet er en insemineringspct. på 50 og gennemsnitligt 2 insemineringer pr. årsko. Antallet af cyklusdage kan beregnes til 84 dage (jvf. formlen i kapitlets første afsnit). Konklusion Omfanget af aborter er opgjort til at ligge i intervallet 2,1 (25 % fraktilen) til 5,4 % (75 % fraktilen), svarende til at hver halvtredsindstyvende til hver attende ko i en besætning har en abort. Dette vil skønsmæssigt reducere insemineringsprocenten med op til 26,5 %. Den økonomiske betydning af en reduktion i insemineringsprocenten viser fortsat, at såfremt den eneste negative virkning af abort i besætningen var et fald i insemineringsprocenten på 5 %, så faldt restbeløbet pr. årsko med godt 100 kr. Derudover viste beregninger, at det økonomiske tab som følge af aborter kan begrænses ved at øge insemineringsperioden. Beregningen af de økonomiske konsekvenser af aborter er vanskelig, fordi aborten ikke kun reducerer indtjeningen fra abortkoen, men også påvirker indtjeningen fra de øvrige køer i besætningen. Omkostningerne som følge af aborter skal derfor beregnes på besætningsniveau. Nyere undersøgelser viser stor variation i omkostningerne ved abort, som især skyldes forskelle i koens relative ydelsesniveau i forhold til besætningens ydelsesniveau, laktations- og drægtighedsstadie samt antallet af dage fra kælvning til drægtighed. Når omkostningsniveauet for abort, som DeVries (2006) fandt, omregnes til danske kroner ses følgende: Ved 61 dage fra kælvning til drægtighedsgivende inseminering, var omkostningsniveauet for abort hos en 1. kalvs ko (henholdsvis 3. kalvs ko), der ydelsesmæssigt svarer til besætningens niveau, på op til kr. (henholdsvis kr.) afhængig af drægtighedsstadie. Ved 241 dage fra kælvning til drægtighedsgivende inseminering var omkostningsniveauet for abort hos en 1. kalvs ko (henholdsvis 3. kalvs ko), der ydelsesmæssigt svarer til besætningens niveau, på op til kr. (henholdsvis kr.) afhængig af drægtighedsstadie. Tab af drægtighed forværres således især hos 1. kalvskøer ved en lang tomperiode. Gennem 15 år har Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet, Aarhus Universitet arbejdet med Sim- Herd-modellerne til simulering af malkekvægsbesætninger. Simuleringsmodeller er specielt relevante, når de tiltag der fokuseres på, påvirker udskiftningen og dermed besætningssammensætningen, hvor det tager flere år, før de langsigtede konsekvenser slår igennem (Østergaard & Sø- 44

46 rensen, 2004). Interessante simuleringer kræver omhu og omtanke. Modellen kører ansvarsfrit selv om der vælges irrelevante værdier for beslutningsvariablerne og resultaterne dermed bliver absurde. Tolkning af resultaterne kræver derfor en betydelig indsigt i de simulerede forudsætninger. Siden 1998, hvor første udgave af Abortmanualen blev udarbejdet, er simuleringsprogrammet Simherd blevet videreudviklet. Som en udløber heraf, er der udviklet en web-baseret version af Simherd, som er blevet tilgængeligt i Dette program indeholder muligheder for at simulere effekten af abort i den enkelte besætning. Referencer De Vries, A Economic value of pregnancy in dairy cattle. J. Dairy Sci. 89: Fourichon, C., H. Seegers & X. Malher Effect of disease on reproduction in the dairy cow: A meta-analysis. Theriogenol. 53: Groenendaal, H., D.T. Galligan & H.A. Mulder An economic spreadsheet model to determine optimal breeding and replacement decisions for dairy cattle. J. Dairy Sci. 87: Jensen, A.M. 1998, Abort hos Kvæg. Manual til brug ved fejlfinding. Rapport. 43 pp. Meadows, C., P.J. Rajala-Schultz & G.S. Frazer A spreadsheet-based model demonstrating the nonuniform economic effects of varying reproductive performance in Ohio herds. J. Dairy Sci. 88: Plaizier, J.C.B., G.J. King, J.C.M. Dekkers & K. Lissemore Estimation of economic values of indices for reproductive performance in dairy herds using computer simulation. J. Dairy Sci. 80: Østergaard, S. & J.T. Sørensen Simulering af en malkekvægbesætning med Simherd III. Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret, LandbrugsInfo, KvægInfo nr

47 10. Forebyggelse af abort Forebyggelse af abort kræver generelt de samme foranstaltninger som ved forebyggelse af andre sygdomme. Forebyggelsen kan opdeles i to hovedområder: 1. Øge dyrenes modstandskraft Det er meget vanskeligt at måle ændringer i dyrenes generelle modstandskraft. Der kan fremkaldes en modstandskraft mod visse sygdomme for eksempel ved vaccination, men dette er ikke aktuelt med de abortfremkaldende mikroorganismer, der forekommer her i landet. Hvad der disponerer for abort, forårsaget af bakterier og svampe, vides ikke. Det er typisk, at disse bakterier og svampe forekommer i enhver kvægbesætning og endda hos de fleste køer uden at give anledning til abort eller anden sygdom. Hvorfor enkelte køer får en decideret infektion med sådanne mikroorganismer og efterfølgende aborterer vides ikke. Specifik forebyggelse er derfor umulig. En generel styrkelse af dyrenes uspecifikke modstandskraft må baseres på formodninger om, at tilstrækkelig næringsstoftilførsel (herunder forsyning med mikromineraler), gode fodemidler, gode staldforhold og lignende øger dyrenes modstandskraft. Dette formodes at have indflydelse på alle typer af sygdomsforekomst og må som sådant være et mål i alle besætninger. 2. Nedsætte smittepresset Da de fleste bakterier og svampe, som forårsager abort, forekommer i alle kvægbesætninger som en naturlig del af miljøet, er det umuligt at fjerne disse totalt. Smittepresset kan derfor være vanskeligt at reducere generelt med enkelte undtagelser. Den væsentligste af disse er fodring med ensilage med et højt indhold af Listeria-bakterier. Såfremt der forekommer flere tilfælde af Listeriaabort, bør ensilagen vurderes, og hvis den findes af ringe kvalitet, om muligt helt eller delvist udelades af foderplanen. Eventuelt kasseres en del af ensilagen. Mens det kan være vanskeligt at reducere smittepresset, er det betydeligt lettere at bryde smitteveje. Der gælder den generelle regel, at efterbyrder (fra både aborter og normale kalve) samt fostre og dødfødte kalve straks bør fjernes fra stalden, således at hverken køer, hunde, katte, ræve, fugle eller andre dyr har mulighed for at æde disse. Hvis fostermaterialet er inficeret, er det smittefarligt enten direkte for andre drægtige køer eller indirekte gennem andre dyrearter. For sygdommen toxoplasmose hos får vides, at katte kan inficeres ved at æde aborterede lam eller efterbyrder. Parasitterne undergår en udvikling i kattens tarm, hvorefter smittefarlige parasitstadier udskilles med kattens gødning. Disse parasitter fremkalder abort, hvis drægtige får æder dem, for eksempel gennem kattefækalier i foderet. Neospora caninum er en parasit, der er nært beslægtet med Toxoplasma, og som fremkalder abort hos kvæg. Der formodes således at være tale om en tilsvarende smittevej som ved toxoplasmose, og det er ved eksperimenter vist, at hunde kan udskille smittefarlige parasitstadier i deres gødning. Foruden at hindre, at dyr æder fostermateriale, bør det tilstræbes, at hunde, katte, ræve og lignende ikke har adgang til kreaturernes foder for at hindre en eventuel smitte. Man forebygger BVD-virus-betinget abort ved at fjerne persistent inficerede dyr (PI-dyr) fra besætningen samt ved at hindre introduktion af smitte i besætningen. 46

48 Ved indkøb af drægtige dyr bør der udvises stor forsigtighed, såfremt disse er BVD antistofpositive. Såfremt der ikke er nøje kendskab til, at de var antistof-positive inden løbning, bør de ikke indsættes i besætningen, da de i givet fald kan være drægtige med en PI-kalv, der spreder smitten straks efter kælvningen. Indkøb af BVD-antistof-negative dyr bør kun ske, såfremt de er undersøgt for forekomst af selve BVD-virus, da der kan være tale om PI-dyr. Det tilrådes at udvise stor forsigtighed ved kontakt mellem besætningens kreaturer og kvæg i andre besætninger, for eksempel kontakt mellem dyr på græs, fejllevering af dyr i forbindelse med transport og lignende. Dyrene bør om muligt isoleres, mens smitterisikoen undersøges. Får og geder kan være inficeret med BVD-virus. Sygdommen betegnes hos disse dyrearter Border Disease. Kontakt til får og geder bør kun ske efter nøjere vurdering af smitterisiko. 47