Indholdsfortegnelse. 2 Resumé 7

Transkript

1 Vordingborg Kommune Rammeindsatsplan for grundvandsbeskyttelse på Møn November 2010 Miljøsekretariatet Vandgruppen

2

3 Rammeindsatsplan for grundvandsbeskyttelse på Møn 1 Indholdsfortegnelse 1 Forord 3 11 Hvad skal en indsatsplan indeholde 4 12 Hvem udarbejder indsatsplanen 5 13 Om indsatsplanen 5 14 Det videre forløb 6 2 Resumé 7 3 Indsatser 9 31 Opsporing og evt sløjfning af ubenyttede boringer og brønde Tilstandsvurdering af vandværksboringer og enkeltindvindere Informationskampagner Prioritering af kortlagte arealer Opsporing af nedsivningsanlæg og spildevandsanlæg Registrering af jordvarmeanlæg Undersøgelse af opfyldte vandhuller og mergelgrave Tilsyn Information af Plantedirektoratet Overvågning Ansvar, tidsplan og omkostninger 18 4 Den udførte kortlægning Gennemførte undersøgelser Indsatsområderne Arealanvendelse 21 5 Kortlægningens resultater Vandindvinding Geologi 24

4 Rammeindsatsplan for grundvandsbeskyttelse på Møn 2 53 Grundvandets kvalitet Områdeudpegninger 43 6 Forureningskilder Fladekilder Punktkilder Linjekilder 52 7 Begreber 53 8 Referencer 55

5 Rammeindsatsplan for grundvandsbeskyttelse på Møn 3 1 Forord Denne indsatsplan for grundvandsbeskyttelse på Møn er udarbejdet af Vordingborg Kommune jf bestemmelserne i vandforsyningsloven /1/ og bekendtgørelse om indsatsplaner /2/ Denne indsatsplan er en overordnet rammeindsatsplan, der omfatter generelle indsatser for grundvandsbeskyttelse på 18 almene vandværker på Møn, se figur 1 Figur 1 Indsatsområder og OSD områder (Områder med Særlige Drikkevandsinteresser) med vandværker Med blåt er vist den tidligere OSD udpegning og med grønt er vist udvidelsen og enkelte steder begrænsningen af OSD områderne

6 Rammeindsatsplan for grundvandsbeskyttelse på Møn 4 Der er desuden udarbejdet fem delindsatsplaner, som beskriver forholdene og angiver mere specifikke indsatser omkring hver gruppe af vandværker inden for de to OSD områder (områder med særlige drikkevandsinteresser) på Møn OSD områder og indsatsområder er sammenfaldende på Møn Tidligere fandtes fem OSD områder på Møn, men i forbindelse med kortlægningen /4/ er de blevet revideret og generelt blevet udvidet til også at omfatte områder med eventuelle fremtidige indvindingsinteresser Indsatsplanens formål er, gennem beskyttende foranstaltninger, at sikre grundvandsressourcens fremtidige anvendelighed som drikkevand Indsatsplanen er udarbejdet på grundlag af den kortlægning, det daværende Storstrøms Amt og det nuværende Miljøcenter Nykøbing F har udført på Møn Udarbejdelsen af indsatsplanerne finansieres af vandværker der indvinder over 6000 m3/år og erhvervsindvindinger med egen vandindvindingstilladelse ved en afgift, som opkræves i henhold til vandforsyningsloven ( 24) og Lov om miljømål ( 35) /5/ Afgiften opkræves af staten Afgiften dækker udgifterne til kortlægning af grundvandsressourcerne og deres beskyttelse, oprettelse og drift af et koordinationsforum, samt den efterfølgende udarbejdelse af indsatsplanerne ( 8 i Lov om miljømål) 11 Hvad skal en indsatsplan indeholde I bekendtgørelse om indsatsplaner /2/ er det angivet, at en indsatsplan mindst skal indeholde: Et resumé af den kortlægning, der lægges til grund for indsatsplanen En angivelse af de områder, hvor en indsats skal gennemføres En angivelse af de foranstaltninger, der skal gennemføres i indsatsområdet, samt retningslinjer for de tilladelser og andre afgørelser, der kan meddeles, og som har betydning for beskyttelsen af vandressourcen En angivelse af i hvilket omfang, der skal gennemføres overvågning, og hvem, der skal gennemføre overvågningen, og En detaljeret opgørelse over behovet for beskyttelse Herudover bør en indsatsplan indeholde en vurdering af de økonomiske udgifter forbundet med indsatsplanen En indsatsplan skal ligeledes indeholde en tidsplan for gennemførelsen af den samlede indsatsplan samt indeholde en angivelse af, hvilken tidligere vedtagen indsatsplan, som i givet fald skal ophæves

7 Rammeindsatsplan for grundvandsbeskyttelse på Møn 5 12 Hvem udarbejder indsatsplanen Storstrøms Amt har stået for den indledende kortlægning i indsatsområdet, men siden 2007 er kortlægning af grundvandsressourcerne og deres beskyttelse udført af staten ved Miljøcenter Nykøbing F Vordingborg Kommune har udarbejdet indsatsplanen i et samarbejde med de 18 vandværker i området og Grundvandsrådet i Vordingborg Kommune Der har i forbindelse med udarbejdelsen af rammeindsatsplanen været afholdt et fællesmøde med deltagelse af alle vandværker og Grundvandsrådet, hvor kortlægningens resultater og forslag til mulige indsatser er fremlagt Efterfølgende er der afholdt møder for hver gruppe af vandværker omfattet af de fem delindsatsplaner, hvor udkast til delindsatsplanerne er blevet fremlagt og diskuteret I delområder, hvor der foreslås iværksat særlige indsatser, er der afholdt møder med de berørte interessenter De indkomne og relevante kommentarer er efterfølgende indarbejdet i planerne 13 Om indsatsplanen Denne indsatsplan er en samlet rammeindsatsplan for hele Møn Rammeindsatsplanen indeholder de generelle indsatser inden for indsatsområderne samt en gennemgang af den udførte kortlægning på Møn Desuden er der indeholdt en tidsplan og angivelse af hvem, der er ansvarlige for indsatsernes gennemførelse Endelig er der udført en overordnet vurdering af udgifterne forbundet med indsatserne I kapitel 3 gennemgås de indsatser, der er generelle for indsatsområderne For følgende grupper af vandværker er der udarbejdet en delindsatsplan: Borre Vandværk, Hjertebjerg Vandværk, Råbylille Vandværk og Bissinge Vandværk Magleby Vandværk, Klintholm Havn Vandværk og Sømarke Vandværk Stege Vandværk, Udby Vandværk, Keldby Vandværk og Ulvshale Vandværk Lendemarke Vandværk, Neble og Omegns Vandværk, Frenderup Vandværk og Gammelsø Vandværk Damme Vandværk, Hårbølle Strand Vandværk og Hårbølle-Vindebæk Vandværk

8 Rammeindsatsplan for grundvandsbeskyttelse på Møn 6 Indsatsområderne og arealanvendelsen er beskrevet i kapitel 4 I kapitel 5 gennemgås resultaterne af den udførte kortlægning med hensyn til bla den naturlige beskyttelse fra lerlag i området, tryk- og strømningsforhold i grundvandsmagasinerne samt de grundvandskvalitetsmæssige forhold De potentielle forureningsrisici er behandlet i kapitel Delindsatsplanerne Delindsatsplanerne indeholder følgende: Gennemgang af indsatser, herunder skema med aftalte indsatser, hvor det angives, hvem der ansvarlig for deres gennemførelse, tidsplan og evt økonomi Forslag til overvågningsprogram, hvor dette er relevant Præsentation af vandværkerne omfattet af indsatsplanen Præsentation af geologi, hydrogeologi, sårbarhed Præsentation af arealanvendelse, forureningskilder og trusler Indholdet af delindsatserne er vandværksspecifikke og præsentationen af geologi, hydrogeologi osv omfatter kun nærområdet til vandværket samt de dele af grundvandsmagasinet, hvorfra vandværkerne indvinder deres vand 14 Det videre forløb Rammeindsatsplanen beskriver som nævnt de overordnede forhold og indsatsmuligheder, mens delindsatsplanerne er område- og vandværkspecifikke i deres opbygning Fælles for planerne er dog, at de senest et år efter kommunalbestyrelsens vedtagelse evalueres i den arbejdsgruppe, kommunen har samlet ved indsatsplanarbejdets begyndelse Det undersøges, om de vedtagne indsatser er gennemført som aftalt, og om der eventuelt kræves nye indsatser for at opretholde den gode beskyttelse af grundvandet

9 Rammeindsatsplan for grundvandsbeskyttelse på Møn 7 2 Resumé Kortlægningen har vist, at den naturlige beskyttelse af grundvandet på Møn generelt er god I visse områder kan der dog være hydraulisk kontakt mellem grundvandsmagasinet (skrivekridt) og overfladen som følge af istektoniske forstyrrelser Grundvandet på Møn er i høj grad påvirket af høje koncentrationer af de naturligt forekommende stoffer ammonium, fluorid, klorid og NVOC, methan og svovlbrinte Men da de forekommer naturligt, falder indsatser til nedbringelse af disse stofkoncentrationer i drikkevandet uden for denne indsatsplans rammer, idet indsatsplanen alene beskriver indsatser i forhold til aktiviteter og påvirkninger fra overfladen Vordingborg Kommune er i gang med at udarbejde en vandforsyningsplan, og i den vil problemstillingen med de naturligt forekommende stoffer blive beskrevet nærmere Grundvandet er langt de fleste steder på Møn upåvirket af de aktiviteter, der foregår på jordoverfladen, men belastning med kvælstof (som omdannes til nitrat) og miljøfremmede stoffer forekommer i begrænset omfang Vordingborg Kommune har derfor, i samarbejde med vandværker og Grundvandsrådet, valgt at begrænse mængden af indsatser i indsatsområderne Vordingborg Kommune vurderer ud fra kortlægningens resultater, at de nedenfor aftalte indsatser vil danne et godt grundlag for den fremtidige grundvandsbeskyttelse i området Indsatserne er følgende: Opsporing, tilstandsvurdering og evt sløjfning af ubenyttede brønde og boringer Tilstandsvurdering af vandværksboringer og enkeltindvindere Informationskampagner Prioritering af kortlagte arealer Opsporing af nedsivningsanlæg og spildevandsanlæg Registrering af jordvarmeanlæg Undersøgelse af opfyldte vandhuller og mergelgrave

10 Rammeindsatsplan for grundvandsbeskyttelse på Møn 8 Information af Plantedirektoratet Tilsyn på virksomheder og landbrug med fokus på håndtering og opbevaring af potentielt forurenende stoffer I de tilfælder der i delindsatsplanerne forekommer indsatser, der er specifikke for det/de vandværker, der er omfattet af planen, vil indsatsen blive beskrevet i delindsatsplanen

11 Rammeindsatsplan for grundvandsbeskyttelse på Møn 9 3 Indsatser Indledningsvis skal det bemærkes, at den naturlige grundvandskvalitet generelt er præget af høje koncentrationer af de naturlige stoffer ammonium, fluorid, klorid og NVOC Der er kun ganske få fund af miljøfremmede stoffer, og grundvandet er derfor stort set upåvirket af aktiviteterne på jordoverfladen Der optræder generelt tykke dæklag af ler, og der er kun konstateret nitrat i ganske få boringer Nitratproblemerne er kun knyttet til Borre Vandværk De naturligt gunstige forhold betyder også, at der kun er begrænset behov for generelle indsatser, der gælder for alle vandværker Indsatserne for vandværkerne målrettes derfor i denne rammeindsatsplan dels mod nærområdet til alle indvindingsboringer (kildepladszonen) og indvindingsoplande og dels mod hele indsatsområdet I delindsatsplanerne vil indsatserne i relationen til det enkelte vandværk fremgå og være beskrevet mere indgående Det skal bemærkes at, der ikke indgår indsatser, som kan mindske problemer med de naturligt forekommende stoffer Det skyldes, at indsatserne for grundvandsbeskyttelsen i en indsatsplan primært skal afhjælpe og forebygge forurening af vandressourcen Det betyder, at indsatserne er rettet mod beskyttelse i forhold til aktiviteter, der foregår på jordoverfladen Problemer med naturligt forekommende stoffer kan ikke løses ad denne vej, men kræver ændringer i indvindingen, eventuelt nye indvindingsboringer/kildepladser eller avanceret vandbehandling Som vil beskrives nærmere i kommunens kommende vandforsyningsplan Det er valgt at fokusere på indsatser, der vurderes realistiske at udføre og færdiggøre inden for en overskuelig fremtid og inden for en økonomisk ramme, der er overkommelig for de berørte parter Dette for at sikre, at indsatsplanen ikke blot bliver en tilkendegivelse af gode hensigter, men består af indsatser, der er realistiske at gennemføre I forbindelse med forslagene til indsatser har det været en del af overvejelserne, at de naturligt forekommende stoffer på nuværende tidspunkt udgør det største grundvandsproblem på Møn, så en stor del af både kommunens og vandværkernes ressourcer er knyttet til dette Indsatserne er:

12 Rammeindsatsplan for grundvandsbeskyttelse på Møn 10 Opsporing, tilstandsvurdering og evt sløjfning af ubenyttede brønde og boringer Tilstandsvurdering af vandværksboringer og enkeltindvindere Informationskampagner Prioritering af kortlagte arealer Opsporing af nedsivningsanlæg og spildevandsanlæg Registrering af jordvarmeanlæg Undersøgelse af opfyldte vandhuller og mergelgrave Tilsyn på virksomheder og landbrug med fokus på håndtering og opbevaring af potentielt forurenende stoffer Information af Plantedirektoratet Nedenfor gennemgås indsatserne og deres funktion i forhold til grundvandsbeskyttelsen Indsatserne er især rettet med kildepladszonen og indvindingsoplandet Kildepladszonen er et område, som ligger inden for 300 m afstand fra indvindingsboringerne Zonen udgør det område, der har størst vigtighed i relation til grundvandsbeskyttelse Indvindingsoplandet udgør det område, hvorfra vand vil strømme til indvindingsboringerne Oplandets størrelse form og udbredelse afhænger af bla geologi, nedbør, indvinding og grundvandets strømningsretning Området har stor vigtighed i relation til grundvandsbeskyttelse 31 Opsporing og evt sløjfning af ubenyttede boringer og brønde En af de vigtigste indsatser i et ellers geologisk velbeskyttet område som Møn er opsporing og sløjfning af ubenyttede brønde og boringer Disse kan virke som lodrette dræn, så forurening fra jordoverfladen i form af pesticider og andre miljøfremmede stoffer uhindret kan sive ned i grundvandsmagasinerne uanset mægtige dæklag, der generelt beskytter magasinet Da brønde og boringer i det åbne land typisk ligger nær eller på gårdspladser, udgør de en særlig trussel, da det ofte er disse steder, der benyttes som vaske- og fyldepladser, hvilket kan have resulteret i forurening med pesticider Der kan også være spild af olie og benzin samt nedsivning af bakterier fra overfladen Sløjfning af boringer og brønde udføres normalt for lodsejers regning, men vandværkerne kan tilbyde at afholde denne udgift Sløjfning af boringer og brønde kan eksempelvis varetages på følgende vis:

13 Rammeindsatsplan for grundvandsbeskyttelse på Møn 11 1 Vandværkerne og Vordingborg Kommune udarbejder i fællesskab et brev, som opfordrer eventuelle brønd- eller boringsejere til at oplyse, om de har en ubenyttet boring eller brønd Der skal forinden foretages en sammenligning med den allerede udførte lokalisering fra 2005 inden breve udsendes, så brevet tilpasses forholdene omkring den enkelte boring/brønd 2 Det lokale vandværk sender brevet ud til relevante ejendomme inden for kildepladszonen og indvindingsoplandet 3 Vandværket modtager oplysninger om ubenyttede boringer og brønde inden for kildepladszonen og indvindingsoplandet Vandværkets øvrige kendskab til boringer og brønde inddrages så vidt muligt 4 Vordingborg Kommune undersøger via boringsdatabasen hvilke ubenyttede boringer, der ligger inden for indvindingsoplandet til kildepladsen 5 Vordingborg Kommune udfører via feltarbejde en tilstands- og risikovurdering af de pågældende brønde og boringer 6 Vandværket og Vordingborg Kommune udarbejder en prioriteret liste over brønde og boringer, som bør sløjfes Vandværket beslutter om de vil og kan sløjfe brønde/boringer efter den prioriterede liste 7 Det lokale vandværk sørger for gennem brøndborer at prioriterede brønde og boringer sløjfes forskriftsmæssigt og afholder udgifterne til dette Bemærk at både ubenyttede brønde og boringer opspores inden for indvindingsoplandet, idet tilstedeværelsen af kridtflager i det beskyttende lerlag over det primære magasin kan lede vandet gennem lerlaget og kan have direkte forbindelse til grundvandsmagasinet Ad 1) Brevet udformes af vandværkerne og Vordingborg Kommune i nært samarbejde således at både vandværket og kommune kan stå inde for indholdet i brevet I brevet vil der blive appelleret til ejeren om, at han beskytter sit grundvand og han vil blive opfordret til at oplyse om evt opfyldte eller utilgængelige brønde eller boringer Herved er der mulighed for at få disse registreret, samt at kommunen kan udføre en risikovurdering af disse, og henstille til at grundvandstruende aktiviteter ikke udføres i nærheden af de opfyldte eller utilgængelige brønde eller boringer Det skal bemærkes, at mange af de opfyldte brønde sandsynligvis er fyldt med murbrokker, jord eller andet, der ikke giver nogen egentlig beskyttelse i forhold til nedsivning af forurening Ad 2) Brevet sendes ud af det lokale vandværk De ejendommene der ligger inden for kildepladszonen, vil som regel også ligge inden for vandværkets forsyningsopland For de ejendomme der ligger indenfor et indvindingsopland men udenfor vandværkets forsyningsområde, sendes brevet fra det vandværk som har forsyningen til ejendommen

14 Rammeindsatsplan for grundvandsbeskyttelse på Møn 12 Idet det er vandværket som sender brevet er det sandsynligt at brønd- /boringsejeren vil være mere positivt stemt over for sit lokale vandværk end hvis brevet udsendes af kommunen Brevet kan evt sendes ud sammen med anden korrespondance - feks vandopkrævningen og evt vedlægges en pjece om privates brug af pesticider Så vil det ikke koste ekstra for vandværkerne Lovmæssigt er der mulighed for at påbyde ejeren af en grundvandstruende brønd/boring, at han får den sløjfet og betaler for det Det er dog sandsynligt, at mange ejere ikke vil melde, at de har en brønd/boring, hvis de ved, at det kan være forbundet med udgifter Derfor er det vigtigt at formuleringen i brevet lægger op til at oplysningerne er væsentlig i forhold til en risikovurdering overfor grundvandsbeskyttelsen for det lokale vandværk Der sendes kun ud til relevante ejendomme inden for kildepladszonen og indvindingsoplandet Feks er der ikke grund til at sende til boligområder, som er udstykket efter at vandværket har kunnet forsyne det pågældende område Ad 3) Vandværket modtager oplysningerne og videregiver dem til Vordingborg Kommune I den forbindelse oplyser vandværket også om øvrige brønde eller boringer de måtte have kendskab til, og som bør tilstands- og risikovurderes af kommunen Ad 4) I modsætning til brønde vil boringer som regel være registreret i GEUS' database, idet der har været indberetningspligt på disse i mange år Vordingborg Kommune søger via boringsdatabasen relevante boringer, der bør tilstands- og risikovurderes nærmere Det vil være muligt at frasortere nogle boringer, der ikke vil kræve besigtigelse Det vil feks være aktive indvindingsboringer, sløjfede boringer, eller boringer hvis dybde er så lille i forhold til tykkelsen af lerede dæklag, at de ikke udgør nogen trussel Boringslokaliseringen fra 2005 inddrages i undersøgelsen Ad 5) Vordingborg Kommune foretager via feltbesøg en tilstandsvurdering af brøndene/boringerne, herunder om der er risiko for nedsivning i selve brønden/boringen eller langs forerør mm(feks hvis der står vand i en tørbrønd eller, hvis terrænet hælder ned mod borings-/brønddæksel) I samme forbindelse foretages der en risikovurdering Risikovurderingen vil bla inddrage forhold som arealanvendelsen omkring brønden, mulighed for tilløb fra overfladen (terrænhældning) og dybde Det forventes, at de fleste brønde ikke er særligt dybe i forhold til de magasiner vandværket indvinder fra Som regel har det været muligt at finde vand nogle få meter under terræn, hvorfor brøndene næppe er mere end få meter dybe Vandværkernes indvindingsboringer er væsentlig dybere og som regel beskyttet af mange meter lerede dæklag Men uanset brønde/boringers dybde i jordlagene så betyder det at både brønde og boringer kan udgøre en risiko, da Møns geologi er særlig speciel med kridtflager i jordlagene Der bør opfordres til, at arealanvendelsen omkring brønden er hensigtsmæssig og ikke er grundvandstruende, feks bør anvendelse af pesticider i nærheden undgås

15 Rammeindsatsplan for grundvandsbeskyttelse på Møn 13 Ad 6) På baggrund af de udførte tilstands- og risikovurderinger fremsender Vordingborg Kommune en prioriteret liste til vandværket med brønde og boringer, som bør sløjfes Vandværket og kommunen afgør i fællesskab, hvilke brønde og boringer der har den højeste prioritet Det er vandværket der afgør om de vil og kan sløjfe brønde og boringer i deres kildepladszoner og indvindingsoplande udfra denne liste Vandværket kan evt foretage sløjfninger efter en tidsplan, som aftales mellem kommunen og vandværket ved revision af indsatsplanen ca 1 år efter kommunalbestyrelsens vedtagelse af indsatsplanen Ad 7) Vandværket tager kontakt til autoriseret brøndborer og sørger for at brøndene/boringerne sløjfes forskriftsmæssigt Alt efter størrelse og dybde af brønden/boringen forventes det at koste ca til kr pr stk For de enkelte vandværker forventes det, at det kun vil være nødvendigt at skulle sløjfe nogle få brønde/boringer, så der vil næppe være større udgifter for vandværket forbundet med aktiviteten Afhængig af prioritet, vil der sandsynligvis være mulighed for at sløjfningerne foretages over en kortere årrække, så det ikke vil være nødvendigt for vandværket at afholde alle udgifterne til sløjfning på ét år 32 Tilstandsvurdering af vandværksboringer og enkeltindvindere Det er ved vandværkstjekket i 2005 konstateret, at mange vandværksboringer er i en sådan stand, at de kan udgøre en risiko for nedsivning af overfladevand til grundvandsmagasinet - det kan skyldes alder eller utætte afslutninger o lign Vandværkerne bør sikre, at boringerne er i god stand ved at følge anbefalingerne i /10/, samt udføre boringseftersyn af en fagmand Vordingborg Kommune har senest i 2009 udført et lovpligtigt teknisk hygiejnisk tilsyn på de fleste vandværkern på Møn I den forbindelse har kommunen givet nogle anbefalinger, som vandværket bør følge Forerørets stand kan naturligvis ikke vurderes ved et tilsyn, men det er muligt, ved hjælp af en videolog nede i boringen, at se om der er gennemtæringer i forerøret Denne metode er dog ikke altid den foretrukne, når der er tale om at undersøge om en boring er utæt Vandværkerne ønsker at benytte trykprøvning, som den metode der kan vise om boringen er utæt Dernæst kan der suppleres med en videolog efter behov Tilsynet alene udføres af kommunen og udgifterne hertil sættes til 0 kr Udgiften er reelt mere end 0 kr idet tid og resssourcer til denne indsats udføres af kommunens ansatte og opgøres ikke i kr, men i forbrugt tid Kommunen kan også vælge at udføre tilsynet i samarbejde med en ekstern konsulent, såfremt det skønnes nødvendigt Der skal så påregnes udgifter til konsulenten Hvis der skal udføres en trykprøvning koster det ca kr pr boring og er der behov for en vidolog koster dette ca kr pr boring Den udgift betales af vandværkerne

16 Rammeindsatsplan for grundvandsbeskyttelse på Møn 14 Vordingborg Kommune vil prioritere tilsyn hos enkeltindvindere i kildepladszoner, og derefter indvindingsoplande, højt og vil i forbindelse med tilsynet udføre en risikovurdering som beskrevet i afsnit 31 Kommunen kan udføre tilsynet i samarbejde med en ekstern konsulent såfremt det skønnes nødvendigt Udgifterne hertil er som beskrevet ovenfor 33 Informationskampagner Vordingborg Kommune og vandværket formulerer i fællesskab en pjece omkring brug af pesticider blandt private I pjecen opfordres der til ikke at anvende pesticider til formål, der ikke er relateret til landbrug, dvs at undlade at sprøjte i haver, indkørsler og gårdspladser Selve informationskampagnen udarbejdes og udføres af kommunen Kommunen trykker pjecen, og der opfordres til at vandværket udsender den Kommune udsender dog til ejendomme, der ikke er forsynet af vandværkerne Pjecen sendes til alle borgere i indsatsområderne, og bør genudsendes på et senere tidspunkt, feks hvert 3 år Omkostningerne til denne aktivitet sættes til kr for udarbejdelse af pjecen, som afholdes af Vordingborg Kommune I løbet af 2011 sender Vordingborg Kommune en pressemeddelelse for at orienterer borgerne om vedtagelsen af indsatsplan for grundvandsbeskyttelse på Møn og igangsættelsen af indsatserne 34 Prioritering af kortlagte arealer Ifølge Region Sjælland er der samlet 34 forurenede arealer (V1 eller V2 kortlagte arealer) på Møn Nogle af arealerne omfatter flere matrikler Langt hovedparten af forureningskortlægningerne skyldes forurening fra fyld- og lossepladser samt fra værksteder Der har i forbindelse med kortlægningsarbejdet ikke været foretaget en tilbundsgående gennemgang af de kortlagte arealer Det kan derfor ikke udelukkes, at der har været fund af chlorerede opløsningsmidler eller pesticider på de kortlagte grunde Der er i forbindelse med kortlægningsaktiviteterne foretaget en gennemgang af forekomsten af miljøfremmede stoffer på Møn Der er ikke fundet væsentlige forureninger af miljøfremmede stoffer Det kan dog ikke udelukkes, at nogle af de kortlagte arealer udgør en forureningstrussel Undersøgelse af og eventuelle indsatser vedrørende forurenede lokaliteter prioriteres og foretages af Region Sjælland, og indsatsen fra kommunens side vil være at følge dette arbejde Kommunen fremsender beliggenhed af indvindingsboringer, kildepladszoner og indvindingsoplande til regionen med anmodning om, at regionen prioriterer de forurenede lokaliteter, så der først iværksættes undersøgelse og/eller afværgeforanstaltninger i kildepladszonerne Herefter følger en tilsvarende indsats i indvindingsoplandene Omkostningerne til denne aktivitet sættes til 0 kr idet der er tale om forbrugt tid

17 Rammeindsatsplan for grundvandsbeskyttelse på Møn 15 I de kommende år vil Region Sjælland prioritere kortlægning af forureningskilder af de mest grundvandstruende brancher og aktiviteter på tværs af hele regionen Denne prioritering betyder, at ikke alle forureningskilder i et indsatsplanområde kortlægges på én gang Frem til 2014 gennemføres indledende forureningsundersøgelse for lokaliteter, hvor der kan være sket forurening med klorerede opløsningsmidler Fremgangsmåden for en fuldstændig kortlægning af alle forureningskilder er endnu ikke fastlagt 35 Opsporing af nedsivningsanlæg og spildevandsanlæg Det anbefales, at der sker en opsporing og risikovurdering med en eventuel sløjfning af nedsivningsanlæg inden for kildepladszonerne, såfremt de udgør en trussel for grundvandet Udgiften hertil påhviler anlægsejeren Omkostningerne til opsporing og vurdering sættes til 0 kr, idet der er tale om forbrugt tid Der kan på baggrund af opsporingen forekomme udgifter til renovering og evt sløjfning af anlæg, men disse udgifter er det ikke muligt at fastsætte på det foreliggende grundlag Evt udgifter afholdes af grundejer 36 Registrering af jordvarmeanlæg Vordinborg Kommune registrerer de jordvarmeanlæg der er givet tilladelse til i kommunen i et GIS format, således at det er muligt for vandværkerne at søge oplysninger om jordvarmeanlæg hos kommunen Oplysninger om jordvarmeanlæg findes allerede i kommunens BBR-register, men det anbefales at jordvarmeanlæg lægges på GIS format, så det er nemt for vandværkerne at få oplysninger om jordvarmeanlæg i deres kildepladszone og indvindingsopland 37 Undersøgelse af opfyldte vandhuller og mergelgrave Det anbefales, at vandværket igangsætter en indsamling af oplysninger om de opfyldte vandhuller, ler- og mergelgrave, der findes i kildepladszonerne til vandværkernes indvindingsboringer Det tidligere Storstrøms Amt har udarbejdet et spørgeskema og en vejledning til indsamling af lokal viden om opfyldningerne Materialet tilgodeser kravet til de oplysninger, som er nødvendige for at kunne foretage en vurdering af truslerne og prioritere undersøgelser og oprydning Vandværket og Vordingborg Kommunen udarbejder et brev med spørgeskema til lodsejere i kildepladszonerne Brevet udformes af vandværkerne og kommu-

18 Rammeindsatsplan for grundvandsbeskyttelse på Møn 16 nen i nært samarbejde således at både vandværket og kommune kan stå inde for indholdet i brevet I brevet vil der blive appelleret til ejeren om, at han beskytter sit grundvand og han vil blive opfordret til at oplyse om opfyldte vandhuller og mergelgrave Brevet sendes ud af det lokale vandværk De ejendommene der ligger inden for kildepladszonen, vil som regel også ligge inden for vandværkets forsyningsopland Brevet kan evt sendes ud sammen med anden korrespondance - feks vandopkrævningen og evt sendes ud samtidig med brevet om brønde og boringsoplysninger Omkostningerne omfatter blot porto, herudover er der tale om forbrugt tid Region Sjælland forestår undersøgelser og oprydning på jordforureningsområdet Den lokale viden kan være afgørende for, hvordan Region Sjælland fremover prioriterer undersøgelser og oprydning på sådanne lokaliteter 38 Tilsyn Virksomheder Vordingborg Kommune vil på de virksomheder, hvor der føres regelmæssigt tilsyn,føre tilsyn med fokus på, hvordan potentielt farlige stoffer opbevares, håndteres og bortskaffes, så risikoen for grundvandsforurening minimeres Tilsyn i kildepladszoner prioriteres før tilsynene i den øvrige del af indvindingsoplandet Vordingborg Kommune undersøger løbende, hvorvidt der i indvindingsoplandene findes ukendte virksomheder, hvor der burde føres regelmæssigt tilsyn Kommunen vil ved fremtidige virksomhedsgodkendelser stille vilkår for at minimere forureningsrisikoen Landbrug Kommunen er ansvarlig for at føre tilsyn med landbrugsejendomme Tilsynet omfatter primært ejendomme med dyrehold Tilrettelæggelsen af tilsynene sker i henhold til Miljøstyrelsens vejledning nr 6 fra 2004 om differentieret miljøtilsyn, herunder prioritering af tilsynsindsatsen Det betyder, at de landbrug med det største dyrehold har oftere tilsyn end dem med et mindre dyrehold Desuden betyder vejledningen, at de landbrug som har sværest ved at overholde gældende lovgivning vil få oftere tilsyn end de øvrige Ved tilsyn fokuseres der blandt andet på opbevaring af husdyrgødning og til dels udspredning af denne på landbrugsjord Kontrol med anvendelse og opbevaring af kemikalier føres af Plantedirektoratet, som også har det overordnede

19 Rammeindsatsplan for grundvandsbeskyttelse på Møn 17 ansvar for, at der ikke udbringes mere husdyrgødning end tilladt på landbrugsarealerne Ved tilsyn med landbrug ses der på om opbevaring og håndtering af dieselolie samt opbevaring og bortskaffelse af spildolie sker i henhold til reglerne på området Der er således ikke mulighed for at prioritere tilsynene med landbrug med dyrehold ud fra en betragtning om grundvandsresurser, men beskyttelse af grundvandet ligger implicit i landbrugstilsynene Der kan dog i særlige områder ske en øget indsats for at prioritere tilsyn med større plantebrug for korrekt opbevaring af kunstgødning samt opbevaring og håndtering af henholdsvis dieselolie og spildolie Olietanke Vordingborg Kommune forsøger at opspore olietanke inden for kildepladszonerne for vandværkernes boringer og derefter i resten af indvindingsoplandet Tilsyn med olietanke kan udføres efter behov og følger reglerne i "Bekendtgørelse om indretning, etablering og drift af olietanke, rørsystemer og pipelines" (Olietankbekendtgørelsen) 39 Information af Plantedirektoratet Plantedirektoratet fører tilsyn med bla indretningen af vaske- og fyldepladser samt brug og opbevaring af planteværnsmidler, herunder sprøjtemidler og kemikalier hos landbruget Derfor er det vigtigt, at Plantedirektoratet oplyses om beliggenheden af vandforsyningsboringerne, kildepladszonerne og indvindingsoplandene, så det sikres, at de ved hvor de pågældende arealer er Oplysning af Plantedirektoratet udføres af Vordingborg Kommune 310 Overvågning Der er i delindsatsplanerne gennemgået den specifikke overvågning på vandværkerne Overvågningen består primært af vandprøvetagning Generelt anbefales det, at bekendtgørelse nr 1449 af 11 december 2007 om vandkvalitet og tilsyn med vandforsyningsanlæg /12/følges Der er dog i enkelte tilfælde anbefalet supplerende analyser for relevante stoffer Overvågning og prøvetagning er reelt ikke en egentlig indsats, men er medtaget i oversigter og behandlet på lige fod med indsatserne,

20 Rammeindsatsplan for grundvandsbeskyttelse på Møn Ansvar, tidsplan og omkostninger Ansvaret for gennemførelse af indsatserne er angivet i tabel 1, og er berørt i forbindelse med gennemgang af de enkelte indsatser Indsatserne igangsættes i 2011, men flere af dem vil have lang varighed Feks vil informationskampagner skulle gentages med et regelmæssigt interval Indsatsen om evt sløjfning af boringer og brønde vil ikke blive igangsat før der er sket en opsporing og prioritering af de risikobetonede brønde og boringer Der vil indenfor et år efter vedtagelsen af indsatsplanen blive holdt et møde med vandværkerne om revision af indsatsplanen og her vil indsatsen om sløjfning af brønde og boringer tages op til drøftelse Omkostningerne forbundet med indsatserne kan være vanskelige at fastsætte, da de er afhængige af en lang række faktorer Omkostningerne sættes som udgangspunkt til 0 kr i de tilfælde, der er tale om forbrugt tid hos kommune eller Region Sjælland, samt hvor det skønnes, at indsatsen er en del af vandværkets normale administration eller uden væsentligt tidsforbrug De udgifter der dog måtte komme, som følge af de undersøgelser kommunen, regionen eller andre udfører, regnes ikke med i prisen for gennemførelsen af indsatsplanen Eksempelvis sættes kommunens omkostninger til opsporing af nedsivningsanlæg og spildevandsanlæg til 0 kr, men brønde/boringer som evt prioriteres sløjfet koster pr brønd/boring og udgiften kan afholdes af vandværket Udgifter til tryk og udsendelse af breve og pjecer er prissat til kr for hele indsatsområdet Tabel 1 Oversigt over indsatser, ansvar, tidsplan og udgifter Indsats Prioritering Ansvarlig Udgifter Tidsplan Opsporing, tilstandsvurdering og evt sløjfning af ubenyttede brønde og boringer Kildepladszonen og indvindingsoplandet Vordingborg Kommune og vandværk kr pr brønd/boring 2011, kun opsporing 2012 og fremefter - evt sløjfning Tilsyn og tilstandsvurdering af vandværksboringer og enkeltindvindinger Evt trykprøvning, Alle vandværksboringer, samt enkeltindvindinger i kildepladszoner og indvindingsoplande Vordingborg Kommune og evt vandværk kr pr boring der trykprøves 2011 og fremefter

21 Rammeindsatsplan for grundvandsbeskyttelse på Møn 19 Indsats Prioritering Ansvarlig Udgifter Tidsplan Informationskampagner Samt pressemeddelelse og info på kommunens hjemmeside I begge indsatsområder Vordingborg Kommune (udarbejdelse og tryk) og vandværker (udsendelse) kr 2011 og fremefter Vordingborg Kommune (pressemeddelelse og hjemmeside) 0 kr Prioritering af kortlagte arealer Kildepladszonen og indvindingsoplandet Vordingborg Kommune og efterfølgende Region Sjælland og fremefter Opsporing af nedsivningsanlæg og spildevandsanlæg Kildepladszone Vordingborg Kommune og fremefter Registrering af jordvarmeanlæg Kildepladszone og indvindingsoplandet Vordingborg Kommune og fremefter Oplysninger om opfyldte vandhuller og mergelgrave Kildepladszone Vordingborg Kommune (udarbejdelse af brev) og vandværker (udsendelse) og fremefter Virksomheds- og landbrugstilsyn med fokus på grundvandsbeskyttelse Kildepladszonen og indvindingsoplandet Vordingborg Kommune og fremefter Opsporing og evt tilsyn med olietanke Kildepladszonen og indvindingsoplandet Vordingborg Kommune opsporing Information af Plantedirektoratet Kildepladszonen og indvindingsoplandet Vordingborg Kommune

22 Rammeindsatsplan for grundvandsbeskyttelse på Møn 20 4 Den udførte kortlægning Kortlægningen, der ligger til grund for udarbejdelsen af en indsatsplan, skal jf administrationsgrundlaget for den afgiftsfinansierede grundvandskortlægning /6/ afgrænse og bestemme: Grundvandsmagasiner Omfang af beskyttende dæklag over grundvandsmagasinerne Grund- og drikkevandskemiske forhold De hydrologiske forhold Nuværende arealanvendelse og mulige forureningskilder Sårbare områder og revidere andre områdeafgrænsninger 41 Gennemførte undersøgelser Der er gennem de seneste år gennemført en lang række kortlægningsaktiviteter i forbindelse med indsatsplanlægningen på Møn Storstrøms Amt har udført en fase 1 og -2-kortlægning, mens resultaterne af denne samt afsluttende kortlægningsaktiviteter udført i perioden er samlet i "Kortlægning af grundvandsressourcen på Møn - Hovedrapport Trin 2b" /4/ Denne rapport kan betragtes som et bilag til indsatsplanen, og det er den, der overvejende refereres til i den følgende beskrivelse af kortlægningen 42 Indsatsområderne Da kortlægningen blev påbegyndt i 2005 var der udpeget 5 OSD områder på Møn Disse blev i /4/ foreslået reduceret til 2 områder Kommunen opererer således nu med et stort sammenhængende område, der omfatter en stor del af den sydvestlige og centrale del af øen samt et lille område på den østlige del af øen Sidstnævnte område omfatter kun 3 vandværker (Magleby, Klintholm Havn og Sømarke Vandværker)

23 Rammeindsatsplan for grundvandsbeskyttelse på Møn Arealanvendelse Der er i /4/ givet en beskrivelse af arealanvendelsen på Møn Beskrivelsen omfatter hele øen og ikke kun indsatsområderne, hvilket kan betyde, at den procentuelle fordeling af arealanvendelsestyperne kan forventes at afvige en smule fra det opgivne Arealanvendelsen er desuden baseret på data fra , hvilket også kan give uoverensstemmelser i forhold til den nuværende arealanvendelse Møn er kraftigt domineret af landbrugsarealer, der udgør ca 75 % af øens areal Langt størstedelen af disse arealer har en dyrkningsgrad på over 90 % 10 % udgøres af skov og ca 4 % er bebygget De øvrige 11 % omfatter anden arealanvendelse som feks overdrev, enge, moser og strandenge Byområdet ved Stege er den største samlede bebyggelse, og den omfatter langt størstedelen af det bebyggede areal Skovområderne er koncentreret ved Høje Møn på den østligste del af øen samt ved Store Damme på øens sydlige del På Ulvshale og ved Klintholm Havn findes en stor del af de naturområder, der ikke er omfattet af skov Figur 2 Generel arealanvendelse på Møn

24 Rammeindsatsplan for grundvandsbeskyttelse på Møn 22 5 Kortlægningens resultater I det følgende resumeres kortlægningens resultater, der ligger til grund for udarbejdelsen af denne indsatsplan og de foreslåede indsatser 51 Vandindvinding Rammeindsatsplanen omfatter 18 almene vandværker Indvindingerne fra indsatsplanens vandværker er vist i Tabel 2 Indvindingsdata stammer fra 2009 Tabel 2 Oppumpning fra indsatsplanens vandværker*) Indvinding fra 2007 **) Indvinding fra 2008 Indvinding Tilladt mængde (m 3 /år) Indvinding 2009 (m 3 ) Borre Vandværk * Hjertebjerg Vandværk Råbylille Vandværk Bissinge Vandværk Magleby Vandværk Klintholm Havn Vandværk Sømarke Vandværk Stege Vandværk Udby Vandværk Keldby Vandværk ** Ulvshale Vandværk Lendemarke Vandværk Neble og Omegns Vandværk

25 Rammeindsatsplan for grundvandsbeskyttelse på Møn 23 Indvinding Tilladt mængde (m 3 /år) Indvinding 2009 (m 3 ) Frenderup Vandværk Gammelsø Vandværk ** Damme Vandværk Hårbølle Strand Vandværk Hårbølle-Vindebæk Vandværk ** Figur 3 viser den samlede indvinding fra indsatsplanens vandværker gennem de seneste 10 år Det ses, at indvindingen har været ret konstant mellem og m 3 årligt Figur 3 Udviklingen i de seneste 10 års indvinding fra indsatsplanens vandværker Den samlede tilladte mængde fra de viste vandværker er på ca 1 mio m 3 /år Ud over indvinding fra vandværkerne indvindes der fra mark- og erhvervsindvindinger samt private boringer og brønde De udgør dog en minimal del af den samlede indvinding De almene vandforsyningsanlæg beskrives nærmere i delindsatsplanerne Vandværkernes indvinding foretages langt overvejende fra skrivekridtet

26 Rammeindsatsplan for grundvandsbeskyttelse på Møn Fremtidig indvinding I den gældende vandforsyningsplan for Møn /11/ er det bemærket, at vandindvindingstilladelserne rigeligt dækker det fremtidige behov og maksimale forbrug Der skulle heller ikke være problemer med at tilslutte de ejendomme, som stadig har egen forsyning, da alle vandværker er dimensioneret ud fra en fuld udbygning af forsyningsområdet Nabovandværker bør overveje at etablere en nødforsyning i ledningsnettet, især vandværker med 1 boring Den fremtidige struktur kommer til at fremgå af den kommende vandforsyningsplan for Vordingborg Kommune, som forventeligt bliver færdig i Geologi De geologiske forhold har stor betydning for tilstedeværelsen og beskyttelsen af grundvandet Tykke lerlag virker beskyttende over for nedsivning af forurenende stoffer fra overfladen til skrivekridtet, hvorfra langt størstedelen af grundvandet på Møn indvindes, så jo tykkere lerlag - jo bedre beskyttelse Karakteristisk for Møn er de store istektonisk forstyrrede områder, hvor flager af Skrivekridt er skudt op mellem flager af kvartært materiale Nedenfor gennemgås kort de landskabsmæssige og geologiske forhold på Møn 521 Landskab Landskabet på Møn kan betegnes som et morænelandskab med overvejende lerbund, der nogle steder på øen gennemskæres af dalstrøg opfyldt med ferskvandsaflejringer I visse områder langs kysten (feks Nyord, Ulvshale og Kostervig) udgøres jordbunden af marine aflejringer Morænelandskabet på den sydlige del af Møn har tydeligt dødispræg med mange lavninger og afløbsløse huller Her ses også enkelte hatformede bakker, der er dannet ved isoverskridelse af sand- og grusfyldte bakker I disse bakker er lagene ofte forstyrrede Længere mod nord findes et dalstrøg mellem Røddinge Sø og Stege Nor Dalen er tolket som en tunneldal dannet under en gletsjer fra sidste istid Tilsvarende tunneldale findes mellem Råbylille og Klintholm Havn samt mellem Klintholm Havn og Borre Sømose Sidstnævnte dal er efter istiden fyldt op med marint materiale Randmoræner findes typisk på den nordlige del af Møn - ved Høje Møn, vest for Borre Sømose, nord for Udby På den sydlige del af Møn findes der randmoræner ved Hvide Klint og Nord for Røddinge Sø Den øvrige del af Møn er præget af moræneflader typisk dannet ved sidste isfremstød De fremstår ofte med et mere bølget præg, der i nogen grad har udjævnet de tidligere dannede morænelandskaber

27 Rammeindsatsplan for grundvandsbeskyttelse på Møn 25 Over det meste af Møn er den geologiske lagfølge præget af istektoniske forstyrrelser, der har betydet at flager af skrivekridt findes mellem de kvartære aflejringer To steder er intensiteten af disse forstyrrelser meget høj - ved Hvideklint og ved Møns Klint, hvor kridtflagerne er skudt op til 100 m i vejret 522 Geologisk model Der er /3/ udarbejdet en geologisk forståelsesmodel og en rumlig geologisk model for Møn Modellerne indeholder de geologiske lag, som er vist i Tabel 3 Sandlagene er lagt ind som linser i modellen, da ingen af lagene findes over hele øen, mens flagerne af skrivekridt kun er modelleret for området ved Hvideklint Tabel 3 Lagfølge i den rumlige geologiske model Geologisk lagfølge i den rumlige geologiske model for Møn Postglacial tørv og gytje Postglaciale marine aflejringer S4 (kvartært sandmagasin) Kvartært ler Flager af skrivekridt S3 (kvartært sandmagasin) S2 (kvartært sandmagasin) S1 (kvartært sandmagasin) Skrivekridt En geologisk principskitse for Møn er vist på Figur 4 Principskitsen er et stærkt forenklet geologisk snit gennem Møn set fra vest mod øst

28 Rammeindsatsplan for grundvandsbeskyttelse på Møn 26 Figur 4 Geologisk principskitse fra /3/ visende geologiske lag og strukturer Skrivekridt (grøn) overlejres af kvartært ler indeholdende linser af kvartært sand (lyserød) og opskudte flager af skrivekridt (grøn) og kvartære aflejringer Øverst findes postglaciale marine aflejringer (lyseblå) og postglaciale ferskvandsaflejringer som tørv og gytje (lysegrøn) I tabel 4 beskrives de 5 områder vist på figuren Tabel 4 Beskrivelse af områdetyper på Møn Område Lokalitet Beskrivelse 1 Store Damme Store lagtykkelser af både terrænnært og dybereliggende sand og grus Kun mindre istektoniske forstyrrelser 2 Hvideklint Store istektoniske forstyrrelser Flager af både skrivekridt og kvartære aflejringer 3 Området omkring Stege Nor 4 Dalen ved Borre Morænelandskab med spredte sandlinser og opskudte flager Dalstrøg i skrivekridtoverfladen Dalen er primært fyldt op med smeltevandssand og -grus, men indeholder også kvartært ler Øverst findes postglaciale marine og ferske aflejringer 5 Høje Møn Ekstreme istektoniske forstyrrelser 523 Geologisk lagserie Den geologiske lagserie omfatter som vist ovenfor både prækvartære, kvartære og postglaciale aflejringer De prækvartære aflejringer er repræsenteret ved skrivekridtet, der dels danner basis for de kvartære istidsaflejringer og dels er opskudt i flager sammen med de kvartære aflejringer Der indgår 4 lag af smeltevandssand i modellen (S1 - S4), hvor kun S1-S3 er gennembrudt af de opskudte flager Leret i modellen består af lerlag afsat af forskellige isfremstød Leret har generelt en betydelig tykkelse over skrivekridtet og sandlagene S1- S3 Øverst i lagserien findes istidsaflejringerne

29 Rammeindsatsplan for grundvandsbeskyttelse på Møn 27 Indvindingsinteresserne hos indsatsplanens vandværker er primært knyttet skrivekridtet Kun Borre, Sømarke og Hjertebjerg Vandværker indvinder fra de kvartære sandlag Nedenfor gennemgås de forskellige geologiske lag Geologien ved Møns Klint er dog så kompleks og forstyrret, at der ikke her kan foretages pålidelige tolkninger Skrivekridt Beliggenheden af skrivekridtets overflade er vist i Figur 5 Overfladen ligger dybest (dybere end kote -45) ved Møns Klint, i dalen ved Borre samt ved Hvideklint På den centrale del af øen ligger kridtoverfladen typisk mellem kote - 20 og - 30 Der er generelt få tolkningspunkter, og hvor der er istektoniske forstyrrelse, er tolkningen meget vanskelig Figur 5 Kote (højde over havniveau) for prækvartæroverfladen (Skrivekridt) Fra /4/

30 Rammeindsatsplan for grundvandsbeskyttelse på Møn 28 S1 magasinet S1 er det dybest beliggende sandmagasin I nogle tilfælde ligger det direkte over skrivekridtet Udbredelsen begrænser sig primært til den centrale del af Møn (mellem Stege Nor og Råbylille) samt til dalen ved Borre og Borre Sømose I enkelte boringer på den øvrige del af Møn er der fundet sand, der er tolket som S1 Den maksimale tykkelse af S1 er m øst for Stege Nor, men generelt er lagtykkelsen under 5 m Antallet af tolkningspunkter er begrænset, så udbredelse og tykkelse er generelt usikkert bestemt På figur 6 er vist beliggenhed og tykkelse af laget Der er ingen direkte indvindingsinteresser forbundet med laget, men i de tilfælde det direkte overlejrer kalken, og dermed er i hydraulisk forbindelse med denne, vil der komme et bidrag af vand fra sandlaget i det oppumpede vand fra boringer filtersat i kalken Figur 6 Udbredelse og tykkelse af S1 Fra /4/

31 Rammeindsatsplan for grundvandsbeskyttelse på Møn 29 S2 magasinet Magasinet er ligesom S1 usikkert bestemt Øst for Hårbølle findes den største lagtykkelse på mellem 25 og 30 m i en enkelt boring Herudover er lagtykkelsen generelt mellem 0 og 5 m Bortset fra området ved Hårbølle forekommer laget tilsyneladende som mindre linser i det omgivne ler Ingen af øens almene vandværker indvinder fra dette sandlag S3 magasinet Tolkningen af tykkelsen og udbredelsen af S3 sandlaget er betydeligt bedre end for S1 og S2 primært på grund af tilgængeligheden af flere boringsoplysninger I nedenstående figur ses, at der findes et større sammenhængende magasin på den sydlige del af Møn med lagtykkelser på op til 15 m På den øvrige del af øen er udbredelsen begrænset, men lokalt vest for Borre fremstår laget igen med tykkelser på op til 15 m Borre Vandværk indvinder fra dette sandlag Figur 7 Udbredelse og tykkelse af S3 Fra /4/

32 Rammeindsatsplan for grundvandsbeskyttelse på Møn 30 S4 magasinet S4 sandet er aflejret i den sidste del af seneste istid Udbredelsen er begrænset til de dalstrøg, der er beskrevet i afsnit 521 Udbredelsen er sikkert bestemt, mens der er usikkerhed på lagtykkelsen Der er dog tolket lagtykkelser på op til 20 m - hovedsagligt i dalen ved Borre Figur 8 Udbredelse og tykkelse af S4 Fra /4/

33 Rammeindsatsplan for grundvandsbeskyttelse på Møn 31 Flager Som nævnt i afsnit 521 er store dele af Møn i større eller mindre grad påvirket af istektoniske forstyrrelser I Figur 9 er vist udbredelsen af disse Det er kun i området ved Hvideklint, hvor det er forsøgt modellere udbredelse og lagtykkelse af flagekomplekset I Høje Møn området er forstyrrelserne så kraftige, at et pålideligt modelresultat ikke vil kunne opnås På store dele af den øvrige del af Møn er der visse forstyrrelser og tegn på kridtflager i de fleste boringer, der når skrivekridtet Middeltykkelsen af disse flager er beregnet til ca 2 meter /4/ Figur 9 Udbredelsen af istektoniske forstyrrelser på Møn Områderne ved Hvideklint og nord herfor er de eneste der er modellerede Fra /4/ Lertykkelse over skrivekridtet Lertykkelsen over et grundvandsmagasin vil oftest være en vigtig parameter i beskrivelsen af den naturlige beskyttelse af magasinet På Møn er der dog så mange forstyrrelser i lagfølgen, at det er vanskeligt helt at fastlægge beskyttelsespotentalet af leret over grundvandsmagasinerne De mange kridtflager, der er skudt op i leret, har samme egenskaber som selve grundvandsmagasinet og yder derfor ingen beskyttelse overfor nedsivende forurening Derimod kan de virke som vandledende lag fra overfladen og ned i grundvandsmagasinet Som minimum skal tykkelsen af kridtflagerne derfor trækkes fra, når man beregner lertykkelsen, ligesom andre ikke lerede aflejringer over magasinet skal fratrækkes

34 Rammeindsatsplan for grundvandsbeskyttelse på Møn 32 I kortet over lertykkelsen på Figur 10 er vist "minimumslertykkelsen" over det primære magasin i skrivekridtet Lertykkelsen er beregnet som dæklagstykkelsen fratrukket tykkelsen ikke-lerede aflejringer og middeltykkelsen af kridtflagerne på 2,1 m (i istektonisk forstyrrede område) samt 2 gange standardafvigelsen på middeltykkelsen (i alt 2 x 5,2 m) I områder med ingen eller få forstyrrelser er der ikke regnet med kridtflager, uden at det dog betyder, at de ikke forekommer enkelte steder Det er valgt at vise "minimumslertykkelsen" ud fra et forsigtighedsprincip Der er i /4/ udarbejdet et "middellertykkelseskort", men i dette indgår kun middeltykkelsen af kridtflagerne og ikke standardafvigelsen Kortet viser, at der på langt størstedelen af Møn er over 15 m ler over det primære magasin De største lertykkelser findes omkring Store Damme og Hårbølle, hvor lertykkelsen lokalt når over 60 m, mens der i dalstrøgene og andre lavtliggende områder er relativt tynde lerlag - enkelte steder helt fraværende Usikkerhederne på de beregnede lertykkelser er dog betydelige, men der er dog et tydeligt billede af, at beskyttelsen af grundvandet på Møn er god ud fra en lertykkelsesmæssig betragtning Figur 10 "Minimumstykkelsen" af lerlag over Skrivekridtmagasinet på Møn Fra /4/