Naturvidenskab og mysticisme er det ikke modsætninger?
|
|
- Gunnar Ravn
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Naturvidenskab og mysticisme er det ikke modsætninger? Kurt Heller, VUC i Hillerød Inspireret af Jens Skak-Nielsens artikel i LMFKbladet nr. 4, september 2010 og bogen: viden om Vand, vil jeg prøve at afmystificere den udbredte opfattelse, at vand har mystiske egenskaber. Jeg kendte ikke den refererede bog (viden om Vand). Min reaktion var: Nå, endnu en bog, hvor man ureflekteret accepterer, at vand er noget mystisk og glemmer at stille det gode naturvidenskabelige spørgsmål: Kan det nu også være rigtigt? Der er en lang tradition for at antage, at vand er noget mystisk. Der udgives jævnligt værker herom. 1) Hvori består så det mystiske? Tilsyneladende kun i, at flydende vands densitet stiger med temperaturen i et meget snævert interval, fra 0 C til 4 C. I resten af temperaturintervallet opfører vand sig helt normalt også efter mystikernes mening, i hvert fald omtaler de ikke yderligere mystiske egenskaber. Vand er karakteristisk ved at trække sig sammen, når det udvider sig. 2) Denne karakteristiske egenskab for vand er en logisk konklusion af vandmolekylets struktur og den måde, som molekylerne danner bindinger og rumlige strukturer på! Alle de makroskopiske egenskaber er bestemt af egenskaberne på det mikroskopiske niveau. Vands egenskaber er ikke uforklarlige. Jeg blev præsenteret for løsningerne for mindst 30 år siden! Jeg vil i det følgende give korte forklaringer på det skjulte. Endvidere vil jeg komme med yderligere kommentarer til bogen (viden om Vand), da der er flere mærkværdige ting i de af Jens Skak-Nielsen omtalte kapitler. Vi er nogle som underviser i kemi på C niveau, hvor man ud fra vandmolekylets struktur udleder nogle konsekvenser om, hvordan vand vil opføre sig over for andre stoffer. 3) For at illustrere teorien laves flere forsøg, der viser sig at være i oversensstemmelse med teorien. Spektroskopiske undersøgelser af vandmolekylets struktur (C 2v punktgruppen) viser, at molekylet er plant, og de egenskaber, der kan beregnes heraf, er i overstemmelse med de makroskopiske data. Anvendelse af vands termodynamiske data i alle mulige sammenhænge viser heller ikke nogle uforudsete resultater. Specielt procestekniske anvendelser, nær vands kritiske punkt burde vise uventede resultater, men der er ingen! 4) Lidt teori Den termiske udvidelse. Ved opvarmning øges den gennemsnitlige afstand mellem atomerne, både inter- og intramolekylært. 5) Potentialfunktionerne, der holder molekylerne sammen, er ofte nær deres energiminimum, så en temperaturøgning vil 1) Omkring 1980 udkom to bøger, begge med titler som: Vand det mystiske stof. I 2010 er foreløbig udkommet to artikler om samme emne: New Scientist, 6. februar 2010 og Illustreret Videnskab. 2) Udtalt af professor Bjerrum (KU) ved et møde for længe siden, hvor jeg desværre ikke deltog. 3) Vand er polært og kan derfor opløse ioner/salte. Det kan upolære stoffer ikke. Polære og upolære stoffer blandes ikke. Dette kendes fra madlavningen i form af dressing. Mikrobølgeovnens funktion forudsætter, at der er flydende vand til stede. 4) Ved det kritiske punkt sker en række interessante fænomener et eksempel: Forskellen mellem gas og væske forsvinder! 5) Tænk på vand, men gælder generelt. 6 LMFK-bladet, nr. 6, november 2010
2 svække de intermolekylære kræfter. Endvidere øges den termiske varmebevægelse, hvilket vil reducere levetiden for eventuelle intermolekylære bindinger. Hydrogenbindinger mellem vandmolekylerne [ O H O ] har en optimal afstand, og de tre atomer skal ligge på linie for at have optimal struktur og energi. Temperaturstigninger vil svække hydrogenbindingen og reducere bindingens levetid. Fast vand (is) har tetraederstruktur, hvilket er den optimale struktur, når vand skal danne hydrogenbindinger til 4 naboer samtidigt. 6) Faseovergangen fra vand (s) til vand (l) bryder en brøkdel af hydrogenbindingerne, hvorved tetraederstrukturen begynder at gå i opløsning. En temperaturstigning vil yderligere reducere andelen af tetraederstrukturer. 6) Is ved 0 C er ikke et energiminimum, det ligger et andet sted. Tetraederstrukturen er den mest åbne af krystalstrukturerne. Omdannelse af en tetraederstruktur til en anden struktur, vil derfor medføre, at molekylerne får en mindre middelafstand eller tættere pakning, hvilket svarer til en højere densitet. Konklusion fra teorierne Vand har et densitetsmaksimum, fordi der sker en kollaps i vands krystalstruktur parallelt med den termiske ekspansion. En ukemisk forklaring på det mystiske. Der er tale om to modsatrettede fænomener: Kollaps af en struktur til en mere kompakt form. Øgning af middelafstanden. Rent matematisk/fysisk vil to modsatrettede kræfter have et ekstremum. Dette bestemmes ved at differentiere og sætte lig nul. LMFK-bladet, nr. 6, november
3 Der er nødvendigvis et ekstremum et eller andet sted. Det skal bare findes. Vand har et densitetsmaksimum, hvilket nok har forplumret problemet, og været med til at bevare det mystiske image. Hvis man i stedet havde studeret det omvendte af densitet, nemlig det specifikke volumen (cm 3 /g), vil jeg tro, at mystikken ville være forvandlet til indsigt for længst! Det specifikke volumen har så et minimum ved 4 C, eller molvolumen stiger, når man varmer op, og stiger ved afkøling. Det er stadig lidt underligt, men nu kan man begynde at tænke på hvilke mekanismer, der kan forklare fænomenet, i stedet for at anse det for uforklarligt. Konklusion Jeg håber at have aflivet myten om, at vand er noget mystisk! Ellers kan I henvende jer til dem med Intelligent Design. De har vist svar på alt. Der er andre måder at vise, hvad der sker, når flydende vand opvarmes fra 0 C til 4 C, nemlig molekyldynamiske 7) beregninger samt spredningseksperimenter. 8) Nogle kommentarer til FADL artiklen Man kan antage alle mulige former for vandmolekylets udseende: En kasse, uden huller i væsken En kugle, tætteste kuglepakning med de derved indbyggede huller Et fladt tetraeder, der roterer Fakta er, at vandmolekylet er plant, og først får sine 3D egenskaber, når flere molekyler bindes sammen. Følgende simple model for væskers struktur er fra Eyrings Free Volume teori: Cirka 3% af en væskes rumfang består af huller! Hullerne presses ud af væsken ved høje tryk. Hullerne bevæger sig tilfældigt rundt i væsken. Hullerne er af sammenlignelig størrelse med væskens molekyler, 9) der derved let kan skifte plads i modsætning til kasser og kugler. Ved stigende temperaturer bliver der flere huller i væsken (øget diffusion). Modellen er primitiv, men giver den korrekte formel for C v for flydende Argon. Salte binder vandmolekyler, og antallet er proportionalt med det elektrostatiske felt på ionens overflade. Al 3+ er en lille ion med en stor feltstyrke, så der bindes mange vandmolekyler, cirka 12. Jodid er en stor ion med en lav elektrisk feltstyrke, der bindes vist ingen vandmolekyler. Problemstillingen er kendt fra biologi (nerver), hvor Na + er større end K + på grund af hydratisering. Der er mange måder at bestemme antallet af bundne vandmolekyler. Den nemmeste er nok at fryse en saltopløsning og måle med NMR, hvor mange vandmolekyler, der er mobile (roterer). Molvoluminer af NaCl og vand varierer med sammensætningen af den binære opløsning (ren termodynamik). Der introduceres en fejlkilde ved at antage, at fx NaCl har et konstant molvolumen. Endvidere dannes ionpar ved høje koncentrationer: Det er let at bestemme molvoluminer i praksis. Fremstil et passende antal blandinger med kendt sammensætning, mål densiteten (det specifikke volumen). Afbild det specifikke volumen som funktion af fx molbrøken eller anden koncentrationsenhed. Tegn tangenten i punktet med den ønskede koncentration og extrapoler linien 7) Antag, at flydende vand er en blanding af kun to former (tetraeder- og oktaeder). Beregn totalvoluminet som funktion af sammensætningen. Sammenlign med det specifikke volumen. Heraf kan man finde, hvor der ikke længere er tetraederstrukturer tilbage (vist nok omkring 15 C). For at finde minimum for det specifikke volumen, skal man inkludere i beregningerne, hvordan de to strukturer pakker. Dette blev gjort i 1970 erne. Jeg kan ikke huske referencen, beklager. 8) Spredningsforsøg med vand og neutroner kan vise, hvor stor korrelationen er mellem vandmolekylerne. Den er stort set væk for afstande lidt over vands diameter. 9) Dette maximerer entropien. 8 LMFK-bladet, nr. 6, november 2010
4 til skæring med begge akser. Ved skæring med x = 0 fås det specifikke volumen for vand ved den pågældende sammensætning, skæringen ved x = 1 giver så det specifikke volumen af NaCl. Dette er meget besværligt rent eksperimentelt. Man kan i stedet finde densitetsdata for mange rene stoffer i vand i Gummibiblen. Data dækker et større koncentrationsinterval end det, som vil være eksperimentelt tilgængeligt i vores laboratorier. Negativt tryk er noget biologer har opfundet! Den rigtige forklaring er: Alle transportprocesser er styret af stoffernes kemiske potentialer! 10) Kendte transportprocesser er diffusion og osmotisk tryk. Ved diffisionsprocesser flyttes vand og alt muligt andet. Retningen bestemmes kun af gradienten i vandkoncentrationen! Retningen er således, at der flyttes vand fra siden med højere vandkoncentration til siden med lavere vandkoncentration. Dette er så årsagen til, at vand kan flyttes langt nok lodret 11) op. Ingen af de andre pseudoforklaringer er stærke nok, de er endvidere overflødige! Et godt videnskabeligt argument. Måden, som biologer udleder det negative tryk på, er: p = μ/ V dette er OK, derefter skifter de bare fortegn: p p. De differentierer selvfølgelig ikke med hensyn til voluminet af vand, istedet divideres med vands volumen ved 25 C. Denne forklaring er kendt af biologer, som underviser 12) i sådant noget, hvilket fremgår af deres lærebog. Denne forklaring fylder cirka 20 linier i en halv kolonne. De efterfølgende sider i bogen bruges til at forklare den meget omstændige (næsten uforstålige) metode, der er gældende blandt træfolket. I det følgende kommer nogle kommentarer til kapitlerne 2 og 3 i viden om Vand. Side 26 1 Forfatteren antager, at vandmolekylet er mærkeligt! 13) Side 26 4 Nu er vand jo ikke todimensionalt? Vand ER plant. Der kan senere bindes protroner til molekylet og derved opnå en 3D struktur. Side 27 6 Tomme elektronpar fylder mere end fyldte elektronpar. En begrundelse for bindingsvinkelen på 104,474. Eksempel: O 2 er et tetraeder. Når der tilføres en proton, bindes den til et af elektronparrene, som trækkes ud fra deres hidtige ligevægtsposition. De øvrige 3 par må så bevæge sig ind mod kernen for at opretholde energibalancen til kernen. Tilsvarende for den næste proton. De bindende elektroners gennemsnitsafstand er nu større end de ikke bindende elektroners, og deres elektrontæthed er mindre. De har derfor et mindre behov for at frastøde hinanden end de ikke bindende orbitaler. Herfor frastøder de ikke bindende orbitaler hinanden mere end de bindende, hvorved bindingsvinklen mellem de bindende orbitaler bliver mindre end 109,4. Side 30 5 Hver hydrogenbinding i vand lever kun 1 picosekund. Mit første indtryk var, at værdien var urealistisk, 14) enten var det værdien for vibrationsfrekvensen intramolekylært mellem to atomer i et molekyle eller relaxationstiden for vand. En mulighed var at sammenligne med den diffusionskontrollerede grænse: Hastigheden for to vandmolekyler, der mødes, er højst /(s M) Hastigheden for dimerens dissociation er /s. Så dette er måske definitionen på levetiden. Side 41 1 Man kunne opså prøve at komme en udglødet pimpsten i flasken. Skulle der sker samme reaktion, vil det så sige, at pimpsten er opløselig i vand! Et kontrolforsøg viser, at væ- 10) μ = G/ n, hvor index er udeladt. Gradienten af Gibbsenergien bestemmer nettoretningen, som stoffet diffunderer i! 11) Tyngdekraften indgår ikke i definitionen af det kemiske potential! Så der er måske ingen trykafhængighed! 12) Biologisk Institut, KU, for nogle år siden. 13) Antag, at vand er mystisk. Find ét eksempel herpå. Konkluder så, at vand er mystisk. Herved har man kun opnået at lave et cirkulært bevis. 14) Hydrogenbindinger brydes let ved, at O H... O ikke længere ligger på en fælles linie. 10 LMFK-bladet, nr. 6, november 2010
5 sken bobler, når der tilsættes en pimpsten, men stenen går ikke i opløsning. Konklusionen er rigtig. Der vil dannes bobler, men der er tale om en katalyseeffekt. Årsagen er, at det er svært at danne huller i vand pga. dets høje overfladespænding. Sukker og udglødede pimpsten har meget porøse overflader, så mikroskopiske CO 2 - bobler kan mødes og samles til til en lidt større boble i de mikroskopiske kratere. Små bobler, der rører en større, vil blive en del af den større boble. Side En forudsætning... Nu er planter tilsyneladende klogere end træforskere, træerne forstår nemlig termodynamik! De laver selvfølgelig ikke 100 meter lange rør, i stedet opdeler de røret i passende længder og forbinder dem med semipermeable membraner. Hver semipermeabel membran udgør så et ligevægtssystem. Effekten af mange små ligevægtssystemer er ikke afhængig af, hvor rent vandet er. Vandets renhed har betydning for hvor meget næringssalt, der pr. tidsenhed kan transporteres til bladene. Transporthastigheden afhænger af fordampningshastigheden. Side 54 Osmose. En semipermeabel membran kan godt tillade små opløste stoffer at passere, hvis den er konstrueret til det. En termodynamisk konklusion om vandtransporten til bladene For at flytte næringsstoffer til bladene skal der flyttes og fordampes store mængder vand. Langt mere end der skal bruges til glucosesyntesen. Planter vokser hurtigere i varme og har derfor behov for et effektivt kølesystem. De lave koncentrationer af opløst stof er nødvendige, for at transporten til bladene kan fungere. En høj stofkoncentration vil medføre: En stor forskel i det kemiske potential mellem rod og blad, og dermed en øget stoftransport. 15) Kohæsion og adhæsion blev brugt i meget gamle dage, også på dansk. 16) Naturvidenskab er som bekendt noget med at veje og måle, samt drage konklusioner heraf, eventuelt først efter nogle beregninger. Vil nedsætte vandkoncentrationen og reducere fordampningshastigheden og dermed stoftransporten. En høj stofkoncentration i bladene vil nødvendiggøre en tilsvarende høj koncentration i de omgivende væv (osmotisk trykeffekt). Dette vil kræve en tilsvarende øgning af mængden af næringsstof, der skal bindes i de levende dele af planter. Dette kan nemt blive en begrænsende faktor for vækst. Bogen bruger ord som sammenhængs- og vedhængskraft, 15) der er ord uden noget naturvidenskabeligt 16) indhold! Ordene blev brugt til at forklare at vand i et glasrør krummede opad, mens kviksølv tilsvarende krummede nedad. Hvad er der i vejen for at bruge ord som overfladespænding og hydrogenbinding, de har begge en velkendt fysisk/kemisk betydning formler og de er målbare og den slags. Hvis man har lyst til at udføre nogle semikvalitative beregninger om vands egenskaber, kan følgende måske bruges: Gør antagelser om det gennemsnitlige antal af hydrogenbindinger i flydende vand ved hhv. 0 C og 100 C. Find i Databogen hvor megen energi, der skal bruges til at hæve temperaturen fra 0 C til 100 C. Antag, at energien kun bruges til at bryde hydrogenbindinger. Sammenlign med energien for hydrogenbindingen. Hvis det ikke passer, så lav ændringer i forudsætningerne. Hvis man finder noget, der er fysisk/kemisk fornuftigt, kan man beregne de temperaturer, der svarer til et gennemsnitligt antal hydrogenbindinger på fx 2 og 3. Andre af vands makroskopiske egenskaber (dielektricitetskonstant, ε, overfladespænding, σ, og viskositet, ν) har en exponentiel variation med temperaturen. Hvorfor mon? Ved passende kombination af ε, σ og ν skulle det være muligt at opnå en næsten ret linie for flydende vand, mens upolære væsker skulle give en ret linie. Spændende ikke? LMFK-bladet, nr. 6, november
) ( 75,5 ( -75,5 ) ( 95,4 ( -1 ) (, 1 1. Vand, saltvand og negativt tryk. 60 LMFK-bladet, nr. 4, september 2010. Matematik. Kemi
Vand, saltvand og negativt tryk Jens Skak-Nielsen, Marselisborg Gymnasium I bogen Viden om Vand, redigeret af Inge Kaufmann og Søren Rud Keiding, vil jeg kommentere 2 bemærkninger i henholdsvis kapitel
Læs mereIntra- og intermolekylære bindinger.
Intra- og intermolekylære bindinger. Dipol-Dipol bindinger Londonbindinger ydrogen bindinger ydrofil ydrofob 1. Tilstandsformer... 1 2. Dipol-dipolbindinger... 2 3. Londonbindinger... 2 4. ydrogenbindinger....
Læs merePARTIELT MOLÆRT VOLUMEN
KemiF1 laboratorieøvelser 2008 ØvelseF1-2 PARTIELT MOLÆRT VOLUMEN Indledning I en binær blanding vil blandingens masse være summen af komponenternes masse; men blandingens volumen vil ikke være summen
Læs mereEksamensopgaver. NF Kemi C DER KAN OPSTÅ ÆNDRINGER I DE ENDELIGE SPØRGSMÅL
Eksamensopgaver NF Kemi C DER KAN OPSTÅ ÆNDRINGER I DE ENDELIGE SPØRGSMÅL Liste over eksamensøvelser 1. Opløsningsmidlers egenskaber 2. Fældningsreaktioner 3. Påvisning af proteiner 4. Fremstilling af
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni 2012 Københavns
Læs mere7 QNL 2PYHQGWSURSRUWLRQDOLWHW +27I\VLN. 1 Intro I hvilket af de to glas er der mest plads til vand?: Hvorfor?:
1 Intro I hvilket af de to glas er der mest plads til vand?: Hvorfor?: Angiv de variable: Check din forventning ved at hælde lige store mængder vand i to glas med henholdsvis store og små kugler. Hvor
Læs mereFYSIK 3 / TERMODYNAMIK Københavns Universitet, 13. april, 2016, Skriftlig prøve
FYSIK 3 / TERMODYNAMIK Københavns Universitet, 13. april, 2016, Skriftlig prøve Benyttelse af medbragt litteratur, noter, lommeregner og computer uden internetadgang er tilladt. Der må skrives med blyant.
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj/ Juni 2016 Institution HF & VUC Nordsjælland Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HF Kemi enkeltfag
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Juni 2016 Institution HF & VUC Nordsjælland Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HF enkeltfag Kemi enkeltfag
Læs mereOversigt med forklaring over forskellige begreber
Oversigt med forklaring over forskellige begreber fra www.michaelfynsk.dk Til dette dokument tilhører en mappe med filer bl.a..exe-,.pdf- og.jpg-filer. Side 1 af 19 Indholdsfortegnelse Brintbinding (hydrogenbinding)
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: maj, 2019 (denne
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Termin hvori undervisningen afsluttes: Maj/juni 2020 (denne UVB dækker kun 1.g) Institution Uddannelse Fag
Læs mereFolkeskolens afgangsprøve Maj-juni 2006 Fysik / kemi - Facitliste
Folkeskolens afgangsprøve Maj-juni 2006 1/25 Fk5 Opgave 1 / 20 (Opgaven tæller 5 %) I den atommodel, vi anvender i skolen, er et atom normalt opbygget af 3 forskellige partikler: elektroner, neutroner
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni 2013 Københavns
Læs mereDensitet (også kendt som massefylde og vægtfylde) hvor
Nogle begreber: Densitet (også kendt som massefylde og vægtfylde) Molekylerne er tæt pakket: høj densitet Molekylerne er langt fra hinanden: lav densitet ρ = m V hvor ρ er densiteten m er massen Ver volumen
Læs mereKemiske bindinger. Præsentation: Niveau: 8. klasse. Varighed: 7 lektioner
Kemiske bindinger Niveau: 8. klasse Varighed: 7 lektioner Præsentation: Forløbet Kemiske bindinger omhandler ionbindinger, kovalente bindinger, metalbindinger, polære kovalente bindinger, hydrogenbindinger
Læs mereEKSAMENSSPØRGSMÅL Kemi C maj/juni 2017
EKSAMENSSPØRGSMÅL Kemi C maj/juni 2017 Titler på eksamensspørgsmål 1. Grundstoffer og det periodiske system 2. Spændingsrækken 3. Elektronparbindinger 4. Bindingstyper 5. Saltes opløselighed i vand 6.
Læs mereGrundstoffer og det periodiske system
Grundstoffer og det periodiske system Gør rede for atomets opbygning. Definer; atom, grundstof, isotop, molekyle, ion. Beskriv hvorfor de enkelte grundstoffer er placeret som de er i Det Periodiske System.
Læs mereKEMI C. Videooversigt
KEMI C Videooversigt Afstemning og mængdeberegning... 2 Atomer og det periodiske system... 2 Forsøgsfilm... 2 Ioner og salte... 3 Molekyler... 3 Opløsninger og tilstandsformer... 3 Organisk kemi... 3 Redoxreaktioner...
Læs mereOSMOSE. Formålet med disse øvelser er altså at forstå: Hvad er osmose og hvorfor er det en meget vigtig biologisk proces.
OSMOSE I de følgende tre øvelser og efterfølgende opsamlingsspørgsmål skal I arbejde med princippet osmose, altså transport af vand mellem to forskellige koncentrationer af vand, som beskrevet i artikel
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni 2011 Københavns Tekniske
Læs mere9. Øvelse: Demonstration af osmose over en cellemembran
1. Drikkevand 9. Øvelse: Demonstration af osmose over en cellemembran Teori I spildevandsrensning er det især mikroorganismer og encellede dyr der fjerner næringssaltene. For at sådanne mikroorganismer
Læs mereSelvsamlende enkeltlag elevvejledning
Nano ScienceCenter,KøbenhavnsUniversitet Selvsamlende enkeltlag elevvejledning Fremstilling af enkeltlag på sølv Formål I dette forsøg skal du undersøge, hvordan vand hæfter til en overflade af henholdsvis
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin August 2011-maj 2013 Institution Københavns tekniske Skole - Vibenhus Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold
Læs mereBrugsvejledning for 7827.10 dialyseslange
Brugsvejledning for 7827.10 dialyseslange 14.06.07 Aa 7827.10 1. Præsentation Dialyseslangen er 10 m lang og skal klippes i passende stykker og blødgøres med vand for at udføre forsøgene med osmose og
Læs mereFormål: At undersøge nogle egenskaber ved CO 2 (carbondioxid). 6 CO 2 + 6 H 2 O C 6 H 12 O 6 + 6 O 2
ØVELSE 2.1 SMÅ FORSØG MED CO 2 At undersøge nogle egenskaber ved CO 2 (carbondioxid). Indledning: CO 2 er en vigtig gas. CO 2 (carbondioxid) er det molekyle, der er grundlaget for opbygningen af alle organiske
Læs mereUndervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Termin hvori undervisningen afsluttes: Maj/juni 2021 (denne UVB dækker kun 1.g) Institution Uddannelse Fag
Læs mereDrivhuseffekten er det fænomen der søger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til.
1 Modul 5 Vejr og klima Drivhuseffekten gør at der er liv på jorden Drivhuseffekten er det fænomen der søger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til. Planeten
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni 2010 Københavns
Læs mereSpørgsmål 1 Den kemiske reaktion
Spørgsmål 1 Den kemiske reaktion Du skal gennemgå eksperimentet Fyrfadslys inddrag gerne dine forsøgsresultater og vurder om de understøtter modellen reaktionskemaet. Du skal endvidere give eksempler på
Læs mereForløbet Stoffernes opbygning behandler stofs faseovergange, tilstandsformer, kogepunkt og smeltepunkt.
Stoffernes opbygning Niveau: 7. klasse Varighed: 5 lektioner Præsentation: Forløbet Stoffernes opbygning behandler stofs faseovergange, tilstandsformer, kogepunkt og smeltepunkt. Det er vigtigt overfor
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Aug 2014- dec 2014 Institution VUC Hvidovre Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Flex-kemi C Kemi C Mohammed
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni 2013 Københavns
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin januar 2017 Institution HF & VUC København Syd Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold e-learningskemi C Kemi
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 2013 Institution Fredericia VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hf Kemi C Thomas Nielsen 1kec13e
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 2015 Institution Fredericia HF og VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HF Kemi C Thomas Nielsen
Læs mereRoden. Rodtyper Rodens opbygning og funktion Vandoptagelse og transport Næringsstofoptagelse og transport. Roden. Skiverod Hjerterod.
Rodtyper s opbygning og funktion Vandoptagelse og transport Næringsstofoptagelse og transport Trævlerod Rodstængel Skiverod Hjerterod s funktion Fastholde planten Finde og optage vand Finde og optage næringsstoffer
Læs mereTorben Rosenørn. Aalborg Universitet. Campus Esbjerg
Torben Rosenørn Aalborg Universitet Campus Esbjerg 1 Definition af syrer En syre er et stof som kan fraspalte en proton (H + ). H + optræder i vand sammen med et vandmolekyle (H 2 O) som H 3 O + Syrer
Læs mereUndervisningsbeskrivelse for STX 2m Kemi B
Undervisningsbeskrivelse for STX 2m Kemi B Termin Afslutning i juni skoleår 13/14 Institution Marie Kruses Skole Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold STX Kemi A valgfag Hasse Bonde Rasmussen 3gKE Denne
Læs mereLæringsmål i fysik - 9. Klasse
Læringsmål i fysik - 9. Klasse Salte, syrer og baser Jeg ved salt er et stof der er opbygget af ioner. Jeg ved at Ioner i salt sidder i et fast mønster, et iongitter Jeg kan vise og forklare at salt, der
Læs mereAtomets bestanddele. Indledning. Atomer. Atomets bestanddele
Atomets bestanddele Indledning Mennesket har i tusinder af år interesseret sig for, hvordan forskellige stoffer er sammensat I oldtiden mente man, at alle stoffer kunne deles i blot fire elementer eller
Læs mereDrivhuseffekten er det fænomen, der sørger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til.
1 Modul 5 Vejr og klima Drivhuseffekten gør at der er liv på jorden Drivhuseffekten er det fænomen, der sørger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til. Planeten
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni 2014 Københavns
Læs mereStofskiftets afhængighed af temperatur og aktivitet hos vekselvarme dyr
Stofskiftets afhængighed af temperatur og aktivitet hos vekselvarme dyr Besøget retter sig primært til elever med biologi på B eller A niveau Program for besøget Hvis besøget foretages af en hel klasse,
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin sommer 19 Institution VUC Lyngby Uddannelse Fag og niveau Lærer Hold HF kemi, c Helle Schjødt 18kemC4 Oversigt
Læs mereUndervisningsbeskrivelse for STX 1m Kemi B
Undervisningsbeskrivelse for STX 1m Kemi B Termin Afslutning i juni skoleår 14/15 Institution Marie Kruses Skole Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold STX Kemi B Hasse Bonde Rasmussen 1mKe Denne undervisningsbeskrivelse
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni, 2017/2018 HTX Gastro-science HTX Fag
Læs mereSpørgsmål 1. Øvelse: Kobber plus dibrom. Teori: Atomers opbygning.
Spørgsmål 1. Øvelse: Kobber plus dibrom. Atomers opbygning. Atomets struktur. Det periodiske system. Betydning af hovedgrupperne. Ædelgassernes elektronstruktur i den yderste skal. Dannelse af salte og
Læs mereUndervisningsbeskrivelse for STX 2t Kemi C
Undervisningsbeskrivelse for STX 2t Kemi C Termin Afslutning i juni skoleår 14/15 Institution Marie Kruses Skole Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold STX Kemi C Hasse Bonde Rasmussen 2t ke Denne undervisningsbeskrivelse
Læs mereForklaring. Størrelsesforhold i biologien DIFFUSION. Biofysik forelæsning 8 Kapitel 1 (8) Mindste organisme: 0.3 :m = m (mycoplasma)
Størrelsesforhold i biologien Forklaring Mindste organisme: 0.3 :m = 3 10-7 m (mycoplasma) Største organisme: 3 10 1 m (blåhval) Største Organismer : 10 Mindste = Enkelte celler: 0.3 :m - 3 :m Største
Læs mereVand, vand og atter vand
Vand, vand og atter vand Af: Søren Rud Keiding, professor, Institut for Kemi, Aarhus Universitet Hvad er det, der er så interessant ved vand, og hvorfor bliver vi ved med at undersøge vand og fortælle
Læs mereIndeks. Eksperimenter og opskrifter. Eksperimenter og opskrifter
Indeks Eksperimenter og opskrifter a) Opskrifter Opskrift 1. Ormeformet geléslik Opskrift 2. To smaget geléslik Opskrift 3. Juice geléslik Opskrift 4. Slikkepinde uden forme Opskrift 5. Lækre bolsjer!
Læs mereTil at beregne varmelegemets resistans. Kan ohms lov bruges. Hvor R er modstanden/resistansen, U er spændingsfaldet og I er strømstyrken.
I alle opgaver er der afrundet til det antal betydende cifre, som oplysningen med mindst mulige cifre i opgaven har. Opgave 1 Færdig Spændingsfaldet over varmelegemet er 3.2 V, og varmelegemet omsætter
Læs mereBiofysik forelæsning 8 Kapitel 1 (8)
Størrelsesforhold i biologien Forklaring Mindste organisme:.3 :m = 3-7 m (mycoplasma) Største organisme: 3 m (blåhval) Største Organismer : Mindste = Enkelte celler:.3 :m - 3 :m Største Celler : Mindste
Læs mereLim mellem atomerne Ny Prisma Fysik og kemi 8. Skole: Navn: Klasse:
Lim mellem atomerne Ny Prisma Fysik og kemi 8 Skole: Navn: Klasse: Opgave 1 Her ser du en modeltegning af et atom. Hvilket atom forestiller modellen? Der er 5 svarmuligheder. Sæt et kryds. Et oxygenatom
Læs mereOliekemi - intro til organisk kemi. Fødevarekemi - organisk kemi - del af SO (Sundhed) Salte - Ioner, opløselighed, mængdeberegninger og blandinger.
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin August 2014-maj 2015 Institution Københavns tekniske Skole - Vibenhus Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold
Læs mereUndervisningsbeskrivelse for STX 1m Kemi B
Undervisningsbeskrivelse for STX 1m Kemi B Termin Afslutning i juni skoleår 15/16 Institution Marie Kruses Skole Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold STX Kemi B Hasse Bonde Rasmussen 1mKe Denne undervisningsbeskrivelse
Læs merePolære og ikke polære væsker
Viborg Private Realskole 10. årgang Polære og ikke polære væsker Side -1- En model af et vandmolekyle SIDE 2 1021 At forstå et vandmolekyles opbygning Blyant/kuglepen Molekylesæt Teori Vi ser på en tegning
Læs mereEKSAMENSSPØRGSMÅL Kemi C december 2016 Helsingør. Spørgsmål 1. Grundstoffer og det periodiske system
EKSAMENSSPØRGSMÅL Kemi C december 2016 Helsingør Øvelse: Opløsningsmidlers egenskaber Spørgsmål 1 Grundstoffer og det periodiske system Forklar hvordan et atom er opbygget og hvad isotoper er. Grundstofferne
Læs meremaj 2017 Kemi C 326
Nedenstående eksamensspørgsmål vil kunne trækkes ved eksaminationen af kursisterne på holdet KeC326. Hvis censor har indsigelser mod spørgsmålene, så kan der forekomme ændringer. Spørgsmål 1 + Spørgsmål
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin December 18 Institution VUC Lyngby Uddannelse Fag og niveau Lærer Hold HF kemi, c Helle Schjødt 18kemC3 Oversigt
Læs mereForord. Undervisere kan bruge arket ved først at kontakte pierre@naae.dk og få et skriftligt tilsagn.
Forord Dette hjælpeark til mol og molberegninger er lavet af til brug på Nørre Åby Efterskole. Man er som studerende/elev meget velkommen til at hente og bruge arket. Undervisere kan bruge arket ved først
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin December - januar 2018/2019 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer Hold Skive-Viborg HF og VUC HFe Kemi
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 10/11 Institution Herning Hf og VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HFe Kemi C Flemming Madsen
Læs mereGæringsprocessen ved fremstillingen af alkohol tager udgangspunkt i glukose molekylet (C
Molekyler af alkohol Byg molekylerne af forskellige alkoholer, og tegn deres stregformler Byg alkoholmolekyler med 1, 2 og 3 C atomer og 1 OH gruppe. Tegn deres stregformler her og skriv navnet ved. Byg
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Efterårssemester 2017, eksamen december 2017 Institution Kolding Hf & VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e)
Læs mere1. Atomteorien - samt øvelsen: Best af molarmasse for lightergas
Eksamensspørgsmål revideret 7/6 NW 1. Atomteorien - samt øvelsen: Best af molarmasse for lightergas Bilag: Det periodisk system. Du skal fortælle om atomets opbygning, om isotoper og naturligvis om begrebet
Læs mereAtomer er betegnelsen for de kemisk mindste dele af grundstofferne.
Atomets opbygning Atomer er betegnelsen for de kemisk mindste dele af grundstofferne. Guldatomet (kemiske betegnelse: Au) er f.eks. det mindst stykke metal, der stadig bærer navnet guld, det kan ikke yderlige
Læs mereSpørgsmål 1 Kemisk ligevægt
Spørgsmål 1 Kemisk ligevægt Du skal redegøre for den teori der ligger op til forståelsen af eksperimentet Indgreb i et ligevægtssystem. Du skal som minimum inddrage begreberne: Reversibel og irreversibel
Læs mere1 Ioner og ionforbindelser
1 Ioner og ionforbindelser Du skal fortælle om, hvordan ioner kan dannes, så de får samme elektronstruktur som ædelgasser, og hvordan ionforbindelser (salte) dannes ud fra positive og negative ioner. Du
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj/Juni 2017/18 Institution VUC Holstebro-Lemvig-Struer Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HFe Kemi C
Læs mereGrundstoffer og det periodiske system
Spørgsmål 1 Grundstoffer og det periodiske system Øvelse: Hvilket salt i hvilken beholder Gør rede for inddelingen i grupper (hovedgrupperne) og perioder i det periodiske system. Kom herunder ind på opbygningen
Læs mere1. Tryk. Figur 1. og A 2. , der påvirkes af luftartens molekyler med kræfterne henholdsvis F 1. og F 2. , må der derfor gælde, at (1.1) F 1 = P.
M3 1. Tryk I beholderen på figur 1 er der en luftart, hvis molekyler bevæger sig rundt mellem hinanden. Med jævne mellemrum støder de sammen med hinanden og de støder ligeledes med jævne mellemrum mod
Læs mereUndervisningsbeskrivelse for STX 2m Kemi B
Undervisningsbeskrivelse for STX 2m Kemi B Termin Afslutning i juni skoleår 16/17 Institution Marie Kruses Skole Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold STX Kemi A valgfag Hasse Bonde Rasmussen 3mKE Denne
Læs mereKemi Evaluering af skriftlig eksamen kemi A, stx Maj juni Undervisningsministeriet Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen
Kemi 2014 Evaluering af skriftlig eksamen kemi A, stx Maj juni 2014 Undervisningsministeriet Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen August 2014 Hermed udsendes evalueringsrapporten fra den skriftlige eksamen i
Læs mereSejlerkursus/Basisteori 2010-2011 SEJLER meteorologi 1.lektion. Torsdag, den 18.11.2009
Sejlerkursus/Basisteori 2010-2011 SEJLER meteorologi 1.lektion Torsdag, den 18.11.2009 1 SEJLER meteorologi definition Meteorologi er studiet af atmosfæren som fokuserer på vejrprocesser og vejrudsigter.
Læs mereEksaminationsgrundlag for selvstuderende
Eksaminationsgrundlag for selvstuderende Skolens eksaminationsgrundlag: Jeg ønsker at gå til eksamen i nedennævnte eksaminationsgrundlag (pensum), som skolen har lavet. Du skal ikke foretage dig yderligere
Læs mereSpørgsmål 1. Øvelse: Kobber plus dibrom. Teori: Atomers opbygning.
Spørgsmål 1. Øvelse: Kobber plus dibrom. Atomers opbygning. Atomets struktur. Det periodiske system. Betydning af hovedgrupperne. Ædelgassernes elektronstruktur i den yderste skal. Dannelse af ioner og
Læs mereMatematik og Fysik for Daves elever
TEC FREDERIKSBERG www.studymentor.dk Matematik og Fysik for Daves elever MATEMATIK... 2 1. Simple isoleringer (+ og -)... 3 2. Simple isoleringer ( og )... 4 3. Isolering af ubekendt (alle former)... 6
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 2014 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer Hold VUC Skive-Viborg HFe Kemi C Maria Ji Sigby-Clausen
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin August 2012-maj 2013 Institution Københavns tekniske Skole - Vibenhus Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold
Læs mereDu skal også komme ind på øvelsen Saltes opløselighed i vand.
1. Ioner og ionforbindelser Du skal fortælle om, hvordan ioner kan dannes så de får samme elektronstruktur som ædelgasser, og hvordan ionforbindelser (salte) dannes ud fra positive og negative ioner. Du
Læs mereTitler på eksamensspørgsmål til kemi B maj/juni 2018
Titler på eksamensspørgsmål til kemi B maj/juni 2018 (3gkebsh1) Der kan komme ændringer til eksamensspørgsmålene. 1. Redoxreaktioner 2. Reaktionshastighed 3. Kemisk Ligevægt 4. Syre-base ligevægt 5. Carbonhydrider
Læs mereUndervisningsbeskrivelse. Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Undervisningsbeskrivelse Termin Efterår 2018 Institution Horsens HF &VUC Uddannelse Hfe Fag og niveau Kemi c-niveau Lærer Flemming Fischer Hold FjKeC1 Holdet er et såkaldt flex-hold. Holdet har ikke fulgt
Læs mereMundtlige eksamensopgaver
Mundtlige eksamensopgaver Kemi C 3ckecmh11308 Grundstoffer og det periodiske system Øvelse: Kobber + dibrom Spørgsmål 1 Forklar hvordan et atom er opbygget og hvad isotoper er. Grundstofferne er ordnet
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 2015 Institution Herning Hf og VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HFe Kemi C Nis Bærentsen
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Forårssemester 2017, eksamen maj-juni 2017 Institution Kolding Hf & VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e)
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 2017 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer Erhvervsgymnasiet Grindsted HHX Kemi B Anders??,
Læs mereHVORDAN BLIVER TOBAK TIL RØG, OG HVAD INDEHOLDER RØGEN?
KAPITEL 2: HVORDAN BLIVER TOBAK TIL RØG, OG HVAD INDEHOLDER RØGEN? 24 www.op-i-røg.dk GÅ OP I RØG Kræftens Bekæmpelse www.op-i-røg.dk 25 Kapitel 2: Indhold Kapitlet giver en indføring i de kemiske processer,
Læs mereUndervisningsbeskrivelse for: 1kec14J 0813 Kemi C, HFE
Undervisningsbeskrivelse for: 1kec14J 0813 Kemi C, HFE Fag: Kemi C, HFE Niveau: C Institution: HF og VUC Fredericia (607247) Hold: Kemi C enkeltfag ½ års hold Termin: Juni 2014 Uddannelse: HF-enkeltfag
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Forårssemester 2019, eksamen maj/juni 2019 Institution Kolding Hf & VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e)
Læs mereMed andre ord: Det, som før var tillagt naturlige variationer i klimaet, er nu også tillagt os mennesker.
Ubelejlig viden HENRIK SVENSMARK Den seneste udgave af FNs klimapanels (IPCC) rapport SR15 blev offentliggjort for nylig. Rapporten er den seneste i en lang række af klimarapporter, som alle indeholder
Læs mereHypotese Start med at opstille et underbygget gæt på hvor mange ml olie, der kommer ud af kridt-prøven I får udleveret.
Forsøg: Indvinding af olie fra kalk Udarbejdet af Peter Frykman, GEUS En stor del af verdens oliereserver, bl.a. olien i Nordsøen findes i kalkbjergarter. 90 % af den danske olieproduktion kommer fra kalk
Læs mereGrundstoffer, det periodiske system og molekyler
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin August-januar 2016 Institution VUC Vestegnen Uddannelse Hfe Fag og niveau Kemi C Lærer(e) Dorthe Damgaard
Læs mereNår strømstyrken ikke er for stor, kan batteriet holde spændingsforskellen konstant på 12 V.
For at svare på nogle af spørgsmålene i dette opgavesæt kan det sagtens være, at du bliver nødt til at hente informationer på internettet. Til den ende kan oplyses, at der er anbragt relevante link på
Læs mereEksamensopgaverne offentliggøres selvfølgelig med det forbehold, at censor kan komme med ændringsforslag.
VUC Århus, 17. maj. 2011 Kære alle kursister på holdene ke02da1c (kemi C flex, helårsholdet) og ke05da1c (kemi C flex, halvårsholdet) På de næste mange sider vil I kunne se Jeres kommende eksamensopgaver
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Termin hvori undervisningen afsluttes: Maj-juni 11 Københavns tekniske
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin December 2018 Institution VUC Vestegnen Uddannelse Hfe Fag og niveau Lærer(e) Hold Kemi C Eva Degn Egeberg
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Termin hvori undervisningen afsluttes: Maj 2019 (denne UVB dækker G2 og H1) Institution Uddannelse Fag og
Læs mereSpørgsmål 1 Carbonhydrider
Nedenstående spørgsmål er med forbehold for censors godkendelse Spørgsmål 1 Carbonhydrider Der ønskes en gennemgang af udvalgte carbonhydriders opbygning og kemiske egenskaber. Du skal inddrage øvelsen:
Læs mere