Semesterbeskrivelse. 5. semester, bacheloruddannelsen i Politik og Administration 2017

Transkript

1 , bacheloruddannelsen i Politik og Administration 2017 Oplysninger om semesteret Skole: Studienævn: Studienævnet for Studieordning: Bacheloruddannelsen i Politik og Administration 2013 Semesterets temaramme er organiseret med udgangspunkt i to tematikker 1. EU og den europæiske integrationsproces Internationale og globale problemfelter med særligt fokus på: 2. international politik og internationale politiske systemer - komparativ og international politisk økonomi Valgfag Formålet med fagsammensætningen er dels, at de studerende opnår en tværfaglig viden om internationale og globale problemfelter og dels, at de studerende, som ønsker at tage et studieophold i udlandet på deres bacheloruddannelse, relativt let kan få dette meriteret, da mange udenlandske universiteter udbyder tilsvarende fag. Formålet med valgfag er at give de studerende mulighed for en supplerende faglighed, som kan indgå i en selvvalgt uddannelsesprofilering. Der kan vælges mellem følgende former for valgfag: 1) Valgfag udbudt på andre bacheloruddannelser på inden- og udenlandske universiteter 2) Valgfag udbudt på andre bacheloruddannelser på Aalborg Universitet 3) Valgfag udbudt af bacheloruddannelsen i politik og administration eller i samarbejde med andre studienævn på Aalborg Universitet. Semesterets organisering og forløb indeholder følgende moduler: Modul 9: EU og europæisering af politisk styring og politikdannelse, 12 dobbeltforelæsninger og 6 øvelsesgange Modul 10: Komparativ og international politisk økonomi, 14 dobbeltforelæsninger og 3 øvelsesgange Modul 8: Verdenspolitik: Globalisering og regionalisering 10 ECTS, 24 dobbeltforelæsninger og 3 øvelsesgange Modul 11: Valgfag 10 ECTS. Valgfag, som udbydes af studiet i efteråret 2016, er: Modul 11.1.: Offentlig budgetlægning og økonomistyring, 12 dobbeltforelæsninger og 6 øvelsesgange Modul 11.2: International politisk filosofi, 12 dobbeltforelæsninger og 3 øvelsesgange Modul 11.3: Professionelle, ledelse og etik i velfærdsstaten,, 12 dobbeltforelæsninger og 3 øvelsesgange Modul 11.4: Surveydesign,, 12 dobbeltforelæsninger, 4 øvelser og 2 seminarer 1

2 Semesterkoordinator og sekretariatsdækning Semesterkoordinator: Lektor Johannes Dragsbæk Schmidt Sekretariatsdækning: Dorthe Degenkolv Modulbeskrivelse: M9 Modul 9: EU og europæisering af politisk styring og politikdannelse / The European Union and Europeanization of Political Policy Making and Regulation Lektor Mads Peter Klindt Grundliggende indsigt i og viden om EU, herunder: - viden om væsentlige teorier og begreber om den europæiske integrationsproces, EU som politisk og retligt system, EU s demokrati og legitimitet og funktionsmåde - viden om europæiseringsprocesser og samspillet med national politik og forvaltning - viden om EU institutionernes funktionsmåde og samspil og forskellige beslutningsprocesser og reguleringstyper - færdigheder i at anvende centrale teorier, begreber og samfundsvidenskabelige metoder til at analysere EU relaterede problemstillinger overnationalt og nationalt - færdigheder i at forstå og tolke europæiseringen og dens konsekvenser for medlemsregeringer, borgere og omverden - kompetence til at gennemføre samfundsvidenskabelige analyser af historiske og aktuelle politiske, økonomiske og administrative processer i det europæiske samarbejde - kompetence til at analysere og vurdere internationale og overnationale institutioners samspil med og indflydelse på politik og forvaltning på nationalt niveau Formålet er at give de studerende en grundliggende teoretisk og empirisk viden om EU, den europæiske integrationsproces og europæisering af politik og forvaltning i nationalstaterne. Kurset omfatter en grundliggende behandling af udvalgte problemstillinger vedrørende EU og europæisering. Det introduceres til forskellige teorier om den europæiske integrationsproces omfattende klassiske integrationsteorier og politologiske, sociologiske og økonomiske teorier. Der fokuseres på deres forskellige tilgange og nøglebegreber og deres tolkninger af EU som politisk og retligt system. Dertil kommer fokus på EU s historie, institutioner, reguleringer og forskellige beslutningsprocesser samt EU s økonomiske politik og kriseløsninger, medborgerskab, social- og arbejdsmarkedspolitik og den fælles udenrigspolitik. Endelig indgår virkninger for politik og forvaltning i nationalstaterne i form af europæisering. 2

3 svarer til 140 timers arbejdsindsats, og disse forventes fordelt på følgende måde: 12 dobbeltforelæsninger 18 timer 12 timer Læsning/forberedelse til forelæsninger og eksamen 100 timer 10 timer - Samfundsfag som centralt fag (bachelorprojektet kan skrives inden for den faglige ramme af kurset) - 3. semester Samfundsfag som sidefag Deltagerforudsætninger Der er ingen særlige forudsætninger for deltagelse i kurset Kurset afvikles som 12 dobbeltforelæsninger med tilknyttede øvelser. Grundbøger: Europa i forandring af Morten Keltstrup et al. 3. udgave Detaljeret beskrivelse findes i Moodle fra den 15. august Skriftlig, individuel prøve med intern censur Modulbeskrivelse: M10 Modul 10: Komparativ international politik økonomi / Comparative International Political Economy Ekstern lektor Henrik Plaschke Grundlæggende indsigt i og viden om Komparativ og politisk økonomi (CIPE), herunder: - viden om forskellige teoretiske tilgange indenfor CIPE, herunder disses metodiske forudsætninger og centrale begreber - viden om historiske og aktuelle hovedproblemstillinger indenfor CIPE - viden om aktuelle politisk-økonomiske modsætninger og konflikter med fokus på forholdet mellem økonomi, politik og samfund i komparativt og internationalt perspektiv - færdigheder i at analysere centrale aspekter af strukturelle økonomiske forandringer i et komparativt og internationalt perspektiv - færdigheder i at analysere centrale aspekter af økonomisk politik i et komparativt og internationalt perspektiv - kompetence til selvstændigt at reflektere over og vurdere konkrete ændringer i CIPE set i lyset af områdets begreber, teorier og tilgange 3

4 Formålet er at give de studerende en grundlæggende teoretisk og empirisk viden om komparativ og international politisk økonomi (CIPE). Modulet bygger videre på modul 3. og modul 8. Kurset omfatter en grundlæggende behandling af udvalgte problemstillinger vedr. CIPE. Centralt står: 1) samspillet mellem den historiske udvikling af debatter mellem forskellige tænkere indenfor CIPE og samfundsøkonomiske udviklings- og forandringsprocesser, 2) samspillet mellem samfundsøkonomiske udviklings- og forandringsprocesser og politiske og sociale forandringsprocesser med hovedvægten på sidstnævntes påvirkning af førstnævnte og 3) grundlæggende teorier og begreber og centrale analytiske problemstillinger indenfor CIPE. Endvidere lægges der vægt på, at de studerende stifter bekendtskab med aktuelle internationale politisk-økonomiske problemstillinger. svarer til 140 timers arbejdsindsats, og disse forventes fordelt på følgende måde: 14 dobbeltforelæsninger 21 timer 6 timer Læsning/forberedelse til forelæsninger, øvelser og eksamen 103 timer 10 timer - Samfundsfag som centralt fag Kurset afvikles som 14 dobbeltforelæsninger med tilknyttede øvelser. Grundbøger: Ben Clift, Comparative Political Economy. States, Markets and Global Capitalism, Palgrave Detaljeret beskrivelse findes i Moodle fra den 15. august Skriftlig, individuel prøve med intern censur. 4

5 Modulbeskrivelse: M8 Modul 8: Verdenspolitik: Globalisering og regionalisering / World Politics: Globalisation and Regionalisation 10 ECTS Professor Bjørn Møller Det er målet, at de studerende efter deltagelse i forelæsninger og øvelser har en grundliggende indsigt i og viden om internationale problemområder, herunder: - viden om det det internationale systems strukturer, institutioner, aktører og processer, herunder det internationale systems historiske udvikling og kontekst - viden om centrale videnskabelige og politiske debatter inden for områderne international politik og verdenspolitik - viden om centrale problemstillinger og begreber, herunder bl.a. suverænitet, sikkerhed, magt og magtbalance, konflikter og samarbejde, hegemoni, social og økonomisk udvikling - viden om aktuelle problemstillinger vedrørende globalisering og forandringer i verdenspolitikkens natur - færdigheder i at analysere processer om globalisering og regionalisering - færdigheder i at anvende begreber og teorier om international politik på problemstillinger vedrørende globaliserings- og regionaliseringsprocesser - kompetence til selvstændigt at reflektere over og vurdere konkrete ændringer af globaliserings- og regionaliseringsprocesser i lyset af begreber og tilgange inden for områderne international politik og verdenspolitik Formålet med kurset er at give de studerende en grundlæggende teoretisk og empirisk viden om det internationale systems strukturer, institutioner, aktører og processer. Kurset omhandler grundlæggende behandling af udvalgte problemstillinger vedrørende internationale problemområder. Det overordnede tema: Globalisering og regionalisering sættes dels i relation til det internationale politiske systems kontekst og udvikling dels i relation til en række teori- og problemområder: International politik, International politisk økonomi, EU og udviklingsteori og strategi. 10 ECTS svarer til 280 timers arbejdsindsats, og disse forventes fordelt på følgende måde: 24 dobbeltforelæsninger 36 timer 12 timer Læsning/forberedelse til forelæsninger og eksamen 192 timer 40 timer 5

6 - 3. semester, kandidatuddannelsen i Samfundsfag som centralt fag - 1. semester, kandidatuddannelsen i Samfundsfag som sidefag Deltagerforudsætninger Der er ingen særlige forudsætninger for deltagelse i kurset Kurset afvikles som 24 dobbeltforelæsninger med tilknyttede øvelser. Grundbøger: Baylis, John, Steve Smith & Patricia Owens (eds.) The Globalization of World Politics. An Introduction to International Relations, 7th edition (Oxford: Oxford University Press, 2016). Detaljeret beskrivelse findes i Moodle fra den 15. august Skriftlig, individuel prøve med intern censur Modulbeskrivelse: M11.1 Valgfag modul 11.1: Offentlig budgetlægning og økonomistyring Ekstern lektor Martin Nordrup Andersen Det er målet, at de studerende efter deltagelse i forelæsninger og øvelser har en grundliggende indsigt i og viden om offentlig budgetlægning og økonomistyring, herunder: - teoretisk og praktisk viden om budgetlægning, udgiftspolitik og økonomistyring i den offentlige sektor - færdigheder i forstå budgetsamarbejde, aftalesystem og styring og prioritering af de offentlige udgifter, herunder budgetlægningsprocesser og metoder i stat og kommuner - kompetence til at analysere budget- og økonomistyringsmæssige problemstillinger i den offentlige forvaltning Formålet med kurset er at give de studerende en indføring i budgettering, udgiftspolitik og økonomistyring i den offentlige sektor ud fra både en teoretisk og en praktisk vinkel. Kurset omhandler grundlæggende behandling af følgende emner: - Udgiftspolitik og budgetteori - Budgetlægning i staten og Finansloven - Det offentlige budgetsamarbejde - Budgetlægning i kommunerne - Økonomistyring i den offentlige sektor 6

7 svarer til 140 timers arbejdsindsats, og disse forventes fordelt på følgende måde: 12 dobbeltforelæsninger 18 timer 12 timer Læsning/forberedelse til forelæsninger, øvelser og eksamen 100 timer 10 timer (24 timers prøve) - Bachelorstuderende fra andre uddannelser Deltagerforudsætninger Der er ingen særlige forudsætninger for deltagelse i kurset Kurset afvikles som 12 dobbeltforelæsninger med tilknyttede øvelser. Grundbøger: Peter Munk Christiansen (red.) (2014): Budgetlægning og offentlige udgifter. Hans Reitzels Forlag 2. udgave. 220 sider Detaljeret beskrivelse findes i Moodle fra den 15. august Skriftlig, individuel prøve bestået/ikke bestået Modulbeskrivelse: M11.2 Valgfag modul 11.2: International politisk filosofi Lektor Simon Laumann Jørgensen Det er målet, at de studerende efter deltagelse i forelæsninger og øvelser har en grundliggende indsigt i og viden International politisk filosofi, herunder: - viden om centrale begreber, problemstillinger, argumenter og tilgange inden for international politisk filosofi - færdigheder i at analysere, sammenligne og vurdere centrale begreber og positioner inden for international politisk filosofi - færdigheder i at kunne anvende centrale begreber og positioner inden for international politisk filosofi i analysen af konkrete politiske problemstillinger af internationalt tilsnit - kompetence til at gennemføre reflekterede analyser af politologiske problemstillinger i lyset af international politisk filosofi 7

8 Mange af vores politiske udfordringer overskrider nationalstatens grænser (handel, migration, krig) eller er grænseløse (global ulighed, miljøproblemer, sikring af menneskerettigheder). Udfordringerne rejser en række moralske spørgsmål, som i de senere år har ført en opblomstring af international politisk filosofi. Her forsøger man at behandle de moralske udfordringer systematisk ved at foreslå måder at anskue problemerne på og ved at opstille argumenter og modargumenter. Et centralt debatfelt handler om at udpege de centrale aktører. Er det enkeltindivider eller internationale organisationer+ Både de grænseoverskridende og grænseløse problemer fører os tilbage til nationalstaterne: Hvilken selvbestemmelsesret bør nationalstaterne tilskrives og hvad er deres ansvar for løsningen af de internationale problemer? Kurset introduceres med en række forelæsninger om disse temaer, hvorefter der tages afsæt i specifikke temaer, som de studerende ønsker at fordybe sig i. svarer til 140 timers arbejdsindsats, og disse forventes fordelt på følgende måde: 12 dobbeltforelæsninger 18 timer 6 timer Læsning/forberedelse til forelæsninger og eksamen 106 timer 10 timer (24 timers prøve) - Bachelorstuderende fra andre uddannelser Deltagerforudsætninger Der er ingen særlige forudsætninger for deltagelse i kurset Kurset afvikles som 12 dobbeltforelæsninger med tilknyttede øvelser. Detaljeret beskrivelse findes i Moodle fra 15. august Skriftlig, individuel prøve bestået/ikke bestået Modulbeskrivelse: M11.3 Valgfag modul 11.3 Professionelle, ledelse og etik i velfærdsstaten Professor Henning Jørgensen Det er målet, at de studerende efter deltagelse i forelæsninger og øvelser har tilegnet sig en dyb indsigt i og viden om (fag)professionelle gruppers betydning og virke i velfærdsstaten, særlige udfordringer ved ledelse af disse samt etiske problemstil- 8

9 linger i forbindelse hermed. Herunder er det målet at opbygge: - Viden om forskellige teorier og teoriretninger om (fag)professionelle - Viden om (fag)professionelle gruppers placering virke i den offentlige sektor - Viden om ledelsesmæssige problemstillinger i forhold hertil - Viden om etiske grundpositioner og betydning for praksisser i det offentlige - Færdigheder i at vurdere (fag)professionelles praksis og samspil med ledelser - Færdigheder i at ræsonnere inden for etiske teorirammer og applicere de sidste på situationer og praksisforhold i det offentlige - Færdigheder i at analysere, hvilke særlige krav og hensyn, der må tages, ved ledelse af (fag)professionelle - Kompetencer til selvstændigt at oparbejde problemstillinger omkring (fag)professionelle, ledelse og etik. Som professionel deler man teori, metode og etik, selv om det er meget forskellige jobfunktioner, der besættes. Betydningen af (fag)professionelle er overmåde stor i velfærdsstaten, og der findes mange teorier herom og tilhørende handlingsanvisninger om brugen af (fag)professionelle. De sidste rækker fra meget positive vurderinger og strategier til negative, hvor faggruppernes magt søges begrænset, som det bl.a. er sket i moderniseringsbølger i det offentlige, som har været stærkt præget af New Public Management. Omvendt søger grupperne selv at dyrke deres professionsprojekt og få generobret autonomi og indflydelse. Ledelse er blevet en central akse for udvikling af serviceproduktion og forvaltningsstyring, men der er stor forskel på central og decentral ledelse i stat, regioner og kommuner, og der stilles særlige krav til ledelse af (fag)professionelle på velfærdsområderne. Fra professionsside er etiske reflektioner over, hvad der er den rette, gode og retfærdige handling lige så væsentlige, som det påkrævede i styring og brug af instruktionsbeføjelser er for lederen. Det første er del af professionsdefinitionen, og for lederen er nye måder at motivere, instruere, lede og udvikle organisationen på centrale. Faglighed og fornuftig ledelse af serviceproduktion i velfærdsstaten er to sider af samme sag men det er konfliktfyldte relationer, der definerer hverdagen i institutionerne. I kommunerne tales der i disse år meget om kerneopgaver, samskabelse og tværfagligt samarbejde, og om det kan ses som et yderligere udfordring for (fag)professionelle eller som en ny mulighed for at være til at nydefinere velfærdsproduktion og professionsprojekter, skal også drøftes i kursusforløbet. Kurset er rettet mod dels at give indsigt i professionslitteraturen og virkeligheden, dels at drøfte praksisnære situationer, spændinger og konflikter i velfærdsinstitutioner, så faglig-politiske hensyn og forvaltnings- og ledelsesmæssige problemstillinger bliver set i sammenhæng og i en større sammenhæng end den enkelte organisations. svarer til 140 timers arbejdsindsats, og disse forventes fordelt på følgende måde: 12 dobbeltforelæsninger 18 timer 6 timer Læsning/forberedelse til forelæsninger og eksamen 106 timer 10 timer (24 timers prøve) - Bachelorstuderende fra andre uddannelser Deltagerforudsætninger Der er ingen særlige forudsætninger for deltagelse i kurset Kurset afvikles som 12 dobbeltforelæsninger med tilknyttede øvelser. Grundbøger: Niels Åkerstrøm Andersen og Justine Grønbæk Pors: Velfærdsledelse mellem styring potentialisering. Hans Reitzels Forlag, 9

10 2014 Keith Macdonald: The Sociology of the Professions, Sage Publications, 1999 (1995) Detaljeret beskrivelse findes i Moodle fra 15. august Skriftlig, individuel prøve, bestået/ikke bestået Modulbeskrivelse 11.4 Valgfag: Surveydesign Politik & Administration Lektor Sanne Lund Clement Valgfag og engelsk Viden Opnå viden om surveymetodens historie, brug i samfundsvidenskaben og væsentlige danske studier, der anvender survey Opnå viden om teoretiske perspektiver på surveymetoden og spørgsmålsformulering Opnå viden om sampling og design af surveyundersøgelser Færdigheder Kan designe en surveyundersøgelse Kan opsætte spørgeskema i SurveyXact, indsamle og udtrække data herfra Kan lave efterbehandling af data herunder vægtning Kompetencer Kan operationalisere samfundsvidenskabelige fænomener Kan formulere spørgsmål til brug i survey Kan vurdere forskellige aspekter af kvaliteten af et survey kritisk f.eks: Spørgeskemaopbygning og spørgsmålsformuleringer Bias relateret til non-response, sampling-frame, svar-mode Formålet med dette valgfag er at introducere de studerende til hele processen vedr. konstruktion af survey fra design, sampling og stikprøvestørrelse til formulering af spørgsmål og test af disse med forskellige metoder. Der laves også særskilte undervisningsgange med operationalisering af samfundsvidenskabelig teori som hovedfokus. Der er i forbindelse med valgfaget øvelser, hvor de studerende skal arbejde praktisk med problemstillingerne f.eks. design, beregning af stikprøvestørrelse, operationalisering, formulering af indikatorer, evaluering af spørgeskema samt grundlæggende elementer vedr. datarens svarer til 140 timers arbejdsindsats, og disse forventes fordelt på følgende måde: 12 dobbeltforelæsninger 18 timer Øvelser 8 timer Workshop Læsning/forberedelse til forelæsninger, øvelser, seminarer og eksamen 10 timer 94 timer 10

11 10 timer (24 timers prøve) Politik & Administration Bachelorstuderende fra andre uddannelser Deltagerforudsætninger Der forventes grundlæggende kendskab til videnskabsteori, design samt til kvantitative og kvalitative metoder. Kurset afvikles som 12 dobbeltforelæsninger med tilknyttede øvelser. Derudover 2 seminardage á 5 timer. Grundbøger: Survey - Morten Frederiksen, Peter Gundelach, Rikke Skovgaard Nielsen (red.) Detaljeret beskrivelse findes i Moodle fra den 15. august Skriftlig eksamen bestået/ikke bestået. 11