Studieordning for bacheloruddannelsen med samfundsfag som centralt fag samt sidefag ved Aalborg Universitet September 2013
|
|
- Arthur Holm
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Studieordning for Bacheloruddannelsen med Samfundsfag som centralt fag samt sidefag (gymnasielæreruddannelse) ved Aalborg Universitet I medfør af lovbekendtgørelse nr. 367 af 2. marts 2013 om universiteter (Universitetsloven) med senere ændringer fastsættes følgende studieordning for bacheloruddannelsen i Samfundsfag som centralt fag og Samfundsfag som et sidefag. 1 Indledning Bacheloruddannelsen er tilrettelagt i henhold til Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelsers bekendtgørelse nr. 814 af 29. juni 2010 om bachelor- og kandidatuddannelser ved universiteterne (Uddannelsesbekendtgørelsen) og bekendtgørelse nr. 666 af 24. juni 2012 om eksamen og censur ved universitetsuddannelser (Eksamensbekendtgørelsen). Der henvises yderligere til bekendtgørelse nr. 240 af 11. marts 2013 (Bacheloradgangsbekendtgørelsen) og bekendtgørelse nr. 20 af 1. marts 2007 (Karakterbekendtgørelsen) med senere ændringer. 2 Studienævn og Fakultet Bacheloruddannelsen i Samfundsfag som centralt fag og Samfundsfag som et sidefag hører under studienævnet for Politik og Administration samt Samfundsfag og Det Samfundsvidenskabelige Fakultet, Aalborg Universitet. Bacheloruddannelsen hører under censorkorpset for forvaltningsuddannelserne og Global Studies. 3 Optagelse Optagelse på bacheloruddannelsen i Samfundsfag som centralt fag og Samfundsfag som et sidefag forudsætter en gymnasial uddannelse. Stk. 2. Specifikke adgangskrav Der er specifikke adgangskrav til uddannelserne under det samfundsvidenskabelige hovedområde, såvel som for den enkelte uddannelse. Disse adgangskrav fremgår af bacheloradgangsbekendtgørelsens bilag 1: eller kan findes på Undervisningsministeriets optagelsesportal ( 4 Uddannelsens betegnelse på dansk og engelsk Uddannelsens betegnelse på dansk og engelsk er hhv. bachelor (BA) i samfundsfag og (sidefag) og Bachelor of Arts (BA) in Social Sciences and (sidefag). Uddannelsens normering angivet i ECTS Bacheloruddannelsen med samfundsfag som centralt fag samt et sidefag er en 3-årig forskningsbaseret heltidsuddannelse. Uddannelsen er normeret til 180 ECTS. 1/23
2 6 Uddannelsens faglige profil Stk. 1. Uddannelsens formål Bacheloruddannelsen med samfundsfag som centralt fag har til formål at give studerende en grundlæggende samfundsvidenskabelig kompetence, der sætter de studerende i stand til at forbinde den aktuelle samfundsmæssige udvikling med sociale, politiske og økonomiske mønstre og sammenhænge og selvstændigt at kunne identificere, formulere og analysere videnskabelige problemstillinger. Der lægges endvidere vægt på det problembaserede projektarbejdes betydning for at fremme evner til selvstændighed samt dyberegående og kreativ problemløsning og på projektarbejdets betydning på at fremme samarbejdsevner og evne til at indgå i projektorganiserede læringsmiljøer. Bacheloruddannelsen kvalificerer de studerende til videreuddannelse på kandidatuddannelserne i samfundsfag som centralt fag og kandidatuddannelsen i samfundsfag som sidefag og til at arbejde med udrednings- og analyseopgaver i offentlige og private virksomheder og organisationer. Det centrale fags 1. og 2. studieår og sidefaget 1. studieår tilrettelægges fælles med bacheloruddannelsen i politik og administration. Stk. 2. Uddannelsens fag Bacheloruddannelsen med samfundsfag som centralt fag består af: samfundsfag, som udgør 13 ECTS inklusive valgfag på 1 ECTS Bacheloruddannelsen med samfundsfag som sidefag består af 4 ECTS. Det centrale fag i samfundsfag indeholder følgende faglige områder: - Sociologi - Samfundsøkonomi og økonomisk politik - Velfærdsstat: Velfærds- og arbejdsmarkedspolitik (valgfag) - Moderne politikbegreber og politikanalyser - Politisk filosofi - Samfundsvidenskabelige metoder Sidefag i samfundsfag indeholder følgende faglige områder: - Velfærdsstat: Velfærds- og arbejdsmarkedspolitik - Moderne politikbegreber og politikanalyser - Politisk filosofi - Samfundsvidenskabelige metoder 2/23
3 Kompetenceprofil i bacheloruddannelsen i samfundsfag som centralt fag Bacheloruddannelsens kompetenceprofil Viden En bred faglig og flerfaglig viden om samfundsøkonomiske, sociologiske, politologiske og EU-relaterede fag- og teoriområder. Viden om videnskabsteori og samfundsvidenskabelige metoder, herunder forståelse af kvantitative og kvalitative metoder. Viden om og forståelse af de dynamiske og komplekse kræfter (på globalt, nationalt og regionalt niveau), der påvirker samfundsudviklingen og politisk-institutionelle sammenhænge. Færdigheder Inden for uddannelsens faglige områder anvende centrale begreber, teorier og metoder ved analyser af konkrete samfundsmæssige problemer. Inden for det politologiske og sociologiske område selvstændigt tilrettelægge og gennemføre en undersøgelse og forholde sig kritisk til det anvendte teoretiske og metodiske grundlag. Vurdere større informationsmængder (data og litteratur) og foretage mindre, selvstændige dataindsamlinger. Formidle en samfundsvidenskabelig viden på en velstruktureret måde i skriftlig og mundtlig form. Kompetencer Evne til at tilegne sig videnskabelig produceret viden og tage stilling til videnskabelige resultaters holdbarhed og rækkevidde. Evne til at arbejde selvstændigt, problemorienteret og tværfagligt. Evne til at samarbejde, at arbejde i teams og at indgå i projektorganiserede læringsmiljøer. 3/23
4 Kompetenceprofil i bacheloruddannelsen i samfundsfag som sidefag Bacheloruddannelsens kompetenceprofil Viden Viden om politisk-institutionelle udviklinger i Danmark og EU. Viden om politiske ideers og traditioners betydning for at kunne forstå og analysere aktuelle politiske emner og temaer. Viden om teoretisk-analytiske forståelser og tilgange, der har præget moderne politologi og politisk sociologi. Forståelse for forskellige teoretiske perspektivers betydning for konkrete politikanalyser, herunder forståelse for hvordan forskellige perspektiver kan supplere hinanden i analyser af komplekse politiske problem- og genstandsfelter. Viden om videnskabsteori og samfundsvidenskabelige metoder, herunder forståelse af kvantitative og kvalitative metoder. Færdigheder Evne til at inddrage politisk-filosofiske og videnskabsteoretiske perspektiver på aktuelle politiske problemstillinger. Anvende centrale begreber og metoder inden for politologien ved analyser af konkrete samfundsmæssige problemer. Evne til inden for det politologiske område og selvstændigt at kunne tilrettelægge og gennemføre en undersøgelse og forholde sig kritisk til det anvendte teoretiske og metodiske grundlag. Vurdere og behandle større informationsmængder (data og litteratur) og foretage mindre selvstændige dataindsamlinger. Formidle en samfundsvidenskabelig viden på en velstruktureret måde i skriftlig og mundtlig form. Kompetencer Evne til at arbejde selvstændigt, problemorienteret og tværfagligt. Evne til at samarbejde, at arbejde i teams og indgå i projektorganiserede læringsmiljøer. 4/23
5 7 Regler om moduler, fagelementer og valgfag Bacheloruddannelsen med samfundsfag som centralt fag er et afrundet forløb, der bygger videre på de færdigheder, den studerende har erhvervet i den adgangsgivende uddannelse. Modul- og ECTS-oversigt for bacheloruddannelsen i samfundsfag som centralt fag Undervisnings- ECTS 1. semester Modul 1: Det moderne Danmark (K) Eksamens ECTS 2. semester Modul 2: Sociologiens hovedtemaer og politisk sociologi (K) semester Modul 3: Samfundsøkonomi og og økonomisk politik (K) Modul 4.1: Velfærdsstat velfærds- og arbejdsmarkedspolitik (V) Modul 4.2: Projektarbejde (inden for den faglige ramme i modul 4.1) (V) 10 1 Modul.1: Forskningsdesign og kvantitative metoder og statistisk (K) 4. semester Modul.2.: Forskningsdesign og kvalitative metoder (K) Modul 6: Politisk filosofi (K) Modul 7.1: Moderne politikbegreber og politikanalyser (K) Modul 7.2: Projektarbejde (inden for den faglige ramme i modul 7.1) (K) semester Modul 8: Bachelorprojekt (K) 1 1 K= konstituerede fag V= valgfag /23
6 Modul- og ECTS-oversigt for bacheloruddannelsen i samfundsfag som sidefag Undervisnings- ECTS Modul 4.: Velfærdsstat velfærds- og arbejdsmarkedspolitik (K) Eksamens- ECTS Modul.1: Forskningsdesign og kvantitative metoder og statistik (K) Modul.2.: Forskningsdesign og kvalitative metoder (K) Modul 6: Politisk filosofi (K) Modul 7.1: Moderne politikbegreber og politikanalyser (K) Modul 7.2: Projektarbejde (inden for den faglige ramme i modul 7.1) (K) K= konstituerede fag V= valgfag Bacheloruddannelsen i samfundsfag som centralt fag består af i alt 8 moduler, hvoraf det første modul tilrettelægges fælles med studienævnene for Erhvervsøkonomi, Oecon og Historie. Bacheloruddannelsen i samfundsfag som sidefag består af i alt 6 moduler. Mål, indhold, omfang, undervisnings- og arbejdsformer, forudsætningskrav for deltagelse, læringsmål, vurderingskriterier samt prøveformer for de enkelte moduler beskrives nedenfor. Der henvises desuden til studiet intranet for mere udførlige lærings- og kompetencemål. Modul 1: Det moderne Danmark For beskrivelse heraf, se første studieår for de samfundsvidenskabelige bacheloruddannelser 2013: Modul 2: Sociologiens hovedtemaer og politisk sociologi Modulet består af følgende fagelementer (undervisnings- ECTS angivet i parentes) - Grundkursus i sociologi: hovedtemaer () - Grundkursus i politisk sociologi: Hovedtemaer () - Samfundsvidenskabelig metode og videnskabsteori (10) - Problemorienteret projektarbejde inden for politisk sociologi (10) De enkelte fagelementer beskrives nedenfor. 6/23
7 Grundkursus i sociologi Målet er at give den studerende en grundlæggende viden om og overblik over sociologiens klassiske og nyere hovedtemaer og centrale problemfelter med de dertil hørende teoridannelser og begrebsanvendelser. Kurset introducerer til et bredt udvalg af sociologiens klassiske og nyere hovedtemaer og centrale problemfelter og de dertil hørende teoridannelser og begrebsanvendelser. Forelæsninger og øvelser. Ingen ud over de generelle adgangskrav til uddannelsen. Målet er, at de studerende opnår viden om og indsigt i sociologiens hovedtemaer, herunder: - viden om kernebegreber og centrale forståelser inden for sociologiens hovedtemaer og centrale problemfelter - færdigheder i at analysere en aktuel sociologisk problemstilling eller tematik ved hjælp af en eller flere af sociologiens teoretiske grundpositioner og dertil hørende begrebsapparat - kompetence til på selvstændigt grundlag at reflektere over centrale problemstillinger inden for sociologiens hovedtemaer Gives for den fremragende præstation, der demonstrerer en udtømmende opfyldelse af ovenstående læringsmål med ingen eller få uvæsentlige mangler. Der henvises i øvrigt til bekendtgørelse nr. 818 af 1. juli 2007 (Karakterbekendtgørelsen). Skriftlig, individuel 24-timers prøve med intern censur. Grundkursus i politisk sociologi Målet er at give den studerende en grundlæggende viden om og overblik over den politiske sociologis klassiske og nyere hovedtemaer og centrale problemfelter med de dertil hørende teoridannelser og begrebsanvendelser. Kurset introducerer til den politiske sociologis klassiske og nyere hovedtemaer og centrale problemfelter med særligt fokus på: 7/23
8 - politiske institutioner og deres funktionsmåde i det senmoderne samfund - politisk kultur og dens betydning for politisk stabilitet/forandring og demokrati - dannelse og forandring af politisk identitet Forelæsninger og øvelser. Ingen ud over de generelle adgangskrav til uddannelsen. Målet er, at de studerende opnår viden om og indsigt i sociologiens hovedtemaer, herunder: - viden om kernebegreber og centrale forståelser inden for den politiske sociologis hovedtemaer og centrale problemfelter - færdigheder i at analysere en aktuel politisk sociologisk problemstilling eller tematik ved hjælp af et eller flere af den politiske sociologis grundbegreber og teoridannelser - kompetence til på selvstændigt grundlag at reflektere over centrale problemstillinger inden for den politiske sociologis hovedtemaer Gives for den fremragende præstation, der demonstrerer en udtømmende opfyldelse af ovenstående læringsmål med ingen eller få uvæsentlige mangler. Der henvises i øvrigt til bekendtgørelse nr. 818 af 1. juli 2007 (Karakterbekendtgørelsen). Kurset indgår i grundlaget for projektprøven i Politisk sociologi, samfundsvidenskabelige metoder og videnskabsteori. Samfundsvidenskabelig metode og videnskabsteori Målet er at give den studerende en grundlæggende viden om og overblik over samfundsvidenskabelige metoder, metodologiske grundpositioner og de dertil hørende videnskabsteoretiske forståelser og grundbegreber. Kurset introducerer til samfundsvidenskabelige metoder, metodologiske grundpositioner og de dertil hørende videnskabsteoretiske forståelser, forudsætninger og grundbegreber, herunder designtyper, forklaringstyper, indhold i og forskel på kvalitative og kvantitative metoder, værdier i samfundsforskningen samt introduktion til tabellæsning og anvendelse af databaser. Forelæsninger og øvelser. 8/23
9 Ingen ud over de generelle adgangskrav til uddannelsen. Målet er, at de studerende opnår en grundlæggende viden om og indsigt i samfundsvidenskabelig metode og videnskabsteori, herunder: - viden om forskellige typer af design og metoder og kan skitsere sammenhængen mellem problemstilling, teori, design, metode og analyse - viden om grundlæggende forskelle og ligheder mellem forskellige videnskabsteoretiske og metodologiske positioner - viden om muligheder og begrænsninger ved forskellige typer af design og metoder i relation til en given problemstillings karakter, herunder forskelle på kvantitative og kvalitative forskningsstrategier og deres respektive styrker og svagheder - færdigheder i at vurdere kvaliteten og troværdigheden af andres undersøgelser på baggrund af deres valg og brug af metode i et kildekritisk øjemed - kompetence til på et selvstændigt grundlag at anvende videnskabsteoretiske og metodiske tilgange i praksis på en selvvalgt problemstilling Gives for den fremragende præstation, der demonstrerer en udtømmende opfyldelse af ovenstående læringsmål med ingen eller få uvæsentlige mangler. Der henvises i øvrigt til bekendtgørelse nr. 818 af 1. juli 2007 (Karakterbekendtgørelsen). Kurset indgår i grundlaget for projektprøven i Politisk sociologi, samfundsvidenskabelige metoder og videnskabsteori. Projektarbejde i politisk sociologi, samfundsvidenskabelige metoder og videnskabsteori Målet er at kvalificere de studerende til selvstændigt at kunne tilrettelægge og gennemføre et problembaseret projektarbejde inden for centrale udviklingstendenser og forandringer i politiske institutioner, politiske kulturer og politisk identitetsdannelse. Der udarbejdes en projektrapport, hvor de studerende på en selvvalgt problemstilling skal udfolde, reflektere over og anvende relevante tilgange og begreber inden for feltet. Modulet afvikles som projektarbejde med tilknyttet vejledning. Ingen ud over de generelle adgangskrav til uddannelsen. 9/23
10 Det er målet, at de studerende via et projektarbejde opnår: - viden til at identificere og afgrænse en relevant videnskabelig problemstilling - viden til at identificere og argumentere for centrale tilgange, begreber og teorier fra politisk sociologi, der kan anvendes i en analyse af en selvvalgt problemstilling - færdigheder i at begrunde valg af litteratur, herunder teorier, begreber og empiriske undersøgelser af relevans for problemstillingen - færdigheder i at gennemføre en analyse af problemstillingen, herunder fortolke og anvende de valgte tilgange, metoder, teorier og empiriske undersøgelser - færdigheder i at inddrage relevante videnskabsteoretiske og metodologiske overvejelser i projektarbejdet - færdigheder i at formidle resultatet af analysen i et klart og korrekt sprog, der samtidig overholder videnskabelige konventioner med hensyn til dokumentation i tekst (inklusiv grafer og tabeller), litteraturliste og noteapparat - kompetencer til at tilrettelægge og gennemføre et problemorienteret projektarbejde i en gruppe Gives for den fremragende præstation, der demonstrerer en udtømmende opfyldelse af ovenstående læringsmål med ingen eller få uvæsentlige mangler. Der henvises i øvrigt til bekendtgørelse nr. 818 af 1. juli 2007 (Karakterbekendtgørelsen). Mundtlig, ekstern projektprøve. Modul 3: Samfundsøkonomi og økonomisk politik Målet er at give de studerende en grundlæggende teoretisk og empirisk viden om samfundsøkonomi og økonomisk politik. Modulet bygger videre på den introducerende undervisning i modul 1. Grundliggende behandling af udvalgte problemstillinger vedrørende samfundsøkonomi og økonomisk politik. Der lægges vægt på makroøkonomien, men mikroøkonomi inddrages, hvor det er relevant i forhold til analyse af politisk-økonomiske problemstillinger. Der lægges endvidere vægt på, at de studerende stifter bekendtskab med aktuelle tekster så som budgetredegørelser, finansredegørelser m.m. Modulet afvikles som forelæsninger med tilknyttede øvelser. Ingen udover de generelle adgangskrav til uddannelsen. 10/23
11 Grundliggende indsigt i og viden om samfundsøkonomi og økonomisk politik, herunder: - viden om økonomisk teori, herunder centrale samfundsøkonomiske grundbegreber og viden om konkrete økonomisk-politiske samfundsforhold - viden om de økonomiske og politiske aspekter af aktuel økonomisk politik - viden om aktuelle teoretiske (økonomiske) konfliktflader med fokus på forholdet mellem stat og marked og de heraf følgende muligheder og begrænsninger for den økonomiske politik - viden om aktuelle samfundsøkonomiske problemkomplekser med vægt på institutionelle/strukturelle og politiske dimensioner - færdigheder i at kunne anvende centrale begreber i økonomisk teori/samfundsøkonomi på økonomisk-politiske problemstillinger - færdigheder i at analysere centrale aspekter af økonomisk politik - kompetence til på selvstændigt grundlag at gennemføre analyser af samfundsøkonomiske problemstillinger i en økonomisk og politisk sammenhæng Gives for den fremragende præstation, der i forhold til ovenstående læringsmål demonstrerer en udtømmende opfyldelse af modulets målsætninger med ingen eller få uvæsentlige mangler. Der henvises i øvrigt til bekendtgørelse nr. 818 af 1. juli 2007 (Karakterbekendtgørelsen). Mundtlig, individuel med ekstern censor. Ved den mundtlige eksamination tages der udgangspunkt i de stillede øvelsesopgaver, men der eksamineres i det samlede pensum. En forudsætning for at indstille sig til den mundtlige prøve er aflevering af de skriftlige øvelsesopgaver. Modul 4: Velfærdsstat - velfærds- og arbejdsmarkedspolitik (Gælder kun samfundsfag som sidefag) Målet er at give de studerende en grundlæggende teoretisk og empirisk viden om velfærdsstaters forskellige institutionelle opbygning og dettes betydning for samfundets måde at fungere på, økonomisk og socialt. Grundlæggende behandling af udvalgte problemstillinger vedrørende velfærdsstaters opbygning, funktionsmåde og forandring. Centralt står 1) betydningen af velfærdsstaters forskellige institutionelle opbygning, 2) samspillet mellem familiestrukturer, arbejdsmarkeder og stat og 3) aktuelle udfordringer for den danske velfærdsstats- og arbejdsmarkedskonfiguration. Modulet afvikles som forelæsninger. Ingen udover de generelle adgangskrav til uddannelsen. 11/23
12 Det er målet, at de studerende efter deltagelse i forelæsninger og øvelser har en grundliggende indsigt i og viden om velfærdsstaters opbygning, funktionsmåde og forandring, herunder: - viden om opbygningen af den danske velfærdsstat - viden om opbygningen af det danske arbejdsmarked - viden om hvordan den danske velfærdsstat og det danske arbejdsmarked adskiller sig fra andre lande - viden om velfærdsstatsordningers samspil med samfundsøkonomien - viden om aktuelle udfordringer for den danske velfærdsstats- og arbejdsmarkedsmodel - færdigheder i at kunne anvende teorier om samspillet mellem økonomi, velfærds- og arbejdsmarkedspolitik - færdigheder i at analysere konkrete udfordringer for den danske velfærdsstats og arbejdsmarkedsmodel ved hjælp af relevante teorier og metoder - færdigheder i at anvende politologiske og andre teorier på komplekse velfærdspolitiske problemstillinger - kompetence til selvstændigt at vælge relevante teorier og begreber og vurdere disses rækkevidde i forhold til komplekse velfærdspolitiske og arbejdsmarkedspolitiske problemstillinger Gives for den fremragende præstation, der i forhold til ovenstående læringsmål demonstrerer en udtømmende opfyldelse af modulets målsætninger med ingen eller få uvæsentlige mangler. Der henvises i øvrigt til bekendtgørelse nr. 818 af 1. juli 2007 (Karakterbekendtgørelsen). Skriftlig, individuel prøve med intern censur. Modul 4.1: Velfærdsstat - velfærds- og arbejdsmarkedspolitik (gælder kun samfundsfag som centralt fag) Målet er at give de studerende en grundlæggende teoretisk og empirisk viden om velfærdsstaters forskellige institutionelle opbygning og dettes betydning for samfundets måde at fungere på, økonomisk og socialt. Modulet bygger videre på den introducerende undervisning i modul 1. Grundlæggende behandling af udvalgte problemstillinger vedrørende velfærdsstaters opbygning, funktionsmåde og forandring. Centralt står 1) betydningen af velfærdsstaters forskellige institutionelle opbygning, 2) samspillet mellem familiestrukturer, arbejdsmarkeder og stat og 3) aktuelle udfordringer for den danske velfærdsstats- og arbejdsmarkedskonfiguration. Modulet afvikles som forelæsninger. 12/23
13 Ingen udover de generelle adgangskrav til uddannelsen. Det er målet, at de studerende efter deltagelse i forelæsninger og øvelser har en grundliggende indsigt i og viden om velfærdsstaters opbygning, funktionsmåde og forandring, herunder: - viden om opbygningen af den danske velfærdsstat - viden om opbygningen af det danske arbejdsmarked - viden om hvordan den danske velfærdsstat og det danske arbejdsmarked adskiller sig fra andre lande - viden om velfærdsstatsordningers samspil med samfundsøkonomien - viden om aktuelle udfordringer for den danske velfærdsstats- og arbejdsmarkedsmodel - færdigheder i at kunne anvende teorier om samspillet mellem økonomi, velfærds- og arbejdsmarkedspolitik - færdigheder i at analysere konkrete udfordringer for den danske velfærdsstats og arbejdsmarkedsmodel ved hjælp af relevante teorier og metoder - færdigheder i at anvende politologiske og andre teorier på komplekse velfærdspolitiske problemstillinger - kompetence til selvstændigt at vælge relevante teorier og begreber og vurdere disses rækkevidde i forhold til komplekse velfærdspolitiske og arbejdsmarkedspolitiske problemstillinger Gives for den fremragende præstation, der i forhold til ovenstående læringsmål demonstrerer en udtømmende opfyldelse af modulets målsætninger med ingen eller få uvæsentlige mangler. Der henvises i øvrigt til bekendtgørelse nr. 818 af 1. juli 2007 (Karakterbekendtgørelsen). Modulet evalueres sammen med modul 4.2 gennem et projektarbejde med ekstern censor. Modul 4.2: Projektarbejde i Velfærdsstat velfærdsstats- og arbejdsmarkedspolitik (gælder kun samfundsfag som centralt fag) Målet er at kvalificerede de studerende til selvstændigt at kunne tilrettelægge og gennemføre et problembaseret projektarbejde inden for den faglige ramme i modul 4.1. Der udarbejdes en projektrapport, hvor de studerende på en selvvalgt problemstilling skal udfolde, reflektere over og anvende tilgange og begreber fra den faglige ramme i modul 4.1. Modulet afvikles som projektarbejde med tilknyttet vejledning. 13/23
14 Ingen udover de generelle adgangskrav til uddannelsen. Det er målet, at de studerende via et projektarbejde opnår: - viden til at identificere og afgrænse en relevant videnskabelig problemstilling - viden til at identificere og argumentere for centrale tilgange, begreber og teorier fra modul 4.1., der kan anvendes i en analyse af en selvvalgt problemstilling - færdigheder i at begrunde valg af teorier, begreber og empiriske undersøgelser af relevans for problemstillingen - færdigheder i at gennemføre en analyse af problemstillingen, herunder fortolke og anvende de valgte tilgange, metoder, teorier og empiriske undersøgelser - færdigheder til kritisk refleksion over og vurdering af analysens metodiske, teoretiske og empiriske grundlag - kompetencer til selvstændigt at tilrettelægge og gennemføre et problemorienteret projektarbejde - kompetence til at samarbejde og arbejde i teams Gives for den fremragende præstation, der i forhold til ovenstående læringsmål demonstrerer en udtømmende opfyldelse af modulets målsætninger med ingen eller få uvæsentlige mangler. Der henvises i øvrigt til bekendtgørelse nr. 818 af 1. juli 2007 (Karakterbekendtgørelsen). Mundtlig, ekstern projektprøve. Modul. Samfundsvidenskabelige metoder (10 ECTS) Målet er at give de studerende en grundlæggende metodologiske, teoretiske og praktiske forudsætninger for at kunne arbejde med og kombinere kvantitative og kvalitative metoder. Undervisningen bygger videre på metodeundervisningen på 1. og 2. semester. Modulet er organiseres på 2. og 3. semester i 2 forskellige undervisningsforløb, der hvert har et specifikt fokus. På 3. semester placeres Samfundsvidenskabelig metode.1 (Forskningsdesign og kvantitative metoder og statistik ( ECTS)). På 4. semester placeres Samfundsvidenskabelig metode.1 (Forskningsdesign og kvalitative metoder ( ECTS)). Modulet afvikles som forelæsninger med tilknyttede øvelser i grupper. Ingen udover de generelle adgangskrav til uddannelsen. 14/23
15 Det er målet, at modulet samlet giver de studerende en bred og grundliggende indsigt i og viden om samfundsvidenskabelige metoder, herunder: - viden om forskellige typer af forskningsdesign (tværsnitsdesign, det longitudinale design, det komparative design, casedesignet m.m.) - viden om og forståelse af, hvad et forskningsdesign er/kan være, og hvorledes det adskiller sig fra metodevalg - viden om grundlæggende teoretiske og praktiske forudsætninger for at kunne anvende statistiske og kvantitative metoder og kvalitative metoder - viden om og erfaring med alle faser og elementer i en kvantitativt henholdsvis kvalitativt anlagt undersøgelse fra undersøgelsesspørgsmål til resultatformidling - færdigheder i og praktisk erfaring med kvantitative og kvalitative metoders sammenhæng med det grundlæggende forsknings/undersøgelsesdesign - Færdigheder i at designe en kvantitativ henholdsvis kvalitativ undersøgelse, herunder udfærdigelse af spørgeskemaer, forskningsinterviews og dokumentanalyse - kompetence til at søge mønstre i forskellige typer kvantitative data ved brug af statistikprogrammel og evne til at kunne sammenholde disse mønstre med samfundsvidenskabelig teori og fortolke de statistiske resultater Gives for den fremragende præstation, der i forhold til ovenstående læringsmål demonstrerer en udtømmende opfyldelse af modulets målsætninger med ingen eller få uvæsentlige mangler. Der henvises i øvrigt til bekendtgørelse nr. 818 af 1. juli 2007 (Karakterbekendtgørelsen). Skriftlig prøve med intern censur. Modul.1 og.2. evalueres separat. Modul 6: Politisk filosofi Målet er at give de studerende en grundlæggende viden og indsigt i centrale temaer inden for politisk filosofi. Grundliggende behandling af udvalgte problemstillinger inden for politisk filosofi. Der fokuseres dels på centrale positioner og traditioner dels disses betydning for at kunne forstå og analysere aktuelle politiske emner og temaer. Modulet afvikles som forelæsninger med tilknyttede øvelser. Ingen udover de generelle adgangskrav til uddannelsen. 1/23
16 Det er målet, at de studerende opnår viden og indsigt i politisk filosofi, herunder: - viden om centrale begreber og positioner inden for politisk filosofi og hvordan disse begreber anvendes og fortolkes af centrale politiske filosoffer - viden om centrale udviklingstendenser inden for den politiske filosofis hovedretninger - viden om sammenhængen mellem positioner inden for den politiske filosofi og deres historiske kontekst - færdigheder i at analysere og sammenligne centrale begreber, politiske ideer, filosofiske positioner og argumenter med henblik på ligheder og forskelle samt styrker og svagheder - færdigheder i at kunne anvende centrale argumenter og begreber inden for politisk filosofi i analysen af konkrete samfundsmæssige problemstillinger - kompetence til at reflektere over og vurdere aktuelle politisk-ideologiske og politologiske problemstillinger i lyset af den politiske filosofis hovedretninger og begreber Gives for den fremragende præstation, der i forhold til ovenstående læringsmål demonstrerer en udtømmende opfyldelse af modulets målsætninger med ingen eller få uvæsentlige mangler. Der henvises i øvrigt til bekendtgørelse nr. 818 af 1. juli 2007 (Karakterbekendtgørelsen). Skriftlig, individuel prøve med intern censor. Modul 7.1: Moderne politikbegreber og politikanalyser Målet er at give de studerende en grundlæggende viden og indsigt i centrale temaer, begreber og tilgange inden for politisk teori, politisk sociologi og politisk kommunikation. Undervisningen bygger videre på fagelementerne i politologi på i modul 1., på fagelementer i sociologi og politisk sociologi på modul 2. og på modul 6 (politisk filosofi). Grundlæggende behandling af udvalgte problemstillinger inden for politisk teori, politisk sociologi og politisk kommunikation. Centralt står 1) klassiske politologiske tilgange samt en række nyere tilgange inden for studiet af politik, herunder også policyanalyse, 2) omstridte politologiske begreber 3) nyere politisksociologiske problemområder og 4) politisk kommunikation og betydningen heraf for studiet af politiske processer og det politiske system. Modulet afvikles som forelæsninger med tilknyttede øvelser og seminarer. Ingen udover de generelle adgangskrav til uddannelsen. 16/23
17 Det er målet, at de studerende opnår viden og indsigt i politisk teori, politisk sociologi og politisk kommunikation, herunder: - viden om centrale begreber og teoretisk-analytiske forståelser og tilgange, der har præget moderne politologi og politisk sociologi - viden om en række nyere tilgange samt problem- og genstandsfelter inden for analyser af politik - viden om grundlæggende videnskabsteoretiske og metodologiske positioner bag forskellige politikteoretiske tilgange - færdigheder i at analysere og sammenligne forskellige politikteoretiske og politisk-sociologiske positioner og tilgange med henblik på ligheder og forskelle samt styrker og svagheder - færdigheder i at anvende teoretiske positioner og tilgange i relation til konkrete samfundsmæssige og politiske problemstillinger - kompetence til at reflektere over og vurdere konkrete samfundsmæssige og politiske udviklinger i lyset af begreber og tilgange i den moderne politologi og politisk sociologi Bestået/ikke bestået. Deltagelse. Under afviklingen af modulet skal projektgrupperne udarbejde skriftlige øvelsesopgaver. En forudsætning for at indstille sig til projektprøven i modul 7.2. er aflevering af de skriftlige øvelsesopgaver. Modul 7.2: Projektarbejde i Moderne politikbegreber og politikanalyser Målet er at kvalificerede de studerende til selvstændigt at kunne tilrettelægge og gennemføre et problembaseret projektarbejde inden for den faglige ramme i modul 7.1. Der udarbejdes en projektrapport, hvor de studerende på en selvvalgt problemstilling skal udfolde, reflektere over og anvende tilgange og begreber fra modul 7.1. Modulet afvikles som projektarbejde med tilknyttet vejledning. Endvidere udbydes der i forlængelse af modul 7.1 et antal seminarkredse, som de studerende skal sig ind på og skrive projekt indenfor. Projektgruppedannelsen finder sted i regi af de udbudte seminarkredse. I seminarundervisningen indgår bl.a. aktiviteter om problemformulering og design- og metodeovervejelser, hvor der bygges videre på de studerendes viden og færdigheder fra metodeundervisningen. Det er en forudsætning for at indstille sig til projektprøven, at de studerende har afleveret de skriftlige øvelsesopgaver i modul /23
18 Det er målet, at de studerende via et projektarbejde opnår: - viden til at identificere og afgrænse en relevant videnskabelig problemstilling - viden til at identificere og argumentere for centrale tilgange, begreber og teorier fra modul 7.1., der kan anvendes i en analyse af en selvvalgt problemstilling - færdigheder i at begrunde valg af teorier, begreber og empiriske undersøgelser af relevans for problemstillingen - færdigheder i at gennemføre en analyse af problemstillingen, herunder fortolke og anvende de valgte tilgange, metoder, teorier og empiriske undersøgelser - færdigheder til kritisk refleksion over og vurdering af analysens metodiske, teoretiske og empiriske grundlag - kompetencer til selvstændigt at tilrettelægge og gennemføre et problemorienteret projektarbejde - kompetence til at samarbejde og arbejde i teams Gives for den fremragende præstation, der i forhold til ovenstående læringsmål demonstrerer en udtømmende opfyldelse af modulets målsætninger med ingen eller få uvæsentlige mangler. Der henvises i øvrigt til bekendtgørelse nr. 818 af 1. juli 2007 (Karakterbekendtgørelsen). Mundtlig, ekstern projektprøve. Modul 8: Bachelorprojektet Målet er at kvalificerede de studerende til selvstændigt at kunne tilrettelægge og gennemføre et problembaseret projektarbejde inden for et af samfundsfags fagområder. Bachelorprojektet skrives inden for enten EU og europæisering af politik styring og politikdannelse eller Komparativ og international politisk økonomi. På bacheloruddannelsen i politik og administration udbydes modul 9: EU og europæisering af politisk styring og politikdannelse og modul 10: Komparativ og international politisk økonomi. Inden for disse moduler kan der vælges tilgange, genstandsfelter og litteratur som grundlag for bachelorprojektet. Der udarbejdes et bachelorprojekt, hvor de studerende på en selvvalgt problemstilling skal udfolde, reflektere over og anvende tilgange og begreber fra et af modulerne. Modulet afvikles som projektarbejde med tilknyttet vejledning. Ingen udover de generelle adgangskrav til uddannelsen. 18/23
19 Det er målet, at de studerende via et bachelorprojekt opnår: - viden til at identificere og afgrænse en relevant videnskabelig problemstilling - viden til at identificere og argumentere for centrale tilgange, begreber og teorier fra enten EU og europæisering af politisk styring og politikdannelse eller Komparativ og international politisk økonomi, der kan anvendes til en analyse af en selvvalgt problemstilling - færdigheder i at begrunde valg af teorier, begreber og empiriske undersøgelser af relevans for problemstillingen - færdigheder i at gennemføre en analyse af problemstillingen, herunder fortolke og anvende de valgte tilgange, metoder, teorier og empiriske undersøgelser - færdigheder til kritisk refleksion over og vurdering af analysens metodiske, teoretiske og empiriske grundlag - kompetence til selvstændigt at tilrettelægge og gennemføre et problemorienteret projektarbejde - kompetence til at samarbejde og arbejde i teams Gives for den fremragende præstation, der i forhold til ovenstående læringsmål demonstrerer en udtømmende opfyldelse af modulets målsætninger med ingen eller få uvæsentlige mangler. Der henvises i øvrigt til bekendtgørelse nr. 818 af 1. juli 2007 (Karakterbekendtgørelsen). Mundtlig, ekstern projektprøve. 8 Regler om skriftlige opgaver, herunder bachelorprojektet og dettes omfang Stk. 1. I bedømmelsen af samtlige skriftlige arbejder, uanset hvilket sprog, de er udarbejdet på, indgår en vurdering af den studerende stave- og formuleringsevne. Til grund for vurderingen af den sproglige præstation lægges ortografisk og grammatisk korrekthed samt stilistisk sikkerhed. Den sproglige præstation skal altid indgå som en selvstændig dimension i den samlede vurdering. Dog kan ingen prøve samlet vurderes til bestået alene på grund af en god sproglig præstation, ligesom en prøve ikke kan vurderes til ikke bestået alene på grund af en ringe sproglig præstation. Studienævnet kan i særlige tilfælde (f.eks. ordblindhed og andet sprog end dansk som modersmål) dispensere herfor. Stk. 2. Prøverne aflægges på dansk. Hvis undervisningen er foregået på engelsk, aflægges prøven dog som hovedregel også på engelsk. Studienævnet kan, hvor forholdene gør det muligt, tillade studerende af aflægge en prøve på et andet fremmedsprog. 19/23
20 Stk. 3. Bachelorprojektet skal indeholde et resumé på et fremmedsprog. Hvis projektet er skrevet på et fremmedsprog, bortset fra norsk og svensk, kan resumeet skrives på dansk. Resumeet skal være på mindst 1 og højst 2 sider (indgår ikke i de for bachelorprojektet fastsatte minimums- og maksimumssideantal pr. studerende) Resumeet indgår i helhedsvurderingen af bachelorprojektet. Stk. 4. Bachelorprojektet er placeret på uddannelsens tredje år (. semester) og skal demonstrere, at den studerende på kvalificeret vis kan formulere, analysere og bearbejde problemstillinger inden for et afgrænset fagligt emne, der afspejler hovedvægten i uddannelsen. Studienævnet godkender emneafgrænsningen og fastsætter samtidig en afleveringsfrist for bachelorprojektet. Stk. Det normerede omfang af projekter og opgaver fremgår af formalia vedr. eksamen på studiets intranet. En opgaves eller et projekts maksimale omfang er fastsat som normalsider. En normalside svarer til 2400 anslag (et bogstav, et tegn, et mellemrum udgør alle et anslag). Ved beregning af omfang af skriftlige opgaver og projekter indgår noter, mens titelblad, indholdsfortegnelse og resumé ikke indgår i beregningen. Et projekt kan forsynes med bilag. Bilag vil typisk ikke være eksaminandens egen tekst, men præsentation/reproduktion af kildemateriale, og indregnes ikke i sidetallet, men skal stå i rimeligt forhold til projektets omfang. Ved aflevering af en skriftlig opgave eller et projekt skal antal anslag altid angives. Overskrides det normerede omfang, kan opgaven/projektet afvises. Der skal afleveres minimum 0 % af det normerede omfang. I modsat fald kan opgaven/projektet afvises. Stk. 6. Max. 6 studerende kan deltage i udarbejdelse af skriftlige projekter. Projektprøven afholdes samtidig for de studerende, som i fællesskab har udarbejdet projektet. Til grund ligger et fælles skriftligt projekt, hvor den enkelte deltagers bidrag ikke skal markeres. Under prøven skal det sikres, at der gives en individuel bedømmelse af den enkelte studerende. 9 regler om merit, herunder mulighed for valg af moduler, der indgår i en anden uddannelse ved et universitet i Danmark eller udlandet Studienævnet kan i hvert enkelt tilfælde godkende, at beståede uddannelseselementer fra andre bacheloruddannelser træder i stedet for uddannelseselementer i denne uddannelse (merit). Studienævnet kan også godkende, at beståede uddannelseselementer fra en anden dansk eller udenlandsk uddannelse på samme niveau træder i stedet for uddannelseselementer efter denne bekendtgørelse. Afgørelser om merit træffes af studienævnet på baggrund af en faglig vurdering. 10 Regler omkring forløb og afslutning af bacheloruddannelsen Inden udgangen af første studieår på bacheloruddannelsen skal den studerende, for at kunne fortsætte uddannelsen, deltage i alle prøver på første studieår. Første studieår skal være bestået senest inden udgangen af andet studieår efter studiestart, for at den studerende kan fortsætte sin bacheloruddannelse. 20/23
21 Der kan dog i særlige tilfælde dispenseres fra ovenstående, hvis den studerende har haft orlov. Orlov gives på første studieår kun i tilfælde af barsel, adoption, værnepligtstjeneste, FN-tjeneste eller hvor der foreligger usædvanlige forhold. Stk.2 Bacheloruddannelsen med samfundsfag som centralt fag og samfundsfag som sidefag skal være afsluttet senest 4 år efter den er påbegyndt. 11 Eventuelle regler om krav om læsning af tekster på fremmedsprog og angivelse af hvilket kendskab til fremmedsproget/ene dette forudsætter Det forudsættes, at den studerende kan læse akademiske tekster på moderne dansk, norsk, svensk og engelsk og anvende opslagsværker m.v. på andre europæiske sprog. 12 Eksamensregler Alle andre prøver end delprøver skal bestås med karakteren 02 eller derover, eller med bedømmelsen Bestået. Der udregnes et samlet eksamensgennemsnit for bacheloruddannelsen i samfundsfag som centralt fag som et ECTS-vægtet gennemsnit af de opnåede karakterer. Stk. 2 Prøver afholdes inden for samme semester som undervisningen. Vedrørende eksamenstilmelding, sygeeksamen og omprøver, se gældende regler på Det Samfundsvidenskabelige Fakultets hjemmeside: 21/23
22 Oversigt over eksamensformer på bacheloruddannelsen i samfundsfag som centralt fag Modul ECTS Intern/ekstern Bedømmelsesform Prøveform Modul 2 - Grundkursus i Sociologi - Politisk Sociologi - Samfundsvidenskabelige Metoder og Videnskabsteori 2 Intern Ekstern 7-skala 7-skala Skriftlig Mundtlig med udgangspunkt i projekt Modul 3 10 Ekstern 7-skala Mundtlig Modul 4.1 og Ekstern 7-skala Mundtlig med udgangspunkt i projekt Modul.1 Intern 7-skala Skriftlig Modul.2 Intern 7-skala Skriftlig Modul 6 Intern 7-skala Skriftlig Modul Intern Bestået/ikke bestået Skriftlig Modul Ekstern 7-skala Mundtlig med udgangspunkt i projekt Modul 8 1 Ekstern 7-skala Mundtlig med udgangspunkt i bachelorprojekt 22/23
23 Oversigt over eksamensformer på bacheloruddannelsen i samfundsfag som sidefag Modul ECTS Intern/ekstern Bedømmelsesform Prøveform Modul 4 10 Intern 7-skala Skriftlig Modul.1 Intern 7-skala Skriftlig Modul.2. Intern 7-skala Skriftlig Modul 6 Intern 7-skala Skriftlig Modul Intern Bestået/ikke bestået Skriftlig Modul Ekstern 7-skala Mundtlig med udgangspunkt i projekt Vedrørende brug af PC ved eksamen, se gældende regler på Det Samfundsvidenskabelige Fakultets hjemmeside under eksamensordning: 13 Dispensation Studienævnet kan, når der foreligger usædvanlige forhold, dispensere fra de dele af studieordningens bestemmelser, der ikke er fastsat ved lov eller bekendtgørelse. Dispensation vedrørende eksamen gælder for den først kommende eksamen. 14 Uddybende information Studienævnet offentliggør på studiets hjemmeside: mere udførlige oplysninger om uddannelsen, herunder om eksamen. 1 Ikrafttrædelse og overgangsregler Studieordningen er godkendt af dekanen for Det Samfundsvidenskabelige Fakultet og træder i kraft pr. 1. september Studerende, der ønsker at færdiggøre deres studier efter den hidtidige studieordning fra 2012, skal senest afslutte deres uddannelse ved sommereksamen 2016, idet der ikke efter dette tidspunkt udbydes eksamener efter den hidtidige studieordning. 23/23
TILLÆG til Studieordning for bacheloruddannelsen i Politik & Administration Gældende fra februar 2010
TILLÆG til Studieordning for bacheloruddannelsen i Politik & Administration Gældende fra februar 2010 Tillægget omfatter 2. semester af bacheloruddannelsen (modul 2) 2 Studienævn og fakultet Bacheloruddannelsens
Læs mere4. semester, bacheloruddannelsen i Samfundsfag som centralt fag ved Aalborg Universitet
, bacheloruddannelsen i Samfundsfag som centralt fag ved Aalborg Universitet Oplysninger om semesteret Skole: Skolen for Statskundskab Studienævn: Studienævnet for Politik & Administration og Samfundsfag
Læs mereStudieordning for Bacheloruddannelsen i politik og administration ved Aalborg Universitet September 2013
Studieordning for Bacheloruddannelsen i politik og administration ved Aalborg Universitet I medfør af lovbekendtgørelse nr. 62 af 24. juni 2012 om universiteter (Universitetsloven) med senere ændringer
Læs mere3. semester, bacheloruddannelsen i Samfundsfag som centralt fag ved Aalborg Universitet
, bacheloruddannelsen i Samfundsfag som centralt fag ved Aalborg Universitet Semesterbeskrivelse Oplysninger om semesteret Skole: Skolen for Statskundskab Studienævn: Studienævnet for Politik & Administration
Læs mere2. semester, bacheloruddannelsen i Politik og administration ved Aalborg Universitet
, bacheloruddannelsen i Politik og administration ved Aalborg Universitet Oplysninger om semesteret Skole: Skolen for Statskundskab Studienævn: Studienævnet for Politik & Administration og Samfundsfag
Læs mere2 Studienævn Se tillæg til Studieordning for Bacheloruddannelsen i Politik & Administration, gældende fra februar 2010.
Studieordning for Bacheloruddannelse med Samfundsfag som centralt fag samt sidefag (Gymnasielæreruddannelse) ved Aalborg Universitet. Gældende fra september 2012 I medfør af lovbekendtgørelse nr. 695 af
Læs mereSe tillæg til Studieordning for Bacheloruddannelsen i Politik & Administration, gældende fra februar 2010.
Studieordning for Bacheloruddannelse med Samfundsfag som centralt fag samt tilvalgsfag (Gymnasielæreruddannelse) ved Aalborg Universitet. Gældende fra 1.9.2010 1 Indledning Efter bekendtgørelse nr. 814
Læs mereStudieordning for Bacheloruddannelse i politik og administration ved Aalborg Universitet. Gældende fra 1. september 2012
Studieordning for Bacheloruddannelse i politik og administration ved Aalborg Universitet Gældende fra 1. september 2012 I medfør af lovbekendtgørelse nr. 695 af 22. juni 2011 om universiteter (Universitetsloven)
Læs mereSTUDIEORDNING FOR BACHELORUDDANNELSEN I ØKONOMI (OECON) VED AALBORG UNIVERSITET SEPTEMBER 2017 BACHELOR (BSC) AALBORG
STUDIEORDNING FOR BACHELORUDDANNELSEN I ØKONOMI (OECON) VED AALBORG UNIVERSITET SEPTEMBER 2017 BACHELOR (BSC) AALBORG Link til denne studieordning 2 INDHOLDSFORTEGNELSE 1: Forord..............................................................................................
Læs mereDet centrale fags 2. studieår og tilvalgets 1. studieår tilrettelægges fælles med bacheloruddannelsen i Politik & Administration.
Studieordning for Bacheloruddannelse med Samfundsfag som centralt fag samt tilvalgsfag (Gymnasielæreruddannelse) ved Aalborg Universitet. Gældende fra 2006 1 Indledning Efter bekendtgørelse nr. 338 af
Læs mereStudieordning for Kandidatuddannelse med samfundsfag som centralt fag samt sidefag (gymnasielæreruddannelse) ved Aalborg Universitet September 2013
Studieordning for Kandidatuddannelse med samfundsfag som centralt fag samt sidefag (gymnasielæreruddannelse) ved Aalborg Universitet I medfør af lovbekendtgørelse nr. 367 af 25. marts 2013 om universiteter
Læs mere2. semester, kandidatuddannelsen i Samfundsfag som sidefag ved Aalborg Universitet
, kandidatuddannelsen i Samfundsfag som sidefag ved Aalborg Universitet Oplysninger om semesteret Skole: Skolen for Statskundskab Studienævn: Studienævnet for Politik & Administration og Samfundsfag Studieordning:
Læs mereStudieordning for bacheloruddannelsen med samfundsfag som centralt fag samt sidefag (gymnasielæreruddannelse) September 2017 Indhold
Studieordning for bacheloruddannelsen med samfundsfag som centralt fag samt sidefag (gymnasielæreruddannelse) September 2017 Journalnummer: 2017-422-00210 Indledning: Studienævns- og fakultetstilhørsforhold,
Læs mere5. semester, bacheloruddannelsen i Samfundsfag som centralt fag ved Aalborg Universitet
, bacheloruddannelsen i Samfundsfag som centralt fag ved Aalborg Universitet Semesterbeskrivelse Oplysninger om semesteret Skole: Skolen for Statskundskab Studienævn: Studienævnet for Politik & Administration
Læs mereSemesterbeskrivelse. 1. semester, kandidatuddannelsen i Samfundsfag som sidefag 2019
, kandidatuddannelsen i som sidefag 2019 Oplysninger om semesteret Institut: Studienævn: Studieordning: Kandidatuddannelsen i som centralt fag og sidefag 2013, med ændringer 2018 Semesterets organisering
Læs mereSTUDIEORDNING FOR SIDEFAGSFORLØB I SAMFUNDSFAG PÅ DELTID VED AALBORG UNIVERSITET
STUDIEORDNING FOR SIDEFAGSFORLØB I SAMFUNDSFAG PÅ DELTID VED AALBORG UNIVERSITET GÆLDENDE FRA 1. SEPTEMBER 2004 INDHOLDSFORTEGNELSE SIDEFAGSFORLØB I SAMFUNDSFAG Kapitel 1: Generelle bestemmelser... 3 1.
Læs mereSemesterbeskrivelse. 3. semester, bacheloruddannelsen i Politik og administration E18
, bacheloruddannelsen i Politik og administration E18 Oplysninger om semesteret Skole: Studienævn: Studieordning: Bacheloruddannelsen i Politik og administration 2017 Semesterets organisering og forløb
Læs mereSemesterbeskrivelse. 5. semester, bacheloruddannelsen i Samfundsfag som centralt fag 2017
5. semester, bacheloruddannelsen i som centralt fag 2017 5. semester Oplysninger om semesteret Skole: Studienævn: Studieordning: Bacheloruddannelsen med som centralt fag samt sidefag (gymnasielæreruddannelse)
Læs mereStudieordning for Cand.oecon. linjen i Makroøkonomi og Økonomisk Politik ved Aalborg Universitet Gældende fra september 2006
Studieordning for Cand.oecon. linjen i Makroøkonomi og Økonomisk Politik ved Aalborg Universitet Gældende fra september 2006 1 Indledning Efter bekendtgørelse nr. 338 af 6. maj 2004 om bachelor- og kandidatuddannelser
Læs mereStudieordning for Kandidatuddannelse med samfundsfag som centralt fag samt sidefag (gymnasielæreruddannelse) ved Aalborg Universitet
Studieordning for Kandidatuddannelse med samfundsfag som centralt fag samt sidefag (gymnasielæreruddannelse) ved Aalborg Universitet I medfør af lovbekendtgørelse nr. 172 af 27. februar 2018 om universiteter
Læs mere1. semester, kandidatuddannelse i Samfundsfag som sidefag ved Aalborg Universitet
1. semester, kandidatuddannelse i Samfundsfag som sidefag ved Aalborg Universitet Semesterbeskrivelse Oplysninger om semesteret Skole: Skolen for Statskundskab Studienævn: Studienævnet for Politik & Administration
Læs mereStudieordning for. Faglig supplering i Samfundsfag. ved. Aalborg Universitet
Studieordning for Faglig supplering i Samfundsfag ved Aalborg Universitet Gældende fra den 1. november 2006 Indholdsfortegnelse: 1. Indledning...3 2. Studienævn...3 3. Optagelse...3 4. Uddannelsens betegnelse
Læs mereSemesterbeskrivelse. 1. semester, kandidatuddannelse i Samfundsfag som sidefag E17
1. semester, kandidatuddannelse i Samfundsfag som sidefag E17 Oplysninger om semesteret Skole: Studienævn: Studienævnet for Studieordning: Kandidatuddannelse med samfundsfag som centralt fag samt sidefag,
Læs mereKOMMENTARER OG KRAV TIL OPBYGNING AF BACHELORSTUDIEORDNINGER
KOMMENTARER OG KRAV TIL OPBYGNING AF BACHELORSTUDIEORDNINGER Studieordningen udarbejdes ved brug af: Nærværende skabelon til opbygning Rammestudieordningen som helhed og særligt i forhold til afsnittene
Læs mereBACHELORUDDANNELSEN I MATEMATIK-ØKONOMI, 2018
BACHELORUDDANNELSEN I MATEMATIK-ØKONOMI, 2018 BACHELOR (BSC) AALBORG Link til denne studieordning Link(s) til andre versioner af samme studieordning: Bacheloruddannelsen i matematik-økonomi, 2015 (Version
Læs mereStudieordning for Bacheloruddannelse i Politik & Administration ved Aalborg Universitet Gældende fra 1. september 2010
Studieordning for Bacheloruddannelse i Politik & Administration ved Aalborg Universitet Gældende fra 1. september 2010 1 Indledning Efter bekendtgørelse nr. 338 af 6. maj 2004 om bachelor og kandidatuddannelser
Læs mereStudieordning for Kandidatuddannelsen i sociologi ved Aalborg Universitet September 2014 J.nr
Studieordning for Kandidatuddannelsen i sociologi ved Aalborg Universitet September 2014 J.nr. 2014-422-00475 I medfør af lovbekendtgørelse nr. 367 af 25. marts 2013 om universiteter (Universitetsloven)
Læs mereStudieordning for Bacheloruddannelsen Sociologi. Ved Aalborg Universitet Gældende fra september 2006 med korrektioner 2007
Studieordning for Bacheloruddannelsen Sociologi Ved Aalborg Universitet Gældende fra september 2006 med korrektioner 2007 1 Indledning I henhold til bekendtgørelse nr. 338 af 6. maj 2004 om bachelor- og
Læs mereStudieordning. Master of Business Administration (Commercial Banking) Aalborg Universitet 2012
Studieordning Master of Business Administration (Commercial Banking) Aalborg Universitet 2012 1. Bekendtgørelsesgrundlag Master of Business Administration (MBA), er tilrettelagt med udgangspunkt i Ministeriet
Læs mere6 Uddannelsens faglige profil
Studieordning for Kandidatuddannelse med Samfundsfag som centralt fag samt sidefag (gymnasielæreruddannelse) ved Aalborg Universitet Gældende fra 1. september 2012 I medfør af lovbekendtgørelse nr. 695
Læs mereStudieordning for Bacheloruddannelse i Politik & Administration ved Aalborg Universitet. Gældende fra 1. september 2005 med ændringer pr. 1.6.
Studieordning for Bacheloruddannelse i Politik & Administration ved Aalborg Universitet Gældende fra 1. september 2005 med ændringer pr. 1.6.2006 1 Indledning Efter bekendtgørelse nr. 338 af 6. maj 2004
Læs mereRAMMESTUDIEORDNING for første studieår på de samfundsvidenskabelige bacheloruddannelser på Aalborg Universitet
RAMMESTUDIEORDNING for første studieår på de samfundsvidenskabelige bacheloruddannelser på Aalborg Universitet Det Samfundsvidenskabelige Fællessemester og 2. semester af bacheloruddannelserne i Politik
Læs mereFagmodul i Historie. Ændringer af 1.september 2014, 1.september 2016 og 1. september 2017 fremgår sidst i dokumentet. Formål
ROSKILDE UNIVERSITET Studienævnet for Kultur og Identitet Fagmodul i Historie DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 1. september 2017 2012-904 Ændringer af 1.september 2014, 1.september 2016 og 1. september 2017
Læs mereStudieordning for Kandidatuddannelsen i politik og administration ved Aalborg Universitet September 2013 Med ændring 2015
Studieordning for Kandidatuddannelsen i politik og administration ved Aalborg Universitet Med ændring 2015 I medfør af lovbekendtgørelse nr. 261 af 18. marts 2015 om universiteter (Universitetsloven) med
Læs mereStudieordning for Cand.oecon. ved Aalborg Universitet September 2008
Studieordning for Cand.oecon. ved Aalborg Universitet September 2008 1 Bekendtgørelsesgrundlag Efter bekendtgørelse nr. 338 af 6. maj 2004 om bachelor- og kandidatuddannelser ved universiteterne (Uddannelsesbekendtgørelsen)
Læs mereSemesterbeskrivelse. 1. semester, kandidatuddannelse i Samfundsfag som sidefag E18
1. semester, kandidatuddannelse i Samfundsfag som sidefag E18 Oplysninger om semesteret Skole: Studienævn: Studieordning: Kandidatuddannelse med samfundsfag som centralt fag samt sidefag, sep. 2013 *Studieordning:
Læs mereStudieordning for bacheloruddannelsen i politik og administration ved Aalborg Universitet September 2017 Journalnummer:
Studieordning for bacheloruddannelsen i politik og administration ved Aalborg Universitet September 2017 Journalnummer: 2017-422-00209 Indledning: Studienævns- og fakultetstilhørsforhold, optagelseskrav
Læs mere6. semester, bacheloruddannelsen i Politik og Administration ved Aalborg Universitet
, bacheloruddannelsen i Politik og Administration ved Aalborg Universitet Oplysninger om semesteret Skole: Skolen for Statskundskab Studienævn: Studienævnet for Politik & Administration og Samfundsfag
Læs mereStudieordning for tilvalg på bachelorniveau i. Dansk. 2014-ordningen. Rettet 2015
Studieordning for tilvalg på bachelorniveau i Dansk 2014-ordningen Rettet 2015 Institut for Nordiske Sprog og Sprogvidenskab Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Indhold Kapitel 1. Hjemmel,
Læs mereStudieordning for. Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i didaktik (dansk)
Studieordning for Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i didaktik (dansk) Danmarks Pædagogiske Universitet November 2005 Indhold Indledning... 1 Kapitel 1... 1 Uddannelsens kompetenceprofil...
Læs mereDanskfagligt projektorienteret
Studieordning for tilvalget på bachelorniveau i Danskfagligt projektorienteret forløb 2014-ordningen Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Indhold
Læs mereStudieordning for Kandidatuddannelsen i Internationale Forhold, Udviklingsstudier ved Aalborg Universitet September 2006
Studieordning for Kandidatuddannelsen i Internationale Forhold, Udviklingsstudier ved Aalborg Universitet September 2006 1 Indledning Efter bekendtgørelse nr. 338 af 6. maj 2004 om bachelor- og kandidatuddannelser
Læs mereSTUDIEORDNING CAND.PHIL. OG CAND.MAG.
STUDIEORDNING FOR CAND.PHIL. OG CAND.MAG. I SAMFUNDSFAG VED AALBORG UNIVERSITET Gældende fra 1. september 1999 INDHOLDSFORTEGNELSE: Indledning... 3 1. Studienævns- og fakultetstilhørsforhold... 3 2. Adgangskrav
Læs mere5 Uddannelsens normering angivet i ECTS
Studieordning for Kandidatuddannelse med Samfundsfag som centralt fag samt tilvalgsfag (gymnasielæreruddannelse) ved Aalborg Universitet Gældende fra 1. september 2008 1 Indledning Efter bekendtgørelse
Læs mereStudieordning for. Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i pædagogisk psykologi
Studieordning for Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i pædagogisk psykologi Danmarks Pædagogiske Universitet November 2005 Indhold Indledning... 1 Kapitel 1... 1 Uddannelsens kompetenceprofil...
Læs mereSemesterbeskrivelse. 1. semester, bacheloruddannelsen i samfundsfag Efterår 2017
Studienævnet for Politik & Administration og Samfundsfag Skolen for Statskundskab Fibigerstræde 3 9220 Aalborg Øst Telefon 99 40 80 46 E-mail: ler@dps.aau.dk www.skolenforstatskundskab.aau.dk Semesterbeskrivelse,
Læs mereStudieordning for Kandidatuddannelsen i Erhvervsøkonomi (Organisation og strategi) ved Aalborg Universitet September 2008
Studieordning for Kandidatuddannelsen i Erhvervsøkonomi (Organisation og strategi) ved Aalborg Universitet September 2008 1 Indledning Efter bekendtgørelse nr. 338 af 6. maj 2004 om bachelor- og kandidatuddannelser
Læs mereUddannelsesevaluering, 6. semester, Politik & Administration, fora r 2016
Uddannelsesevaluering, 6. semester, Politik & Administration, fora r 2016 Indhold Indledning... 2 Uddannelsesevaluering... 2 Samlet status... 2 1) Hvordan vurderer du uddannelsens faglige niveau?... 2
Læs mereStudieordning Master of Business Administration Aalborg Universitet 2012 Med ændring pr. 1. februar 2014
Studieordning Master of Business Administration Aalborg Universitet 2012 Med ændring pr. 1. februar 2014 1. Bekendtgørelsesgrundlag Master of Business Administration (MBA), er tilrettelagt med udgangspunkt
Læs mereStudieordning for bacheloruddannelsen i erhvervsøkonomi (HA) September 2013
Studieordning for Bacheloruddannelsen i erhvervsøkonomi (HA), 2.del Aalborg Universitet I medfør af lovbekendtgørelse nr. 652 af 24. juni 2012 om universiteter (Universitetsloven) med senere ændringer
Læs mereBacheloruddannelsen i Historie ved Aalborg Universitet. Tillæg til. Studieordning for bacheloruddannelsen i almen Historie og
Bacheloruddannelsen i Historie ved Aalborg Universitet Tillæg til Studieordning for bacheloruddannelsen i almen Historie og Studieordning for bacheloruddannelsen med Historie som centralfag samt tilvalgsfag
Læs mereStudieordning for Kandidatuddannelsen i Erhvervsøkonomi (Økonomistyring og Informatik) ved Aalborg Universitet September 2006
Studieordning for Kandidatuddannelsen i Erhvervsøkonomi (Økonomistyring og Informatik) ved Aalborg Universitet September 2006 1 Indledning Efter bekendtgørelse nr. 338 af 6. maj 2004 om bachelor- og kandidatuddannelser
Læs mereROSKILDE UNIVERSITET. Fagmodul i Historie. 1. september
ROSKILDE UNIVERSITET Fagmodul i Historie DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 1. september 2015 2012-904 Bestemmelserne i denne fagmodulbeskrivelse udstedes i henhold til studieordningerne for Den Samfundsvidenskabelige
Læs mereStudieordning for Bacheloruddannelsen i Sociologi ved Aalborg Universitet Gældende fra februar 2010
Studieordning for Bacheloruddannelsen i Sociologi ved Aalborg Universitet Gældende fra februar 2010 I medfør af lov 403 af 28. maj 2003 om universiteter (Universitetsloven) med senere ændringer fastsættes
Læs mereStudieordning for Kandidatuddannelsen i Internationale Forhold, Europæiske Studier, ved Aalborg Universitet Gældende fra september 2006
Studieordning for Kandidatuddannelsen i Internationale Forhold, Europæiske Studier, ved Aalborg Universitet Gældende fra september 2006 1 Indledning Efter bekendtgørelse nr. 338 af 6. maj 2004 om bachelor-
Læs mereStudieordning for den erhvervsjuridiske kandidatuddannelse, Cand.merc.(jur.) på Aalborg Universitet. September 2008
Studieordning for den erhvervsjuridiske kandidatuddannelse, Cand.merc.(jur.) på Aalborg Universitet. September 2008 Studieordning for den erhvervsjuridiske kandidatuddannelse, Cand.merc.(jur.) på Aalborg
Læs mereStudieordning for Kandidatuddannelsen i Samfundsøkonomi ved Aalborg Universitet September 2013
Studieordning for Kandidatuddannelsen i Samfundsøkonomi ved Aalborg Universitet September 2013 I medfør af lovbekendtgørelse nr. 367 af 25. marts 2013 om universiteter (Universitetsloven) med senere ændringer
Læs mere1. semester, kandidatuddannelsen i Politik og Administration ved Aalborg Universitet
, kandidatuddannelsen i Politik og Administration ved Aalborg Universitet Oplysninger om semesteret Skole: Skolen for Statskundskab Studienævn: Studienævnet for Politik & Administration og Samfundsfag
Læs mereStudieordning Den juridiske bacheloruddannelse JURA Aalborg Universitet
Studieordning Den juridiske bacheloruddannelse JURA Aalborg Universitet 2.- 6. semester Gældende fra september 2009 Redigeret december 2010 Redigeret august 2011 (eksamensform alment modul) Redigeret juni
Læs mereFagstudieordning Kandidattilvalg i kommunikation og it 2019
Fagstudieordning Kandidattilvalg i kommunikation og it 2019 Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Ikrafttræden: 1. september 2019 Indhold Kapitel 1. Hjemmel... 3 1. Hjemmel... 3 Kapitel 2. Normering
Læs mereSemesterbeskrivelse. 3. semester kandidatuddannelsen i Samfundsfag som centralt fag
kandidatuddannelsen i som centralt fag Oplysninger om semesteret Skole: Studienævn: Studienævnet for Studieordning: Kandidatuddannelse med samfundsfag som centralt fag samt sidefag, sep. 2013 Semesterets
Læs mereStudieordning for Kandidatuddannelsen i Historie (Gymnasielæreruddannelsen) ved Aalborg Universitet
Studieordning for Kandidatuddannelsen i Historie Omfatter kandidatuddannelsen med Historie som centralt fag og sidefag (Gymnasielæreruddannelsen) September 2015 J.nr.2015-422-00638 I medfør af lovbekendtgørelse
Læs mereStudieordning for. for kandidatuddannelsen i sociologi ved Aalborg Universitet. September 2018 J.nr
Studieordning for Kandidatuddannelsen i sociologi ved Aalborg Universitet September 2018 J.nr. 2018-422-00309 I medfør af bekendtgørelse af lov om universiteter (universitetsloven) af 18. marts 2015 fastsættes
Læs mereFagstudieordning Bachelordelen af sidefaget i historie 2019
Fagstudieordning Bachelordelen af sidefaget i historie 2019 Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Ikrafttræden: 1. september 2019 Indhold Kapitel 1. Hjemmel... 3 1. Hjemmel... 3 Kapitel 2. Normering
Læs mereGlobal Refugee Studies
Appendiks 2, ændret 01.01.12 Tillæg til studieordning for Kandidatuddannelsen i Internationale Forhold, Udviklingsstudier ved Aalborg Universitet af september 2006 (med ændringer 2008 og 2010) Global Refugee
Læs mereSemesterbeskrivelse. 1. semester, bacheloruddannelsen i Politik og administration Efterår 2018
Studienævnet for Politik & Administration og Samfundsfag Skolen for Statskundskab Fibigerstræde 3 9220 Aalborg Øst Telefon 99 40 80 46 E-mail: dsd@dps.aau.dk www.skolenforstatskundskab.aau.dk Semesterbeskrivelse,
Læs mereStudieordning for Kandidatuddannelsen i Historie (Gymnasielæreruddannelsen) ved Aalborg Universitet
Studieordning for Kandidatuddannelsen i Historie Omfatter kandidatuddannelsen med Historie som centralt fag og sidefag (Gymnasielæreruddannelsen) September 2013 I medfør af lovbekendtgørelse nr. 367 af
Læs mereStudieordning for. Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i pædagogisk antropologi
Studieordning for Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i pædagogisk antropologi Danmarks Pædagogiske Universitet November 2005 Indhold Indledning... 1 Kapitel 1... 1 Uddannelsens kompetenceprofil...
Læs mereSTUDIEORDNING FOR CAND.OECON. LINIEN I INNOVATION OG VIDENØKONOMI VED AALBORG UNIVERSITET
STUDIEORDNING FOR CAND.OECON. LINIEN I INNOVATION OG VIDENØKONOMI VED AALBORG UNIVERSITET Gældende fra 1. September 2003 INDHOLDSFORTEGNELSE Side 1. BEKENDTGØRELSESGRUNDLAG 3 2. STUDIENÆVNS- OG FAKULTETSTILHØRSFORHOLD
Læs mereSkabelon for. Curriculum for the Elective Studies in Music/Arts Management The 2007 Curriculum. Justeret 2008 og 2016
Skabelon for Studieordning for tværhumanistisk tilvalgsstudium på BA-niveau i Music/Arts Management 2007-ordningen Under Uddannelsesbekendtgørelsen af 2004 Curriculum for the Elective Studies in Music/Arts
Læs mereFagmodul i Filosofi og Videnskabsteori
ROSKILDE UNIVERSITET Studienævnet for Filosofi og Videnskabsteori Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 1. september 2013 2012-906 Bestemmelserne i denne fagmodulbeskrivelse
Læs mereStudieordning for Kandidatuddannelsen i Erhvervsøkonomi (Organisation og strategi) ved Aalborg Universitet September 2016 J.nr.
Studieordning for Kandidatuddannelsen i Erhvervsøkonomi (Organisation og strategi) ved Aalborg Universitet September 2016 J.nr. 2016-422-00012 I medfør af lovbekendtgørelse nr. 261 af 18. marts 2015 om
Læs mereSTUDIEORDNING FOR BACHELORUDDANNELSEN I ERHVERVSØKONOMI, 2017
STUDIEORDNING FOR BACHELORUDDANNELSEN I ERHVERVSØKONOMI, 2017 BACHELOR (BSC) AALBORG Link til denne studieordning Link(s) til andre versioner af samme studieordning: Curriculum and Regulations for the
Læs mereFagstudieordning Bachelordelen af sidefaget i arabisk 2019
Fagstudieordning Bachelordelen af sidefaget i arabisk 2019 Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Ikrafttræden: 1. september 2019 Indhold Kapitel 1. Hjemmel... 3 1. Hjemmel... 3 Kapitel 2. Normering
Læs mereKOMMENTARER OG KRAV TIL OPBYGNING AF DIPLOMINGENIØRSTUDIEORDNINGER:
KOMMENTARER OG KRAV TIL OPBYGNING AF DIPLOMINGENIØRSTUDIEORDNINGER: Studieordningen udarbejdes ved brug af: Nærværende skabelon til opbygning Rammestudieordningen som helhed og særligt i forhold til afsnittene
Læs mereFagmodul i Journalistik
ROSKILDE UNIVERSITET Studienævnet for Kommunikationsfagene Fagmodul i Journalistik DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 1. september 213 med ændringer af 1. februar 2016 2012-1166 Ændringerne af 1. februar 2016
Læs mereStudieordning for Kandidatuddannelsen i Erhvervsøkonomi (Innovation og entrepreneurship) ved Aalborg Universitet September 2008
Studieordning for Kandidatuddannelsen i Erhvervsøkonomi (Innovation og entrepreneurship) ved Aalborg Universitet September 2008 1 Indledning Efter bekendtgørelse nr. 338 af 6. maj 2004 om bachelor- og
Læs mereStudieordning for Bacheloruddannelsen i Jura BA
SYDDANSK UNIVERSITET DET SAMFUNDSVIDENSKABELIGE FAKULTET Studieordning for Bacheloruddannelsen i Jura BA Denne studieordning er udarbejdet med hjemmel i Undervisningsministeriets bekendtgørelse nr. 698
Læs mereSTUDIEORDNING FOR GÆSTEPROGRAMMET I SCANDINAVIAN STUDIES DET HUMANISTISKE FAKULTET
STUDIEORDNING FOR GÆSTEPROGRAMMET I SCANDINAVIAN STUDIES DET HUMANISTISKE FAKULTET SEPTEMBER 2013 1 INDHOLDSFORTEGNELSE Kapitel 1 Indledende bestemmelser 1 Bekendtgørelsesgrundlag 2 Fakultetstilhørsforhold
Læs mereFagstudieordning Kandidattilvalget i klassisk arkæologi 2019
Fagstudieordning Kandidattilvalget i klassisk arkæologi 2019 Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Ikrafttræden: 1. september 2019 Indhold Kapitel 1. Hjemmel... 3 1. Hjemmel... 3 Kapitel 2.
Læs mereCentralasien- og Afghanistanstudier,
Studieordning for tilvalget på bachelorniveau i Centralasien- og Afghanistanstudier, 2013-ordningen Institut for Tværkulturelle og Regionale Studier Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Indhold
Læs mereStudieordning. Master of Business Administration Aalborg Universitet 2012
Studieordning Master of Business Administration Aalborg Universitet 2012 1. Bekendtgørelsesgrundlag Master of Business Administration (MBA), er tilrettelagt med udgangspunkt i Ministeriet for Videnskab,
Læs mereFagmodul i Filosofi og Videnskabsteori
ROSKILDE UNIVERSITET Studienævnet for Kultur og Identitet Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 1. september 2017 2012-906 Ændringer af 1. september 2015, 1. februar 2016
Læs mereStudieordning for tilvalget på bachelorniveau i. Sprog og faglighed, 2015-ordningen
Studieordning for tilvalget på bachelorniveau i Sprog og faglighed, 2015-ordningen Institut for Engelsk, Germansk og Romansk Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Indhold Kapitel 1. Hjemmel,
Læs mereFagstudieordning Bachelortilvalg i sprogpsykologi 2019
Fagstudieordning Bachelortilvalg i sprogpsykologi 2019 Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Ikrafttræden: 1. september 2019 Indhold Kapitel 1. Hjemmel... 3 1. Hjemmel... 3 Kapitel 2. Normering
Læs mereStudieordning for SUPPLERINGSFAG I ETIK DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET
Studieordning for SUPPLERINGSFAG I ETIK DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET August 2005 Senest revideret marts 2007 Indhold Kapitel 1 Kapitel 2 Kapitel 3 Kapitel 4 Kapitel 5: Kapitel 6: Kapitel
Læs mereFælles studieordning for uddannelser ved Det Humanistiske Fakultet 2019
Fælles studieordning for uddannelser ved Det Humanistiske Fakultet 2019 Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Ikrafttræden: 1. september 2019 Indhold Kapitel 1. Hjemmel, normering og struktur...
Læs mereStudieordning for uddannelsen til bibliotekar DB, 2008-ordningen. Justeret 2015
Studieordning for uddannelsen til bibliotekar DB, 2008-ordningen Justeret 2015 Det Informationsvidenskabelige Akademi Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Indhold Kapitel 1. Hjemmel, tilhørsforhold,
Læs mereFagstudieordning Bachelortilvalget i komparative kulturstudier 2019
Fagstudieordning Bachelortilvalget i komparative kulturstudier 2019 Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Ikrafttræden: 1. september 2019 Indhold Kapitel 1. Hjemmel... 3 1. Hjemmel... 3 Kapitel
Læs mereSemesterbeskrivelse. 1. semester, kandidatuddannelsen i Politik og Administration 2017
E-mail: ler@dps.aau. Semesterbeskrivelse 1. semester, kandidatuddannelsen i Politik og Administration 2017 Oplysninger om semesteret Skole: Studienævn: Studienævnet for Studieordning: Kandidatuddannelsen
Læs mereStudieordning for. Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i pædagogisk sociologi
Studieordning for Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i pædagogisk sociologi Danmarks Pædagogiske Universitet November 2005 Indhold Indledning... 1 Kapitel 1... 1 Uddannelsens kompetenceprofil...
Læs mereStudieordning for kandidatuddannelsen i historie ved Aalborg Universitet
Studieordning for kandidatuddannelsen i historie ved Aalborg Universitet Omfatter kandidatuddannelsen med historie som centralt fag og sidefag (gymnasielæreruddannelsen) September 2017 Journalnummer: 2017-422-00202
Læs mereStudieordning Master of Business Administration Aalborg Universitet 2012 med ændringer 2014 og 2018
Indholdsfortegnelse Studieordning Master of Business Administration Aalborg Universitet 2012 med ændringer 2014 og 2018 1. Bekendtgørelsesgrundlag... 2 2. Studienævn og fakultet... 2 3. Optagelse... 2
Læs mereArkæologisk feltarbejde, dokumentation og analyse,
D E T H U M A N I S T I S K E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Studieordning for tilvalget på kandidatniveau i Arkæologisk feltarbejde, dokumentation og analyse, 2015-ordningen
Læs mereStudieordning for Kandidatuddannelsen i Socialt Arbejde ved Aalborg Universitet 2015
Studieordning for Kandidatuddannelsen i Socialt Arbejde ved Aalborg Universitet 2015 Sag nr. 2014-422-00558 I medfør af lovbekendtgørelse nr. 960 af 14. august 2014 om universiteter (Universitetsloven)
Læs mereFagstudieordning Bachelortilvalg i europæisk etnologi 2019
Fagstudieordning Bachelortilvalg i europæisk etnologi 2019 Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Ikrafttræden: 1. september 2019 Indhold Kapitel 1. Hjemmel... 3 1. Hjemmel... 3 Kapitel 2. Normering
Læs mereSTUDIEORDNING FOR REVISORKANDIDATUDDANNELSEN (cand.merc.aud.) 2001. med korrektioner 2007
STUDIEORDNING FOR REVISORKANDIDATUDDANNELSEN (cand.merc.aud.) 2001 med korrektioner 2007 Indhold 1. Bekendtgørelsesgrundlag...2 2. Studienævns- og fakultetstilhørsforhold...2 3. Adgangskrav og forudsætninger...2
Læs mere3. semester kandidatuddannelsen i Samfundsfag som centralt fag ved Aalborg Universitet
kandidatuddannelsen i Samfundsfag som centralt fag ved Aalborg Universitet Oplysninger om semesteret Skole: Skolen for Statskundskab Studienævn: Studienævnet for Politik & Administration og Samfundsfag
Læs mereDe overordnede bestemmelser for uddannelsen fremgår af Studieordning for Bacheloruddannelsen i Arabisk og Kommunikation (www.asb.dk/studinfo).
STUDIEORDNING Revideret 14. maj 2009 STUDIEORDNING PR. 1. FEBRUAR 2008 FOR KOMMUNIKATIONSDELEN AF BACHERLORUDDANNELSEN I ARABISK OG KOMMUNIKATION VED HANDELSHØJSKOLEN, AARHUS UNIVERSITET OG DET TEOLOGISKE
Læs mereStudieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I O R G A N I S A T I O N S A N T R O P O L O G I. September 2003
AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I O R G A N I S A T I O N S A N T R O P O L O G I September 2003 Senest revideret august 2007 1-årig suppleringsuddannelse
Læs mere