PTSD ved fsk traumer 1

Transkript

1 Udbredelse af PTSD

2 Forekomsten af PTSD Traumeeksponering i en befolkning 60-90% Afhænger af begivenheder man spørger til PTSD (life time) hos voksne i vestlige lande 6-8% (aktuelt 2-3%) PTSD (life time) hos unge Litauen 6%, Danmark 9%, Island 16%, Færøerne 20%, Indien 10%, Grønland 17%, Kenya 35%, Uganda 38% PTSD (aktuelt) hos voksne i Gaza, Algeriet og Etiopien 30-35% PTSD (aktuelt) hos voksne i Nordlige Uganda 70% 2

3 PTSD forekomst Højest hos kvinder i starten af 50 erne Højest hos mænd i starten af 40 erne Dobbelt så mange kvinder som mænd udvikler PTSD, når de har været udsat for samme type begivenhed (3:1 hos årige) For børn kendes tallene ikke (NICE) 3

4 PTSD ved fsk traumer 1 Brystkræft stiger fra 6 til 13% på et år Vold (skadestue) 17-25% Overværet knivdrab efter ½ år 9% Veteraner 7-15% afhængig af kampintensitet Flygtninge (unge bosniere) 40% Asyllejr 90% Incestofre 80% Voldtægtsofre 60% falder til 50% efter ½ år 4

5 PTSD ved fsk traumer 2 Piskesmæld (PTU medlemmer) 43% Mødre med extremt præmature spædbørn 20% Hjertekar lidelser 20% Pårørende til kræftdøde (KB rådg.) 50% Beboere i Seest 13% (Bramdrupdam 1,5%) Redningsfolk Seest 1,5% Børn i Seest 14% 5

6 Teorier, der kan forklare aspekter af traumatisering Kognitiv/Informationsbearbejdning Psykosocial Indlæringsteori Kognitiv vurdering / Attributionsteori Eksistentiel psykologi / Logoterapien / Psyko-formativ Psykoanalyse Ego- og udviklingspsykologi Objektrelationsteori Psykofysiologi 6

7 Sårbarhedsfaktorer 1 Før traumet: Køn, alder, uddannelse, civilstand (?) Tidligere traumer, negative livsbegivenheder Personlige egenskaber Sundhedstilstand Kulturelt tilhørsforhold (subkulturer) 7

8 Køn og traumetype Størst kønsforskel ved katastrofer og ulykker (relativt flest kvinder får PTSD) Ved dødsfald og vold er kønsforskellen mindre Ved sygdomme er kønsforskellen meget lille

9 Sårbarhedsfaktorer 2 1) Grad af livstrussel 2) Grad af tab 3) Grad af uventethed 4) Traumets varighed 5) Grad af ændringer i lokalsamfundet 6) Mulighed for gentagelse 7) Grad af kontakt med død / ødelæggelse 8) Grad af moralsk konflikt i situationen 9) Personens rolle 10) Del af samfundet påvirket: Fælles skæbne; Human vs. natur 9 (Gleser, 1981)

10 Sårbarhedsfaktorer 3 Efter traumet: Det serielle perspektiv Social støtte (mobilisering og udtømning) Attributioner (tanker om årsager og skyld) Forsvarsmekanismer Mestringsstrategier (problemløsende, distancerende, emotionel, undgående) 10

11 Traumer over tid Akut stressforstyrrelse (1. måned) PTSD (fra en måned til resten af livet) Kompleks PTSD (affektregulering, dissociation, somatisering, selvværd, relationsproblemer, tab af mening med livet) efter langvarig traumatisering (incest, flygtning, veteran) Udviklingstraumer (forslag) 11

12 Komorbiditet 1 PTSD er i 80% af tilfældene forbundet med en anden samtidig lidelse Angst Depression Somatoform lidelse Misbrug Personlighedsforstyrrelse (borderline, antisocial, evasiv) Mistanke om PTSD kan bidrage til udvikling af andre lidelser ADHD, bipolar lidelse o.a.) 12

13 Komorbiditet 2 PTSD som den primære lidelse og de komorbide tilstande som sekundære PTSD som en lidelse, der rammer én, der i forvejen har en anden eller flere lidelser = differentialdiagnostik Nogle bliver måske fejlbehandlede (Floen & Elklit, 2007) 13

14 Floen, S. K. & Elklit, A.: Psychiatric diagnoses, trauma, and suicidiality. Annals of General Psychiatry, 6:12, Traume Procent (N=100) Fysisk overfald 55 Incest eller seksuelt overgreb 27 Voldtægt 21 Krig 11 Truet med våben 37 Involveret i livstruende ulykke 21 Naturkatastrofe eller brand 13 Været vidne til, at nogen blev alvorligt skadet eller dræbt 40 Alvorlig omsorgsvigt i barndommen 44 Fysisk mishandling i barndommen 26 Oplevet chok, fordi nogen, som stod en nær, var udsat for en traumatisk hændelse Andet (usædvanlig grusom hændelse, som de fleste mennesker aldrig oplever)

15 Psykologiske faktorer Mestringsstil, forsvarsmekanismer Neuroticisme, sårbarhed Tilknytning Attributioner Social støtte Dissociation, peritraumatisk reaktion

16 Coping og forsvarsmekanismer Emotional coping og i mindre grad undgående coping er forbundet med tilpasnings problemer i mange undersøgelser i modsætning til distancerende og rationel coping Umodne forsvarsmekanismer er også velunderbyggede risiko faktorer forbundet med dårlig tilpasning

17 Personlighedsfaktorer Der er en generel konsensus om at negative affectivitet/neuroticisme er en risiko faktor forbundet med mange psykiske problemer; negativ affekt kan imidlertid også være en følge af traumatisering. Tidlige tilknytningsproblemer og især ængstelig tilknytning er også en risiko faktor; traumer kan imidlertid også ændre tilknytningsmønstre Positiv selvværd og oplevelse af kompetence (selfefficacy) er ressourcer

18 Attributioner Negative attributioner og forstyrrede selvskemaer jf. Janoff-Bulman and McCann & Pearlmans teorier Der er stærk evidens for, at dysfunktionelle kognitioner er almindelige og de kan mediere forholdet mellem exponering og PTSD (Wenniger & Ehlers, 1998)

19 Social støtte Positiv social støtte har ofte begrænset beskyttende virkning som mediator eller moderator Det skyldes muligvis at social mobilisering og sociale nedbrydningsprocesser er almindelige og forstyrrer effekten Negativ (fravær af eller følelsen af svigt) social støtte er imidlertid en meget stærk prediktiv faktor i mange undersøgelser

20 Dissociation og peritraumatiske reaktioner Forhøjede dissociations scores (peritraumatiske og nuværende) er anerkendte risikofaktors på linje med A2 (rædsel og hjælpeløshed) og oplevet livsfare Dissociation kan moderere PTSD forekomsten via misbrug Dissociation er en stærk prediktor of symptom sværhedsgrad (Johnson, Pike, & Chard, 2001)

21 Rational coping Emotionel coping Avoidant coping Present social support Secure attachment Female / Male Preoccupied attachment Female / Male Fearful attachment Female / Male ns / ns ns / ns ns / ns )*/ )* 7.7 2)**/4.6 1) ** )** /19.5 5)** ns / 8.0 3)* ns / 5.3 1)** ns / ns )**/6.4 1) ** ns / ns ) */ )* Past social )** / ns ns / ns )* /4.6 1)* support Self-worth )** /67.1 5)** )* / )* )*/33.0 5)* Note: ¹) p<.05; ²) p<.01; ³) p<.005; 4) p<.001; 5) p<.0005 *: negative association; **: positive association

22 Domæner i kompleks PTSD Affektdysregulering Dissociation og amnesi Somatisering Selvværdsproblemer Relationsproblemer Tab af mening med livet

23 Kompleks PTSD Målingen af de seks domæner er kompliceret og kræver en stor forskningsmæssig indsats Sabina Palic har i sin phd udredt en række af de målingsmæssige og kliniske problemer: hvordan ser kompleks PTSD ud betragtet som en samling af akse I og akse II diagnoser? ICD-10 F 62 har intet at tilbyde En dissociativ subtype af PTSD er velbeskrevet

24 Sorg ikke en diagnose Naturlig sorg en proces (ebbe og flod) hos ca. 80% Kompliceret sorg (15-20%) samt ofte Depression Angst PTSD Vedvarende sorg (Prigerson) Fysiske sygdomme og somatisering

25

26 Sporene efter ICD-10 det hævdes at selvom ægtefællens død i alderdommen tydeligvis er stressende, så nærmer det sig på ingen måde et traumatisk niveau (Averill & Beck, 2000).

27 Maja O Connors undersøgelse Alle ældre efterladte i Århus Amt i ældre efterladte (73 år) og 276 stadigt gifte ældre (71 år). Spørgeskema 2, 6, 13 og 18 mdr. efter dødsfaldet. Efter 2 måneder havde 16% PTSD (4% i kontrolgruppen); tallet blev liggende på samme niveau gennem 1½ år. Fire års opfølgningen tyder på, at tallet nu er 8%.

28 Sorgbehandling Anerkend dødsfaldet, se den døde, forbered barnet/den unge på begravelsen Skolen skal reagere (ingen reaktion = fornægtelse, ja næsten en hån) hav en sorgplan klar. Vi er alle sammen berørt af, at din far er død; vi har tænkt meget på hvordan det har været for dig

29 Kompliceret sorg Vigtigt at gennemgå relationen og dødsfaldet (plus kende familiesituationen mm) Modsat tidligere er der konsensus om at acceptere forestillinger om den afdøde er til stede et eller andet sted og prøver at beskytte/vejlede barnet/den unge (bevare et positivt objekt) Nogle gange har en forældre været ond og så er det naturligt at have en glæde over at han nu er væk (og lede efter om der også skulle have været en positiv erindring)

30 fortsat Udover mulig PTSD, ser mange (men ikke alle) en separations- eller tilknytningsproblematik ved kompliceret sorg Den skal bearbejdes særskilt i en terapiforløb

31 Behandlingsmuligheder 1 Eksponering (KAT, EMDR) er den effektive ingrediens i behandling af PTSD Skrøbelige, ressourcesvage klienter skal nogle gange have opbygget ressourcer, før traumerne kan bearbejdes Nogle gange kan traumer bearbejdes symbolsk (børn, ressourcesvage fra andre kulturer o.a.) tegneterapi, eventyr o.l. 31

32 Behandlingsmuligheder 2 Overgrebstraumer kræver en længere, individuelt behandlingsforløb og sker ofte først sent i livet, når personen er klar til det. Der findes specifikke metoder til at arbejde med traumer (Mødrehjælpens børnegrupper for voldsudsatte børn, sorggrupper (Kræftens Bekæmpelse oa.), empowerment hos børnene i Seest. Men mange andre metoder kan også anvendes.

33 Behandlingsmuligheder 3 Pårørende er ofte belastet i samme grad som det primære offer derfor familiebehandling eller psykoedukation Gruppebehandling, hvis ressourcestærke eller der er skabt en basis gennem individuel behandling Anerkendelse af traumet vigtigt (arbejdsplads, domstol, politisk markering) modvirke sekundær viktimisering) 33