Forskning i klasserumsledelse
|
|
- Erling Dalgaard
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Forskning i klasserumsledelse Sven Erik Nordenbo Når læreren fremstår som en klar og eksplicit leder, øges elevlæringen. Dette gælder både i matematik, modersmål og andre fag. Ifølge studierne er dette ikke i modstrid med høj elevaktivering, elevstøttende adfærd eller elevcentrede aktiviteter. I foråret 2008 udsendte Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning en rapport med titlen Lærerkompetanser og elevers læring i barnehage og skole Et systematisk review utført for Kunnskabsdepartementet, Oslo. 1 Rapporten, der var bestilt af det norske undervisningsministerium, havde til opgave at besvare spørgsmålet: Hvilken kompetanse hos personalet i barnehagen og skolen førskolelærere, lærere og andre voksne slik som assistenter bidrar til læring hos barn og unge? (Kunnskapsdepartementet, 2007, s.3, pkt. 3). I det følgende gengives de vigtigste resultater herfra med henblik på især klasserumsledelse og andre relevante aspekter af lærerens virke i klassen, men uden henvisninger til de undersøgelser, som resultaterne bygger på. Disse henvisninger vil man finde i rapporten. Klasserumsledelse 27 studier beskæftiger sig med lærerens ledelse af klassen. Den beskrives som lærerens undervisningshandlinger i relation til organisering og strukturering af undervisningen. Et delaspekt af dette omhandler, hvorledes læreren sikrer, at klassen arbejder på en ordentlig måde, starter timerne til tiden, og skifter mellem aktiviteter. KvaN 90/
2 Spørger vi, hvilke sider af lærerens klasserumsledelse der bidrager til øget elevlæring, viser disse studier, at læreren skal arbejde med: Detaljeret planlægning Planlægning af undervisning er central med henblik på at opnå en hensigtsmæssig klasserumsledelse. Når undervisningsmaterialer er klar, og minimal tid anvendes på at komme i gang, øges elevlæringen. Fx viser en undersøgelse, at jo mere tid der anvendes på administrative rutiner i forhold til tid anvendt til undervisning, des mindre lærer eleverne. Denne konklusion er næppe overraskende. Det interessante er imidlertid, at man faktisk viser det i undersøgelsen, ikke blot går ud fra det. Klare undervisningsmål Læreren, der har en detaljeret planlægning både af den enkelte time og det overordnede kursusforløb og herunder har opstillet klare og eksplicitte mål med undervisningen, opnår øget elevindlæring. Elevstøttende ledelse Elevcentreret lærerpraksis med elevunderstøttende adfærd bidrager til elevernes læring. Inddrages elever i fx strukturering og valg af aktiviteter i klassen, og har eleverne mulighed for at tage ansvar, øges elevlæringen. I en enkelt undersøgelse vises det, at lærerens varme og elevunderstøttende adfærd giver et højere bidrag til elevernes læring end undervisningserfaring og et højt fagligt niveau. Konteksten bør imidlertid inddrages her, idet undersøgelsen beskæftiger sig med undervisning i begynderklasser. Elevaktivering og elevmotivering Studier af læreres forskellige måder at foretage klasserumsledelse på viser, at der er sammenhæng mellem klasserumsledelse og elevers selv-regulerende adfærd i relation til de enkelte elevers indre motivation. Læreres betoning af ikke-styrende lærer- 18
3 adfærd dvs. elevernes ret til initiering og regulering af aktiviteter i klassen, har væsentlige effekter på især elevudbytte af ikke-faglig karakter, dvs. på elevernes værdier og personlighedsudvikling. Således viser et studie, at ledelsesstilens indflydelse på motivation og selvtillid hos elever ikke er bundet til specifikke fag. Er læreren i al almindelighed dominerende og ikke indstillet på samarbejde, fører det overordnet set til, at elever udvikler lav motivation og ringe selvtillid. Modsat ses det, at elever med kognitivt orienterede lærere når en højere grad af selv-regulerende adfærd end elever, der bliver undervist af lærere, der koncentrerer klasserumsledelse om regulering af elevernes adfærd. Det er værd at notere, at denne effekt er større hos drenge end hos pigerne. Organisering af aktiviteter og læring Flere studier påpeger, at planlagt undervisning, der sikrer sammenhæng med tidligere lært stof og progression i læringen, fremmer elevernes læring. Det kan ske bl.a. ved, at læreren fokuserer klassens opmærksomhed på de centrale dele af pensum, følger op på det lærte ved fx at gentage tidligere lært stof, give hurtig og korrigerende feedback, samt gentagne gange fremhæve essentielle principper. En undersøgelse viser, at effektive lærere i matematik ofte starter og slutter undervisningen med et plenum. I begyndelsen af timen giver den effektive lærer eleverne indsigt i timens strukturering og læringsmål. I slutningen skaber læreren overblik over det lærte pensum. Synlig ledelse Når læreren fremstår som en klar og eksplicit leder, øges elevlæringen. Dette gælder både i matematik, modersmål og andre fag. Ifølge studierne er dette ikke i modstrid med høj elevaktivering, elevstøttende adfærd eller elevcentrede aktiviteter. Et studie har undersøgt begynderlæsning og også her betones, at lærere, der udviser klar ledelse og giver eksplicitte instruktioner, øger elevlæringen mere end lærere, hvor dette ikke gør sig gældende. 19
4 Nogle af studierne kommer ind på betingelser, der kan være gunstige for udvikling af lærerens kompetencer i forhold til gode undervisningshandlinger og fremhæver i denne sammenhæng lærernes deltagelse i lærerteam og aktionsforskning. Dette aspekt er dog ikke undersøgt specifikt med henblik på klasserumsledelse. Adfærdsledelse 26 studier beskæftiger sig med lærerens ledelse af elevernes adfærd. Dette aspekt registrerer, hvorledes læreren sikrer sig, at eleverne opfører sig på en hensigtsmæssig måde både over for hinanden og over for læreren og i relation til den indlæring, der skal foregå i skolen. Gennemgangen af disse studier viser, at to forhold især er af betydning, nemlig lærerens: Relation til eleverne Det første forhold vedrører den måde, læreren etablerer et psykologisk bånd til den enkelte elev på. En lærer, som er støttende, er tolerant over for elevens egne initiativer og motiverende, øger elevens indlæring, ikke blot i skolefagene, men også på områder som selvtillid, autonomi og motivation, samt mindsker forstyrrende adfærd. Regelledelse Det andet forhold vedrører lærerens etablering af regler for klassens arbejde. Hvis disse regler formuleres eksplicit ved undervisningens start, og det derefter gradvist overlades til eleverne at opstille og opretholde dem, øges elevernes mulighed for selvregulering. Adfærdsledelsen er effektiv, når reglerne er klare, begrænsede og bliver håndhævet konstruktivt og præcist. Et studie gør opmærksom på, at når denne regelledelse sker ved positiv tilskyndelse og ikke gennem straf, øges elevens mulighed for at udvikle selvregulering. Kan læreren samtidig forudse situationer, der kan skabe uønsket adfærd og forhindre, at de opstår, bidrager det til lærerens positive tilskyndelse af eleven. 20
5 I dette udviklingsperspektiv kommer de to tilsyneladende modstridende forhold at læreren på den ene side skal etablere individuelle, støttende relationer til den enkelte elev samtidig med, at han skal sikre klassens regelsystem og dermed udøve en mere regulerende funktion ikke i modstrid med hinanden. En måde at fremme denne udvikling er ifølge et studie, at læreren tager et klart initiativ, når han ønsker, at eleven skal udvise en særlig adfærd/aktivitet, men er mindre rammesættende mht. adfærdens/aktivitetens forløb og tempo, samtidig med at han hele tiden udviser elevstøttende adfærd. Læreren skal dog hele tiden være synlig i forhold til evaluering og korrektion af adfærd/aktivitet. Nogle studier viser, at effektiv adfærdsledelse også medfører øget fagligt elevudbytte. Et studie har dog ikke kunnet påvise nogen signifikant sammenhæng mellem læreres vurdering af deres egen udøvelse af adfærdsledelse og elevlæring. En undersøgelse beskæftiger sig med lærere, der retter en særlig opmærksomhed mod elever i en risikogruppe, der ikke ser ud til at opfylde skolens krav. Følger lærerne med i disse elevers deltagelse og indsats i undervisningen samt intervenerer, når denne deltagelse og indsats er utilstrækkelig, har det en signifikant positiv effekt på det faglige udbytte for elever, der har en lav socioøkonomisk og/eller afroamerikansk baggrund. Denne undersøgelse er udført i USA. Klasserumsklima 19 studier beskæftiger sig med lærerens etablering af det psykologiske klima, som undervisningen foregår i. Gennemgangen af studierne viser, at to teoretiske synspunkter formuleres om forholdet mellem klasserumsklima og elevers læring. De adskiller sig fra hinanden ved, at den ene opfattelse ser et godt klasserumsklima som en medvirkende forklaring på, at elevers læring øges, mens den anden opfattelse betoner, at et godt klasserumsklima er en indikator på, at andre forhold er etableret, som både bevirker den øgede læring og læreres, ele- 21
6 vers og observatørers oplevelse af et godt klasserumsklima. Denne sidste opfattelse kunne betegnes indikator-teorien. De forhold, som ifølge indikatorteorien bevirker det gode klasserumsklima, er allerede blevet noteret under de to forrige kategorier: Klasserums- og adfærdsledelse, nemlig at læreren skal arbejde med: Elevaktivering og elevmotivering Elevstøttende adfærd, og En god social relation til eleverne Ser man på de undersøgelser, der anbefaler skabelsen af et positivt klasserumsklima som et godt redskab til at øge elevlæringen, viser det sig, at også de henviser til de samme forhold. Det er derfor rimeligt at antage, at klasserumsklima ikke i sig selv er en faktor, som fremmer elevlæringen, men i stedet bør opfattes som en sammenfattende betegnelse, der reelt henviser til de allerede nævnte virksomme forhold. Pædagogisk metode 23 studier beskæftiger sig med lærerens didaktiske ledelse af eleverne i form af de undervisningsmetoder og den didaktik, læreren bringer i anvendelse. Gennemgangen af studierne viser hvad der allerede er velkendt at ingen specifikke undervisningsmetoder er bedre end andre i alle kontekster. Derimod giver gennemgangen anledning til at fremhæve nogle generelle sider ved undervisningsmetoder i almindelighed. Nogle studier fremdrager, at: Metoder, der bygger på, at eleverne inddrages aktivt og støttes i undervisningen, giver bedre elevlæring Flere studier påpeger, at elevers undervisning af hinanden ser ud til at øge elevers læring Et studie om matematikundervisning viser, at effektive lærere veksler mellem forskellige undervisningsformer, fx mellem 22
7 klasseundervisning, individuelt elevarbejde og gruppearbejde, hvor eleverne underviser hinanden. Hvor klasseundervisningen har en høj grad af elevinvolvering og elevdifferentiering, idet læreren indbyder eleverne ud fra deres niveau til selv at udforske frem for at få forklaret de matematiske problemstillinger, øges elevens læring. I det hele gælder, at: Lærere, der behersker og anvender flere undervisningsmetoder, bidrager til øget elevlæring Lærere, der tilskynder eleverne til metakognition, bidrager til øget elevlæring Lærere, der har forberedt alternative tilgange og forklaringer i tilknytning til undervisningens indhold, bidrager til øget elevlæring Lærere, der i valg af undervisningsmetoder, er ledet af, om de muliggør hensyntagen til elevforudsætninger og -interesser bidrager til øget elevlæring Helklasseundervisning fremmer elevindlæring bedre end gruppe- og projektarbejde, hvor konteksten er faget matematik Nogle undersøgelser fremdrager forhold, som i denne sammenhæng også bør bemærkes: Mens hverken anvendelse af projektarbejde eller gruppearbejde kan påvises at medføre øget elevlæring i matematik, medfører undervisning baseret på en lærebog højere testresultater Dette resultat er flertydigt. Det kan tolkes således, at mere traditionel klassegennemgang medfører højere elevlæring end mere elevaktiverende undervisningsformer, hvor konteksten er matematik, men det kan også tages som udtryk for, at lærebøger sikrere fører til de færdigheder, som elever testes i. Man kunne også forestille sig, at forskellige elevforudsætninger her spiller en rolle. 23
8 Effektive lærere kan bearbejde elevernes præstationer gennem det design, der vælges ved karaktergivning/evaluering. Lærere, der praktiserer en streng karaktergivning kun giver gode karakterer for gode præstationer øger kvaliteten af elevernes læring Myndighedernes accountability-policy kan have indflydelse på elevlæringens kvalitet gennem læreres reaktion på den førte politik. Anvendes accountability policies på lærerniveau, kan det medføre, at kvaliteter ved den enkelte lærers undervisningshandlinger kan gå tabt med ringere elevindlæring til følge The system backfires. Anvendes accountability policies på skoleniveau ses denne negative virkning ikke. Lærerens indsigt i undervisningsfaget og fagdidaktikken Et antal undersøgelser beskæftiger sig med læreres viden om og indsigt i det fag, som de underviser i. De er opdelt i to kategorier: Den kognitive faglige viden drejer sig om lærerens teoretiske indsigt i undervisningsfaget, mens de praktisk-faglige færdigheder vedrører håndteringen af de færdigheder, som udøvelsen af faget kræver. Studierne i de to kategorier er blevet sammenholdt både i forhold til hinanden og i forhold til den form for elevindlæring, som forbindes med de to lærerkategorier. Det må antages, at karakteren af det faglige indhold og det faglige niveau har indflydelse på elevens læring. Er den faglige udfordring ikke organisk forbundet med elevens forudsætninger, kan selv den bedste lærers undervisningshandlinger ikke udbedre elevens manglende forudsætninger. Forudsætningen for en effektiv undervisning i et fag er derfor, at den ønskede læring befinder sig inden for elevens læringspotentiale. I det følgende ses alene på den relation, der forbinder lærerens viden om undervisningsfaget og lærerens undervisningshandlinger med elevens læring. 24
9 Kognitiv faglig viden 12 studier beskæftiger sig med lærerens teoretiske indsigt i undervisningsfaget. De fleste af disse studier har til formål at identificere nogle af de faglige karakteristika, som effektive eller succesfulde lærere besidder, og som ikke-effektive eller ikkesuccesfulde lærere ikke besidder. Dette forskningsdesign har indflydelse på, hvilke forhold der observeres/konstateres, og hvilke der ikke observeres/ikke konstateres. Designet har som grundidé, at viden om, hvilke forhold og omstændigheder der bevirker ønskede effekter, kan anvendes som anvisning på, hvorledes man er i stand til at udvirke lignende ønskede effekter. Der sluttes fra virkning til årsag. Denne slutning er i bedste fald mangelfuld, i værste fald misvisende, idet samme virkning kan være forårsaget af mange forskellige forhold og omstændigheder. Det bør derfor holdes for øje, at studier, der anvender dette design, blandt de indgående cases ikke nødvendigvis berører alle forhold og omstændigheder, der kunne tænkes at udvirke den ønskede effekt, in casu at det kan tænkes, at effektive eller succesfulde lærere også kan have andre karakteristika end dem, de 12 studier beskæftiger sig med. Gennemgangen af studierne viser, at: Succesfulde skoler har fagligt dygtige lærere, der bidrager med øget elevlæring Et studie fremhæver, at sammenhængen er klar, men svag. Sammenhængen er dog ikke entydig. Spørger man derefter om, hvorledes det højere faglige niveau viser sig i lærerens undervisningshandlinger, nævner studierne, at lærere, der er fagligt dygtige i deres fag, og som bidrager til øget elevlæring: Fører i højere grad dekontekstualiseret elevsamtale Er kognitivt mere udfordrende ved at tilskynde til mere abstrakt tænkning Anvender mere varieret undervisningsmateriale 25
10 Et enkelt studie forklarer, hvad der er baggrunden for, at nogle lærere udviser denne ønskede underviseradfærd. Ifølge dette studie bidrager et højere, fagligt niveau i undervisningsfaget til lærerens tiltro til egne faglige færdigheder som underviser (selfefficacy) og løsner derigennem hans eller hendes bundethed til faget i en undervisningssituation. Den friere tilgang til faget åbner for lærerens mulighed for både at gå ud over fagets grænser, foretage tankespring med udgangspunkt i faget og at anvende mange forskellige former for undervisningsmateriale. Dette er i overensstemmelse med, at større faglig viden i andre undersøgelser er fundet som en forudsætning for at kunne præsentere, forklare, eksemplificere et stofområde på flere forskellige måder. Praktisk-faglige færdigheder 13 studier beskæftiger sig med lærerens håndtering af de færdigheder, som udøvelsen af undervisningsfaget kræver. En gennemgang af studierne viser for modersmålsundervisningens vedkommende: At lærere, der kritisk, men konstruktivt er blevet konfronteret med egne ideer om faget, bidrager med øget elevlæring At eksplicit læseinstruktion i små grupper fremmer elevers læsefærdigheder At lærerens kærlighed til litteratur ikke fungerer som model for etablering af elevernes motivation for at læse litteratur En gennemgang af studierne viser for matematikundervisningens vedkommende At lærere, der anvender problemorienteret undervisning frem for udenadslæren af algoritmiske teknikker, fremmer elevlæring 26
11 At lærere, der har et sikkert konceptuelt greb om faget, øger elevlæring En gennemgang af studierne for fagene naturfag, fremmedsprog og samfundsfag viser: At lærere, der demonstrerer abstrakt tænkning i undervisningen, fremmer elevlæring Lærertænkning om elever 16 studier beskæftiger sig med, hvilke tanker og forestillinger læreren gør sig om eleverne, deres måde at fungere på i en undervisningssituation og deres muligheder for at lære. En gennemgang af studierne viser, at: Lærerens forestilling om elevens muligheder for at lære har indflydelse på elevlæring: Mener læreren, at alle elever i al almindelighed kan lære, medfører det større elevlæring hos denne lærers elever, end hvis læreren er af den opfattelse, at nogle elever kan lære, mens andre ikke kan Lærerens forestilling om, hvorvidt elever lærer på individuel måde eller ej, har indflydelse på elevlæring: Lærere, der mener, at eleverne er individuelt lærende, altså at hver elev lærer på sin måde, og at de som undervisere har ansvar for at tilrette undervisningen herefter, øger elevers læring i sammenligning med lærere, der mener, at alle elever lærer på samme måde og underviser herefter Lærere, der som udgangspunkt har én forståelse af, hvorledes elever fungerer, og hvordan deres mulighed for at lære er, kan få ændret deres forståelse heraf gennem: Deltagelse i lærerteams, hvor refleksion over egen praksis tematiseres. 27
12 Lærertænkning om undervisning 13 studier beskæftiger sig med, hvilke tanker og forestillinger læreren gør sig om undervisningen, dens indretning og muligheder. En gennemgang af studierne viser, at: Lærere, der har et syn på undervisning, som indebærer en undersøgende tilgang til undervisningsgenstanden, og lærere der har et kognitivt-konstruktivistisk syn på undervisning, øger elevers læring. Dette gælder på tværs af fag Det er blevet foreslået at skelne mellem tre forskellige måder, som lærere kan tænke på om undervisning i matematik. Konnektionistiske lærere mener, at talforståelse involverer både dygtighed og effektivitet, at være i stand til at vælge en passende problemløsnings- og beregningsmetode og at forbinde forskellige dele af læreplanen med hinanden. Derfor understreger konnektionistiske lærere vigtigheden af, at eleverne anvender tal på nye og virkelighedsnære problemstillinger. Transmissionsorienterede lærere betragter beherskelse af en række standardberegningsmetoder og -rutiner som afgørende og mener, at elever skal lære disse metoder og rutiner, før de beskæftiger sig med tekstopgaver. Endelig mener den opdagelsesorienterede lærer, at alle metoder og beregninger er lige acceptable, blot eleverne når til det rette svar uafhængigt af, hvor effektiv metoden er. De understreger, at elever skal skabe deres egne metoder. Med anvendelse af disse begreber er det vist: At opdagelsesorienteret undervisning i matematik, hvor eleverne selv skal opdage metoder og fremgangsmåder, er negativt korreleret med elevers læring At transmissionsorienteret undervisning i matematik, hvor eleverne først og fremmest skal beherske en række beregningsmetoder og -rutiner, ikke kan påvises at være korreleret med elevers læring 28
13 At konnektionistisk orienteret undervisning, hvor undervisningsindholdet relateres til mange forskellige sammenhænge, er positivt korreleret med elevers læring. Lærerholdninger 14 studier beskæftiger sig med læreres holdninger eller attituder i tilknytning til undervisningen. En gennemgang af studierne viser, at lærerholdninger ikke har været i fokus for studier, der fokuserer på sammenhængen mellem lærerkompetence og elevlæring, men bliver dog berørt som et delaspekt heraf. To perspektiver findes her. Man har for det første undersøgt lærerholdninger/attituder og deres relation til elevernes udvikling af holdninger eller attituder. En undersøgelse viser, at: Lærere, der viser tolerance over for elevers kritiske meninger og respekterer og interesserer sig for deres ideer, øger udviklingen af tilsvarende holdninger hos eleverne Man har for det andet undersøgt, hvorledes lærerholdninger/attituder kan udvikles eller ændres gennem lærersamarbejde. Dernæst er det antydet, at ændringen af negative lærerholdninger til positive medfører en øget elevlæring. Således er det vist: At lærerudvikling gennem team kan ændre lærerholdninger. Når lærerne ændrer attitude over for eleverne, fra negativ til positiv, og fra en ikke-udviklingsorienteret til en udviklingsorienteret, ændrer elevernes adfærd og læring sig også i positiv retning At lærere, der har en positiv holdning til undervisningens formål og sigte, øger elevlæringen. 29
14 Læreremotioner Seks studier berører lærerens emotionelle reaktioner på undervisningskonteksten. En gennemgang af studierne viser, at dette emne kun er berørt perifert i de seks studier. Det antydes dog, at: 30 Lærere, der udstråler varme, respekt, tillid, empati og et positivt forhold til eleverne, øger elevlæringen. Værdier og etik Seks studier beskæftiger sig med lærerens værdier og etik. En gennemgang af studierne viser, at de behandler forskellige emner som betydningen af respekt og tolerance, lærerens værdsættelse af bedre elevpræstationer, læreres erkendelse af middelklasseværdier, træning i udvikling af empati, lærerbevidsthed om undervisningens mål og værdi. Der kan ikke findes fælles elementer mellem studierne, der tillader gennemførelse af en narrativ syntese. Generelt set er måling af lærerpersonlighed svagt repræsenteret blandt de kortlagte studier. Det kunne antyde, at denne dimension hos lærere er blevet opfattet som mindre betydningsfuld. Andre sider af lærerpersonligheden Ni studier beskæftiger sig med forskellige sider af lærerpersonligheden og dennes indvirkning på lærertænkning. En gennemgang af studierne viser, at de kan deles i to grupper, hvor den første drejer sig om selvoplevelse, sensitivitet og lydhørhed, vedholdenhed og selvtillid, mens den anden vedrører lærernes mulighed for at udvikle refleksivitet og at vokse som personer. Der kan ikke findes fælles elementer mellem studierne, der tillader gennemførelse af en narrativ syntese. Note: 1. Nordenbo, Søgaard Larsen, Tiftikçi, Wendt, & Østergaard, 2008, s
15 Litteratur: Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning (2007). Konceptnotat juni 2007, Version 1.2. København, fra Kunnskapsdepartementet (2007). Konkurransegrunnlag: Kompetanse og læring (Bilag). Retrieved Nordenbo, S.E., Søgaard Larsen, M., Tiftikçi, N., Wendt, R.E. & Østergaard, S. (2008). Lærerkompetanser og elevers læring i barnehage og skole: et systematisk review utført for Kunnskapsdepartementet, Oslo (1. ed.). København: Danmarks Pædagogiske Universitetsforlag: Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning. Sven Erik Nordenbo (f. 1942), professor emeritus. Direktør for Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning
Samfundets uddannelsessystem Tre forelæsninger om Niklas Luhmann Lars Qvortrup
Samfundets uddannelsessystem Tre forelæsninger om Niklas Luhmann Lars Qvortrup 2. forelæsning: a. Klassen som interaktionssystem b. Klasseledelse og kompleksitetsreduktion Klassen som interaktionssystem
Læs mereLærerkompetencer og elevers læring i førskole og skole Et systematisk review udført for Kunnskapsdepartementet
Lærerkompetencer og elevers læring i førskole og skole Et systematisk review udført for Kunnskapsdepartementet Specialseminar for Kunnskapsdepartementet Sven Erik Nordenbo Professor og leder af Dansk Clearinghouse
Læs merevision og pædagogisk grundlag for
vision og pædagogisk grundlag for Indledning... 2 Vision... 2 Værdier... 3 Overordnede værdier... 4 Folkeskolens formålsparagraf... 4 Århus Byråds vedtagne værdier for vores arbejde:... 5 Uddrag fra DLF
Læs mereDISCIPLIN. gennem læring og bedre adfærd. Af Kim Egeskov, pædagogisk leder
DISCIPLIN gennem læring og bedre adfærd Af Kim Egeskov, pædagogisk leder 52 Tovshøjskolens kontekst er, at skolen er en heldagsskole, som ligger i Gellerup/Tovshøjområdet i Aarhus. Tovshøjskolen ligger
Læs mereEleverne skal kunne forholde sig reflekterende til den samfundsøkonomiske udvikling.
International økonomi A 1. Fagets rolle International økonomi omhandler den samfundsøkonomiske udvikling set i et nationalt, et europæisk og et globalt perspektiv. Faget giver således viden om og forståelse
Læs mereRegelledelseskompetence, relationskompetence og ledelse i skolen Resultater fra to systematiske reviews
Regelledelseskompetence, relationskompetence og ledelse i skolen Resultater fra to systematiske reviews Sven Erik Nordenbo Professor & Direktør Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning, DPU Aarhus
Læs mereHvordan man lærer seniorer at bruge digital teknologi
Hvordan man lærer seniorer at bruge digital teknologi Læringsudbytte Deltageren; Ved hvad der skal til for at understøtte seniorernes huskeevne og bruge de nødvendige pædagogiske redskaber til at hjælpe
Læs mereForord. og fritidstilbud.
0-17 år Forord Roskilde Kommunes børn og unge skal udvikle sig til at blive demokratiske medborgere med et kritisk og nysgerrigt blik på verden. De skal udvikle deres kreativitet og talenter og blive så
Læs mereInklusion hvad skal vi, og hvad virker?
Inklusion hvad skal vi, og hvad virker? Denne klumme er en let bearbejdet version af artiklen Inklusion i grundskolen hvad er der evidens for? skrevet Katja Neubert i tidsskriftet LOGOS nr. 69, september
Læs mereInternational økonomi A hhx, juni 2010
Bilag 16 International økonomi A hhx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet International økonomi er et samfundsvidenskabeligt fag, der omhandler den samfundsøkonomiske udvikling set i et nationalt,
Læs mereGør vi det rigtige med praksisnær undervisning? Vibe Aarkrog Danmars Pædagogiske Universitetsskole 22.8.07
Gør vi det rigtige med praksisnær undervisning? Vibe Aarkrog Danmars Pædagogiske Universitetsskole 22.8.07 Formål og indhold Formålet er, at I finder inspiration til at diskutere og især videreudvikle
Læs mereStatusanalysen. Syvstjerneskolen SKOLERAPPORT Sammenligning med kommunens skoler
Statusanalysen Syvstjerneskolen 2011 SKOLERAPPORT Sammenligning med kommunens skoler Indhold 1. Indledning 2 2. Status på elevernes udbytte af undervisningen 5 Elevernes faglige niveau 5 Kreativitet, innovation,
Læs mereLP-MODELLEN FORSKNINGSBASERET VIDEN, DER VIRKER
Motivation og mestring Dette e-læringsforløb indeholder en gennemgang af, hvad det er, der opretholder og reducerer motivationen hos enkeltelever og klasser. Deltagerne gøres opmærksom på aktuelle teorier,
Læs mereLæreplansændringer matematik høringsversion ikke endelig. FIP 30. marts 2017
Læreplansændringer matematik høringsversion ikke endelig 2013 2017 FIP 30. marts 2017 Hvilke væsentlige forskelle? Justering af kernestof mm Ændring af prøveformer Disposition: 1. Hurtig præsentation af
Læs mereKulturfag B Fagets rolle 2. Fagets formål
Kulturfag B - 2018 1. Fagets rolle Fagets rolle er at give eleverne en forståelse for egen kultur såvel som andre kulturer gennem teorier, metoder, cases og ud fra praksis. Faget omfatter forskellige tilgange
Læs merePrincipper for en sundhedspædagogik for gruppebaserede patientuddannelser på sygehusene i Region Sjælland
Principper for en sundhedspædagogik for gruppebaserede patientuddannelser på sygehusene i Region Sjælland Introduktion Dette dokument beskriver de sundhedspædagogiske principper, som Region Sjællands gruppebaserede
Læs merePARTNERSKAB om Folkeskolen. Partnerskab om Folkeskolen. Statusanalyse. Furesø Kommune 2009 RAPPORT
PARTNERSKAB om Folkeskolen Partnerskab om Folkeskolen Statusanalyse Furesø Kommune 2009 RAPPORT Indhold 1. Indledning 3 2. Status på elevernes udbytte af undervisningen 6 Elevernes faglige niveau 6 Kreativitet,
Læs mereLP-modellen i en international sammenhæng Niels Egelund Professor i specialpædagogik Leder af Center for Grundskoleforskning
LP-modellen i en international sammenhæng Niels Egelund Professor i specialpædagogik Leder af Center for Grundskoleforskning Nordisk LP-konference, Hamar 30. oktober 2008 Uddannelsesforskningen i Norden
Læs mereFPDG. Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag
FPDG Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag 2019-2020 Indholdsfortegnelse 1. Indledning...3 2. Faglige kompetencer og dannelse... 4 3. Pædagogiske og didaktiske principper... 6 4. God undervisning på
Læs mereKlasseledelse og ro i klassen
Børne- og Undervisningsudvalget 2014-15 (Omtryk - 14-01-2015 - Supplerende henvendelse) BUU Alm.del Bilag 5 Offentligt Klasseledelse og ro i klassen Nils Wedel Cand Pæd Soc Folkeskolelærer PD Social- &
Læs merefolkeskolen.dk Tema: Læringsmål DECEMBER 2013 SKOLEBØRN
Tema: Læringsmål 6 DECEMBER 2013 SKOLEBØRN Hvor skal jeg hen? Hvor er jeg nu? Hvad er næste skridt? Seks ud af ti forældre oplever, at der ikke er opstillet mål for, hvad deres barn skal lære i skolen.
Læs mereCo-teacher-rollen? Erfaringer fra Østbirk skole KONFERENCE D.16. MARTS 2017
Co-teacher-rollen? Erfaringer fra Østbirk skole KONFERENCE D.16. MARTS 2017 Rammen Opgaver Teoretiske greb Overvejelser og perspektiver Lærer-perspektivet Vejleder og co-teacher-rollen Rammen Fuld tid
Læs mereAktionslæring som metode
Tema 2: Teamsamarbejde om målstyret læring og undervisning dag 2 Udvikling af læringsmålsstyret undervisning ved brug af Aktionslæring som metode Ulla Kofoed, uk@ucc.dk Lisbeth Diernæs, lidi@ucc.dk Program
Læs mereGentofte Skole elevers alsidige udvikling
Et udviklingsprojekt på Gentofte Skole ser på, hvordan man på forskellige måder kan fremme elevers alsidige udvikling, blandt andet gennem styrkelse af elevers samarbejde i projektarbejde og gennem undervisning,
Læs mereItalien spørgeskema til seminarielærere / sprog - dataanalyse
Italien spørgeskema til seminarielærere / sprog - dataanalyse Om dig 1. 7 seminarielærere, der under viser i sprog, har besvaret spørgeskemaet 2. 6 undervisere taler engelsk, 6 fransk, 3 spansk, 2 tysk
Læs mereImplementering af Matematikkommissionens anbefalinger på hhx. Screeningstest Mindstekrav Prøveformer Projekt eksamen Pensum reduktion på niveau B
Implementering af Matematikkommissionens anbefalinger på hhx Screeningstest Mindstekrav Prøveformer Projekt eksamen Pensum reduktion på niveau B Screening En del af det faglige stof, der skal behandles
Læs mereUndervisningsdifferentiering - Et princip møder praksis Faglige pointer og struktur i statistikundervisningen hvordan virker det?
Undervisningsdifferentiering - Et princip møder praksis Faglige pointer og struktur i statistikundervisningen hvordan virker det? DPU Torsdag den 9. januar 2014 VIA UC, Århus 13. januar 2014 v/ Kaj Nedergaard
Læs merePsykologi B valgfag, juni 2010
Psykologi B valgfag, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt og under givne livsomstændigheder.
Læs mereSelvevaluering 2016: Den pædagogiske strategi
Selvevaluering 2016: Den pædagogiske strategi Indhold Indledning... 2 Skolens pædagogiske strategi... 3 Første del af selvevalueringen... 4 Kendskab til den pædagogiske strategi... 4 Sammenhæng mellem
Læs mereRelationer i folkeskolen
VIA UNIVERSITY COLLEGE, LÆRERUDDANNELSEN I SILKEBORG Relationer i folkeskolen Eksamensopgave i Almen Didaktik Tina W. Mortensen 186578 og Mette K. Lukassen 186578 Vejleder: Anja Madsen Kvols 01-06-2015
Læs mereFokuspunkter ved. vurdering. & observation. af undervisning
er ved & observation vurdering af undervisning Inspirationsmateriale til observation og vurdering af undervisning Lærervurdering er en naturlig del af skoleledelsens ansvarsområde, og Skolelederforeningen
Læs mereFLIPPED CLASSROOM MULIGHEDER OG BARRIERER
FLIPPED CLASSROOM MULIGHEDER OG BARRIERER Er video vejen frem til at få de studerendes opmærksomhed? Udgivet af Erhvervsakademi Aarhus, forsknings- og innovationsafdelingen DERFOR VIRKER VIDEO 6 hovedpointer
Læs merePlan over tilsyn skoleåret 2013/14 Den Alternative Skole
Plan over tilsyn skoleåret 2013/14 Den Alternative Skole Dato Tid Indhold Onsdag d. 20.-11 9.00 14.00 Deltage i undervisningen: Fremlæggelse på afgangsholdet om deres studietur til Montenegro og besøg
Læs mereEleverne skal kunne arbejde i team med at udvikle viden om innovative processer på virkelighedsnære problemstillinger.
Innovation C 1. Fagets rolle Innovation C omfatter viden inden for invention, innovation og diffusion. Innovation beskæftiger sig med innovative processer, projektstyring, projektforløb og forretningsplaner.
Læs mereFokuspunkter ved. vurdering. & observation. af undervisning
er ved & observation vurdering Observation og vurdering I det seneste OECD-Review fra 3. maj 2011 anbefales Danmark at integrere lærervurderinger i evalueringssystemet. Skolelederne skal overvære lærernes
Læs merePrimære pædagogiske strategier. Udforskning af effektiv pædagogik i grundskolen: Evidens fra forskning
Primære pædagogiske strategier Udforskning af effektiv pædagogik i grundskolen: Evidens fra forskning Forskningsspørgsmål Studiet vedrørende de effektive, pædagogiske grundskolestrategier i engelsk og
Læs mereVejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18
Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18 Gældende fra 1. Juli 2011 Uddannelsesstyrelsen, Afdelingen for erhvervsrettede uddannelser 1. Indledning... 1 2. Formål... 1 3. Undervisningen...
Læs merePsykologi B valgfag, juni 2010
Bilag 33 Psykologi B valgfag, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt og under givne
Læs mereDET 21. ÅRHUNDREDES KOMPETENCER
DET 21. ÅRHUNDREDES KOMPETENCER Kompetence KARAKTERSTYRKE Personlige kvaliteter, som er centrale for at individet kan være personligt effektiv i en kompleks verden, herunder: Mod, vedholdenhed, udholdenhed,
Læs mereSkabelon for læreplan
Kompetencer Færdigheder Viden Skabelon for læreplan 1. Identitet og formål 1.1 Identitet 1.2 Formål 2. Faglige mål og fagligt indhold 2.1 Faglige mål Undervisningen på introducerende niveau tilrettelægges
Læs mereKvalitetsrapport. Center for Børn og Læring. Skoleåret 2016/17. Lokalrapport for: Læringscenter Syd
Kvalitetsrapport Center for Børn og Læring Skoleåret 2016/17 Lokalrapport for: Læringscenter Syd 1 Indholdsfortegnelse Indledning...3 Skolebestyrelsens udtalelse...4 Skoleledelsens udtalelse...4 Resultat
Læs merelæringsmiljø og pædagogisk analyse LP-modellen
En udfordring for skolen. Undersøgelser viser, at hver tredje lærers formål med timen er at overleve. Relationer i skolen Lærere der formår at indgå i relationer med elever på en ligeværdig, venlig og
Læs mereEleverne skal på en faglig baggrund og på baggrund af deres selv- og omverdensforståelse kunne navigere i en foranderlig og globaliseret verden.
Psykologi C 1. Fagets rolle Psykologi handler om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt under givne livsomstændigheder. Den videnskabelige psykologi bruger
Læs mereBørns læring. Et fælles grundlag for børns læring
Børns læring Et fælles grundlag for børns læring Udarbejdet af Børn & Unge - 2016 Indhold Indledning... 4 Vigtige begreber... 6 Læring... 8 Læringsbaner... 9 Det fælles grundlag... 10 Balancebræt... 11
Læs mereAvnø udeskole og science
www.nts-centeret.dk Avnø Avnø Avnø udeskole og science Hvad kan uderummet gøre for naturfagene?... og hvordan kan udeskolelærere bruge NTS centrene? 12.4.2011 Nationalt center for undervisning i natur,
Læs mereTema om folkeskolen. Niels Egelund
Tema om folkeskolen Niels Egelund Møde i Hammel 5. august 2008 1 Har vi den folkeskole, vi gerne vil have? Danmark klarer sig generelt rigtigt godt i den globaliserede verden Danmark er verdensførende
Læs mereDen Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune
Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune Forord: Dette materiale er sammen med Strategi for Pædagogisk Praksis grundlaget for det pædagogiske arbejde i Hjørring kommunes dagtilbud. Det omfatter formål,
Læs mereElevernes skal have redskaber og kompetencer, så de med et fagligt perspektiv kan indgå i drøftelser om markedskommunikation i sociale sammenhænge.
Markedskommunikation C 1. Fagets rolle Markedskommunikation omfatter viden inden for sociologi, forbrugeradfærd, målgruppevalg, kommunikation samt markedsføringsstrategi og -planlægning. Faget beskæftiger
Læs mereDefinition af pædagogiske begreber. Indhold. Praksisbaseret, praksisnær og praksisrelateret undervisning. Pædagogiske begreber, oktober 2014
Definition af pædagogiske begreber I tekster om reformen af erhvervsuddannelserne anvendes en række pædagogiske begreber. Undervisningsministeriet beskriver i dette notat, hvordan ministeriet forstår og
Læs mereTrivsel og Psykisk arbejdsmiljø
Trivsel og Psykisk arbejdsmiljø 22. september 2014 Trivsel og psykisk arbejdsmiljø Program mandag den 22. september 10.00 Velkomst - Ugens program, fællesaktiviteter og præsentation 10.35 Gruppearbejde:
Læs mereRedskab B 6. Pædagogisk analyse (Efter ide fra LP-model og Lærerkompetencer fra Dansk Clearinghouse)
Redskab B 6 Pædagogisk analyse (Efter ide fra LP-model og Lærerkompetencer fra Dansk Clearinghouse) Faglig kompetence o Faglig kompetent o Detaljeret planlægning o Klare undervisningsmål Er der fremmende
Læs mereUndervisning. Verdens bedste investering
Undervisning Verdens bedste investering Undervisning Verdens bedste investering Lærerne har nøglen The principles show how important are design and the orchestration of learning rather than simply providing
Læs mereLedelse & Organisation/KLEO GOD UNDERVISNING og PRAKSISTEORI
GOD UNDERVISNING og PRAKSISTEORI Hørsholm 14. Maj 2014 10 KENDETEGN PÅ GOD UNDERVISNING 1. Klar strukturering af undervisningen 2. En betydelig mængde ægte læretid 3. Læringsfremmende arbejdsklima 4. Indholdsmæssig
Læs mereUDKAST. Oplæg til indsatser - dagtilbud og skoler Udvalget for Børn og Skole. 30. maj 2018
UDKAST Oplæg til indsatser - dagtilbud og skoler Udvalget for Børn og 30. maj 2018 Fra politiske mål til indsatser - hvor kommer vi fra? Nationale mål: Ny styrket læreplan: 2 landsdækkende læringsmål for
Læs mereModule 1: Hvordan underviser man ældre? Date: 15/09/2017. Intellectual Output:
Title: Partner: Module 1: Hvordan underviser man ældre? SOSU Oestjylland Date: 15/09/2017 Intellectual Output: IO3 INDHOLD Psykologiske aspekter...2 Viden om aldring i forhold til hukommelse og kognitive
Læs mereKompetencemål for Matematik, 1.-6. klassetrin
Kompetencemål for Matematik, 1.-6. klassetrin Matematik omhandler samspil mellem matematiske emner, matematiske kompetencer, matematikdidaktik samt matematiklærerens praksis i folkeskolen og bidrager herved
Læs merePædagogiske læreplaner i SFO erne
Pædagogiske læreplaner i SFO erne Oplæg til skolereformsudvalgsmødet den 12.09.13 Ved Hanne Bach Christiansen SFO Leder Arresø Skole Historik Pædagogiske læreplaner har været brugt som arbejdsredskab i
Læs mereDagtilbuddene en sektor med et stort udviklingspotentiale
Dagtilbuddene en sektor med et stort udviklingspotentiale Niels Egelund, professor, DPU Medlem af Kvalitetsgruppen og Børnerådet Randers, 5. august 2008 1 1 Forskellige former for førskolepædagogik Der
Læs mereMatematik. Evaluering, orientering og vejledning
Folkeskolens afsluttende prøver Matematik 2011 Evaluering, orientering og vejledning Udarbejdet på grundlag af censorers faglige feedback ved prøverne Institut for Læring Udarbejdet af: Konsulent Erik
Læs merePh.d. afhandlingens titel: Formativ feedback. Systemteoretisk genbeskrivelse og empirisk undersøgelse af formativ feedback i folkeskolens 7. klasser.
Ph.d. afhandlingens titel: Formativ feedback. Systemteoretisk genbeskrivelse og empirisk undersøgelse af formativ feedback i folkeskolens 7. klasser. Formidlingstekst af: Niels Bech Lukassen, lektor, ph.d.
Læs mereSkoledagen styres af elevernes læring
LÆRING Skoledagen styres af elevernes læring Læringsmål formuleres med udgangspunkt i Fælles Forenklede Mål Elevernes udbytte af undervisningen inddrages i tilrettelæggelsen af nye forløb Skoledagen er
Læs mereHvor ska` vi hen du?
Hvor ska` vi hen du? Tydelige læringsmål Før-eftertest Læringsforløb Meningsfyldte læringsfællesskaber Som underviser er det vigtigt, at du kender din virkning, og den er stor. Næst efter eleven selv er
Læs merePraktikskolens uddannelsesplan for. Praktik på 2. årgang 2. praktikniveau. Højslev Skole
Praktikskolens uddannelsesplan for Praktik på 2. årgang 2. praktikniveau Højslev Skole Læreruddannelsen i Skive Dalgas Allé 20 7800 Skive Tlf. 87 55 32 00 I følge 13 jf. bekendtgørelsen om uddannelse til
Læs merePARTNERSKAB om Folkeskolen. Partnerskab om Folkeskolen. Statusanalyse. Partnerskab om Folkeskolen
PARTNERSKAB om Folkeskolen Partnerskab om Folkeskolen Statusanalyse Partnerskab om Folkeskolen DETALJERET RAPPORT 2009 sammenlignet med 2007 1. Svaroversigt Kommune - uden forældre 4 Kommune - med forældre
Læs mereHvordan kan klasseledelse i praksis anvendes som redskab til motivation af eleverne i gymnasiet? Lars Jacobsen og Henning Carstens Keld Hilding
Hvordan kan klasseledelse i praksis anvendes som redskab til motivation af eleverne i gymnasiet? Gribskov Gymnasium 1-3i 2012-14 Lars Jacobsen og Henning Carstens Keld Hilding Studieretninger i fokus Musik-engelsk
Læs mereStudieplan for HHA 2013-2016, studieretningsforløbet
Studieplan for HHA 2013-2016, studieretningsforløbet Linie: Global økonomi Studieretning: Virksomhedsøkonomi, niveau A Matematik, niveau A Innovation C På linjen arbejdes der især med virksomhedens økonomiske
Læs mereLæreplan Identitet og medborgerskab
Læreplan Identitet og medborgerskab 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Identitet og medborgerskab er et dannelsesfag. Faget giver eleverne kompetencer til selvstændigt, at kunne medvirke som aktive medborgere
Læs mereFra: Bekendtgørelse om uddannelse til professionsbachelor som lærer i folkeskolen Undervisningsministeriet
FAGBESKRIVELSE Praktik Bilag 1 Praktik Fra: Bekendtgørelse om uddannelse til professionsbachelor som lærer i folkeskolen Undervisningsministeriet Fagets identitet Faget praktik har en grundlæggende betydning
Læs mereLedelsesmodel for Gladsaxe kommunes skolevæsen
Ledelsesmodel for Gladsaxe kommunes skolevæsen Indledning I Gladsaxe skolevæsen ser vi ledelse som udøvelse af indflydelse på organisationens medlemmer og andre interessenter med henblik på, at opfylde
Læs mereUndervisningseksperimentarium. Ida Diemar, Anja Dupont og Mikkel Randløv fra Nørre Gymnasium
+ Undervisningseksperimentarium Ida Diemar, Anja Dupont og Mikkel Randløv fra Nørre Gymnasium + Vores organisation + Vores organisation Grundlæggende principper: a) Beslutninger skal træffes så tæt som
Læs merePARTNERSKAB om Folkeskolen. Partnerskab om Folkeskolen. Statusanalyse. Partnerskab om Folkeskolen 2009 DETALJERET RAPPORT
PARTNERSKAB om Folkeskolen Partnerskab om Folkeskolen Statusanalyse Partnerskab om Folkeskolen 2009 DETALJERET RAPPORT 1. Svaroversigt Kommune - uden forældre 4 Kommune - med forældre 29 Skole - med rapport
Læs mereEvaluering af og for læring
Evaluering af og for læring Jens Dolin Institut for Naturfagenes Didaktik Evalueringers centrale rolle Hvis vi vil finde ud af sandheden om et uddannelsessystem, må vi se på evalueringerne. Hvilke slags
Læs mereStatusanalysen. Syvstjerneskolen 2011. DETALJERET SKOLERAPPORT Sammenligning med kommunens skoler
Statusanalysen Syvstjerneskolen 2011 DETALJERET SKOLERAPPORT Sammenligning med kommunens skoler 1. Svaroversigt Skole 1 Lærer 43 Forældre 48 Elev 185 1 2. Elevernes svar 9a: Jeg er glad for at gå i skole
Læs mereOplæg til indsatser - dagtilbud og skoler Udvalget for Børn og Skole. 20. juni 2018
Oplæg til indsatser - dagtilbud og skoler Udvalget for Børn og 20. juni 2018 Fra politiske mål til indsatser - hvor kommer vi fra? Nationale mål: Ny styrket læreplan: 2 landsdækkende læringsmål for hvert
Læs mereLedelse & Organisation/KLEO GOD UNDERVISNING og PRAKSISTEORI
GOD UNDERVISNING og PRAKSISTEORI Hørsholm 12. Maj 2014 10 KENDETEGN PÅ GOD UNDERVISNING 1. Klar strukturering af undervisningen 2. En betydelig mængde ægte læretid 3. Læringsfremmende arbejdsklima 4. Indholdsmæssig
Læs mereUDVIKLING AF MATEMATIKFAGET
UDVIKLING AF MATEMATIKFAGET PÅ ELLEKILDESKOLEN. MATEMATIKPOLITIK Mål og principper: - At højne kvaliteten af undervisningen. - At give eleverne større faglig udbytte. - At implementere Fælles Mål II -
Læs merePædagogisk vejledning til institutioner
Pædagogisk vejledning til institutioner Sikkerhedstemaerne: Brand, Skov, Vand, Vinter, Sol, Regnvejr og Trafik 1 Indholdsfortegnelse Introduktion... 3 Forberedelser op til Sikkerhedsugen... 3 Formål...
Læs mereStudieplan for HHA , studieretningsforløbet
Studieplan for HHA 2009-2012, studieretningsforløbet Linie: Økonomisk orienteret linie Studieretning: Virksomhedsøkonomi, niveau A Matematik, niveau A Finansiering C eller Statistik C På linien arbejdes
Læs mereVejledning til master for kompetencemål i læreruddannelsens fag
Vejledning til master for kompetencemål i læreruddannelsens fag 1.0 Rationale Styring af undervisning ved hjælp af i kompetencemål udtrykker et paradigmeskifte fra indholdsorientering til resultatorientering.
Læs mereGrundlæggende undervisningsmateriale
EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET - Grundlæggende undervisningsmateriale - til inspiration 45315 Udviklet af: Irene Rasmussen Klosterbanken 54 4200 Slagelse
Læs mere5-årig læreruddannelse. Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau
5-årig læreruddannelse Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau Indledning Der er bred enighed om, at der er behov for at styrke lærernes kompetencer og vidensgrundlag markant. Kravene
Læs merePlan T inviterer til overleveringsmødet og mødet afholdes på elevens skole umiddelbart efter Plan T- opholdet.
Overleveringsmøde Vi oplever at elever, der har været på Plan T, kan have svært ved at vende hjem og bl.a. holde fast i gode læringsvaner, fortsætte arbejdet med nye læsestrategier, implementere it-redskaber
Læs mereImplementeringstema 1: Målstyret undervisning og klasseledelse
Implementeringstema 1: Målstyret undervisning og klasseledelse Implementeringen af målstyret undervisning og god klasseledelse er prioriteret som A og er det første og største indsatsområde i den fælleskommunale
Læs mereMål for elevernes alsidige udvikling Indskolingen - Skolen ved Søerne
Mål for elevernes alsidige udvikling Indskolingen - Skolen ved Søerne Læringsstrategier Læringsmål område Niveau 1 Niveau 2 Niveau 3 Niveau 4 Feedback træning og feedback feedback er hjælpsomt. Jeg kan
Læs mereVi stiller krav til elever og kursister. Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag
Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag EUC Sjælland har udarbejdet et fælles pædagogisk og didaktisk grundlag. Her viser vi hvad skolen forstår ved god undervisning, og hvordan vi understøtter læring
Læs mereHurup Skoles. Retningslinjer for håndtering af kritik og klager
Hurup Skoles Retningslinjer for håndtering af kritik og klager Dato 12-03-2014 Den vigtige samtale Dialogen med forældre er en vigtig del af hverdagen. Udgangspunktet for denne dialog bør altid være respekt
Læs merePARTNERSKAB om Folkeskolen. Partnerskab om Folkeskolen. Statusanalyse. Espergærdeskolen
PARTNERSKAB om Folkeskolen Partnerskab om Folkeskolen Statusanalyse Espergærdeskolen DETALJERET RAPPORT 2009 sammenlignet med 2007 1. Svaroversigt Skole - med rapport 1 Forældre 17 Lærer 22 Elev 85 1 2.
Læs mereEn matematikundervisning der udfordrer alle elever.
En matematikundervisning der udfordrer alle elever. Lær af nye bøger, men af gamle lærere!! Det vigtigste spørgsmål handler ikke længere om, hvordan børn lærer matematik men om, hvordan de tænker, når
Læs mereBEDRE OPGAVELØSNING VIA KOMPETENCE- UDVIKLING
En lynguide til Perspektiv læringsmål BEDRE OPGAVELØSNING VIA KOMPETENCE- UDVIKLING Opgave Hverdag Træning Hvorfor gå systematisk til værks? Sådan kan I bruge guiden Metodens fem faser Der spildes mange
Læs mereReligion og filosofi. Evaluering, orientering og vejledning
Folkeskolens afsluttende prøver Religion og filosofi 2015 Evaluering, orientering og vejledning Institut for Læring De afsluttende prøver i religion og filosofi Ifølge folkeskoleloven skal der undervises
Læs mereVidensbegreber vidensproduktion dokumentation, der er målrettet mod at frembringer viden
Mar 18 2011 12:42:04 - Helle Wittrup-Jensen 25 artikler. Generelle begreber dokumentation information, der indsamles og organiseres med henblik på nyttiggørelse eller bevisførelse Dokumentation af en sag,
Læs merePARTNERSKAB om Folkeskolen. Partnerskab om Folkeskolen. Statusanalyse. Pedersborg Skole 2009 DETALJERET RAPPORT
PARTNERSKAB om Folkeskolen Partnerskab om Folkeskolen Statusanalyse Pedersborg Skole 2009 DETALJERET RAPPORT 1. Svaroversigt Skole - med rapport 1 Lærer 43 Forældre 94 Elev 280 1 2. Elevernes svar Jeg
Læs mereSkolekonsulenternes rolle i fremtidens folkeskole Niels Egelund
Skolekonsulenternes rolle i fremtidens folkeskole Niels Egelund Undervisningsministeriets informationsmøde, Kolding 26. oktober 2009 At være konsulent Bidrage til udfomningen af kommunens skolepolitik
Læs mereBØRNEMØDER. n INTRODUKTION. Eksemplet er beskrevet på baggrund af erfaringer fra AKT-vejleder Pernille Schlosser på Skolen ved Søerne i København.
BØRNEMØDER DCUM anbefaler børnemøder, fordi de er med til at sikre plads og rum til en fælles inklusionsindsats over for udfordrede børn. Skolen ved Søerne bruger børnemøder i arbejdet med inklusion. Det
Læs mereHolddannelse i folkeskolens ældste klasser
Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Magistratsafdelingen for Børn og Unge Dato 22. oktober 2014 Holddannelse i folkeskolens ældste klasser Børn og Unge fremsender hermed Børn og Unge-byrådets
Læs mereEvaluering af Master i Sundhedspædagogik
Evaluering af Master i Sundhedspædagogik I foråret 2009 blev der udbudt et modul på masteruddannelsen i Sundhedspædagogik: Sundhed i et samfundsmæssigt og. Der var 29 tilmeldte på dette modul, hvoraf 14
Læs mereElevforudsætninger I forløbet indgår aktiviteter, der forudsætter, at eleverne kan læse enkle ord og kan samarbejde i grupper om en fælles opgave.
Undersøgelse af de voksnes job Uddannelse og job; eksemplarisk forløb 0-3.klasse Faktaboks Kompetenceområde: Fra uddannelse til job Kompetencemål: Eleven kan beskrive forskellige uddannelser og job Færdigheds-
Læs mereEvaluering af kandidatuddannelsen i Didaktik, dansk
Evaluering af kandidatuddannelsen i Didaktik, dansk Der blev i foråret 2009 udbudt undervisning på to moduler på kandidatuddannelsen i Didaktik, dansk: Tekst og mundtlighed tekst og og. På Tekst og mundtlighed
Læs mereFanø Skole. Indledning. Katalog. Skolepolitiske målsætninger Læsevejledning
Indledning Fanø Skole Katalog. Skolepolitiske målsætninger 2016 Dette katalog henvender sig til dig, der til daglig udmønter de skolepolitiske målsætninger på Fanø Skole. Kataloget tager udgangspunkt i
Læs mere