vision og pædagogisk grundlag for
|
|
- Benjamin Davidsen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 vision og pædagogisk grundlag for Indledning... 2 Vision... 2 Værdier... 3 Overordnede værdier... 4 Folkeskolens formålsparagraf... 4 Århus Byråds vedtagne værdier for vores arbejde:... 5 Uddrag fra DLF professionsidealet 3:... 5 Vores aktuelle situation... 6 Vores udfordring... 6 Vores mål og projekt... 7 Vores forpligtelser... 8 Lærerkompetencer og vores elevers læring... 9 Kompetencebegrebet Læring Relationskompetence Klasseledelseskompetence Didaktisk kompetence... 16
2 Indledning Tovshøjskolens pædagogiske personale har igennem efteråret 2009 og vinteren 2009/2010 arbejdet på at skabe dette nye pædagogiske grundlag. Arbejdet er foregået forskellige steder. Pædagogisk råd, skolens udviklings- og læringsråd, sparringsgrupper bemandet af medarbejdere har i samarbejde med ledelsen udarbejdet nedenstående sammenskrevne dokumenter. Sammenskrivningen har til hensigt at skabe fælles retning, fælles sprog og fællesskab. Vi ser os selv og vores professionelle gerning overordnet beskrevet i følgende ord. Vision Tovshøjskolens liv skal være præget af samarbejde. Skolen er ikke skoleledelsens skole, lærernes skole, forældrenes skole eller børnenes skole. Skolen er vores fælles skole, og alle parter skal samarbejde om, at det forbliver en fælles skole. Samarbejdet foregår overordnet via skolebestyrelse, sikkerheds - og medarbejderudvalg, pædagogisk råd og elevråd. Men det skal også foregå som et levende samarbejde mellem forældre, elever og teamene om den enkelte klasse, årgang og afdeling. Undervisningens form og indhold skal understøtte udviklingen af elevernes samarbejdsevne, så vore elever lærer at finde løsninger via samarbejde med respekt for fællesskabets værdier og på demokratisk vis. Grundlaget for at eleverne udvikler selvværd, ansvarlighed og gensidig respekt er, at der skabes trygge rammer i og omkring klassen. At eleverne sættes i situationer, hvor evnerne udvikles, og hvor de oplever, at de lykkes. Tovshøjskolen skal være kendetegnet ved mangfoldighed. Vi skaber rum og plads til elever, forældre og personale med mange forskellige baggrunde. Vi gør eleverne fortrolige med dansk kultur og bidrager til forståelse af andre kulturer, så vore elever rustes til at takle kulturmøder i et interkulturelt perspektiv. 2
3 Værdier I en foranderlig og kompleks virkelighed er fælles værdier med til at sætte standard for, hvordan vi handler, og hvad vi stræber imod med vore handlinger. Tovshøjskolens værdier har sit afsæt i de overordnede rammer, som er formuleret i Folkeskoleloven og Århus Kommunes fælles værdigrundlag. Respekt Åbenhed Engagement Ligeværd - er fundamentet for vores fællesskab på Tovshøjskolen Tovshøjskolen er mødested for mange forskelligartede holdninger, kulturer og forventninger. Professionelle medarbejderroller, forældreroller og vore elevers vilkår forandrer sig til stadighed. For at støtte den gode og udviklende sameksistens under givne betingelser, og således i fællesskab skabe en skole, der giver hvert enkelt barn optimale udviklingsmuligheder, sætter Tovshøjskolen fokus på forventninger og etiske spilleregler som alle involverede bør have til hinanden. 3
4 Overordnede værdier Folkeskolens formålsparagraf Fra lovbekendtgørelse nr af 30. november Folkeskolen skal i samarbejde med forældrene give eleverne kundskaber og færdigheder, der: forbereder dem til videre uddannelse og giver dem lyst til at lære mere, gør dem fortrolige med dansk kultur og historie, giver dem forståelse for andre lande og kulturer, bidrager til deres forståelse for menneskets samspil med naturen og fremmer den enkelte elevs alsidige udvikling. Stk. 2. Folkeskolen skal udvikle arbejdsmetoder og skabe rammer for oplevelse, fordybelse og virkelyst, så eleverne udvikler erkendelse og fantasi og får tillid til egne muligheder og baggrund for at tage stilling og handle. Stk. 3. Folkeskolen skal forberede eleverne til deltagelse, medansvar, rettigheder og pligter i et samfund med frihed og folkestyre. Skolens virke skal derfor være præget af åndsfrihed, ligeværd og demokrati. 2. Folkeskolen er en kommunal opgave. Kommunalbestyrelsen har ansvaret for, at alle børn i kommunen sikres vederlagsfri undervisning i folkeskolen. Kommunalbestyrelsen fastlægger, jf. 40 og 40 a, mål og rammer for skolernes virksomhed inden for denne lov. Stk. 2. Den enkelte skole har inden for de givne rammer ansvaret for undervisningens kvalitet i henhold til folkeskolens formål, jf. 1, og fastlægger selv undervisningens organisering og tilrettelæggelse. Stk. 3. Elever og forældre samarbejder med skolen om at leve op til folkeskolens formål. 4
5 Århus Byråds vedtagne værdier for vores arbejde: Troværdighed man skal kunne have tillid til os. Vi står ved det vi gør, og man kan regne med det vi siger. Vi lægger stor vægt på kvalitet og ansvarlighed, og tænker i helheder og sammenhænge. Vi møder borgerne og hinanden med åbenhed. Respekt alle skal have en god og ordentlig behandling. Vi sætter borgeren i centrum med fokus på både rettigheder og pligter. Vi har et særligt ansvar for at sikre rummelighed, og give plads til forskellighed. Vi respekterer andre menneskers ret til egne livsværdier, meninger og erfaringer. Engagement den enkeltes indsats gør en forskel, og vi skal gøre det endnu bedre. Vi engagerer os fagligt og personligt, og vi stræber efter at gøre en forskel. Vi arbejder målrettet og resultatorienteret, og forsøger hele tiden at gøre det endnu bedre. Vi er fleksible og forandringsvillige, og sætter pris på nye ideer og initiativer. Uddrag fra DLF professionsidealet 3: Læreren har som mål med den enkelte elev at denne forlader skolen som et selvstændigt tænkende, oplyst, ansvarligt, socialt indstillet og livsdueligt menneske, der har lært at lære og har tilegnet sig de fornødne almene kundskaber og færdigheder. 5
6 Vores aktuelle situation Tovshøjskolen er beliggende på Toveshøj i den nordlige del af Brabrand. Skolen har en meget stor andel af elever med en anden kulturel baggrund end dansk. Skolens optageområde kendetegnes ved en høj andel af voksne på overførselsindkomst, en meget høj andel af unge under 18 år og en forholdsvis høj kriminalitet. Tovshøjskolen er heldagsskole. Eleverne opholder sig på skolen fra 8 til 16 hver dag. En stor del af skolens elever har brug for ekstra hjælp til at tilegne sig det danske sprog. Vores udfordring Det betyder, at Tovshøjskolen er en dansk folkeskole i en særlig situation. En skole der med baggrund i vores virkelighed er forpligtet på et særligt fagligt, socialt og kulturelt projekt. 6
7 Vores mål og projekt Vi vil i særlig grad: lægge vægt på et professionelt samarbejde, hvor vi udnytter hinandens kompetencer og viser omsorg for hinanden i de professionelle sammenhænge arbejde med bevidstgørelse om medborgerskabets muligheder, pligter og rettigheder tage hånd om at give vores forældre indsigt i skolens værdier og dansk skolekultur for at styrke samarbejdet og det fælles ansvar for børnenes opdragelse og uddannelse se den kulturelle mangfoldighed som en resurse og arbejde for at skabe gensidig forståelse mellem mennesker og grupper med forskellig kulturel baggrund være med til at skabe gunstige betingelser for, at det enkelte barn kan skabe et liv, som det finder værd at leve medvirke til at bryde den sociale arv og modgå, at det enkelte barns kulturelle baggrund bliver en barriere for lige muligheder for uddannelse skabe et undervisningsmiljø, så det enkelte barn udvikler selvværd og tro på sig selv og får den størst mulige faglige ballast med sig i skoleforløbet 7
8 Vores forpligtelser Vi skal i vores undervisning og pædagogiske praksis: skabe optimale rammer for dansk sproglig udvikling i dialog med elev og forældre, prioritere og differentiere for størst mulig fagligt udbytte vise omsorg for den enkelte elev anvende og indøve de demokratiske samarbejdsformer påtage os et særligt ansvar for elever i en udsat læringsposition og prioritere vores pædagogiske indsats efter behov identificere socialt og kulturelt betingede hindringer for uddannelse og bevidstgøre elever og forældre om realistiske handlemuligheder via dialog og forståelse gøre kulturel mangfoldighed til en styrke for den enkelte og for skolen respektere den enkelte elevs individualitet og give tro på egne evner og muligheder forberede eleverne til at tage ansvar for eget liv give engageret modspil i livsanskuelse og værdier være i dialog og herigennem udfordre synspunkter og tydeliggøre holdninger og mål for skolens tilbud og den professionelle indsats sikre at eleverne oplever og møder samfundet uden for nærområdet sikre at eleverne opleves og mødes af samfundet uden for nærområdet præcisere og forklare nødvendigheden af forældrenes aktive engagement i elevens skolegang være offensiv og vedholdende i skabelsen af et forpligtende skolehjemsamarbejde for der igennem at styrke forældrenes mulighed for at støtte elevens læring og uddannelse fremme fællesskabsfølelsen på både gruppe-, klasse-, afdelings- og skoleniveau 8
9 Lærerkompetencer og vores elevers læring Udgangspunktet for denne lokale beskrivelse er en gennemført forskningskortlægning af de sidste 10 års pædagogiske, empiriske forskning med arbejdstitlen: Hvilke dimensioner af det pædagogiske personales kompetencer i førskolen og skolen kan gennem effektstudier påvises at bidrage til læring hos børn og unge. ( Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning, DPU 2008) Desuden er de lokale drøftelser vedr. professionsidealer og skolens grundlæggende værdier inddraget. Der peges på nogle helt basale kompetencer nemlig: Relationskompetence Klasseledelseskompetence Didaktisk kompetence Interessant er det, at der ikke fremhæves forhold, som ikke er kendte i forvejen, men der peges på, at netop disse kompetencer og ingen andre er de centrale. Beskrivelsen og fremhævelsen af disse 3 kompetenceområder skal tjene som pejlemærker på både det organisatoriske, det individuelle og på teamniveau. På det organisatoriske niveau vil kompetencerne komme i spil ved ansættelser, planlægning og prioritering af efter- og videreuddannelse, medarbejderudviklingssamtaler og teamudvikling. På det individuelle/teamniveauet skal beskrivelsen danne inspiration og refleksion over hensigtsmæssige undervisningshandlinger. Forskningen peger ikke på hvorledes kompetencerne tilegnes, læres eller udvikles. Dette er en opgave, vi som organisation skal forsøge afdække i dialog. 9
10 Men der peges på teamet som refleksionsrum og aktionslæring som værktøj og effektive redskaber. Kompetencebegrebet Begrebet kompetence omfatter kundskaber, færdigheder og holdninger. Begrebet er en kombination af noget, man har (kundskaber), hvad man gør i klasserummet (færdigheder), og hvilke værdier man lægger til grund for undervisningen (holdninger). Kompetencebegrebet relaterer sig altså ikke udelukkende til de formelle kompetencer, som man har erhvervet sig via en uddannelse, men begrebet beskriver det forhold, at man kan manifestere kompetencerne i sin udøvelse af erhvervet uden hensyntagen til, hvordan de er erhvervet. De manifeste kompetencer. Udover en formel uddannelse kan arbejdserfaring, social erfaring, engagement og formidlingsevne være vægtige forhold. I den internationale forskning er forholdet mellem de formelle og de manifeste kompetencer uklart. Der peges på, at de kompetencer, som en læreruddannelse giver, gerne skulle medføre såvel formelle som manifeste kompetencer. Dette forhold skal vi bl.a. have for øje, i og med vi er praktikskole for lærerstuderende. Læring Forståelse af læringsbegrebet knyttet til de pædagogiske medarbejderes kompetencedimensioner omfatter ikke blot det læringsudbytte, som gennemsnitseleven får, men omfatter også de kompetencedimensioner, der påvises at være gunstige for minoritetselever eller elever med lærevanskeligheder. Læring fortolkes bredt, det vil sige, som omfattende både viden(kundskaber), færdigheder og holdninger. 10
11 Relationskompetence Den voksnes anerkendende, positive, og sociale interaktion med eleverne har væsentlig betydning for elevlæring og læringsudbyttet. Både for det faglige læringsudbytte som ikke faglige læringsudbytte i form af motivation og selvfølelse. Det gode forhold mellem lærer og elev er baseret på, at det pædagogiske personale udviser respekt, tolerance, empati og interesse for eleverne. Synet på eleverne er præget af, at alle har potentiale for at lære, og at hver elev har sin individuelle måde at lære på, som det pædagogiske personale skal respektere. Det handler om at afdække og fremme det enkelte barns stærkeste egenskaber, det de er bedst til. At møde børn anerkendende er en væremåde. En relation skal baseres på ligeværd og ikke ligestillethed. Det er det pædagogiske personale, der har ansvaret for relationen det har eleverne ikke, for det ansvar kan de ikke magte. Pædagogiske konsekvenser Det pædagogiske personale skal i kontakten se sig selv som en autentisk voksen i en professionel relation De voksne er bærere af den gode stemning De voksne vil tale positivt til eleverne I håndtering af evt. konflikter mellem lærer/elev påtager det pædagogiske personale sig opgaven i forhold til at være konfliktnedtrapper I en konflikt er der altid mindst 2 og en evt. løsning skal findes med respekt for begge parter Der skal skabes det højest mulige inkluderende fællesskab for alle elever på såvel skole som klasse/hold. Der arbejdes med de demokratiske spilleregler ved ugentlige klassemøder Opdragelse skal mere tænkes som inddragelse Det pædagogiske personale holder jævnlige elevsamtaler Ved oprettelse af små hold skal der altid laves handleplan med en beskrivelse af, hvorledes og hvornår eleverne skal vende tilbage til klassens fællesskab. 11
12 Der er ikke loft over den enkeltes intelligens og udviklingsmuligheder. Udgangspunktet er, at alle kan lære noget, alle kan lære mere og alle kan lære meget, men vi lærer i forskelligt tempo Som konsekvens arbejdes der med systematisk evaluering og målfastsættelse for den enkelte v.h.a. portefølje og elevplaner Alle elever skal udfordres Et nuanceret elevbillede skal skabes ved refleksion i teamene. Se det hele barn/eleven Ved planlægning af undervisning skal der således i særlig grad medtænkes differentiering, de mange intelligensers og de mange måder at lære på. 12
13 Klasseledelseskompetence Det pædagogiske personales undervisningshandlinger i relation til organisering og strukturering af undervisningen, der har betydning for elevlæring, samler sig om følgende områder: Ledelse af læreprocesser, klassemiljø, adfærdsledelse, og pædagogiske metoder. Ledelse af læreprocesser Planlægning af undervisningen er central med henblik på at opnå en hensigtsmæssig klasserumsledelse. En detaljeret planlægning både for den enkelte time og for længere perioder, hvor der i forvejen er gjort overvejelser over indhold, undervisnings- og læringsmål, metoder og evaluering, fremmer læringen. En undervisning, hvor undervisningsmaterialerne er klar og minimal tid anvendes på at komme i gang, øger ligeledes læringen. Jo mere tid, der anvendes på administrative rutiner i forhold til tid anvendt til undervisning, des mindre lærer eleverne. Elevcentreret lærerpraksis med elevunderstøttende adfærd bidrager til elevernes læring og inddrages elever i fx strukturering og valg af aktiviteter i klassen har eleverne mulighed for at tage medansvar, øges elevlæringen. Klassemiljø Det pædagogiske personales varme og elevunderstøttende adfærd giver et højere bidrag til elevernes læring end undervisningserfaring og et højt fagligt niveau. Gælder især i begynderundervisningen. Elevaktivering har væsentlige effekter på især udbyttet af ikke-faglig karakter, dvs. på elevernes værdier og personlighedsudvikling. Elever, der undervises af lærere, der er mere inddragende end adfærdsregulerende, opnår en højere grad af selv-regulerende adfærd. Effekten er større for drenges end pigers vedkommende. Planlagt undervisning, der sikrer sammenhæng med tidligere lært stof og progression i læringen, fremmer elevernes læring. Regelledelse 13
14 Et vigtigt forhold vedrører det pædagogiske personales etablering af regler for klassens ledelse. Reglerne skal være eksplicitte og synlige ved undervisningens start og kan gradvis overlades til eleverne at opstille og opretholde for at øge elevernes mulighed for selvregulering på sigt. Regelledelse sker ved positiv tilskyndelse og ikke gennem straf. Kan det pædagogiske personale samtidig forudse situationer, der kan skabe uønsket adfærd og forhindre, at de opstår, bidrager det til det pædagogiske personales positive tilskyndelse af eleven. Metoder Ingen specifikke metoder er bedre end andre, men det fremdrages, at metoder, der bygger på at eleverne inddrages aktivt og støttes i undervisningen giver bedre elevlæring at elevers undervisning af hinanden, ser ud til at øge elevernes læring at lærere, der behersker og anvender flere undervisningsmetoder, bidrager til øget elevlæring at lærere, der tilskynder eleverne til metakognition bidrager til øget elevlæring at lærere, der har forberedt alternative tilgange og forklaringer i tilknytning til undervisningens indhold, bidrager til øget læring. at medarbejdere, der praktiserer en streng karaktergivning kun giver gode karakterer for gode præstationer - øger kvaliteten af elevernes læring Pædagogiske konsekvenser Der udfærdiges lærings- og undervisningsplaner på alle niveauer Teamet beskriver i samarbejde værdier og regler for det gode klasse/undervisningsmiljø og opstiller punktvise nedslag i løbet af skoleåret, hvor der evalueres på indsatsen. Ved de ugentlige klassemøder samtales om klassemiljøet og om evt. ønskede ændringer Alle undervisningslektioner starter til tiden og alt undervisningsmateriale er tilvejebragt ved timens start Klasserummet skal indikere et læringsrum, evt. adskilt fra pauserum 14
15 Cooperativ learning og ideerne i materialet er et velegnet materiale ved organisering af al læring og fremmer elevernes mulighed for at anvende sprog, lære regler for adfærd i undervisningen og være i dialog En undervisning/aktivitet har en klar indledning og afslutning og er kendetegnet ved klar struktur og mål for undervisningen/aktiviteten Konflikter fra pausen skal ikke bringes ind i læringsrummet. Klare signaler på, at der skal foregå undervisning Ved undervisningens tilrettelæggelse medtænkes de mange intelligenser og måder at lære på Mange forskellige metoder skal bringes i spil. Mange forskellige organiseringsformer skal kendetegne undervisningen over tid 15
16 Didaktisk kompetence Lærere skal i relation til undervisningens indhold besidde kompetence på både det didaktiske område i almindelighed og i de specifikke undervisningsfag Koblingen mellem fagenes kognitive faglighed /den teoretiske indsigt og de praktiske faglige færdigheder har betydning for læringen. Evnen til formidling og evnen til at kunne finde mange forskellige veje til forståelse af et stof er et væsentligt parameter for god undervisning i forhold til elevers udbytte. Kompetencen forudsætter et højt fagligt niveau. Høj faglig viden medvirker til, at det pædagogiske personale kan anvende mange forskellige former for materialer og tilgange. I undervisningen manifesterer det sig bl.a. ved, at det pædagogiske personale er mere kognitiv udfordrende og tilskynder til metakognition og samtale, der kan bevæge sig ind og ud over konteksten Ved evt. tværfaglige forløb højnes den fag-faglige vinkel og forløbene bliver i højere grad kendetegnet ved faglig læring frem for aktiviteter. Den dygtige didaktiker er bedre i stand til at udfordre og tilrettelægge differentieret undervisning, så alle elever møder udfordringer, der svarer til deres potentialer. Pædagogiske konsekvenser Det skal tilstræbes at man underviser i sine linjefag Detaljeret planlægning af undervisningen - både for den enkelte time og for længere perioder med overvejelser over indhold, undervisnings- og læringsmål, metoder og evaluering Årsplaner anvendes som et dynamisk redskab Der tages undervisningsmæssigt afsæt i den enkelte elev/elevgruppes niveau Ved planlægningen af undervisning skal der sikres sammenhæng mellem det tidligere lærte stof og progressionen i læringen DSA skal tænkes ind i alle undervisningssammenhænge Der skal lægges vægt på såvel det abstrakte niveau som den praktiske dimension i alle fag- virkeligheden ind i fagene/fagene ind i virkeligheden 16
17 Janesvej 2, 8220 Brabrand, tlf , fax , Ved al tværfaglig undervisning/samarbejde tydeliggøres det enkelte fags metoder og faglige indhold Teamets fagdidaktiske dialog understøttes 17
Virksomhedsgrundlag. Heldagshuset. Oktober 2013
Virksomhedsgrundlag Heldagshuset Oktober 2013 1 Målgruppe Målgruppen er normaltbegavede elever, der er præget af adfærdsmæssige, følelsesmæssige eller sociale problematikker; AKT-problematikker. Der er
Læs mereLær det er din fremtid
Skolepolitiske mål 2008 2011 Børn og Ungeforvaltningen den 2.1.2008 Lær det er din fremtid Forord Demokratisk proces Furesø Kommune udsender hermed skolepolitik for perioden 2008 2011 til alle forældre
Læs mereBILAG 1. BESTEMMELSERNE FOR FAGET KRISTENDOMSKUNDSKAB
BILAG 1. BESTEMMELSERNE FOR FAGET KRISTENDOMSKUNDSKAB 1. Skoleloven 1: Folkeskolens formål 1. Folkeskolens opgave er i samarbejde med forældrene at fremme elevernes tilegnelse af kundskaber, færdigheder,
Læs mereInstitutionens navn. Mål- og Indholdsbeskrivelse for SFO
Mål- og Indholdsbeskrivelse for SFO Institutionens navn adresse Indledning Byrådet har siden 1. august 2009 været forpligtet til at fastsætte mål- og indholdsbeskrivelser for skolefritidsordninger, kaldet
Læs mereSkole. Politik for Herning Kommune
Skole Politik for Herning Kommune Indhold Forord af Lars Krarup, Borgmester 5 Politik for Folkeskolen - Indledning - Vision 7 1 - Politiske målsætninger 9 2 - Byrådets Børne- og Familiesyn 11 3 - Politik
Læs mereVision for læring og dannelse - for de 0-18-årige i Svendborg Kommune. Svendborg Kommunes Sammenhængende Børne- og Ungepolitik frem mod 2017
der er gældende for folkeskolen i Svendborg Kommune Vision for læring og dannelse - for de 0-18-årige i Svendborg Kommune Svendborg Kommunes Sammenhængende Børne- og Ungepolitik frem mod 2017 Vision, formål
Læs merePædagogisk grundlag for Skolen på Islands Brygge
Pædagogisk grundlag for Skolen på Islands Brygge Formål med grundlaget Det pædagogiske grundlag tager udgangspunkt i lovgivning og kommunale beslutninger for skole og fritidsordninger og skal sammen med
Læs mereSammenhæng i børn og unges liv Den sammenhængende børne- og ungepolitik 2012-2016
Hvidovre 2012 sag: 11/54709 Sammenhæng i børn og unges liv Den sammenhængende børne- og ungepolitik 2012-2016 Fælles ansvar for vores børn. Hvidovre Kommune vil i fællesskab med forældre skabe de bedste
Læs mereEksternt tilsyn med Skørbæk-Ejdrup Friskole 20.02.2013
Bestyrelsen Skørbæk-Ejdrup Friskole Ejdrupvej 33, Skørbæk 9240 Nibe Eksternt tilsyn med Skørbæk-Ejdrup Friskole 20.02.2013 Tilsynet med Skørbæk-Ejdrup Friskole, skolekode 831006, er foretaget af chefkonsulent
Læs mereUdfordringer og perspektiver i arbejdet med to-sprogede elever - en skoleleders refleksioner
1 Skolelederen René Arnold Knudsen Skoleledelse i 15 år Skoleledelse under forandring Uddannelse Engagement (DRK, DFH, EVA ) 2 Herningvej Skole - fakta Elev og forældre: socio-økonomiske forhold Organisering
Læs mereDen Sammenhængende Skoledag - i et børneperspektiv
Den Sammenhængende Skoledag - i et børneperspektiv Børneperspektiv I Den Sammenhængende Skoledag er der en udvidet undervisningstid, et øget samarbejde mellem lærere og pædagoger ligesom der er et fokus
Læs mereUddannelsesplan 2015-16 for lærerstuderende i praktik fra Professionshøjskolerne Metropol og UCC på Pilegårdsskolen
Uddannelsesplan 2015-16 for lærerstuderende i praktik fra Professionshøjskolerne Metropol og UCC på Pilegårdsskolen Kontaktoplysninger Pilegårdsskolen Ole Klokkersvej 17 2770 Kastrup Tlf: 32507525 Skoleleder
Læs mereDAGTILBUDSPOLITIK 2015-2018 HOLSTEBRO KOMMUNE
DAGTILBUDSPOLITIK 2015-2018 HOLSTEBRO KOMMUNE Indhold Indledning 3 Formål for dagtilbud 4 Dagtilbudspolitikken i Holstebro Kommune 5 Det anerkendende dagtilbud 6 Visioner for dagtilbuddene i Holstebro
Læs mereForslag til visioner og strategier for fremtidens overbygning i Norddjurs Kommune
Forslag til visioner og strategier for fremtidens overbygning i Norddjurs Kommune Indledning Norddjurs Kommune har i de senere år sat fokus på mulighederne for at udvikle en folkeskole, hvor de unge i
Læs mereHvem er vi? Ca. 1050 elever Mellem 3 og 6 spor Vores forskellige huse en lille skole i den store skole De fysiske rammer
Præsentation Hvem er vi? Ca. 1050 elever Mellem 3 og 6 spor Vores forskellige huse en lille skole i den store skole De fysiske rammer Visionen Antvorskov Skole er en anerkendende og inkluderende virksomhed,
Læs mereVed skolebestyrelsesformand Finn Juel Larsen
Ved skolebestyrelsesformand Finn Juel Larsen Desiderius Erasmus Vi voksne, er her for børnenes skyld!!! Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan Folkeskolen skal mindske
Læs mereSkolevision for skolerne ved Langeland Kommune
Indledning Skolevision for skolerne ved Langeland Kommune Det er vigtigt, at vi altid husker, at vi driver skole for børnenes skyld. Det er fordi, vi vil motivere til og understøtte den maksimale udvikling
Læs mereArbejdsgrundlag for Område Søndervang 2.
Arbejdsgrundlag for Område Søndervang 2. Vision. Med afsæt i et velfungerende samarbejde, ønsker område Søndervang 2 at fremme en høj grad af trivsel og udvikling for alle. Værdier: Vi bygger vores pædagogiske
Læs mereSKOLEPOLITIK FOR NY HEDENSTED KOMMUNE
SKOLEPOLITIK Politikken dækker skolernes og skolefritidsordningernes dvs. skolevæsenets samlede virksomhed. I det følgende dækker begrebet skole såvel skolefritidsordning som skolegang/undervisning. På
Læs mereForord. Læsevejledning
Forord Folkeskolen er en kommunal kerneopgave og Middelfart Kommune har ambitioner for sit skolevæsen. Middelfart Kommunes skolepolitik bygger på et ønske om en folkeskole, der har en fælles retning og
Læs mereAftale mellem Varde Byråd og Agerbæk Skole Januar 2014
Aftale mellem Varde Byråd og Agerbæk Skole Januar 2014 Varde Kommunes overordnede vision Varde Kommune skal opleves som et sted: - med et hav af muligheder og plads til fyrtårne - hvor det gode liv kan
Læs mereLP-MODELLEN FORSKNINGSBASERET VIDEN, DER VIRKER
Motivation og mestring Dette e-læringsforløb indeholder en gennemgang af, hvad det er, der opretholder og reducerer motivationen hos enkeltelever og klasser. Deltagerne gøres opmærksom på aktuelle teorier,
Læs mereDet Pædagogisk eftermiddagstilbud i Halsnæs Kommunes folkeskoler.
Det Pædagogisk eftermiddagstilbud i Halsnæs Kommunes folkeskoler. Med indførelsen af folkeskolereformen og de politiske beslutninger i Halsnæs Kommune sker der forandringer i det tidligere SFO (0-3 klasse)
Læs mereKØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde.
KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde. Indledning: Følgende materiale udgør Klynge VE5 s fundament for det pædagogiske arbejde med børn og unge i alderen 0 5 år,
Læs mereSjørring skoles inklusionsindsats
Sjørring skoles inklusionsindsats Forord Den beskrivelse af Sjørring skoles inklusionsindsats, du sidder med foran dig, er at forstå som et foreløbigt resultat af en proces, der aldrig slutter. I samme
Læs mereStrategi for Folkeskole 2014Folkeskolestrategi 20142014
Strategi for Folkeskole 2014Folkeskolestrategi 20142014 Sagsnummer: 480-2014-97805 Dokumentnummer: 480-2015-1021 Afdeling: Skole og Dagtilbud Udarbejdet af: Hanne Vogelius Indhold Forord... 2 Indledning...
Læs mereDEN ÅBNE SKOLE SÅDAN GRIBER DU SAMARBEJDET MED SKOLEN AN
JANUAR 2015 WWW.KULTURSTYRELSEN.DK DEN ÅBNE SKOLE SÅDAN GRIBER DU SAMARBEJDET MED SKOLEN AN DEN ÅBNE SKOLE 3 NY ROLLE TIL KULTURINSTITUTIONER OG FORENINGER Hvis du som kulturinstitution, idrætsklub, frivillig
Læs mereOverordnede. Mål og indhold. i SFO i Mariagerfjord Kommune. Skolefagenheden
Overordnede Mål og indhold i SFO i Mariagerfjord Kommune Skolefagenheden Indhold Forord... Side 3 Værdigrundlag... Side 5 Formål... Side 6 Fritidspædagogik... Side 6 Børn er forskellige... Side 8 Læreprocesser...
Læs mereKvalitetsrapport. Faglighed, der giver eleven en basisviden, som kan danne grundlag for videre læring
Skolens navn: Kjellerup Skole Pædagogiske processer: Skolens værdigrundlag/målsætning: Skolens målsætning Kjellerup Skole - På vej... Kvalitetsrapport Vedtagne principper: Pædagogiske principper På Kjellerup
Læs mereHolbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i.
Holbæk Danner Skole Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole integrerer de politiske ambitioner som er udtrykt i Byrådets Børne og
Læs mereSlagelse Kommunes børne- og ungepolitik 2014-2017
Slagelse Kommunes børne- og ungepolitik 2014-2017 Børn, Unge og Familie 2013 Slagelse Kommunes børne- og ungepolitik 2014-2017 - Alle børn og unge har ret til et godt liv Alle børn og unge har ret til
Læs mereStillings- og personprofil Skoleleder
Stillings- og personprofil Skoleleder Maglegårdsskolen Marts 2015 Generelle oplysninger Adresse Maglegårdsskolen Maglegård Skolevej 1 2900 Hellerup Telefon: 39 98 56 00 Stilling Skoleleder Reference Ansættelsesvilkår
Læs mereLedelse, undervisning og læring - Folkeskolens ledere og lærere i dialog
5. oktober 2010 Ledelse, undervisning og læring - Folkeskolens ledere og lærere i dialog Forord Tillid, dialog og ansvar er omdrejningspunkterne, når vi taler relationer mellem medarbejdere og ledere på
Læs mereUdarbejdet af N. J. Fjordsgades Skoles SFO 1. Marts 2010
1 Udarbejdet af N. J. Fjordsgades Skoles SFO 1. Marts 2010 Identitet Hvem er vi? Hvad vil vi gerne kendes på? 2 Vores overordnede pædagogiske opgave er fritidspædagogisk Endvidere er omsorg, sociale relationer
Læs mereIkast Østre. Gameplan er en visuel metode til kreativt at komme fra ideer til resultater.
GAMEPLAN Ikast Østre "Teams, der ror samme vej, vinder oftere Arne Nielsson Gameplan er en visuel metode til kreativt at komme fra ideer til resultater. Med Gameplan får vi en fælles opfattelse af aktiviteter,
Læs merePædagogisk handleplan. for. SOSU Greve
Pædagogisk handleplan for SOSU Greve Oprettet: 11/11/11 Side 1 af 8 INDHOLDSFORTEGNELSE PÆDAGOGISK HANDLEPLAN FOR SOSU GREVE... 3 DEL 1: SKOLENS IDENTITET... 3 1.1 Læringssyn... 3 1.2 Undervisningssyn...
Læs mereBørne- og Ungepolitik
Børne- og Ungepolitik Ringsted Kommune Indledning Byrådet i Ringsted har vedtaget en samlet børne- og ungepolitik som gælder alle de kommunale institutioner, der har kontakt med børn og unge samt deres
Læs mereMål- og indholdsbeskrivelse for SkoleFritidsOrdning
Mål- og indholdsbeskrivelse for SkoleFritidsOrdning Formålet med mål - og indholdsbeskrivelsen for skolefritidshjem (SFO) er at give borgerne mulighed for at få indblik i prioriteringerne og serviceniveauet
Læs mereSkolepolitik Vedtaget af kommunalbestyrelsen den 15. december 2016
Skolepolitik Vedtaget af kommunalbestyrelsen den 15. december 2016 National baggrund for Dragør Kommunes skolepolitik Vision Mål for Dragør skolevæsen Prioriteter for skolevæsenet Lokal sammenhængskraft
Læs mereUsserød Skoles værdiregelsæt
Usserød Skoles værdiregelsæt Skolens overordnede motto er Her har vi lyst til at lære og dette værdiregelsæt støtter op om dette ved at definere fem værdier samt uddybe hvad disse betyder i hverdagen.
Læs mereFrihed og folkestyre. Danmarks Privatskoleforening. Undersøgelsesværktøj. Selvevaluering
Frihed og folkestyre Danmarks Privatskoleforening Undersøgelsesværktøj Selvevaluering Her og nu situation Evaluering Undersøgelsesværktøj. Skolens arbejde med frihed og folkestyre. Kapitel 5. Mulige indfaldsvinkler
Læs mereVelkommen til Hurup Skoles overbygning
Velkommen til Hurup Skoles overbygning 02-04-2014 Læring Fællesskab Trivsel Hurup Skole er karakteriseret ved gode læringsmiljøer, høj kvalitet og faglighed samt et tæt samarbejde mellem alle involverede
Læs mereÅrsberetning 2005. Brorsonskolen 26. Januar 2006
Årsberetning 2005. Brorsonskolen 26. Januar 2006 Kontrakten. Skolens indsatsområder: Det er in at være ude Et udviklingsprojekt for sfo og skole sammen med CVU-Vest i Esbjerg AKT AKT = adfærd -kontakt
Læs merePædagogiske læreplaner på Abildgårdskolen.
Pædagogiske læreplaner på Abildgårdskolen. Om skolen: Abildgårdskolen er beliggende i Vollsmose i Odense. Skolen har pt. 655 elever hvoraf ca. 95 % er tosprogede. Pr. 1. august 2006 blev der indført Heldagsskole
Læs mereLedelse af læringsmiljøer
Ledelse af læringsmiljøer Rikke Lawsen, Ledelse & Organisation/ KLEO RILA@ucc.dk 4189 Rasmus Anker Bendtsen, Program for Inklusion og Integration RAB@ucc.dk 41898173 1 Mål Når vi slutter har vi: Identificeret
Læs mereDen gode inklusion. DATO 3. december 2012 SAGSNR. Kontakt. Sagsansvarlig: Fagcenter Småbørn og Undervisning
Den gode inklusion DATO 3. december 2012 SAGSNR. Kontakt Sagsansvarlig: Fagcenter Småbørn og Undervisning Kalundborg Kommune 4400 Kalundborg www.kalundborg.dk Telefon, omstilling: 59 53 44 00 1/12 Indholdsfortegnelse
Læs mereVi stiller krav til elever og kursister. Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag
Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag EUC Sjælland har udarbejdet et fælles pædagogisk og didaktisk grundlag. Her viser vi hvad skolen forstår ved god undervisning, og hvordan vi understøtter læring
Læs mereSKOLEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE (udkast)
SKOLEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE (udkast) Udkast 2016 Indhold National baggrund for Dragør Kommunes skolepolitik...2 Vision...3 Mål for Dragør skolevæsen...4 Prioriteter for skolevæsenet...5 Trivsel...5 Faglige
Læs mere1, Stk. l. Folkeskolens opgave er i SAMARBEJDE MED FORÆLDRENE at give eleven mulighed for at tilegne sig:
SKOLEN Skolen er underlagt lov om folkeskolen (folkeskoleloven). Skolens mål er således givet med lovens formålsparagraf, der kan læses således: 1, Stk. l. Folkeskolens opgave er i SAMARBEJDE MED FORÆLDRENE
Læs mereIshøj Kommune. Tilsynsrapport Gildbroskolen 2012
Ishøj Kommune Tilsynsrapport Gildbroskolen 2012 Indledning... 3 Lovgivning og målsætning... 3 Faktuelle oplysninger... 3 Hvad har vi hørt ved de reflekterende samtaler... 4 Hvad har vi set/oplevet ved
Læs mereKong Christian d. IX og Dr. Louises Børneasyl. Gentofte Kommune. Værdier, handleplaner og evaluering
Kong Christian d. IX og Dr. Louises Børneasyl. Gentofte Kommune Værdier, handleplaner og evaluering D. 1. juli 2014 1 Gentofte Kommunes fælles pædagogiske læreplan Som en del af arbejdet med at realisere
Læs mereVision og målsætning LÆRING:
LÆRING: På Egebjergskolen forstår vi ved læring: Læring er den proces vi gennemgår, når vi gennem fordybelse, oplevelser, refleksioner og handlinger opnår erkendelse. Erkendelse er ny viden og danner grundlag
Læs mereJeg vil ikke skrive for voksne. Jeg vil skrive for en læserkreds, som kan skabe mirakler. Kun børn skaber mirakler, når de læser.
Jeg vil ikke skrive for voksne. Jeg vil skrive for en læserkreds, som kan skabe mirakler. Kun børn skaber mirakler, når de læser. Astrid Lindgren 1 1. Indledning Dette er Ringsted Kommunes sprog- og læsestrategi
Læs mereJammerbugt Kommunes skolepolitik. "Jammerbugt Kommunes skolepolitik" er Jammerbugt Kommunes første formulerede politik for folkeskolen.
Version: 28.1.2008 "Jammerbugt Kommunes skolepolitik" er Jammerbugt Kommunes første formulerede politik for folkeskolen. Det er målet, at "Skolepolitik i Jammerbugt Kommune" vil bidrage til, at vi i Jammerbugt
Læs mereEn bæredygtig skole et 5 årig perspektiv. for. Møldrup skole
En bæredygtig skole et 5 årig perspektiv for Møldrup skole 2012 2016 Første udgave juni 2012 Forord På Møldrup skole har vi formuleret en vision om, hvordan vi ser skolen, når vi tegner et billede af fremtiden
Læs mereIntegrationspolitik Indsatsområder og målsætninger
Integrationspolitik Indsatsområder og målsætninger Integrationspolitik Indsatsområder og målsætninger Baggrund Integrationspolitikken skal være med til at understøtte Jammerbugt Kommunes overordnede vision
Læs merePædagogiske læreplaner isfo
Pædagogiske læreplaner isfo Forord Med Pædagogiske læreplaner i SFO er der skabt en fælles kommunal ramme for arbejdet med udviklingen af lokalt baserede læreplaner for skolefritidsordningerne på skolerne
Læs mereOpdragelse. Følsomt. Nødvendigt. I opbrud? Camilla Wang 24. april 2018
Opdragelse Følsomt. Nødvendigt. I opbrud? Camilla Wang 24. april 2018 Oplægget 1) Et følsomt emne svært at vide, om vi har fundet et godt leje 2) En vis enighed om dagtilbuddets og skolens opgaver er en
Læs merePædagogiske læreplaner. SFO er. Holbæk Kommune.
Pædagogiske læreplaner SFO er Holbæk Kommune. Indholdsfortegnelse: Indholdsfortegnelse:... Forord.... Særlige krav til pædagogiske læreplaner.... Sammenhæng i børnenes hverdag:... Anerkendelse af fritidspædagogikken....
Læs mereDISCIPLIN. gennem læring og bedre adfærd. Af Kim Egeskov, pædagogisk leder
DISCIPLIN gennem læring og bedre adfærd Af Kim Egeskov, pædagogisk leder 52 Tovshøjskolens kontekst er, at skolen er en heldagsskole, som ligger i Gellerup/Tovshøjområdet i Aarhus. Tovshøjskolen ligger
Læs mereImplementeringstema 1: Målstyret undervisning og klasseledelse
Implementeringstema 1: Målstyret undervisning og klasseledelse Implementeringen af målstyret undervisning og god klasseledelse er prioriteret som A og er det første og største indsatsområde i den fælleskommunale
Læs mereFigur 8. Meningsfulde vitaliserende fællesskaber
Ude-hjemme-organisering af læring På Buskelundskolen har vi valgt at organisere os på en måde, hvor skoledagen er opdelt i hjemmetid og uderum for at kunne understøtte elevens læring bedst. Det er pædagogens
Læs mereSELVEVALUERING 2014. Skolen skal hvert andet år lave en selvevaluering af skolens virksomhed set i lyset af skolens værdigrundlag.
SELVEVALUERING 2014 Skolen skal hvert andet år lave en selvevaluering af skolens virksomhed set i lyset af skolens værdigrundlag. Vi har i 2014 valgt at beskæftige os med emnet INKLUSION, idet der fra
Læs mereLæseplan for emnet sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab
Læseplan for emnet sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab Indhold Indledning 3 1. trinforløb for børnehaveklasse til 3. klassetrin 4 Sundhed og trivsel 4 Køn, krop og seksualitet 6 2. trinforløb
Læs mereLautrupgårdskolens handleplan for inklusion.
Lautrupgårdskolens handleplan for inklusion. 1. Lautrupgårdskolen udarbejder handleplan for inklusion. Mål: Inklusionsstrategien skal implementeres som en naturlig del af hverdagen. Succeskriteriet: At
Læs mereIndhold. Dagtilbudspolitik 2011-2014 3
Dagtilbudspolitik 2011-2014 Indhold Indledning.................................... 4 Dagtilbudspolitikken i Holstebro Kommune........... 6 Det anerkendende dagtilbud...................... 7 Visioner for
Læs mereVi er her for børnenes skyld!
Vi er her for børnenes skyld! Informationsmøde 17.01.19 på Sofiendalskolen - din lokale folkeskole på toppen af Skalborg Bakke Program: At blive en del af fortællingen om Sofiendalskolen Velkommen og intro
Læs mereLæreplaner og læring i fritiden
Læreplaner og læring i fritiden En introduktion til de overvejelser personalet arbejder ud fra. Kort sagt hvordan vores kultur og vores relationsarbejde er med til at give børnene nye færdigheder og kundskaber
Læs mereEgelundskolen som praktikskole for læreruddannelsen
Egelundskolen som praktikskole for læreruddannelsen Kontaktoplysninger Adresse: Egelundsvej 8-10, 2620 Albertslund, tlf.: 43 64 73 50 Praktikansvarlig: Skoleleder Annelise Weng Praktikkoordinator: Nina
Læs mereUddannelsesplan for praktikken på. -og kvalitetskrav til de konkrete praktikniveauer
Uddannelsesplan for praktikken på Han Herreders Ungdomsskole -og kvalitetskrav til de konkrete praktikniveauer Læreruddannelsen er ifølge bekendtgørelsens 13.1 forpligtet på at formulere kvalitetskrav
Læs mereUddannelsesplan Christinelystskolen
Uddannelsesplan Christinelystskolen kvalitetskrav til de konkrete praktikniveauer. Praktikskolens grundoplysninger: Navn: Christinelystskolen Adresse : Telefon, mail webadresse: Tlf. 9663 1755 Hjemmeside
Læs mereALSIDIG PERSONLIG UDVIKLING
Udviklingsprogrammet FREMTIDENS DAGTILBUD LÆRINGSTEMA ALSIDIG PERSONLIG UDVIKLING Indhold 3 Indledning 4 Barnets Alsidige personlige udvikling i Fremtidens Dagtilbud 6 Læringsområde Barnets Selvværd 8
Læs mere2018 UDDANNELSES POLITIK
2018 UDDANNELSES POLITIK Vores børn, deres skolegang og fremtid ligger til enhver tid os alle på sinde. Det er af største betydning, at vi lykkes med at ruste vores børn til fremtiden og til at begå sig
Læs mereUDKAST Horsens Kommunes fælleskommunale Mål- og indholdsbeskrivelser for SFO
UDKAST Horsens Kommunes fælleskommunale Mål- og indholdsbeskrivelser for SFO Indhold Forord...1 Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO...2 Et sammenhængende skole- og fritidstilbud...3 Folkeskolens formålsparagraf...3
Læs mereS E LV VA LGT I N D H O L D F O R B Å D E U N D E R V I S E R E O G S T U D E R E N D E
Baggrund F R A D E L E L E M E N T T I L S E LV S TÆ N D I G T M O D U L S E LV VA LGT I N D H O L D F O R B Å D E U N D E R V I S E R E O G S T U D E R E N D E P E R N I L L E L A D E G A A R D P E D
Læs mereSKOLEPOLITIK 2014-2018
SKOLEPOLITIK 2014-2018 Vedtaget af Slagelse Byråd 24. februar 2014 Indledning Folkeskolen står overfor en række udfordringer både nationalt og lokalt i Slagelse Kommune. På baggrund af folkeskolereformen
Læs mereUndervisningsplan for faget sløjd på Fredericia Friskole
Undervisningsplan for faget sløjd på Fredericia Friskole Kreativitet og herunder sløjd anses på Fredericia Friskole for et væsentligt kreativt fag. Der undervises i sløjd fra 4. - 9. klassetrin i et omfang
Læs mereNedslag 2 Hvad skal vi lære, hvad skal vi lave? Værktøj: Den dynamiske årsplan
Nedslag 2 Hvad skal vi lære, hvad skal vi lave? Værktøj: Den dynamiske årsplan Introduktion I nedslag 1 har I arbejdet med målpilen, som et værktøj til læringsmålstyret undervisning. Målpilen er bygget
Læs mereRetningslinjer for holddannelse - et element i skolereformen, der har betydning for elevernes faglige færdigheder, læring og trivsel
Retningslinjer for holddannelse - et element i skolereformen, der har betydning for elevernes faglige færdigheder, Retningslinjerne for holddannelse på Finderuphøj Skole har til formål at understøtte hvor
Læs mereLæreplaner. Vores mål :
Læreplaner Trivsel, læring og udvikling er tre centrale begreber for os i Børnehuset Trinbrættet. I den forbindelse ser vi læreplaner som et vigtigt redskab.vores grundsyn er, at hvis børn skal lære noget
Læs mereAlsidige personlige kompetencer
Alsidige personlige kompetencer Barnets alsidige personlige udvikling forudsætter en lydhør og medleven omverden, som på én gang vil barnet noget og samtidig anerkender og involverer sig i barnets engagementer
Læs mereELEVPLANER INFORMATION OG INSPIRATION
ELEVPLANER INFORMATION OG INSPIRATION Århus Kommune Børn og Unge ELEVPLANENS FORMÅL OG INDHOLD Skoleåret 2006/2007 er et læreår for arbejdet med elevplaner, hvor skolen skal arbejde med at finde en model
Læs mereMål- og indholdsbeskrivelse for SFOer i Ringsted Kommune
Mål- og indholdsbeskrivelse for SFOer i Ringsted Kommune Formålet med denne mål- og indholdsbeskrivelse for SFO er at give borgerne mulighed for at få indblik i Ringsted Kommunes prioriteringer og serviceniveau
Læs mereVærdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev
Herlev Kommune Børne- og Kulturforvaltningen Telefon 44 52 70 00 Telefax 44 91 06 33 Direkte telefon 44 52 55 28 Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev Dato Journal nr. 15.3.04 17.01.10P22 Visionen
Læs mereForord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag. Skolens Vision, Værdigrundlag & Målsætninger
Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag Ullerup Bæk Skolen skal være en tryg og lærerig folkeskole, hvor børnenes selvværdsfølelse, fællesskab, selvstændighed, ansvarlighed, evne til at samarbejde
Læs merePROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING
PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING I efter bedste evne opfylde folkeskolens målsætning og undervisningsmål. De målsætninger, undervisningsmål og principper,
Læs mereFrederiksbjerg Dagtilbuds kerneopgave, vision og strategi
1 Frederiksbjerg Dagtilbuds kerneopgave, vision og strategi Frederiksbjerg Dagtilbud er en del af Børn og Unge i Aarhus Kommune, og dagtilbuddets kerneopgave, vision og strategi er i harmoni med magistratens
Læs mereInklusion at arbejde for givende og bæredygtige fællesskaber
Inklusion at arbejde for givende og bæredygtige fællesskaber Forord Strategi for inklusion i Skanderborg kommune Børn og Unge 0 17 år Formålet med en fælles kommunal strategi for inklusion er at tydeliggøre
Læs merePårørendepolitik for Børn og unge med handicap
Pårørendepolitik for Børn og unge med handicap Forord: Ny politik styrker samarbejdet Handicaprådet i Aalborg Kommune har opfordret til, at der med udgangspunkt i Aalborg Kommunes overordnede handicappolitik
Læs mereINTRODUKTION TIL SKOLEPOLITIK. Skoleudvalgsmøde d. 5 april 2018
INTRODUKTION TIL SKOLEPOLITIK Skoleudvalgsmøde d. 5 april 2018 Kompetencefordelingen på folkeskoleområdet Ledelseskompetence Folketingets arbejdsfelt National lovgivning Bekendtgørelse om obligatoriske
Læs mereInklusion. - at arbejde for givende og bæredygtige fællesskaber. Strategi for inklusion. Børn og unge 0-17 år
Inklusion - at arbejde for givende og bæredygtige fællesskaber Strategi for inklusion Børn og unge 0-17 år Forord Formålet med en fælles kommunal strategi for inklusion er at tydeliggøre værdien af inklusion
Læs mereBilag 1.2.A Pædagogisk bæredygtighed Kvalitet og læring i Dagtilbud
Bilag 1.2.A Pædagogisk bæredygtighed Kvalitet og læring i Dagtilbud Nøglen til succes ligger i høj grad i de tidlige år af børns liv. Vi skal have et samfund, hvor alle børn trives og bliver så dygtige,
Læs mereSlotsskolen. Vision og præsentation
Slotsskolen Vision og præsentation oktober 2010 Vision for Slotsskolen Slotsskolen skal være folkeskole for alle børn i Vestbyen. Med udgangspunkt i anerkendelse, respekt og fællesskab, tilrettelægges
Læs mereFælleskommunal mål- og indholdsbeskrivelse for SFO
Fælleskommunal mål- og indholdsbeskrivelse for SFO Indhold Forord...2 Lovgivningen på området...3 Et sammenhængende skole- og fritidstilbud...4 Folkeskolens formålsparagraf...5 Horsens Kommunes sammenhængende
Læs mereFælles Mål. Formål med oplægget: At deltagerne fra centralt hold får et fælles indblik i baggrunden for og opbygningen af Fælles Mål.
Fælles Mål Formål med oplægget: At deltagerne fra centralt hold får et fælles indblik i baggrunden for og opbygningen af Fælles Mål. www.emu.dk Side 1 Nationale mål for Folkeskolereformen 1) Folkeskolen
Læs merePraktik. i den PÆDAGOGISKE ASSISTENTUDDANNELSE November 2015. Gældende for: PA1403 PA1408 PA1503 PA1508
Praktik i den PÆDAGOGISKE ASSISTENTUDDANNELSE November 2015 Gældende for: PA1403 PA1408 PA1503 PA1508 Forord Den pædagogiske assistentuddannelse (PAU) er en vekseluddannelse, hvor skoleperiodernes teoretiske
Læs mereNy Nordisk Skole et forandringsprojekt for dagtilbud og uddannelser
Ny Nordisk Skole et forandringsprojekt for dagtilbud og uddannelser 1. Indledning Børne- og uddannelsessystemet kan ikke alene forandres gennem politisk vedtagne reformer. Hvis forandringerne for alvor
Læs mereFællesskab for alle Alle i fællesskab BØRNE- OG UNGESTRATEGI BALLERUP KOMMUNE 2017
Fællesskab for alle Alle i fællesskab BØRNE- OG UNGESTRATEGI BALLERUP KOMMUNE 2017 Indledning Børne- og Ungestrategien er den overordnede strategiske ramme, der er retningsgivende for, hvordan alle medarbejdere
Læs mereUdgave 26. februar 2015. 1.0 Indledning
Børne- og familiepolitikken 2015 2018 2014090062EB Udgave 26. februar 2015 1.0 Indledning Børne- og familiepolitikken 2015-2018 er Ringkøbing-Skjern Kommunes politik for 0-18 årsområdet. Børne- og familiepolitikken
Læs mereFagårsplan 10/11 Fag:Historie Klasse: 4A Lærer: CA Fagområde/ emne
Hvor blev børnene af? August - September Kunne beskrive børns vilkår fra 1800 tallet til i dag Kunne opstille et slægtstræ Enkeltmandsopgaver r internet s. 3-19 IT Samtale og skriftligt arbejde Et lille
Læs mere