Regelledelseskompetence, relationskompetence og ledelse i skolen Resultater fra to systematiske reviews

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Regelledelseskompetence, relationskompetence og ledelse i skolen Resultater fra to systematiske reviews"

Transkript

1 Regelledelseskompetence, relationskompetence og ledelse i skolen Resultater fra to systematiske reviews Sven Erik Nordenbo Professor & Direktør Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning, DPU Aarhus Universitet

2 To systematiske reviews og ledelse Lærerkompetencer og elevers læring i førskole og skole (2008) Hvilke kompetencer fremmer elevers læring? Skolefaktorer og den gode skole (2010) Hvilke skolefaktorer skaber den gode skole? Hvad siger de to systematiske reviews om lærerledelse og skoleledelse?

3 1

4 Indhold 1. Clearinghouse Koncept 2. Lærerkompetencer og elevers læring Formål Deltagere Proces Kompetencebegrebet Narrative synteser om lærerledelse Sammenfatning 3. Skolefaktorer og den gode skole Input, proces og output/outcome Management and leadership 4. Aktuelle projekter

5 Indhold 1. Clearinghouse Koncept 2. Lærerkompetencer og elevers læring Formål Deltagere Proces Kompetencebegrebet Narrative synteser om lærerledelse Sammenfatning 3. Skolefaktorer og den gode skole Input, proces og output/outcome Management and leadership 4. Aktuelle projekter

6 Et Clearinghouse er et center, der Indsamler Sorterer Analyserer Vurderer Syntetiserer, og Distribuerer Al (!) Primærforskning, der belyser et praktiker -, et policy -, et forsker -, og/eller et forskningspolitisk problem

7 Hvordan? Ved at facilitere en reviewgruppes arbejde med al primærforskning om et givet review -problem Relevant, Sandfærdig (i betydningen upartisk), Fuldstændig Resultatet heraf er systematiske forskningsoversigter

8 2

9 Indhold 1. Clearinghouse Koncept 2. Lærerkompetencer og elevers læring Formål Deltagere Proces Kompetencebegrebet Narrative synteser om lærerledelse Sammenfatning 3. Skolefaktorer og den gode skole Input, proces og output/outcome Management and leadership 4. Aktuelle projekter

10 Formål og opgave 1 (Kunnskapsdepartementet) Hvilken kompetanse hos personalet i barnehagen og skolen førskolelærere, lærere og andre voksne slik som assistenter bidrar til læring hos barn og unge? Kilde:Konkurransegrunnlag, s. 3, pkt. 3

11 Formål og opgave 2 (Det systematiske review) Formål Hvilke aspekter af det pædagogiske personales manifeste kompetencer i børnehaven og skolen kan gennem effektstudier påvises at bidrage til læring hos barn og unge? Opgave Systematisk forskningskortlægning: Hvilken empirisk forskning (primærforskning) er gennemført til belysning af sammenhænge mellem manifeste kompetencer hos det pædagogiske personale i børnehave og skole og læringen hos børn og unge? Systematiske synteser: Hvilken evidens er der for, at bestemte manifeste lærerkompetencer forbedrer elevers læring?

12 Indhold 1. Clearinghouse Koncept 2. Lærerkompetencer og elevers læring Formål Deltagere Proces Kompetencebegrebet Narrative synteser om lærerledelse Sammenfatning 3. Skolefaktorer og den gode skole Input, proces og output/outcome Management and leadership 4. Aktuelle projekter

13 Reviewgruppe Professor Jens Rasmussen, DPU, Århus Universitet, formand Professsor Eyvind Elstad, ILS, Oslo Universitet Professor Anders Holm, DPU, Århus Universitet Professor Sølvi Lillejord, Inst. For utdanning og helse, Universitetet i Bergen (til 17/ ) Universitetslektor Eva Myrberg, inst. för pedagogik og didaktik, Göteborgs Universitet

14 Clearinghouse Professor Sven Erik Nordenbo, projektleder af undersøgelsen Souschef Michael Søgaard Larsen 4 videnskabelige assistenter Anne Marie Lie, Neriman Tiftikci, Rikke Eline Wendt, Susan Østergaard 7 studentermedhjælpere

15 Indhold 1. Clearinghouse Koncept 2. Lærerkompetencer og elevers læring Formål Deltagere Proces Kompetencebegrebet Narrative synteser om lærerledelse Sammenfatning 3. Skolefaktorer og den gode skole Input, proces og output/outcome Management and leadership 4. Aktuelle projekter

16 Filtrering af referencer fra søgning over kortlægning til narrativ syntese Søgehits Referencer identificeret Referencedubletter 6153 referencer identificeret 163 referencer identificeret Fuldtekstscreening Screening på baggrund af dokumentets tekst 51 dokumenter ekskluderet Referencescreening Screening af titel og abstract 5990 unikke referencer identificeret 5866 referencer ekskluderet 2. fase Inkluderede dokumenter 71 dokumenter inkluderet, der omhandler 70 undersøgelser 15 studier med lav forskningsrapporteringskvali tet 1. fase Inkluderede dokumenter 124 dokumenter inkluderet Genbeskrivelse af 70 undersøgelser Systematisk kortlægning Tendenskarakteristik af 70 undersøgelser Narrativ syntese Baseret på 55 undersøgelser Ikke fremskaffelige dokumenter 2 dokumenter Fremskaffede dokumenter 122 dokumenter Implikationer for praksis, policy og forskning

17 Indhold 1. Clearinghouse Koncept 2. Lærerkompetencer og elevers læring Formål Deltagere Proces Kompetencebegrebet Narrative synteser om lærerledelse Sammenfatning 3. Skolefaktorer og den gode skole Input, proces og output/outcome Management and leadership Aktuelle projekter

18 En teoretisk model 1: En programteori Det pædagogiske personales kompetencer Elevens læring Kontekst

19 En teoretisk model 2: Relationship between teacher characteristics and students learning Teacher beliefs Teacher personality Teacher behaviors Student achievement Teacher subject Source: Muijs & Reynolds (2002)

20 En teoretisk model 3: DeSeCo-definition af kompetencebegrebet A competence is defined as the ability to meet demands or carry out a task successfully, and consists of both cognitive and noncognitive dimensions Source: DeSeCo, 2002, 8

21 En teoretisk model 4: Sammenhængen mellem kompetencer og kompetencedimensioner Teacher beliefs Teacher personality Teacher behaviors Student achievement Teacher subject

22 Indhold 1. Clearinghouse Koncept 2. Lærerkompetencer og elevers læring Formål Deltagere Proces Kompetencebegrebet Narrative synteser om lærerledelse Sammenfatning 3. Skolefaktorer og den gode skole Input, proces og output/outcome Management and leadership 4. Aktuelle projekter

23 Narrativ syntese 1: Klasseledelse - alment Lærerens undervisningshandlinger er den faktor, der i størst udstrækning forklarer elevernes tilvækst i læring, (- vigtigere end klassestørrelse og niveauspredning) NB! Vi ved allerede, at elevens sociale baggrund er af afgørende betydning, men dette undersøges ikke i dette systematiske review

24 Narrativ syntese 2: Hvilke sider af lærerens undervisningshandlinger bidrager til øget elevlæring? Detaljeret planlægning Klare undervisningsmål Elevstøttende adfærd Elevaktivering og elevmotivering Organisering af aktiviteter og læring Synlig ledelse Individualisere undervisning (udøve multitasking) Varierede undervisningsmetoder Metakognition

25 Narrativ syntese 3: Adfærdsledelse To forhold især er af betydning Relation til eleverne (Relationskompetence) Regelledelse (Regelledelseskompetence)

26 Narrativ syntese 9: Pædagogisk metode til overvejelse Myndighedernes accountability-policy kan have indflydelse på elevlæringens kvalitet gennem læreres reaktion på den førte politik. Anvendes accountability policies på lærerniveau, kan det medføre, at kvaliteter ved den enkelte lærerens undervisningshandlinger kan gå tabt med ringere elevindlæring som følge - The system backfires Anvendes accountabiliy policies på skoleniveau ses denne negative virkning ikke

27 Narrativ syntese10: Kognitiv faglig viden - alment Mange studier har til formål at identificere nogle af de faglige karakteristika, som effektive eller succesfulde skoler besidder, og som ikkeeffektive eller ikke-succesfulde skoler ikke besidder Succesfulde skoler har fagligt dygtige lærere, der bidrager med øget elevlæring

28 Indhold 1. Clearinghouse Koncept 2. Lærerkompetencer og elevers læring Formål Deltagere Proces Kompetencebegrebet Narrative synteser om lærerledelse Sammenfatning 3. Skolefaktorer og den gode skole Input, proces og output/outcome Management and leadership 4. Aktuelle projekter

29 Hvad fandt vi frem til? (Sammenfatning) At der i perioden er publiceret 70 undersøgelser om sammenhængen mellem manifeste lærerkompetencer og elevlæring Relationskompetence Læreren skal i relation til den enkelte elev besidde kompetencen, at indgå i en social relation Regelledelseskompetence Læreren skal i relation til hele klassen (alle elever) besidde kompetencen, at lede klassens undervisningsarbejde, idet læreren som synlig leder gennem undervisningsforløbet gradvist overdrager til elever og klassen at udvikle regler og fremmer, at eleverne selv opstiller og opretholder reglerne. Begge disse kompetencer er af betydning for udvikling af overordnede mål som elevernes motivering og autonomi og spiller en rolle ved fremme af den faglige læring Didaktikkompetence Læreren skal i relation til undervisningens indhold besidde kompetence på både det didaktiske område i almindelighed og i de specifikke undervisningsfag

30 En teoretisk model 4: Sammenhængen mellem kompetencer og kompetencedimensioner Teacher beliefs Teacher personality Teacher behaviors Student achievement Teacher subject

31 3

32 Indhold 1. Clearinghouse Koncept 2. Lærerkompetencer og elevers læring Formål Deltagere Proces Kompetencebegrebet Narrative synteser om lærerledelse Sammenfatning 3. Skolefaktorer og den gode skole Input, proces og output/outcome Management and leadership 4. Aktuelle projekter

33 Conceptual Framework for Analysing School Performance School level School Inputs School Processes School Outputs Pupil Composition Decision-making Mean Test Scores Structure Instructional Practices Tranfer Rate Resources Climate Dropout Rate Pupil level Pupil Background Demographics Pupil Experiences Course taking Pupil Outcomes Test scores Family Background Homework Tranfer Academic Background Extramural activities Dropout Source: Rumberger & Palardy, Am. Educ. Research J. 2005, fig. 1, pg.11

34 Undersøgte skolefaktorer School level School Inputs School size, Class size Physical environment Pupil Composition of the School School Processes Management and Leadership School culture and Climate Teacher School Outputs Mean High Pupil Achievements Academic Non-academic Pupil level Pupil Background Low, middle, high SES Gender, Ethnicity Pupil s scholastic aptitude Pupil Experiences Curriculum/scheduling Parental Relationship Support teams Pupil Outcomes High Pupil Achievements Academic Non-academic

35 School Processes School Processes 3 Management and Leadership 5 School culture and Climate 6 Teacher School Processes 3 Management and Leadership: 3.3 Educational Leadership 3.1 Human Resources 3.4 Administrational Leadership 0 5 School Culture and School Climate: 5.2 Achievement/progress Orientation 5.3 Interrelational Climate 5.1 Disciplinary Climate 6 Teacher: 6.1 Teacher behaviour 6.5 Teacher as an Organisational Actor

36 Pupil Experiences Pupil Experiences 4 Curriculum/scheduling 5 Parental Relationship Support teams Pupil Experiences 4 Curriculum/scheduling: 4.1 Opportunity to Learn 10 Parental Relationship 0

37 Ledelsesfaktorer af betydning for den gode skole School level School Inputs 9 Pupil Composition of the School School Processes 3 Management and Leadership 5 School culture and Climate 6 Teacher School Outputs Mean High Pupil Achievements Academic Non-academic Pupil level Pupil Background Pupil Experiences 4 Curriculum/scheduling 10 Parental Relationship Pupil Outcomes High Pupil Achievements Academic Non-academic

38 3.3 Educational leadership Stærk lederskab især på områderne fagligt indhold og undervisning Er i stand til at involvere andre medlemmer af ledelsen Lederen er støttende og lighedsorienteret og hverken dirigerende eller restriktiv Lederen er en ressource støttende, fx mht. lærebøger, undervisningsindhold, osv.

39 3.1 Human Resources Af betydning er Lederens erfaring Timer anvendt på arbejdet Tilgængeligheden for lærerne Lederens politik mht. lærernes faglige udvikling Indflydelse på at ansættelse og afskedelse Den indflydelse som andre medlemmer af skoleledelsen (lærere, forældre) kan få på de beslutninger, der tages

40 3.4 Administrational Leadership Lederens evner til at have styr på økonomien, udstyr og andre ressourcer Lederens evne til at etablere regler for tidsforbrug, herunder skolepolitikken vedrørende elevfravær (pjæk) og aflyste timer

41 Ledelsesfaktorer af betydning for den gode skole School level School Inputs 9 Pupil Composition of the School School Processes 3 Management and Leadership 5 School culture and Climate 6 Teacher School Outputs Mean High Pupil Achievements Academic Non-academic Pupil level Pupil Background Pupil Experiences 4 Curriculum/scheduling 10 Parental Relationship Pupil Outcomes High Pupil Achievements Academic Non-academic

42 5.3 Interrelational Climate Tilslutning Støtte/respekt for ledelsen

43 5.1 Disciplinary Climate En rolig atmosfære Ordnede omgivelser, hvor elever opfører sig ordentligt Elever føler sig ikke usikre (jo mere elever føler sig usikre, des ringere bliver deres skoleresultater)

44 Ledelsesfaktorer af betydning for den gode skole School level School Inputs 9 Pupil Composition of the School School Processes 3 Management and Leadership 5 School culture and Climate 6 Teacher School Outputs Mean High Pupil Achievements Academic Non-academic Pupil level Pupil Background Pupil Experiences 4 Curriculum/scheduling 10 Parental Relationship Pupil Outcomes High Pupil Achievements Academic Non-academic

45 10. Parental Relationship Af betydning er Kommunikation og interaktion med forældre At forældre er aktive i skolebestyrelser At forældre kan deltage i skolebeslutninger At skole opmuntre forældrene til at deltage i fokusgrupper og andre undersøgelser af elevers og forældres behov

46 4

47 Aktuelle projekter Forskningskortlægning og forskervurdering af skandinavisk forskning i året 2006/2007/2008 i institutioner for de 0-6 årige Pædagogisk brug af test Et systematisk review Den gode skole Det nordiske indikatorprojekt Et systematisk review Vejledning Et systematisk review

48 To systematiske forskningskortlægninger

49 To systematiske review

50

Lærerkompetencer og elevers læring i førskole og skole Et systematisk review udført for Kunnskapsdepartementet

Lærerkompetencer og elevers læring i førskole og skole Et systematisk review udført for Kunnskapsdepartementet Lærerkompetencer og elevers læring i førskole og skole Et systematisk review udført for Kunnskapsdepartementet Specialseminar for Kunnskapsdepartementet Sven Erik Nordenbo Professor og leder af Dansk Clearinghouse

Læs mere

A. Kort om Dansk Clearinghouse for. Uddannelsesforskning. B. Hvad ved vi om effekten af erhvervsog. uddannelsesvejledning? C.

A. Kort om Dansk Clearinghouse for. Uddannelsesforskning. B. Hvad ved vi om effekten af erhvervsog. uddannelsesvejledning? C. A. Kort om Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning B. Hvad ved vi om effekten af erhvervsog uddannelsesvejledning? C. Konklusioner En forskningsenhed, der skaber systematiske forskningsoversigter

Læs mere

Produktion og formidling af systematiske reviews på Dansk Clearinghouse for. Uddannelsesforskning

Produktion og formidling af systematiske reviews på Dansk Clearinghouse for. Uddannelsesforskning Produktion og formidling af systematiske reviews på Michael Søgaard Larsen Daglig leder, lektor. 1 Evidens Bred betydning: At en konklusion, en praksis eller en politik i uddannelse er baseret på eller

Læs mere

Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning

Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning - Introduktion til koncept og forskning ved Sven Erik Nordenbo Professor og leder af Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning Aarhus Universitet Indhold

Læs mere

Forskning i klasserumsledelse

Forskning i klasserumsledelse Forskning i klasserumsledelse Sven Erik Nordenbo Når læreren fremstår som en klar og eksplicit leder, øges elevlæringen. Dette gælder både i matematik, modersmål og andre fag. Ifølge studierne er dette

Læs mere

Lærerkompetencer og elevers læring i førskole og skole

Lærerkompetencer og elevers læring i førskole og skole Lærerkompetencer og elevers læring i førskole og skole Et systematisk review udført for Kunnskapsdepartementet, Oslo Teknisk rapport af Sven Erik Nordenbo Michael Søgaard Larsen Neriman Tiftikçi Rikke

Læs mere

Den 2. september 2011

Den 2. september 2011 Den 2. september 2011 Rammesætning af punkt 4 D Lærerprofessionen og undervisningsopgaven Lærerprofessionen og undervisningsopgaven I dette notat gives et overblik over foreningens professionsstrategiske

Læs mere

Undervisning. Verdens bedste investering

Undervisning. Verdens bedste investering Undervisning Verdens bedste investering Undervisning Verdens bedste investering Lærerne har nøglen The principles show how important are design and the orchestration of learning rather than simply providing

Læs mere

Dagtilbuddene en sektor med et stort udviklingspotentiale

Dagtilbuddene en sektor med et stort udviklingspotentiale Dagtilbuddene en sektor med et stort udviklingspotentiale Niels Egelund, professor, DPU Medlem af Kvalitetsgruppen og Børnerådet Randers, 5. august 2008 1 1 Forskellige former for førskolepædagogik Der

Læs mere

Små og store skoler -et notat om forskningen

Små og store skoler -et notat om forskningen Små og store skoler -et notat om forskningen Nærværende notat søger at kortlægge, hvad der er forskningsmæssigt belæg for i forhold til kvalitet og skolestørrelse. Når sammenhængen mellem kvalitet og skolestørrelse

Læs mere

INKLUSION. - den svære vej fra idealer til praksis

INKLUSION. - den svære vej fra idealer til praksis INKLUSION - den svære vej fra idealer til praksis Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning Camilla B. Dyssegaard Postdoc, autoriseret psykolog Nyere inklusionsteori Inklusion og aktuelle tal fra DK

Læs mere

Clearinghouse forskningsserien

Clearinghouse forskningsserien Clearinghouse forskningsserien 2012 nummer 11 Effektogpædagogiskindsatsvedinklusionafbørn medsærligebehovigrundskolen. Forskningskortlægning Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning IUP, Aarhus Universitet

Læs mere

Samfundets uddannelsessystem Tre forelæsninger om Niklas Luhmann Lars Qvortrup

Samfundets uddannelsessystem Tre forelæsninger om Niklas Luhmann Lars Qvortrup Samfundets uddannelsessystem Tre forelæsninger om Niklas Luhmann Lars Qvortrup 2. forelæsning: a. Klassen som interaktionssystem b. Klasseledelse og kompleksitetsreduktion Klassen som interaktionssystem

Læs mere

EFFEKTER AF KLASSELEDELSE RESULTATER AF EN INTERNATIONAL FORSKNINGSOVERSIGT METTE DEDING, SFI CAMPBELL

EFFEKTER AF KLASSELEDELSE RESULTATER AF EN INTERNATIONAL FORSKNINGSOVERSIGT METTE DEDING, SFI CAMPBELL EFFEKTER AF KLASSELEDELSE RESULTATER AF EN INTERNATIONAL FORSKNINGSOVERSIGT METTE DEDING, SFI CAMPBELL CAMPBELL FORSKNINGSOVERSIGT: Regina M. Oliver, Joseph H. Wehby, Daniel J. Reschly Teacher classroom

Læs mere

Mod en evidensinformeret praksis

Mod en evidensinformeret praksis Mod en evidensinformeret praksis Camilla B. Dyssegaard Lektor, Leder af Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning Hvad er viden? Den klassiske forestilling om viden Aristoteles To grundformer for viden:

Læs mere

BILAG 1. Vi har brugt fem inklusionskriterier:

BILAG 1. Vi har brugt fem inklusionskriterier: BILAG 1 Dette kapitel beskriver, hvilke typer af studier, vi har søgt efter, hvilke metoder, vi har brugt for at søge efter relevant litteratur og screene fundne studier, samt hvordan vi har kodet og analyseret

Læs mere

Clearinghouse Om at arbejde med evidensbaseret viden i pædagogiske indsatser - og mere specifikt med indsatser, hvor forældre inddrages

Clearinghouse Om at arbejde med evidensbaseret viden i pædagogiske indsatser - og mere specifikt med indsatser, hvor forældre inddrages Clearinghouse Om at arbejde med evidensbaseret viden i pædagogiske indsatser - og mere specifikt med indsatser, hvor forældre inddrages VIDA-konference DPU, Aarhus Universitet, 1. februar 2011 Sven Erik

Læs mere

vision og pædagogisk grundlag for

vision og pædagogisk grundlag for vision og pædagogisk grundlag for Indledning... 2 Vision... 2 Værdier... 3 Overordnede værdier... 4 Folkeskolens formålsparagraf... 4 Århus Byråds vedtagne værdier for vores arbejde:... 5 Uddrag fra DLF

Læs mere

Den inkluderende pædagogik. Nielsen i Alenkær, 2009, s. 88. - Fællesskabet og den sociale konteksts betydning for elevens. alsidige udvikling

Den inkluderende pædagogik. Nielsen i Alenkær, 2009, s. 88. - Fællesskabet og den sociale konteksts betydning for elevens. alsidige udvikling Den inkluderende pædagogik - Fællesskabet og den sociale konteksts betydning for elevens alsidige udvikling Nielsen i Alenkær, 2009, s. 88 Den ekskluderende skole Eksklusion: At man fratager nogen deres

Læs mere

Redskab B 6. Pædagogisk analyse (Efter ide fra LP-model og Lærerkompetencer fra Dansk Clearinghouse)

Redskab B 6. Pædagogisk analyse (Efter ide fra LP-model og Lærerkompetencer fra Dansk Clearinghouse) Redskab B 6 Pædagogisk analyse (Efter ide fra LP-model og Lærerkompetencer fra Dansk Clearinghouse) Faglig kompetence o Faglig kompetent o Detaljeret planlægning o Klare undervisningsmål Er der fremmende

Læs mere

Klasseledelse og ro i klassen

Klasseledelse og ro i klassen Børne- og Undervisningsudvalget 2014-15 (Omtryk - 14-01-2015 - Supplerende henvendelse) BUU Alm.del Bilag 5 Offentligt Klasseledelse og ro i klassen Nils Wedel Cand Pæd Soc Folkeskolelærer PD Social- &

Læs mere

Inklusion hvad skal vi, og hvad virker?

Inklusion hvad skal vi, og hvad virker? Inklusion hvad skal vi, og hvad virker? Denne klumme er en let bearbejdet version af artiklen Inklusion i grundskolen hvad er der evidens for? skrevet Katja Neubert i tidsskriftet LOGOS nr. 69, september

Læs mere

Metodebeskrivelse for vidensnotat om skole-hjem-samarbejde

Metodebeskrivelse for vidensnotat om skole-hjem-samarbejde Metodebeskrivelse for vidensnotat om skole-hjem-samarbejde Vidensnotatet Skole-hjem-samarbejde er baseret på en vidensopsamling af international og skandinavisk litteratur om skole-hjem-samarbejde. Afgrænsning

Læs mere

Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning

Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning DANSK CLEARINGHOUSE FOR UDDANNELSESFORSKNING ARTS AARHUS UNIVERSITET Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU) Arts Aarhus Universitet Notat om forskningskvalitet,

Læs mere

Virker intensiv læring? Et par refleksioner over veje til en ungdomsuddannelse

Virker intensiv læring? Et par refleksioner over veje til en ungdomsuddannelse Virker intensiv læring? Et par refleksioner over veje til en ungdomsuddannelse Af: Lene Tanggaard, Ph.d., Professor, Institut for Kommunikation, Aalborg Universitet Programmers virkning et kig til Head

Læs mere

Forskningskortlægning og forskervurdering af skandinavisk forskning i året 2007 i institutioner for de 0-6-årige (førskolen)

Forskningskortlægning og forskervurdering af skandinavisk forskning i året 2007 i institutioner for de 0-6-årige (førskolen) clearing_forsk.qxp08:layout 1 12/02/09 13:32 Side 1 Forskningskortlægning og forskervurdering af skandinavisk forskning i året 2007 i institutioner for de 0-6-årige (førskolen) clearing_forsk.qxp08:layout

Læs mere

Universelle dagtilbud gavner børns fremtid men kvaliteten skal være høj

Universelle dagtilbud gavner børns fremtid men kvaliteten skal være høj Universelle dagtilbud gavner børns fremtid men kvaliteten skal være høj Universelle dagtilbud kan løfte børn af ressourcesvage forældre og dermed reducere den socioøkonomiske ulighed i samfundet. Men hvordan

Læs mere

LP - modellen. Læringsmiljø og pædagogisk analyse. Skolebogmessen Ole Hansen. læringsmiljø og pædagogisk analyse LP-modellen

LP - modellen. Læringsmiljø og pædagogisk analyse. Skolebogmessen Ole Hansen. læringsmiljø og pædagogisk analyse LP-modellen LP - modellen Læringsmiljø og pædagogisk analyse Skolebogmessen 2010 Ole Hansen 1 Hvad kendetegner den gode lærer? Relationskompetence Ledelseskompetence Faglig kompetence Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning,

Læs mere

Om God undervisning. Ledelse & Organisation/KLEO

Om God undervisning. Ledelse & Organisation/KLEO Om God undervisning Skolereformen lægger op til øget fokus på læring fra skoleledelsen Fokus på: læring og læringsmålsstyret undervisning at følge elevernes læring gennem data (tests, opgavebesvarelser,

Læs mere

LP-modellen i en international sammenhæng Niels Egelund Professor i specialpædagogik Leder af Center for Grundskoleforskning

LP-modellen i en international sammenhæng Niels Egelund Professor i specialpædagogik Leder af Center for Grundskoleforskning LP-modellen i en international sammenhæng Niels Egelund Professor i specialpædagogik Leder af Center for Grundskoleforskning Nordisk LP-konference, Hamar 30. oktober 2008 Uddannelsesforskningen i Norden

Læs mere

Viden om friluftslivs effekter på sundhed

Viden om friluftslivs effekter på sundhed Viden om friluftslivs effekter på sundhed resultater fra en systematisk forskningsoversigt Peter Bentsen Seniorforsker & Teamleder SDCC Sundhedsfremmeforskning Sund i Naturen 2018 Forskningsoversigtens

Læs mere

Lærerprofessionens betydning

Lærerprofessionens betydning Lærerprofessionens betydning Disposition: 1. Aktuelle udfordringer 2. Hvad siger forskningen om lærerprofessionalisme hvad kan en lærer? 3. Hvordan kan vi sætte temaet på dagsordenen centralt og lokalt?

Læs mere

Formål. Målgruppen er skoler, der ikke har valgt model, samt LP-skoler. Modellen kan også benyttes af PALS-skoler.

Formål. Målgruppen er skoler, der ikke har valgt model, samt LP-skoler. Modellen kan også benyttes af PALS-skoler. Herningmodel Skole Baggrund Efterspørgsel fra flere skoler. Herningmodel Skole er inspireret af elementer fra LP, PALS og erfaringer indhentet i kommunen siden 2008. Herningmodel Skole skal understøtte

Læs mere

Referenceliste. Anvendt referenceliste til vidensnotat om pædagogisk ledelse

Referenceliste. Anvendt referenceliste til vidensnotat om pædagogisk ledelse Referenceliste Anvendt referenceliste til vidensnotat om pædagogisk ledelse Bell, L., Bolam, R., & Cubillo, L. (2003). A systematic review of the impact of school headteachers and principals on student

Læs mere

EKSEMPEL PÅ UDFYLDT SØGEPROTOKOL (ikke nødvendigvis udtømmende)

EKSEMPEL PÅ UDFYLDT SØGEPROTOKOL (ikke nødvendigvis udtømmende) EKSEMPEL PÅ UDFYLDT SØGEPROTOKOL (ikke nødvendigvis udtømmende) Problemstilling: Baggrund for problemstilling: Konkret forskningsspørgsmål/problemformulering: Hvordan fungerer gruppearbejdet på videregående

Læs mere

Clearinghouse forskningsserien

Clearinghouse forskningsserien Clearinghouse forskningsserien 2012 nummer 10 Forskningskortlægning og forskervurdering af skandinavisk forskning i året 2010 i institutioner for de 0-6 årige (førskolen) af Michael Søgaard Larsen Jan

Læs mere

DES ÅRSKONFERENCE 2014 SESSION 1C FREDAG 12. SEPTEMBER SYNLIG LÆRING - VED HJÆLP AF DE NATIONALE TEST

DES ÅRSKONFERENCE 2014 SESSION 1C FREDAG 12. SEPTEMBER SYNLIG LÆRING - VED HJÆLP AF DE NATIONALE TEST DES ÅRSKONFERENCE 2014 SESSION 1C FREDAG 12. SEPTEMBER SYNLIG LÆRING - VED HJÆLP AF DE NATIONALE TEST v/ Martin Kronika Fliess & Jakob Wandall, NordicMetrics ApS Kort om os Vi er en nyetableret virksomhed

Læs mere

Forskningsbasering: Hvad sker der når et universitet vil sætte ord og handling bag?

Forskningsbasering: Hvad sker der når et universitet vil sætte ord og handling bag? Forskningsbasering: Hvad sker der når et universitet vil sætte ord og handling bag? Mogens Hørder Syddansk Universitet Kongelige Danske Videnskabernes Selskab Forskningspolitisk årsmøde 22 marts 2011 På

Læs mere

Om sammenhængen mellem skoleledelse og elevresultater

Om sammenhængen mellem skoleledelse og elevresultater Om sammenhængen mellem skoleledelse og elevresultater Læringscentreret skoleledelse Odder torsdag d. 5. februar 2015 Som sagt Skolereformen lægger op til øget fokus på læring fra skoleledelsen - Omsat

Læs mere

Tanker omkring kompetenceudvikling for undervisere på vores institut

Tanker omkring kompetenceudvikling for undervisere på vores institut Tanker omkring kompetenceudvikling for undervisere på vores institut Hvad er vi forpligtet til: Universitetet skal give forskningsbaseret undervisning, samt sikre et ligeværdigt samspil mellem forskning

Læs mere

Clearinghouse forskningsserien

Clearinghouse forskningsserien Clearinghouse forskningsserien 2011 nummer 07 Forskningskortlægning og forskervurdering af skandinavisk forskning i året 2009 i institutioner for de 0-6 årige (førskolen) af Michael Søgaard Larsen Bente

Læs mere

OM VIVIANE ROBINSON. Ellen Brinch Jørgensen VIA UNIVERSITY COLLEGE 1

OM VIVIANE ROBINSON. Ellen Brinch Jørgensen VIA UNIVERSITY COLLEGE 1 OM VIVIANE ROBINSON Ellen Brinch Jørgensen VIA UNIVERSITY COLLEGE 1 HYBRID?--- BEGYNDELSEN PÅ EN SLAGS KONKLUSION PÅ LÆSNINGEN Den Instruerende ledelsesform er nødvendig men ikke tilstrækkelig hvis elevernes

Læs mere

KIRURGISK TALENTIDENTIFIKATION BLANDT MEDICINSTUDERENDE

KIRURGISK TALENTIDENTIFIKATION BLANDT MEDICINSTUDERENDE KIRURGISK TALENTIDENTIFIKATION BLANDT MEDICINSTUDERENDE Rune Dall Jensen, PhD student, Aarhus University, Denmark Mette Krogh Christensen, Associate Professor, Aarhus University, Denmark Mikkel Seyer-Hansen,

Læs mere

Erfaringer med pædagogisk ledelse og øget kvalitet i undervisningen. V/Jens Andersen University College Nordjylland(UCN) Act2learn.

Erfaringer med pædagogisk ledelse og øget kvalitet i undervisningen. V/Jens Andersen University College Nordjylland(UCN) Act2learn. SAMMEN GØR VI DIG BEDRE Erfaringer med pædagogisk ledelse og øget kvalitet i undervisningen. V/Jens Andersen University College Nordjylland(UCN) Act2learn. 1 Elevcentreret skoleledelse hvad kan Erhvervsskolen

Læs mere

Evaluering af Master in Leadership and Innovation in Complex Systems

Evaluering af Master in Leadership and Innovation in Complex Systems Evaluering af Master in Leadership and Innovation in Complex Systems På masteruddannelsen i Leadership and Innovation in Complex Systems blev der i efteråret 2009 udbudt undervisning i følgende to moduler:

Læs mere

Clearinghouse forskningsserien

Clearinghouse forskningsserien Clearinghouse forskningsserien 2013 nummer 18 Skoleparathed Systematisk forskningskortlægning af Camilla Brørup Dyssegaard Jesper de Hemmer Egeberg Kasper Steenberg Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning

Læs mere

Nyere finsk forskning peger på, at en god kontakt med lærere, der har klassen i mange timer, gennem flere år er en god ide.

Nyere finsk forskning peger på, at en god kontakt med lærere, der har klassen i mange timer, gennem flere år er en god ide. BILAG: Til de interessenter der er ekstra interesseret i at kende kilderne til ovestående statements. Læs nedenstående citater, der er udpluk taget fra diverse forældre-høringssvar (8 i alt) dvs. citaterne

Læs mere

Undervisningsdifferentiering - Et princip møder praksis Faglige pointer og struktur i statistikundervisningen hvordan virker det?

Undervisningsdifferentiering - Et princip møder praksis Faglige pointer og struktur i statistikundervisningen hvordan virker det? Undervisningsdifferentiering - Et princip møder praksis Faglige pointer og struktur i statistikundervisningen hvordan virker det? DPU Torsdag den 9. januar 2014 VIA UC, Århus 13. januar 2014 v/ Kaj Nedergaard

Læs mere

TIMSS Trends in International Mathematics and Science Study

TIMSS Trends in International Mathematics and Science Study TIMSS 2019 Trends in International Mathematics and Science Study TIMSS 2019 er en international undersøgelse, der kortlægger 4. klasseelevers færdigheder og kompetencer i matematik og natur/teknologi.

Læs mere

Rehabilitering, demens og inddragelsesperspektivet

Rehabilitering, demens og inddragelsesperspektivet Rehabilitering, demens og inddragelsesperspektivet Jette Thuesen postdoc v. REHPA & studieleder v. masteruddannelsen i rehabilitering, SDU. 22-11-2017 thuesen@health.sdu.dk Alle kan inddrages. Måske lige

Læs mere

VIDENSBASERET SKOLELEDELSE

VIDENSBASERET SKOLELEDELSE VIDENSBASERET SKOLELEDELSE Oplæg ved Dansk Privatskoleforenings Skolederkonference 016 REFLEKSIONSPØRGSMÅL I 1. Måler I resultater og processer på din skole?. Hvad bruges målinger af resultater og processer

Læs mere

Under hvilke betingelser bliver indsatserne trivselsfremmende?

Under hvilke betingelser bliver indsatserne trivselsfremmende? Børnerådet: 2013 Under hvilke betingelser bliver indsatserne trivselsfremmende? Tilhørsforhold, blive set, forpligtende bånd mellem mennesker Læringsfællesskaber der fremmer trivsel.. Vi vil gerne Fremhæve

Læs mere

Skolekonsulenternes rolle i fremtidens folkeskole Niels Egelund

Skolekonsulenternes rolle i fremtidens folkeskole Niels Egelund Skolekonsulenternes rolle i fremtidens folkeskole Niels Egelund Undervisningsministeriets informationsmøde, Kolding 26. oktober 2009 At være konsulent Bidrage til udfomningen af kommunens skolepolitik

Læs mere

Om evidens, interventionsforskning og udsatte børn

Om evidens, interventionsforskning og udsatte børn Om evidens, interventionsforskning og udsatte børn Torsdag d. 28. maj 2009 Danmarks Pædagogiske Universitetsskole ved Sven Erik Nordenbo Direktør, Professor Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning

Læs mere

Forskningskortlægning og forskervurdering af skandinavisk forskning i året 2008 i institutioner for de 0-6 årige (førskolen)

Forskningskortlægning og forskervurdering af skandinavisk forskning i året 2008 i institutioner for de 0-6 årige (førskolen) Forskningskortlægning og forskervurdering af skandinavisk forskning i året 2008 i institutioner for de 0-6 årige (førskolen) af Sven Erik Nordenbo Katrin Hjort Bente Jensen Inge Johansson Michael Søgaard

Læs mere

At holde sammen eller dele op: Hvad er bedst?

At holde sammen eller dele op: Hvad er bedst? At holde sammen eller dele op: Hvad er bedst? Om enhedsskole, udelt skole og niveaudeling Sven Erik Nordenbo 30 Kan det vises forskningsmæssigt, at det er bedst at have en udelt skole, eller skal vi foretrække

Læs mere

Læringsmiljø og organisering af undervisning Niels Egelund Professor i specialpædagogik Direktør for Center for Strategisk Uddannelsesforskning

Læringsmiljø og organisering af undervisning Niels Egelund Professor i specialpædagogik Direktør for Center for Strategisk Uddannelsesforskning Læringsmiljø og organisering af undervisning Niels Egelund Professor i specialpædagogik Direktør for Center for Strategisk Uddannelsesforskning Otterup 18. september 2010 Uddannelsesforskningen i Norden

Læs mere

Dagtilbuddene perspektiver i forbindelse med kortlægningsresultater i LP-modellen

Dagtilbuddene perspektiver i forbindelse med kortlægningsresultater i LP-modellen Dagtilbuddene perspektiver i forbindelse med kortlægningsresultater i LP-modellen Niels Egelund Professor, dr.pæd. Direktør for Center for Strategisk Uddannelsesforskning DPU, Aarhus Universitet Hvad viser

Læs mere

Skolereformen under pædagogisk lup Hvad betyder bevægelsen fra undervisning til læring

Skolereformen under pædagogisk lup Hvad betyder bevægelsen fra undervisning til læring Skolereformen under pædagogisk lup Hvad betyder bevægelsen fra undervisning til læring Cand. pæd. psyk. Peter Wick And-wi-pep@parknet.dk Tel. 4143 9272 Den store reform og Den lille reform Forskellige

Læs mere

BroAshehoug. Lene Skovbo Heckmann www.leneheckmann.dk

BroAshehoug. Lene Skovbo Heckmann www.leneheckmann.dk BroAshehoug Lene Skovbo Heckmann www.leneheckmann.dk Onsdag den 03.02.10 kl. 9.00-15.00 Velkomst og intro til kurset Klasseledelse i teori Klasseledelse i praksis Ledelse af læringsmiljøer Konkrete værktøjer

Læs mere

Relationer i klasserummet

Relationer i klasserummet Relationer i klasserummet Universitetet i Oslo Det utdanningsvitenskapelige fakultetet 24. november 2010 Dorte Ågård Program 1. Lidt om mig selv 2. Mit ph.d.-projekt hvorfor relationer? 3. Min foreløbige

Læs mere

Lærerstuderendes. Silkeborg. Jens Rasmussen, DPU

Lærerstuderendes. Silkeborg. Jens Rasmussen, DPU Læreruddannelsen Lærerstuderendes Landskreds Silkeborg 25. Oktober 2008 Vigtig uddannelse og profession Teachers are the most powerful school related influence on students academic performance and further

Læs mere

GOD UNDERVISNING - Hvad kan man forstå ved det?

GOD UNDERVISNING - Hvad kan man forstå ved det? GOD UNDERVISNING - Hvad kan man forstå ved det? Guldborgsund 4. november 2013 OECD- review 2011 om evaluering i grundskolen Væsentlige styrker Danske lærere er betroede professionelle med en høj grad af

Læs mere

Kompetencemålstyring

Kompetencemålstyring Kompetencemålstyring Pædagogisk fællesdag i Sønderborg Jens Rasmussen Nationale mål, resultatmål og Fælles Tre nationale mål: 1. folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan 2.

Læs mere

Vejledning om dataindsamlingsmetoder. praktikken. Læreruddannelsen

Vejledning om dataindsamlingsmetoder. praktikken. Læreruddannelsen Vejledning om dataindsamlingsmetoder i praktikken Læreruddannelsen 0 Professionshøjskolen Absalon / Vejledning om dataindsamlings-metoder i praktikken / Læreruddannelsen 2 / 8 Progression i praktikkens

Læs mere

Titel Systemisk Analyse af Pædagogisk Praksis et pilotprojekt i Dagtilbud i Varde kommune

Titel Systemisk Analyse af Pædagogisk Praksis et pilotprojekt i Dagtilbud i Varde kommune Dato 07.02.2011 Dok.nr. 764907 Sagsnr. 752309 Ref. edni Titel Systemisk Analyse af Pædagogisk Praksis et pilotprojekt i Dagtilbud i Varde kommune Baggrund Med baggrund i Varde Kommunes overordnede Børn

Læs mere

ERFARINGER FRA FORSØGSPROGRAMMET OM MODERSMÅLSBASERET UNDERVISNING UVM INFOMØDE

ERFARINGER FRA FORSØGSPROGRAMMET OM MODERSMÅLSBASERET UNDERVISNING UVM INFOMØDE ERFARINGER FRA FORSØGSPROGRAMMET OM MODERSMÅLSBASERET UNDERVISNING UVM INFOMØDE PROGRAM Baggrund for forsøgsprogrammet! Hvad ved vi om betydning af ekstra undervisningstid? Forsøg på 4. klassetrin! Indsatserne!

Læs mere

Ledelse & Organisation/KLEO Hvorfor det læringsmålsstyrede?

Ledelse & Organisation/KLEO Hvorfor det læringsmålsstyrede? Hvorfor det læringsmålsstyrede? Vejlederforløb Greve Kommune 21. oktober 2015 Uddannelse: - Lærer, - PD i skoleudvikling, - 2-årig systemisk konsulentuddannelse fra DISPUK, - Master of Public Policy (Offentlig

Læs mere

Brug af data som anledning til professionel læring

Brug af data som anledning til professionel læring Brug af data som anledning til professionel læring Randers Kommune 10. december 2015 Søren Hornskov, forskningsprogramleder Forskningsprogrammet Ledelse og Organisatorisk Læring Angående evaluering af

Læs mere

Metodebeskrivelse for vidensnotat om pædagogisk ledelse

Metodebeskrivelse for vidensnotat om pædagogisk ledelse Metodebeskrivelse for vidensnotat om pædagogisk ledelse Vidensnotatet om pædagogisk ledelse er baseret på en vidensopsamling af international og skandinavisk litteratur om pædagogisk ledelse. Vidensnotatet

Læs mere

Virkningsfulde tiltag i dagtilbud. Et systematisk review af reviews.

Virkningsfulde tiltag i dagtilbud. Et systematisk review af reviews. Clearinghouse forskningsserien 2013 nummer 16 Virkningsfulde tiltag i dagtilbud. Et systematisk review af reviews. Teknisk rapport af Trine Kløveager Nielsen Neriman Tiftikci Michael Søgaard Larsen Dansk

Læs mere

16/01/15. Forsøg med læring i bevægelse

16/01/15. Forsøg med læring i bevægelse WORKSHOP: EMBODIMENT NÅR KROPPEN ER MED I LÆREPROCESSEN Jørn Dam - Brian Olesen, Mona Petersen, Dorthe Kvetny, Lise Rasmussen Midtsjællands Gymnasium, Haslev 16/01/15 Embodiment - som pædagogisk, didaktisk

Læs mere

Center for Grundskoleforskning. En massiv satsning på Det nye DPU

Center for Grundskoleforskning. En massiv satsning på Det nye DPU Center for Grundskoleforskning En massiv satsning på Det nye DPU Center for Grundskoleforskning - fokusområder Undervisningsformer, læreruddannelse, skoleledelse, inklusion, klasseledelse, evalueringsformer,

Læs mere

VIA Læreruddannelse Læreruddannelsen i Aarhus Studieordning

VIA Læreruddannelse Læreruddannelsen i Aarhus Studieordning VIA Læreruddannelse Læreruddannelsen i Aarhus Studieordning Den samlede studieordning består af to dele: Almen studieordning, som omfatter de generelle regler for den samlede uddannelse Fag, moduler og

Læs mere

Vi ved, hvad der skal til

Vi ved, hvad der skal til Vi ved, hvad der skal til -nu skal der handling bag ordene Danmarks Lærerforenings skolepolitiske indspil Danmarks Lærerforening Copyright 2012 1. oplag 2012 Fotos: Ulrik Jantzen Layout: Stig Nielsen Så

Læs mere

DEBATMØDE 8. Styr på folkeskolens resultater AARHUS UNIVERSITET BUSINESS AND SOCIAL SCIENCES INSTITUT FOR STATSKUNDSKAB SIMON CALMAR ANDERSEN

DEBATMØDE 8. Styr på folkeskolens resultater AARHUS UNIVERSITET BUSINESS AND SOCIAL SCIENCES INSTITUT FOR STATSKUNDSKAB SIMON CALMAR ANDERSEN DEBATMØDE 8 Styr på folkeskolens resultater FAGLIG OG ØKONOMISK STYRING AF FOLKESKOLERNE KOMMUNALØKONOMISK FORUM 9 JANUAR 2015 OVERSIGT Den generelle sammenhæng mellem ressourcer og resultater i skolen

Læs mere

folkeskolen.dk Tema: Læringsmål DECEMBER 2013 SKOLEBØRN

folkeskolen.dk Tema: Læringsmål DECEMBER 2013 SKOLEBØRN Tema: Læringsmål 6 DECEMBER 2013 SKOLEBØRN Hvor skal jeg hen? Hvor er jeg nu? Hvad er næste skridt? Seks ud af ti forældre oplever, at der ikke er opstillet mål for, hvad deres barn skal lære i skolen.

Læs mere

Metodebeskrivelse for vidensnotat om undervisningsdifferentiering i gymnasiet

Metodebeskrivelse for vidensnotat om undervisningsdifferentiering i gymnasiet Metodebeskrivelse for vidensnotat om undervisningsdifferentiering i gymnasiet Vidensnotatet Undervisningsdifferentiering i gymnasiet er baseret på en vidensopsamling af international og skandinavisk litteratur

Læs mere

JAGTEN PÅ 95 PCT. HVAD VIRKER Odense kongres Center 22.11.2010

JAGTEN PÅ 95 PCT. HVAD VIRKER Odense kongres Center 22.11.2010 JAGTEN PÅ 95 PCT. HVAD VIRKER Odense kongres Center 22.11.2010 Konsekvenser ved manglende ungdomsuddannelse: o Ringere livsmuligheder. Med færre personlige valg til følge. o Ringere tilknytning til arbejdsmarkedet.

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Baggrund... 2 Oversigt over partsudvalgets medlemmer... 3 Videreudvikling af lærernes kompetencer... 4 Pejlemærkerne...

Indholdsfortegnelse. Baggrund... 2 Oversigt over partsudvalgets medlemmer... 3 Videreudvikling af lærernes kompetencer... 4 Pejlemærkerne... Partsudvalget for kompetenceudvikling af lærerne på ungdoms- og voksenuddannelsesområdet Undervisningsministeriets sagsnr. 016.38R.391 Indholdsfortegnelse Baggrund.... 2 Oversigt over partsudvalgets medlemmer...

Læs mere

Inklusion i praksis, november 2011 Niels Egelund, professor, dr.pæd. Direktør, Center for Strategisk Uddannelsesforskning Aarhus Universitet

Inklusion i praksis, november 2011 Niels Egelund, professor, dr.pæd. Direktør, Center for Strategisk Uddannelsesforskning Aarhus Universitet Inklusion i praksis, november 2011 Niels Egelund, professor, dr.pæd. Direktør, Center for Strategisk Uddannelsesforskning Aarhus Universitet Først lidt facts om udviklingen i Danmark gennem de seneste

Læs mere

LP-MODELLEN FORSKNINGSBASERET VIDEN, DER VIRKER

LP-MODELLEN FORSKNINGSBASERET VIDEN, DER VIRKER Motivation og mestring Dette e-læringsforløb indeholder en gennemgang af, hvad det er, der opretholder og reducerer motivationen hos enkeltelever og klasser. Deltagerne gøres opmærksom på aktuelle teorier,

Læs mere

Hvad virker i undervisning

Hvad virker i undervisning www.folkeskolen.dk maj 2006 1 / 5 Hvad virker i undervisning Af Per Fibæk Laursen Vi ved faktisk en hel del om, hvad der virker i undervisning. Altså om hvad det er for kvaliteter i undervisningen, der

Læs mere

Virkningsfulde tiltag. E-læringsmetodik. Viiirksomme tiltag. Til overvejelse: Planlægning i omvendt rækkefølge:

Virkningsfulde tiltag. E-læringsmetodik. Viiirksomme tiltag. Til overvejelse: Planlægning i omvendt rækkefølge: Virkningsfuld undervisning, vejledning og praktik Bent B. Andresen Aarhus Universitet, bba@mail.dk Fejlslutninger Eksempler: En rejse starter med det første skridt Én undervisningsmetode virker bedst En

Læs mere

Clearinghouse forskningsserien. Forskningskortlægning og forskervurdering af skandinavisk forskning i året 2012 i institutioner for de 0-6-årige

Clearinghouse forskningsserien. Forskningskortlægning og forskervurdering af skandinavisk forskning i året 2012 i institutioner for de 0-6-årige Clearinghouse forskningsserien 2014 nummer 19 Forskningskortlægning og forskervurdering af skandinavisk forskning i året 2012 i institutioner for de 0-6-årige af Trine Kløveager Nielsen Hanna Bjørnøy Sommersel

Læs mere

Skoleparathed - tre forskellige tilgange. Niels Egelund Professor, dr.pæd. DPU, AU

Skoleparathed - tre forskellige tilgange. Niels Egelund Professor, dr.pæd. DPU, AU Skoleparathed - tre forskellige tilgange Niels Egelund Professor, dr.pæd. DPU, AU Ro regelmæssighed og renlighed børnehave i 1924 2 Ud i naturen - 1943 3 Vuggestuer dukker op i 1950 erne 4 Reformpædagogikkens

Læs mere

Oplæg til indsatser - dagtilbud og skoler Udvalget for Børn og Skole. 20. juni 2018

Oplæg til indsatser - dagtilbud og skoler Udvalget for Børn og Skole. 20. juni 2018 Oplæg til indsatser - dagtilbud og skoler Udvalget for Børn og 20. juni 2018 Fra politiske mål til indsatser - hvor kommer vi fra? Nationale mål: Ny styrket læreplan: 2 landsdækkende læringsmål for hvert

Læs mere

RELATIONSPÆDAGOGISK LÆRERPROFIL

RELATIONSPÆDAGOGISK LÆRERPROFIL RELATIONSPÆDAGOGISK LÆRERPROFIL Praktisk vejledning til lærere og ledere i FPL-projektet Lea Lund FPL Titel: RELATIONSPÆDAGOGISK LÆRERPROFIL. Praktisk vejledning til lærere og ledere i FPL-projektet Forfatter:

Læs mere

At undersøge det rigtige - CALL-DK et evalueringsredskab til læringscentreret skoleledelse Herlev 13/11/14

At undersøge det rigtige - CALL-DK et evalueringsredskab til læringscentreret skoleledelse Herlev 13/11/14 At undersøge det rigtige - CALL-DK et evalueringsredskab til læringscentreret skoleledelse Herlev 13/11/14 Helle Bjerg & Mikael Axelsen Forskningsprogram for Ledelse og Organisatorisk Læring Professionshøjskolen

Læs mere

15:23 FORSKNINGSKORTLÆGNING, KVALITETSVURDERING OG ANALYSE AF UDVIKLINGEN I SKANDINAVISK DAGTILBUDSFORSKNING FOR 0-6-ÅRIGE I ÅRET 2013

15:23 FORSKNINGSKORTLÆGNING, KVALITETSVURDERING OG ANALYSE AF UDVIKLINGEN I SKANDINAVISK DAGTILBUDSFORSKNING FOR 0-6-ÅRIGE I ÅRET 2013 FORSKNINGSKORTLÆGNING, KVALITETSVURDERING OG ANALYSE AF UDVIKLINGEN I SKANDINAVISK DAGTILBUDSFORSKNING FOR 0-6-ÅRIGE I ÅRET 2013 15:23 RIKKE ELINE WENDT ANNE-MARIE KLINT JØRGENSEN 15:23 FORSKNINGSKORTLÆGNING,

Læs mere

INKLUSION I EUROPA MED BIDRAG FRA

INKLUSION I EUROPA MED BIDRAG FRA 1 INKLUSION I EUROPA MED BIDRAG FRA GOPRINCE ENGLAND PORTUGAL DANMARK BELGIEN LITAUEN TYRKIET HOLLAND ET UDVIKLINGSPROJEKT 2 TYRKIET Tyrkiet fokuserer på integration frem for inklusion af børn med særlige

Læs mere

Power of Pre-school forskning fra Storbrittanien Effective Pre-school, Primary and Secondary Education Project - EPPSE 1997-2014 Børnetopmøde 2014

Power of Pre-school forskning fra Storbrittanien Effective Pre-school, Primary and Secondary Education Project - EPPSE 1997-2014 Børnetopmøde 2014 Power of Pre-school forskning fra Storbrittanien Effective Pre-school, Primary and Secondary Education Project - EPPSE 1997-2014 Børnetopmøde 2014 Et forskningsprojekt støttet af Storbritanniens Department

Læs mere

Hvad er lektier? Og fremmer eller hæmmer lektier elevernes læring? Dorte Østergren-Olsen, cand.pæd. i didaktik, Videreuddannelsen 24.

Hvad er lektier? Og fremmer eller hæmmer lektier elevernes læring? Dorte Østergren-Olsen, cand.pæd. i didaktik, Videreuddannelsen 24. Hvad er lektier? Og fremmer eller hæmmer lektier elevernes læring? Dorte Østergren-Olsen, cand.pæd. i didaktik, Videreuddannelsen 24. januar 2014 Hvad er lektier? Og fremmer eller hæmmer lektier elevernes

Læs mere

Ph.d. i uddannelsesforskning

Ph.d. i uddannelsesforskning Ph.d. i uddannelsesforskning Sikre højere fagligt niveau som grundlag for læringsprofessionerne på professionshøjskolerne Jens Rasmussen, Ph.d.-rådet Ph.d.-rådet Formand Jens Rasmussen (Aarhus Universitet)

Læs mere

INDSATSER MOD MOBNING RESULTATER FRA ET CAMPBELL REVIEW METTE DEDING, SFI CAMPBELL

INDSATSER MOD MOBNING RESULTATER FRA ET CAMPBELL REVIEW METTE DEDING, SFI CAMPBELL INDSATSER MOD MOBNING RESULTATER FRA ET CAMPBELL REVIEW METTE DEDING, SFI CAMPBELL DISPOSITION Evidensbaseret viden, politik og praksis Campbell systematiske forskningsoversigter Campbell forskningsoversigt

Læs mere

DET LÆRINGSORIENTEREDE TEAMMØDE. Hvad forskning siger om effektive team

DET LÆRINGSORIENTEREDE TEAMMØDE. Hvad forskning siger om effektive team DET LÆRINGSORIENTEREDE TEAMMØDE Oversigt Hvad forskning siger om effektive team Synlig læring i lærerteamet Mødedagsorden som værktøj Organisering i lærerteam er almindeligt i folkeskolen forskellige typer

Læs mere

DANSKE OG NORDISKE DAGTILBUD FRA ET INTERNATIONALT PERSPEKTIV

DANSKE OG NORDISKE DAGTILBUD FRA ET INTERNATIONALT PERSPEKTIV DANSKE OG NORDISKE DAGTILBUD FRA ET INTERNATIONALT PERSPEKTIV V/lektor Grethe Kragh-Müller og professor mso Charlotte Ringsmose HØJ BESKÆFTIGELSESFREKVENS FOR BEGGE KØN AARHUS UNIVERSITET DK I SAMMENLIGNINGER

Læs mere

Nye vilkår for politik, uddannelse og børnehave:

Nye vilkår for politik, uddannelse og børnehave: Nye vilkår for politik, uddannelse og børnehave: Transnationale agenturer som blik til at forstå skole og dagtilbuds policy Den transnationale vending efter 2. Verdenskrig Koblingen mellem økonomisk vækst

Læs mere

Forskningskortlægning og forskervurdering af skandinavisk forskning i året 2011 i institutioner for de 0-6 årige

Forskningskortlægning og forskervurdering af skandinavisk forskning i året 2011 i institutioner for de 0-6 årige Clearinghouse forskningsserien 2013 nummer 14 Forskningskortlægning og forskervurdering af skandinavisk forskning i året 2011 i institutioner for de 0-6 årige af Michael Søgaard Larsen Jan Kampmann Sven

Læs mere

Orientering om projekt vedr. mental sundhed "Mod på livet"

Orientering om projekt vedr. mental sundhed Mod på livet Punkt 8. Orientering om projekt vedr. mental sundhed "Mod på livet" 2019-003751 Skoleforvaltningen fremsender til s orientering, information om projekt Mod på livet. Beslutning: Til orientering. Møde den

Læs mere