Regelledelseskompetence, relationskompetence og ledelse i skolen Resultater fra to systematiske reviews
|
|
- Holger Ejvind Søgaard
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Regelledelseskompetence, relationskompetence og ledelse i skolen Resultater fra to systematiske reviews Sven Erik Nordenbo Professor & Direktør Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning, DPU Aarhus Universitet
2 To systematiske reviews og ledelse Lærerkompetencer og elevers læring i førskole og skole (2008) Hvilke kompetencer fremmer elevers læring? Skolefaktorer og den gode skole (2010) Hvilke skolefaktorer skaber den gode skole? Hvad siger de to systematiske reviews om lærerledelse og skoleledelse?
3 1
4 Indhold 1. Clearinghouse Koncept 2. Lærerkompetencer og elevers læring Formål Deltagere Proces Kompetencebegrebet Narrative synteser om lærerledelse Sammenfatning 3. Skolefaktorer og den gode skole Input, proces og output/outcome Management and leadership 4. Aktuelle projekter
5 Indhold 1. Clearinghouse Koncept 2. Lærerkompetencer og elevers læring Formål Deltagere Proces Kompetencebegrebet Narrative synteser om lærerledelse Sammenfatning 3. Skolefaktorer og den gode skole Input, proces og output/outcome Management and leadership 4. Aktuelle projekter
6 Et Clearinghouse er et center, der Indsamler Sorterer Analyserer Vurderer Syntetiserer, og Distribuerer Al (!) Primærforskning, der belyser et praktiker -, et policy -, et forsker -, og/eller et forskningspolitisk problem
7 Hvordan? Ved at facilitere en reviewgruppes arbejde med al primærforskning om et givet review -problem Relevant, Sandfærdig (i betydningen upartisk), Fuldstændig Resultatet heraf er systematiske forskningsoversigter
8 2
9 Indhold 1. Clearinghouse Koncept 2. Lærerkompetencer og elevers læring Formål Deltagere Proces Kompetencebegrebet Narrative synteser om lærerledelse Sammenfatning 3. Skolefaktorer og den gode skole Input, proces og output/outcome Management and leadership 4. Aktuelle projekter
10 Formål og opgave 1 (Kunnskapsdepartementet) Hvilken kompetanse hos personalet i barnehagen og skolen førskolelærere, lærere og andre voksne slik som assistenter bidrar til læring hos barn og unge? Kilde:Konkurransegrunnlag, s. 3, pkt. 3
11 Formål og opgave 2 (Det systematiske review) Formål Hvilke aspekter af det pædagogiske personales manifeste kompetencer i børnehaven og skolen kan gennem effektstudier påvises at bidrage til læring hos barn og unge? Opgave Systematisk forskningskortlægning: Hvilken empirisk forskning (primærforskning) er gennemført til belysning af sammenhænge mellem manifeste kompetencer hos det pædagogiske personale i børnehave og skole og læringen hos børn og unge? Systematiske synteser: Hvilken evidens er der for, at bestemte manifeste lærerkompetencer forbedrer elevers læring?
12 Indhold 1. Clearinghouse Koncept 2. Lærerkompetencer og elevers læring Formål Deltagere Proces Kompetencebegrebet Narrative synteser om lærerledelse Sammenfatning 3. Skolefaktorer og den gode skole Input, proces og output/outcome Management and leadership 4. Aktuelle projekter
13 Reviewgruppe Professor Jens Rasmussen, DPU, Århus Universitet, formand Professsor Eyvind Elstad, ILS, Oslo Universitet Professor Anders Holm, DPU, Århus Universitet Professor Sølvi Lillejord, Inst. For utdanning og helse, Universitetet i Bergen (til 17/ ) Universitetslektor Eva Myrberg, inst. för pedagogik og didaktik, Göteborgs Universitet
14 Clearinghouse Professor Sven Erik Nordenbo, projektleder af undersøgelsen Souschef Michael Søgaard Larsen 4 videnskabelige assistenter Anne Marie Lie, Neriman Tiftikci, Rikke Eline Wendt, Susan Østergaard 7 studentermedhjælpere
15 Indhold 1. Clearinghouse Koncept 2. Lærerkompetencer og elevers læring Formål Deltagere Proces Kompetencebegrebet Narrative synteser om lærerledelse Sammenfatning 3. Skolefaktorer og den gode skole Input, proces og output/outcome Management and leadership 4. Aktuelle projekter
16 Filtrering af referencer fra søgning over kortlægning til narrativ syntese Søgehits Referencer identificeret Referencedubletter 6153 referencer identificeret 163 referencer identificeret Fuldtekstscreening Screening på baggrund af dokumentets tekst 51 dokumenter ekskluderet Referencescreening Screening af titel og abstract 5990 unikke referencer identificeret 5866 referencer ekskluderet 2. fase Inkluderede dokumenter 71 dokumenter inkluderet, der omhandler 70 undersøgelser 15 studier med lav forskningsrapporteringskvali tet 1. fase Inkluderede dokumenter 124 dokumenter inkluderet Genbeskrivelse af 70 undersøgelser Systematisk kortlægning Tendenskarakteristik af 70 undersøgelser Narrativ syntese Baseret på 55 undersøgelser Ikke fremskaffelige dokumenter 2 dokumenter Fremskaffede dokumenter 122 dokumenter Implikationer for praksis, policy og forskning
17 Indhold 1. Clearinghouse Koncept 2. Lærerkompetencer og elevers læring Formål Deltagere Proces Kompetencebegrebet Narrative synteser om lærerledelse Sammenfatning 3. Skolefaktorer og den gode skole Input, proces og output/outcome Management and leadership Aktuelle projekter
18 En teoretisk model 1: En programteori Det pædagogiske personales kompetencer Elevens læring Kontekst
19 En teoretisk model 2: Relationship between teacher characteristics and students learning Teacher beliefs Teacher personality Teacher behaviors Student achievement Teacher subject Source: Muijs & Reynolds (2002)
20 En teoretisk model 3: DeSeCo-definition af kompetencebegrebet A competence is defined as the ability to meet demands or carry out a task successfully, and consists of both cognitive and noncognitive dimensions Source: DeSeCo, 2002, 8
21 En teoretisk model 4: Sammenhængen mellem kompetencer og kompetencedimensioner Teacher beliefs Teacher personality Teacher behaviors Student achievement Teacher subject
22 Indhold 1. Clearinghouse Koncept 2. Lærerkompetencer og elevers læring Formål Deltagere Proces Kompetencebegrebet Narrative synteser om lærerledelse Sammenfatning 3. Skolefaktorer og den gode skole Input, proces og output/outcome Management and leadership 4. Aktuelle projekter
23 Narrativ syntese 1: Klasseledelse - alment Lærerens undervisningshandlinger er den faktor, der i størst udstrækning forklarer elevernes tilvækst i læring, (- vigtigere end klassestørrelse og niveauspredning) NB! Vi ved allerede, at elevens sociale baggrund er af afgørende betydning, men dette undersøges ikke i dette systematiske review
24 Narrativ syntese 2: Hvilke sider af lærerens undervisningshandlinger bidrager til øget elevlæring? Detaljeret planlægning Klare undervisningsmål Elevstøttende adfærd Elevaktivering og elevmotivering Organisering af aktiviteter og læring Synlig ledelse Individualisere undervisning (udøve multitasking) Varierede undervisningsmetoder Metakognition
25 Narrativ syntese 3: Adfærdsledelse To forhold især er af betydning Relation til eleverne (Relationskompetence) Regelledelse (Regelledelseskompetence)
26 Narrativ syntese 9: Pædagogisk metode til overvejelse Myndighedernes accountability-policy kan have indflydelse på elevlæringens kvalitet gennem læreres reaktion på den førte politik. Anvendes accountability policies på lærerniveau, kan det medføre, at kvaliteter ved den enkelte lærerens undervisningshandlinger kan gå tabt med ringere elevindlæring som følge - The system backfires Anvendes accountabiliy policies på skoleniveau ses denne negative virkning ikke
27 Narrativ syntese10: Kognitiv faglig viden - alment Mange studier har til formål at identificere nogle af de faglige karakteristika, som effektive eller succesfulde skoler besidder, og som ikkeeffektive eller ikke-succesfulde skoler ikke besidder Succesfulde skoler har fagligt dygtige lærere, der bidrager med øget elevlæring
28 Indhold 1. Clearinghouse Koncept 2. Lærerkompetencer og elevers læring Formål Deltagere Proces Kompetencebegrebet Narrative synteser om lærerledelse Sammenfatning 3. Skolefaktorer og den gode skole Input, proces og output/outcome Management and leadership 4. Aktuelle projekter
29 Hvad fandt vi frem til? (Sammenfatning) At der i perioden er publiceret 70 undersøgelser om sammenhængen mellem manifeste lærerkompetencer og elevlæring Relationskompetence Læreren skal i relation til den enkelte elev besidde kompetencen, at indgå i en social relation Regelledelseskompetence Læreren skal i relation til hele klassen (alle elever) besidde kompetencen, at lede klassens undervisningsarbejde, idet læreren som synlig leder gennem undervisningsforløbet gradvist overdrager til elever og klassen at udvikle regler og fremmer, at eleverne selv opstiller og opretholder reglerne. Begge disse kompetencer er af betydning for udvikling af overordnede mål som elevernes motivering og autonomi og spiller en rolle ved fremme af den faglige læring Didaktikkompetence Læreren skal i relation til undervisningens indhold besidde kompetence på både det didaktiske område i almindelighed og i de specifikke undervisningsfag
30 En teoretisk model 4: Sammenhængen mellem kompetencer og kompetencedimensioner Teacher beliefs Teacher personality Teacher behaviors Student achievement Teacher subject
31 3
32 Indhold 1. Clearinghouse Koncept 2. Lærerkompetencer og elevers læring Formål Deltagere Proces Kompetencebegrebet Narrative synteser om lærerledelse Sammenfatning 3. Skolefaktorer og den gode skole Input, proces og output/outcome Management and leadership 4. Aktuelle projekter
33 Conceptual Framework for Analysing School Performance School level School Inputs School Processes School Outputs Pupil Composition Decision-making Mean Test Scores Structure Instructional Practices Tranfer Rate Resources Climate Dropout Rate Pupil level Pupil Background Demographics Pupil Experiences Course taking Pupil Outcomes Test scores Family Background Homework Tranfer Academic Background Extramural activities Dropout Source: Rumberger & Palardy, Am. Educ. Research J. 2005, fig. 1, pg.11
34 Undersøgte skolefaktorer School level School Inputs School size, Class size Physical environment Pupil Composition of the School School Processes Management and Leadership School culture and Climate Teacher School Outputs Mean High Pupil Achievements Academic Non-academic Pupil level Pupil Background Low, middle, high SES Gender, Ethnicity Pupil s scholastic aptitude Pupil Experiences Curriculum/scheduling Parental Relationship Support teams Pupil Outcomes High Pupil Achievements Academic Non-academic
35 School Processes School Processes 3 Management and Leadership 5 School culture and Climate 6 Teacher School Processes 3 Management and Leadership: 3.3 Educational Leadership 3.1 Human Resources 3.4 Administrational Leadership 0 5 School Culture and School Climate: 5.2 Achievement/progress Orientation 5.3 Interrelational Climate 5.1 Disciplinary Climate 6 Teacher: 6.1 Teacher behaviour 6.5 Teacher as an Organisational Actor
36 Pupil Experiences Pupil Experiences 4 Curriculum/scheduling 5 Parental Relationship Support teams Pupil Experiences 4 Curriculum/scheduling: 4.1 Opportunity to Learn 10 Parental Relationship 0
37 Ledelsesfaktorer af betydning for den gode skole School level School Inputs 9 Pupil Composition of the School School Processes 3 Management and Leadership 5 School culture and Climate 6 Teacher School Outputs Mean High Pupil Achievements Academic Non-academic Pupil level Pupil Background Pupil Experiences 4 Curriculum/scheduling 10 Parental Relationship Pupil Outcomes High Pupil Achievements Academic Non-academic
38 3.3 Educational leadership Stærk lederskab især på områderne fagligt indhold og undervisning Er i stand til at involvere andre medlemmer af ledelsen Lederen er støttende og lighedsorienteret og hverken dirigerende eller restriktiv Lederen er en ressource støttende, fx mht. lærebøger, undervisningsindhold, osv.
39 3.1 Human Resources Af betydning er Lederens erfaring Timer anvendt på arbejdet Tilgængeligheden for lærerne Lederens politik mht. lærernes faglige udvikling Indflydelse på at ansættelse og afskedelse Den indflydelse som andre medlemmer af skoleledelsen (lærere, forældre) kan få på de beslutninger, der tages
40 3.4 Administrational Leadership Lederens evner til at have styr på økonomien, udstyr og andre ressourcer Lederens evne til at etablere regler for tidsforbrug, herunder skolepolitikken vedrørende elevfravær (pjæk) og aflyste timer
41 Ledelsesfaktorer af betydning for den gode skole School level School Inputs 9 Pupil Composition of the School School Processes 3 Management and Leadership 5 School culture and Climate 6 Teacher School Outputs Mean High Pupil Achievements Academic Non-academic Pupil level Pupil Background Pupil Experiences 4 Curriculum/scheduling 10 Parental Relationship Pupil Outcomes High Pupil Achievements Academic Non-academic
42 5.3 Interrelational Climate Tilslutning Støtte/respekt for ledelsen
43 5.1 Disciplinary Climate En rolig atmosfære Ordnede omgivelser, hvor elever opfører sig ordentligt Elever føler sig ikke usikre (jo mere elever føler sig usikre, des ringere bliver deres skoleresultater)
44 Ledelsesfaktorer af betydning for den gode skole School level School Inputs 9 Pupil Composition of the School School Processes 3 Management and Leadership 5 School culture and Climate 6 Teacher School Outputs Mean High Pupil Achievements Academic Non-academic Pupil level Pupil Background Pupil Experiences 4 Curriculum/scheduling 10 Parental Relationship Pupil Outcomes High Pupil Achievements Academic Non-academic
45 10. Parental Relationship Af betydning er Kommunikation og interaktion med forældre At forældre er aktive i skolebestyrelser At forældre kan deltage i skolebeslutninger At skole opmuntre forældrene til at deltage i fokusgrupper og andre undersøgelser af elevers og forældres behov
46 4
47 Aktuelle projekter Forskningskortlægning og forskervurdering af skandinavisk forskning i året 2006/2007/2008 i institutioner for de 0-6 årige Pædagogisk brug af test Et systematisk review Den gode skole Det nordiske indikatorprojekt Et systematisk review Vejledning Et systematisk review
48 To systematiske forskningskortlægninger
49 To systematiske review
50
Lærerkompetencer og elevers læring i førskole og skole Et systematisk review udført for Kunnskapsdepartementet
Lærerkompetencer og elevers læring i førskole og skole Et systematisk review udført for Kunnskapsdepartementet Specialseminar for Kunnskapsdepartementet Sven Erik Nordenbo Professor og leder af Dansk Clearinghouse
Læs mereA. Kort om Dansk Clearinghouse for. Uddannelsesforskning. B. Hvad ved vi om effekten af erhvervsog. uddannelsesvejledning? C.
A. Kort om Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning B. Hvad ved vi om effekten af erhvervsog uddannelsesvejledning? C. Konklusioner En forskningsenhed, der skaber systematiske forskningsoversigter
Læs mereProduktion og formidling af systematiske reviews på Dansk Clearinghouse for. Uddannelsesforskning
Produktion og formidling af systematiske reviews på Michael Søgaard Larsen Daglig leder, lektor. 1 Evidens Bred betydning: At en konklusion, en praksis eller en politik i uddannelse er baseret på eller
Læs mereDansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning
Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning - Introduktion til koncept og forskning ved Sven Erik Nordenbo Professor og leder af Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning Aarhus Universitet Indhold
Læs mereForskning i klasserumsledelse
Forskning i klasserumsledelse Sven Erik Nordenbo Når læreren fremstår som en klar og eksplicit leder, øges elevlæringen. Dette gælder både i matematik, modersmål og andre fag. Ifølge studierne er dette
Læs mereLærerkompetencer og elevers læring i førskole og skole
Lærerkompetencer og elevers læring i førskole og skole Et systematisk review udført for Kunnskapsdepartementet, Oslo Teknisk rapport af Sven Erik Nordenbo Michael Søgaard Larsen Neriman Tiftikçi Rikke
Læs mereDen 2. september 2011
Den 2. september 2011 Rammesætning af punkt 4 D Lærerprofessionen og undervisningsopgaven Lærerprofessionen og undervisningsopgaven I dette notat gives et overblik over foreningens professionsstrategiske
Læs mereUndervisning. Verdens bedste investering
Undervisning Verdens bedste investering Undervisning Verdens bedste investering Lærerne har nøglen The principles show how important are design and the orchestration of learning rather than simply providing
Læs mereDagtilbuddene en sektor med et stort udviklingspotentiale
Dagtilbuddene en sektor med et stort udviklingspotentiale Niels Egelund, professor, DPU Medlem af Kvalitetsgruppen og Børnerådet Randers, 5. august 2008 1 1 Forskellige former for førskolepædagogik Der
Læs mereSmå og store skoler -et notat om forskningen
Små og store skoler -et notat om forskningen Nærværende notat søger at kortlægge, hvad der er forskningsmæssigt belæg for i forhold til kvalitet og skolestørrelse. Når sammenhængen mellem kvalitet og skolestørrelse
Læs mereINKLUSION. - den svære vej fra idealer til praksis
INKLUSION - den svære vej fra idealer til praksis Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning Camilla B. Dyssegaard Postdoc, autoriseret psykolog Nyere inklusionsteori Inklusion og aktuelle tal fra DK
Læs mereClearinghouse forskningsserien
Clearinghouse forskningsserien 2012 nummer 11 Effektogpædagogiskindsatsvedinklusionafbørn medsærligebehovigrundskolen. Forskningskortlægning Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning IUP, Aarhus Universitet
Læs mereSamfundets uddannelsessystem Tre forelæsninger om Niklas Luhmann Lars Qvortrup
Samfundets uddannelsessystem Tre forelæsninger om Niklas Luhmann Lars Qvortrup 2. forelæsning: a. Klassen som interaktionssystem b. Klasseledelse og kompleksitetsreduktion Klassen som interaktionssystem
Læs mereEFFEKTER AF KLASSELEDELSE RESULTATER AF EN INTERNATIONAL FORSKNINGSOVERSIGT METTE DEDING, SFI CAMPBELL
EFFEKTER AF KLASSELEDELSE RESULTATER AF EN INTERNATIONAL FORSKNINGSOVERSIGT METTE DEDING, SFI CAMPBELL CAMPBELL FORSKNINGSOVERSIGT: Regina M. Oliver, Joseph H. Wehby, Daniel J. Reschly Teacher classroom
Læs mereMod en evidensinformeret praksis
Mod en evidensinformeret praksis Camilla B. Dyssegaard Lektor, Leder af Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning Hvad er viden? Den klassiske forestilling om viden Aristoteles To grundformer for viden:
Læs mereBILAG 1. Vi har brugt fem inklusionskriterier:
BILAG 1 Dette kapitel beskriver, hvilke typer af studier, vi har søgt efter, hvilke metoder, vi har brugt for at søge efter relevant litteratur og screene fundne studier, samt hvordan vi har kodet og analyseret
Læs mereClearinghouse Om at arbejde med evidensbaseret viden i pædagogiske indsatser - og mere specifikt med indsatser, hvor forældre inddrages
Clearinghouse Om at arbejde med evidensbaseret viden i pædagogiske indsatser - og mere specifikt med indsatser, hvor forældre inddrages VIDA-konference DPU, Aarhus Universitet, 1. februar 2011 Sven Erik
Læs merevision og pædagogisk grundlag for
vision og pædagogisk grundlag for Indledning... 2 Vision... 2 Værdier... 3 Overordnede værdier... 4 Folkeskolens formålsparagraf... 4 Århus Byråds vedtagne værdier for vores arbejde:... 5 Uddrag fra DLF
Læs mereDen inkluderende pædagogik. Nielsen i Alenkær, 2009, s. 88. - Fællesskabet og den sociale konteksts betydning for elevens. alsidige udvikling
Den inkluderende pædagogik - Fællesskabet og den sociale konteksts betydning for elevens alsidige udvikling Nielsen i Alenkær, 2009, s. 88 Den ekskluderende skole Eksklusion: At man fratager nogen deres
Læs mereRedskab B 6. Pædagogisk analyse (Efter ide fra LP-model og Lærerkompetencer fra Dansk Clearinghouse)
Redskab B 6 Pædagogisk analyse (Efter ide fra LP-model og Lærerkompetencer fra Dansk Clearinghouse) Faglig kompetence o Faglig kompetent o Detaljeret planlægning o Klare undervisningsmål Er der fremmende
Læs mereKlasseledelse og ro i klassen
Børne- og Undervisningsudvalget 2014-15 (Omtryk - 14-01-2015 - Supplerende henvendelse) BUU Alm.del Bilag 5 Offentligt Klasseledelse og ro i klassen Nils Wedel Cand Pæd Soc Folkeskolelærer PD Social- &
Læs mereInklusion hvad skal vi, og hvad virker?
Inklusion hvad skal vi, og hvad virker? Denne klumme er en let bearbejdet version af artiklen Inklusion i grundskolen hvad er der evidens for? skrevet Katja Neubert i tidsskriftet LOGOS nr. 69, september
Læs mereMetodebeskrivelse for vidensnotat om skole-hjem-samarbejde
Metodebeskrivelse for vidensnotat om skole-hjem-samarbejde Vidensnotatet Skole-hjem-samarbejde er baseret på en vidensopsamling af international og skandinavisk litteratur om skole-hjem-samarbejde. Afgrænsning
Læs mereDansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning
DANSK CLEARINGHOUSE FOR UDDANNELSESFORSKNING ARTS AARHUS UNIVERSITET Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU) Arts Aarhus Universitet Notat om forskningskvalitet,
Læs mereVirker intensiv læring? Et par refleksioner over veje til en ungdomsuddannelse
Virker intensiv læring? Et par refleksioner over veje til en ungdomsuddannelse Af: Lene Tanggaard, Ph.d., Professor, Institut for Kommunikation, Aalborg Universitet Programmers virkning et kig til Head
Læs mereForskningskortlægning og forskervurdering af skandinavisk forskning i året 2007 i institutioner for de 0-6-årige (førskolen)
clearing_forsk.qxp08:layout 1 12/02/09 13:32 Side 1 Forskningskortlægning og forskervurdering af skandinavisk forskning i året 2007 i institutioner for de 0-6-årige (førskolen) clearing_forsk.qxp08:layout
Læs mereUniverselle dagtilbud gavner børns fremtid men kvaliteten skal være høj
Universelle dagtilbud gavner børns fremtid men kvaliteten skal være høj Universelle dagtilbud kan løfte børn af ressourcesvage forældre og dermed reducere den socioøkonomiske ulighed i samfundet. Men hvordan
Læs mereLP - modellen. Læringsmiljø og pædagogisk analyse. Skolebogmessen Ole Hansen. læringsmiljø og pædagogisk analyse LP-modellen
LP - modellen Læringsmiljø og pædagogisk analyse Skolebogmessen 2010 Ole Hansen 1 Hvad kendetegner den gode lærer? Relationskompetence Ledelseskompetence Faglig kompetence Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning,
Læs mereOm God undervisning. Ledelse & Organisation/KLEO
Om God undervisning Skolereformen lægger op til øget fokus på læring fra skoleledelsen Fokus på: læring og læringsmålsstyret undervisning at følge elevernes læring gennem data (tests, opgavebesvarelser,
Læs mereLP-modellen i en international sammenhæng Niels Egelund Professor i specialpædagogik Leder af Center for Grundskoleforskning
LP-modellen i en international sammenhæng Niels Egelund Professor i specialpædagogik Leder af Center for Grundskoleforskning Nordisk LP-konference, Hamar 30. oktober 2008 Uddannelsesforskningen i Norden
Læs mereViden om friluftslivs effekter på sundhed
Viden om friluftslivs effekter på sundhed resultater fra en systematisk forskningsoversigt Peter Bentsen Seniorforsker & Teamleder SDCC Sundhedsfremmeforskning Sund i Naturen 2018 Forskningsoversigtens
Læs mereLærerprofessionens betydning
Lærerprofessionens betydning Disposition: 1. Aktuelle udfordringer 2. Hvad siger forskningen om lærerprofessionalisme hvad kan en lærer? 3. Hvordan kan vi sætte temaet på dagsordenen centralt og lokalt?
Læs mereFormål. Målgruppen er skoler, der ikke har valgt model, samt LP-skoler. Modellen kan også benyttes af PALS-skoler.
Herningmodel Skole Baggrund Efterspørgsel fra flere skoler. Herningmodel Skole er inspireret af elementer fra LP, PALS og erfaringer indhentet i kommunen siden 2008. Herningmodel Skole skal understøtte
Læs mereReferenceliste. Anvendt referenceliste til vidensnotat om pædagogisk ledelse
Referenceliste Anvendt referenceliste til vidensnotat om pædagogisk ledelse Bell, L., Bolam, R., & Cubillo, L. (2003). A systematic review of the impact of school headteachers and principals on student
Læs mereEKSEMPEL PÅ UDFYLDT SØGEPROTOKOL (ikke nødvendigvis udtømmende)
EKSEMPEL PÅ UDFYLDT SØGEPROTOKOL (ikke nødvendigvis udtømmende) Problemstilling: Baggrund for problemstilling: Konkret forskningsspørgsmål/problemformulering: Hvordan fungerer gruppearbejdet på videregående
Læs mereClearinghouse forskningsserien
Clearinghouse forskningsserien 2012 nummer 10 Forskningskortlægning og forskervurdering af skandinavisk forskning i året 2010 i institutioner for de 0-6 årige (førskolen) af Michael Søgaard Larsen Jan
Læs mereDES ÅRSKONFERENCE 2014 SESSION 1C FREDAG 12. SEPTEMBER SYNLIG LÆRING - VED HJÆLP AF DE NATIONALE TEST
DES ÅRSKONFERENCE 2014 SESSION 1C FREDAG 12. SEPTEMBER SYNLIG LÆRING - VED HJÆLP AF DE NATIONALE TEST v/ Martin Kronika Fliess & Jakob Wandall, NordicMetrics ApS Kort om os Vi er en nyetableret virksomhed
Læs mereForskningsbasering: Hvad sker der når et universitet vil sætte ord og handling bag?
Forskningsbasering: Hvad sker der når et universitet vil sætte ord og handling bag? Mogens Hørder Syddansk Universitet Kongelige Danske Videnskabernes Selskab Forskningspolitisk årsmøde 22 marts 2011 På
Læs mereOm sammenhængen mellem skoleledelse og elevresultater
Om sammenhængen mellem skoleledelse og elevresultater Læringscentreret skoleledelse Odder torsdag d. 5. februar 2015 Som sagt Skolereformen lægger op til øget fokus på læring fra skoleledelsen - Omsat
Læs mereTanker omkring kompetenceudvikling for undervisere på vores institut
Tanker omkring kompetenceudvikling for undervisere på vores institut Hvad er vi forpligtet til: Universitetet skal give forskningsbaseret undervisning, samt sikre et ligeværdigt samspil mellem forskning
Læs mereClearinghouse forskningsserien
Clearinghouse forskningsserien 2011 nummer 07 Forskningskortlægning og forskervurdering af skandinavisk forskning i året 2009 i institutioner for de 0-6 årige (førskolen) af Michael Søgaard Larsen Bente
Læs mereOM VIVIANE ROBINSON. Ellen Brinch Jørgensen VIA UNIVERSITY COLLEGE 1
OM VIVIANE ROBINSON Ellen Brinch Jørgensen VIA UNIVERSITY COLLEGE 1 HYBRID?--- BEGYNDELSEN PÅ EN SLAGS KONKLUSION PÅ LÆSNINGEN Den Instruerende ledelsesform er nødvendig men ikke tilstrækkelig hvis elevernes
Læs mereKIRURGISK TALENTIDENTIFIKATION BLANDT MEDICINSTUDERENDE
KIRURGISK TALENTIDENTIFIKATION BLANDT MEDICINSTUDERENDE Rune Dall Jensen, PhD student, Aarhus University, Denmark Mette Krogh Christensen, Associate Professor, Aarhus University, Denmark Mikkel Seyer-Hansen,
Læs mereErfaringer med pædagogisk ledelse og øget kvalitet i undervisningen. V/Jens Andersen University College Nordjylland(UCN) Act2learn.
SAMMEN GØR VI DIG BEDRE Erfaringer med pædagogisk ledelse og øget kvalitet i undervisningen. V/Jens Andersen University College Nordjylland(UCN) Act2learn. 1 Elevcentreret skoleledelse hvad kan Erhvervsskolen
Læs mereEvaluering af Master in Leadership and Innovation in Complex Systems
Evaluering af Master in Leadership and Innovation in Complex Systems På masteruddannelsen i Leadership and Innovation in Complex Systems blev der i efteråret 2009 udbudt undervisning i følgende to moduler:
Læs mereClearinghouse forskningsserien
Clearinghouse forskningsserien 2013 nummer 18 Skoleparathed Systematisk forskningskortlægning af Camilla Brørup Dyssegaard Jesper de Hemmer Egeberg Kasper Steenberg Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning
Læs mereNyere finsk forskning peger på, at en god kontakt med lærere, der har klassen i mange timer, gennem flere år er en god ide.
BILAG: Til de interessenter der er ekstra interesseret i at kende kilderne til ovestående statements. Læs nedenstående citater, der er udpluk taget fra diverse forældre-høringssvar (8 i alt) dvs. citaterne
Læs mereUndervisningsdifferentiering - Et princip møder praksis Faglige pointer og struktur i statistikundervisningen hvordan virker det?
Undervisningsdifferentiering - Et princip møder praksis Faglige pointer og struktur i statistikundervisningen hvordan virker det? DPU Torsdag den 9. januar 2014 VIA UC, Århus 13. januar 2014 v/ Kaj Nedergaard
Læs mereTIMSS Trends in International Mathematics and Science Study
TIMSS 2019 Trends in International Mathematics and Science Study TIMSS 2019 er en international undersøgelse, der kortlægger 4. klasseelevers færdigheder og kompetencer i matematik og natur/teknologi.
Læs mereRehabilitering, demens og inddragelsesperspektivet
Rehabilitering, demens og inddragelsesperspektivet Jette Thuesen postdoc v. REHPA & studieleder v. masteruddannelsen i rehabilitering, SDU. 22-11-2017 thuesen@health.sdu.dk Alle kan inddrages. Måske lige
Læs mereVIDENSBASERET SKOLELEDELSE
VIDENSBASERET SKOLELEDELSE Oplæg ved Dansk Privatskoleforenings Skolederkonference 016 REFLEKSIONSPØRGSMÅL I 1. Måler I resultater og processer på din skole?. Hvad bruges målinger af resultater og processer
Læs mereUnder hvilke betingelser bliver indsatserne trivselsfremmende?
Børnerådet: 2013 Under hvilke betingelser bliver indsatserne trivselsfremmende? Tilhørsforhold, blive set, forpligtende bånd mellem mennesker Læringsfællesskaber der fremmer trivsel.. Vi vil gerne Fremhæve
Læs mereSkolekonsulenternes rolle i fremtidens folkeskole Niels Egelund
Skolekonsulenternes rolle i fremtidens folkeskole Niels Egelund Undervisningsministeriets informationsmøde, Kolding 26. oktober 2009 At være konsulent Bidrage til udfomningen af kommunens skolepolitik
Læs mereOm evidens, interventionsforskning og udsatte børn
Om evidens, interventionsforskning og udsatte børn Torsdag d. 28. maj 2009 Danmarks Pædagogiske Universitetsskole ved Sven Erik Nordenbo Direktør, Professor Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning
Læs mereForskningskortlægning og forskervurdering af skandinavisk forskning i året 2008 i institutioner for de 0-6 årige (førskolen)
Forskningskortlægning og forskervurdering af skandinavisk forskning i året 2008 i institutioner for de 0-6 årige (førskolen) af Sven Erik Nordenbo Katrin Hjort Bente Jensen Inge Johansson Michael Søgaard
Læs mereAt holde sammen eller dele op: Hvad er bedst?
At holde sammen eller dele op: Hvad er bedst? Om enhedsskole, udelt skole og niveaudeling Sven Erik Nordenbo 30 Kan det vises forskningsmæssigt, at det er bedst at have en udelt skole, eller skal vi foretrække
Læs mereLæringsmiljø og organisering af undervisning Niels Egelund Professor i specialpædagogik Direktør for Center for Strategisk Uddannelsesforskning
Læringsmiljø og organisering af undervisning Niels Egelund Professor i specialpædagogik Direktør for Center for Strategisk Uddannelsesforskning Otterup 18. september 2010 Uddannelsesforskningen i Norden
Læs mereDagtilbuddene perspektiver i forbindelse med kortlægningsresultater i LP-modellen
Dagtilbuddene perspektiver i forbindelse med kortlægningsresultater i LP-modellen Niels Egelund Professor, dr.pæd. Direktør for Center for Strategisk Uddannelsesforskning DPU, Aarhus Universitet Hvad viser
Læs mereSkolereformen under pædagogisk lup Hvad betyder bevægelsen fra undervisning til læring
Skolereformen under pædagogisk lup Hvad betyder bevægelsen fra undervisning til læring Cand. pæd. psyk. Peter Wick And-wi-pep@parknet.dk Tel. 4143 9272 Den store reform og Den lille reform Forskellige
Læs mereBroAshehoug. Lene Skovbo Heckmann www.leneheckmann.dk
BroAshehoug Lene Skovbo Heckmann www.leneheckmann.dk Onsdag den 03.02.10 kl. 9.00-15.00 Velkomst og intro til kurset Klasseledelse i teori Klasseledelse i praksis Ledelse af læringsmiljøer Konkrete værktøjer
Læs mereRelationer i klasserummet
Relationer i klasserummet Universitetet i Oslo Det utdanningsvitenskapelige fakultetet 24. november 2010 Dorte Ågård Program 1. Lidt om mig selv 2. Mit ph.d.-projekt hvorfor relationer? 3. Min foreløbige
Læs mereLærerstuderendes. Silkeborg. Jens Rasmussen, DPU
Læreruddannelsen Lærerstuderendes Landskreds Silkeborg 25. Oktober 2008 Vigtig uddannelse og profession Teachers are the most powerful school related influence on students academic performance and further
Læs mereGOD UNDERVISNING - Hvad kan man forstå ved det?
GOD UNDERVISNING - Hvad kan man forstå ved det? Guldborgsund 4. november 2013 OECD- review 2011 om evaluering i grundskolen Væsentlige styrker Danske lærere er betroede professionelle med en høj grad af
Læs mereKompetencemålstyring
Kompetencemålstyring Pædagogisk fællesdag i Sønderborg Jens Rasmussen Nationale mål, resultatmål og Fælles Tre nationale mål: 1. folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan 2.
Læs mereVejledning om dataindsamlingsmetoder. praktikken. Læreruddannelsen
Vejledning om dataindsamlingsmetoder i praktikken Læreruddannelsen 0 Professionshøjskolen Absalon / Vejledning om dataindsamlings-metoder i praktikken / Læreruddannelsen 2 / 8 Progression i praktikkens
Læs mereTitel Systemisk Analyse af Pædagogisk Praksis et pilotprojekt i Dagtilbud i Varde kommune
Dato 07.02.2011 Dok.nr. 764907 Sagsnr. 752309 Ref. edni Titel Systemisk Analyse af Pædagogisk Praksis et pilotprojekt i Dagtilbud i Varde kommune Baggrund Med baggrund i Varde Kommunes overordnede Børn
Læs mereERFARINGER FRA FORSØGSPROGRAMMET OM MODERSMÅLSBASERET UNDERVISNING UVM INFOMØDE
ERFARINGER FRA FORSØGSPROGRAMMET OM MODERSMÅLSBASERET UNDERVISNING UVM INFOMØDE PROGRAM Baggrund for forsøgsprogrammet! Hvad ved vi om betydning af ekstra undervisningstid? Forsøg på 4. klassetrin! Indsatserne!
Læs mereLedelse & Organisation/KLEO Hvorfor det læringsmålsstyrede?
Hvorfor det læringsmålsstyrede? Vejlederforløb Greve Kommune 21. oktober 2015 Uddannelse: - Lærer, - PD i skoleudvikling, - 2-årig systemisk konsulentuddannelse fra DISPUK, - Master of Public Policy (Offentlig
Læs mereBrug af data som anledning til professionel læring
Brug af data som anledning til professionel læring Randers Kommune 10. december 2015 Søren Hornskov, forskningsprogramleder Forskningsprogrammet Ledelse og Organisatorisk Læring Angående evaluering af
Læs mereMetodebeskrivelse for vidensnotat om pædagogisk ledelse
Metodebeskrivelse for vidensnotat om pædagogisk ledelse Vidensnotatet om pædagogisk ledelse er baseret på en vidensopsamling af international og skandinavisk litteratur om pædagogisk ledelse. Vidensnotatet
Læs mereVirkningsfulde tiltag i dagtilbud. Et systematisk review af reviews.
Clearinghouse forskningsserien 2013 nummer 16 Virkningsfulde tiltag i dagtilbud. Et systematisk review af reviews. Teknisk rapport af Trine Kløveager Nielsen Neriman Tiftikci Michael Søgaard Larsen Dansk
Læs mere16/01/15. Forsøg med læring i bevægelse
WORKSHOP: EMBODIMENT NÅR KROPPEN ER MED I LÆREPROCESSEN Jørn Dam - Brian Olesen, Mona Petersen, Dorthe Kvetny, Lise Rasmussen Midtsjællands Gymnasium, Haslev 16/01/15 Embodiment - som pædagogisk, didaktisk
Læs mereCenter for Grundskoleforskning. En massiv satsning på Det nye DPU
Center for Grundskoleforskning En massiv satsning på Det nye DPU Center for Grundskoleforskning - fokusområder Undervisningsformer, læreruddannelse, skoleledelse, inklusion, klasseledelse, evalueringsformer,
Læs mereVIA Læreruddannelse Læreruddannelsen i Aarhus Studieordning
VIA Læreruddannelse Læreruddannelsen i Aarhus Studieordning Den samlede studieordning består af to dele: Almen studieordning, som omfatter de generelle regler for den samlede uddannelse Fag, moduler og
Læs mereVi ved, hvad der skal til
Vi ved, hvad der skal til -nu skal der handling bag ordene Danmarks Lærerforenings skolepolitiske indspil Danmarks Lærerforening Copyright 2012 1. oplag 2012 Fotos: Ulrik Jantzen Layout: Stig Nielsen Så
Læs mereDEBATMØDE 8. Styr på folkeskolens resultater AARHUS UNIVERSITET BUSINESS AND SOCIAL SCIENCES INSTITUT FOR STATSKUNDSKAB SIMON CALMAR ANDERSEN
DEBATMØDE 8 Styr på folkeskolens resultater FAGLIG OG ØKONOMISK STYRING AF FOLKESKOLERNE KOMMUNALØKONOMISK FORUM 9 JANUAR 2015 OVERSIGT Den generelle sammenhæng mellem ressourcer og resultater i skolen
Læs merefolkeskolen.dk Tema: Læringsmål DECEMBER 2013 SKOLEBØRN
Tema: Læringsmål 6 DECEMBER 2013 SKOLEBØRN Hvor skal jeg hen? Hvor er jeg nu? Hvad er næste skridt? Seks ud af ti forældre oplever, at der ikke er opstillet mål for, hvad deres barn skal lære i skolen.
Læs mereMetodebeskrivelse for vidensnotat om undervisningsdifferentiering i gymnasiet
Metodebeskrivelse for vidensnotat om undervisningsdifferentiering i gymnasiet Vidensnotatet Undervisningsdifferentiering i gymnasiet er baseret på en vidensopsamling af international og skandinavisk litteratur
Læs mereJAGTEN PÅ 95 PCT. HVAD VIRKER Odense kongres Center 22.11.2010
JAGTEN PÅ 95 PCT. HVAD VIRKER Odense kongres Center 22.11.2010 Konsekvenser ved manglende ungdomsuddannelse: o Ringere livsmuligheder. Med færre personlige valg til følge. o Ringere tilknytning til arbejdsmarkedet.
Læs mereIndholdsfortegnelse. Baggrund... 2 Oversigt over partsudvalgets medlemmer... 3 Videreudvikling af lærernes kompetencer... 4 Pejlemærkerne...
Partsudvalget for kompetenceudvikling af lærerne på ungdoms- og voksenuddannelsesområdet Undervisningsministeriets sagsnr. 016.38R.391 Indholdsfortegnelse Baggrund.... 2 Oversigt over partsudvalgets medlemmer...
Læs mereInklusion i praksis, november 2011 Niels Egelund, professor, dr.pæd. Direktør, Center for Strategisk Uddannelsesforskning Aarhus Universitet
Inklusion i praksis, november 2011 Niels Egelund, professor, dr.pæd. Direktør, Center for Strategisk Uddannelsesforskning Aarhus Universitet Først lidt facts om udviklingen i Danmark gennem de seneste
Læs mereLP-MODELLEN FORSKNINGSBASERET VIDEN, DER VIRKER
Motivation og mestring Dette e-læringsforløb indeholder en gennemgang af, hvad det er, der opretholder og reducerer motivationen hos enkeltelever og klasser. Deltagerne gøres opmærksom på aktuelle teorier,
Læs mereHvad virker i undervisning
www.folkeskolen.dk maj 2006 1 / 5 Hvad virker i undervisning Af Per Fibæk Laursen Vi ved faktisk en hel del om, hvad der virker i undervisning. Altså om hvad det er for kvaliteter i undervisningen, der
Læs mereVirkningsfulde tiltag. E-læringsmetodik. Viiirksomme tiltag. Til overvejelse: Planlægning i omvendt rækkefølge:
Virkningsfuld undervisning, vejledning og praktik Bent B. Andresen Aarhus Universitet, bba@mail.dk Fejlslutninger Eksempler: En rejse starter med det første skridt Én undervisningsmetode virker bedst En
Læs mereClearinghouse forskningsserien. Forskningskortlægning og forskervurdering af skandinavisk forskning i året 2012 i institutioner for de 0-6-årige
Clearinghouse forskningsserien 2014 nummer 19 Forskningskortlægning og forskervurdering af skandinavisk forskning i året 2012 i institutioner for de 0-6-årige af Trine Kløveager Nielsen Hanna Bjørnøy Sommersel
Læs mereSkoleparathed - tre forskellige tilgange. Niels Egelund Professor, dr.pæd. DPU, AU
Skoleparathed - tre forskellige tilgange Niels Egelund Professor, dr.pæd. DPU, AU Ro regelmæssighed og renlighed børnehave i 1924 2 Ud i naturen - 1943 3 Vuggestuer dukker op i 1950 erne 4 Reformpædagogikkens
Læs mereOplæg til indsatser - dagtilbud og skoler Udvalget for Børn og Skole. 20. juni 2018
Oplæg til indsatser - dagtilbud og skoler Udvalget for Børn og 20. juni 2018 Fra politiske mål til indsatser - hvor kommer vi fra? Nationale mål: Ny styrket læreplan: 2 landsdækkende læringsmål for hvert
Læs mereRELATIONSPÆDAGOGISK LÆRERPROFIL
RELATIONSPÆDAGOGISK LÆRERPROFIL Praktisk vejledning til lærere og ledere i FPL-projektet Lea Lund FPL Titel: RELATIONSPÆDAGOGISK LÆRERPROFIL. Praktisk vejledning til lærere og ledere i FPL-projektet Forfatter:
Læs mereAt undersøge det rigtige - CALL-DK et evalueringsredskab til læringscentreret skoleledelse Herlev 13/11/14
At undersøge det rigtige - CALL-DK et evalueringsredskab til læringscentreret skoleledelse Herlev 13/11/14 Helle Bjerg & Mikael Axelsen Forskningsprogram for Ledelse og Organisatorisk Læring Professionshøjskolen
Læs mere15:23 FORSKNINGSKORTLÆGNING, KVALITETSVURDERING OG ANALYSE AF UDVIKLINGEN I SKANDINAVISK DAGTILBUDSFORSKNING FOR 0-6-ÅRIGE I ÅRET 2013
FORSKNINGSKORTLÆGNING, KVALITETSVURDERING OG ANALYSE AF UDVIKLINGEN I SKANDINAVISK DAGTILBUDSFORSKNING FOR 0-6-ÅRIGE I ÅRET 2013 15:23 RIKKE ELINE WENDT ANNE-MARIE KLINT JØRGENSEN 15:23 FORSKNINGSKORTLÆGNING,
Læs mereINKLUSION I EUROPA MED BIDRAG FRA
1 INKLUSION I EUROPA MED BIDRAG FRA GOPRINCE ENGLAND PORTUGAL DANMARK BELGIEN LITAUEN TYRKIET HOLLAND ET UDVIKLINGSPROJEKT 2 TYRKIET Tyrkiet fokuserer på integration frem for inklusion af børn med særlige
Læs merePower of Pre-school forskning fra Storbrittanien Effective Pre-school, Primary and Secondary Education Project - EPPSE 1997-2014 Børnetopmøde 2014
Power of Pre-school forskning fra Storbrittanien Effective Pre-school, Primary and Secondary Education Project - EPPSE 1997-2014 Børnetopmøde 2014 Et forskningsprojekt støttet af Storbritanniens Department
Læs mereHvad er lektier? Og fremmer eller hæmmer lektier elevernes læring? Dorte Østergren-Olsen, cand.pæd. i didaktik, Videreuddannelsen 24.
Hvad er lektier? Og fremmer eller hæmmer lektier elevernes læring? Dorte Østergren-Olsen, cand.pæd. i didaktik, Videreuddannelsen 24. januar 2014 Hvad er lektier? Og fremmer eller hæmmer lektier elevernes
Læs merePh.d. i uddannelsesforskning
Ph.d. i uddannelsesforskning Sikre højere fagligt niveau som grundlag for læringsprofessionerne på professionshøjskolerne Jens Rasmussen, Ph.d.-rådet Ph.d.-rådet Formand Jens Rasmussen (Aarhus Universitet)
Læs mereINDSATSER MOD MOBNING RESULTATER FRA ET CAMPBELL REVIEW METTE DEDING, SFI CAMPBELL
INDSATSER MOD MOBNING RESULTATER FRA ET CAMPBELL REVIEW METTE DEDING, SFI CAMPBELL DISPOSITION Evidensbaseret viden, politik og praksis Campbell systematiske forskningsoversigter Campbell forskningsoversigt
Læs mereDET LÆRINGSORIENTEREDE TEAMMØDE. Hvad forskning siger om effektive team
DET LÆRINGSORIENTEREDE TEAMMØDE Oversigt Hvad forskning siger om effektive team Synlig læring i lærerteamet Mødedagsorden som værktøj Organisering i lærerteam er almindeligt i folkeskolen forskellige typer
Læs mereDANSKE OG NORDISKE DAGTILBUD FRA ET INTERNATIONALT PERSPEKTIV
DANSKE OG NORDISKE DAGTILBUD FRA ET INTERNATIONALT PERSPEKTIV V/lektor Grethe Kragh-Müller og professor mso Charlotte Ringsmose HØJ BESKÆFTIGELSESFREKVENS FOR BEGGE KØN AARHUS UNIVERSITET DK I SAMMENLIGNINGER
Læs mereNye vilkår for politik, uddannelse og børnehave:
Nye vilkår for politik, uddannelse og børnehave: Transnationale agenturer som blik til at forstå skole og dagtilbuds policy Den transnationale vending efter 2. Verdenskrig Koblingen mellem økonomisk vækst
Læs mereForskningskortlægning og forskervurdering af skandinavisk forskning i året 2011 i institutioner for de 0-6 årige
Clearinghouse forskningsserien 2013 nummer 14 Forskningskortlægning og forskervurdering af skandinavisk forskning i året 2011 i institutioner for de 0-6 årige af Michael Søgaard Larsen Jan Kampmann Sven
Læs mereOrientering om projekt vedr. mental sundhed "Mod på livet"
Punkt 8. Orientering om projekt vedr. mental sundhed "Mod på livet" 2019-003751 Skoleforvaltningen fremsender til s orientering, information om projekt Mod på livet. Beslutning: Til orientering. Møde den
Læs mere