Rapport fra udvekslingsophold

Transkript

1 Udveksling til (land): Navn: Rhodora Corvera Evt. rejsekammerat: Hjem-institution: Viborg Sygeplejerskeskolen Holdnummer: STF09 Rapport fra udvekslingsophold Værts-institution/Universitet: Praktikplads/Hospital: Municipal Health in Rotterdam and Amsterdam og Prostitution Information Center in Amsterdam (PIC) Speciale: Forebyggelse og sundhedsfremme mod seksuelt overførebare sygdomme Udvekslingsperiode: 21. Februar- 20.marts 2011 Rejserapporten skal indeholde følgende punkter: Hvorfor valgte du at tage på udveksling? Under min ferie i Amsterdam sidste år gik jeg en tur forbi Red light District, den oplevelse var lidt chokerende for mig at se, hvordan sex industrien fungerer i Holland. Derfor fik jeg en idé om at undersøge, hvad det ligger bag dette, hvad prostitution er et fænomen. Personligt synes jeg selv at prostitution er et social problem. Derfor vil jeg gerne undersøge emnet. Hvem er involveret i denne industri, og hvorfor folk vælger dette slags arbejde. Jeg vil gerne opsamle viden om prostitution samt prostitutionslivet, hvad forgår der i sexarbejde for at bedre kan forstå dem, der prostituere sig.det kan være relevant for mig som en kommende sygeplejerske at have denne viden, da i min profession kan jeg risikere at møde en, der er er involveret i sex industrien. Og når jeg har dårlig tilgang til prostitution vil det jo påvirke den pleje jeg yder til patienten. Hvis jeg får en bedre viden og forståelse omkring fænomenet tror jeg på, at jeg bedre kan håndtere situationen og derfor bedre behandling til patienten. Hvorfor valgte du det specifikke sted? At vælge de kommunale sundhedscentre tror jeg på at jeg får de nødvendige dataer jeg har brug for. Centret har igennem mange år arbejdet omkring prostitution i forbindelse med

2 forebyggelse og sundhedsfremme ved at udvide programmer/kampagner imod bekæmpelse af seksuelt overført sygdom som er relateret til prostitution. Din forberedelse til udvekslingsopholdet (Fx økonomi, rejsen, vaccinationer) Jeg har inden afrejsen sikret kontakt til centrene for at høre om, hvad der kunne være nødvendig for mig at gøre inden ankomst til landet. Økonomien har jeg selv samlet og med lidt hjælp fra familien. Jeg har yderliggere ikke foretaget vaccination. Fagligt udbytte o Hvordan arbejdede du med læringsmål? Ved at opsøge forskellige forskningslitteraturer der er relevant for mit refleksionsområde og har suppleret litteraturundersøgelsen med interviews. Gennem kontakt og observationer under studiebesøget i de centre havde jeg opnået viden og informationer, som jeg kunne reflektere over i forhold til det valgte område som jeg gerne vil udforske. o Hvordan var kontakten til vejledere? Da selvdefinerede forløbet tog udgangspunkt af interviewundersøgelse havde jeg ikke den studerende/vejlederens kontakt på den måde. Jeg fik en kontaktperson fra det kommunale sundhedscentret i Rotterdam, som hjalp mig med at få forbindelse til andre centre der har med prostitution at gøre. Jeg har inden indrejse skrevet og forklaret, hvad valgfaget handler om, og gjorde hende obs. på, hvad det er jeg skal lære osv. Gennem de informationer hun har fået af mig havde hun kontaktet sine kollegaer på centret som så gav mig yderliggere informationer om deres forebyggelse og sundhedsfremmende indsatser rettet mod seksuelt overførbare sygdomme blandt prostituerede. De har været mig behjælpelige med at finde litteraturer og evt. links til de forskellige organisationer som arbejder omkring prostitution. Men desværre er mest af det, der er på hjemmesiden noget som jeg ikke kan bruge, da det kun er på hollandsk. Men derudover havde jeg fået forskellige håndbøger omkring prostitution. Ellers har kontakt til dem været rigtig god synes jeg. Det har været en oplevelse.

3 o Hvordan var kontakten til patienter? Jeg har fået kontakt til 4 kvinder. 3 af dem arbejder stadig i prostitutionsfeltet og 1 af dem er en eks- prostituerede. Kontakten har været kanon. Sprogligt har jeg heller ikke noget problem af, da de alle sammen taler flydende engelsk. Giv konkrete eksempler fra praksis Kulturelt udbytte o Hvad lærte du om landets kultur Har fundet ud af at Holland er et interkulturelt land. De vidste jeg nemlig ikke. Så det var en overraskelse. 8 ud af 10 af folk jeg ser på gaden er indvandrer. I Rotterdam, Amsterdam og Den Haag bor de fleste mennesker med invandre baggrund, så det var forståeligt, at jeg mødte mange af dem. Der er ca. 16 millioner indbyggere i Holland, og af landets befolkning er 3,2 millioner første eller anden generations indvandrere. De største grupper har sine rødder i Tyskland, Indonesien, Tyrkiet, Surinam, Marokko, Antillerne og Aruba. Holland er blandt verdens lavestliggende lande, hvilket navnet Nederlandene henviser til. En fjerdedel af landet er indvundet ved inddæmning og beskyttet af diger. De fleste byer er omgivet med kanaler, og det er smukt. Det officielle sprog i Holland er nederlandsk. Udover nederlandsk behersker de fleste hollændere også engelsk, så det var for mig en stor fordel. Ingen sprogvanskeligheder. Mange taler også tysk og næsten en tredjedel behersker fransk. o Om kulturen i landets sundhedsvæsen Holland bruger 5,8% af BNP på sundhedsvæsenet, heraf går ca. halvdelen til sygehusene. Der er obligatorisk sygeforsikringsystem i Holland med indbetaling fra arbejdsgivere og ansatte samt tilskud fra staten dækker 60% af befolkningen. De resterende 40%, svarende til højere lønnede og selvstændige, kan sikre sig gennem et privat forsikringssystem, hvilket langt de fleste gør. Et tredje system dækker alle ved langvarigt ophold på sygehuse og i institutioner. De fleste sygehuse er private og drives oftest uden profithensyn. Der er offentlige sygehuse i Holland, som ligger mange steder rundt om i landet. Der er 3,5 sygehussenge pr indb. (2002) med faldende tendens. Over 90% af de praktiserende læger arbejder under kontrakter med forsikringssystemerne. Forudsætning for indlæggelse og brug af speciallæger er i almindelighed en henvisning fra en praktiserende læge.

4 Holland er det eneste land i Europa, som understøtter aktiv dødshjælp. o Om sygeplejekulturen Generelt må jeg sige, at den hollandske sygeplejekultur tager udgandspunkt i at se mennesket som helhed, hvor patienterne føler sig velkommen, respekteret og plejet. Det var mit indtryk, da jeg var på studiebesøg i det kommunale sundhedscenter i Rotterdam. Sygeplejerskerne har været immødekommende, viser respekt for patientens værdighed og lægger vægt på, at patienten nu har det godt (ser på patientens ydre samt det indre). Jeg kan se forskel på, hvordan sygeplejerskerne eller andre sundhedspersonaler ser på patienterne i andre lande, eksempelvis i Polen. Der har man som sunhedspersonale nærmest magt over patienten. Patienten har ikke så meget at sige. Så jeg vil nu konkludere, at Holland minder meget om den danske kvalitet i sygeplejen. Social erfaring o Hvordan blev du modtaget af kolleger Jeg følte mig meget velkommen, det var rart. Jeg har været på besøg forskellige steder og alle jeg har mødt har været søde og immødekommende så det var en oplevelse. o Havde du kontakt til lokalbefolkningen Havde desværre ikke så meget kontakt til den lokale befolkning. Jeg boede hos en bekendt, som er lige flyttet til Holland og kender heller ikke så mange endnu. Vigtige erfaringer gjort under udvekslingsopholdet Mødet med de prostituerede og ved om prostitutionslivet samt at kende til de forskellige forebyggelsesprogrammer i bekæmpelse imod udbredelsen af seksuelt overførebare sygdomme blandt prostituerede i Holland havde ændret mit syn på prostitution. Det var faktisk en stor overraskelse at vide, at prævalensen af infektionssygdom som klamydia ligger højere hos de lokale befolkning end de prostituerede. Jeg havde nemlig altid stemplet prostitution som smittekilde til alle former for seksuelt overført sygdomme. Som jeg har nævnt tidligere, har jeg dårlig tilgang til prostitution. Jeg er nok en af dem, som betragter kvinderne der prostituerer sig at være dårlige kvinder. Men opholdet i Holland har ændret min forforståelse. Jo mere viden man har om fænomenet prostitution, jo bedre forståelse får man for de

5 enkelte der er involveret i prostitutionsfeltet, og gennem den viden kommer man nemmere ind i det enkeltes verden og derfor gør det nemmere for forebyggelse/sundhedsfremme indsatser til at lykkedes. Andet du synes andre bør vide om udveksling Om den hollandske befolning: Det Hollandske folk er generelt direkte, ligetil og tolerant. Lighed vægtes som meget vigtigt. Men desværre er Hollændere ikke er så god til at overholde aftale. Jeg skal selvfølgelig passe på med at generalisere dem alle. Men det gælder i hvert fald dem, jeg havde været i kontakt med. Aftalerne laves om hele tiden. Så det er meget vigtigt, at være mere konkrete og understrege over for dem, man laver aftale med, om de er indforstået med tingene. Holland og narko: Landet er kendt for dets liberale narkotikapolicer. I store byer som Amsterdam findes der utallige af coffee shops, hvor der sælges bløde stoffer som marihuana og hash (eller Pot og Weed). Pas på med at købe kage derfra, hvis du ikke tåler en eller anden form for stoffer, da den indeholder % hash. Jeg havde nemlig dårlig erfaring med det. Jeg vidste det ikke, da jeg kom første gang i Amsterdam. Jeg spiste 1 stk muffins på en café, og fik det så dårlig da jeg kom hjem, troede jeg skulle dø. Holland og transportsystemet: Holland har et omfattende offentligt transportsystem, der omfatter busser, sporvogne (vogne), metro (undergrundsbane), og færger. At rejse med tog er en god måde at bevæge dig rundt i landet på. Både by -og landområder kan nåes med tog. Nationale Jernbaner (NS) er hovedleverandøren af transport med tog. Togrejser (sporvogn) er samtidig relativt billigt (lokal transport koster 14 kr hvis man har klippekort, ellers koster det 20 kr). Der er også masser af busforbindelser. Bussen tager dig til flere steder end toget. Busture tager dog længere tid, da den stopper oftere end toget. Sommetider tilbyder en kombination af bus og tog den bedste løsning. Busbilletter kan købes af buschaufføren (koster ca 25 kr). Man kan købe klippekort i kiosker (koster næsten halvpris at rejse ved at købe dette), ved busstationer eller fra møntautomater i nogle supermarkeder.

6 Mad: I store byer som Amsterdam og Rotterdam findes der mange smagsvarianter. Hollandsk, fransk, kinesisk, marokkansk, tyrkisk... you name it. Der er mange restauranter med rimelige priser. Koster typisk ca euro (ca kr) pr. person med drinks. Men hvis man er til noget mere enkelt og billig restaurant/fastfood kan man spise for 75 kr for 2 personer. For nogen der kan lide særlige begivenheder og gourmetmad, har også flere valgmuligheder. Det er smag og behag.