Pædagogisk dag 5. november 2014

Transkript

1 Pædagogisk dag 5. november 2014 Hvad vil vi med it i undervisningen? Hvordan forandrer it indholdet af vores læringsprocesser? Hvordan omgås vi og vore elever nettets mange informationer? Lektor, ph.d. Jeppe Bundsgaard Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU)/Aarhus Universitet Slides på

2

3 EU - Entreprenørskab Europe faces a number of challenges that can only be met if it has innovative, welleducated, and entrepreneurial citizens who, whatever their walk of life, have the spirit and inquisitiveness to think in new ways, and the courage to meet and adapt to the challenges facing them (Education, Audiovisual and Culture Executive Agency, 2012, s. 5).

4 EU - Science Improvements in science education should be brought about through the new forms of pedagogy: The introduction of the inquiry-based approaches in schools and the development of teachers networks should actively be promoted and supported (Rocard et al., 2007, s. 17).

5 OECD Global drivers are pushing all countries to give priority to generating high levels of knowledge and skills with attention increasingly to more demanding forms of 21st century competences. The corollary concern is that traditional educational approaches are not adequately delivering on such demanding agendas (Dumont, Istance & Benavides, 2010, s. 3).

6 OECD A demanding educational agenda Learner-centred: the environment needs to be highly focused on learning as the principal activity, not as an alternative to the critical role of teachers and learning professionals but dependent on them. Structured and well-designed: to be learner-centred requires careful design and high levels of professionalism. This still leaves ample room for inquiry and autonomous learning. Profoundly personalised: the learning environment is acutely sensitive to individual and group differences in background, prior knowledge, motivation and abilities, and offers tailored and detailed feedback. Inclusive: sensitivity to individual and group differences, including of the weakest learners, defines an educational agenda that is fundamentally inclusive. Social: The principles assume that learning is effective when it takes place in group settings, when learners collaborate as an explicit part of the learning environment and when there is a connection to community (Dumont et al., 2010, s. 18).

7 Ny Nordisk Skole Nyt Nordisk Gymnasium Rektor på CHP WEST - Trine Ladekarl Nellemann Et NNS-gymnasium Alle bidrager til og nyder godt af fællesskabet, Der er spændende undervisning, som eleverne ikke vil gå glip af Skaber livsduelige, idérige, ansvarsbevidste og selvstændige unge, som stiller spørgsmål. En styrket læringskultur Samtænker og anvender lærernes ressourcer bedre Organiserer undervisningen anderledes Skaber virkelighedsnær og innovativ undervisning Giver bedre rum til fordybelse. Eleverne inddrages i beslutningsprocesser i undervisningen Eleverne lærer at deltage i fællesskabet, at reflektere og at evaluere i klassen og på tværs af hold og årgange.

8 Så skal der trænes!

9 I computerrummet!

10 Faglighed Faglighed Faglighed er at anvende systematiske tilgange over for nye udfordringer Faglighed er at se med et særligt perspektiv på fænomener i verden Faglighed er kan ikke gøres op i små spiselige piller at kunne genkende noget nyt som noget kendt Faglighed er at kende og kunne se sammenhænge i en kompleks verden

11 Men så flipped classroom, da?! Læreroplægget foregår på video Eleverne arbejder med opgaver i skolen Men se... Det er stadig oftest lærerstyret formidling af fakta og procedurer Ikke kompetenceudvikling i udfordrende situationer

12 Hvilken undervisning? Scenariebaserede undervisningstilgange Undersøgelsesorienteret IBSE IBME Praksissimulering Storyline Entreprenørskabsundervisning Projektorienteret undervisning Bundsgaard, Misfelt, Hetmar (2012): Udvikling af literacy i scenariebaserede forløb I: Viden om læsning

13 Kendetegn Målrettet Læringsmål og projektmål Derfor ofte længere sammenhængende forløb Skaber relationer (interne og eksterne) Kreativ, eksperimenterende, engagerende undervisning Eleverne producerer Eleverne er aktivt medbestemmende Læreren er organisator, vejleder, medspiller, underviser og den voksne, disciplinerende repræsentant Faglige kompetencer udvikles i praksis, gennem refleksioner i praksis og gennem time outs

14 Inquiry based science education

15 Produkterne LÆSES/SES/HØRES Eleverne læser hinandens rapporter, wiki-sider, fagbøger, formidlingsfilm osv. Elevernes produkter vises på det interaktive whiteboard for venskabsklassen Eleverne vælger noget vigtig ny viden ud, som de vil fortælle venskabsklassekammeraterne om. Venskabsklassen arbejder videre med emnet og giver feedback Opdagelserne formidles i lokalpressen eller på nettet

16 Autentisk kommunikation Væsentligste begrundelse Kommunikationssituationen er autentisk At skrive til konkrete modtagere De sociale relationer indgår som integreret del af projektet Der er klare faglige mål som kan nås i den funktionelle sammenhæng

17 I forløbet indgår Naturfaglige undersøgelser og videnstilegnelse Informationssøgning og fokusering og problemformulering Overvejelser over modtagergruppens forudsætninger og interesser Valg af genre og tiltaleform. Skrivning og gensidig responsgivning Arbejde med digitale værktøjer i autentiske sammenhænge

18 Inquiry based... Historie? Samfundsfag? Litteratur? Sprog (diskursanalyse)? Matematik (realistisk matematik)? Fremmedsprog? Summe!

19 Det er ikke lige til! Hvad skal eleverne gøre, i hvilken rækkefølge? Struktur Hvem gør hvad? Samarbejdsorganisering Hvad skal eleverne lære og hvordan? Integration af faglighed (begreber, tilgange, metoder) Hvordan holde styr på hvad der produceres? Produkthåndtering Hvordan kommer alle med og udfordres alle? Differentiering

20 Hvad skal læreren forholde sig til?

21 Hvem gør hvad, hvornår? Hvilke delfaser består en arbejdsopgave af i et projekt? Hvad gør en videnskabsperson, journalist, forfatter, turistchef, kampagnemedarbejder, innovatør osv.? Hvad skal man gøre i hver enkelt fase?

22 Hvem gør hvad, hvornår? Hvem skal gøre noget i et projekt? Hvordan fordeler vi opgaverne imellem os? Så vi skaber et fælles projekt, ikke en række individuelle dele...

23 Hvem gør hvad, hvornår? Hvor lang tid tager det? Hvordan bliver vi klar til tiden? Hvordan koordinerer vi?

24 Og hvad skal der komme ud af det? Hvad er forventningerne til et produkt? Hvordan bliver produktet bedre? Hvordan lærer eleverne noget?

25 Hvad skal læreren (dog) gøre? Hvordan sikrer læreren at eleverne arbejder konstruktivt? (Klasseledelse) Hvordan følger læreren med i elevernes arbejde? Hvordan underviser læreren?

26 Og... Hvordan differentierer læreren?

27 Storyline

28 Simulerering af praksisfællesskaber

29

30 Future City er i problemer Bruger for meget energi fra kulkraftværker, forurener åer og søer, har mest tung industri osv. Arbejdsløshed, dårlige skoler etc. Eleverne er rådgivende ingeniører. Mål: At præsentere den bedste plan for Future City.

31 En ingeniørarbejdsplads...

32 Strukturering af arbejdet: Bliv ingeniør Eleverne uddannes som eksperter: Natur og Miljø, Energi, Infrastruktur, Produktion og Bolig og Teknik.

33 Innovation Eleverne arbejder i tværgrupper Innovation Eleverne arbejder i tværgrupper

34 Forhandling Klassen forhandler ét løsningsforslag på plads

35 Organiserer samarbejde og understøtter lærerens overblik

36 Læremidler til praksisstilladsering

37 Turistchef Vi får flere og flere unge turister til byen Hjælp os med at lave et spændende turistsite Steder at se Gode ture Områdets historie og natur Producer Hjemmeside Video Brochurer osv.

38 Strukturere og organisere

39 Undersøg lokalområdet

40 Tilrettelæg information

41 Producer video

42 Collage om kunst på Lyø

43 Skab et website om Lyø

44 Arbejd med delprodukter

45 Evaluer og reflekter

46

47 Alle undervisningsmetoder er gode - men ingen må stå alene

48 Spørgsmål og kommentarer?

49 Spørgsmål til diskussion i workshops Hvilken undervisning vil vi have om 10 år? Hvilke metoder? Hvilke samarbejdsformer mellem elever? Hvilke digitale redskaber vil vi anvende? Hvordan kommer vi derhen(-ad)? Hvad gør vi inden jul? Hvad gør vi inden sommer?