Flipped Classroom i Køge. undervisningsdifferentiering

Transkript

1 Flipped Classroom i Køge It og undervisningsdifferentiering Lektor, ph.d. Jeppe Bundsgaard Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU)/Aarhus Universitet Slides på

2 Lad os få mere it! Mere undervisning med computer og mindre med skolebøgerne giver eleverne i folkeskolen en styrket faglighed. Det mener både lærere og forældre i undersøgelser, som Dansk Erhverv og Danmarks Lærerforening står bag. ni ud af ti forældre [mener], at it styrker fagligheden og øger elevernes motivation. Formanden for Skolelederforeningen, Anders Balle, er rystet over rapporten [fra KMD]. - Holder de her tal, er det katastrofalt. Mange gode itprogrammer gør, at børnene føler sig mere motiverede, og det er især en god måde at få drengene med, siger han.

3 ipads er perfekt til læring! Apple ipads Education It seems to open up some new door to some new knowledge! It transforms you. Nej det gør ej. Lad os ikke falde i flere teknologi-fetichismegrøfter!

4 Lad os gå didaktisk til værks Lad os spørge først: Hvad er det for nogle mål vi gerne vil nå med vores undervisning? Hvordan kan de enkelte fag bidrage med viden, metoder og perspektiver til at nå disse mål? Hvad ved vi om hvordan vi udvikler kompetencer (dvs. lærer) Hvilke undervisningspraksisser virker? Og så kan vi spørge: Hvordan kan vi anvende og udvikle teknologi til at understøtte disse mål?

5 Et grundlæggende didaktisk spørgsmål Hvordan undervise så alle børn udvikler kompetencer... Dvs. hvordan undervisningsdifferentiere... med it?

6 Er det differentiering? Samme indhold, forskellige sværhedsgrader

7 Hvad indgår i undervisning? Model udviklet af lærerne på Almen didaktik, DPU

8 Aspekter man kan differentiere på Differentiering på Mål Indhold og stof sværhedsgrad, opgavetyper, mængde Relation til lærer Relationer til elever Metode organisering af aktiviteter Støtte i proces Samarbejdsformer, organisering af og deltagelse i grupper stilladsering af aktiviteter, forskellig hastighed Resultat produkter, evaluering af udbytte

9 Differentiering handler om eleverne Man kan differentiere i forhold til elevens Forudsætninger/niveau Lærenemhed Interesse/motivation Relation til andre elever Vi har alle mange typer forudsætninger Man kan være god til noget og dårligere til noget andet Man kan have let ved faglige opgaver og svært ved sociale relationer og omvendt Man kan have handicaps fysiske, mentale. Og man kan have vanskeligheder, være blind - talblind og ordblind Forudsætninger forandrer sig

10 Læremidler kan understøtte differentiering

11 Typer af undervisningsmetoder Formidlingsorienterede Refleksionsorienterede Erfarings- og øvelsesorienterede Projektorienterede Terminologi fra eduvoc.dk

12 Formidlingsorienterede undervisningsmetoder Fx Lærerfremlæggelse, Forståelsesspørgsmål, Opgaveløsning, Plenum (LFOP) Hvor alle elever arbejder med det samme, samtidig. Ofte støttet af lærebogssystem

13 Differentiering af stof og sværhedsgrad

14 Differentiering gennem ekstramateriale

15 Læringsniveauer Skabe og konstruere Vurdere og kritisere Analysere og fortolke Forstå og anvende Huske og regelfølge Terminologi fra eduvoc.dk

16 Formidlingsorienteret undervisning Primært differentiering på Læringsniveauer Mål Skabe og konstruere Indhold og stof Vurdere og kritisere Relation til lærer Analysere og fortolke Relationer til elever Forstå og anvende Metode Huske og regelfølge Støtte i proces Resultat

17 Formidlingsorienteret undervisning Styrker og svagheder for differentiering Alle kommer igennem det samme indhold Læreren har kontrol med hvad der sker Det er let at deltage Mere af det samme gør ikke nødvendigvis nogen forskel Er der kun 2 slags elever? Lærerens dagsorden bestemmer Elever der ikke kan følge med, falder fra

18 Refleksionsorienterede undervisningsmetoder Elever bearbejder et emne, læst stof, et problemfelt gennem opsummering, refleksion, diskussion i forhold til deres eget udgangspunkt Fx læsegrupper Fx diskussionsgrupper

19 Differentiering gennem støtte af samtale/diskussion

20 Differentiering under opgaveløsning i samarbejdsstrukturer Cooperative learningstrukturer med brug af digitale redskaber Images from

21 Refleksionssorienteret undervisning Primært differentiering på Læringsniveauer Mål Skabe og konstruere Indhold og stof Vurdere og kritisere Relation til lærer Analysere og fortolke Relationer til elever Forstå og anvende Metode Huske og regelfølge Støtte i proces Resultat

22 Differentiering i refleksionsorienteret undervisning: Styrker og svagheder Eleverne søger sammenhænge og forståelse Alle har noget at lave Eleverne kan spørge hinanden om hjælp Læreren kan fokusere på dem der har behov for hjælp Eleverne producerer ikke selv Eleverne kan bekræfte hinanden i forkerte forståelser Det tager lang tid, når eleverne selv skal skabe ind- og oversigten Har alle elever ikke behov for hjælp?

23 Erfarings- og øvelsesorienterede undervisningsmetoder Fx træningsopgaver Fx værkstedsundervisning Hvor elever husker og regelfølger Hvor eleverne kan arbejde med forskellige opgaver i små grupper i forskellig tid og med forskellig kompleksitet. Fx Inquiry based learning Hvor elever arbejder som videnskabsfolk på at undersøge fænomener i verden med en videnskabelig arbejdsmåde

24 [Indsæt titel her] helps your child learn while having fun Jeg elsker når leg og læring går hånd i hånd

25 Individualisering Individuel undervisning til hvert enkelt barn så barnet kan sidde med lige netop sit materiale, tilrettelagt i forhold til dette barns læringsstil og færdighedsniveau.

26 Øvelsessorienteret undervisning Primært differentiering på Læringsniveauer Mål Skabe og konstruere Indhold og stof Vurdere og kritisere Relation til lærer Analysere og fortolke Relationer til elever Forstå og anvende Metode Huske og regelfølge Støtte i proces Resultat

27 Styrker og svagheder Eleverne kan arbejde med træningsprogrammer og apps der lige netop passer til dem Eleverne synes det er sjovt Eleverne sidder pænt og stille ved hver deres computer Hvad lærer eleverne så egentlig? De træner og husker Og glemmer igen... Hvad hvis de ikke kan finde ud af det?

28 Inquiry based science education

29 Anbefalet af EU Recommendation 2 Improvements in science education should be brought about through the new forms of pedagogy: The introduction of the inquiry-based approaches in schools and the development of teachers networks should actively be promoted and supported.

30 Skrive sig til læsning

31 Første klasses bog om skolen

32 WriteReader

33 Erfaringsorienteret undervisning Primært differentiering på Læringsniveauer Mål Skabe og konstruere Indhold og stof Vurdere og kritisere Relation til lærer Analysere og fortolke Relationer til elever Forstå og anvende Metode Huske og regelfølge Støtte i proces Resultat

34 Styrker og svagheder Eleverne relaterer deres forståelse af et fænomen til de input virkeligheden og forsøg med den giver Eleverne kan stille spørgsmål som de selv ønsker besvaret Opleves det som relevant af eleverne? Forstår eleverne faktisk hvad de arbejder med? Får de udfordret deres hypoteser (har læreren tid til alle)?

35 Projektorienterede undervisningsmetoder Emnearbejde Praksissimulering/rollespil Hvor eleverne arbejder med at undersøge et emne i små grupper og fremlægger for hinanden Hvor eleverne spiller roller eller udfører opgaver fra den virkelige verden Projektarbejde Hvor elever i samarbejde producerer produkter med autentisk indhold og målgruppe Hvor elever kritisk udforsker en problemstilling

36 Eksempel: Klassens avis En artikel hver uge En gruppe researcher og skriver Resten giver respons Læreren underviser i relevante faglige områder En gruppe læser korrektur Artiklen publiceres på hjemmesiden

37 Elevernes verden

38 Hvad kan vi lære om læring af computerspil?* James Paul Gee What Video Games Have to Teach Us About Learning and Literacy (2003) Good Video Games + Good Learning (2007) *Det samme som læringsvidenskaberne allerede har lært os (hvis vi havde lyttet).

39 13 principper, bl.a.: Co-design God læring kræver at de lærende føler sig aktive (producenter), ikke bare passive modtagere. Identity God læring kræver udvidet engagement (commitment) og det bliver særlig stærkt hvis personerne påtager sig en ny identitet, som de værdsætter og som de involveres i.

40 13 principper, fortsat Manipulation and Distributed Knowledge Well-Ordered Problems Mennesker føler empowerment og udfolder sig når de kan håndtere kraftfulde værktøjer på komplicerede måder De problemer lærende møder tidligt, er afgørende og skal være veldesignede for at lede dem til hypoteser der fungerer, ikke blot ifht. disse problemer, men også som aspekter af senere, sværere problemer. Information On Demand and Just in Time

41 13 principper, fortsat Skills as Strategies System Thinking Mennesker lærer og øver sig bedst i færdigheder når de oplever dem som del af et sæt af relaterede færdigheder som en strategi til at opnå et ønsket mål. Mennesker lærer bedst færdigheder, strategier og ideer når de ser hvordan de passer ind i et større system som giver mening. Meaning as action image Mennesker tænker ikke gennem generelle definitioner og logiske principper. De tænker gennem erfaringer som de har haft og forestillede rekonstruerede erfaringer.

42 Recepten er simpel Giv folk veldesignede visuelle og kropslige erfaringer med et domæne Hjælp dem med at anvende disse erfaringer til at bygge simulationer i deres hoveder. Derigennem kan de tænke over og undersøge fremtidige handlinger og hypoteser. Lad dem handle og erfare konsekvenserne gennem simulationer eller i virkeligheden (eller begge dele). men på en beskyttet måde. Hjælp dem derefter med at evaluere deres handlinger og konsekvenserne på måder som får dem til at bygge bedre simulationer for fremtidige handlinger. (Gee, 2007, p. 81).

43 Praksissimulering

44 Projektorienteret undervisning Primært differentiering på Læringsniveauer Mål Skabe og konstruere Indhold og stof Vurdere og kritisere Relation til lærer Analysere og fortolke Relationer til elever Forstå og anvende Metode Huske og regelfølge Støtte i proces Resultat

45 Styrk stærke sider og udfordr underudviklede Udfordringsdifferentiering Tager udgangspunkt i og støtter sociale relationer mellem børn og mellem børn og voksne Etablerer fælles projekter som kræver mange forskellige kompetencer at løse Strukturerer løsningsprocesser Organiserer samarbejde omkring løsning Organiserer delopgaver (fx cooperative learningstrukturer) Inddrager elever i tilrettelæggelse Udfordrer elevers selvforståelse og umiddelbare tilskyndelser

46

47 Alle undervisningsmetoder er gode - men ingen må stå alene

48 Lidt litteraturforslag Carol Ann Tomlinson (2007): Differentiering i klasseværelset. Om at tilgodese alle elevers behov. Forlaget Anholt. Peter Brodersen og Stig Gissel (2012): Undervisningsdifferentiering I: Effektiv undervisning. 2. udg. Klim. EVA (2011): Undervisningsdifferentiering som bærende pædagogisk princip.

49 Tak for nu Spørgsmål og kommentarer?