Fødevareberigelse et tveægget sværd?

Transkript

1 Fødevareberigelse et tveægget sværd? Inge Tetens Professor i ernæring DTU Fødevareinstituttet Afdelingen for Ernæring intet@food.dtu.dk

2 Definition

3 1963 Principper om fødevareberigelse Afhjælpe eller forebygge mangel - påvist eller sandsynliggjort - ikke ubetydelig del af befolkningen - regelmæssig eller væsentlig del af kosten Erstatte tab ved produktion Erstatningsprodukter Fuldkost eller særlige produkter

4 Fødevareberigelse og berettigelse? the hidden hunger Jod mangel: Stofskiftesygdomme, inkl. struma Vitamin A mangel: Blindhed, natteblindhed Jern mangel: Jernmangel med og uden anæmi,

5 Det danske jodberigelses program UNIKT: - Monitoreringsprogram af de sundhedsmæssige effekter vha tværsnits-, register- og kliniske undersøgelser samt opfølgning af berigelsesniveau

6 Det danske jodberigelses program 1994/ / / / Arbejdsgruppe nedsat Tværsnitsstudie 1 (C1a) Register studie påbegyndt Frivillig jodberigelse af salt (8 ppm) Markedsandele af jodiseret salt Obligatorisk jodberigelse af husholdningssalt og salt i brød (13 ppm) Jod indhold i mælk, salt og brød Tværsnitsstudie 2 (C2) Jod indhold i brød Opfølgning af tværsnitsstudie (C1b) Jod indhold i mælk 6

7 Berigelsens ændrede vilkår i DK EU dom 2003

8 Ændrede vilkår for vurderingen af effekten af berigelse

9 Risikomodel til vurdering af næringsstoftilsætning Identifikation Indtag Dosis-Response vurdering. Fastsættelse af øvre grænse for indtag (ADI, TDI, UL) Indtagsfordeling Risiko karakterisering ved for højt indtag! Konsekvenser for folkesundheden WHO, 1995

10 Den danske model til beregning af max berigelse 2005 opdateres i 2014

11 Berigelse - hvor meget plads er der i kosten? 11 Øvre grænse (UL) UL - P95 P95 af indtag Gns. indtag Anbefalet indtag Gns. behov

12 EU Forordninger 1925/2006 og 1924/2006

13 Europas mikronæringsstof landskab Indtag afhænger af: Kostvaner Kosttilskuds vaner I mindre grad af berigelses-praksis NORD-SYD GRADIENT! Flynn et al (2009) Food & Nutrition Research

14 14 Berigelsespraksis i (udvalgte) EU lande Obligatorisk Frivillig DK Jod Forhåndsgodkendelse FI nej Almindelig praksis: Jod i salt, vit D i mælk og margarine, vit A i margarine Forhåndsgodkendelse: Vit A,E, Ca, vit B i juice, mælk, cerealier DE nej Vit A & D I visse fødevarer; vandopløselig vitaminer tillads. Jod tilskyndet i salt IR Vit A & D i margarine Praktiseret hovedsagelig i morgenmadsprodukter og drikkevarer. Ingen lovmæssig kontrol IT nej Forhåndsgodkendelse; Jod tilskyndet i salt NL nej Almindeligt m jod i salt, jodiseret salt i brød, vit A & D i margarine; Vit A, D, folsyre, selen, kobber, zink forbudt, undtagelser er mulige; UK Vit A & D, Ca, Fe, B1 og niacin Ingen lovmæssig kontrol Flynn et al (2009) Food & Nutrition Research Mensink et al (2013) BJN

15 Berigelsens ændrede vilkår i DK Fra Ernæring Undgå for lidt Kontrolleret berigelse Berigelse af relevante fødevarer God viden om effekt Forbedring af folkesundheden Mod?? Økonomi Undgå for meget Tilfældig berigelse Berigelse af mindre sunde fødevarer Ringe viden om effekt Undgå at udsætte befolkningen for sundhedsrisici

16 Fødevareberigelse udfordringer fra alle sider Sundhedspersonale Lovgivning Forskere Myndigheder Berigelse Fødevareindustrien Befolkningen Forbruger organisationer

17 Aktuelle næringsstof(fer): Nordiske Næringsstof Anbefalinger

18 D-vitamin anbefalinger iflg NNR (µg/d) Alder

19 D-vitamin anbefalinger iflg andre myndigheder (µg/d) AFFSA 2001 WHO/ FAO 2004 IOM 2011 DACH 2012 NL

20 Anbefalinger bygger på vurdering af den samlede videnskabelige evidens Chung et al (2009)

21

22 NNR2012 D-vitamin Et systematisk review

23 Evidensen fra SR om D-vitamin og sundhed Overbevisende: Knoglesundhed (D-vitamin & Ca) Total dødelighed (lav status) Sandsynlig: Fald (vit D and Ca) Muskel funktion (lav status) Hjertekarsygdomme (lav status) Ikke konsistent:cancer, hypertension, BP, CVD for cut-off, diabetes, body weight Optimal D-vitamin D status ved serum 25(OH)D concentrations > 50 nmol/l

24 Dosis-response mellem D-vitamin indtag og D- vitamin status (25(OH)D concentrations) målt om vinteren blandt børn og voksne < 50 years N=7

25 Hvilke muligheder har danskerne for at følge de nye D-vitamin anbefalinger? 2 5

26 Første spørgsmål: Hvad er danskernes D-vitamin status? (N=6784) Thuesen et al 2012

27 Prevalensen af utilstrækkelig D- vitamin status og D-vitamin mangel (N=6784) Thuesen et al 2012

28 Andet spørgsmål: Hvad er danskernes D-vitamin indtag? Petersen et al (2010) 2 8

29 2 9 Tetens et al (2011)

30 Tredje spørgsmål: Er berigelse en mulighed? Arbejdsgruppen har diskuteret fordele og ulemper ved D-vitaminberigelse af kosten. Der er ikke i litteraturen solid dokumentation for, at raske danskere generelt vil have en sundhedsmæssig gevinst af en øget D- vitaminindtagelse. Formålet med en eventuel D- vitaminberigelse vil være at forebygge svær D- vitaminmangel ved at løfte hele befolkningens indtag svarende til det anbefalede indtag. Endvidere vil berigelse have en positiv effekt hos de risikogrupper, der af den ene eller anden grund ikke følger anbefalingen om D- vitamintilskud. Der vil endvidere ikke være risiko ved en D-vitaminberigelse på et niveau, så øvre sikre grænse for D-vitamin ikke overskrides. En væsentlig forudsætning for, at en berigelse vil have effekt er, at den dækker samtlige produkter inden for en eller flere fødevaregrupper (fx brød og evt. mælk), således at det ikke kræver et bevidst tilvalg fra forbrugerens side at få de berigede produkter. Efter en samlet vurdering anbefaler arbejdsgruppen D- vitaminberigelse af kosten.

31 D-vitamin berigelse efter den danske model 100 Kumuleret D-vitaminindtag - modeller med enkelte fødevarer 90 Procent af alle (n=2033) Modeller Modeller med margarine ,5 5 7, , , , ,5 30 Indtag (ug/dag) 3 1

32 D-vitamin berigelse efter den danske model 100 Modell -brød Kumuleret D-vitaminindtag - modeller med kombinationer af to fødevarer 90 Procent af alle (n=2033) Model med brød Modeller med mælk/brød og med margarine/brød ,5 5 7, , , , ,5 30 Indtag (ug/dag) 3 2

33 D-vitamin berigelse vurderet i den virkelig verden 5.2 µg D 3 /100 g wheat bread 4.3 µg D 3 /100 g ryebread 0.38 µg D 3 /100 ml milk Madsen K (2014)

34 The VitmaD study: main results Children 4-17 y Adults y s-25(oh)d (nmol/l) * * s-25(oh)d (nmol/l) * * * * FG CG months (Sep/Oct) 6 months (Mar/Apr) 20 0 months (Sep/Oct) 3 months (Dec) 6 months (Mar/Apr) *Significant change from months 0 (P<0.001) Significant change from months 3 (P<0.05) Madsen K (2014)

35 Berigelsens tveæggede sværd ift D-vitamin Sundhedsmæssige fordele Sundhedsmæssige risici

36 Opsummering: Udviklingen indenfor berigelse Fra mere restriktive retningslinier Berigelsesprincipper baseret på, at berigelse skal være til gavn for folkesundheden Til mere liberale retningslinier Berigelsesprincipper baseret på, at berigelse ikke fører til risici for folkesundheden

37 Fødevareberigelsens tveæggede sværd! Paracelsus Poison is in everything, and nothing is without poison. The dosage makes it either a poison or a remedy. Alting er giftigt og der er ikke noget, der ikke er giftigt. Det er dosis, der er afgørende for, om det er giftigt eller et lægemiddel (Phillippus Aureolus Theophrastus Bombastus von Hohenheim)