Konkurrencer på nettet? så husk spilleafgiften

Transkript

1 Konkurrencer på nettet? så husk spilleafgiften Mange virksomheder laver små eller store konkurrencer for deres kunder på internettet f.eks. på Facebook. Det er sjovt, og det kan lokke nye kunder til. Men mange gange betyder det også at virksomheden, der afholder konkurrencen skal registreres ved SKAT og betale spilleafgift, hvis gevinsterne har en værdi på over 200 kr. Af Jacob Kunø Christensen, SEGES Spilleafgift hvad er det? Spilleafgift er en afgift til staten, som udbydere af en lang række forskellige spil og konkurrencer i Danmark skal betale. Hvis der skal betales spilleafgift, skal udbyderen registreres ved SKAT og indberette og betale afgiften. Der skal f.eks. betales spilleafgift af: Tips, odds og lotto Kasinospil og gevinstgivende spilleautomater Almennyttige lotterier f.eks. idrætsforeningers julelotterier Spil uden indsats Hvor høj afgiften er og hvordan den beregnes, afhænger af det enkelte spil. Er spilleafgift relevant for din virksomhed? Efter indtoget af de sociale medier, er mange små og store virksomheder begyndt at udbyde konkurrencer på f.eks. Facebook. Ofte er det sådan, at man ved at svare på et nemt spørgsmål eller bare ved at kommentere et opslag - kan deltage i lodtrækningen om en præmie. Sådanne konkurrencer falder imidlertid direkte ind under definitionen af spil uden indsats, hvor der skal betales spilleafgift, hvis der udloddes gevinster til en værdi af over 200 kr. pr. stk. Spil uden indsats, er spil a) hvor der ikke opkræves en indsats for at deltage i spillet b) hvor der er et element af tilfældighed til stede i spillet/konkurrencen c) der er offentlige, og deltagelsen derfor ikke må bero på en casting/udvælgelse af deltagerne. Det er altså ikke kun konkurrencer på nettet der er omfattet også konkurrencer, hvor man f.eks. skal aflevere sin bon for køb i en butik, og deltager i en lodtrækning, er typisk spil uden indsats. Hvor meget skal du betale i afgift? Du skal registreres hos SKAT og betale afgift, hvis der udloddes gevinster til en markedsværdi over 200 kr. pr. stk. Hvis gevinsterne har en markedsværdi under 200 kr. pr. stk. skal der ikke betales afgift heller ikke selvom den samlede værdi af alle gevinster er over 200 kr. f.eks. hvis der er 10 gevinster á 150 kr. Der skal betales afgift uanset om der udloddes varegevinster eller kontantgevinster. Afgiften udgør 17,5 % af den del af gevinstens værdi eller det udbetalte gevinstbeløb, der overstiger 200 kr. Udloddes der f.eks. en varegevinst til en værdi af 500 kr., udgør afgiften ( ) x 17,5 % = 52,50 kr. Hvordan bliver du registreret og betaler afgiften? Hvis du skal betale spilleafgift, skal du registreres hos SKAT. Det gør du via Erhvervsstyrelsens hjemmeside virk.dk. Hvis du udbyder spil uden indsats, kan du selv vælge om du vil registreres til at indberette fast månedligt, eller være sporadisk indberetter, så du kun indberetter når du har afholdt et spil. Hvis du kun sjældent afholder spil, hvor der skal betales afgift, er det nemmest at være sporadisk indberetter. Du indberetter afgiften via SKATs hjemmeside på TastSelv Erhverv. Hvis du er sporadisk indberetter skal du indberette og betale afgiften senest 15

2 dage efter resultatet af spillet foreligger altså når vinderen er offentliggjort eller har fået besked. Gulpladebiler skat og moms Hvis du har en gulpladebil som du bruger både i din virksomhed og privat, er der nogle skatte- og momsmæssige forhold, du skal være opmærksom på. Reglerne gennemgås i denne artikel, som er den anden af en serie på 3 artikler om biludgifter i virksomheden. Af Lone Hauge, SEGES Momsfradrag for små vare- og lastbiler Hvis din vare- eller lastbil har en tilladt totalvægt på højst kg., gælder der særlige regler om momsfradrag. Den tilladte totalvægt kan du bl.a. finde på bilens registreringsbevis. Bruger du bilen både privat og i virksomheden, er der intet momsfradrag for anskaffelsessummen. Det er et krav for momsfradrag ved anskaffelse af små vare- og lastbiler, at bilen udelukkende bruges til momspligtige formål. Det kan ind imellem være svært at skelne om der er tale om erhvervsmæssig eller privat kørsel særligt hvis bilen bruges til kørsel mellem bopæl og arbejde. Her er en god tommelfingerregel dog, at hvis bilen er specialindrettet (f.eks. håndværkerbiler med værktøj og hylder i lastrummet), anses kørsel mellem hjem og arbejde som erhvervsmæssig kørsel, mens det ikke er tilfældet, hvis bilen ikke er specialindrettet. Ved erhvervsmæssig kørsel mellem hjem og arbejde i specialindrettede varebiler, er det også tilladt at køre svinkeærinder på op til km. årligt f.eks. kan du hente børn på vejen hjem fra arbejde. Du har fuldt momsfradrag for driften af bilen altså f.eks. brændstof og vedligeholdelse, så snart den bruges i den momspligtige virksomhed, og altså selvom den også bruges privat. Det eneste krav er, at virksomhedens momspligtige omsætning, skal overstige kr. årligt. Hvis du indregistrerer bilen til både erhvervsmæssigt og privat brug, forsynes den med papegøjenummerplader, og du skal betale halv privatbenyttelsesafgift, hvilket typisk er ca kr. årligt. Momsfradrag for større vare- og lastbiler Hvis din vare- eller lastbil har en tilladt totalvægt på over kg. er det de almindelige regler for momsfradrag der gælder både vedrørende anskaffelse og drift. Det betyder bl.a., at hvis bilen bruges til både private og momspligtige formål, skal der opgøres et skønsmæssigt momsfradrag ud fra hvordan den anvendes både på anskaffelsen og driften. For vare- og lastbiler med tilladt totalvægt op til kg. gælder de samme retningslinjer om specialindretning og kørsel mellem hjem og arbejde, som for de små vare- og lastbiler. Det samme er tilfældet for indregistrering og privatbenyttelsesafgift. Dog kan halv privatbenyttelsesafgift for denne kategori være op til ca kr. årligt. Skatten - Hvem skal bevise hvad? For en række år siden blev bevisbyrdereglerne ændret for kørsel i biler på gule plader, hvor ejeren ikke har betalt privatbenyttelsesafgift. Der blev indført en såkaldt formodningsregel, som betyder, at SKAT skal bevise, at ejeren af en gulpladebil kører privat i bilen. Formodningen er, at bilen alene anvendes til erhvervsmæssig kørsel, når der ikke er betalt privatbenyttelsesafgift på bilen. Det betyder, at SKAT eller politiet skal stoppe bilen på et tidspunkt, hvor ejeren kører privat i bilen,

3 for at ejeren kan beskattes af den private benyttelse. Men tilbage står spørgsmålet: Hvornår er der så tale om privat kørsel? Ikke specialindrettede køretøjer Udviklingen i domstolenes praksis viser, at der ikke skal ret meget til, før SKAT har løftet bevisbyrden for, at en ikke specialindrettet bil er benyttet til privat kørsel. Det fremgår blandt andet af en dom fra Østre Landsret fra 30. maj I den sag blev en skatteyder anset for at have kørt privat i en gulpladebil, som ikke var specialindrettet, fordi der lå en pakke bleer, nogle morgenmadsprodukter og en flaske flydende vaskemiddel på forsædet af bilen. Specialindrettede køretøjer Når bilen er specialindrettet gælder de samme regler som beskrevet under moms for, om kørslen anses for at være privat eller ikke mht. kørsel mellem hjem og arbejde og svinkeærinder. Der skal meget til, før SKAT anerkender, at bilen er specialindrettet. Konsekvensen af at benytte bilen privat Anvender du virksomhedsordningen og er bilen placeret i virksomhedsordningen, skal du beskattes af fri bil. Fri bil beregnes forenklet med 25 pct. af bilens købspris indtil kr. og 20 pct. af resten. Mindsteværdien er dog altid 25 pct. af kr., uanset om bilens købspris er lavere. Når bilen er i virksomhedsordningen, kan du trække alle bilens driftsudgifter fra, selvom du også benytter bilen til privat kørsel. Der vil ske beskatning af fri bil i hele den periode, du har ejet bilen, hvis SKAT afgør, at du benytter bilen privat. Det er uden betydning, hvor meget du har kørt privat, da det er rådigheden over bilen til privat kørsel, du bliver beskattet af. Anvender du ikke virksomhedsordningen, eller er bilen ikke placeret i virksomhedsordningen, kan du kun fratrække den andel af bilens driftsudgifter, der vedrører de erhvervsmæssigt kørte km. Kører du 25 % erhvervsmæssigt i bilen, kan du få fradrag for 25 % af alle udgifter vedrørende bilen og 25 % af de beregnede afskrivninger. SKAT kan på nuværende tidspunkt ændre skatteansættelsen tilbage til indkomståret 2015, men hvis der er tale om et groft uagtsomt forhold, kan SKAT gå længere tilbage. Manglende beskatning af fri bil er et forhold, der ofte takseres til at være groft uagtsomt. Dagsbeviser Husk også, at du kan købe dagsbeviser til privat kørsel i vare- og lastbiler på op til 4 tons totalvægt. Dagsbeviser bruges, når bilen er indregistreret til udelukkende erhvervsmæssig brug, men du alligevel ønsker at bruge den til private formål i op til 20 dage om året. Dagbeviserne gør det altså muligt at køre privat i en erhvervsmæssig gulpladebil, uden skatte- eller momsmæssige konsekvenser. Dagsbeviser koster 185 kr. eller 225 kr. pr. døgn og kan købes på SKATs hjemmeside eller via SKATs app til smartphones. Skiltning på gulpladebiler Har du en varebil på gule plader, der udelukkende benyttes erhvervsmæssigt, skal bilen afmærkes med virksomhedens/ejerens navn eller logo. Også virksomhedens CVR-nummer skal fremgå af mærkningen. Følgende skal opfyldes: Oplysningerne 1. skal være synlige og letlæselige, 2. skal være i en farve, der klart afviger fra farven på vare- eller lastbilen, 3. skal stå på venstre og højre side af vare- eller lastbilen, 4. må ikke anføres på skilte eller lignende, der kan tages af og på vare- eller lastbilen, og som kan fastgøres på vare- eller lastbilen med selvklæbende plastfolie. Der er også særlige krav til størrelsen på bogstaverne.

4 Det er dyrt at glemme skiltet. Det koster kr. første gang, og hvis det ikke bringes i orden, bliver det dyrere, hvis du igen bliver stoppet uden skilt. Søg rådgivning Reglerne om kørsel i gulpladebiler er ikke enkle og overskuelige. Der er tale om kompleks lovgivning. Derfor er det vigtigt, at du tager din revisor med på råd. Beskyttelse af privatadresser i CVR En ændring af CVR-loven giver personer, der står registeret i CVR-registret, mulighed for fremover at få adressebeskyttelse. Af Morten Haahr Jensen, SEGES Baggrund for lovændringen Det primære formål med lovændringen er at skabe bedre balance mellem på den ene side hensynet til offentlighed om personer, der er registreret i CVR, og på den anden side hensynet til disse personers mulighed for at undgå offentliggørelse af deres privatadresse. Hvornår er man beskyttet? Hvis en person, der har pligt til at være registreret i CVR, har registeret navne- og adressebeskyttelse i CPR-registret, vil adressen ikke blive offentliggjort i CVR. Enhver har efter CPR-loven ret til ved henvendelse til sin bopælskommune at få navne- og adressebeskyttelse, således at vedkommendes navn og adresse i CPR ikke må videregives til private. Fortsat pligt til at registrere oplysninger Det er vigtigt at understrege, at ændringen af CVR-loven ikke ændrer på pligten til at lade sig registrere i CVR. Reglerne om registrering af adresser hos Erhvervsstyrelsen er ikke ændret, og der er således fortsat pligt til at registrere navn og adresse på stiftere, direktører, bestyrelsesmedlemmer, kapitalejere og reelle ejere. Opdatering i tre år Udover muligheden for at opnå adressebeskyttelse indebærer lovændringen også, at personoplysninger fremover kun bliver opdateret og offentliggjort i tre år efter, at en persons tilknytning til en virksomhed i CVR er ophørt. Personoplysninger for stiftere af virksomheder opdateres dog ikke. Hvornår træder de nye regler i kraft Ifølge Erhvervsministeriets hjemmeside forventes de nye regler at træde i kraft den 1. juli Højere fradrag og mere til børnene Folketinget har nu vedtaget, at der gives et højere fradrag for forsøgs- og forskningsudgifter, og du kan indbetale kr. mere på børneopsparingen. Af Jens Jul Jacobsen, SEGES

5 Højere fradrag for forsøgs- og forskningsudgifter Folketinget har vedtaget, at fradraget for private virksomheders udgifter til forsøgs- og forskningsvirksomhed gradvis hæves fra de nuværende 100 pct. til 110 pct. Konkret sker det ved at fradraget hæves til, 101,5 pct. i indkomstårene 2018 og 2019, 103 pct. i indkomståret 2020, 105 pct. fra indkomståret 2021, 108 pct. fra indkomståret 2023 og til fuld indfasning på 110 pct. fra og med indkomståret En konkret forsøgs- eller forskningsudgift skal have en fornødne tilknytning til den skattepligtiges erhverv for at være fradragsberettiget som forsøgs- og forskningsudgift. Udgifterne der er omfattet kan efter den skattepligtiges frie valg fradrages fuldt ud i det indkomstår, de er afholdt, eller alternativt afskrives med lige store årlige beløb i afholdelsesåret og i de følgende fire indkomstår. Det samme gælder udgifter til grundforskning, som afholdes af en igangværende virksomhed. Det højere fradrag for udgifter til forsøg og forskning skal styrke virksomhedernes incitament til at investere i forskningsaktiviteter. Børneopsparing Folketinget har fordoblet grænserne for, hvor meget der fra og med 1. januar 2018 kan indbetales på de såkaldte børneopsparingskonti. Den årlige indbetaling kan nu udgøre maksimalt kr. og den samlede indbetaling maksimalt kr. (Mod før henholdsvis kr. og kr.). Indskud på en børneopsparingskonto, der er foretaget senest den 31. december 2017 tæller med i det indskud, der i alt kan foretages på kontoen. Er der indskudt eksempelvis i alt kr. pr. 31. december 2017, vil der fra og med 2018 kunne indskydes yderligere op til kr. på kontoen, hvorefter det maksimale indskud på kr. vil være nået. Har du tidligere nået den øvre grænse, kan du nu om ønsket indbetale yderligere. Børneopsparingskonti har teknisk navnet Opsparings- og forsikringsordninger, der udelukkende har familieforsørgelse til formål. Skattefordelen ved kontiene er, at afkastet af indeståendet på en børneopsparingskonto, der i kontoens bindingsperiode tilskrives kontoen, ikke skal medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. En børneopsparingskonto kan oprettes af et barns forældre, bedsteforældre, oldeforældre mv., herunder adoptiv-, sted- og plejeforældre, -bedsteforældre, -oldeforældre m.fl. Barnet er kontohaver. Der kan for hvert barn oprettes én børneopsparingskonto. Større pensionsfradrag Folketinget har også vedtaget et lovforslag om: ekstra skattefradrag for indbetalinger til pension, nyt jobfradrag, udvidelse af grundlaget for beskæftigelsesfradraget, så det omfatter pensionsindbetalinger og forhøjelse af loftet og nedsættelse af bundskatten. De to første indfases fra , mens de to sidste gælder fra Der er ikke meget at hente for i de to af ændringerne, - bundskatten bliver kun nedsat med 0,02 % og jobfradraget i 2018 vil maksimalt medføre en skattelettelse på 370 kr. Det ekstra skattefradrag for indbetalinger til pension vil derimod i 2018 kunne give en skattelettelse på op til kr. I de kommende år vil fradragsværdien blive større. Hvad er i øvrigt vedtaget Skatteministeren har endvidere fået vedtaget en række lovforslag. 1. BoligJobordningen gjort permanent 2. Udligningsskatten på pensionsudbetalinger er afskaffet fra 2018

6 3. Grænsen for medarbejderaktier er hævet fra 10 % til 20 %, forudsat at mindst 80 % af virksomhedens medarbejdere tilbydes sådan aktieløn. 4. Beskatningen af fri telefon og internet er afskaffet men først fra 2020 Ændringen af reglerne om fuld skattepligt som omtalt i sidste udgivelse er blevet udskudt til efteråret. Frister Moms Halvårsafregning: 1. januar 30. juni september 2018 Moms kvartalsafregning: 1. april juni september 2018 Moms månedsafregning: 1. juni juni august juli juli august august august september 2018 Lønsumsafgift: Metode/afregningsperiode Metode 4 2. kvartal juli 2018 Metode 4 3. kvartal oktober 2018 A-SKAT Har din virksomhed AM-bidrag på under kroner og/eller A-skat på under 1 million kroner pr. år, er den en lille virksomhed. Er du i tvivl, kan du se på din virksomheds registreringsbevis i TastSelv, om virksomheden er lille eller stor.

7 Store virksomheder: Frist 29. juni 2018 Juni juli 2018 Juli 2018 Små virksomheder: Frist 10. juli 2018 Juni august 2018 Juli 2018 B-skat Forfald Betaling 1. juli juli august august september september 2018 Selvangivelsesfrister 1. juli 2018 for selvstændigt erhvervsdrivende og lønmodtagere, som har valgt udvidet selvangivelse.