Kogebog Side 1 af 49

Transkript

1 Kogebog 2016 Side 1 af 49

2 Indhold Indholdsfortegnelse... 3 Kapitel 1 Indledning... 5 Kapitel 2 Ændringer i forhold til sidste år... 7 Kapitel 3 Hvad er et fordelingsregnskab? Kapitel 4 Definitioner Kapitel 5 Hvordan laves fordelingsregnskabet? - fra input til output Kapitel 6: Output-tabeller Kapitel 7: Årsager til, at Sundhedsdatastyrelsen stopper arbejdet med et fordelingsregnskab Bilag

3 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 3 Kapitel 1 Indledning... 5 Kapitel 2 Ændringer i forhold til sidste år Der sker hele tiden noget Sådan beregnes 2017-taksterne Tidsplan for 2015-data Plan for processen efter aflevering af fordelingsregnskaber Ændringer i skabelonen Inspirationslisten Nyt i kogebogen Opmærksomhedspunkter til FD Kapitel 3 Hvad er et fordelingsregnskab? Det ene ben i takstberegningen Hvorfor skal der laves et fordelingsregnskab? Ansvarsfordeling Hvordan får jeg hjælp? Kapitel 4 Definitioner Matrice Økonomiudtræk Omkostningssteder Endelige omkostningssteder Midlertidige omkostningssteder Eksterne omkostningssteder Omkostningstyper Implantater og medicin Fordelingsnøgler Løntyper Skabelon Kapitel 5 Hvordan laves fordelingsregnskabet? - fra input til output Definition af omkostningssteder Udelukkelse af observationer pga. forkerte omkostningssteder Implantater og dyr medicin

4 5.4 Fordelingsregnskab Fordeling af løn Deadline d. 1. februar Fordelingsnøgler De midlertidige omkostningssteder Udleveret medicin Håndtering af De kalkulatoriske udgifter (skema 7) i fordelingsregnskabet Pointsystemer til dannelse af omkostningsdatabasen Metoder og kilder til opgørelse af aktivitetsdata Validering Diverse Kapitel 6: Output-tabeller Tabel 1: Tabel Tabel Tabel Tabel Tabel Tabel 7a+7b Tabel Kapitel 7: Årsager til, at Sundhedsdatastyrelsen stopper arbejdet med et fordelingsregnskab Deadlines Valideringsark Outputtabeller Bilag Bilag 1 Kontaktpersoner Bilag 2 Kaskademodellen Bilag 3 Inspirationsliste over udleveret onkologisk medicin, der skal holdes ude af fordelingsregnskabet Bilag 4 Udtømmende liste

5 Fordelingsregnskab Kapitel 1 Indledning Velkommen til en kompleks, men spændende opgave. Det, at udarbejde et fordelingsregnskab, involverer rigtig mange forskellige mennesker og mange forskellige dele af hospitalets drift, men det betyder også, at opgaven er rigtigt spændende, fordi den giver et indblik i, hvad der sker rundt omkring på hospitalet. Fordelingsregnskaber bruges til den årlige dannelse af omkostningsdatabasen, som danner grundlaget for beregningen af DRG- og DAGS-takster. Sundhedsdatastyrelsen er i høj grad afhængige af hospitalernes bidrag til denne proces. Fordelingsregnskabet kan også anvendes på hospitalet, da det bl.a. giver et overblik over stamafdelingernes træk på serviceafdelingerne. De første fordelingsregnskaber blev udarbejdet i år 2000, og siden da har samarbejdet omkring forbedringerne og anvendelsen af fordelingsregnskaber været i fokus. I år 2015 var der kun et hospital, som ikke afleverede fordelingsregnskab for år Et flot resultat som er skabt i et tæt samarbejde med regionerne og hospitalerne. Samarbejdet betyder også, at kvaliteten af fordelingsregnskaberne løbende bliver bedre, og at der arbejdes med form og indhold hen over hele året. Samarbejdet har betydet, at der i dag findes en skabelon til indtastning af fordelingsregnskabet, og at fokus derfor nu kan være på indholdet både på hospitalerne, og når data bearbejdes i Sundhedsdatastyrelsen. I økonomiaftalen mellem Regeringen og Danske Regioner fastslås vigtigheden af, at hospitalerne udarbejder fordelingsregnskaber til takstberegningen. I Økonomiaftalen for 2009 blev det aftalt at nedsætte en arbejdsgruppe, der fik til opgave at sikre, at DRG-systemet understøtter en effektiv styring på hospitalsområdet. Arbejdsgruppen bestod af medlemmer fra Danske Regioner, en fra hver region, KL, Finansministeriet, Sundhedsstyrelsen og Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse. Arbejdsgruppen udarbejdede rapporten: Effektiv styring på hospitalsområdet. Rapporten udpegede arbejdet med fordelingsregnskabet som et fokusområde. Resten af denne vejledning, som kaldes Kogebogen i daglig tale, beskriver, hvordan du udarbejder et fordelingsregnskab; Hvilke ting skal du særligt være opmærksom på? Hvad sker der efter afleveringen? Kogebogen er udarbejdet af Sundhedsdatastyrelsen med inspiration fra regionerne og hospitalerne og ændrer sig løbende i dialogen med dem, som arbejder med fordelingsregnskaberne. Sundhedsdatastyrelsen er meget taknemmelig for dit bidrag. 5

6 Med venlig hilsen Annemette Anker Nielsen Sektionsleder Afdeling for National Sundhedsdokumentation Sundhedsdatastyrelsen 6

7 Kapitel 2 Ændringer i forhold til sidste år 2.0 Der sker hele tiden noget Formålet med dette kapitel er at beskrive de ændringer, der er sket med skabelonen til matricen og de krav, der er til udarbejdelsen af fordelingsregnskabet siden sidste år. Kapitlet kan stå alene for de medarbejdere, der har udarbejdet fordelingsregnskabet før og derfor ikke har brug for en gennemgang af de enkelte begreber i metoden. For nye medarbejdere vil de enkelte ting i dette kapitel også være indføjet i selve beskrivelsen af fordelingsregnskaberne i kapitel 5 til Sådan beregnes 2017-taksterne Taksterne til 2017 bliver beregnet på fordelingsregnskaberne 2014 og Tidsplan for 2015-data Deadline Hvad? Kommentar Den nyeste version af skabelonen Se afsnit 2.4 for ændringer i skabelonen. til matricen udsendes til hospitalerne Kogebog udsendes til hospitalerne Foreløbige aktivitetsdata Som noget nyt udsendes der også en aktivitetsoversigt 15. november 2015 (stamdata og landsregisterdata) over foreløbig data i landsregistrene. udsendes til hospitalerne Dataoversigt for 2015 Oversigten viser hvilke data Sundhedsdatastyrelsen har adgang til, forventer at modtage, måske modtager samt hvilke data Sundhedsdatastyrelsen ikke 1. december 2015 Hospitalerne afleverer mapningstabellen til Sundhedsdatastyrelsen, samt liste over særskilt data har adgang til. Hospitalet bedes sammen med mapningstabellen aflevere en liste over det særskilte data hospitalet forventer at afleverer sammen med fordelingsregnskabet d. 1 april, givet at hospitalet har særskilt data. 20. december februar 2016 Foreløbige økonomital udsendes Fordelingsnøglerne afleveres til Sundhedsdatastyrelsen Når mapningstabellen er godkendt, sættes foreløbige økonomital ind i fordelingsregnskabet (for de regioner, hvor økonomidata er tilgængelige). Der afleveres en oversigt over, hvilke fordelingsnøgler, der anvendes samt hvornår de er opdateret. 1 Grundlaget for takstberegningen 2017 er ikke endeligt besluttet, men vil snarest muligt blive fastlagt i regi af DRGudvalget. 7

8 15. februar marts 2016 Arket med implantater og medicin afleveres, samt særydelser og tillægsydelser Oversigt over ydelser fra praksissektoren udsendes Oversigt over, hvilke data vi har adgang til udsendes Endelige økonomi- og aktivitetstal afleveres Deadline for at aflevere særskilt data Arket med implantater og medicin afleveres og Sundhedsdatastyrelsen sender en optælling retur til hospitalerne. Hvis hospitalet har særydelser eller tillægsydelser skal der i kommentarfeltet i mapningstabellen angives hvordan disse ydelsesdatasæt skal dannes. Sygehuset tager stilling til praksissektorens andel af aktivitet. Deadline afhænger, hvornår regionerne melder data klar. Hvis hospitalet har særskilt data ved siden af fordelingsregnskabet, skal det sendes til Sundhedsdatastyrelsen senest d. 15 marts april 2016 Fordelingsregnskab afleveres 8. april 2016 DTD afleveres De tilrettede driftsudgifter afleveres fra regionerne til Sundhedsdatastyrelsen. 29. april 2016 Dialog omkring fordelingsregnskaber afsluttes ninger tilsendt i perioden. Hvilket betyder, at hospitalerne får enhedsomkost- Ultimo juni 2016 De endelige takster 2017 udsendes Sundhedsdatastyrelsen gør opmærksom på at afleveringsdeadlines er kl 8:00 på de angivne datoer. Efter afleveringen af mapningstabellen melder kontaktpersonen til hospitalet om alt er med og om tabellen passer med det foreløbige aktivitetsudtræk. Når de midlertidige økonomital indsættes i fordelingsregnskabet kan sygehuset allerede i december påbegynde arbejdet med at fordele omkostningerne til omkostningsstederne. Selvom det ikke er de endelige udgiftstal, der indsættes i fordelingsregnskabet, kan fordelingen af omkostningerne stadig godt foretages. En stor del af de procentvise fordelinger er uafhængige af det endelige regnskabstal. Når nøgler og implantat/medicinarket er afleveret, melder kontaktpersonen tilbage til hospitalet om dokumentationen af nøglerne opfylder kravene og om de valgte implantater og medicin stemmer med forventningerne hos Sundhedsdatastyrelsen. Hospitalerne skal rette fordelingsregnskabet til efter tilbagemeldingerne fra kontaktpersonen til de aftalte deadlines. Ved den endelige aflevering vil der muligvis også komme krav om tilretninger, som skal udarbejdes til de aftalte deadlines. 8

9 2.3 Plan for processen efter aflevering af fordelingsregnskaber De følgende punkter beskriver forløbet efter fordelingsregnskaberne er blevet afleveret til Sundhedsdatastyrelsen: Hospitalerne afleverer fordelingsregnskaberne til Sundhedsdatastyrelsen d. 1. april. Hospitalerne modtager, kort tid efter afleveringen af fordelingsregnskaberne, første version af output-tabellerne. Sammen med output-tabellerne modtager hospitalerne en excel-skabelon, som skal anvendes til at kommentere på output-tabellerne. Deadline for tilbagemelding til Sundhedsdatastyrelsen på output-tabellerne er 2-3 dage. Samarbejdet omkring output-tabellerne forventes at vare 2-3 uger, hvor der vil være en del pingpong frem og tilbage mellem hospitalerne og Sundhedsdatastyrelsen. Processen efter aflevering af fordelingsregnskaberne slutter når omkostningsdatabasen er dannet og valideret. 2.4 Ændringer i skabelonen I år er der sket følgende ændringer i skabelonen: I mapningstabellen er der blevet oprettet 3 nye omkostningstyper: TILL: Tillægsydelser dækker over særlige omkostninger på en sengeafdeling, et ambulatorie eller operationsgang, som kan knyttes til specifikke patienterne via fx en procedurekode. KFNM: Klinisk fysiologi og nuklearmedicin sidste år var der kun omkostningstypen AMBKFN i mapningstabellen, men vælges denne omkostningstype kobles der kun KFNM ydelser på ambulante patienter. Ved omkostningstypen KFNM kobles der KFNM ydelser på både ambulante og stationære patienter. AMBKAR: Kardiologisk ambulatorium, hvor der anvendes et speciale specifikt ambulant vægtningssystem til at fordele udgifterne ud på de patienter der mappes ved denne omkostningstype. De eksterne omkostningssteder i matricen er blevet ændret så de svarer til skema 4, 5 og 6 i De tilrettede Driftsudgifter: Slettet: o Skema 4 Andre udgifter til psyk uden for psyk. Afd., soma. Sgh o Skema 5: Andre udgifter Ændret: o Skema 6: Akutbiler, lægeambulancer og helikopter er blevet ændret til Præhospital Tilføjet: o Skema 6: Tolkebistand o Skema 6: Udleveret medicin 2.5 Inspirationslisten Inspirationslisten for implantater og medicin kan ses på Listen er opdateret i efteråret

10 2.6 Nyt i kogebogen I år er der blevet tilføjet følgende nye afsnit i Kogebogen: 5.11 Pointsystemer til dannelse af omkostningsdatabasen o Afsnittet beskriver hvilke pointsystemer Sundhedsdatastyrelsen anvender til at fordele omkostningerne ud på patienterne Metoder og kilder til opgørelse af aktivitetsdata o For at der kan dannes en omkostningsdatabase skal der både anvendes et fordelingsregnskab (økonomi) og aktivitetsdata. Aktivitetsdata kommer fra forskellige kilder og opgøres efter forskellige metoder. I afsnittet beskrives det hvilke kilder og metoder Sundhedsdatastyrelsen anvender for opgørelsen af aktivitetsdata for aktivitetsåret Definition af omkostningsstederne o Afsnittet er ikke nyt, men der er blevet tilføjet en uddybende beskrivelse af forskellen på de fire forskellige typer af operations- og anæstesiomkostningssteder. 2.7 Opmærksomhedspunkter til FD2015 Udleveret medicin Ligesom sidste år, skal udleveret medicin til onkologiske ambulante patienter ikke længere indgå i DRG-taksterne. Se afsnit 5.8 for uddybelse. Output-tabeller Efter fordelingsregnskaberne er blevet afleveret d. 1. april 2016, dannes individuelle omkostningsdatabaser for alle hospitalerne. I den forbindelse udsendes output-tabeller til hospitalerne, som skal bruge tabellerne til at validere data med. Validering af data på dette tidspunkt i takstberegningen er meget vigtig og derfor har Sundhedsdatastyrelsen udarbejdet en manual til output-tabellerne (kapitel 6). Sundhedsdatastyrelsen har desuden udarbejdet et excel-ark til kommentarer, som sendes ud sammen med output-tabellerne. Hospitalerne bedes returnere disse med kommentarer til outputtabellerne. Format Det er vigtigt, at skabelonen gemmes i.xlsm-format. Der er indbygget en række automatisk tjek, samt restriktioner i skabelonen, som kun fungerer, hvis makroerne tillades. Restriktionerne er særligt vigtige, da det sikrer at Sundhedsdatastyrelsen modtager struktureret data. 10

11 Kapitel 3 Hvad er et fordelingsregnskab? 3.0 Det ene ben i takstberegningen Fordelingsregnskabet er en metode til at opgøre et hospitals samlede udgifter til patientbehandling. I modsætning til hospitalets officielle regnskab, som overordnet har til formål at opgøre de afholdte udgifter målt i kroner og sammenholde det med budgettet, skal fordelingsregnskabet medvirke til en mere detaljeret beskrivelse af sammenhængen mellem det faktiske ressourceforbrug og produktionen på hospitaler. I fordelingsregnskabet fordeles udgifterne fra hjælpeafdelingerne som f.eks. køkken, teknisk afdeling og administrationen til de afsnit, hvor patientbehandlingen foretages, således, at det bliver muligt at udregne en samlet udgift for hele patientens ophold på et hospital. Et ophold på hospitaler, uanset om det er en indlæggelse eller et ambulant besøg, består af en række ydelser; det kan være undersøgelse af en læge, en blodprøve eller et røntgenbillede. Det kan også være en operation, hvor patienten bliver bedøvet og bagefter er på opvågningen inden patienten udskrives eller overføres til en sengeafdeling. Sammen med alle hospitalets patientdata kobles fordelingsregnskabet i Sundhedsdatastyrelsens omkostningsdatabase. Resultatet bliver en pris for den samlede behandling for forskellige patientgrupper defineret ved speciale, patienttype og til dels ved diagnose og procedure. På denne baggrund kan der sammenlignes på tværs af afdelinger og hospitaler. Omkostningsdatabasen er opbygget på baggrund af økonomi- og aktivitetsdata indsamlet fra hospitalerne som illustreret i figur 1. Figur 1 Metode Aktivitet Ressourceforbrug Patientadministrative system Kliniske databaser Andre elektroniske aktivitetsopgørelser Årsregnskab Kalkulatoriske udgifter Tjenestemandspension Forrentning og afskrivning Patientrelateret aktivitet Fordelingsregnskab Patientrelateret omkostningsdatabase For at kunne prissætte ydelser for behandling i DRG-systemet skal man i princippet fastlægge de omkostninger, som den enkelte patientkontakt har medført. En kontakt kan indeholde forskellige ydelser. Det kan f.eks. være et antal sengedage, en røntgenundersøgelse og en operation. 11

12 For at bestemme omkostningerne forbundet med kontakten vil det således være nødvendigt, at kende omkostningen forbundet med en sengedag, omkostningen ved røntgenundersøgelsen samt omkostningen ved operationen. De enkelte delomkostninger summeres, og den samlede omkostning forbundet med indlæggelsen kan beregnes. 3.1 Hvorfor skal der laves et fordelingsregnskab? Sundhedsdatastyrelsen beder hvert år hospitalerne om et fordelingsregnskab, som bidrag til den årlige takstberegning. Det er vigtigt, at så mange hospitaler som muligt deltager i takstberegningen med et fordelingsregnskab for at kunne beregne så korrekte takster som muligt, der dækker den størst mulige aktivitet og økonomi på hospitalsområdet. På den måde kommer udgifterne, til den samme behandling, fra både et lille hospital og fra et universitetshospital med i beregning af taksten. Udarbejdelsen af fordelingsregnskaberne på hospitalerne er vigtig for at give et billede af hospitalets træk på egne afdelinger, og fordelingsregnskaberne udarbejdes bedst lokalt, hvor kendskabet til hospitalets drift er størst. På den måde bliver fordelingsnøgler og koblingen mellem økonomi og aktivitet udarbejdet i samarbejde med de enkelte kliniske afdelinger. 3.2 Ansvarsfordeling Skal fordelingsregnskaberne opfylde ovenstående formål, er det nødvendigt med både en højere grad af standardisering og detaljeringsniveau. Detaljeringsgraden skal implementeres på hospitalerne, mens standardiseringen skal ske i fordelingsregnskabsmatricen, der udarbejdes af Sundhedsdatastyrelsen. Det er hospitalernes ansvar at udarbejde korrekte og detaljerede fordelingsregnskaber, og som tidligere nævnt er det vigtigt, at fokus ligger på hospitalerne pga. lokalt kendskab. Det er regionernes ansvar, at stå for den interne koordination af arbejdet med fordelingsregnskabet i regionen. Det er Sundhedsdatastyrelsens ansvar at anvende fordelingsregnskaberne til takstberegningen samt at levere en skabelon således, at fordelingsregnskaberne kan udarbejdes på matriceform og i samarbejde med regionerne at sørge for, at kvaliteten i fordelingsregnskaberne højnes. Sundhedsdatastyrelsen, regionerne og hospitalerne har et fælles ansvar for at sikre et fortløbende godt samarbejde om at forbedre fordelingsregnskaberne. Dette sker ved at udvikle redskaberne til udarbejdelse af et godt fordelingsregnskab, således at Sundhedsdatastyrelsen får gode input til at forbedre matricen, ligesom regionerne og hospitalerne får gode input til at forbedre fordelingsnøgler, omkostningssteder og lignende i fordelingsregnskaberne. 12

13 3.3 Hvordan får jeg hjælp? Sundhedsdatastyrelsen tilbyder løbende hjælp til udarbejdelse af fordelingsregnskabet. Hvert hospital tildeles en kontaktperson i Sundhedsdatastyrelsen (se bilag Kontaktpersoner ), og kontaktpersonerne kommer gerne ud på hospitalerne, både ved introduktion af nye medarbejdere til opgaven og ved det almindelige arbejde med fordelingsregnskabet. Desuden har hver region en kontaktperson for arbejdet med fordelingsregnskab, som kan kontaktes og evt. formidle en sparring med andre hospitaler. Derudover er det en god idé, at der i regionen foregår et koordinerende arbejde, hvor hospitalerne kan ensrette metoder, diskutere omkostningssteder eller fordelingsnøgler, samt generelt at udveksle metoder og idéer, der kan forbedre fordelingsregnskabets kvalitet. 13

14 Kapitel 4 Definitioner Dette kapitel er en introduktion til de begreber, der benyttes i arbejdet med fordelingsregnskabet. Kapitlet vil derfor kunne anvendes som et opslagsværk, når selve fordelingsregnskabet skal udarbejdes. 4.1 Matrice En matrice er i matematikken en nyttig måde at stille en række "tal" op i en tabel. Matricer har et antal rækker og et antal søjler. Man snakker om en m n-matrice, hvor m er antallet af rækker, og n er antallet af søjler. Rækker og søjler knyttes til hinanden via tallene i matricen. I fordelingsregnskabet er udgifterne rækker og omkostningsstederne kolonner. De bliver knyttet sammen, når fordelingerne af udgifterne bliver sat ind med procentangivelser. Af matricen fremgår det således, hvilket omkostningssted hver enkelt udgift knyttes til. 4.2 Økonomiudtræk Talgrundlaget for fordelingsregnskabet er hospitalets årsregnskab og kontoplan. Der rekvireres et udtræk fra økonomisystemet for hele hospitalet på registreringskontoniveau. Udtrækket overføres til Excel (regneark) således, at der bliver en række for hvert kontonummer med forbrug. Region Midtjylland, Region Syddanmark og Region Nordjylland får deres økonomiudtræk fra Sundhedsdatastyrelsen. 4.3 Omkostningssteder Omkostningssteder kan være endelige, midlertidige eller eksterne. Fælles for dem er, at der er tilknyttet en økonomi som enten er bogført direkte eller tilført i matricen. De midlertidige og endelige omkostningssteder indgår i takstberegningen, De eksterne omkostningssteder holdes ude Endelige omkostningssteder De endelige omkostningssteder er sengeafsnit, ambulatorier (bemærk at indlagte og ambulante patienter ikke må være under samme omkostningssted), akutmodtagelser, visitationsafsnit, intensivafsnit, operationsgange, anæstesiafdeling, opvågning, fødegang, jordemoderkonsultationer, hjemmefødsler samt alle de kliniske hjælpeafdelinger som f.eks. røntgenafdeling, laboratorium osv. Som udgangspunkt er hvert afsnit med aktivitet et endeligt omkostningssted. Der kan dog være steder, hvor det enten ikke er muligt at opdele udgifterne på så lavt niveau eller steder, hvor det ikke giver mening. 14

15 Eksempel: En medicinsk afdeling med to sengeafsnit, hvor patienterne ikke ligger opdelt efter diagnoser, men er placeret tilfældigt på de to afsnit. Her er det ikke nødvendigt at dele sengeafsnittene op i to selvstændige omkostningssteder, da det er samme type patienter/samme DRG-grupper på begge afsnit. På en kirurgisk afdeling, hvor alle knæoperationerne ligger på afsnit 1 og alle hofteoperationerne på afsnit 2, giver det mening at dele afdelingen op i to særskilte omkostningssteder, da omkostningerne vil blive fordelt til forskellige patienttyper (DRG-grupper) Midlertidige omkostningssteder De midlertidige omkostningssteder er de afdelinger, der senere i fordelingsregnskabet skal fordeles til de øvrige afdelinger. Det kan være køkken, administration, teknisk afdeling mv., men også tværgående kliniske afdelinger, hvor der ikke er cpr-relatér bare data til rådighed. De midlertidige omkostningssteder fordeles efter en kaskademodel. Modellen er beskrevet i kapitel 5 og i bilag 2 omkring Kaskademodellen Eksterne omkostningssteder Der findes en række omkostninger, som holdes ude af fordelingsregnskabet. Dette gøres for at kunne sammenligne hospitalerne med hinanden. Det kan f.eks. være, at et hospital køber en ny MR-scanner, mens et andet hospital leaser den, i dette tilfælde vil udgiften ikke være ens over de forskellige år. Det, der holdes ude af fordelingsregnskabet, skal være det samme som holdes ude af de tilrettede driftsudgifter. Sammenhængen mellem fordelingsregnskabet og de tilrettede driftsudgifter er ubrydelig. Fordelingsregnskabet beskriver, hvad det koster at drive behandling på de enkelte afsnit og de ting, der ikke bidrager til taksterne, holdes ude akkurat som i de tilrettede driftsudgifter. En korrekt indberetning skal derfor kunne aflæses i fordelingsregnskabet. De tilrettede driftsudgifter deler udgifterne op i syv skemaer. Det er skema 4-7, som er de eksterne omkostningssteder i fordelingsregnskabet: Skema 4: Udgifter til psykiatriske afdelinger konteret på somatiske hospitaler (funktion 4.01). Da psykiatriske afdelinger ikke indgår i takstgrundlaget, vil disse i fordelingsregnskabet være henført som eksterne udgifter, og oprettes disse som et særskilt omkostningssted, kan udgiften tages direkte herfra. Skema 5: Leasing og huslejeudgifter, hvis disse allerede har et særskilt eksternt omkostningssted, kan udgiften aflæses heraf. 15

16 Skema 6: Udgifter til andet end egen patientbehandling og korrektioner for forskelle i regnskabspraksis. På samme måde som i skema 4 og 5 er der oprettet særskilte omkostningssteder for dækningsbidrag, forsikringer m.m., og alle korrektionerne kan hentes her. Omkostningsstedet Aktivitet der ikke indgår i LPR, er summen af den udtømmende liste (se bilag 4). Skema 7: Vederlagsfri ydelser mellem hospitaler (interne overførsler, der ikke er bogført). I skabelonen til Fordelingsregnskabet er alle de eksterne omkostningssteder prædefineret. Der må derfor ikke oprettes nye eksterne omkostningssteder. 4.4 Omkostningstyper Til hvert af de endelige omkostningssteder skal der knyttes en betegnelse for hvilken type omkostningssted, der er tale om. Oplysningen er nødvendig for, at Sundhedsdatastyrelsen kan koble den rigtige aktivitet med de rigtige omkostninger. Eksempelvis fremgår det ikke umiddelbart, om et operationsafsnit er med eller uden anæstesi (bemærk at der er forskel på omkostningstypen ved operationsafsnit med anæstesi og de operationsafsnit, hvor anæstesi er et særskilt afsnit). Ambulatorierne skal defineres ud fra, hvilket speciale afsnittet tilhører, mens sengeafdelingerne kun benævnes som sengeafsnit. I skabelonen er alle omkostningstyper indsat i en drop-down menu. På den måde er listen altid opdateret, og det er let at finde den rigtige omkostningstype. Se også kapitel 5 for en mere detaljeret gennemgang af de forskellige omkostningstyper og konsekvenserne af forkerte omkostningssteder i fordelingsregnskabet; udelukkelse af observationer i takstberegningen. 4.5 Implantater og medicin I behandlingen på hospitaler indgår der ofte særligt dyre implantater eller medicin, som gør behandlingen dyr. For at de enkelte ydelser ikke skal belaste den gennemsnitlige pris for behandlingen, og for at man kan isolere udgiften til de patienter, som reelt har fået implantatet eller medicinen, laves der særskilte omkostningssteder for udgifterne. Det er vigtigt, at man kan isolere udgiften ved at udskille de patienter, som det drejer sig om enten via behandlings- eller procedurekoder (SKS-koder), eller via en liste med CPR-numre over de pågældende patienter. På ses en inspirationsliste over implantater og medicin, som anvendes på hospitalerne. 4.6 Fordelingsnøgler Hvert kontonummer i matricen (rækkerne) skal fordeles på et eller flere omkostningssteder (kolonnerne). Fordelingsmetoden er defineret ud fra fordelingsnøgler. 16

17 Langt de fleste kontonumre vil skulle henføres direkte med 100 pct. til et specifikt omkostningssted. Det drejer sig typisk om alle de midlertidige omkostningssteder og fordelinger bogført på sengeafsnit og ambulatorier. Nogen steder bogføres der ikke direkte på afsnit, men på afdelingens fællesafsnit (hovedsagligt læge- og sekretærløn), og dette kræver en fordelingsnøgle således, at beløbet kan blive delt ud på de afsnit, hvor der er aktivitet. Eksempelvis bør lægelønnen fordeles efter arbejdstidsplaner. Der anvendes også fordelingsnøgler til fordelingen af de midlertidige omkostningssteder til de endelige omkostningssteder. Eksempelvis kan køkken fordeles med antallet af kostdage. 4.7 Løntyper I fordelingsregnskabet skal der for alle lønudgifter vælges en løntype i kolonnen Løntype (arket Fordelingsregnskab). Her er løntyperne prædefineret, og der vælges mellem: Lægeløn Sygeplejerskeløn Lægesekretærløn Anden løn Vikarløn, egne Det er vigtigt at følge denne ensretning af navnestandarder, da det øger muligheden for sammenlignelighed og brug af fordelingsregnskabet til ABC-analyser. 4.8 Skabelon Hvert år udarbejder Sundhedsdatastyrelsen en Excel-skabelon som skal bruges til at lave fordelingsregnskabet på matriceform i. Skabelonen består af flere ark, med hver sin betydning: OmkostningsstedMapning til definition af omkostningsstederne Fordelingsregnskab som er selve matricen til fordeling af udgifter FordelingMidlertidige til fordelingen af de midlertidige omkostningssteder Implantater til indtastning af implantater, som kan relateres til de enkelte patienter via procedurekoder Medicin til indtastning af særlig dyr medicin, som kan relateres til de enkelte patienter via procedurekoder FordelingsNøgler til fastlæggelse af mulige fordelingsnøgler til fordeling af løn og af de midlertidige omkostningssteder Validering arket som viser brugerfejl i fordelingsregnskabet Ford2SAS som er beregning af takstgrundlaget; Udgifterne til de endelige omkostningssteder + udgifterne fordelt hertil via de midlertidige omkostningssteder. 17

18 Kapitel 5 Hvordan laves fordelingsregnskabet? - fra input til output Udarbejdelsen af fordelingsregnskabet er en proces, der kræver indhentning af en række forskellige materialer fra hele hospitalet og skal derfor igangsættes i god tid. Hertil kommer, at Sundhedsdatastyrelsen har fastsat en række tidsfrister, hvor forskellige dele af fordelingsregnskabet skal afleveres. Det kræver derfor et overblik over hele arbejdet tidligt i processen, så materiale kan indhentes, og deadline kan overholdes. Tidsfristen for de forskellige deadlines kan ses i kapitel 2. Sundhedsdatastyrelsen hjælper gerne hospitalerne med udarbejdelsen af en arbejdsplan, samt med selve fordelingsregnskabet ved problemområder. Kapitel 5 er en gennemgang af processen omkring udarbejdelsen af fordelingsregnskabet og kan anvendes som en trin-for-trin guide Definition af omkostningssteder Arket OmkostningsstedMapning udfyldes som det første. Dette kræver, at omkostningsstederne defineres. En definition af omkostningssteder betyder, at alle hospitalets afdelinger/afsnit vedr. somatisk behandling skal indsættes som hhv. midlertidige eller endelige omkostningssteder. De endelige omkostningssteder kobles med aktivitetsdata. Det er derfor vigtigt at anvende den oversigt over, hvilke systemer, der er adgang til, som Sundhedsdatastyrelsen sender ud. Et eksempel på dette kan være en klinisk mikrobiologisk afdeling, hvor Sundhedsdatastyrelsen ikke har adgang til data på cpr-nummer niveau. I dette tilfælde skal der oprettes et midlertidigt omkostningssted, for den kliniske mikrobiologiske afdeling, og udgifter for afdelingen skal fordeles med en fordelingsnøgle efter f.eks. forbrug, for de forbrugende afdelinger. Da der ikke er adgang til aktivitetsdata, skal der således heller ikke mappes nogen afdeling på de midlertidige omkostningssteder. De eksterne omkostningssteder er prædefineret. Det er dog muligt at ændre og slette i dem. Hvis der tilføjes ekstra eksterne omkostningssteder, skal dette ske efter aftale med Sundhedsdatastyrelsen. De eksterne omkostningssteder er defineret ud fra De tilrettede driftsudgifters skema 4-7 og skal derfor stemme med hospitalets indberetning. For de endelige omkostningssteder defineres også hvilke SKS-koder, aktiviteten (sengedage, ambulante besøg og operationer) findes på. SKS-koderne skrives i kolonne Afd1 og videre ud. Der kan kun skrives én SKS-kode i hvert felt. SKS-koden skrives med sygehusnummeret først og dernæst afdelingskoden uden punktummer eller mellemrum. Eksempelvis skal der stå , og hvis der yderligere skal defineres et afsnit sættes afsnitskoden efter den 7- cifrede SKS-kode uden mellemrum og punktummer: medamb. 18

19 På de ambulante (omkostningstype AMB(XXX)) og indlagte (omkostningstype SENG) omkostningssteder må SKS-koden kun anvendes én gang, de må dog gerne gentages under operations- og anæstesiomkostningssteder. Vær også opmærksom på, at en 7-cifret SKS-kode betyder, at alle afsnitskoderne inden for denne kode medtages. Eksempelvis betyder SKS-kode , at M2 medtages og derfor ikke må gentages igen et andet sted under omkostningssteder defineret med omkostningstypen SENG eller en af de ambulante omkostningstyper. I tabellen nedenfor, som er et udsnit af en mapningstabel, vises forskellige måder at indsætte SKS-koder på. Den første tabel viser to forkerte måder at indsætte SKS-koder på: 1. SKS-koden er anvendt under to AMB steder, hvilket betyder at aktiviteten kommer til at tælle dobbelt og de samme patienter vil få fordelt omkostninger fra begge AMB omkostningsstederne. 2. Der skal være konsistens i mapningen af SKS-koder, derfor må der ikke være mappet på afsnitsniveau ved SENG, samtidig med der er mappet på afdelingsniveau ved AMB. Forkert indsættelse af SKS-kode: OmkType Kommentar OmkTypeNummeret Afd1 SENG: Stationære omkostninger Orto-kir. SENG M2 AMB: Ambulatorium AMB AMB: Ambulatorium AMB De to næste tabeller viser to korrekte måder, at indsætte SKS-koder på. Begge måder går helt enkelt ud på, at man skal være konsekvent i brugen af SKS-koder: Enten bruges den 7-cifret SKS-kode alle steder, hvor afdelingen skal stå i mapningstabellen - ellers bruges afsnitskoder alle steder. Korrekt indsættelse af SKS-kode: OmkType Kommentar OmkTypeNummeret Afd1 SENG: Stationære omkostninger Orto-kir. SENG AMB: Ambulatorium AMB AMB: Ambulatorium AMB OmkType Kommentar OmkTypeNummeret Afd1 SENG: Stationære omkostninger Orto-kir. SENG M2 AMB: Ambulatorium AMB M7 AMB: Ambulatorium AMB M9 Bemærk at operationsgangene skal være opdelt på speciale og patienttype (ambulant/stationær). Dette betyder, at hvis der findes fælles operationsgange, skal udgifterne til disse deles op på hvert speciale. Dette gøres bedst i samarbejde med afdelingerne. På mange hospitaler er lønnen til de læger, som udfører operationerne, allerede i dag bogført på afdelingen og bliver efter den gamle metode flyttet til operationsafsnittet. Nu skal lønningerne i stedet flyttes til de respektive operationsomkostningssteder, hvor afdelingerne er mappet efter speciale. Udgifterne kan både være løn til operationssygeplejersker, rengøring og utensilier m.m. 19

20 Som udgangspunkt for en snak med afdelingerne kan bruges en oversigt over operationskoder udført på operationsgangen. Det er vigtigt, at der for hvert omkostningssted defineres en omkostningstype, som beskriver, hvilken type afdeling, der er tale om. Vær opmærksom på, at der for sammedags- og dagkirurgi skal anvendes den tilhørende ambulante, specialespecifikke omkostningstype (AMB(XXX)) og ikke operationsomkostningstypen (OP- ANVGT eller OPERVGT). Der er udarbejdet særlige vægte for sammedags- og dagkirurgien, og de anvendes ikke hvis omkostningstypen er OPANVGT eller OPERVGT. For stationære operationsgange og ambulante operationsgange, der ikke er dækket af det specialespecifikke vægtningssystem, har valget af omkostningstype betydning for udvælgelsen af patientaktiviteten på operationsgangen. Da udvælgelsen af patienter sker på baggrund af stamdata, vil registreringen af aktivitet have betydning. Den ene mulighed er, at patientaktiviteten udvælges på baggrund af patientens stamafdeling i stamdata. Alle patienter med de stamafdelinger, der er mappet på operationsomkostningsstedet, vil få fordelt omkostninger, såfremt der er registreret vægtbærende k-koder. Her vælges OPANVGT/OPERVGT. Den anden mulighed er, at udvælgelsen sker på baggrund af den producerende afdeling. Da vil udvælgelsen af patientaktiviteten ske på baggrund af, hvor de mappede afdelinger/afsnit på operationsomkostningsstedet har været producerende afdeling i stamdata. Her vælges OPAN/OPER. Det vil sige: Vælges der OPANVGT/OPEVGT, så udvælges de patienter, som har stamafdeling på de afdelinger der er mappet i mapningstabellen. Vælges der OPAN/OPE, så udvælges de patienter, hvor de mappede afdelinger har været producerende afdeling (altså har lavet en ydelse på patienten). Når patientmængden er defineret (enten ved OPANVGT/OPEVGT eller OPAN/OPE metode), så kobles operationsvægtningssystemet på. Operationsvægtsystemet består kun af K-koder. Når der ses på de registrerede procedurekoder på patienterne er det kun de K-koder, der findes i vægtsystemet som vil få tildelt en vægt, derfor udtrykket vægtbærende K-koder. Dvs. hvis en patient får udført en specifik K-kode og denne K-kode ikke eksisterer i operationsvægtsystemet, så vil denne patient ikke få tildelt nogle operationsomkostninger. Det er det samme vægtningssystem som benyttes ved de to metoder (OPANVGT/OPEVGT og OPAN/OPE). Eksempel: En patient er indlagt på afdeling 3800XXX, og bliver opereret under indlæggelsen. I fordelingsregnskabet er defineret en sengeafdeling (SENG), som endeligt omkostningssted. Sygehuset fordeler udgifter til sengeafdelingen, som Sundhedsdatastyrelsen fordeler ud på patienterne efter antal sengedage. Men da denne patient også har været på operationsgangen, skal denne patientkontakt også have fordelt nogle udgifter for operationen, for at omkostningsdatabasen kan afspejle det rigtige ressourcetræk. Sygehuset har derfor også defineret en operationsgang i mapningstabellen som et endeligt omkostningssted. Hvis der er valgt OPANVGT og afdeling 3800XXX er mappet, så vil Sundhedsdatastyrelsen finde alle patienter, der har stamafdeling 3800XXX, og samtidig har en vægtbærende k-kode registreret som procedurekode. Hvis der derimod er valgt OPAN som omkostningstype på operationsgangen, og afdeling 3800XXX er mappet, så vil 20

21 Sundhedsdatastyrelsen søge efter alle patienter i stamdata, hvor afdeling 3800XXX har været producerende afdeling på K-koder. I dette tilfælde vil sengeafdelingen, 3800XXX, sandsynligvis ikke være registreret som producerende afdeling på de udførte operationer, og Sundhedsdatastyrelsen kan ikke finde nogle patienter i stamdata. Her vil Sundhedsdatastyrelsen foreslå at omkostningstypen ændres eller at den mappede afdeling ændres til operationsgangen. For udefunktioner, fastlægger regionen i samarbejde med Sundhedsdatastyrelsen hvorledes det håndteres i fordelingsregnskabet. Regionen skal derfor kontaktes, hvis der er udefunktioner. 5.2 Udelukkelse af observationer pga. forkerte omkostningssteder Det er vigtigt at have oprettet de korrekte omkostningssteder i fordelingsregnskabet, ellers kan det medføre udelukkelse af observationer. På hospitaler med en fødegang skal der være oprettet et særskilt omkostningssted for fødegangen, som kun indeholder aktiviteten på fødestuen. Det vil sige, at på omkostningsstedet er isoleret de omkostninger, der går til fødslen. Det betyder, at barselsafsnittet ikke skal indgå i fødselstaksten. Altså udgifter til driften af fødegangen, medicin, evt. hjælp fra anæstesi til epiduralbedøvelser, udgifter til jordemoder og plejepersonale samt de sekretærudgifter, der er i forbindelsen med registreringen af de fødende. Akutte kejsersnit m.m. skal ligge på operationsgangen. Ligeledes skal der være oprettet et særskilt omkostningssted til jordmoderkonsultationer. Alle afdelinger/afsnit, som der er aktivitet på (dvs. har udskrivninger eller ambulante besøg registreret i PAS) skal være placeret på et omkostningssted i mapningstabellen. Der skal være konsistens i brugen af SKS-koder, i forhold til om der bruges 7-cifrede afdelingskoder eller 8- cifret afsnitskoder. Hvis der bruges 8-cifret eller mere (afsnitskoder), skal de anvendes konsekvent alle steder, dog undtaget kliniske hjælpeafdelinger. Der skal være et omkostningssted for hver operationsgang. Operationsgangene skal være specialeopdelte, samt være opdelt på stationær og ambulant aktivitet. Der skal være oprettet særlige omkostningssteder for dyr medicin, implantater og særydelser/tillægsydelser. Det er vigtigt at få udskilt særligt dyre implantater, særlig dyr medicin eller andre dyre særydelser/tillægsydelser, så omkostningen til dette rammer de rigtige patienter, i stedet for bare at deles ud på alle patienter. Udefunktioner fysisk placeret på andre hospitaler skal fremgå af mapningstabellen. 21

22 Omkostningsstederne skal have de rigtige omkostningstyper: Ambulatorier skal have den specialespecifikke ambulante omkostningstype AMBxxx eller AMB, hvis der ikke er lavet specialespecifikke ambulante vægte på det pågældende speciale. Øjenområdet: Skal have omkostningstype AMBOJI, hvis omkostninger til implantater er inkluderet, ellers AMBOJE. Disse omkostningstyper benyttes uanset om det er en sengeafdeling, et ambulatorium eller en operationsgang. Sengeafdelinger: Skal alle have omkostningstypen SENG. Stationære operationsgange inkl. anæstesi, hvor patienterne udvælges på baggrund af deres stamafdeling i PAS: Skal have omkostningstypen OPANVGT. Stationære operationsgange inkl. anæstesi, hvor patienterne udvælges på baggrund af producerende afdeling på de udførte operationer: Skal have omkostningstypen OPAN. Stationære operationsgange ekskl. anæstesi, hvor patienterne udvælges på baggrund af deres stamafdeling i PAS: Skal have omkostningstypen OPERVGT. Stationære operationsgange ekskl. anæstesi, hvor patienterne udvælges på baggrund af producerende afdeling på de udførte operationer: Skal have omkostningstypen OPER. Anæstesi: Hvor patienterne udvælges på baggrund af deres stamafdeling skal omkostningstypen være ANAEVGT, hvor patienterne udvælges på baggrund af producerende afdeling på de udførte operationer skal omkostningstypen være ANAE Ambulante operationsgange (sammedags- og dagkirurgi): Skal have samme omkostningstype som det tilhørende ambulatorium dvs. AMBxxx eller AMB. Intensiv: Skal have omkostningstypen INTE. Fys- og ergoterapi: Skal have omkostningstypen FYER Patienthotel: Skal have omkostningstypen HOTL Opvågning: Skal have omkostningstype OPV. Fødegang: Skal have omkostningstypen FOED. Jordemoderkonsultationer: Skal have omkostningstypen JORD. Tværgående ydelser: Skal have de tilhørende omkostningstyper (RADI, PATO osv.) Medicin og implantater: Skal hhv. have omkostningstypen MEDI og IMPL. Særydelser: Dyre utensilier, dimser og dutter, som ikke kan defineres som medicin eller implantater, skal have omkostningstypen SYDE. Tillægsydelser: Særlige omkostninger på en sengeafdeling, et ambulatorie eller operationsgang, som kan knyttes til specifikke patienterne via fx en procedurekode, skal have omkostningstypen TILL. For omkostningstyperne OPER, OPAN, OPV, FOED, JORD, SYDE, TILL, MEDI, IMPL og de tværgående ydelser gælder, at hvis der er flere af samme type, skal de nummereres fortløbende og have tre bogstaver og et tal f.eks. INT1 og INT2. Disse omkostningstypeangivelser skal stå i kolonne G OmkTypeNummeret. Dette er dog indbygget i skabelonen og opdateres automatisk. 22

23 5.3 Implantater og dyr medicin Implantater og dyr medicin skal defineres som endelige omkostningssteder, hvis de prismæssigt er belastende for den enkelte patient. Disse omkostningssteder skal identificeres via procedure-, behandlingsog/eller diagnosekoder, eller pr. CPR nummer. Udover at oprettes som et endeligt omkostningssted, skal implantat- og medicinomkostningssteder også indsættes i arkene Implantater og Medicin. I arket vælges i kolonnen OmkstedNavn, via drill-down, mellem omkostningsstederne, som er defineret i mapningstabellen. Det er derfor nødvendigt, at omkostningsstedet allerede er oprettet i mapningstabellen, inden definitionerne i arket med implantater og medicin laves. I arket laves en linje for hver kode, der skal medtages. Hvis der er fire procedurekoder til et implantat, laves der fire linjer med samme OmkstedNavn, og der skrives en kode på hver linje. Det betyder, at der med fordel kan sættes farver på linjerne via Opdater Farve -knappen, så samme omkostningssted får samme farve. SKS-koden (det kan være diagnose-, behandlings- eller procedurekode) tastes ind i kolonnen Kode, og det markeres det med *, hvis koden også gælder underkoder. Eksempel: Kode BOHJ18; hvis der skrives * efter, betyder det, at også BOHJ18A medtages, men hvis der ikke står *, medtages kun den specifikke kode BOHJ18. Kolonnen Kodebeskrivelse kan bruges af dokumentationshensyn til at indtaste navnet på koden, såfremt hospitalerne ønsker det. Kolonnen Fritfelt bruges som fri-tekstfelt, som er et felt til hospitalets egne notater. Kolonnen Regel bruges til at angive efter hvilken regel procedurekoderne skal optælles. I drill-down menuen skal der vælges mellem fire regler: stamafdeling pr. kode, stamafdeling pr. udskrivning, producerende afdeling pr. kode eller producerende afdeling pr. udskrivning. I de tilfælde, hvor der skal anvendes en CPR-liste til at optælle medicin eller implantater, udfyldes regel-kolonnen ikke. I kolonnen Forventet enhedspris angives, hvis hospitalet har en fastsat pris pr. implantat/medicin, og i kolonnen Forventet antal enheder angiver hospitalet det antal ydelser, som det forventes, at der findes. Det er ikke altid, at Sundhedsdatastyrelsen finder det samme antal ydelser som hospitalerne, så derfor angiver Sundhedsdatastyrelsen det antal ydelser, som indgår i omkostningsdatabasen i kolonnen Sundhedsdatastyrelsen antal enheder. 23

24 Der er udarbejdet en inspirationsliste med udgangspunkt i implantater og medicin, som hospitalerne tidligere har anvendt (prisen på medicin og implantater er vejledende). Hospitalerne skal forholde sig til om alle implantater/medicin er medtaget i fordelingsregnskabet. De enkelte koder diskuteres med afdelingerne og medtages, hvis de findes på hospitaler. I forbindelse med identifikation af patienter med implantater og medicin, kan det være nødvendigt, at hospitalerne sender et udtræk indeholdende cpr-numre. CPR-numre sendes elektronisk til Sundhedsdatastyrelsen via lukket esundhed. 5.4 Fordelingsregnskab Arket med Fordelingsregnskab udfyldes med et økonomi-udtræk. I Region Midtjylland, Region Syddanmark; Region Hovedstaden og Region Nordjylland er det muligt at få Sundhedsdatastyrelsen til at levere økonomiudtrækket indsat i matricen, og herudover kan det også kobles med de procenter, der var sat på et givent kontonummer sidste år. På den måde bliver der sat det samme kontonummer på i år, hvis omkostningsstederne er de samme som sidste år. Således skal procenterne på kontonumre, der var i brug sidste år, ikke indtastes igen, men blot verificeres eller tilrettes af hospitalet. Der må ikke være tomme felter i kolonne I KontoNr, ellers kan Sundhedsdatastyrelsen ikke anvende matricen til beregninger. 5.5 Fordeling af løn I fordelingsregnskabet fordeles hvert kontonummer med procenter til omkostningsstederne. Udgifterne til løn kan være bogført både på det enkelte afsnit, eksempelvis på sengeafsnit X, eller på afdelingens fællesafsnit. Den udgift til løn, der er bogført på fællesafsnittet, skal fordeles ud på afdelingens omkostningssteder. For at synliggøre hvilken type løn, som fordeles, kræves en opdeling af lønudgiften på stillingskategorier. Dette gøres med et udtræk fra lønsystemet og anvendelse af knapperne Indsæt og Slet række. Udtrækket indsættes i stedet for den linje, hvor summen af lønnen står i. Desværre stemmer lønsystem og økonomisystem ikke altid overens, men det er vigtigt, at det er lønudtrækket, der kommer til at stemme overens med den sum, som økonomisystemet angav. Der kan evt. indsættes en restsum, eller differencen kan uddeles på stillingskategorierne. I kolonnen Løntype vælges også den løntype, der kan knyttes til beløbet. Bemærk, at det kræves, at alle lønfordelingerne tilknyttes en nøgle. Dette betyder, at kolonnen Fordelingsnoegle skal udfyldes, når der er tale om lønudgifter. Her kan der vælges enten prædefinerede nøgler (fra arket FordelingsNøgle) eller at indtaste beskrivelser af egne nøgler. 24

25 5.6 Deadline d. 1. februar Der er sat en deadline d. 1. februar, hvor hospitalerne skal aflevere en oversigt over, hvilke fordelingsnøgler de vil anvende i fordelingsregnskabet. Denne deadline er sat af flere årsager. Deadlinen bruges som en kontrol af fordelingsnøglerne. Her ses på opdateringsfrekvens samt om det er muligt, at anvende en mere sigende nøgle. Der tjekkes desuden for gamle fordelingsnøgler. En fordelingsnøgle må ikke være mere end fem år gammel, så hvis ingen fordelingsnøgler er opdateret siden sidste år, så tages der en snak omkring fordelingsnøglerne med hospitalet. Der er to typer af fordelingsnøgler. Der er de fordelingsnøgler som fordeler de midlertidige omkostningssteder og de fordelingsnøgler, der fordeler lægelønnen og de udgifter, som bliver bogført på afdelingernes fælles konto. I arket med de midlertidige omkostningssteder er der en kolonne til beskrivelsen af nøglen, samt en kolonne til angivelse af, hvornår nøglen sidst er opdateret. Disse to kolonner, sammen med en forklaring af nøgler som skal anvendes til fordelingen af lægeløn og udgifterne fra afdelingernes fælles konto, er det der skal udfyldes til deadline d. 1. februar. 5.7 Fordelingsnøgler Arket FordelingsNoegler benyttes til at fremme dokumentationen af nøglerne, som anvendes både til fordelingen af de midlertidige omkostningssteder og til fordelingen af lønudgifter i selve fordelingsregnskabet. Arket FordelingsNoegler skal ses som en hjælp til fordelingen og det er derfor valgfrit om arket udfyldes eller der i stedet vælges at skrive nøglerne direkte ind i fordelingsregnskabsarket. Arket FordelingsNoegler er dog det letteste sted at dokumentere lønnøglerne i fordelingsregnskabet til deadlinen d. 1. februar. I arket FordelingsNoegler kan man definere de fordelingsnøgler, der anvendes. For hver nøgle indtastes et NoegleNavn og en NoegleType, og derudover kan nøglen i kolonnen Beskrivelse defineres nærmere. F.eks. lægeløn som NoegleNavn, vagtplaner som NoegleType og Arbejdstidsplaner kombineret med samtale med afdelingen som Beskrivelse. NoegleNavn NoegleType Beskrivelse FritFelt1 FritFelt2 Lægeløn Vagtplaner Elektroniske arbejdstidsplaner kombineret med samtale med afdelingen Felterne NoegleNavn og NoegleType er røde, fordi de skal udfyldes og feltet Beskrivelse er blåt, fordi det ikke er obligatorisk, at dette felt udfyldes, det er dog en god ide at beskrive nøglerne nærmere, især lønnøglerne. Derudover skal det angives om nøglen bliver anvendt i kolonnen Er nøglen brugt?. Er nøglen brugt? Nøgle Sum Omksted001 Omksted002 Omksted ,00 50,00 50,00 100,00 100,00 x 100,00 25,00 25,00 50,00 25

26 Specifikke nøgler, som bruges flere gange til fordeling af omkostninger, kan med fordel skrives ind i FordelingsNoegler arket, da nøglens procentfordeling kan indtastes på omkostningssteder og denne procentfordeling følger så med over i de to andre ark (FordelingMidlertidige og Fordelingsregnskab), når nøglerne bruges i disse. Derved undgås det at skulle indtaste procentfordelingen hver gang den samme nøgle bruges. Kolonnen NoegleSum viser, om hver række summer til 100 pct. For de generelle nøgler, skal der ikke indtastes procentfordelinger, da procentfordelingen vil være forskellig for hver gang nøglen anvendes. Når nøgler i FordelingsNoegler arket er indtastes, vil det være muligt i FordelingMidlertidige og Fordelingsregnskabs arkene, at vælge nøglerne i nøglekolonnerne. I nøglekolonne felterne fremkommer der en drilldown menu, hvor der kan vælges mellem alle de nøgler, der er indtastet i FordelingsNoegler arket. Knappen Tjek Nøgler i FordelingsNoegler arket tjekker for dubletter af dokumentation af nøglerne. Som det kan se i nedenstående fremkommer der en fejl fordi Nøgle1_bruttodriftsudgift er blevet brugt i Fordelingsregnskabs eller FordelingMidlertidige arkene, men ikke er blevet oprettet i arket FordelingsNoegle. 26

27 Det er vigtigt at forholde sig til, hvilke nøgler, der skal anvendes til de forskellige fordelinger. Nogle nøgler vil være mulige at udarbejde inden de endelige regnskabstal foreligger. Det kan eksempelvis være fordelingen af lægeløn og kvadratmeter. I forbindelse med afleveringen d. 1. februar af oversigten over hvilke nøgler der anvendes, er det vigtigt at have forholdt sig til, hvorfor den konkrete nøgle er valgt. Hvis der anbefales en anden nøgle end den valgte, skal valget begrundes. 5.8 De midlertidige omkostningssteder Når de midlertidige omkostningssteder bliver defineret i mapningstabellen kommer de frem i arket FordelingMidlertidige. I arket står alle omkostningsstederne angivet som kolonner, mens de midlertidige omkostningssteder står som rækker. Kaskadestrukturen er indtegnet i skabelonen og bevirker, at der ikke kan fordeles udgifter forkert jf. kaskademodellen. Modellen er beskrevet i bilag 2 Kaskademodellen. I kolonnen FordelingsNoegle skal der indtastes en beskrivelse af hvilken fordelingsnøgle, der er anvendt. Nøglerne er nu prædefineret og flere kan tilføjes i arket FordelingsNøgler. Desuden skal der i kolonnen NoegleAar også indtastes hvilket år, nøglen er opdateret i. Dette er indsat for at henlede opmærksomheden på opdateringsfrekvensen. Bemærk at der ikke må fordeles fra midlertidige omkostningssteder til de endelige omkostningssteder, der udelukkende indeholder medicin eller implantater, da disse udelukkende skal bestå af den konkrete udgift. 27

28 Det vil i et matriceregnskab være muligt at fordele udgifterne fra de midlertidige omkostningssteder direkte fra kontonumrene til de endelig omkostningssteder, men for at bevare overblikket og for at kunne justere på fordelingsnøglerne for de midlertidige omkostningssteder, fordeles udgifterne først til de midlertidige omkostningssteder, som så herefter deles ud på de endelige omkostningssteder. I den nedenstående tabel ses en liste over anbefalede fordelingsnøgler: Tabel: Anbefalede nøgler Omkostningssted Nøgle Administration mm. Apotek Centraldepot Edb- og IT-afdeling Ejendomme - drift og vedligeholdelse - personaleboliger Fællesudgifter, regionsniveau Fællesudgifter, hospitalniveau Kalkulatoriske udgifter Køkken - kantine - patientmad Opvågning Portørcentral Bruttoudgifter Forbrug Forbrug Forbrug / antal arbejdspladser m 2 Fordeles ikke, placeres på eksternt omkostningssted Forbrug Forbrug Forbrug Antal medarbejdere Forbrug, sengedage Tidsforbrug Tidsforbrug, sengedage Rengøring Tidsforbrug, m 2 Socialrådgiver Sterilcentral Hospitalledelse Klargjorte udgifter for kliniske afdelinger Forbrug Bruttoudgifter Teknisk afdeling Tidsforbrug, m 2 Udviklingsafdeling Vaskeri - uniformer - linned Bruttoudgifter for afdelinger (kliniske såvel som ikke-kliniske) Forbrug (antal), personaleforbrug Forbrug (antal / kg), sengedage Hvor der er flere nøgler, er de anført i prioriteret rækkefølge, således at der for det enkelte omkostningssted vælges den første af de nævnte nøgler, som er til rådighed. F.eks. bør rengøring fordeles efter opgørelser af rengøringspersonalets tidsforbrug på de enheder, som rengøring skal fordeles til. Hvis sådanne opgørelser ikke er til rådighed, kan antal m 2 anvendes som nøgle. Generelt gælder, at man som sidste udvej kan vælge at fordele de midlertidige omkostningssteder efter bruttoudgifter fordelt i fordelingsregnskabet. Det vil dog ofte være mere rimeligt at anvende kvalificerede skøn som fordelingsnøgle frem for bruttoudgifter, og under alle omstændigheder bør det overvejes, om der er 28

29 endelige eller eksterne omkostningssteder, som helt kan udelukkes som aftagere af ydelser fra det midlertidige omkostningssted, som skal fordeles. Fra 1. januar 2014 ændres PG12 således at udleveret medicin til onkologiske ambulante patienter ikke længere indgår i taksten. 5.9 Udleveret medicin For at få dette implementeret i takstberegningen betyder det således, at udgiften til onkologisk medicin som udleveres ved ambulante besøg skal holdes ude af fordelingsregnskabet. Bemærk at dette kun gælder for onkologiske patienter og kun for de patienter, hvor der ikke er en kode for indgivning (BWAA*). Omkostningsstedet kaldes udleveret medicin og er et eksternt omkostningssted. Bilag 3 indeholder en inspirationsliste over hvilke behandlingskoder, det gælder (bemærk dog, at det blot er udgiften til udleveret medicin som skal opgøres, det skal ikke være pr. præparat) Håndtering af De kalkulatoriske udgifter (skema 7) i fordelingsregnskabet Hospitaler i samme region kan vederlagsfrit levere ydelser til hinanden. Dette betyder, at det der konteres på ét hospital, i et vist omfang gavner et andet hospital. Det drejer sig dog kun om ydelser, der ikke kompenseres for direkte (vederlagsfri ydelser / kalkulatoriske ydelser), og som ikke håndteres via +/- konteringer eller via interne udgifter/indtægter via art 9.7. Der skal i fordelingsregnskabet korrigeres for disse, da aktiviteten ikke er på samme hospital som udgiften. Eksempel: Hospital A laver vederlagsfrit patologiske ydelser for Hospital B. Hospital A har udgiften, mens Hospital B har aktiviteten. I en takstberegning vil Hospital A så blive dyrere pr. patient end de reelt er og Hospital B billigere. En korrektion laves ved, at der manuelt nederst i fordelingsregnskabet laves en linje til hver kalkulatorisk udgift eller indtægt. Der laves et fiktivt kontonummer til hver linje. F.eks. xx1, xx2 osv. Beløbet indtastes under Regnskab og fordeles præcis som andre udgifter/indtægter i fordelingsregnskabet. Bemærk at en indtægt skal trækkes fra, da det jo er en fiktiv indtægt. Udgiften fordeles til de afdelinger, der har haft patienter eller analyser på det andet hospital, mens indtægten placeres under den afdeling, der har udført analyserne/behandling Pointsystemer til dannelse af omkostningsdatabasen Nedenfor ses en oversigt de pointsystemer Sundhedsdatastyrelsen anvender til dannelsen af omkostningsdatabasen. Her ses det, hvordan valget af omkostningstype i mapningstabellen har betydning for fordelingen 29

30 af udgifterne. I oversigten beskrives det kort på hvilken data baggrund pointsystemet er dannet, hvem der sætter point på (om data fødes med point eller om det er Sundhedsdatastyrelsen der sætter point på) og hvor pointsystemet stammer fra. Pointsystemer Hvorfra stammer data? Hvem sætter point på? Hvorfra stammer pointsystemet? Ambulant vægtningssystem LPR Sundhedsdatastyrelsen Ambulante tidsstudier 2014 Blodbank/klinisk immunologi Rigshospitalet Er i data Afdelingerne Fysio- og Ergoterapi LPR Sundhedsdatastyrelsen ABC 2003/2004 Intensiv LPR, GS og MidtEPJ Sundhedsdatastyrelsen Beregnes som gennemsnitlig timepris Klinisk Biokemi Labka, BCC Sundhedsdatastyrelsen og i data ABC 2003/2004 Operation og Anæstesi ORBIT Sundhedsdatastyrelsen Orbit tidsstudie 2014 I Region Hovedstaden er der desuden mulighed for at anvende orbitdata på individniveau til fordeling af omkostningerne, i stedet for at anvende de beregnede operationsvægte Radioloigi LPR, (RIS) Sundhedsdatastyrelsen Region Midt projekt 2008 ABC Patologi Patobank Er i data Tidsstudier 2011 Klinisk Fysiologi og Nuklearmedicin LPR/PAS Sundhedsdatastyrelsen Ambulante tidsstudier 2014 Klinisk Mikrobiologi Mads, Adbakt Er i data Afdelingerne Modtages data med pointangivelser anvendes disse uden validering af data, idet det antages at data valideres ved indberetning. Hvis der i det modtagne ydelsesdata ikke er tilknyttet vægte, sætter Sundhedsdatastyrelsen point på data. Point, der kobles på ydelsesdata, er enten dannet på baggrund af ABC-analyser eller tidsstudier udført inden for et givent speciale eller på baggrund af registerdata. 30

31 5.12 Metoder og kilder til opgørelse af aktivitetsdata For at der kan dannes en omkostningsdatabase skal der både anvendes et fordelingsregnskab (økonomi) og aktivitetsdata. Aktivitetsdata kommer fra forskellige kilder og opgøres efter forskellige metoder. I det følgende beskrives det hvilke kilder og metoder Sundhedsdatastyrelsen anvender for opgørelsen af aktivitetsdata for aktivitetsåret Stamdata: For hvert hospital danner Sundhedsdatastyrelsen et stamdatasæt, som indeholder al den stationære og ambulante aktivitet hospitalet har haft i det pågældende aktivitets år. Sundhedsdatastyrelsen anvender forskellige Patientadministrative kilder til at danne stamdatasæt for de enkelte hospitaler i regionerne: For Region Hovedstaden og Region Sjælland anvendes GS data For Region Midt anvendes MidtEPJ data For Region Nord anvendes PAS Nord For Region Syddanmark anvendes LPR data Hvis der benyttes LPR som PAS-kilde, er det kun muligt for hospitalerne at mappe på 7 cifre, og derved kan økonomien kun fordeles ned på afdelingsniveau og ikke ned på afsnitsniveau. Ydelsesdata: For de tværgående funktioner danner Sundhedsdatastyrelsen såkaldte ydelsesdatasæt for hvert enkelt hospital, hvor data er til rådighed. For mange af de tværgående ydelser dannes ydelsesdatasættene ud fra landsregistrene, som er interne registre hvor Sundhedsdatastyrelsen samler ydelsesdata for de forskellige tværgående funktioner i hver deres register: Radiologi Dannes ud fra landsregisteret for radiologi. Landsregisteret er dannet på baggrund af data fra LPR. Intensiv Intensiv ydelsesdata dannes ud fra landsregisteret for intensiv. Landregisteret dannes både på baggrund af LPR, GS og MidtEPJ. o Intensivdata, der dannes ud fra LPR, dannes på baggrund af de patienter, der har fået en NABE eller NABB procedurekode og point angives ud fra de registrerede tillægskoder for tid, ZPV* eller ATT*. o Intensivdata, der dannes ud fra GS, dannes på baggrund af de patienter, der har opholdsadresse på et intensivafsnit og point angives ud fra den tid de opholdt sig på afsnittet. o Intensivdata, der dannes ud fra MidtEPJ dannes på baggrund af de patienter, der har opholdsadresse på et intensivafsnit og point angives ud fra den tid de opholdt sig på afsnittet. 31

32 Fys- og ergoterapi Dannes ud fra landsregisteret for Fys- og ergoterapi. Landsregisteret er dannet på baggrund af data fra LPR. Klinisk Biokemi Dannes ud fra landsregisteret for Klinisk Biokemi. Landsregisteret er dannet på baggrund af data LIS, LABKA og BCC. Klinisk Mikrobiologi Dannes ud fra landsregisteret for Klinisk Mikrobiologi. Landsregisteret er dannet på baggrund af data som Sundhedsdatastyrelsen indhenter fra de kliniske systemer MADS og ADBAK. Blod/immunologi Sundhedsdatastyrelsen modtager kun blod og klinisk immunologisk data fra Region Hovedstaden og data bliver dannet på baggrund af data fra Blödflodet. Patologi Dannes ud fra landsregisteret for patologi. Landsregisteret er dannet på baggrund af data fra Patobanken. KFNM Dannes ud fra landsregisteret for Klinisk fysiologi og nuklearmedicin. Landsregisteret er dannet på baggrund af data fra LPR. Andre ydelsesdatasæt som ikke dannes på baggrund af landsregistrene: Opvågning Opvågning dannes på baggrund af stamdata ud fra den eller de afdelinger/afsnit som er mappet i mapningstabellen. Hver patient får tildelt 1 point, dvs. pengene bliver fordelt ligeligt ud på alle patienterne, medmindre hospitalet angiver andet. Patienthotel Patienthotel dannes på baggrund af stamdata ud fra den eller de afdelinger/afsnit som er mappet i mapningstabellen. Hver patient får tildelt 1 point, dvs. pengene bliver fordelt ligeligt ud på alle patienterne, medmindre hospitalet angiver andet. Strålebehandling Strålebehandling dannes på baggrund af stamdata ud fra den eller de afdelinger/afsnit som er mappet i mapningstabellen, samt en eller flere strålebehandlings-procedurekoder. Hver patient med en strålekode på de angivne afdelinger får tildelt 1 point, dvs. pengene bliver fordelt ligeligt ud på alle patienterne, medmindre hospitalet angiver andet. 32

33 Dialyse Dialyse dannes på baggrund af stamdata ud fra den eller de afdelinger/afsnit som er mappet i mapningstabellen og hvis der er angivet en d???. Hver patient får tildelt 1 point, dvs. pengene bliver fordelt ligeligt ud på alle patienterne. Der kan også anvendes omkostningstypen AMBNEF til denne type aktivitet. Klinisk Neurofysiologi Klinisk Neurofysiologi dannes på baggrund af stamdata ud fra den eller de afdelinger/afsnit som er mappet i mapningstabellen. Hver patient får tildelt 1 point, dvs. pengene bliver fordelt ligeligt ud på alle patienterne, medmindre hospitalet angiver andet Operation og anæstesi Operation og anæstesi dannes på baggrund af stamdata ud fra den eller de afdelinger/afsnit som er mappet i mapningstabellen. Afhængig af hvilken operationsomkostningstype der vælges, søges der ud på enten stamafdeling eller producerende afdeling. Hver patient med vægtbærende K-koder vil få tildelt summen af det antal point som K-koderne angiver. SENG og AMB SENG og AMB dannes på baggrund af stamdata ud fra den eller de afdelinger/afsnit som er mappet i mapningstabellen. Ved omkostningstypen SENG anvendes antal sengedage pr. patientkontakt som point og ved AMB tildeles hver patient 1 point Validering Valideringsarket kan anvendes løbende, og arket beskriver hvilke fejl, der er i fordelingsregnskabet. Der kan valideres på mulighederne enkeltvis, eller der kan valideres på alle ting på en gang. Det er vigtigt, at alle fejl er rettet inden afleveringen af fordelingsregnskabet Diverse Nederst i fordelingsregnskabet indtastes fællesudgifter fra regionen, som i første omgang fordeles med 100 pct. til omkostningsstedet Fællesudgifter fra regionen Ved opdatering af økonomiudtrækket ved den endelige regnskabsafslutning og ved genbrug af matricen næste år, anvendes Excel-funktionen L-opslag til at fastholde fordelingsprocenterne på de rigtige steder. Det er vigtigt at følge retningslinjerne, som denne kogebog beskriver. Hvis de ikke bliver fulgt, vil hospitalerne ved de forskellige deadlines blive bedt om at rette fordelingsregnskabet. 33

34 Kapitel 6: Output-tabeller Når fordelingsregnskaberne afleveres d. 1. april 2016, danner Sundhedsdatastyrelsen i første omgang en omkostningsdatabase for hvert enkelt hospital og i den forbindelse udarbejdes der output-tabeller, der bl.a. viser resultatet af koblingen af aktivitet og udgifter fra fordelingsregnskabet i form af forskellige gennemsnitlige priser på de enkelte afdelinger og på ydelser. Output-tabellerne bruges til at validere data og fordelingsregnskabet, og er et direkte resultat af fordelingsregnskabet. Gennemgangen af disse tabeller er en meget vigtig proces i forhold til takstberegningen, da det er med til at gøre taksterne mere valide. Det er kun hospitalerne, der kan validere output-tabellerne og det er vigtigt, at dette bliver prioriteret af hospitalerne. I de to følgende uger efter afleveringen af fordelingsregnskaberne, vil output-tabellerne blive sendt ud. Når output-tabellerne sendes ud, er det vigtigt, at Sundhedsdatastyrelsen får en hurtig tilbagemelding, så fordelingsregnskabet kan køres igennem igen, efter eventuelle rettelser. Sundhedsdatastyrelsen har udarbejdet en excel-skabelon, der skal anvendes til at skrive kommentarer og dokumentere rettelser i output-tabellerne. Skabelonen sendes ud sammen med output-tabellerne. Udover nedenstående beskrivelse, findes der desuden en teknisk forklaring til alle tabellerne i den første fane i output-tabel excel-arket. Output-tabel arket består af følgende otte forskellige tabeller: Tabel 1: Tabellen viser fordelingen af omkostninger til de kliniske afdelinger, ekskl. ambulatorier hvor ambulante vægtsystemer anvendes (dvs. ekskl. de afdelinger, der er mappet som AMBxxx i mapningstabellen de ses i Tabel 7a og tabel 7b). Her skal der især ses på de omkostningssteder, hvor sengedags- eller besøgsomkostninger enten ligger over eller under de fastlagte bånd, og det er både omkostninger og antal, der skal ses på. Stationære afdelinger, som har gennemsnitslige sengedagsomkostninger mindre end kr. eller større end kr. er markeret med blåt. Ambulatorier, som har besøgsomkostninger mindre end 750 kr. eller større end kr. er markeret med grønt. Hvis udgifterne til et omkostningssted ligger uden for båndene, kan det enten dreje sig om at der er noget galt med aktiviteten eller med fordelingen af penge til omkostningsstedet. Det kan være, at der er fordelt for få eller for mange penge til omkostningsstedet, eller at de afdelinger der er mappet i mapningstabellen, ikke har den forventede aktivitet. Det er dog vigtigt at bemærke, at det ikke bare handler om at omfordele omkostninger, så et omkostningssted kommer til at ligge inden for båndene. Nogle omkostningssteder vil ligge uden for båndene og her handler det om at begrunde, hvorfor de gør det. Et eksempel herpå er geriatriske afdelinger, som ofte ligger uden for båndene, men det accepteres, da sygehusene kan forklare udsvinget med relativt høje plejeomkostninger. 34

35 Tabellen viser først fordelingen af omkostninger på den enkelte afdeling/afsnit på omkostningsstederne, dvs. en række pr. mappet afdeling/afsnit. Nedenunder vises den samlede fordeling af omkostninger til omkostningsstedet, dvs. en række pr. omkostningssted. Hvis der f.eks. er mappet fem afdelinger ved et omkostningssted, kan det være en fordel både at se på den samlede fordeling af omkostninger til omkostningsstedet og på fordelingen af omkostninger til den enkelte afdeling/afsnit på omkostningsstedet, så en eventuel fejl i aktiviteten eller fordelingen af omkostningerne kan snævres ind til den/de relevante afdelinger/afsnit. Tabel 2+3: Tabel 2 og 3 viser henholdsvis fordeling af omkostninger til serviceafdelinger på hospitalet og andel af ydelsesomkostninger, der er knyttet til patienter på hospitalet. Der er ikke, som ved tabel 1, markeret konkrete områder som skal undersøges, i stedet skal man se tabellerne igennem og undres. Tabel 2 viser fordelingen af omkostninger til serviceafdelingerne for hvert omkostningssted på afdelings/afsnitsniveau. Nedenfor ses et udsnit af tabel 2. Den første kolonne Omksted_navn indeholder omkostningsstedsnavnet i fordelingsregnskabet og den næste kolonne Omkostningsafdeling indeholder afdelingen (evt. med hospital og afsnitskoder afhængigt af fordelingsregnskabet). For hver række i tabellen ses, hvor mange omkostninger, der bliver fordelt til de forskellige serviceafdelinger. Med andre ord, så fortæller tabellen hvor meget de forskellige omkostningssteder trækker på de forskellige serviceafdelinger, herunder implanter og medicin. Det er her vigtigt at forholde sig til om de forskellige omkostningssteders træk på serviceafdelingerne ser fornuftige ud. Hvis der er fordelinger, der ser skæve ud eller er forkerte, kan hospitalet ikke selv ændre på dem, men må gøre Sundhedsdatastyrelsen opmærksomme på det og så vil Sundhedsdatastyrelsen, i dialog med hospitalet, undersøge sagen - dog er medicin og implantater undtaget, da det er hospitalet selv der har defineret fordelingen af disse. Eksempel: Anæstesi er en serviceafdeling og tabel 2 viser hvordan operations-omkostningsstederne trækker på denne serviceafdeling. Tabel 2 kan derved bruges til at tjekke om omkostningerne til anæstesi bliver fordelt ud på operationsomkostningsstederne som forventet. Hvis omkostningerne til anæstesi ikke bliver fordelt ud som forventet kan der være flere årsager: Afhængig af om der er valgt omkostningstypen ana eller anavgt i mapningstabellen, så bliver omkostningerne til anæstesi fordelt til patientaktiviteten, der er opgjort på baggrund af henholdsvis producerende afdelinger eller stamafdelinger fra stamdata. Her kan det undersøges om der er blevet valgt den rigtige omkostningstype, dvs. om aktiviteten på anæstesiologisk afdeling registreres på producerende afdeling eller stamafdeling i stamdata. Omkostningerne til anæstesi bliver fordelt ud på operationsomkostningsstederne via et pointsystem og derfor afhænger fordelingen af tyngden af operationerne på de forskellige operationsomkostningssteder. 35

36 Tabel 3 er en oversigt over, hvor stor en del af ydelserne fra serviceafdelingerne, der er blevet matchet med LPR/PAS data. Nedenfor ses et udsnit af tabel 3. I tabellen kan ses, hvilken koblingsvariabel der bliver brugt (SSTNR eller CPR), hvor mange ydelser, der bliver matchet, samt hvor mange omkostninger, der bliver matchet (vist både i kroner og procent). Ydelserne bliver ikke altid matchet 100 % og det kan der være tre grunde til: i) Ydelserne er blevet foretaget på patienter fra andre hospitaler. I det tilfælde vil ydelserne først blive koblet med de andre hospitaler i regionen i en senere kørsel og matchningen vil først opstå på det tidspunkt, når de regionsvise omkostningsdatabaser dannes. ii) Ydelserne er blevet foretaget på patienter, der ikke er registreret i stamdata, som f.eks. patienter fra praksissektoren. iii) Ydelserne er ikke blevet registreret på den dag de er blevet foretaget, men bliver først registreret på et senere tidspunkt, hvilket resulterer i at data ikke matcher. Man skal forholde sig til om det hele matcher som forventet. Husk at tage de tre førnævnte grunde i betragtning. Hvis der stadig, med de tre grunde taget i betragtning, stadig er match, der ser forkerte ud, gøres Sundhedsdatastyrelsen opmærksom på det og så vil Sundhedsdatastyrelsen, i dialog med hospitalet, undersøge hvorfor det ikke matcher som det burde. Tabel 4: Tabellen viser fordeling af patienter på patienttype på hospitalet. Tabel 5: Tabellen viser både den aktivitet, som ikke er tilknyttet et omkostningssted i mapningstabellen, og omkostningssteder i mapningstabellen, som har afdelinger tilknyttet, hvor der ikke er aktivitet på. Den første tabel (aktivitet uden omkostninger) viser de afdelinger/afsnit, der mangler at blive mappet i mapningstabellen. Dog kan afdelinger optræde i tabellen, selvom de er mappet. Det er en teknikalitet, som der skal ses bort fra. Matricen læser omkostningsstedet som et tværgående omkostningssted, hvis ikke det er enten SENG eller AMB. Derfor kan det i praksis godt være en stamafdeling og det betyder ikke noget for fordelingen af omkostninger. De fordeles korrekt og det er udelukkende et spørgsmål om, hvordan matricen læser data. Den anden tabel (omkostninger uden aktivitet) viser de omkostningssteder, som har afdelinger/afsnit tilknyttet, hvor der ingen aktivitet er på. Der kan både være tale om en enkelt afdeling, som der ikke er aktivitet på eller det kan være alle de afdelinger, som der er mappet ud for et omkostningssted, der ikke er aktivitet på. 36

37 Hvis der ikke er aktivitet koblet til et omkostningssted, vil omkostningerne fordelt til omkostningsstedet ikke blive fordelt, og vil dermed ikke indgå i omkostningsdatabasen, og dermed heller ikke indgå i takstberegningen. Sygehuset skal derfor enten fordele omkostningerne til et andet sted eller mappe afdelinger på omkostningsstedet, hvor der er aktivitet på. Tabel 6: Tabellen viser gennemsnitspriser på ydelser og her skal man være opmærksom på de ydelser, som er markeret med et blåt bånd. Når en ydelse er markeret med blåt bånd betyder det, at pointprisen ligger uden for båndene. For at undersøge hvorfor en pointpris ligger uden for båndene, skal der ses på omkostninger og aktivitet. I fordelingsregnskabet kan det tjekkes om der er blevet fordelt for få eller for mange omkostninger til omkostningsstedet, og det er også vigtigt at forholde sig til om det antal af ydelser, som ses i tabel 2, svarer til det forventede. En høj pointpris kan, hver for sig eller i kombination, skyldes: En meget lav eller høj aktivitet på omkostningsstedet Der er fordelt for mange eller for få omkostninger til omkostningsstedet Mange af ydelserne ikke er pointgivende / Mange af ydelser er pointgivende, og er der mange tunge procedurer vil det give mange point Tabel 7a+7b: Tabel 7a viser gennemsnitspriser på ambulatorier med vægtsystemer og tabel 7b er en udvidet tabel over det samme. Her vises ambulatorier, hvor ambulante vægtsystemer anvendes, dvs. de afdelinger der er mappet som AMBxxx i mapningstabellen. Man skal være opmærksom på den kolonne, der viser pointpris (100 point). Her er der ikke prædefinerede bånd, men en god målestok er, at pointpriserne skal ligge inden for en nedre grænse på 750 kr. og en øvre grænse på 2000 kr. For de ambulatorier, hvor pointprisen ligger uden for båndene, skal der igen ses på de fordelte omkostninger og aktiviteten. Ud over disse to faktorer kan en lav pointpris desuden skyldes, at de registrerede procedurer på ambulatoriet ikke giver nogen vægt i det anvendte vægtsystem. Variablen Ambulante besøg gns, pris viser den gennemsnitlige pris på de patienter, der har haft afdelingen som stamafdeling. De får derfor både omkostninger fra deres besøg på afdelingen og for de udførte procedurer. Variablen Ambulante ikke-besøg Gns. Pris viser den gennemsnitlige pris på de procedurer, der er udført på patienter, der har været på afdelingen, men har haft stamafdeling andetsteds. Denne variabel viser derfor 37

38 den rene procedure -pris på et gennemsnitligt besøg på afdelingen. Forskellen mellem de to variable er hvorvidt omkostningerne til et almindeligt ambulant besøg er inkluderet i prisen eller ej. Tabel 8: Tabel 8 viser fordelingen af takstbasis på direkte og indirekte omkostninger, samt midlertidige omkostningssteder. Her skal man være opmærksom på kolonnen Andel_inddirekte_omkostninger, der viser de indirekte omkostningers andel af takstbasis. Denne indirekte andel skal helst ligge under 30 %. Er andelen højere end 30 %, bør det tjekkes om omkostningerne er fordelt korrekt, hvilket gøres i arket midlertidige omkostninger i fordelingsregnskabet. Vær opmærksom på, at der ikke må være indirekte omkostninger på implantat- og medicinomkostningssteder. Hvis hospitalet generelt har en høj andel indirekte omkostninger, kan det skyldes at hospitalet har centraliseret en række udgiftskonti, hvor afdelingerne har ingen eller begrænset mulighed for at påvirke udgiftsniveau. 38

39 Kapitel 7: Årsager til, at Sundhedsdatastyrelsen stopper arbejdet med et fordelingsregnskab Sundhedsdatastyrelsen indhenter fordelingsregnskaberne for at kunne beregne taksterne. For at beregne så valide takster som muligt er det vigtigt, at arbejdet med fordelingsregnskabet prioriteres på hopitalerne. Der kan opstå situationer, hvor Sundhedsdatastyrelsen stopper arbejdet med et fordelingsregnskab. Dette sker altid ud fra overvejelser omkring kvaliteten og hvor meget arbejde, der mangler af et givent fordelingsregnskab. Arbejdet bliver stoppet for at Sundhedsdatastyrelsen kan stole på, at taksterne er valide, ved at sikre så høj datakvalitet i omkostningsdatabasen som muligt. I det understående er det skitseret, hvad der kan føre til en udelukkelse af et fordelingsregnskab. Det vigtigste er, at alle store rettelser skal laves inden d. 1. april. Der er ikke tid til at rette store fejl i tiden efter d. 1. april. Derfor kommer Sundhedsdatastyrelsen også ud hvert efterår og taler om nye ting i fordelingsregnskabet, indsatsområder samt steder hvor det enkelte hospital kan forbedre sig. Deadlines: Alle deadlines skal overholdes. Sygehusene arbejder desuden videre med de tilbagemeldinger fra Sundhedsdatastyrelsen, der returneres til hospitalet umiddelbart efter afleveringen. Især efter d. 1. december, og ikke mindst d. 1. april, vil der være en del der skal tilrettes og kontrolleres. Derfor er det vigtigt, at der sættes tid af hertil. For uden tilbagemelding har Sundhedsdatastyrelsen ingen chance for at validere niveauet. Valideringsark: I skabelonen til fordelingsregnskabet er der et ark, med en række valideringspunkter. Ved at køre disse evalueringer kan der tjekkes for en række fejl. Dette ark skal være kørt og eventuelle fejl rettet inden afleveringen d. 1. april. Fejl i valideringsarket kan føre til, at der ikke arbejdes videre med fordelingsregnskabet. Outputtabeller: Efter afleveringen d. 1. april udsendes der outputtabeller, som er fordelingsregnskabet koblet med aktivitetsdata. Disse tabeller skal gennemgås af hospitalet, da Sundhedsdatastyrelsen ikke har mulighed for kvalificeret at vurdere, om en beregnet takst på en given afdeling er rigtig. Der er meget kort tidsfrist på valideringen af outputtabellerne, så vær opmærksom på at få sat tid af hertil i maj

40 Bilag 1. Kontaktpersoner 2. Kaskademodellen 3. Oversigt over udleveret onkologisk medicin, der skal holdes ude af fordelingsregnskabet 40

41 Bilag 1 Kontaktpersoner Kontaktpersoner i Sundhedsdatastyrelsen Sanne Blenstrup Raun Østergaard, [email protected], tlf Jane Christensen, [email protected], tlf Ulla Vig Astrup, [email protected], tlf Kontaktpersoner i Danske Regioner Andreas Brenneche, [email protected] tlf Kontaktpersoner i Regionerne Region Hovedstaden Liselotte Odelund Pedersen Region Sjælland Marianne Weinreich Region Syddanmark Diane Dreyer Pedersen Jørn Frydendall Region Midt Henriette Sørensen Jutta Jepsen Kjær Region Nord Karsten Bolvig Hansen Kontaktpersoner på hospitalerne Kontakt venligst regionerne 41

42 Bilag 2 Kaskademodellen Beskrivelse af kaskademodellen De midlertidige omkostningssteder opdeles i kaskader med de omkostningssteder, som er længst væk fra patienten, først i kaskade 1 og dem, som er tættest på patienten, i kaskade 4. Kaskade 1. Fordeling af fællesudgifter på regionsniveau Kaskade 2. Fordeling af administrative funktioner på hospitalsniveau Kaskade 3. Fordeling af tekniske hjælpe- /servicefunktioner Kaskade 4. Fordeling af kliniske fællesfunktioner og eventuel centerledelse Den fælles overordnede struktur skal anvendes på en sådan måde, at alle udgifter, som er direkte konteret på de forbrugende behandlende enheder, ikke skal fordeles, samt, at alle udgifter, som ikke er forbrugsregistreret, skal fordeles efter den anbefalede fælles metode. Det anbefales som supplement til den overordnede struktur, at der skal etableres såkaldte positivlister, én for hver kaskade. Positivlisterne skal opliste en række omkostningssteder/udgiftsposter, som skal fordeles i de enkelte kaskader, og eventuelle forhold man skal være særlig opmærksom på. Positivlisterne har til formål dels at understøtte sammenligneligheden og dels at understøtte kvalitetsundhedsdatastyrelsenkring ved at agere tjekliste i forhold til en vurdering af tilstedeværelse og fuldstændighed af de angivne poster. Positivlisterne kan grundet forskelle i organisation og patientsammensætning m.m. aldrig være udtømmende. I nedenstående er medtaget beskrivende eksempler på indhold i positivlisterne. Ad niveau 1 - Fællesudgifter på regionsniveau I første kaskade fordeles alle regionale fællesfunktioner. Det vil for det første sige en andel af de helt overordnede regionale administrationsomkostninger, som ikke direkte har noget med sundhed og hospitaler at gøre (overført fra hovedkonto 4 til hovedkonto 1). For det andet hospitalernes andel af administrative enheder på regionsniveau beskæftiget med sundhedsområdet. For det tredje fordeles fælles intraregionale funktioner af administrativ karakter eventuelt beliggende på et hospital. Endelig medtages også efter konkret vurdering regionale fællesudgifter og -indtægter konteret under funktion (hospitaler), som medgår til den somatiske hospitalsaktivitet. Det skal pointeres, at hvis der på regionsniveau ligger behandlingsfunktioner/-enheder, hvor aktiviteten registreres patienthenførbart via CPR registreringer m.m., så skal disse poster indgå i fordelingsregnskabet som endelige omkostningssteder. Positivlisteeksempler til første kaskade: Administrative omkostninger under funktion eksklusiv praksisområdet, kommunesamarbejde og forskning, fordelte omkostninger på funktion Ad niveau 2 - Administrative funktioner på hospitalsniveau I anden kaskade fordeles alle administrative funktioner på hospitalsniveau, som i al væsentlighed alene varetager administrative opgaver for det aktuelle hospital. 42

43 Positivlisteeksempler til anden kaskade: Administrative stabe som f.eks. hospitalets direktion, personale og økonomiafdelinger. Ad niveau 3 Tekniske hjælpe-/servicefunktioner I tredje kaskade fordeles hjælpe-/servicefunktioner af teknisk karakter, som på de enkelte hospitaler både direkte og indirekte understøtter den kliniske aktivitet. Positivlisteeksempler til tredje kaskade: Hospitalets driftsafdeling, udgifter til drift af bygninger, medikoteknik, køkken, portørfunktion, rengøringsenhed. Ad niveau 4 - Kliniske fællesfunktioner og eventuel centerledelse I fjerde kaskade fordeles kliniske fællesfunktioner, for hvilke der ikke findes direkte patientrelaterede ydelsesregistreringer, det vil sige alene funktioner, der skal behandles som midlertidige omkostningssteder. I den fjerde kaskade fordeles også eventuelle decentrale administrations enheder som f.eks. centerledelse. Positivlisteeksempler til fjerde kaskade: Sterilcentral, anæstesi, blodbank og centerledelse. Ad niveau 5 Endelige og eksterne omkostningssteder Strukturens femte niveau fremhæves for at illustrere slutmålet: at alle midlertidige omkostningssteder er fordelt til endelige og eksterne omkostningssteder. Fra femte niveau kan en lokal viderefordeling af endelige omkostningssteder implementeres til brug for eksempelvis tilvejebringelse af lokal ledelsesinformation, udarbejdelse af lands- og landsdelstakster mm. Denne fælles overordnede metodik skal ses som en fælles platform for et videre arbejde i retning af højere sammenlignelighed/ensretning i hospitalernes fordelingsregnskaber. Minimumsfordelingsnøgler Inden for de givne rammer for arbejdet har AFERSOF haft mulighed for at udarbejde forslag/anbefalinger til ambitiøse minimumsfordelingsnøgler, det vil sige nøgler, som hæver sig over de absolut laveste fællesnævnere. Udvælgelse af ambitiøse minimumsfordelingsnøgler for hver funktion, som kan tænkes at skulle fordeles, vil kræve et fokuseret analysearbejde, som ikke har været muligt at gennemføre indenfor tidsfristen. AFERSOF finder, at der i udvælgelsen af fordelingsnøgler skal indgå en vurdering af, hvor meget arbejde det kræver at tilvejebringe de enkelte nøgler. AFERSOF anbefaler som et første skridt i en positiv retning en fælles arbejdsgang med følgende delelementer: Alle fordelingsnøgler vurderes hvert år af dem som har forstand på området, det vil sige f.eks. den afdeling, hvis økonomi skal fordeles. 43

44 Fordelingsnøgler, som automatisk bliver genereret i udarbejdelsen af fordelingsregnskabet, f.eks. driftsudgifter eller lønudgifter, må ikke ukritisk blive anvendt år efter år. En automatisk genereret fordelingsnøgle skal på lige fod med andre nøgler vurderes løbende for, om den nu også er den mest fornuftige til beskrivelse af ressourcetrækket. I vurderingen af, hvor fornuftige fordelingsnøgler er, skal der tages højde for, hvor meget arbejde det kræver at tilvejebringe og vedligeholde de enkelte nøgler. AFERSOF anbefaler, at der bliver sat fokus på forskelle i fordelingsnøgler og har derfor som et udgangspunkt for viden deling på området udfyldt et skema med fordelingsnøgler for de mest almindelige områder. Skemaet er bilagt og viser både forskelle og overensstemmelser. AFERSOF vil med nedenstående skema tydeliggøre, hvad som skal fordeles (når fordeling er nødvendig), hvad som ikke skal, og hvornår. Niveau / Kaskade 1 Fordeling af fællesudgifter på regionsniveau Funktion : Al administration, der fordeles fra hovedkonto 4 til hovedkonto 1, fordeles videre til hospitaler, dog således, så noget går fra til praksisområdet mv. Til fordeling til hospitalerne kan nævnes: Revision Forsikring skal ikke fordeles Vedligehold af bygninger Særlige lønpuljer stabene Kontingent Danske Regioner Tværgående formålsbestemte bevillinger Regions HR Lægelig videreuddannelse Funktion : Al administration på denne post eksklusiv praksisområdet, kommunesamarbejde og forskning. Til fordeling til hospitalerne kan nævnes: Internt ledelsessekretariat Praksisafdeling skal ikke fordeles Afdeling for kvalitet og forskning Afdeling for kommunesamarbejde skal ikke fordeles Afdeling for dokumentation og ledelsesinformation Planlægning og udvikling Udgifter til varetagelse af mellemregional afregning Funktion : Fælles udgifter/indtægter, som vedrører hospitalerne. Konkret vurdering af hvad, der skal med Fællesregionale udgifter, som ligger på hospitalerne: Trækkes ud fra hospitalerne og løftes op, så de fordels ud i alle hospitalernes fordelingsregnskaber. Fællesregionalt indkøbskontor for hospitalerne Centraldepot for regionens hospitaler Fællesregionale administrationscenter for hospitalerne 44

45 Niveau / Kaskade 2 Fordeling af administrative funktioner på hospitalsniveau Hospitalsdirektion IT-afdeling på hospitalsniveau Udgifter til IT-systemer Økonomi- og Planlægningsafdeling (inkl. bogføring og fakturering) HR / Personaleafdeling (inkl. central lønfunktion) Udviklingsafdeling (inkl. Kvalitetssekretariat og uddannelsesafdeling) Kvalitetsafdeling Kommunikationsafdeling Telefonudgifter Energiudgifter Udgifter til fremmede vikarer, som afholdes centralt Udgifter til kurser, efteruddannelse, der afholdes centralt Lønudgifter til medarbejdere på barsel/barselsfond Udgifter til kurser/efteruddannelse der afholdes centralt Fællesudgifter for personale Fællesudgifter for patienter Fællesudgifter for afdelinger Niveau / Kaskade 3 Fordeling af tekniske hjælpe- og servicefunktioner Medikoteknisk afdeling (vedligehold og apparaturindkøb via central pulje) Kørsel-affaldsteam Byggeteknik Call center Centralkøkken Information mv. Kantiner/cafe Rengøring Sterilcentral Køkken Drift og vedligeholdelse af bygninger/ejendomme Vedligeholdelse af grønne arealer Teknisk afdeling Driftsafdeling Driftsdepot Linned depot Central journal arkiv Postcentral Kapel Ilt central 45

46 Niveau / Kaskade 4 Fordeling af kliniske fællesfunktioner og evt. centerledelse Centerledelser Traumecenter Portørerer, hvis de er fælles for hele centret eller for flere centre. Krisepsykologi Klinisk farmakologi Klinisk genetisk afdeling Patienthotel Niveau 5 Endelige og eksterne omkostningssteder Sengeafsnit Ambulatorier Operation og anæstesi Radioterapi/strålebehandling Fysio/ergoterapi Trykkammer Fødegang Dialyse Ultralyd Røntgen Radiologisk afdeling Klinisk fysiologi og nuklearmedicin Klinisk biokemi Blodbank Vævstypelaboratorie Patologi Klinisk mikrobiologi Lægeambulance 46

47 Bilag 3 Inspirationsliste over udleveret onkologisk medicin, der skal holdes ude af fordelingsregnskabet BOHJ18B BWHA128 BWHA202 BWHA247 BWHA413 BOHJ18B1 BWHA129 BWHA203 BWHA250 BWHA414 BOHJ18B2 BWHA130 BWHA204 BWHA251 BWHA415 BOQE10 BWHA131 BWHA205 BWHA252 BWHA416 BOQE11 BWHA132 BWHA206 BWHA253 BWHA417 BOQE12 BWHA133 BWHA207 BWHA254 BWHA418 BOQE13 BWHA134 BWHA208 BWHA255 BWHA43 BOQE20 BWHA135 BWHA209 BWHA257 BWHA44 BOQE21 BWHA136 BWHA210 BWHA258 BWHA45 BOQE22 BWHA138 BWHA211 BWHA260 BWHA46 BOQE23 BWHA139 BWHA212 BWHA261 BWHA47 BWHA1 BWHA140 BWHA213 BWHA262 BWHA48 BWHA101 BWHA141 BWHA214 BWHA263 BWHA49 BWHA102 BWHA142 BWHA215 BWHA3 BWHC BWHA103 BWHA143 BWHA216 BWHA30 BWHC1 BWHA104 BWHA144 BWHA217 BWHA301 BWHC10 BWHA105 BWHA145 BWHA218 BWHA302 BWHC11 BWHA106 BWHA146 BWHA219 BWHA304 BWHC12 BWHA107 BWHA150 BWHA221 BWHA305 BWHC13 BWHA108 BWHA151 BWHA222 BWHA306 BWHC2 BWHA109 BWHA152 BWHA223 BWHA307 BWHC20 BWHA110 BWHA153 BWHA224 BWHA308 BWHC3 BWHA111 BWHA154 BWHA225 BWHA309 BWHC30 BWHA112 BWHA155 BWHA226 BWHA310 BWHC31 BWHA113 BWHA157 BWHA231 BWHA312 BWHC4 BWHA115 BWHA173 BWHA232 BWHA4 BWHC40 BWHA116 BWHA175 BWHA233 BWHA403 BWHHA171 BWHA117 BWHA179 BWHA234 BWHA404 BWAA71 BWHA118 BWHA181 BWHA235 BWHA405 BWHA121 BWHA182 BWHA236 BWHA406 BWHA122 BWHA183 BWHA237 BWHA407 BWHA123 BWHA184 BWHA238 BWHA408 BWHA124 BWHA185 BWHA239 BWHA409 BWHA125 BWHA186 BWHA240 BWHA410 BWHA126 BWHA2 BWHA241 BWHA411 BWHA127 BWHA201 BWHA242 BWHA412 47

48 Bilag 4 Udtømmende liste Nedenstående liste er en oversigt over hvilke udgifter, som ikke skal indgå i DTD. Listen er revideret i juni 2015 og indeholder aktivitet, der ikke indberettes til LPR, men som anses som hospitals-aktivitet. Det bemærkes, at listen er udtømmende. Det vil sige, at kun områder, der er angivet på listen, kan trækkes ud. Udtømmende liste over udgifter der ikke skal indgå i DTD: Aktivitet som ikke er en del af patientbehandlingen: Center for voldsramte (Bispebjerg) Dykkermedicin Ventilatørbistand i hjemmet, respiratorpatienter Flyvermedicinsk klinik Blodprøvetagning i eget hjem Leveret udstyr udstyr udstyr til patienter i eget hjem, herunder Ilt Center for vold og voldtægtsofre Seksuelt misbrugte børn Info+pårørende Tale- og Høreinstitutter Døvblindecenteret Aalborgskolen (Center for døv-, blindhed og høretab) Institut for syn og teknologi Taleinstituttet Rehabiliteringscenter for flygtninge Sektor for specialområdet Patientklager 48

49 LabKlinF: Laboratorium for Kliniske Færdigheder Netværk af forebyggelsessygehuse Institut for sygdomsforebyggelse Østerbroundersøgelsen Montebello Satspulje korrektioner mellem år Høreapparater Dansk Instutut for Ekstern Kvalitetsikring Klinisk farmakologisk center Forskningsklinik for funktionelle Lidelser Tandregulering ifm. operation Giftlinjen GCP Intergen-Genbrug af hospitalsudstyr 49