Resultatlønskontrakt for direktøren

Transkript

1 Resultatlønskontrakt for direktøren Resultatlønstillægget fastsættes og ydes i henhold til Undervisningsministeriets bemyndigelse og retningslinjer af 27. juni Ved kontraktperiodens udløb udarbejder direktøren en redegørelse, der beskriver realiseringen af de angivne mål i kontrakten. Redegørelsen skal foreligge senest den 31. august I redegørelsen beskriver direktøren i hvilken grad kontraktens mål er opfyldt. Redegørelsen drøftes med formandsskabet og efterfølgende med den samlede bestyrelse. I vurderingen af opfyldning af resultatlønskontrakten vil der ske en afvejning mellem udviklingen i de direkte målbare indikatorer over for de initiativer, udviklingen giver anledning til. En indikator fortæller pr. definition ikke den fulde sandhed om resultatindikatoren, men har derimod som funktion at være en advarselslampe. Væsentlig i bedømmelse af målopfyldelsen er således de handlinger, der initieres i forlængelse af udviklingen på indikatorerne. Basisramme (58,3 %) A. Udvikling i elevfravær (28,3 %) At med eleven i centrum altid at holde elevfraværet nede på det lavest mulige niveau er en fortsat ambition for den samlede ledelse. De igangsatte initiativer følges nøje og suppleres med nye tiltag. Udvikling i elevfravær på Handelsgymnasiet, AspIT og Grunduddannelsen Handelsgymnasiet Udvikling i elevfravær Fysisk Skriftligt Fysisk Skriftligt Fysisk Skriftligt Fysisk Skriftligt 1. årgang 7,3 % 7,1 % 6,0 % 4,8 % 5,5 % 3,6 % 5,9 % 4,3 % 2. årgang 8,3 % 7,2 % 8,1 % 7,6 % 7,7 % 6,3 % 7,5 % 6,1 % 3. årgang 10,1 % 11,7 % 9,6 % 9,0 % 9,2 % 9,0 % 9,2 % 9,6 % Det lave niveau i både det fysiske og skriftlige fravær fra sidste indsatsperiode er bibelholdt. Det skyldes at der i hele afdelingen blandt faglærerne, kontaktlærerne, studiecoachene og ledelsen har været konstant fokus på både det fysiske og skriftlige fravær. Den politiske målsætning er, at flere og flere uge skal have en ungdomsuddannelse. Derfor får vi en højere andel af elever, der har særlige udfordringer. For at fasteholde vores flotte resultater er der i skoleåret ansat en uddannelsesleder, som bl.a. har fået fravær som ansvarsområde. Fokus er hele tiden på, at der skal reageres hurtigt over for elever, der har meget fravær eller et stigende fravær. Her handler det om at komme bag ved årsagerne for fraværet og få sat ind på de problemfelter, der leder frem til fraværet. Således er der i studiecoachgruppen arbejdet mere systematisk med fraværsårsagerne og tilknyttede indsatser. Afrapportering resultatlønskontrakt Side 1

2 AspIT Efterår 2013 Forår 2014 Efterår 2014 Forår 2015 Udvikling i elevfravær 1. semester 16,0 % 10,5 % 12,0 % 19,5 % 2. semester 29,5 % 12,0 % 6,4 % 9,0 % 3. semester 13,0 % 28,0 % 10,0 % 19,0 % 4. semester 10,0 % 15,0 % 14,1 % 10,1 % 5. semester 12,5 % 16,5 % 14,1 % 14,9 % 6. semester Intet hold 6,0 % 18,3 % 8,8 % På AspIT er der et konstant fokus på elevens fremmøde, idet elevens stabilitet er afgørende vigtig for at få et optimalt udbytte af uddannelsen og dermed opnå beskæftigelse efter endt uddannelse. Undersøges fremmødet for de enkelte elever, har en fjerdedel under 5 % fravær. Halvdelen har mellem 5-20 % fravær, og den sidste fjerdedel har over 20 % fravær. Blandt eleverne med det høje fravær er elever, som foruden en autismespektrumforstyrrelse også har andre lidelser, fx fysiske lidelser, som har betydet fravær. Fælles for eleverne med højt fravær er, at de foruden gode it-evner også har et stort ønske om at gennemføre uddannelsen. Der arbejdes derfor med, at eleven får de rigtige rammer og støtte til at møde på uddannelsen. For nogle elever kan det fx være en aftale om at afkorte dagen ved enten at møde lidt senere eller gå lidt tidligere hjem. På den måde får de udbytte af en del af undervisningen frem for slet intet udbytte. I skoleåret 2014/2015 har de pædagogiske vejledere fortsat indsatsen i forhold til at styrke elevens fremmødeprocent. Dette bl.a. ved at være i telefonisk kontakt om morgenen med de elever, som har det høje fravær. Et andet tiltag er at indkalde til netværksmøder med eleven, pårørende/hjemmevejledere, UUvejleder eller sagsbehandler. På disse møder fastlægges fælles indsats for at forbedre elevens fremmøde. For at styrke indsatsen med at forbedre elevfremmødet på AspIT, arbejdes der fra skoleåret 2015/16 med en ny metode til fraværsregistrering og elevens mulighed for - via en app på telefonen - at følge sit eget fravær og også modtage en sms ved fravær. Grunduddannelsen Udvikling i elevfravær Fysisk Skriftligt Fysisk Skriftligt Fysisk Skriftligt Fysisk Skriftligt HG1 11,6 % 14,0 % 9,6 % 10,8 % 13,8 % 8,8 % 13,8 % 9,9 % HG2 10,7 % 15,1 % 12,4 % 16,3 % 8,4 % 14,7 % 11,4 % 13,3 % I aftaleperioden har der været meget fokus på erhvervsuddannelsesreformen, hvor det merkantile grundforløb har gennemgået grundlæggende forandringer. Det mindre fokus på elevfraværsarbejdet, som erhvervsuddannelsesreformen har afstedkommet, har kun haft en mindre negativ indflydelse på udviklingen i elevfraværet. Den særligt udfordrede årgang HG1 fra er for blevet til HG2, hvilket kan ses i, at det fysiske fravær på HG2 er steget markant. Der har i skoleåret været en gruppe unge, som havde et Afrapportering resultatlønskontrakt Side 2

3 problematisk forbrug af euforiserende stoffer, og handlingsplanen for euforiserende stoffer har flere gange været bragt i anvendelse. En del af denne gruppe elever er udmeldt over skoleåret. Der kan ses en tendens til et faldende fravær fra 1. til 2. år, hvilket tilskrives modulisering af uddannelsen tillige med elevernes mulighed for at vælge fag på B-niveau. B. Karakterudvikling (10 %) Der fokuseres fremadrettet på karakterudviklingen på Handelsgymnasiet med fokus på, at den enkelte elev kan blive så dygtig som mulig. Karakterudvikling Karakterudvikling International 5,47 6,55 6,24 5,97 5,89 6,52 6,81 Sproglig 6,28 5,69-5, ,12 Innovation 5,78 6,40 7,09 Økonomisk, matematisk 6,38 6,39 6,79 6,62 6,34 6,89 6,46 Marketing, multimedie 5,82 5,94 5,93 6,08 5,36 5,90 4,99 Målet er til stadighed at gøre den enkelte elev så dygtig som overhovedet muligt, og der arbejdes med et stor spænd af indsatser for at realisere denne målsætning. Over for elever med faglige udfordringer er der forskellige indsatser som fx Paradis (en lektiecafé), der kan iværksættes. Over for elever, der skal have ekstra udfordringer, findes forskellige typer af talentprogrammer som fx Akademiet for Talentfulde Unge. Den væsentligste indsats er det arbejde, den enkelte faglærer gør i forhold til hver enkelt elev i klassen, hvor der til stadighed er opmærksomhed på elevens trivsel, læring og motivation. I de enkelte faggrupper arbejdes der med udgangspunkt i de socioøkonomiske karakterer med, hvordan faget kan udvikles. C. AspIT (10 %) AspIT s berettigelse er, at eleverne efter endt uddannelsesforløb opnår beskæftigelse, hvorfor initiativer, der har som fokus at forbedre AspIT-elevernes beskæftigelsesmuligheder, vil have særligt fokus. Beskæftigelsesundersøgelse Afsluttede elever Job 5 62,5 % 6 50,0 % 0 0,0 % 5 45,4 % Uddannelse 1 12,5 % 2 16,7 % 2 40,0 % 2 18,2 % Ledig 0 0,0 % 0 0,0 % 0 0,0 % 0 0,0 % Afklaring 0 0,0 % 3 25,0 % 3 60,0 % 4 36,4 % Andet 2 25,0 % 1 8,3 % 0 0,0 % 0 0,0 % I alt 8 100,0 % ,0 % 5 100,0 % ,0 % Afrapportering resultatlønskontrakt Side 3

4 Aktuel beskæftigelsessituation for alle dimitterede AspIT-elever 1. august august 2015 Job % 16 44,5 % Ordinær uddannelse 5 20 % 10 27,8 % Ledige 0 0 % 2 5,6 % Afklaring 6 24 % 8 22,2 % Andet 3 12 % 0 0,0 % Samlet antal dimitterede % ,0 % I skoleåret opleves hos Jobcentrene et øget kendskab til og tilfredshed med AspIT s efterværn. Hvor efterværnet især kommer i brug er der, hvor eleven er flyttet til Skive i forbindelse med sin uddannelse og herefter flytter tilbage til sin hjemegn. Her er eleven ikke i arbejde på dimissionstidspunktet, men i tæt samarbejde med elevens jobkonsulent lykkes det efterfølgende. Efterværnet kan fx bestå i: At udarbejde beskrivelser af elevens faglige og personlige kompetencer samt støttebehov At stille udarbejdede erhvervsevneafklaringer til rådighed At deltage i møder på Jobcentret At udarbejde forslag til praktikvirksomheder på hjemegnen, hvor eleven kan blive afklaret i forhold til fx fleksjob At overlevere til elevens nye bosted/hjemmevejledere Alle dimitterede elever følges tæt i minimum 18 måneder for at sikre, at den dimitterede elev enten er i beskæftigelse og forbliver det, eller at eleven alternativt er på vej i beskæftigelse. Alle dimitterede elever inviteres også til sociale arrangementer uden for skoletid. Her deltager mange, og det giver god anledning til at følge op på, hvad de laver. De første AspIT-elever dimitterede fra Skive Handelsskole i december 2011, hvorfor statistikken over beskæftigelsessituationen for alle AspIT-elever for næste periode af resultatkontrakten ændres. D. Medarbejderes sygefravær (10 %) Et for højt sygefravær vanskeliggør levering af uddannelse i den ønskede kvalitet. Endvidere kan et højt sygefravær være en indikator på manglende medarbejdertrivsel. Udviklingen i sygefraværet skal følges og søges begrænset i overensstemmelse med skolens personalepolitik og gældende lovgivning om sygepolitik på statens arbejdspladser, og der skal sættes ind med tiltag i situationer, hvor den enkelte/en gruppe af medarbejdere har et højt sygefravær. Afrapportering resultatlønskontrakt Side 4

5 Oversigt over sygefravær 2010/11 Antal sygedage Heraf barnets første sygedag Heraf langtidssygemelding (+2 ugers varighed) Gennemsnitlige sygefraværsdage pr. medarbejder 7,3 3,6 5,2 3,9 8,5 Antal medarbejdere Antal medarbejdere uden sygefraværsdage Der har i aftaleperioden været en kraftig stigning i det gennemsnitlige antal sygefraværsdage pr. medarbejder. Det samlede niveau for sygefraværsdage pr. medarbejder ligger på niveau med gennemsnittet for statsansatte, der er på 8,2 sygedage og over antal sygedage for privatansatte på 6,9 dage. Stigningen skyldes primært langtidssygemeldingerne. Her har 481 sygedage været fordelt på 8 medarbejdere. I hver eneste situation, hvor der er tale om en langtidssygemelding, bliver der holdt sygefraværssamtaler, hvor mulighederne for medarbejderens tilbagevenden til arbejdspladsen undersøges. De bagvedliggende årsager til langtidssygemeldingerne er analyseret og skyldes primært forhold, der ikke vedrører arbejdspladsen. Antallet af enkeltstående sygedage er på niveau med sidste år. 4 medarbejdere har i perioden været deltidssygemeldt, og af de 241 enkeltstående sygedage udgør 43 dage deltidssygemeldinger. Det vurderes, at deltidssygemeldingerne har været med til at fastholde medarbejderne i jobbet. Ekstra ramme (41,7 %) E. Indsats mod frafald (21,7 %) At fastholde eleverne i uddannelserne med henblik på, at så mange elever som muligt gennemfører den uddannelse, de er gået i gang med, er centralt. Initiativer til fastholdelse af eleverne følges tæt, og det vurderes, om tiltagene har den ønskede effekt. Indikatorerne vil være: Oversigt over årsager til afbrud med særligt fokus på afbrud uden omvalg i forhold til tidligere år for Handelsgymnasiet Oversigt over årsager til og udvikling i afbrud uden omvalg for Grunduddannelsen Oversigt over årsager til afbrud for Praktikcenter Skive Oversigt over årsager til afbrud for AspIT Midtjylland Afrapportering resultatlønskontrakt Side 5

6 Handelsgymnasiet Frafaldsoversigt 2009/ /11 Startende på skoleåret Indmeldt i løbet af året I alt % % % % % % Aldrig mødt 2 0,5 % 1 0,3 % 0 0,0 % 0 0,0 % 0 0,0 % 0 0,0 % Udmeldt administrativt 3 0,8 % 1 0,3 % 4 1,1 % 3 0,8 % 1 0,3 % 2 0,5 % Selvudmeldt/skoletræt 8 2,2 % 5 1,4 % 4 1,1 % 3 0,8 % 6 1,5 % 1 0,3 % Syg - 0,0 % - 0,0 % 0 0,0 % 0 0,0 % 1 0,3 % 0 0,0 % Til anden uddannelse 8 2,2 % 13 3,5 % 14 3,8 % 9 2,3 % 14 3,5 % 16 4,2 % Til Grunduddannelsen 4 1,1 % 6 1,6 % 1 0,3 % 1 0,3 % 5 1,3 % 1 0,3 % Job - 0,0 % 1 0,3 % 4 1,1 % 2 0,5 % 2 0,5 % 0 0,0 % Dumpet 3 0,8 % 0 0,0 % 5 1,3 % 0 0,0 % 0 0,0 % 0 0,0 % Afbrud i løbet af året 28 7,7 % 27 7,9 % 32 8,6 % 18 4,7 % 29 7,4 % 20 5,3 % I de nationale statistikker er Handelsgymnasiet Skive det handelsgymnasium med det laveste frafald. Det skyldes, at alle både faglærere, kontaktlærere, studiecoaches og ledelse har fokus på elevernes trivsel og reagerer, lige så snart der observeres en elev, der mistrives. Tilgangen er, at den medarbejder, der har den nærmeste relation til eleven, skal reagere så hurtigt som muligt. Der er sket enkelte mindre justeringer i proceduren for indsatser, der kan sættes i anvendelse over for frafaldstruede elever. Her er det primært arbejdet i studiecoachgruppen, der er blevet systematiseret. Justeringerne har været med til at understøtte det konstante fokus. Afbrud fra HG1 og HG2 (ungdomsklasserne) 2009/ /11 Startende på skoleåret Tilgang i løbet af året I alt % % % % % % Aldrig mødt 6 3,7 % 2 1,2 % 1 0,7 % 2 1,1 % 2 1,5 % 1 0,8 % Udmeldt administrativt 3 1,9 % 4 2,3 % 5 3,4 % 2 1,1 % 3 2,2 % 1 0,8 % Selvudmeldt/skoletræt 0 0,0 % 2 1,2 % 0 0,0 % 0 0 % 0 0,0 % 8 6,8 % Syg/personlige forhold 7 4,3 % 5 2,9 % 16 10,8 % 15 8,3 % 3 2,2 % 4 3,4 % Job 0 0,0 % 0 0,0 % 0 0,0 % 1 0,6 % 0 0,0 % 2 1,7 % Flyttet 2 1,2 % 0 0,0 % 0 0,0 % 0 0,0 % 0 0,0 % 2 1,7 % Afbrud uden omvalg 18 11,1 % 13 7,6 % 22 14,9 % 20 11,1 % 8 6,0 % 18 15,0 % Andelen af afbrud er efter fald de seneste par år steget igen, så det nu ligger på niveau med skoleåret Af de 8 elever, der er selvudmeldt, har 6 elever valgt at flytte til andre uddannelsesinstitutioner, herunder 3 til gymnasiale uddannelser, og afbruddet har således karakter af afbrud med omvalg. Afrapportering resultatlønskontrakt Side 6

7 4 elever har afbrudt som følge af sygdom/personlige forhold. Af disse 4 elever har 3 af dem haft et brug af euforiserende stoffer, der har afstedkommet, at de ikke kunne fuldføre uddannelsen. Praktikcentret Frafaldsoversigt Startende 1. august 40 86,9 % 36 36,7 % 65 48,9 % 99 52,9 % Tilgang i løbet af året 6 13,1 % 62 63,3 % 68 51,1 % 88 47,1 % I alt % % % % Afskediget 2 4,4 % 3 3,1 % 3 2,3 % 1 0,5 % Selvudmeldt 6 13,1 % 4 4,1 % 6 4,5 % 1 0,5 % Syg/personlige forhold 4 8,7 % 1 1,0 % 6 4,5 % 3 1,6 % Restlæreaftale 11 23,9 % 12 12,3 % 24 18,0 % 36 19,3 % Job 0 0,0 % 3 3,1 % 2 1,5 % 3 1,6 % Flyttet 2 4,4 % 2 2,0 % 9 6,8 % 2 1,1 % Til anden uddannelse 2 4,4 % 3 3,1 % 12 9,0 % 8 4,3 % Afbrud i løbet af året 27 58,7 % 28 28,6 % 62 46,6 % 54 28,9 % I Praktikcentret er der gennem de sidste par år intensivt arbejdet på at skabe nogle gode rammer og planer for, hvordan elevernes fravær håndteres. Derudover har der været en større efteruddannelsesaktivitet i Kognitiv Ressourcefokuserende Anerkendende Pædagogik, hvor fokus har været på at finde elevernes ressourcer og kompetencer og bringe dem i spil til at få arbejdet med de ting, eleverne synes er personligt, fagligt og socialt svære. Disse to indsatser forklarer i al væsentlighed det store fald, der har været i Afbrud uden perspektiv og omfatter årsagerne afskediget, selvudmeldt og syg/personliglige forhold. AspIT Frafaldsoversigt Startende på skoleåret 27 84,4 % 36 87,8 % 37 86,0 % 39 86,7 % Vinteroptag 5 15,6 % 5 12,2 % 6 14,0 % 6 13,3 % Tilgang i løbet af året 0 0,0 % 0 0,0 % 0 0,0 % 0 0,0 % I alt % % % % Aldrig mødt 0 0,0 % 0 0,0 % 0 0,0 % 0 0,0 % Udmeldt administrativt 0 0,0 % 1 2,4 % 0 0,0 % 0 0,0 % Selvudmeldt/skoletræt 1 3,1 % 1 2,4 % 3 7,0 % 0 0,0 % Syg/personlige forhold 2 6,3 % 1 2,4 % 2 4,7 % 3 6,7 % Flyttet 0 0,0 % 0 0,0 % 1 2,3 % 0 0,0 % Afbrud i løbet af året 3 9,4 % 3 7,3 % 6 14,0 % 3 6,7 % 2 af de 3 frafaldsregistrerede elever er bevilget orlov på uddannelsen med en forventning om, at de genoptager den. For begge elever foreligger der en plan for orlovsperioden, så der arbejdes målrettet på, at de kan genoptage uddannelsen. Niveauet for frafald er exceptionelt lavt. Et vigtigt kriterie for at følge uddannelsen på AspIT Midtjylland er, at eleven skal være uddannelsesparat, og at eleven i løbet af de tre år skal blive erhvervsparat. Inden eleven påbegynder uddannelsen, foretages en vurdering af disse to kriterier. Men da der er tale om en sårbar gruppe, kan der i løbet af de tre år, uddannelsen varer, ske ændringer i elevens uddannelsesparathed og erhvervsevne. Sker det, bliver der i samråd med eleven, den bevilgende kommune og elevens netværk foretaget en vurdering af, om der kan arbejdes Afrapportering resultatlønskontrakt Side 7

8 med at blive uddannelsesparat og opnå erhvervsevne, evt. ved at bevilge eleven en orlov, eller om eleven vil være bedre stillet med et andet tilbud om aktivering/uddannelse. Hvis elevens uddannelsesforløb afbrydes, vil AspIT Midtjylland i samarbejde med eleven og netværk prøve at opstille en anden plan. Ingen elev afsluttes på AspIT Midtjylland, uden at det er aftalt, hvad der skal ske herefter. F. Arbejdstid (10 %) Et målrettet arbejde med prioritering af og planlægning af lærernes arbejdstid, så lærerne anvender en større del af deres arbejdstid sammen med eleverne ved undervisning eller andre læringsaktiviteter. Via centrale og lokale aftaler er alle lærere pr. 1. august 2013 overgået til nye vilkår for arbejdstilrettelæggelse. Redegørelse for prioritering og planlægning af lærernes arbejdstid for Målet er, at lærerressourcerne anvendes dér, hvor de er til bedst mulig gavn for eleverne. Det betyder et konstant arbejde med udvikling af læringsmiljøerne, hvor indførelsen af de nye overenskomster har givet forbedrede muligheder for i endnu højere grad at anvende andre læringsformer og organisere lærerarbejdet på nye måder, der tilgodeser eleverne. En evaluering af den lokale udmøntning af OK13 viste et behov for, at dialogen mellem den enkelte underviser og nærmeste leder blev styrket. Derfor er der indført 3 dialogsamtaler i skoleåret, hvortil lederen indkalder. Både læreren og lederen kan bede om flere samtaler. Den første samtale afholdes i forbindelse med planlægningen af det kommende skoleår, hvor der med baggrund i lærerens ønsker og aktiviteten i afdelingen gennemgås den kommende opgaveoversigt. Den anden samtale har form af en opfølgningssamtale, hvor fokus er på, at lederen kan komme tættere på læreren for at sikre den kontinuerlige pædagogiske udvikling og foretage eventuelle justeringer af den enkeltes opgaveplan. Tredje samtale er ud over at være en opfølgningssamtale - også en samtale om ønsker til aktiviteter på opgaveplanen for kommende skoleår. Den meget strukturelle tilgang med planlægning og gennemførelse af 3 samtaler har været med til at styrke dialogen mellem lærer og leder. I enkelte af samtalerne har lærerne medbragt deres tidsregistrering. Dette har været med til at kvalificere dialogen. Som uerfaren lærer har det været hårdt at starte som underviser, hvor kvalitetskravene og produktivitetskravene tidligere har været de samme uanset erfaringerne. Den uerfarne lærer skal have reserveret længere tid til at kunne forberede sin undervisning. Derfor er opgaverne i de enkelte undervisningsområder fordelt på lidt en anden måde, således at de erfarne lærere underviser lidt mere, så de uerfarne lærere kan undervise mærkbart mindre. G. Politik om euforiserende stoffer (10 %) Flere unge har et forbrug af euforiserende stoffer, der gør det svært for dem at gennemføre deres uddannelse. Der er udarbejdet en rusmiddelpolitik, som bliver fulgt op af en handlingsplan, der skal øge den generelle opmærksomhed på euforiserende stoffers skadelige virkning og hjælpe de elever, der har et problematisk forbrug af euforiserende stoffer. Afrapportering resultatlønskontrakt Side 8

9 Redegørelse for det kvantitative og kvalitative arbejde med handlingsplanen for euforiserende stoffer. Den fælles rusmiddelpolitik, der er indgået i samarbejde mellem Skive Tekniske Skole, Skive Gymnasium, Social- og sundhedsskolen i Skive, Produktionshøjskolen Marienlyst og Skive Handelsskole, danner rammerne og retningslinjerne, der bedst muligt forebygger et problematisk rusmiddelforbrug. Rusmiddelpolitikkens klare handleplan giver i de konkrete situationer aktørerne guidance på hvilke indsatser, der skal sættes i værk. Politikken fungerer godt i praksis, idet medarbejderne er gode til at italesætte problemstillinger og bekymringer over for eleverne og dermed få taget hånd om problemstillingerne. Center for Forebyggelse i praksis henviser til politikken, når der strategisk skal gives anbefalinger til skolernes arbejde med rusmidler. De to uddannede kontaktpersoner på rusmiddelområdet en lærer fra Grunduddannelsen og en fra Handelsgymnasiet er godt kendt internt på skolen blandt elever og lærere og har også et velfungerende samarbejde med eksterne ressourcepersoner i form af rusmiddelcentret, UU og familieafdelingen. Der er blandt de to uddannede kontaktpersoner på rusmiddelområdet og skolens øvrige lærere en generel høj opmærksomhed på at få identificeret de elever, der vurderes at have et problematisk hashforbrug. Bekymringssamtalerne virker godt, og der er en generel oplevelse af, at eleverne gerne vil hjælpes. Der har i aftaleperioden været 14 elever på observationslisten og i gang med behandling. Afrapportering resultatlønskontrakt Side 9