Program for OMRÅDEFORNYELSE I LØKKEN LØKKEN GENTÆNKT SOM EN URBAN BADEBY

Transkript

1 Program for OMRÅDEFORNYELSE I LØKKEN LØKKEN GENTÆNKT SOM EN URBAN BADEBY

2 Indholdsfortegnelse Forord 3 Løkken fra ladeplads til ferie- og badeby 4 Helhedsindsats i Løkken 5 Vision og mål for områdefornyelsen 5 Udfordringerne i Løkken 6 Udfordringerne i området 7 Områdefornyelsesområdet 7 Potentialer i området 10 Borgerinddragelsen 12 Indsatser 12 Programmets indsatsområder 14 Fra p-plads til Klitplads 14 Forbindelsen Torvet - Molen 16 Torvet 17 Bygningsfornyelsesstrategi 18 Hverdagsforbindelser - stier og slipper 21 Målsætningerr og succeskriterier 22 Tids- og handlingsplan 24 Budget for områdefornyelsen i Løkken 25 Investerings- og udviklingspotentialer 26 Overordnede betragtninger omkring investerings- og udviklingspotentialer 29 Byfornyelsesprogrammet Løkken gentænkt som en urban badeby Programmet er vedtaget af Hjørring Byråd den 25. juni 2015 Plan & Udvikling Hjørring Kommune Springvandspladsen Hjørring 2

3 Forord Hjørring Kommune har i disse år et særligt fokus på at styrke områdebyerne, som sammen med Hjørring er den primære drivkraft i forhold til bosætning og erhvervsudvikling i kommunen. I samarbejde med borgerne arbejdes der med områdefornyelse og andre tiltag i byerne, som skal være med til at udfolde og bringe den enkelte bys særlige kvaliteter og potentialer i spil. I Løkken arbejdes der med en helhedsindsats, hvis formål er at revitalisere Løkken som en attraktiv, urban badeby med et bæredygtigt forhold mellem det lokale liv og turismen, byens hovederhverv. Som led i indsatsen søgte kommunen Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter om reservation af udgiftsramme til områdefornyelse i Løkken. I juni 2013 fik Hjørring Kommune tilsagn om reservation af en udgiftsramme på 1,625 mio. kr. til områdefornyelse i Løkken bymidte. Suppleret med kommunens andel er det samlede budget for områdefornyelsen 4,875 mio. kr. Kommunen har koordineret og udarbejdet byfornyelsesprogram sideløbende med projektet Løkken Moleleje, støttet af Realdania, og Kvalitetsløft i Løkken, som er et samarbejdsprojekt mellem VisitNordjylland og Hjørring Kommune, med henblik på at opnå størst mulig synergi mellem disse projekter. kvalitetsniveauet indenfor en række områder kan løftes til gavn for helheden. Den bredde og grundige inddragelse betyder, at områdefornyelsens indsatser svarer til de lokale ønsker og behov samt er lokalt forankrede. Løkkens beliggenhed kombineret med byens kulturarv og øvrige Vesterhavsattraktioner rummer et stort potentiale både bosætnings- og turismemæssigt. Hvert år besøger flere hundrede tusinde Løkken, og de mange turister udgør i dag byens erhvervsgrundlag og er en væsentlig brik i byens fortsatte udvikling. I forbindelse med borgerinvolveringen har de lokale understreget vigtigheden af, at områdefornyelsens indsatser gavner såvel hverdagslivet i Løkken som byens tiltrækningskraft som en moderne urban badeby. Byfornyelsesprogrammets indsatser, projekter og nødvendige prioriteringer er tilrettelagt gennem en grundig dialog med borgerne, og der er stor lokal opbakning til indsatsområderne og engagement i projektudformningen. Områdefornyelsens samarbejde med borgerne er kombineret med interessentinddragelsen i Kvalitetsløft i Løkken. En bred vifte af lokale interessenter, herunder borgere, erhvervsdrivende, repræsentanter for foreninger m.v., har således deltaget i en konstruktiv dialog om, hvordan 3

4 Løkken fra ladeplads til ferie- og badeby Kør mod vest forbi Børglum Kloster, op over bakken mellem møllen og klosterkirken og med ét ser man ud over Løkken, udstrakt mellem landbrugslandet og havet, tæt på begge, og smukt afgrænset af klitlandskabet. Netop denne nærhed har oprindelig gjort Løkken til et naturligt historisk udgangspunkt for skudehandel med landbrugsvarer til bl.a. Norge og til fiskerleje for kystfiskeri. Byens gamle pakhuse og fiskerhuse ligger med gavlene vendt mod havet og fortæller om en tid, før den skærmende klit var dannet, og den voldsomme vestenvind var et betydeligt vilkår. Da badeferien senere kom på mode, blev Løkken et naturligt og attraktivt feriemål. Her var havet, den brede, hvide sandstrand og klitterne. Med tiden kom de ikoniske hvide badehuse til, der om sommeren står i lange lige rækker på stranden og sætter landskabets størrelse i perspektiv. Inde bag klitten blev der bygget jernbane, hoteller og sommerhuse og grundlaget for det Løkken, vi kender i dag var lagt. Kystfiskeriet har sin helt egen plads i Løkkens historie og anses fortsat for at være indbegrebet af Løkkens identitet. Løkken Læmole har netop gennemgået en omfattende renovering og opgradering, så kystfiskerne fortsat kan drive deres erhverv og molens rekreative værdi styrkes. Løkken er hovedhjørnestenen i turismen i Hjørring Kommune. Byen har en af Nordeuropas bedste badestrande, som hvert år besøges af ca gæster fra ind- og udland. Turismeerhvervet er byens største, og turismen er med til at give byen et drive og en puls, som også gør den attraktiv som bosætningsby. Man kan bo, hvor andre kun har mulighed for at holde ferie. I højsæsonen fyldes byen med glade sommergæster, og bylivet blomstrer, men når sæsonen ebber ud, bliver der stille, butikker lukker ned og byrummene opleves tomme. Bymidtens torve og pladser indbyder ikke til at de fastboende og ydersæsonens gæster fylder tomrummet ud efter det store rykind. Med sin enestående beliggenhed ved kysten, omgivet af store naturområder og med relativ kort afstand til Hjørring og Aalborg har Løkken både attraktion som bosætningsby og ferie- og badeby. Byen har ca indbyggere, men i turistsæsonen mangedobles antallet. Løkken er en af kommunens fem områdebyer og betjener de omkringliggende landsbyer med tilbud indenfor privat og offentlig service. Byen har et varieret handelsliv, der særligt i turistsæsonen sætter kulør på gader og stræder. Hertil kommer en lang række af mindre erhvervsvirksomheder. 4

5 Helhedsindsats i Løkken Løkken Moleleje I disse år gennemføres der en række projekter i Løkken, der tilsammen skal være med til at udvikle byen som bosætnings- og turistby. Den største satsning er Løkken Moleleje, der indgår i Realdanias kampagne Stedet Tæller. Projektet har et budget på 40 mio. kr., og indeholder en renovering og rekreativ opgradering af Løkken Læmole samt en forskønnelse og fornyelse af området i land omkring molen. Løkken Moleleje skal skabe grundlag for nye friluftsaktiviteter og oplevelser i moleområdet og styrke sammenhængen mellem by og hav til gavn for lokale og turister. Som en del af projektet etableres faciliteter i moleområdet, der kan anvendes af byens borgere og foreninger, Løkken Skole og andre interesserede, fx fleksible klublokaler, omklædningsfaciliteter og opbevaringsfaciliteter for grej til havsport og naturvejledning. Molens væsentligste funktion er at skabe læ for erhvervsfiskerne, der stadig fisker fra stranden. Borgerne har ved flere lejligheder givet udtrykt for, at det aktive fiskeri er grundstammen i Løkkens identitet. I projektet arbejdes der også for at skabe rammer, der gør det attraktivt fortsat at være erhvervsfisker i Løkken. Projektet er etapeopdelt, og 1. etape, der består af en renovering og opgradering af Løkken Læmole, afsluttes i sommeren Løkken Moleleje skal være løftestang for en lokalforankret forandringsproces, der sætter spor i resten af byens liv, og tænkes tæt sammen med områdefornyelsesprojektet. Kvalitetsløft i Løkken - Potentialeplan Er et lokalt delprojekt i VisitNordjyllands program Udvikling af stedbundne turismekoncepter i danske kystferiebyer. Fokus i projektet er at skabe kommerciel udvikling i turismeerhvervet i samspil med den øvrige udvikling i byen. Der er i 2014 udarbejdet en potentialeplan, der behandler mulighederne i udviklingen af byens rum. Interessentinddragelsen i projektet er gennemført sammen med borgerinddragelsen i områdefornyelsesprojektets programudviklingsfase. Løkken Bibliotek Løkken Bibliotek har adresse i en lejet bygning ved Bibliotekspladsen. Kommunen har besluttet, at biblioteket skal flytte, og der arbejdes med en model, hvor folkebiblioteket flytter sammen med skolebiblioteket på Løkken Skole. Her etableres et nyt bibliotek, kultur- og samlingssted til glæde for skolens elever, byens borgere, foreninger og turister i området. Projektet understøtter og udvider samarbejdet mellem skole- og kulturområdet i byen, og medvirker herved til at opfylde et af målene med folkeskolereformen. Profileringsindsats Løkken er en af tre byer i kommunen, hvor der er igangsat en målrettet profileringsindsats. Der er nedsat et lokalt bosætningsforum, der i tæt samarbejde med kommunen udarbejder en situationsanalyse, der beskriver byens kerneværdier og profileringspotentialer forud for iværksættelsen af en konkret profileringsindsats. Løkken Redningshus I forbindelse med stormene i januar blev redningshuset i Løkken alvorligt skadet, og Hjørring Kommune, der ejer bygningen, har siden overvejet om huset skal renoveres eller rives ned. Der arbejdes med en løsning, hvor huset overdrages til en selvejende institution, der stiftes af en række foreninger i Løkken. Foreningerne ønsker fortsat at drive bygningen som kystfiskerimuseum med mulighed for at forny formidlingen i museet og åbne huset for flere forskellige aktiviteter og arrangementer. Kommunen finansierer renoveringen af huset. Øvrige intiativer og projekter fremgår af investeringsredegørelsen bagest i programmet. Vision og mål for områdefornyelsen Det er byrådets vision at gentænke Løkken som en moderne, urban bade- og bosætningsby, hvor hverdagslivet og turismen nyder gavn af hinanden og skaber grundlag for en levende og aktiv by året rundt. Overordnede mål for områdefornyelsen Områdefornyelsen skal med sit fokus på Løkkens særlige potentialer medvirke til, at der skabes et bæredygtigt grundlag for Løkkens fremtidige udvikling, herunder bl.a. at indbyggertallet fastholdes eller gerne øges, og at erhvervsgrundlaget styrkes. Områdefornyelsens konkrete indsatser skal fungere som delelementer i Løkkens transformering til en urban badeby med international tiltrækningskraft. Områdefornyelsen skal spille sammen med øvrige kommunale og private indsatser, der gennemføres i Løkken i disse år. Konkrete mål for områdefornyelsen Bymidten renoveres og forskønnes i respekt for Løkkens rige kulturarv og således, at der skabes nye mødesteder og inspirerende rum for et mangfoldigt og moderne byliv til gavn for både byens borgere og de mange besøgende. Sammenhængen mellem bymidten og Løkken Moleleje tydeliggøres. Med udgangspunkt i byens mange stier, smøger og passager udarbejdes en strategi for, hvordan man sikrer stierne for fremtiden, deres kulturarvsmæssige værdier og deres betydning for hverdagslivet. Der udarbejdes en bygningsfornyelsesstrategi, som skal medvirke til at synliggøre, bevare og udvikle byens bygningsarv og særegne arkitektur. 5

6 Udfordringerne i Løkken Løkken har et stabilt indbyggertal, men der sker en demografisk forskydning med en kraftig stigning i antallet af seniorer, et dalende børnetal og færre indbyggere i den erhvervsdygtige alder. Udviklingen er en udfordring for Løkken, idet skole og andre offentlige og private servicefunktioner kan være i fare for at forsvinde, når grundlaget efterhånden bliver mindre og mindre. Flere helårsboliger i bymidten bruges som feriebolig og er derfor overvejende ubeboede uden for sæsonen. Beliggenheden i et autentisk miljø med tæt forbindelse til havet gør dem attraktive som feriebolig, og de risikerer at udgå af byens boligmarked, hvorved dele af byen kan tømmes for fastboende. Der er ikke meget liv i bymidten om vinteren, sommerboligernes beboere er væk, turisterne er langt færre og mange udvalgsvarebutikker i bymidten er lukket ned. De fastboende mødes i Brugsen eller hos Købmanden nær Torvet. Andre handler i discountbutikkerne i bydelscentret i den nordlige del af byen. Løkken rummer en fin bygningsarv, og mange bygninger er udpeget som bevaringsværdige. Desværre er byen også præget af, at mange huse er slidte og trænger til en kærlig hånd samt at man ikke har haft fokus lokal byggeskik og kulturarv, når husene er blevet renoveret og moderniseret. Bymidten fremstår noget slidt, og den intensive turistsæson sætter sit præg på byrum og gader og påvirker det samlede indtryk. Løkken står overfor en række udfordringer indbyggermæssigt set og i forhold til en sæsonbestemt turisme. Der er behov for at gentænke Løkkens potentialer og forbedre det fysiske miljø, så byen er velfungerende og attraktiv for de fastboende og tilflyttere og bliver mere interessant for turisterne at besøge, også uden for sæsonen. 6

7 Udfordringer i området Områdefornyelsesområdet Bymidtens rum er nedslidte, utidssvarende og virker ikke befordrende for et aktivt og moderne byliv. Slidte byrum - Torvet Torvet er byens hjerte. Her mødes de fastboende, turister, folk fra sommerhusene og mange flere. Torvet ligger hvor sommergågaderne Søndergade og Nørregade mødes og er Løkkens historiske centrum med en central placering i den ældste del af Løkken. Tæt på Sdr. Strandvej, som er den direkte forbindelse til molen og stranden. Torvet er et rektangulært og relativt lille byrum, som er præget af en mønstret og lidt urolig belægning som sammen med mange forskellige slags byinventar, udstillingsstativer, udeservering m.m. resulterer i et noget broget udtryk. I dag er torvet friholdt fra trafik i perioden fra påske til efterårsferien, men åbner herefter igen for dobbeltrettet trafik og parkering. Det vil sige, at biler skal kunne passere Torvet samtidig med, at borgere og besøgende færdes og opholder sig på Torvet. Det betyder, at det er vanske- Områdefornyelsesområdet 7

8 ligt at udnytte og møblere Torvet med henblik på at skabe mere liv og oplevelse. Hvor Torvet og de tilstødende gader om sommeren summer af liv, er det anderledes stille uden for sæsonen. Mange af butikkerne og restauranterne m.m. lukker ned for vinteren, og Torvet ligger øde hen. Det er et problem, at indretningen ikke i tilstrækkelig grad understøtter, at Løkkens befolkning er så forskellig sommer og vinter, og at behov og aktiviteter er forskellige. Slidte byrum P-pladsen ved Sdr. Strandvej Hvor Torvet er byens hjerte, er p-pladsen ved Sdr. Strandvej byens grusplads. Det meget store åbne areal harmonerer ikke med resten af Løkkens skala med små læskabende gader og byrum. Sdr. Strandvej skråner ned mod havet og p-pladsen modsatte vej, hvilken fremhæver p-pladsen som et stort uinspirerende ingenmandsland på vejen fra byen til molen og stranden. I juli fremstår pladsen som en lidt ustruktureret men tæt pakket p-plads med en meget fornem beliggenhed - på en af byens bedste grunde. Når højsæsonen er slut og behovet for parkering er aftaget, opleves den som et stort skrånende, tomt areal, som fremhæver Strandpavillonen som en dominerende bebyggelse på kanten af klitten. Pladsen er ucharmerende og trænger til bymæssig bearbejdning for at indgå som et regulært byrum i byens liv. 8

9 P-pladsen består af en kommunal del og en privat del, der anvendes som parkering til lejlighederne i Strandpavillonen. I forbindelse med borgerinddragelsen blev det meget tydeligt, at der er ønske om, at der skal ske et løft af både p-pladsen og Sdr. Strandvej. Man ønsker en forskønnelse og aktivering af overgangen fra byen til stranden, som kan knytte byen sammen med Løkken Moleleje. Slidte byrum Sdr. Strandvej Sdr. Strandvej bliver brugt både i forbindelse med fiskeriet samt af lokale og de mange turister, som søger ned til molen for at se fiskerne trække bådene op eller for at gå en tur langs stranden. Vejen trænger til et løft, for den fremstår ikke, som den vigtige forbindelse, som den er. Slidte bygninger og utidssvarende boliger Løkken tager imod sine gæster med sit fysiske udtryk, der giver turister og potentielle tilflyttere deres første indtryk af byen. Mange huse i Løkken er velholdte, nænsomt renoveret og ombygget til nutidens brug. Men der er også huse, som i den grad er nedslidte eller renoveret uden fornemmelse for de oprindelige bygningsmæssige og arkitektoniske kvaliteter. Uden for turistsæsonen kommer byens rumlige og bygningsmæssige kvaliteter til at spille en endnu vigtigere rolle, når bylivet ikke tager opmærksomheden. Der er behov for renovering og forbedringer af mange af midtbyens boliger og andre bygninger. Især hvis man bevæger sig lidt væk fra Torvet, er der mange steder misligeholdte og nedslidte huse med behov for en kvalificeret renovering. Der er butikkerne, som er nedslidte, og enkelte huse i området er i så dårlig stand, at de er modne til nedrivning. Der er ca. 130 bevaringsværdige huse i bymidten. Der er en del eksempler på uheldige istandsættelser, hvor husene er er tilført reservedele, som nye vinduer, kviste m.v., hvis proportioner og materialer misklæder husene og slører deres oprindelige kvaliteter. Mange af husene i bymidten er små og egner sig dårligt som familiebolig for en moderne husstand. Der er behov for renovering og ombygning af husene til moderne boliger for fastboende. Samtidig er der behov for en kvalificeret renovering og udvikling af bygningsarven. 9

10 Potentialer i området Byens rum Torvet er byens tyngdepunkt, og det ligger, hvor gågaderne Søndergade og Nørregade mødes. Det er omkring Torvet at badebyens urbane liv udspiller sig. Her søger folk hen, når der sker noget i Løkken; for at shoppe, gå på café, restaurant eller for at sidde på Torvet og nyde dagens afslutning efter en tur på stranden. Den korte forbindelse mellem Torvet, havet og stranden, ad Sdr. Strandvej, er helt unik for Løkken og bruges af alle, fastboende og turister. Forbindelsen giver mulighed for at skabe et sammenhængende byrum mellem Torvet og Løkken Moleleje. P-pladsen ved Sdr. Strandvej, som man passerer på vej fra Torvet til molen og stranden, kan udvikles til et aktivt og anderledes byrum. På længere sigt kan det spille op til Løkken Moleleje, hvor der skabes grundlag for nye aktiviteter og oplevelser, og derved styrke sammenhængen mellem by og strand. Byens plan og arkitektur Løkkens plan afspejler en spændende fortælling om byens udvikling fra ladeplads for skudehandlere frem til nutidens urbane badeby. Jyllands vestkyst har altid været barsk og forblæst, og der har været meget få bebyggelser helt ude på stranden. Husene har ligget et stykke fra stranden. Men Løkkens første bebyggelse i 1600-tallet lå åbent mod havet. Først efter sandflugtsbekæmpelse i starten af 1800-tallet opstår der en klitrække, som giver bebyggelsen læ for vestenvinden. Skudehandelstiden (1678 omkring 1900-tallet) Den første bebyggelse i Løkken bliver bygget i Husene opføres øst/vest-orienteret efter den fremherskende vindretning og sådan, at det er let at komme til og fra havet. Fire årtier senere i 1716 er der 15 huse, og op gennem 1700-tallet udvikler bebyggelsen sig, så der er et indbyggertal på over 200 med flere skudehandlere og skippere. Mange huse blev bygget som længehuse, rækkehuse og dobbelthuse, så man kunne udnytte hinandens læ og spare byggematerialer. Med facaden mod syd mod fik man også lyset og varmen fra solen. Den tidlige fiskerbebyggelse I 1800-tallet er Løkken først og fremmest en handelsby med skudehandel, som det centrale erhverv. Men der er også begyndende industri som jernstøberi og reberbane. I slutningen af århundredet ophører skudehandlen og fiskeriet tager over, ligesom badelivet opstår med ombygning af de gamle skudehandlergårde til badehoteller. Stations og håndværkerbyen Løkkens indbyggertal, fiskeeksporten og den generelle trafikale udvikling omkring 1900 er en væsentlig grund til, at jernbanen kommer til byen. Banen anlægges øst for den gamle by og Løkken bliver stationsby. 10

11 Byens huse De forskellige perioder i Løkkens historie kan tydeligt aflæses i byens huse og i gadestrukturen. Eksempelvis skudehandelstidens øst/vestvendte række-, dobbelt- og længehusene, fiskeriets huse, pakhusene og de karakteristiske huse fra stationsbytiden. Flere af bygningerne, herunder pakhus og badehotel, fremstår med velbevarede karaktertræk, der fortæller om bygningernes oprindelige funktioner. Ved at bevare bygningerne fra forskellige udviklingsperioder fastholdes et differentieret bymiljø, som fortæller historien om Løkkens oprindelse og udvikling. Byens uspolerede gadestruktur og det tætte net af historiske stier og slipper synliggør fine bymiljøer, og giver fodgængerne gode muligheder for at bevæge sig på kryds og tværs i byen. Historiske stier og slipper Matrikuleringen af Løkken skete først i 1871, og indtil da var der ikke skel eller hegn i byen. Husene lå frit i sandet, og nutidens mange stier og slipper er spor fra de gamle bevægelsesmønstre mellem husene. I dag giver stierne adgang til fine passager mellem de gamle fiskerhuse. De fortæller om byens huse, deres tidligere beboere samt giver adgang til det karakteristiske klitlandskab. Stierne er vigtige hverdagsforbindelser og smutveje for for de fastboende, som bruger dem når de bevæger sig rundt i byen eller søger ud i klitlandskabet og ned til havet. Nogle af stierne er offentlige. Andre er mere hemmelige og løber henover private arealer, hvor retten til at bruge dem er gammel og hævdvunden. Stierne er karakterisktiske for Løkken og et vigtigt stykke kulturarv, som risikerer at forsvinde i udviklingen, hvis ikke der tages hånd om at sikre dem for eftertiden. Beliggenheden naturen og havet Nærheden mellem by og hav er Løkkens særlige særkende, som har potentiale til at blive forstærket og nyfortolket. I Løkken Moleleje arbejdes der allerede med potentialet med henblik på at udvikle Løkken, som en urban badeby, der giver mulighed for at kombinere stedbundne friluftsaktiviteter med et moderne byliv året rundt. En væsentlig del af Løkkens kvaliteter findes i den lette og direkte adgang fra midtbyens boliger til klitlandskabet og havet. Byens eksisterende stinet kan aktiveres og udbygges så kysten, bymidten og de nyere boligområder samt det omkringliggende landskab bindes bedre sammen og nye rekreative muligheder opstår. 11

12 Borgerinddragelsen Hjørring Kommunen har udarbejdet byfornyelsesprogrammet Løkken gentænkt som en urban badeby sideløbende og koordineret med projekterne Løkken Moleleje og Kvalitetsløft i Løkken, og ikke mindst i forhold til borgerinddragelsen er projekterne tænkt sammen. Kommunen har siden 2012 haft et forbilledligt samarbejde med borgere, foreninger, erhvervsliv og organisationer om udviklingen af projektet Løkken Moleleje. I forbindelse med den tidlige borgerinddragelse i områdefornyelsesprojektet har kommunen ud over at invitere offentligt til samarbejde, også gjort brug af relationer, der er skabt i molelejeprojektet. Der har således i hele programudviklingsfasen været et tillidsfuldt og forpligtende samarbejde mellem kommune og borgere i Løkken, der har haft afgørende indflydelse på de omprioriteringer, der er sket i projektet. Kvalitetsløft i Løkken har et kommercielt, turistmæssigt sigte, og prioriterer involveringen af erhvervsdrivende. Områdefornyelsesprojektets fokus er at gøre Løkken til et godt sted at bo og leve. Begge projekter beskæftiger sig med omdannelsen af de samme byrum, og det har derfor været både hensigtsmæssigt og berigende at gennemføre en fælles borgerinddragelsesproces for de to projekter. Der har været afholdt et fælles borgermøde i projekterne med 115 deltagere, og efterfølgende er der arbejdet videre i temaopdelte arbejdsgrupper med deltagelse af repræsentanter fra et bredt spekter af interessenter i de to projekter. Også i gennemførelsesfasen inddrages borgerne i udviklingen af de konkrete tiltag i projektet. Arbejdsgrupperne fra programudviklingsfasen vil blive inddraget igen, og samtidig har Hjørring Kommune fokus på at få kontakt til en endnu bredere gruppe af lokale interessenter. Blandt andet forberedes en række korte besøg ved relevante hold i den lokale idrætsforening. Indsatser Lokal kvalitetssikring Byrådet har fokus på at styrke Løkken som en attraktiv bosætnings-,ferie- og badeby gennem en respektfuld og afbalanceret udvikling af byens særlige potentiale og værdier. Borgerne har engageret sig i udviklingen med stor interesse. Der er lyst til at bidrage og åbenhed overfor forandringer og nye idéer. Områdefornyelsens indsatsområder har gennemgået en lokal kvalificering og prioritering i løbet af borgerinddragelsens første faser. Ligesom muligheder og konsekvenser af nye politiske tiltag har fået indfydelse på de indsatser, der ønskes arbejdet med i områdefornyelsen. 12

13 Det har været meget tydeligt i hele processen, at det er vigtig for borgerme, at de forskellige tiltag og projekter i Løkken spiller sammen og nyder gavn af hinanden, så der opnås størst mulig effekt og synlighed af områdefornyelsen. Det har betydet, at der er indsatser, som er vægtet anderlededes eller er udgået, fordi de ikke har samme aktualitet, som da ansøgningen blev udarbejdet. Justeringer og prioriteringer Bibliotekspladsen - udgår Byrådets beslutning om at flytte folkebiblioteket over på Løkken Skole og skabe et nyt bibliotek, møde- og samlingsted har betydet, at der på nuværende tidspunkt ikke er det samme behov for forskønnelse af bibliotekspladsen. Markedspladsen - udgår I ansøgningen var det grønne område Markedspladsen tiltænkt en forskønnelse, men i forbindelse med inddragelsen har den ikke haft borgernes prioritet. Det er Beboerforeningen Markedspladsen, som står for drift og vedligehold det grønne område, der bruges af områdets beboere til leg og ophold. Kommunen har i 2013 bakket beboerforeningens indsats op med tilskud til udskiftning og vedligehold af Markedspladsens legereskaber. På denne baggrund er det valgt at lade Markedspladsen udgå af områdefornyelsen. Skulle der senere opstå ønske om at forskønne og opgradere Markedspladsen, har kommunen en pulje til ildsjæleprojekter i områdebyerne, som kan søges i den forbindelse. Sdr.Strandvej/Norgesvej. Borgerne oplever pladsen som en stor, uskøn plet, som passeres på den daglige tur ned til molen og havet. Man ønsker den omdannet til et aktivt byrum, som skaber en mere indbydende adgang ad Sdr. Strandvej til havet. En forskønnelse af pladsen har været på borgernes ønskeliste igennem flere år. Torvet I inddragelsesprocessen er det blevet klart at borgere ønsker fokus på byens centrale plads, Torvet, i områdefornyelsen. Et mindre nedslag skal styrke Torvets funktion som mødested for borgere og turistet året rundt. Lokalt ejerskab Det er kommunens vurdering, at der med ovennævnte ændinger og prioriteringer i områdefornyelsens indsatser er sikret et solidt lokalt ejerskab og synergi med øvrige initiativer og projekter i Løkken. Seneste borgermøde blev afholdt den 29. april Der kom ingen børn til arrangementet, men en annoncering via Løkken Skoles intranet betød, at vi i højere grad end tidligere kom i kontakt med børnefamilierne i Løkken Sdr. Strandvej + p-plads Borgerindragelsen har som nævnt givet gode og kvalificerede indspil til områdefornyelsens indsatser. Blandt andet er indsatsen på Sdr. Strandvej ønsket udvidet med en forskønnelse og omdannelse af den store p-plads ved 13

14 Programmets indsatsområder Der arbejdes med følgende indsatser i programmet for områdefornyelsen i Løkken: Forskønnelse og revitalisering af Sdr. Strandvej og det nedslidte byrum omkring med bl.a. en omdannelse af P-pladsen ved Sdr. Strandvej/Norgesvej til en multifunktionel klitplads, så byens primære adgang til stranden og læmolen aktiveres og forskønnes. Sammenbinding af byen og Løkken Moleleje gennem en opgradering af Torvet og forbindelsen fra bymidten til mole. Fokus på hverdagsforbindelser som øger adgang og tilgængelighed til natur og byfunktioner for de bløde trafikanter gennem en synliggørelse og forskønnelse af byens udstrakte system af stier og smøger og passager. Bevaring og udvikling af kulturarven i form af en strategi for bygningsfornyelse, som understøtter og udvikler byens særegne arkitektur. Forslag til udformning renovering og udvidelse - af et antal varierede og tidssvarende, moderne boliger for at tiltrække tilflyttere, herunder både familier og singler ikke mindst det grå guld. Fra p-plads til Klitplads I dag fungerer p-pladsen ved Sdr. Strandvej kun som p-plads og er fuldt udnyttet i højsommeren på grund af beliggenheden, helt tæt på adgangen til stranden og molen. I foråret og sensommeren er der mindre tryk på, og uden for sæsonen opleves den som et forblæst, åbent og lidt tiloversblevet areal. Borgerne ønsker, at der i områdefornyelsen arbejdes med, hvordan pladsens fornemme placering, i overgangen mellem by, klit og strand, kan udnyttes til at skabe et landskabeligt byrum. Målet er at arbejde med en slags dobbeltprogrammering af pladsen, så den kan anvendes forskelligt afhængig af årstid, funktion og brugere. Klitpladsen - et landskabeligt byrum I højsæsonen skal der forsat være plads til nogen parkering, men også mulighed for bymæssige og rekreative aktiviteter, som stimulerer bylivet. Senere indtages stedet mere og mere af fastboende og andre som mødested, til leg og ophold samt andre aktiviteter. Pladsen, som ligger på et skrånende areal, opdeles i to områder. Den øverste del er privat og ligger hævet i forhold til den grønne klit. Den kommunale del ligger nede på kanten af byen. Parkeringen på den private, højtliggende del bibeholdes, mens resten af området bliver Klitpladsen med mulighed for forskellige aktiviteter og parkering. Terrænet på Klitpladsen sænkes, så den kommunale del kommer i niveau med resten af Løkken by og udformes som en slags gryde, som man kender det fra klitterne, så der opstår et vindbeskyttet område i læ for vestenvinden. Niveauforskellen mellem den højtliggende private p-plads og Klitpladsen optages i en blanding af store beton siddetrin og blød skråning tilplantet med marehalm, så klittens landskab og beplantning møder byens kanter. Principperne for siddemuligheder i skråningen kan udvikles yderligere, evt. i sammenhæng med en scenefunktion på pladsen. Den nye disponering af området skaber mulighed for, at nye aktiviteter kan opstå. Der bliver tale om en plads med en høj grad af fleksibilitet, hvor alt fra minifestival, marked, scene, events og hverdagsparkering kan foregå. 14

15 Privat p-plads Klitplads 15

16 Forbindelsen Torvet Molen I områdefornyelsesen arbejdes der i flere sammenhænge med at tydeliggøre og iscenesætte forløbet fra Torvet til Solskinspladsen yderst på molen. Det er tanken at accentuere et sammenhængende strøg ved hjælp af små arkitektoniske og funktionelle nedslag, som skaber oplevelse, indbyder til pauser og forstærker oplevelsen at den tætte forbindelse mellem bymidte og hav. Små opholds- og oplevelseselementer placeres på forbindelse således, at man visuelt ledes gennem klitten mod havet eller mod byens torv. Med etableringen af Klitpladsen med kanter af beton, sand og marehalm trækkes strand og mole op, hvor Sdr. Strandvej hægter sig på bymidten. Sdr. Strandvej får derved et oplevelsesmæssigt løft i samspillet med Klitpladsen. Små klitnicher som danner møbler til ophold og læ for vinden i den smalle passage gennem klitten, skal være med til at tydeliggøre, at færdsel på Sdr. Strandvej er på fodgængernes præmisser. Mindesmærket for druknede redningsfolk, som er opstillet i kanten af den smalle passage, renoveres og synliggøres, som en pop up fortælling om det barske liv ved Vesterhavet. 16

17 Torvet På torvet arbejdes med et nedslag, som stimulerer Løkken som en urban badeby, også uden for turistsæsonen. Ferie-bylivet leves i høj grad på Torvet og i de tilstødende gader, hvor der er udeservering og shoppingsmuligheder m.m., men Torvets fysiske rammer indbyder ikke til det nonkommercielle byliv. Livet på Torvet er nærmest ikke eksisterende uden for sæsonen. Med realiseringen, af Løkken Moleleje er det bl.a. intentionen at tiltrække nye grupper af turister og tilflyttere fra den rekreative klasse, som tiltrækkes af de særlige muligheder for friluftsaktiviteter, og som samtidig har en forventning om at kunne bruge byen om aftenen, hele året. Udenfor sæsonen får Torvet en anden og mere rekreativ funktion. Der skal være mulighed for at bruge det anderledes end i højsæsonen. Byrummet skal være indbydende, selv om der er færre mennesker og forretningslivet er neddroslet. I forbindelse med områdefornyelsen genovervejes trafik og parkering på Torvet, da der er ønske fra borgere om at skabe mulighed for nye aktiviteter på pladsen. Det er foreløbig tanken, at der i forbindelse med områdefornyelsen arbejdes med løse/flytbare elementer på Torvet for at afprøve nye anvendelser. Flere borgere har givet udtryk for, at de kan kunne forestille sig et stort bymøbel eller lignende, som kan bruges til scene, mødested samt ophold og leg, både i og uden for sæsonen. Det overvejes også at bringe en offentlig Løkken-stol i spil, som borgere og gæster kan flytte rundt med, så de kan slå sig ned, hvor der er sol eller læ. Det er vurderingen, at det ikke er en ny kostbar belægning eller lignende, der kan give Torvet mere liv, men måske mere midlertidige elementer, som kan udskiftes eller flyttes rundt i byen i takt med, at nye trends opstår. Målet er, at de lokale får lyst til at bruge Torvet mere, og at grundlaget for det uformelle møde mellem fastboende og byens gæster styrkes. Der udarbejdes et katalog til de forretningsdrivende med inspiration til møbler, afskærmninger, parasoller, skiltning, udstillingstativer m.v., som passer til Torvets arkitektoniske udtryk, og som derved kan bidrage til et pænere helhedsindtryk. 17

18 Bygningsfornyelsesstrategi Det øger livskvaliten, at være omgivet af smukke og velholdte bygninger og interessante kulturmiljøer. I Løkken udgør bygningsarven en stor ressource, som kan udvikles med potentiale for at tiltrække nye borgersegmenter og flere turister - også uden for sæsonen. Som et bærende element i områdefornyelsen ønsker kommunen at bevare og videreudvikle Løkkens arkitektoniske kvaliteter. Flere muligheder tages i brug for at løfte bymidten, bl.a. gennemførelse af en bygningsfornyelse, som sker på et arkitektonisk og kulturhistorisk bæredygtigt grundlag. Løkken skal kunne tilbyde gode, velholdte bygninger og boliger til både nuværende og kommende borgere. Der skal være boligtilbud til alle, herunder både små og store familier, par og singler i alle aldersgrupper, herunder det grå guld. En lang række af bymidtens bygninger udpeget som bevaringsværdige, men mange trænger til et løft før hele deres værdi bringes i spil. Behov for bygningsfornyelse I bymidten findes en række boliger og andre bygninger, som er misvedligeholdte og i en meget dårlig stand. Enkelte i så dårlig stand, at de må vurderes som nedrivningsmodne. Bygningerne kaster et kedeligt skær over bymidten, og gør den som helhed mindre attraktiv. Der er 1117 boliger i Løkken, hvoraf 458 er ejerboliger, 539 private udlejningsboliger, 70 almene boliger, 36 andelsboliger og 9 ejerlejligheder. 40 % af boligerne i bymidten er opført før 1950 og omkring 50 boliger har installationsmangler; det drejer sig primært om de private udlejningsboliger. På grund af de mange ferieboliger i bymidten er det vanskeligt at få et overblik over antallet af tomme boliger, men det er vurderingen, at tomme boliger ikke udgør et problem i Løkken. Det er kommunens vurdering, på baggrund af nøgletal fra Danmarks Statistik og besigtigelse i Løkken, at der et væsentligt behov for bygningsfornyelse i bymidten. Det vurderes, at bygninger har behov for istandsættelse i større eller mindre grad. Eksempelvis har mange bygninger behov for udskiftning af vinduer, døre og tagbeklædning. 18

19 Bygningerne omkring Torvet fremstår primært som renoverede, men bevæger man sig væk fra Torvet, møder man meget dårlige bygninger i både Søndergade og Nørregade, i Vendelbogadekvarteret samt Norgesvejkvarteret. Bygninger i Torvets vestside har meget dårlige og nedslidte bagfacader, hvor den store kontrast mellem for- og bagside skaber en oplevelse af huset som en kulisse mod Torvet. Bagsiden, som bla. opleves fra naobohusene og fra stier i klitten, understreger behovet for bygningsfornyelse. Interessse for bygningsfornyelse I forbindelse med borgerindragelsen og udarbejdelsen af byfornyelsesprogrammet, er der informeret om den planlagte bygningsfornyelsesindsats i bymidten. En lokal arkitekt har på et borgermøde gennemgået og fortalt om de forskellige bygningstyper og -perioder i Løkken. Det har vakt interesse for Løkkens bygningskultur og for muligheden for at opnå støtte til bygningsfornyelse, og dermed for at renovere med omtanke. Kommunen har informeret om støttemulighederne, og om at kommunen stiller krav til kvalitet og udførelse i forbindelse med tilskud til renovering. Flere borgere har allerede henvendt til for at høre mere om bygningsfornyelse og for at høre, om deres ejendom kan opnå tilskud til istandsættelse. I forbindelse med gennemførelsen af byfornyelsesprogrammet planlægges flere intiativer, som skal skabe interesse for at vedligeholde og forskønne byens huse, eksempelvis med bygningsfornyelsesstøtte. 19

20 Bygningsfornyelsesindsats Kommunen ønsker at gennemføre en bygningsfornyelsesindsats i Løkken, som kan bidrage til, at byens bygninger vedligeholdes med respekt for kulturarven, men samtidig er funktionelle og med et arkitektonisk spor, som afspejler, at de danner ramme om et moderne liv. Bygningsfornyelsestrategien For at sætte fokus på bygningsarven og kickstarte arbejdet med bygningsfornyelsen udarbejdes en bygningsfornyelsesstrategi. Formålet er bl.a. at synliggøre kulturarvens oplevelsesmæssige og økonomiske værdi. Værdien for den enkelte husejer og for fællesskabet. At få formidlet at det kan betale sig at renovere med respekt for de oprindelige bygningsmæssige kvaliteter og herunder inspirere til at gøre det på en god måde. Undersøgelser viser, at velholdte bevaringværdige bygninger stiger mere i pris end andre, og at boliger som ligger i et område med bevaringsværdige bygninger og kulturmiljøer nyder gavn af det, ikke mindst værdimæssigt set. Bygningsfornyelsesstrategien foreslås at indeholde: Beskrivelse af hvad kulturarven kan, og hvorfor den er værdifuld for Løkkens udvikling Gennemgang af behovet for bygningfornyelse i Løkken Målsætning for kommunens bygningsfornyelsesindsats i Løkken Prioritering af kommunens økonomiske støtte til bygningsfornyelse i Løkken Formidling af muligheden for at søge bygningsfornyelsesmilder Vejledning i renovering af Løkkens bevaringsværdige bygninger og kulturmiljøer 3-4 eksempler på hvordan der kan renoveres nutidigt og med repekt for bygningsarven. Der tænkes udformet 3-4 skitseprojekter af forskellige arkitekter, som viser eksempler på renovering af boliger til forskellige husstandsstørrelser, f.eks. en single/lille familie, en familie på 3-4 personer, et midaldrende par og seniorer. Det er intentionen at anvise nye bud på renoveringer af den bevaringsværdige bygningsmasse. I områdefornyelsen indgås aftale med 3-4 husejere om at stille deres hus til rådighed for ovennævnte renoveringslaboratorium. Skitseforslagene skal danne inspiration for konkrete renoveringer og indgå i bygningsfornyelsesstrategien som inspiration til husejere, håndværkere og andre interesserede. Ligesom de kan være indspil til udarbejdelse af retningslinjer for ombygninger og renoveringer. Der udarbejdes skitseforslag som viser, hvordan Torvets facader kan gives et samlet arkitektonisk løft som led i bygningsfornyelsesindsatsen. 20

21 hverdagsforbindelser - stier og slipper De hemmelige stier Løkken rummer et fint system af gamle stier og slipper, som fortæller historien om dengang man hurtigt skulle kunne komme fra husene til stranden og havet. Stierne også kaldet de hemmelige stier, opstod omkring de oprindelige skudehandlerhuse, som lå frit i sandet. Der var ingen veje, og stierne blev dannet som naturlige bevægelsesmønstre mellem husene. De gamle stier er særlig kvalitet i Løkken og et interessant stykke kulturhistorie, men de er ikke specielt synlige, og ikke alle kender dem. I øjeblikket benyttes de fortrinsvis af lokale, der bruger dem som praktiske smutveje, når de skal rundt i byen. Når man færdes på stierne kan man fornemme Løkkens historiske udvikling og komme helt tæt på nogle af de ældste huse i byen. Hvis de hemmelige stier var lettere at finde, ville turister og andre besøgende få mulighed for at opleve Løkken fra en anden vinkel og få indblik i byens historie og i det lokale liv. I dag er kun få af stierne afmærket, skiltet eller på anden måde synliggjort. Sikring af stier og slipper En del af stierne er offentlige, og andre går ind over private ejendomme, og de risikerer at forsvinde, hvis ikke der gøres en indsats for at opretholde dem og retten til at færdes på dem. Over tid er stier blevet nedlagt, enten ved beplantning eller ved at byggeri er opført ind over stien. Det er erfaringen, at det er vanskeligt at genetablere stier, som er gået tabt. Der er behov for at stierne synliggøres og inddrages i byens infrastruktur på mere permanet basis, så de sikres for eftertiden. I programfasen er kommunen gået i gang med at undersøge mulighederne for at sikre stierne. Det er målet, at det kan ske gennem dialog og aftaler med de berørte grundejere. Det er derfor vigtigt, at få formidlet stiernes betydning for dét kulturmiljøet, som de ligger i. Konkrete tiltag I områdefornyelsen ønsker kommunen at sikre et antal stier, synligggøre dem og knytte dem sammen med øvrige stier og dermed øge tilgængeligheden for de bløde trafikanter til de forskellige byfunktioner og naturen. I samarbejde med borgerne udvælges et antal stier, som kommunen arbejder for at sikre juridisk og planlægningsmæssigt. Det er borgerne, der udpeger de stier, som de vurderer er de vigtigste at tage fat på i områdefornyelsen. Der udarbejdes retningslinjer for synliggørelse af de udvalgte stier i form skiltning, afmærkning, belægning, hegn, lys m.m. Der tages hensyn til stiernes forskellighed og til, hvor hemmelige de forsat skal være. Stiernes belægning får et stilfærdigt løft med stedlige materialer og synliggøres yderligere med skiltning eller lignende designet til stedet. Der udarbejdes plan for kommunens videre arbejde med at sikre og synliggøre de historiske stier. 21

22 Indsatsområde Målsætning Succeskriterier Borgerinddragelse Fra p-plads til Klitplads Områdefornyelsen udvikles og gennemføres i et nært og tillidsfuldt samarbejde mellem borgere, foreninger, virksomheder samt andre interessenter og Hjørring Kommune. Der bygges videre på allerede etablerede relationer mellem Løkken og kommunen. Samtidig bredes borgerinddragelsen ud, så endnu flere borgere i Løkken involveres og får ejerskab til projektet. Særligt er der fokus på at involvere unge og børnefamilier i den fremtidige borgerinddragelse. Involvere borgerne så de får indsigt i og forståelse den økonomiske ramme for områdefornyelsen, så der ikke opstår skuffede forventning, fordi alle ønsker ikke kan realiseres. P-pladsen ved Sdr. Strandvej omdannes til et landskabeligt byrum, der i højsæsonen kan fungere som parkeringsplads samtidig med, at der også er mulighed for bymæssige og rekreative aktiviteter, som stimulerer bylivet. Pladsen designes og møbleres, så den bliver en del af sammenhængen mellem Torvet og Løkken Moleleje. Borgerne i Løkken engagerer sig i områdefornyelsen og får ejerskab til resultaterne, herunder også til prioriteringen af de økonomiske midler. Mindst 500 borgere (33%) har kendskab til, at der gennemføres områdefornyelse i Løkken. Mindst 100 borgere deltager i orienteringsmøder om områdefornyelsen. Mindst 50 borgere deltager aktivt i udviklingen af indsatsområderne ved deltagelse i arbejdsgrupperne, i dialoggrupper eller i direkte dialog med kommunen eller ad anden vej. Den offentlige del af p-pladsen er omdannet til et fleksibelt byrum, der kan fungere som p-plads og/eller som rum for aktiviteter. At borgere, turister og andre tager pladsen i brug og nye aktiviteter opstår. Den private del af p-pladsen er forskønnet og begrønnet. Pladsen bidrager positivt til oplevelsen af sammenhæng mellem bymidte og hav, strand og mole. Forbindelsen Torvet - Molen Forløbet fra Torvet til Solskinspladsen yderst på molen tydeliggøres. Sdr. Strandvej får et oplevelsesmæssigt løft, der også er med til at styrke vejen som shared space. Mindesmærket for druknede redningsfolk, som er opstillet i kanten af den smalle passage, renoveres og synliggøres. Klitnicherne langs Sdr. Strandvej er renoverede og forskønnede. At forbindelsen fra Torvet til Molen opleves som et sammenhængende strøg, hvor små arkitektoniske elementer med reference til Løkken Moleleje og Torvet leder folk til havet eller op på Torvet. 22

23 Indsatsområde Målsætning Succeskriterier Torvet Udviklingen af Løkken som en urban badeby understøttes. Mulighederne for det uformelle møde styrkes, og borgerne i Løkken bruger Torvet mere end i dag. Det er nemmere end i dag at slå sig ned i det offentlige rum. Torvet anvendes som mødested året rundt. Møbleringen af Torvet er fornyet på en måde, der inviterer til ophold i det offentlige rum. Der er taget stilling til om og hvordan, der skal være trafik på Torvet i vinterhalvåret. Der er udarbejdet et inspirationskatalog omkring facader, inventar og skiltning til de forretningsdrivende på Torvet. Ændringerne er gennemført i tæt dialog med de forretningsdrivende på Torvet, og der er en generel accept af gennemførte ændringer. Hverdagsforbindelser - Stier og slipper Bygningsfornyelsesstrategi Flere af de historisk stier og slipper sikres for eftertiden. Udvalgte stier synliggøres og formidles, så de bliver kendte af flere. Hvor stier løber over privat grund etableres god dialog og inddragelse af ejerne. Kendskabet til stierne øges og deres potentiale bringes i spil. Der udarbejdes en bygningsfornyelsesstrategi, som skal skabe opmærksomhed om bygningsarvens værdi, inspirere til arkitektonisk vellykkede renoveringer samt prioritere bygningsfornyelsesindsatsen. Der udarbejdes 3-4 skitseforslag, som anviser nye bud på renoveringer af bevaringsværdige boliger. Der udarbejdes skitseforslag, som viser hvordan Torvets facader kan gives et samlet arkitektonisk løft. 6-8 stier er juridsisk og planlægningsmæssigt sikret, så de ikke kan nedlægges. 6-8 stier er skiltet eller afmærket og forskønnet i et arkitektonisk udtryk, som passer til Løkken og de konkrete stiers kontekst. Der er udarbejdet plan for kommunens videre arbejde med stierne. Bygningsfornyelsesstrategien er kendt blandt borgerne i Løkken, og interessen for bygningsarven er øget. 3-4 husstande eller husejere melder sig til at deltage i renoveringslaboratoriet. Der er udarbejdet 3-4 forskellige projekter, som viser hvordan bygningsarven kan danne ramme for et moderne famileliv. 23

24 tids- og handlingsplan AKTIVITET Inddragelse - borgermøder, dialoggrupper, arbejsgrupper Politisk behandling, efter behov Borgerinddragelse og program Byfornyelsesbeslutning Ansøgning om refusion Igangsætning af program TORVET Proces med indragelse af dialoggrupper og arbejdsgrupper Skitsering, projektering Anlæg KLITPLADSEN Proces med inddragels af dialog- og arbejdsgrupper Skisering, projektering, udbud Anlægsarbejde FORBINDELSEN TORV - MOLE Proces med inddragelse af dialog- og arbejdsgrupper Skitsering, projektering Anlæg HVERDAGSFORBINDELSER - STIER OG SLIPPER Proces med inddragelse af dialog- og arbejdsgrupper og grundejere Sikring af udvalgte stier Design, forskønnelse, skiltning m.m. BYGNINGSFORNYELSESSTRATEGI Inddragels af borgere og husejere Udarbejdelse af strategi Udarbejdelse af eksempel projekter 24

25 Budget for områdefornyelse i Løkken Budget I alt Kommune Stat Borgerinddragelse og program Programudarbejdelse, borgerinddragelse, gennemførelse Udlæg Anlægsprojekter mødesteder, forskønnelse og aktivering af byrum Omdannelse og forskønnelse af p-plads ved Sdr. strandvej/norgesvej Torvet opgradering af opholdsmuligheder Anlægsprojekter veje og stier/slipper Aktivering af forbindelsen fra Torv til mole Forskønnelse af Sdr. Strandvej Hverdagsforbindelser stier og slipper Kulturarv Byfornyelsesstrategi Hverdagsforbindelser stier og slipper I alt

26 Investerings- og udviklingspotentialer Områdefornyelsen gennemføres i tæt koordinering og sammenhæng med flere andre større kommunale og private indsatser i Løkken. Tilsammen forventes indsatserne at danne baggrund for nye private og offentlige investeringer i byen i årene fremover. Skematisk oversigt over kendte faktiske og forventede indsatser i Løkken i de kommende år. Skemaet skal være med til at fastholde idéer og fremme investeringer i Løkken. Skemaet udbygges og revideres løbende i samarbejde med borgerne i forbindelse med områdefornyelsen og i forbindelse med udarbejdelsen af en helhedsplan for Løkken: Investering Beskrivelse Initiativ og investering Status Potentialeplan (Kvalitetsløft i Løkken) Løkken Moleleje Der er i 2014 udarbejdet en potentialeplan for Løkken. Fokus i planen er at skabe kommerciel udvikling i turismeerhvervet i samspil med den øvrige udvikling i byen, og planen beskæftiger sig med potentialet i byrum, såvel indenfor som udenfor områdefornyelsens geografi. Løkken Moleleje er udviklet i et tæt samarbejde mellem Hjørring Kommune og en lang række borgere og andre lokale interessenter. Projektet indeholder en renovering og rekreativ opgradering af Løkken Læmole samt en forskønnelse og fornyelse af området i land omkring molen. Projektet er etapeopdelt, og 1. etape, der består af en renovering og opgradering af Løkken Læmole, afsluttes i sommeren Samlet budget: 40 mio. kr. Visit Nordjylland Hjørring Kommune Løkken Turistforening Hjørring Kommune Eksterne fonde Private investorer Der arbejdes videre med resultaterne fra potentialeplanen i områdefornyelsen 1. etape af projektet afsluttes i sommeren etape forventes gennemført i

27 North Shore Surf - Løkken Løkken Bibliotek Helhedsplan for Løkkens nordlige ankomst Udvidelse af Action House I sommeren 2015 åbner en ny surfercafé i Løkken. Surfercaféen har til huse i lokaler, der nedrives i forbindelse med Løkken Moleleje etape 2, og har karakter af en pop-up aktivitet i området. Alligevel investeres tid og ressourcer i den nystartede virksomhed, der på længere sigt ønskes videreført i nye lokaler ved Løkken Moleleje. Etableringen er et direkte resultat af Hjørring Kommunes helhedsindsats i Løkken. Folkebibliotek og skolebibliotek flytter sammen på Løkken Skole. Her etableres et nyt bibliotek, kultur- og samlingssted til glæde og gavn for skolens elever, byens borgere, foreninger og turister i området. Budget: 1,5 mio. kr. Hjørring Kommune er i gang med at udarbejde en helhedsplan for den nordlige indfaldsvej til Løkken. Formålet er på sigt at forskønne indfaldsvejen til byen, bl.a. via beplantning og principper for bygningsfacader og skiltning. Attraktionen Action House spiller en væsentlig rolle i forhold til turismen i Løkken og er placeret ved den nordlige ankomst. Action House planlægger at udvide, og Hjørring Kommune har fokus på, at der i forbindelse med planlægningen for Action Houses udvidelse følges op på helhedsplanen for Løkkens nordlige ankomst. Privat investor North Shore Surf åbner i juni 2015 Hjørring Kommune Forventes realiseret i efteråret 2015 Hjørring Kommune Færdiggøres i 2015 Privat investor 27