Forslag til program for OMRÅDEFORNYELSE I LØKKEN LØKKEN GENTÆNKT SOM EN URBAN BADEBY

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Forslag til program for OMRÅDEFORNYELSE I LØKKEN LØKKEN GENTÆNKT SOM EN URBAN BADEBY"

Transkript

1 Forslag til program for OMRÅDEFORNYELSE I LØKKEN LØKKEN GENTÆNKT SOM EN URBAN BADEBY

2 Indholdsfortegnelse Forord 3 Løkken fra ladeplads til ferie- og badeby 4 Helhedsindsats i Løkken 5 Vision og mål for områdefornyelsen 5 Udfordringerne i Løkken 6 Udfordringerne i området 7 Områdefornyelsesområdet 7 Potentialer i området 10 Borgerinddragelsen 12 Indsatser 12 Programmets indsatsområder 14 Fra p-plads til Klitplads 14 Forbindelsen Torvet - Molen 16 Torvet 17 Bygningsfornyelsesstrategi 18 Hverdagsforbindelser - stier og slipper 19 Målsætningerr og succeskriterier 20 Tids- og handlingsplan 22 Budget for områdefornyelsen i Løkken 23 Investerings- og udviklingspotentialer 24 Overordnede betragtninger omkring investerings- og udviklingspotentialer 27 Byfornyelsesprogrammet Løkken gentænkt som en urban badeby Programmet er vedtaget af Hjørring Byråd den xx xx 2015 Plan & Udvikling Hjørring Kommune Springvandspladsen Hjørring 2

3 Forord Hjørring Kommune har i disse år et særligt fokus på at styrke områdebyerne, som sammen med Hjørring er den primære drivkraft i forhold til bosætning og erhvervsudvikling i kommunen. I samarbejde med borgerne arbejdes der med områdefornyelse og andre tiltag i byerne, som skal være med til at udfolde og bringe den enkelte bys særlige kvaliteter og potentialer i spil. I Løkken arbejdes der med en helhedsindsats, hvis formål er at revitalisere Løkken som en attraktiv, urban badeby med et bæredygtigt forhold mellem det lokale liv og turismen, byens hovederhverv. Som led i indsatsen søgte kommunen Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter om reservation af udgiftsramme til områdefornyelse i Løkken. I juni 2013 fik Hjørring Kommune tilsagn om reservation af en udgiftsramme på 1,625 mio. kr. til områdefornyelse i Løkken bymidte. Suppleret med kommunens andel er det samlede budget for områdefornyelsen 4,875 mio. kr. Kommunen har koordineret og udarbejdet byfornyelsesprogram sideløbende med projektet Løkken Moleleje, støttet af Realdania, og Kvalitetsløft i Løkken ; som er et samarbejdsprojekt mellem VisitNordjylland og Hjørring Kommune, med henblik på at opnå størst mulig synergi mellem disse projekter. kvalitetsniveauet indenfor en række områder kan løftes til gavn for helheden. Den brede og grundige inddragelse betyder, at områdefornyelsens indsatser svarer til de lokale ønsker og behov samt er lokalt forankrede. Løkkens beliggenhed kombineret med byens kulturarv og øvrige Vesterhavsattraktioner rummer et stort potentiale både bosætnings- og turismemæssigt. Hvert år besøger flere hundrede tusinde Løkken, og de mange turister udgør i dag byens erhvervsgrundlag og er en væsentlig brik i byens fortsatte udvikling. I forbindelse med borgerinvolveringen har de lokale understreget vigtigheden af, at områdefornyelsens indsatser gavner såvel hverdagslivet i Løkken som byens tiltrækningskraft som en moderne urban badeby. Byfornyelsesprogrammets indsatser, projekter og nødvendige prioriteringer er tilrettelagt gennem en grundig dialog med borgerne, og der er stor lokal opbakning til indsatsområderne og engagement i projektudformningen. Områdefornyelsens samarbejde med borgerne er kombineret med interessentinddragelsen i Kvalitetsløft i Løkken. En bred vifte af lokale interessenter, herunder borgere, erhvervsdrivende, repræsentanter for foreninger m.v., har således deltaget i en konstruktiv dialog om, hvordan 3

4 Løkken fra ladeplads til ferie- og badeby Kør mod vest forbi Børglum Kloster, op over bakken mellem møllen og klosterkirken og med ét ser man ud over Løkken, udstrakt mellem landbrugslandet og havet, tæt på begge, og smukt afgrænset af klitlandskabet. Netop denne nærhed har oprindelig gjort Løkken til et naturligt historisk udgangspunkt for skudehandel med landbrugsvarer til bl.a. Norge og til fiskerleje for kystfiskeri. Byens gamle pakhuse og fiskerhuse ligger med gavlene vendt mod havet og fortæller om en tid, før den skærmende klit var dannet, og den voldsomme vestenvind var et betydeligt vilkår. Da badeferien senere kom på mode, blev Løkken et naturligt og attraktivt feriemål. Her var havet, den brede, hvide sandstrand og klitterne. Med tiden kom de ikoniske hvide badehuse til, der om sommeren står i lange lige rækker på stranden og sætter landskabets størrelse i perspektiv. Inde bag klitten blev der bygget jernbane, hoteller og sommerhuse og grundlaget for det Løkken, vi kender i dag var lagt. Kystfiskeriet har sin helt egen plads i Løkkens historie og anses fortsat for at være indbegrebet af Løkkens identitet. Løkken Læmole har netop gennemgået en omfattende renovering og opgradering, så kystfiskerne fortsat kan drive deres erhverv og molens rekreative værdi styrkes. Løkken er hovedhjørnestenen i turismen i Hjørring Kommune. Byen har en af Nordeuropas bedste badestrande, som hvert år besøges af ca gæster fra ind- og udland. Turismeerhvervet er byens største, og turismen er med til at give byen et drive og en puls, som også gør den attraktiv som bosætningsby. Man kan bo, hvor andre kun har mulighed for at holde ferie. I højsæsonen fyldes byen med glade sommergæster, og bylivet blomstrer, men når sæsonen ebber ud, bliver der stille, butikker lukker ned og byrummene opleves tomme. Bymidtens torve og pladser indbyder ikke til at de fastboende og ydersæsonens gæster fylder tomrummet ud efter det store rykind. Med sin enestående beliggenhed ved kysten, omgivet af store naturområder og med relativ kort afstand til Hjørring og Aalborg har Løkken både attraktion som bosætningsby og ferie- og badeby. Byen har ca indbyggere, men i turistsæsonen mangedobles antallet. Løkken er en af kommunens fem områdebyer og betjener de omkringliggende landsbyer med tilbud indenfor privat og offentlig service. Byen har et varieret handelsliv, der særligt i turistsæsonen sætter kulør på gader og stræder. Hertil kommer en lang række af mindre erhvervsvirksomheder. 4

5 Helhedsindsats i Løkken Løkken Moleleje I disse år gennemføres der en række projekter i Løkken, der tilsammen skal være med til at udvikle byen som bosætnings- og turistby. Den største satsning er Løkken Moleleje, der indgår i Realdanias kampagne Stedet Tæller. Projektet har et budget på 40 mio. kr., og indeholder en renovering og rekreativ opgradering af Løkken Læmole samt en forskønnelse og fornyelse af området i land omkring molen. Løkken Moleleje skal skabe grundlag for nye friluftsaktiviteter og oplevelser i moleområdet og styrke sammenhængen mellem by og hav til gavn for lokale og turister. Som en del af projektet etableres faciliteter i moleområdet, der kan anvendes af byens borgere og foreninger, Løkken Skole og andre interesserede, fx fleksible klublokaler, omklædningsfaciliteter og opbevaringsfaciliteter for grej til havsport og naturvejledning. Molens væsentligste funktion er at skabe læ for erhvervsfiskerne, der stadig fisker fra stranden. Borgerne har ved flere lejligheder givet udtrykt for, at det aktive fiskeri er grundstammen i Løkkens identitet. I projektet arbejdes der også for at skabe rammer, der gør det attraktivt fortsat at være erhvervsfisker i Løkken. Projektet er etapeopdelt, og 1. etape, der består af en renovering og opgradering af Løkken Læmole, afsluttes i sommeren Løkken Moleleje skal være løftestang for en lokalforankret forandringsproces, der sætter spor i resten af byens liv, og tænkes tæt sammen med områdefornyelsesprojektet. Kvalitetsløft i Løkken - Potentialeplan Er et lokalt delprojekt i VisitNordjyllands program Udvikling af stedbundne turismekoncepter i danske kystferiebyer. Fokus i projektet er at skabe kommerciel udvikling i turismeerhvervet i samspil med den øvrige udvikling i byen. Der er i 2014 udarbejdet en potentialeplan, der behandler mulighederne i udviklingen af byens rum. Interessentinddragelsen i projektet er gennemført sammen med borgerinddragelsen i områdefornyelsesprojektets programudviklingsfase. Løkken Bibliotek Løkken Bibliotek har adresse i en lejet bygning ved Bibliotekspladsen. Kommunen har besluttet, at biblioteket skal flytte, og der arbejdes med en model, hvor folkebiblioteket flytter sammen med skolebiblioteket på Løkken Skole. Her etableres et nyt bibliotek, kultur- og samlingssted til glæde for skolens elever, byens borgere, foreninger og turister i området. Projektet understøtter og udvider samarbejdet mellem skole- og kulturområdet i byen, og medvirker herved til at opfylde et af målene med folkeskolereformen. Profileringsindsats Løkken er en af tre byer i kommunen, hvor der er igangsat en målrettet profileringsindsats. Der er nedsat et lokalt bosætningsforum, der i tæt samarbejde med kommunen udarbejder en situationsanalyse, der beskriver byens kerneværdier og profileringspotentialer forud for iværksættelsen af en konkret profileringsindsats. Løkken Redningshus I forbindelse med stormene i januar 2015 blev redningshuset i Løkken alvorligt skadet, og Hjørring Kommune, der ejer bygningen, har siden overvejet om huset skal renoveres eller rives ned. Der arbejdes med en løsning, hvor huset overdrages til en selvejende institution, der stiftes af en række foreninger i Løkken. Foreningerne ønsker fortsat at drive bygningen som kystfiskerimuseum med mulighed for at forny formidlingen i museet og åbne huset for flere forskellige aktiviteter og arrangementer. Kommunen finansierer renoveringen af huset. Øvrige intiativer og projekter fremgår af investeringsredegørelsen bagest i programmet. Vision og mål for områdefornyelsen Det er byrådets vision at gentænke Løkken som en moderne, urban bade- og bosætningsby, hvor hverdagslivet og turismen nyder gavn af hinanden og skaber grundlag for en levende og aktiv by året rundt. Overordnede mål for områdefornyelsen Områdefornyelsen skal med sit fokus på Løkkens særlige potentialer medvirke til, at der skabes et bæredygtigt grundlag for Løkkens fremtidige udvikling, herunder bl.a. at indbyggertallet fastholdes eller gerne øges, og at erhvervsgrundlaget styrkes. Områdefornyelsens konkrete indsatser skal fungere som delelementer i Løkkens transformering til en urban badeby med international tiltrækningskraft. Områdefornyelsen skal spille sammen med øvrige kommunale og private indsatser, der gennemføres i Løkken i disse år. Konkrete mål for områdefornyelsen Bymidten renoveres og forskønnes i respekt for Løkkens rige kulturarv og således, at der skabes nye mødesteder og inspirerende rum for et mangfoldigt og moderne byliv til gavn for både byens borgere og de mange besøgende. Sammenhængen mellem bymidten og Løkken Moleleje tydeliggøres. Med udgangspunkt i byens mange stier, smøger og passager udarbejdes en strategi for, hvordan man sikrer stierne for fremtiden, deres kulturarvsmæssige værdier og deres betydning for hverdagslivet. Der udarbejdes en bygningsfornyelsesstrategi, som skal medvirke til at synliggøre, bevare og udvikle byens bygningsarv og særegne arkitektur. 5

6 Udfordringerne i Løkken Løkken har et stabilt indbyggertal, men der sker en demografisk forskydning med en kraftig stigning i antallet af seniorer, et dalende børnetal og færre indbyggere i den erhvervsdygtige alder. Udviklingen er en udfordring for Løkken, idet skole og andre offentlige og private servicefunktioner kan være i fare for at forsvinde, når grundlaget efterhånden bliver mindre og mindre. Flere helårsboliger i bymidten bruges som feriebolig og er derfor overvejende ubeboede uden for sæsonen. Beliggenheden i et autentisk miljø med tæt forbindelse til havet gør dem attraktive som feriebolig, og de risikerer at udgå af byens boligmarked, hvorved dele af byen kan tømmes for fastboende. Der er ikke meget liv i bymidten om vinteren, sommerboligernes beboere er væk, turisterne er langt færre og mange udvalgsvarebutikker i bymidten er lukket ned. De fastboende mødes i Brugsen eller hos Købmanden nær Torvet. Andre handler i discountbutikkerne i bydelscentret i den nordlige del af byen. Løkken rummer en fin bygningsarv, og mange bygninger er udpeget som bevaringsværdige. Desværre er byen også præget af, at mange huse er slidte og trænger til en kærlig hånd samt at man ikke har haft fokus på lokal byggeskik og kulturarv, når husene er blevet renoveret og moderniseret. Bymidten fremstår noget slidt, og den intensive turistsæson sætter sit præg på byrum og gader og påvirker det samlede indtryk. Løkken står overfor en række udfordringer indbyggermæssigt set og i forhold til en sæsonbestemt turisme. Der er behov for at gentænke Løkkens potentialer og forbedre det fysiske miljø, så byen er velfungerende og attraktiv for de fastboende og tilflyttere og bliver mere interessant for turisterne at besøge, også uden for sæsonen. 6

7 Udfordringer i området Områdefornyelsesområdet Bymidtens rum er nedslidte, utidssvarende og virker ikke befordrende for et aktivt og moderne byliv. Slidte byrum - Torvet Torvet er byens hjerte. Her mødes de fastboende, turister, folk fra sommerhusene og mange flere. Torvet ligger hvor sommergågaderne Søndergade og Nørregade mødes og er Løkkens historiske centrum med en central placering i den ældste del af Løkken. Tæt på Sdr. Strandvej, som er den direkte forbindelse til molen og stranden. Torvet er et rektangulært og relativt lille byrum, som er præget af en mønstret og lidt urolig belægning som sammen med mange forskellige slags byinventar, udstillingsstativer, udeservering m.m. resulterer i et noget broget udtryk. I dag er torvet friholdt fra trafik i perioden fra påske til efterårsferien, men åbner herefter igen for dobbeltrettet trafik og parkering. Det vil sige, at biler skal kunne passere Torvet samtidig med, at borgere og besøgende færdes og opholder sig på Torvet. Det betyder, at det er vanske- Områdefornyelsesområdet 7

8 ligt at udnytte og møblere Torvet med henblik på at skabe mere liv og oplevelse. Hvor Torvet og de tilstødende gader om sommeren summer af liv, er det anderledes stille uden for sæsonen. Mange af butikkerne og restauranterne m.m. lukker ned for vinteren, og Torvet ligger øde hen. Det er et problem, at indretningen ikke i tilstrækkelig grad understøtter, at Løkkens befolkning er så forskellig sommer og vinter, og at behov og aktiviteter er forskellige. Slidte byrum P-pladsen ved Sdr. Strandvej Hvor Torvet er byens hjerte, er p-pladsen ved Sdr. Strandvej byens grusplads. Det meget store åbne areal harmonerer ikke med resten af Løkkens skala med små læskabende gader og byrum. Sdr. Strandvej skråner ned mod havet og p-pladsen modsatte vej, hvilken fremhæver p-pladsen som et stort uinspirerende ingenmandsland på vejen fra byen til molen og stranden. I juli fremstår pladsen som en lidt ustruktureret men tæt pakket p-plads med en meget fornem beliggenhed - på en af byens bedste grunde. Når højsæsonen er slut og behovet for parkering er aftaget, opleves den som et stort skrånende, tomt areal, som fremhæver Strandpavillonen som en dominerende bebyggelse på kanten af klitten. Pladsen er ucharmerende og trænger til bymæssig bearbejdning for at indgå som et regulært byrum i byens liv. 8

9 P-pladsen består af en kommunal del og en privat del, der anvendes som parkering til lejlighederne i Strandpavillonen. I forbindelse med borgerinddragelsen blev det meget tydeligt, at der er ønske om, at der skal ske et løft af både p-pladsen og Sdr. Strandvej. Man ønsker en forskønnelse og aktivering af overgangen fra byen til stranden, som kan knytte byen sammen med Løkken Moleleje. Slidte byrum Sdr. Strandvej Sdr. Strandvej bliver brugt både i forbindelse med fiskeriet samt af lokale og de mange turister, som søger ned til molen for at se fiskerne trække bådene op eller for at gå en tur langs stranden. Vejen trænger til et løft, for den fremstår ikke, som den vigtige forbindelse, som den er. Slidte bygninger og utidssvarende boliger Løkken tager imod sine gæster med sit fysiske udtryk, der giver turister og potentielle tilflyttere deres første indtryk af byen. Mange huse i Løkken er velholdte, nænsomt renoveret og ombygget til nutidens brug. Men der er også huse, som i den grad er nedslidte eller renoveret uden fornemmelse for de oprindelige bygningsmæssige og arkitektoniske kvaliteter. Uden for turistsæsonen kommer byens rumlige og bygningsmæssige kvaliteter til at spille en endnu vigtigere rolle, når bylivet ikke tager opmærksomheden. Der er behov for renovering og forbedringer af mange af midtbyens boliger og andre bygninger. Især hvis man bevæger sig lidt væk fra Torvet, er der mange steder misligeholdte og nedslidte huse med behov for en kvalificeret renovering. Der er butikkerne, som er nedslidte, og enkelte huse i området er i så dårlig stand, at de er modne til nedrivning. Der er ca. 130 bevaringsværdige huse i bymidten. Der er en del eksempler på uheldige istandsættelser, hvor husene er er tilført reservedele, som nye vinduer, kviste m.v., hvis proportioner og materialer misklæder husene og slører deres oprindelige kvaliteter. Mange af husene i bymidten er små og egner sig dårligt som familiebolig for en moderne husstand. Der er behov for renovering og ombygning af husene til moderne boliger for fastboende. Samtidig er der behov for en kvalificeret renovering og udvikling af bygningsarven. 9

10 Potentialer i området Byens rum Torvet er byens tyngdepunkt, og det ligger, hvor gågaderne Søndergade og Nørregade mødes. Det er omkring Torvet at badebyens urbane liv udspiller sig. Her søger folk hen, når der sker noget i Løkken; for at shoppe, gå på café, restaurant eller for at sidde på Torvet og nyde dagens afslutning efter en tur på stranden. Den korte forbindelse mellem Torvet, havet og stranden, ad Sdr. Strandvej, er helt unik for Løkken og bruges af alle, fastboende og turister. Forbindelsen giver mulighed for at skabe et sammenhængende byrum mellem Torvet og Løkken Moleleje. P-pladsen ved Sdr. Strandvej, som man passerer på vej fra Torvet til molen og stranden, kan udvikles til et aktivt og anderledes byrum. På længere sigt kan det spille op til Løkken Moleleje, hvor der skabes grundlag for nye aktiviteter og oplevelser, og derved styrke sammenhængen mellem by og strand. Byens plan og arkitektur Løkkens plan afspejler en spændende fortælling om byens udvikling fra ladeplads for skudehandlere frem til nutidens urbane badeby. Jyllands vestkyst har altid været barsk og forblæst, og der har været meget få bebyggelser helt ude på stranden. Husene har ligget et stykke fra stranden. Men Løkkens første bebyggelse i 1600-tallet lå åbent mod havet. Først efter sandflugtsbekæmpelse i starten af 1800-tallet opstår der en klitrække, som giver bebyggelsen læ for vestenvinden. Skudehandelstiden (1678 omkring 1900-tallet) Den første bebyggelse i Løkken bliver bygget i Husene opføres øst/vest-orienteret efter den fremherskende vindretning og sådan at det er let at komme til og fra havet. Fire årtier senere i 1716 er der 15 huse, og op gennem 1700-tallet udvikler bebyggelsen sig, så der er et indbyggertal på over 200 med flere skudehandlere og skippere. Mange huse blev bygget som længehuse, rækkehuse og dobbelthuse, så man kunne udnytte hinandens læ og spare byggematerialer. Med facaden mod syd fik man også lyset og varmen. Den tidlige fiskerbebyggelse I 1800-tallet er Løkken først og fremmest en handelsby med skudehandel, som det centrale erhverv. Men der er også begyndende industri som jernstøberi og reberbane. I slutningen af århundredet ophører skudehandlen og fiskeriet tager over, ligesom badelivet opstår med ombygning af de gamle skudehandlergårde til badehoteller. Stations og håndværkerbyen Løkkens indbyggertal, fiskeeksporten og den generelle trafikale udvikling omkring 1900 er en væsentlig grund til, at jernbanen kommer til byen. Banen anlægges øst for den gamle by og Løkken bliver stationsby. 10

11 Byens huse De forskellige perioder i Løkkens historie kan tydeligt aflæses i byens huse og i gadestrukturen. Eksempelvis skudehandelstidens øst/vestvendte række-, dobbelt- og længehusene, fiskeriets huse, pakhusene og de karakteristiske huse fra stationsbytiden. Flere af bygningerne, herunder pakhus og badehotel, fremstår med velbevarede karaktertræk, der fortæller om bygningernes oprindelige funktioner. Ved at bevare bygningerne fra forskellige udviklingsperioder fastholdes et differentieret bymiljø, som fortæller historien om Løkkens oprindelse og udvikling. Byens uspolerede gadestruktur og det tætte net af historiske stier og slipper synliggør fine bymiljøer, og giver fodgængerne gode muligheder for at bevæge sig på kryds og tværs i byen. Historiske stier og slipper Matrikuleringen af Løkken skete først i 1871, og indtil da var der ikke skel eller hegn i byen. Husene lå frit i sandet, og nutidens mange stier og slipper er spor fra de gamle bevægelsesmønstre mellem husene. I dag giver stierne adgang til fine passager mellem de gamle fiskerhuse. De fortæller om byens huse, deres tidligere beboere samt giver adgang til det karakteristiske klitlandskab. Stierne er vigtige hverdagsforbindelser og smutveje for de fastboende, som bruger dem når de bevæger sig rundt i byen eller søger ud i klitlandskabet og ned til havet. Nogle af stierne er offentlige. Andre er mere hemmelige og løber henover private arealer, hvor retten til at bruge dem er gammel og hævdvunden. Stierne er karakterisktiske for Løkken og et vigtigt stykke kulturarv, som risikerer at forsvinde i udviklingen, hvis ikke der tages hånd om at sikre dem for eftertiden. Beliggenheden naturen og havet Nærheden mellem by og hav er Løkkens særlige særkende, som har potentiale til at blive forstærket og nyfortolket. I Løkken Moleleje arbejdes der allerede med potentialet med henblik på at udvikle Løkken, som en urban badeby, der giver mulighed for at kombinere stedbundne friluftsaktiviteter med et moderne byliv året rundt. En væsentlig del af Løkkens kvaliteter findes i den lette og direkte adgang fra midtbyens boliger til klitlandskabet og havet. Byens eksisterende stinet kan aktiveres og udbygges så kysten, bymidten og de nyere boligområder samt det omkringliggende landskab bindes bedre sammen og nye rekreative muligheder opstår. 11

12 Borgerinddragelsen Hjørring Kommunen har udarbejdet byfornyelsesprogrammet Løkken gentænkt som en urban badeby sideløbende og koordineret med projekterne Løkken Moleleje og Kvalitetsløft i Løkken, og ikke mindst i forhold til borgerinddragelsen er projekterne tænkt sammen. Kommunen har siden 2012 haft et forbilledligt samarbejde med borgere, foreninger, erhvervsliv og organisationer om udviklingen af projektet Løkken Moleleje. I forbindelse med den tidlige borgerinddragelse i områdefornyelsesprojektet har kommunen ud over at invitere offentligt til samarbejde, også gjort brug af relationer, der er skabt i molelejeprojektet. Der har således i hele programudviklingsfasen været et tillidsfuldt og forpligtende samarbejde mellem kommune og borgere i Løkken, der har haft afgørende indflydelse på de omprioriteringer, der er sket i projektet. Kvalitetsløft i Løkken har et kommercielt, turistmæssigt sigte, og prioriterer involveringen af erhvervsdrivende. Områdefornyelsesprojektets fokus er at gøre Løkken til et godt sted at bo og leve. Begge projekter beskæftiger sig med omdannelsen af de samme byrum, og det har derfor været både hensigtsmæssigt og berigende at gennemføre en fælles borgerinddragelsesproces for de to projekter. Der har været afholdt et fælles borgermøde i projekterne med 115 deltagere, og efterfølgende er der arbejdet videre i temaopdelte arbejdsgrupper med deltagelse af repræsentanter fra et bredt spektrum af interessenter i de to projekter. Også i gennemførelsesfasen inddrages borgerne i udviklingen af de konkrete tiltag i projektet. Arbejdsgrupperne fra programudviklingsfasen vil blive inddraget igen, og samtidig har Hjørring Kommune fokus på at få kontakt til en endnu bredere gruppe af lokale interessenter. Blandt andet forberedes en række korte besøg ved relevante hold i den lokale idrætsforening. Indsatser Lokal kvalitetssikring Byrådet har fokus på at styrke Løkken som en attraktiv bosætnings-,ferie- og badeby gennem en respektfuld og afbalanceret udvikling af byens særlige potentiale og værdier. Borgerne har engageret sig i udviklingen med stor interesse. Der er lyst til at bidrage og åbenhed overfor forandringer og nye idéer. Områdefornyelsens indsatsområder har gennemgået en lokal kvalificering og prioritering i løbet af borgerinddragelsens første faser. Ligesom muligheder og konsekvenser af nye politiske tiltag har fået indfydelse på de indsatser, der ønskes arbejdet med i områdefornyelsen. 12

13 Det har været meget tydeligt i hele processe, at det er vigtigt for borgerne, at de forskellige tiltag og projekter i Løkken spiller sammen og nyder gavn af hinanden, så der opnås størst mulig effekt og synlighed af områdefornyelsen. Det har betydet, at der er indsatser, som er vægtet anderlededes eller er udgået, fordi de ikke har samme aktualitet, som da ansøgningen blev udarbejdet. Justeringer og prioriteringer Bibliotekspladsen - udgår Byrådets beslutning om at flytte folkebiblioteket over på Løkken Skole og skabe et nyt bibliotek, møde- og samlingsted har betydet, at der på nuværende tidspunkt ikke er det samme behov for forskønnelse af bibliotekspladsen. Markedspladsen - udgår I ansøgningen var det grønne område Markedspladsen tiltænkt en forskønnelse, men i forbindelse med inddragelsen har den ikke haft borgernes prioritet. Det er Beboerforeningen Markedspladsen, som står for drift og vedligehold af det grønne område, der bruges af områdets beboere til leg og ophold. Kommunen har i 2013 bakket beboerforeningens indsats op med tilskud til udskiftning og vedligehold af Markedspladsens legereskaber. På denne baggrund er det valgt at lade Markedspladsen udgå af områdefornyelsen. Skulle der senere opstå ønske om at forskønne og opgradere Markedspladsen, har kommunen en pulje til ildsjæleprojekter i områdebyerne, som kan søges i den forbindelse. Sdr. Strandvej + p-plads Borgerindragelsen har som nævnt givet gode og kvalificerede indspil til områdefornyelsens indsatser. Blandt andet er indsatsen på Sdr. Strandvej ønsket udvidet med en forskønnelse og omdannelse af den store p-plads ved Sdr.Strandvej/Norgesvej. Borgerne oplever pladsen som en stor, uskøn plet, som passeres på den daglige tur ned til molen og havet. Man ønsker den omdannet til et aktivt byrum, som skaber en mere indbydende adgang ad Sdr. Strandvej til havet. En forskønnelse af pladsen har været på borgernes ønskeliste igennem flere år. Torvet I inddragelsesprocessen er det blevet klart at borgere ønsker fokus på byens centrale plads, Torvet, i områdefornyelsen. Et mindre nedslag skal styrke Torvets funktion som mødested for borgere og turistet året rundt. Lokalt ejerskab Det er kommunens vurdering, at der med ovennævnte ændinger og prioriteringer i områdefornyelsens indsatser er sikret et solidt lokalt ejerskab og synergi med øvrige initiativer og projekter i Løkken. Seneste borgermøde blev afholdt den 29. april Der kom ingen børn til arrangementet, men en annoncering via Løkken Skoles intranet betød, at kommunen i højere grad end tidligere kom i kontakt med børnefamilierne i Løkken. 13

14 Programmets indsatsområder Der arbejdes med følgende indsatser i programmet for områdefornyelsen i Løkken: Forskønnelse og revitalisering af Sdr. Strandvej og det nedslidte byrum omkring med bl.a. en omdannelse af P-pladsen ved Sdr. Strandvej/Norgesvej til en multifunktionel klitplads, så byens primære adgang til stranden og læmolen aktiveres og forskønnes. Sammenbinding af byen og Løkken Moleleje gennem en opgradering af Torvet og forbindelsen fra bymidten til mole. Fokus på hverdagsforbindelser som øger adgang og tilgængelighed til natur og byfunktioner for de bløde trafikanter gennem en synliggørelse og forskønnelse af byens udstrakte system af stier og smøger og passager. Bevaring og udvikling af kulturarven i form af en strategi for bygningsfornyelse, som understøtter og udvikler byens særegne arkitektur. Forslag til udformning renovering og udvidelse - af et antal varierede og tidssvarende, moderne boliger for at tiltrække tilflyttere, herunder både familier og singler ikke mindst det grå guld. Fra p-plads til Klitplads I dag fungerer p-pladsen ved Sdr. Strandvej kun som p-plads og er fuldt udnyttet i højsommeren på grund af beliggenheden, helt tæt på adgangen til stranden og molen. I foråret og sensommeren er der mindre tryk på, og uden for sæsonen opleves den som et forblæst, åbent og lidt tiloversblevet areal. Borgerne ønsker at der i områdefornyelsen arbejdes med, hvordan pladsens fornemme placering, i overgangen mellem by, klit og strand, kan udnyttes til at skabe et landskabeligt byrum. Målet er at arbejde med en slags dobbeltprogrammering af pladsen, så den kan anvendes forskelligt afhængig af årstid, funktion og brugere. Klitpladsen - et landskabeligt byrum I højsæsonen skal der forsat være plads til nogen parkering, men også mulighed for bymæssige og rekreative aktiviteter, som stimulerer bylivet. Senere indtages stedet mere og mere af fastboende og andre som mødested, til leg og ophold samt andre aktiviteter. Pladsen, som ligger på et skrånende areal, opdeles i to områder. Den øverste del er privat og ligger hævet i forhold til den grønne klit. Den kommunale del ligger nede på kanten af byen. Parkeringen på den private, højtliggende del bibeholdes, mens resten af området bliver Klitpladsen med mulighed for forskellige aktiviteter og parkering. Terrænet på Klitpladsen sænkes, så den kommunale del kommer i niveau med resten af Løkken by og udformes som en slags gryde, som man kender det fra klitterne, så der opstår et vindbeskyttet område i læ for vestenvinden. Niveauforskellen mellem den højtliggende private p-plads og Klitpladsen optages i en blanding af store beton siddetrin og blød skråning tilplantet med marehalm, så klittens landskab og beplantning møder byens kanter. Principperne for siddemuligheder i skråningen kan udvikles yderligere, evt. i sammenhæng med en scenefunktion på pladsen. Den nye disponering af området skaber mulighed for, at nye aktiviteter kan opstå. Der bliver tale om en plads med en høj grad af fleksibilitet, hvor alt fra minifestival, marked, scene, events og hverdagsparkering kan foregå. 14

15 Privat p-plads Klitplads 15

16 Forbindelsen Torvet Molen I områdefornyelsesen arbejdes der i flere sammenhænge med at tydeliggøre og iscenesætte forløbet fra Torvet til Solskinspladsen yderst på molen. Det er tanken at accentuere et sammenhængende strøg ved hjælp af små arkitektoniske og funktionelle nedslag, som skaber oplevelse, indbyder til pauser og forstærker oplevelsen at den tætte forbindelse mellem bymidte og hav. Små opholds- og oplevelseselementer placeres på forbindelse således, at man visuelt ledes gennem klitten mod havet eller mod byens torv. Med etableringen af Klitpladsen med kanter af beton, sand og marehalm trækkes strand og mole op, hvor Sdr. Strandvej hægter sig på bymidten. Sdr. Strandvej får derved et oplevelsesmæssigt løft i samspillet med Klitpladsen. Små klitnicher som danner møbler til ophold og læ for vinden i den smalle passage gennem klitten, skal være med til at tydeliggøre, at færdsel på Sdr. Strandvej er på fodgængernes præmisser. Mindesmærket for druknede redningsfolk, som er opstillet i kanten af den smalle passage, renoveres og synliggøres, som en pop up fortælling om det barske liv ved Vesterhavet. 16

17 Torvet På torvet arbejdes med et nedslag, som stimulerer Løkken som en urban badeby, også uden for turistsæsonen. Ferie-bylivet leves i høj grad på Torvet og i de tilstødende gader, hvor der er udeservering og shoppingmuligheder m.m., men Torvets fysiske rammer indbyder ikke til det nonkommercielle byliv. Livet på Torvet er nærmest ikke eksisterende uden for sæsonen. Med realiseringen, af Løkken Moleleje er det bl.a. intentionen at tiltrække nye grupper af turister og tilflyttere fra den rekreative klasse, som tiltrækkes af de særlige muligheder for friluftsaktiviteter, og som samtidig har en forventning om at kunne bruge byen om aftenen, hele året. Udenfor sæsonen får Torvet en anden og mere rekreativ funktion. Der skal være mulighed for at bruge det anderledes end i højsæsonen. Byrummet skal være indbydende, selv om der er færre mennesker og forretningslivet er neddroslet. I forbindelse med områdefornyelsen genovervejes trafik og parkering på Torvet, da der er ønske fra borgere om at skabe mulighed for nye aktiviteter på pladsen. Det er foreløbig tanken, at der i forbindelse med områdefornyelsen arbejdes med løse/flytbare elementer på Torvet for at afprøve nye anvendelser. Flere borgere har givet udtryk for, at de kan forestille sig et stort bymøbel eller lignende, som kan bruges til scene, mødested samt ophold og leg, både i og uden for sæsonen. Det overvejes også at bringe en offentlig Løkken-stol i spil, som borgere og gæster kan flytte rundt med, så de kan slå sig ned, hvor der er sol eller læ. Det er vurderingen, at det ikke er en ny kostbar belægning eller lignende, der kan give Torvet mere liv, men måske mere midlertidige elementer, som kan udskiftes eller flyttes rundt i byen i takt med, at nye trends opstår. Målet er, at de lokale får lyst til at bruge Torvet mere, og at grundlaget for det uformelle møde mellem fastboende og byens gæster styrkes. Der udarbejdes et katalog til de forretningsdrivende med inspiration til møbler, afskærmninger, parasoller, skiltning, udstillingstativer m.v., som passer til Torvets arkitektoniske udtryk, og som derved kan bidrage til et pænere helhedsindtryk. 17

18 Bygningsfornyelsesstrategi Det øger livskvaliten, at være omgivet af smukke og velholdte bygninger og interessante kulturmiljøer. I Løkken udgør bygningsarven en stor ressource, som kan udvikles med potentiale for at tiltrække nye borgersegmenter og flere turister - også uden for sæsonen. Som et bærende element i områdefornyelsen ønsker kommunen at bevare og videreudvikle Løkkens arkitektoniske kvaliteter. Flere muligheder tages i brug for at løfte bymidten, bl.a. gennemførelse af en bygningsfornyelse, som sker på et arkitektonisk og kulturhistorisk bæredygtigt grundlag. Løkken skal kunne tilbyde gode, velholdte bygninger og boliger til både nuværende og kommende borgere. Der skal være boligtilbud til alle, herunder både små og store familier, par og singler i alle aldersgrupper, herunder det grå guld. En lang række af bymidtens bygninger er udpeget som bevaringsværdige, men mange trænger til et løft før hele deres værdi bringes i spil. Bygningsfornyelse Kommunen ønsker at gennemføre en bygningsfornyelsesindsats i Løkken, som kan bidrage til, at byens bygninger vedligeholdes med respekt for kulturarven, men samtidig er funktionelle og med et arkitektonisk spor, som afspejler, at de danner ramme om et moderne liv. Bygningsfornyelsestrategien For at sætte fokus på bygningsarven og kickstarte arbejdet med bygningsfornyelsen udarbejdes en bygningsfornyelsesstrategi. Formålet er bl.a. at synliggøre kulturarvens oplevelsesmæssige og økonomiske værdi. Værdien for den enkelte husejer og for fællesskabet. At få formidlet at det kan betale sig at renovere med respekt for de oprindelige bygningsmæssige kvaliteter og herunder inspirere til at gøre det på en god måde. Undersøgelser viser, at velholdte bevaringværdige bygninger stiger mere i pris end andre, og at boliger som ligger i et område med bevaringsværdige bygninger og kulturmiljøer nyder gavn af det ikke minmdst værdimæssigt set. Bygningsfornyelsesstrategien foreslås at indeholde: Beskrivelse af hvad kulturarven kan, og hvorfor den er værdifuld for Løkkens udvikling Gennemgang af behovet for bygningfornyelse i Løkken Målsætning for kommunens bygningsfornyelsesindsats i Løkken Prioritering af kommunens økonomiske støtte til bygningsfornyelse i Løkken Formidling af muligheden for at søge bygningsfornyelsesmilder Vejledning i renovering af Løkkens bevaringsværdige bygninger og kulturmiljøer 3-4 eksempler på hvordan der kan renoveres nutidigt og med respekt for bygningsarven. Der tænkes udformet 3-4 skitseprojekter af forskellige arkitekter, som viser eksempler på renovering af boliger til forskellige husstandsstørrelser, f.eks. en single/lille familie, en familie på 3-4 personer, et midaldrende par og seniorer. Det er intentionen at anvise nye bud på renoveringer af den bevaringsværdige bygningsmasse. I områdefornyelsen indgås aftale med 3-4 husejere om at stille deres hus til rådighed for ovennævnte renoveringslaboratorium. Skitseforslagene skal danne inspiration for konkrete renoveringer og indgå i bygningsfornyelsesstrategien som inspiration til husejere, håndværkere og andre interesserede. Ligesom de kan være indspil til udarbejdelse af retninglinjer for ombygninger og renoveringer. Der udarbejdes skitseforslag, som viser hvordan Torvets facader kan gives et samlet arkitektonisk løft som led i bygningsfornyelsesindsatsen. 18

19 hverdagsforbindelser - stier og slipper De hemmelige stier Løkken rummer et fint system af gamle stier og slipper, som fortæller historien om dengang man hurtigt skulle kunne komme fra husene til stranden og havet. Stierne også kaldet de hemmelige stier, opstod omkring oprindelige skudehandlerhuse, som lå frit i sandet. Der var ingen veje, og stierne blev dannet som naturlige bevægelsesmønstre mellem husene. De gamle stier er en særlig kvalitet i Løkken og et interessant stykke kulturhistorie, men de er ikke specielt synlige, og ikke alle kender dem. I øjeblikket benyttes de fortrinsvis af lokale, der bruger dem som praktiske smutveje, når de skal rundt i byen. stiernes betydning for dét kulturmiljø, som de ligger i. Konkrete tiltag I områdefornyelsen ønsker kommunen at sikre et antal stier, synligggøre dem og knytte dem sammen med øvrige stier og dermed øge tilgængeligheden for de bløde trafikanter til de forskellige byfunktioner og naturen. I samarbejde med borgerne udvælges et antal stier, som kommunen arbejder for at sikre juridisk og planlægningsmæssigt. Det er borgerne, der udpeger de stier, som de vurderer er de vigtigste at tage fat på i områdefornyelsen. Der udarbejdes retningslinjer for synliggørelse af de udvalgte stier i form af skiltning, afmærkning, belægning, hegn, lys m.m. Der tages hensyn til stiernes forskellighed og til, hvor hemmelige de fortsat skal være. Stiernes belægning får et stilfærdigt løft med stedlige materialer og synliggøres yderligere med skiltning eller lignende designet til stedet. Der udarbejdes plan for kommunens videre arbejde med at sikre og synliggøre de historiske stier. Når man færdes på stierne kan man fornemme Løkkens historiske udvikling og komme helt tæt på nogle af de ældste huse i byen. Hvis de hemmelige stier var lettere at finde, ville turister og andre besøgende få mulighed for at opleve Løkken fra en anden vinkel og få indblik i byens historie og i det lokale liv. I dag er kun få af stierne afmærket, skiltet eller på anden måde synliggjort. Sikring af stier og slipper En del af stierne er offentlige, og andre går ind over private ejendomme, og de risikerer at forsvinde, hvis ikke der gøres en indsat for at opretholde dem og retten til at færdes på dem. Over tid er stier blevet nedlagt, enten ved beplantning eller ved at byggeri er opført ind over stien. Det er erfaringen, at det er vanskeligt at genetablere stier, som er gået tabt. Der er behov for at stierne synliggøres og inddrages i byens infrastruktur på mere permanent basis, så de sikres for eftertiden. I programfasen er kommunen gået i gang med at undersøge mulighederne for at sikre stierne. Det er målet, at det kan ske gennem dialog og aftaler med de berørte grundejere. Det er derfor vigtigt, at få formidlet 19

20 Indsatsområde Målsætning Succeskriterier Borgerinddragelse Fra p-plads til Klitplads Områdefornyelsen udvikles og gennemføres i et nært og tillidsfuldt samarbejde mellem borgere, foreninger, virksomheder samt andre interessenter og Hjørring Kommune. Der bygges videre på allerede etablerede relationer mellem Løkken og kommunen. Samtidig bredes borgerinddragelsen ud, så endnu flere borgere i Løkken involveres og får ejerskab til projektet. Særligt er der fokus på at involvere unge og børnefamilier i den fremtidige borgerinddragelse. Involvere borgerne så de får indsigt i og forståelse den økonomiske ramme for områdefornyelsen, så der ikke opstår skuffede forventninger, fordi alle ønsker ikke kan realiseres. P-pladsen ved Sdr. Strandvej omdannes til et landskabeligt byrum, der i højsæsonen kan fungere som parkeringsplads samtidig med, at der også er mulighed for bymæssige og rekreative aktiviteter, som stimulerer bylivet. Pladsen designes og møbleres, så den bliver en del af sammenhængen mellem Torvet og Løkken Moleleje. Borgerne i Løkken engagerer sig i områdefornyelsen og får ejerskab til resultaterne, herunder også til prioriteringen af de økonomiske midler. Mindst 500 borgere (33%) har kendskab til, at der gennemføres områdefornyelse i Løkken. Mindst 100 borgere deltager i orienteringsmøder om områdefornyelsen. Mindst 50 borgere deltager aktivt i udviklingen af indsatsområderne ved deltagelse i arbejdsgrupperne, i dialoggrupper eller i direkte dialog med kommunen eller ad anden vej. Den offentlige del af p-pladsen er omdannet til et fleksibelt byrum, der kan fungere som p-plads og/eller som rum for aktiviteter. At borgere, turister og andre tager pladsen i brug og nye aktiviteter opstår. Den private del af p-pladsen er forskønnet og begrønnet. Pladsen bidrager positivt til oplevelsen af sammenhæng mellem bymidte og hav, strand og mole. Forbindelsen Torvet - Molen Forløbet fra Torvet til Solskinspladsen yderst på molen tydeliggøres. Sdr. Strandvej får et oplevelsesmæssigt løft, der også er med til at styrke vejen som shared space. Mindesmærket for druknede redningsfolk, som er opstillet i kanten af den smalle passage, renoveres og synliggøres. Klitnicherne langs Sdr. Strandvej er renoverede og forskønnede. At forbindelsen fra Torvet til Molen opleves som et sammenhængende strøg, hvor små arkitektoniske elementer med reference til Løkken Moleleje og Torvet leder folk til havet eller op på Torvet. Indsatsområde Målsætning Succeskriterier 20

21 Torvet Udviklingen af Løkken som en urban badeby understøttes. Mulighederne for det uformelle møde styrkes, og borgerne i Løkken bruger torvet mere end i dag. Det er nemmere end i dag at slå sig ned i det offentlige rum. Torvet anvendes som mødested året rundt. Møbleringen af Torvet er fornyet på en måde, der inviterer til ophold i det offentlige rum. Der er taget stilling til, om og hvordan, der skal være trafik på Torvet i vinterhalvåret. Der er udarbejdet et inspirationskatalog omkring facader, inventar og skiltning til de forretningsdrivende på Torvet Ændringerne er gennemført i tæt dialog med de forretningsdrivende på Torvet, og der er en generel accept af gennemførte ændringer. Hverdagsforbindelser - Stier og slipper Bygningsfornyelsesstrategi Flere af de historiske stier og slipper sikres for eftertiden. Udvalgte stier synliggøres og formidles, så de bliver kendte af flere. Hvor stier løber over privat grund etableres god dialog og inddragelse af ejerne Kendskabet til stierne øges og deres potentiale bringes i spil Der udarbejdes en bygningsfornyelsesstrategi, som skal skabe opmærksomhed om bygningsarvens værdi, inspirere til arkitektonisk vellykkede renoveringer samt prioritere bygningsfornyelsesindsatsen. Der udarbejdes 3-4 skitseforslag, som anviser nye bud på renoveringer af bevaringsværdige boliger. Der udarbejdes skitseforslag, som viser hvordan Torvets facader kan gives et samlet arkitektonisk løft. 6-8 stier er juridisk og planlægningsmæssigt sikret, så de ikke kan nedlægges. 6-8 stier er skiltet eller afmærket og forskønnet i et arkitektonisk udtryk, som passer til Løkken og de konkrete stiers kontekst. Der er udarbejdet plan for kommunens videre arbejde med stierne. Bygningsfornyelsesstrategien er kendt blandt borgerne i Løkken, og interessen for bygningsarven er øget. 3-4 husstande eller husejere melder sig til at deltage i renoveringslaboratoriet. Der er udarbejdet 3-4 forskellige projekter, som viser hvordan bygningsarven kan danne ramme for et moderne famileliv. 21

22 tids- og handlingsplan AKTIVITET Inddragelse - borgermøder, dialoggrupper, arbejsgrupper Politisk behandling, efter behov Borgerinddragelse og program Byfornyelsesbeslutning Ansøgning om refusion Igangsætning af program TORVET Proces med indragelse af dialoggrupper og arbejdsgrupper Skitsering, projektering Anlæg KLITPLADSEN Proces med inddragelse af dialog- og arbejdsgrupper Skitsering, projektering, udbud Anlægsarbejde FORBINDELSEN TORV - MOLE Proces med inddragelse af dialog- og arbejdsgrupper Skitsering, projektering Anlæg HVERDAGSFORBINDELSER - STIER OG SLIPPER Proces med inddragelse af dialog- og arbejdsgrupper og grundejere Sikring af udvalgte stier Design, forskønnelse, skiltning m.m. BYGNINGSFORNYELSESSTRATEGI Inddragelse af borgere og husejere Udarbejdelse af strategi Udarbejdelse af eksempel-projekter 22

23 Budget for områdefornyelse i Løkken Budget I alt Kommune Stat Borgerinddragelse og program Programudarbejdelse, borgerinddragelse, gennemførelse Udlæg Anlægsprojekter mødesteder, forskønnelse og aktivering af byrum Omdannelse og forskønnelse af p-plads ved Sdr. strandvej/norgesvej Torvet opgradering af opholdsmuligheder Anlægsprojekter veje og stier/slipper Aktivering af forbindelsen fra Torv til mole Forskønnelse af Sdr. Strandvej Hverdagsforbindelser stier og slipper Kulturarv Byfornyelsesstrategi Hverdagsforbindelser stier og slipper I alt

24 Investerings- og udviklingspotentialer Områdefornyelsen gennemføres i tæt koordinering og sammenhæng med flere andre større kommunale og private indsatser i Løkken. Tilsammen forventes indsatserne at danne baggrund for nye private og offentlige investeringer i byen i årene fremover. Skematisk oversigt over kendte faktiske og forventede indsatser i Løkken i de kommende år. Skemaet skal være med til at fastholde idéer og fremme investeringer i Løkken. Skemaet udbygges og revideres løbende i samarbejde med borgerne i forbindelse med områdefornyelsen og i forbindelse med udarbejdelsen af en helhedsplan for Løkken: Investering Beskrivelse Initiativ og investering Status Potentialeplan (Kvalitetsløft i Løkken) Løkken Moleleje Der er i 2014 udarbejdet en potentialeplan for Løkken. Fokus i planen er at skabe kommerciel udvikling i turismeerhvervet i samspil med den øvrige udvikling i byen, og planen beskæftiger sig med potentialet i byrum, såvel indenfor som udenfor områdefornyelsens geografi. Løkken Moleleje er udviklet i et tæt samarbejde mellem Hjørring Kommune og en lang række borgere og andre lokale interessenter. Projektet indeholder en renovering og rekreativ opgradering af Løkken Læmole samt en forskønnelse og fornyelse af området i land omkring molen. Projektet er etapeopdelt, og 1. etape, der består af en renovering og opgradering af Løkken Læmole, afsluttes i sommeren Samlet budget: 40 mio. kr. Visit Nordjylland Hjørring Kommune Løkken Turistforening Hjørring Kommune Eksterne fonde Private investorer Der arbejdes videre med resultaterne fra potentialeplanen i områdefornyelsen 1. etape af projektet afsluttes i sommeren etape forventes gennemført i

25 North Shore Surf - Løkken Løkken Bibliotek Helhedsplan for Løkkens nordlige ankomst Udvidelse af Action House I sommeren 2015 åbner en ny surfercafé i Løkken. Surfercaféen har til huse i lokaler, der nedrives i forbindelse med Løkken Moleleje etape 2, og har karakter af en pop-up aktivitet i området. Alligevel investeres tid og ressourcer i den nystartede virksomhed, der på længere sigt ønskes videreført i nye lokaler ved Løkken Moleleje. Etableringen er et direkte resultat af Hjørring Kommunes helhedsindsats i Løkken. Folkebibliotek og skolebibliotek flytter sammen på Løkken Skole. Her etableres et nyt bibliotek, kultur- og samlingssted til glæde og gavn for skolens elever, byens borgere, foreninger og turister i området. Budget: 1,5 mio. kr. Hjørring Kommune er i gang med at udarbejde en helhedsplan for den nordlige indfaldsvej til Løkken. Formålet er på sigt at forskønne indfaldsvejen til byen, bl.a. via beplantning og principper for bygningsfacader og skiltning. Attraktionen Action House spiller en væsentlig rolle i forhold til turismen i Løkken og er placeret ved den nordlige ankomst. Action House planlægger at udvide, og Hjørring Kommune har fokus på, at der i forbindelse med planlægningen for Action Houses udvidelse følges op på helhedsplanen for Løkkens nordlige ankomst. Privat investor North Shore Surf åbner i juni 2015 Hjørring Kommune Forventes realiseret i efteråret 2015 Hjørring Kommune Færdiggøres i 2015 Privat investor 25

26 Løkken Redningshus Redningshuset i Løkken blev i forbindelse med stormene i januar 2015 alvorligt skadet. Hjørring Kommune, der ejer huset, overvejer om huset skal renoveres eller rives ned. Der forhandles aktuelt om en mulig overdragelse af huset til en række foreninger i Løkken. Foreningerne ønsker at forsætte husets funktion som kystfiskerimuseum. Hjørring Kommune Lokale foreninger Forventes realiseret i efteråret 2015 Kommunen finansierer renoveringen af redningshuset. Budget: 0,5 mio. kr. Løkken Klithotel Den gode smag (Kvalitetsløft i Løkken) Ny restaurant på Torvet I forbindelse med Forsøgsordning for kyst- og naturturisme har Hjørring Kommune udviklet projektet Løkken Klithotel, der ved sin realisering skal supplere overnatningspaletten i byen med et nyt, unikt overnatningsprodukt i høj kvalitet. Der er i efteråret 2014 gennemført et serviceforløb for 8 caféer og restauranter i Løkken. Der er sat fokus på den enkelte virksomheds udfordringer, og målet er via konkret rådgivning at løfte det samlede kvalitetsniveau for spisestederne i Løkken. Projektet forventes fulgt op af en fase 2 i efteråret Restauratørerne forventes efter forløbet hver især at investere i produktudvikling i egen virksomhed I forbindelse med lukningen af en bankfilial på torvet i Løkken er der taget privat initiativ til at åbne en ny kvalitetsrestaurant i lokalerne. Der er udarbejdet lokalplan for området, og lokalerne er under ombygning. Projektet skal realiseres af privat investor VisitNordjylland Hjørring Kommune Private restauratører Privat investor Ansøgning indsendt til Forsøgsordning for kyst- og naturturisme Sidste del af processen gennemføres i efteråret Restauratørernes investeringer forventes at ske i løbet af Privat investor 26

Program for OMRÅDEFORNYELSE I LØKKEN LØKKEN GENTÆNKT SOM EN URBAN BADEBY

Program for OMRÅDEFORNYELSE I LØKKEN LØKKEN GENTÆNKT SOM EN URBAN BADEBY Program for OMRÅDEFORNYELSE I LØKKEN LØKKEN GENTÆNKT SOM EN URBAN BADEBY Indholdsfortegnelse Forord 3 Løkken fra ladeplads til ferie- og badeby 4 Helhedsindsats i Løkken 5 Vision og mål for områdefornyelsen

Læs mere

krav og ønsker til salg af kommunal ejendom ved Møllebakken i Helsinge

krav og ønsker til salg af kommunal ejendom ved Møllebakken i Helsinge krav og ønsker til salg af kommunal ejendom ved Møllebakken i Helsinge Butikker på Vestergade mod gadekæret. Gaden udgør den nordlige grænse af projektområdet. Materialet er bygget op i to dele: 1 Helsinge

Læs mere

OMRÅDEFORNYELSE SKÆRBÆK

OMRÅDEFORNYELSE SKÆRBÆK OMRÅDEFORNYELSE SKÆRBÆK porten til Rømø 08-10-2014 www.toender.dk 1 Aftenens forløb VELKOMMEN til alle v/ Tønder Kommune Trafikplan 2014 v/ Fagchef Lars-Erik Skydsbjerg Forslag til PROGRAM v/ Christel

Læs mere

Nyt liv ved Fjellerup Strand

Nyt liv ved Fjellerup Strand Nyt liv ved Fjellerup Strand Bygning fra fiskeriets storhedstid Norddjurs Kommune ansøger om deltagelse i Realdania-kampagnen Stedet tæller med projektet Nyt liv ved Fjellerup Strand. Projektet tager ud

Læs mere

Det gode liv på landet i Norddjurs Kommune

Det gode liv på landet i Norddjurs Kommune NORDDJURS KOMMUNE Det gode liv på landet i Norddjurs Kommune Landdistriktspolitik 2013 2016 1. Indhold 2. Indledning...2 3. Fakta om Norddjurs Kommune...3 4. Mål og udviklingstemaer...4 4.1. Dialog, samarbejde

Læs mere

UDVALGSPOLITIK FOR PLAN- OG BOLIGUDVALGET 2014-2018

UDVALGSPOLITIK FOR PLAN- OG BOLIGUDVALGET 2014-2018 UDVALGSPOLITIK FOR PLAN- OG BOLIGUDVALGET 2014-2018 Fokusområder 2016-2017 UDVALGSPOLITIK FOR PLAN OG BOLIGUDVALGET 2014 BAGGRUND Denne udvalgspolitik for Plan- og Boligudvalget er skabt i fællesskab af

Læs mere

Notat om den videre proces efter afholdelse af tre Bilfri Dage i København i 2005 den 09. november 2005

Notat om den videre proces efter afholdelse af tre Bilfri Dage i København i 2005 den 09. november 2005 bilag 7 Notat om den videre proces efter afholdelse af tre Bilfri Dage i København i 2005 den 09. november 2005 I forbindelse med planlægningen af de Bilfri Dage i 2005 har der været nedsat en arbejdsgruppe

Læs mere

Pressemeddelelse 11. december 2012. Fem unikke nordjyske steder udpeget

Pressemeddelelse 11. december 2012. Fem unikke nordjyske steder udpeget Fem unikke nordjyske steder udpeget Løkken vil genopfinde sig selv som turismedestination i høj kvalitet og skabe bedre sammenhæng mellem by og hav. Ved Ejerslev Havn skal moleret formidles og tilgængeliggøres.

Læs mere

Fremtidens Aabenraa, Fremtidens Købstad. Thomas Andresen Borgmester Bo Riis Duun Afdelingschef Kultur & Plan og Fritid

Fremtidens Aabenraa, Fremtidens Købstad. Thomas Andresen Borgmester Bo Riis Duun Afdelingschef Kultur & Plan og Fritid Fremtidens Aabenraa, Fremtidens Købstad Thomas Andresen Borgmester Bo Riis Duun Afdelingschef Kultur & Plan og Fritid Befolkningsprognoser 3 4 Kamp mellem kommuner om bosætning Erkendelse af at Aabenraa

Læs mere

BORGERNES VISION FOR FREMTIDENS HAVN I KERTEMINDE

BORGERNES VISION FOR FREMTIDENS HAVN I KERTEMINDE BORGERNES VISION FOR FREMTIDENS HAVN I KERTEMINDE Indhold Forord Processen - Borgernes VISION Havnens udvikling Borgernes vision for havneområdet Borgernes VISION 3 4 7 9 Konceptuel plan for Kerteminde

Læs mere

Fakta om Tøndermarsk Initiativet

Fakta om Tøndermarsk Initiativet Fakta om Tøndermarsk Initiativet Budget: Samlet budget: 210,9 millioner kr. Heraf kommer 111,3 millioner kr. fra Tønder kommune. Realdania har bevilget 65 millioner kr., og A.P. Møller og Hustru Chastine

Læs mere

DETAILHANDELSSTRATEGI. Strategi for udvikling i Vejen, Brørup, Rødding og Holsted

DETAILHANDELSSTRATEGI. Strategi for udvikling i Vejen, Brørup, Rødding og Holsted DETAILHANDELSSTRATEGI 2016 Strategi for udvikling i Vejen, Brørup, Rødding og Holsted Forord Denne detailhandelsstrategi er resultatet af den proces, som Byrådet i Vejen Kommune igangsatte i foråret 2015.

Læs mere

DE RØDE LØBERE. Vordingborgs bymidte er afgørende for din, min og vores fremtid. Vil du med på den røde løber og gøre en forskel for vores by?

DE RØDE LØBERE. Vordingborgs bymidte er afgørende for din, min og vores fremtid. Vil du med på den røde løber og gøre en forskel for vores by? DE RØDE LØBERE Vordingborgs bymidte er afgørende for din, min og vores fremtid. Vil du med på den røde løber og gøre en forskel for vores by? VINDERBYEN VORDINGBORG Vordingborg er nu en vinderby. Sådan

Læs mere

Cubion A/S Ny Haderslev Kommune Forslag til overordnet vision 2007-2017 d. 20. september 2006 Side 1. Haderslev Kommune. Forslag til overordnet vision

Cubion A/S Ny Haderslev Kommune Forslag til overordnet vision 2007-2017 d. 20. september 2006 Side 1. Haderslev Kommune. Forslag til overordnet vision Cubion A/S Ny Haderslev Kommune Forslag til overordnet vision 2007-2017 d. 20. september 2006 Side 1 Haderslev Kommune Forslag til overordnet vision 2007-2017 De beslutninger, vi tager nu, er med til at

Læs mere

Haderslev Kommune På vej mod 2017. De beslutninger, vi tager nu, er med til at forme vores fremtid Citat: Peter Drucker

Haderslev Kommune På vej mod 2017. De beslutninger, vi tager nu, er med til at forme vores fremtid Citat: Peter Drucker Haderslev Kommune På vej mod 2017 De beslutninger, vi tager nu, er med til at forme vores fremtid Citat: Peter Drucker Haderslev Kommune 25.01.2007 På vej mod 2017 Haderslev Kommune 25.01.2007 Side 2

Læs mere

Kultur- og Fritidspolitik

Kultur- og Fritidspolitik Kultur- og Fritidspolitik Nordfyns Kommune Revideret den 15. august 2014 Dokument nr. 480-2014-852344 Sags nr. 480-2013-36230 Indhold FORORD... 2 INDLEDNING... 3 VISIONEN... 4 VÆRDIER... 5 NORDFYNS KOMMUNE

Læs mere

Kulturpolitik Syddjurs som Kulturkommune frem mod 2017

Kulturpolitik Syddjurs som Kulturkommune frem mod 2017 Kulturpolitik Syddjurs som Kulturkommune frem mod 2017 Der arbejdes målrettet og strategisk med kulturudviklingen i kommunen. I forlængelse af byrådets beslutning af juni 2011 udnyttes synergien i sammenhæng

Læs mere

UDVIKLING AF DETAILHANDLEN I AALBORG MIDTBY

UDVIKLING AF DETAILHANDLEN I AALBORG MIDTBY UDVIKLING AF DETAILHANDLEN I AALBORG MIDTBY STRATEGI OG HANDLINGSPLAN 2016-2018 Hvordan fortsætter vi den stærke udvikling og griber mulighederne i udviklingen af en attraktiv detailhandel i Aalborg? 1

Læs mere

BYFOs bidrag til en ny arkitekturpolitik

BYFOs bidrag til en ny arkitekturpolitik Bygnings Frednings Foreningen Sammenslutningen af ejere, administratorer og brugere af fredede ejendomme Association of Owners of Historic Houses in Denmark BYFOs bidrag til en ny Bygnings Frednings Foreningen,

Læs mere

Analyse af detailhandlen i Silkeborg Kommune

Analyse af detailhandlen i Silkeborg Kommune Analyse af detailhandlen i Silkeborg Kommune Konklusioner, vurderinger og anbefalinger fra ICP, Institut for Center-Planlægning, februar 2016 Dramatisk fald i antallet af handelsbyer i Danmark I de kommende

Læs mere

Miljøministerens besvarelse af spørgsmål H fra Udvalget for Landdistrikter og Øer

Miljøministerens besvarelse af spørgsmål H fra Udvalget for Landdistrikter og Øer Udvalget for Landdistrikter og Øer 2011-12 (Omtryk - 02/02/2012 - Redigeret svar fra miljøministeren) ULØ alm. del, endeligt svar på spørgsmål 56 Offentligt J.nr. NST- 101-00584 Den 9.1.2012 Miljøministerens

Læs mere

Nyt revideret forslag til landdistriktspolitik for Køge Kommune Maj 2016

Nyt revideret forslag til landdistriktspolitik for Køge Kommune Maj 2016 Nyt revideret forslag til landdistriktspolitik for Køge Kommune Maj 2016 1. Formål En meget stor del af Køge Kommunens areal udgøres af landdistrikter, og en betydelig del af kommunens borgere bor i landdistrikterne.

Læs mere

Del A Indhold og vision. Program -Områdefornyelse 2016 2018 for Vordingborg by De Røde Løbere Plads til at mødes A.1

Del A Indhold og vision. Program -Områdefornyelse 2016 2018 for Vordingborg by De Røde Løbere Plads til at mødes A.1 Del A Indhold og vision Program -Områdefornyelse 2016 2018 for Vordingborg by De Røde Løbere Plads til at mødes A.1 Kolofon Juni 2015 Vordingborg Kommune Valdemarsgade 43 Postboks 200 4760 Vordingborg

Læs mere

Kommissorium for det særlige udvalg vedrørende Skanderborg by, inkl. Sølund, jf. Byrådets Udviklingsstrategi 2014-2017

Kommissorium for det særlige udvalg vedrørende Skanderborg by, inkl. Sølund, jf. Byrådets Udviklingsstrategi 2014-2017 Kommissorium for det særlige udvalg vedrørende Skanderborg by, inkl. Sølund, jf. Byrådets Udviklingsstrategi 2014-2017 Dato: 9. april 2015 Sagsnr.: 14/83874 1. Rammen for udvalgets arbejde Byrådets Udviklingsstrategi

Læs mere

LAG Favrskov, Landsbyrådet og Favrskov Kommune Projekt Udviklingsplaner og Landsbylokalplaner Resume af borgermøde i HOULBJERG

LAG Favrskov, Landsbyrådet og Favrskov Kommune Projekt Udviklingsplaner og Landsbylokalplaner Resume af borgermøde i HOULBJERG Indledning: LAG Favrskov, Landsbyrådet og Favrskov Kommune Projekt Udviklingsplaner og Landsbylokalplaner Resume af borgermøde i HOULBJERG Landbyrådsrepræsentanten fra Houlbjerg og Borgerforeningen i Houlbjerg

Læs mere

Områdefornyelse i Nykøbing Sj. 20. Januar 2016. sbs

Områdefornyelse i Nykøbing Sj. 20. Januar 2016. sbs Områdefornyelse i Nykøbing Sj. 20. Januar 2016 sbs Områdefornyelse i Nykøbing Sj. Aftenens program 19.00 Velkomst v/ Borgmester Thomas Adelskov 19.15 Om områdefornyelse v/bjørk Trøst Bigum, sbs 19.30 soplæg

Læs mere

Alsønderup Sogns Lokalråd Landsbyvision 2011. Lokalrådet December 2011

Alsønderup Sogns Lokalråd Landsbyvision 2011. Lokalrådet December 2011 Alsønderup Sogns Lokalråd Landsbyvision 2011 Lokalrådet December 2011 1 Kilde. Kms/Hillerød kommune 2 Baggrund Sommeren 2011 afholdt lokalrådet for Alsønderup sogn en visionsdag på Kulsviergården i Alsønderup,

Læs mere

Udkast til Frederikssund Kommunes Fritidspolitik 2015-2019

Udkast til Frederikssund Kommunes Fritidspolitik 2015-2019 Udkast til Frederikssund Kommunes Fritidspolitik 2015-2019 Forord Fritidspolitikken fastlægger retningen for fritids-, idræts- og kulturområdet. Fritidsudvalget ønsker at understøtte og udvikle byområder,

Læs mere

ESTER. Skitseforslag 02.09.2010

ESTER. Skitseforslag 02.09.2010 ESTER Skitseforslag 02.09.2010 BY Udarbejdet af og NORD arkitekter TRAFIKSANERING AF SVENDBORGVEJ I VESTER AABY Skitseforslag Udarbejdet af Vejdirektoratet og NORD Arkitekter 02.09.2010 Yderligere oplysninger:

Læs mere

Indholdsfortegnelse. 1. Indledning. 2. Det åbne land og de rekreative værdier. 3. Grøn Strukturplan principper og målsætninger

Indholdsfortegnelse. 1. Indledning. 2. Det åbne land og de rekreative værdier. 3. Grøn Strukturplan principper og målsætninger Grøn Strukturplan - En rekreativ plan for Hillerød Kommune - 2012 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Det åbne land og de rekreative værdier 3. Grøn Strukturplan principper og målsætninger 4. Grøn Strukturplan

Læs mere

Strategi for udvikling af turisme og oplevelser i Greve 2013-2015

Strategi for udvikling af turisme og oplevelser i Greve 2013-2015 Strategi for udvikling af turisme og oplevelser i Greve 2013-2015 November 2013 Indledning Med denne strategi for udvikling af turisme og oplevelser formulerer Greve Kommune nu for første gang en vision

Læs mere

Turismestrategi 2013-2017

Turismestrategi 2013-2017 Turismestrategi 2013-2017 1 Indhold Forord... 4 Vision... 5 Strategi... 6 Fokus Stærke værdikæder... 7 Fokus Nem tilgængelighed... 8 Fokus Smart markedsføring... 9 2 Vision: Køge vil overraske dig Strategi:

Læs mere

Ansøgning om tilskud til Projekt Troldbjerg Hvide Sande fra RKSK Vækstpuljen

Ansøgning om tilskud til Projekt Troldbjerg Hvide Sande fra RKSK Vækstpuljen Ansøgning om tilskud til Projekt Troldbjerg Hvide Sande fra RKSK Vækstpuljen Kontaktinformation på ansøger Organisation: Ringkøbing Fjord Turisme Adresse: Nørregade 2B Postnr.: 6960 Hvide Sande Kontaktperson:

Læs mere

arkitekturpolitik for Ballerup Kommune

arkitekturpolitik for Ballerup Kommune arkitekturpolitik for Ballerup Kommune indhold 3 5 6 12 13 14 15 16 17 18 vision og idégrundlag arkitektoniske indsatsområder byens rum boligområder erhvervsområder landskaber og grønne områder bevaringsværdier

Læs mere

Puls, sjæl og samarbejde

Puls, sjæl og samarbejde Puls, sjæl og samarbejde Politik for Kultur, Fritid og Frivillighed i Ringsted Kommune I Ringsted har vi et rigt og varieret fritids- og foreningsliv og et kulturliv, der byder på gode oplevelser for børn

Læs mere

REFERAT AF BORGERMØDE om Lokalplan 92 samt forslag til tillæg nr. 4 til Kommuneplan 2013-2025 Vallensbæk Rådhus den 14. april 2016 kl. 17.

REFERAT AF BORGERMØDE om Lokalplan 92 samt forslag til tillæg nr. 4 til Kommuneplan 2013-2025 Vallensbæk Rådhus den 14. april 2016 kl. 17. REFERAT AF BORGERMØDE om Lokalplan 92 samt forslag til tillæg nr. 4 til Kommuneplan 2013-2025 Vallensbæk Rådhus den 14. april 2016 kl. 17.30 Til stede Borgere: 76 Politikere: 11 Administration: 14 PROGRAM

Læs mere

Friluftspolitik. Inspiration fra 3 kommuner. Herning kommune. Friluftsstrategi et friluftsliv, der byder op til dans.

Friluftspolitik. Inspiration fra 3 kommuner. Herning kommune. Friluftsstrategi et friluftsliv, der byder op til dans. Friluftspolitik Inspiration fra 3 kommuner Herning kommune Friluftsstrategi et friluftsliv, der byder op til dans. Den nationale friluftspolitik har sat fokus på at styrke vores sundhed og livskvalitet.

Læs mere

Idekatalog. Fra konferencen. De almene boligers bidrag til vækst i Vejle Kommune. den 6. april 2011

Idekatalog. Fra konferencen. De almene boligers bidrag til vækst i Vejle Kommune. den 6. april 2011 Idekatalog Fra konferencen De almene boligers bidrag til vækst i Vejle Kommune den 6. april 2011 Vejle skal være en attraktiv bosætningskommune og tiltrække ressourcestærke borgere, som kan være med til

Læs mere

BEVARINGSVÆRDIGE BYGNINGER I HJØRRING KOMMUNE

BEVARINGSVÆRDIGE BYGNINGER I HJØRRING KOMMUNE Eskær Mosbjergvej 510, Mosbjerg Nørregade 38, Sindal BEVARINGSVÆRDIGE BYGNINGER I HJØRRING KOMMUNE Strandvejen 37, Tornby Astrupvej 652, Astrup Nørregade 27, Hjørring Forord I Hjørring Kommune er godt

Læs mere

K O M M U N E P L A N

K O M M U N E P L A N K O M M U N E P L A N Hovedstruktur Retningslinier Kommuneplanrammer Bilag Planredegørelse Lokalplaner Andre planer Tillæg 4-013 for området ved Vejgård Vandværk Byrådet godkendte den 14. juni 2010 kommuneplantillæg

Læs mere

K O M M U N E P L A N. Tillæg 3.011 for ændret anvendelse fra bolig- til erhvervsformål ved Gabriel m.m.

K O M M U N E P L A N. Tillæg 3.011 for ændret anvendelse fra bolig- til erhvervsformål ved Gabriel m.m. K O M M U N E P L A N Hovedstruktur Retningslinier Kommuneplanrammer Bilag Planredegørelse Lokalplaner Andre planer Tillæg 3.011 for ændret anvendelse fra bolig- til erhvervsformål ved Gabriel m.m. Aalborg

Læs mere

1 of 7 NYT LYS I MØRKE

1 of 7 NYT LYS I MØRKE 1 of 7 NYT LYS I MØRKE 1 2 of 7 BAGGRUNDEN FOR PROJEKTET Langs det grønne bånd, der snor sig langs med jernbanen ind i det indre af Syddjurs Kommune, finder man fire jernbanebyer bundet sammen af Grenaabanen

Læs mere

Gjern fremtidens lokalsamfund! Hvordan skal vi udvikle Gjern?

Gjern fremtidens lokalsamfund! Hvordan skal vi udvikle Gjern? Resume af borgermøde indkaldt af Gjern Lokalråd Indledning: Gjern Lokalråd inviterede i samarbejde med Landdistrikternes Hus og LAG Silkeborg til borgermøde den 27. september 2012 under overskriften: Gjern

Læs mere

STRATEGISK MIDTBYPLAN

STRATEGISK MIDTBYPLAN STRATEGISK MIDTBYPLAN RANDERS MIDTBY INDSATSER RANDERS MIDTBY FORANDRER SIG DETAILHANDEL Detailhandel er med til at skabe byliv og grundlag for andre funktioner fx restauranter og service. Hvor vil vi

Læs mere

Vækst i Holbæk Kommune APRIL 2015

Vækst i Holbæk Kommune APRIL 2015 Vækst i Holbæk Kommune APRIL 2015 Indhold 1. Vækst i Holbæk Kommune 4 2. Hvor skal vi hen? 6 Hvem vil være med? 6 3. Indsatsområder for vækst 8 Samarbejde og rigtige udbud løfter erhvervsudviklingen 8

Læs mere

Renovering og byfornyelse

Renovering og byfornyelse Renovering og byfornyelse 2018-2021 26 mio kr til investering i Bogense, Otterup, Morud og Søndersø Forfatter: Teknik, Erhverv og Kultur Revideret den 30. januar 2018 Indhold Formål... 2 Budget... 3 Tidsplan...

Læs mere

vejledning til Ansøgningsskema

vejledning til Ansøgningsskema Side 1 af 2 Den vilde idé Beboere, beboergrupper og ildsjæle kan søge om støtte til en vild idé, som giver nye og inspirerende fælles faciliteter. vejledning til Ansøgningsskema Realdania-kampagnen DET

Læs mere

Planlægning af den offentlige belysning

Planlægning af den offentlige belysning Planlægning af den offentlige belysning Belysningsplan for Frederiksberg Kommune. Af Allan Ruberg alr@hansen-henneberg.dk Offentlig udendørs belysning etableres og drives, som navnet antyder, til gavn

Læs mere

Sindal. Publiceret af Cathrine Borg 06 januar 2016 klokken 14:01 Powered by Enalyzer

Sindal. Publiceret af Cathrine Borg 06 januar 2016 klokken 14:01 Powered by Enalyzer Sindal Publiceret af Cathrine Borg 06 januar 2016 klokken 14:01 Powered by Enalyzer Side 1 Sindal Publiceret af Cathrine Borg 06 januar 2016 klokken 14:01 Powered by Enalyzer Svar status Ikke svaret Afvist

Læs mere

P L E J E C E N T E R B A N E B O

P L E J E C E N T E R B A N E B O PROJEKT OG STED BAGGRUND Boligselskabet Skt. Jørgen og Viborg Kommune har taget initiativ til at opføre Plejecenter Banebo, som en del af Viborgs nye bydel Banebyen. Viborg Baneby er et ældre bynært erhvervsområde,

Læs mere

Politik for nærdemokrati i Esbjerg Kommune

Politik for nærdemokrati i Esbjerg Kommune Politik for nærdemokrati i Esbjerg Kommune Godkendt i Sammenlægningsudvalget den 6. december 2006 Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 3 1.1 Baggrund... 3 1.1.1 Beslutning om sammenlægning af Bramming,

Læs mere

Borgmester Uffe Jensens tale ved Nytårskur 2015

Borgmester Uffe Jensens tale ved Nytårskur 2015 Borgmester Uffe Jensens tale ved Nytårskur 2015 Odder Parkhotel, den 12. januar 2015 Velkomst Velkommen til nytårskur. Det er dejligt at se den store opbakning til den traditionsrige nytårskur i Odder

Læs mere

Idræt for alle fra hverdagsmester til verdensmester. Idrætsstrategi for Køge Kommune 2015 2025

Idræt for alle fra hverdagsmester til verdensmester. Idrætsstrategi for Køge Kommune 2015 2025 Idræt for alle fra hverdagsmester til verdensmester Idrætsstrategi for Køge Kommune 2015 2025 Indhold Vi ses på cykelstien side 4-5 Vi bevæger os mere end gennemsnittet side 6-7 Så mange som muligt skal

Læs mere

HVORDAN?? Landsbyforskønnelse i Ringkøbing-Skjern Kommune OPLÆG

HVORDAN?? Landsbyforskønnelse i Ringkøbing-Skjern Kommune OPLÆG HVORDAN?? Landsbyforskønnelse i Ringkøbing-Skjern Kommune OPLÆG Ildsjæleuniversitetet Ringkøbing-Skjern 06.12.2011 BNBYFORNYELSE PLANLÆGNING BYUDVIKLING STRATEGI Kursus under Ildsjæleuniversitetet 6. december

Læs mere

Nye tider nye roller

Nye tider nye roller Nye tider nye roller - Mellembyernes udfordinger Et pilotprojekt med Landdistrikernes Fællesråd og byerne Egtved, Glamsbjerg, Gram, Holsted, Løgumkloster, Ølgod og Ørbæk. PROJEKTBESKRIVELSE FORÅRET 2012

Læs mere

FORTÆTNINGSSTRATEGI. - en del af Kommuneplan

FORTÆTNINGSSTRATEGI. - en del af Kommuneplan FORTÆTNINGSSTRATEGI - en del af Kommuneplan 2017-2029 FORTÆTNINGSSTRATEGI - en del af Kommuneplan 2017-2029 Retningslinjekort for fortætning 3 Retningslinjer for fortætning 1.2.1 Fortætningsområderne afgrænses

Læs mere

Roskilde Byråd besluttede den 31. august 2011 en vision for udvikling af Ny Østergade-arealet (Røde Portområdet).

Roskilde Byråd besluttede den 31. august 2011 en vision for udvikling af Ny Østergade-arealet (Røde Portområdet). Bilag 8 Økonomiudvalgets møde den 20. september 2012 Plan og Udvikling Sagsnr. 73182 Brevid. 1338739 Ref. MOKP Dir. tlf. 46 31 35 46 dorteo@roskilde.dk NOTAT: Bilag 1 Forslag til rammer og krav for udviklingen

Læs mere

I det nedenstående er givet et visionært bud på de resultater, der kan opnås gennem en omhyggelig planlægning af indsatsen

I det nedenstående er givet et visionært bud på de resultater, der kan opnås gennem en omhyggelig planlægning af indsatsen Glostrup Station Forslag til strategiproces Plan Rådhusparken 2 2600 Glostrup www.glostrup.dk Tlf: 4323 6100 Strategiprocessen 25. august 2015 Dette notat beskriver et forslag til en strategiproces, hvor

Læs mere

Notat. Dato: 15-6-2015. Supplerende materiale om Gudenåsamarbejdets fremtid

Notat. Dato: 15-6-2015. Supplerende materiale om Gudenåsamarbejdets fremtid Natur og Vand Dato: 15-06-2015 Sagsnr.: 15/33599 Sagsbehandler: vpjojo Notat Dato: 15-6-2015 Supplerende materiale om Gudenåsamarbejdets fremtid Som supplement til dagsordenen om Gudenåsamarbejdets fremtid

Læs mere

Strategi for udvikling af offentlige lege- og motionsarealer 15.02.2013

Strategi for udvikling af offentlige lege- og motionsarealer 15.02.2013 Strategi for udvikling af offentlige lege- og motionsarealer 15.02.2013 Frederiksberg Kommune har i alt 18 offentlige legepladser. Herudover er der 12 åbne legepladser på skoler og daginstitutioner, 5

Læs mere

Se yderligere beskrivelse under anlægsskemaet: Modernisering af lokale aktivitetscentre

Se yderligere beskrivelse under anlægsskemaet: Modernisering af lokale aktivitetscentre Anlæg Nummer 78 Projektnavn Ekstra midler til modernisering af lokale aktivitetscentre Fagudvalg Kultur- og Fritidsudvalget Funktion 03.22.18 Aftaleenhed Fagsekretariat Plan og Kultur Indsatsområde Bosætning

Læs mere

Erhvervspolitik 2013-2017

Erhvervspolitik 2013-2017 Erhvervspolitik 2013-2017 1 Indhold Forord... 3 Indledning... 5 Vision... 6 Strategi... 7 Styrke den erhvervsrettede service.. 8 Udnytte planlagte investeringer... 9 2 Vision: Køge Kommune skal markere

Læs mere

Teknisk Forvaltning 2007 MUSICON

Teknisk Forvaltning 2007 MUSICON Teknisk Forvaltning 2007 MUSICON - strategi og spilleregler Dette er en strategi for udvikling af Musicon on. Strategien kan ses som et spil med spillere, spilleregler og en spilleplade. Spillerne er aktørerne

Læs mere

Lokal Udviklingsstrategi for. LAG Vejen. Under landdistriktsprogrammet For perioden 2007-2008. Kongeåen ved Foldingbro. Version 2, 2009 - pixiudgave

Lokal Udviklingsstrategi for. LAG Vejen. Under landdistriktsprogrammet For perioden 2007-2008. Kongeåen ved Foldingbro. Version 2, 2009 - pixiudgave Lokal Udviklingsstrategi for LAG Vejen Under landdistriktsprogrammet For perioden 2007-2008 Kongeåen ved Foldingbro Version 2, 2009 - pixiudgave 1 Indhold Formalia; Navn og adresse... 3 Strategi... 4 Overordnede

Læs mere

F o l k e o p ly s n i n g s p o l i t i k f o r J a m m e r b u g t K o m m u n e

F o l k e o p ly s n i n g s p o l i t i k f o r J a m m e r b u g t K o m m u n e F o l k e o p ly s n i n g s p o l i t i k f o r J a m m e r b u g t K o m m u n e Forord Jammerbugt Kommune betragter et levende forenings- og fritidsliv som en motor for udvikling i lokalsamfundet og

Læs mere

FREDENSBORG /identitet OG moderne Byliv i DEN historiske SlOtSBy

FREDENSBORG /identitet OG moderne Byliv i DEN historiske SlOtSBy FREDENSBORG / identitet og moderne byliv i den historiske slotsby Denne folder er udarbejdet af Dansk Bygningsarv for Fredensborg Kommune Maj 2013 Du kan læse mere om projektet på www.fredensborg.dk/fredensborgby.

Læs mere

Planstrategi Forslag til visioner og mål for midtbyudvikling i Ikast og Brande

Planstrategi Forslag til visioner og mål for midtbyudvikling i Ikast og Brande Planstrategi 2019 Forslag til visioner og mål for midtbyudvikling i Ikast og Brande I forbindelse med udarbejdelsen af Planstrategi 2019 har Byrådet besluttet at sætte fokus på udviklingen af midtbyerne

Læs mere

Styrker og svagheder inden for kultur- og fritidsområdet i Faxe Kommune

Styrker og svagheder inden for kultur- og fritidsområdet i Faxe Kommune Styrker og svagheder inden for kultur- og fritidsområdet i Faxe Kommune I tilknytning til dagsordenspunktet om ny kultur- og fritidspolitik 2015-2019 har administrationen udarbejdet et notat om styrker

Læs mere

BYFORNYELSE I HERNING strategi for udvikling og forskønnelse i Herning Kommune

BYFORNYELSE I HERNING strategi for udvikling og forskønnelse i Herning Kommune BYFORNYELSE I HERNING 2017-2028 - strategi for udvikling og forskønnelse i Herning Kommune Byfornyelse i Herning 2017-2028 er udarbejdet i foråret 2016 og revideret i efteråret 2018 af Herning Kommune,

Læs mere

Landområderne syd for Oksbøl og Billum rummer potentielt nogle meget spændende og attraktive muligheder for bosætning.

Landområderne syd for Oksbøl og Billum rummer potentielt nogle meget spændende og attraktive muligheder for bosætning. Nye boliger ved Ho Bugt Opgavebeskrivelse Landområderne syd for Oksbøl og Billum rummer potentielt nogle meget spændende og attraktive muligheder for bosætning. Hvordan kunne det se ud, hvis vi i stedet

Læs mere

Kommissorium for Gl. Havn

Kommissorium for Gl. Havn Trafik- og Vejafdelingen Middelfart Kommune Østergade 21 5580 Nørre Aaby www.middelfart.dk Dato: 12. maj 2010 Sagsnr.: 201001613-15 Kommissorium for Gl. Havn Indledning I forbindelse med budgetforhandlinger

Læs mere

Høringssvar fra Syddjurs Kommune vedr. forslag til Vækst- og Udviklingsstrategi for Region Midtjylland 2015-2025

Høringssvar fra Syddjurs Kommune vedr. forslag til Vækst- og Udviklingsstrategi for Region Midtjylland 2015-2025 1 of 7 Region Midtjylland Regional Udvikling Skottenborg 26 8800 Viborg vusmidt@ru.rm.dk Høringssvar fra Syddjurs Kommune vedr. forslag til Vækst- og Udviklingsstrategi for Region Midtjylland 2015-2025

Læs mere

YDEROMRÅDERNES POTENTIALER

YDEROMRÅDERNES POTENTIALER YDEROMRÅDERNES POTENTIALER ansøgningsrunde 2013 www.realdania.dk Stedet Tæller er en Realdania-kampagne, der frem til 2016 skal være med til at udvikle og udnytte de stedbundne potentialer, der kan bidrage

Læs mere

BORGERMØDE OM ALLERØD KOMMUNES UDVIKLING DEBAT- OG INFORMATIONSMATERIALE OM: - BOLIG- OG BEFOLKNINGSUDVIKLING

BORGERMØDE OM ALLERØD KOMMUNES UDVIKLING DEBAT- OG INFORMATIONSMATERIALE OM: - BOLIG- OG BEFOLKNINGSUDVIKLING BORGERMØDE OM ALLERØD KOMMUNES UDVIKLING DEBAT- OG INFORMATIONSMATERIALE OM: - BOLIG- OG BEFOLKNINGSUDVIKLING - DEN KOMMUNALE KERNEVELFÆRD BØRN, SKOLE OG ÆLDREOMRÅDET - UDVIKLING AF HANDEL OG KULTUR I

Læs mere

Esbjerg Kommune Sundhed og Omsorg Projekt Krebsestien Fremtidens ældreboliger Ideoplæg. Indledning

Esbjerg Kommune Sundhed og Omsorg Projekt Krebsestien Fremtidens ældreboliger Ideoplæg. Indledning Esbjerg Kommune Sundhed og Omsorg Projekt Krebsestien Fremtidens ældreboliger Ideoplæg Indledning Esbjerg Kommune ønsker at tilbyde ældre medborgere pleje i velfungerende plejefaciliteter, der yder respekt

Læs mere

SAMARBEJDSSTRATEGI OM DEN ALMENE SEKTOR I ODENSE SAMARBEJDSSTRATEGI MELLEM BOLIGORGANISATIONERNE FYNS POLITI OG ODENSE KOMMUNE

SAMARBEJDSSTRATEGI OM DEN ALMENE SEKTOR I ODENSE SAMARBEJDSSTRATEGI MELLEM BOLIGORGANISATIONERNE FYNS POLITI OG ODENSE KOMMUNE SAMARBEJDSSTRATEGI OM DEN ALMENE SEKTOR I ODENSE SAMARBEJDSSTRATEGI MELLEM BOLIGORGANISATIONERNE FYNS POLITI OG ODENSE KOMMUNE 1 Odense Kommune Bystrategisk Stab Oktober 2014 Indledning De almene boliger

Læs mere

Plan- og Agenda 21 strategi 2015. Møde i Grønt Råd 25. november 2014

Plan- og Agenda 21 strategi 2015. Møde i Grønt Råd 25. november 2014 Plan- og Agenda 21 strategi 2015 Møde i Grønt Råd 25. november 2014 Hvad er en Plan- og Agenda 21 strategi? Planstrategien er Byrådets strategi for kommunens fremtidige udvikling. Agenda 21 strategien

Læs mere

Uddrag af kommuneplan 2009-2020. Genereret på www.silkeborgkommune.dk

Uddrag af kommuneplan 2009-2020. Genereret på www.silkeborgkommune.dk Uddrag af kommuneplan 2009-2020 Genereret på www.silkeborgkommune.dk Byfortætning og byomdannelse Mål Silkeborg Kommune vil: Skabe mulighed for yderligere byggeri i bymidten gennem fortætning og byomdannelse.

Læs mere

POLITIK FOR SAMARBEJDE MELLEM CIVILSAMFUND OG KOMMUNE. Sammen om FÆLLESSKABER

POLITIK FOR SAMARBEJDE MELLEM CIVILSAMFUND OG KOMMUNE. Sammen om FÆLLESSKABER POLITIK FOR SAMARBEJDE MELLEM CIVILSAMFUND OG KOMMUNE Sammen om FÆLLESSKABER 1 FORORD Faaborg-Midtfyn Kommune er karakteriseret ved sine mange stærke fællesskaber. Foreninger, lokalråd, borgergrupper mv.

Læs mere

Bomiva Kommentarer/ideer/forslag Nuværende forhold fremtidig udvikling

Bomiva Kommentarer/ideer/forslag Nuværende forhold fremtidig udvikling Bomiva Kommentarer/ideer/forslag Nuværende forhold fremtidig udvikling 19. sep. 2015 SPØTTRUP OMRÅDET Bomiva har almennyttige boliger i flere af byerne i Spøttrup området. I Rødding, Krejbjerg og Balling

Læs mere

Notat. Notat vedr. midlertidige aktiviteter på Polymeren Sag: 01.11.00-P20-39-15 Trine Hedegård Jensen Plan og kultur 24-04-2015

Notat. Notat vedr. midlertidige aktiviteter på Polymeren Sag: 01.11.00-P20-39-15 Trine Hedegård Jensen Plan og kultur 24-04-2015 Notat Notat vedr. midlertidige aktiviteter på Polymeren Sag: 01.11.00-P20-39-15 Trine Hedegård Jensen Plan og kultur 24-04-2015 Faaborg-Midtfyn kommune overtager den tidligere Polymerfabrik på Stationsvej

Læs mere

Hvidbog. Borgermøde om byrumsprogram Maribo. Maribohallerne d. 11. juni 2014

Hvidbog. Borgermøde om byrumsprogram Maribo. Maribohallerne d. 11. juni 2014 Hvidbog Borgermøde om byrumsprogram Maribo Maribohallerne d. 11. juni 2014 Borgermøde om byrumsprogram Maribo Lolland Kommune inviterede d. 11. juni alle kommunens borgere til åbent borgermøde omkring

Læs mere

Odder Kommunes vision

Odder Kommunes vision Odder Kommunes vision 2014-2018 Dokumentnummer: 727-2014-95229 side 1 Odder Kommune skaber rammerne for det gode liv gennem fællesskab, nærhed og åbenhed I Odder Kommune har borgerne mulighederne for et

Læs mere

f f: fcykelpolitikken2012-20

f f: fcykelpolitikken2012-20 -20 f f: fcykelpolitikken2012-20 Forord Cykling er ikke alene godt set ud fra økonomiske og sundheds- og miljøperspektiver. Cykling er en ideel transportform, som medfører uafhængighed for den enkelte

Læs mere

Stationsbyer i forandring

Stationsbyer i forandring Stationsbyer i forandring AA b y f o r n y e l s e Velkommen til Glamsbjerg Beliggenhed Tidligere vestfynsk stationsby opstået ca. 1890 i krydset mellem jernbanen Odense/Assens og landevejen Bogense/Fåborg

Læs mere

CARL NIELSENS ALLÉ SKITSEFORSLAG 1. JUNI 2010

CARL NIELSENS ALLÉ SKITSEFORSLAG 1. JUNI 2010 CARL NIELSENS ALLÉ SKITSEFORSLAG 1. JUNI 2010 BAGGRUND Østerbro lokaludvalg har i vinteren 2009-2010 igangsat en proces for at udvikle en ny lommepark omkring pladsen på Carls Nielsens Allé ud mod Østerbrogade

Læs mere

Erhvervs- og Turismepolitik

Erhvervs- og Turismepolitik Erhvervs- og Turismepolitik Fredensborg Kommune 2013-2016 l Godkendt af Byrådet den 24. juni 2013 1 Forord Det er med stor fornøjelse og glæde, at vi på vegne af Fritids- og Erhvervsudvalget og Kultur-

Læs mere

Forslag til visioner og strategier for fremtidens overbygning i Norddjurs Kommune

Forslag til visioner og strategier for fremtidens overbygning i Norddjurs Kommune Forslag til visioner og strategier for fremtidens overbygning i Norddjurs Kommune Indledning Norddjurs Kommune har i de senere år sat fokus på mulighederne for at udvikle en folkeskole, hvor de unge i

Læs mere

Kulturarv i planlægningen

Kulturarv i planlægningen Kulturarv i planlægningen Planlovsdage 2009 Lisbeth Øhrgaard Arkitekt Kulturarvsstyrelsen 25. marts 2009 SIDE 1 Kulturarv kan betale sig!!! - Skaber lokal udvikling. - Tiltrækker borgere. - Understøtter

Læs mere

Velkommen til nytårskur. Og velkommen tilbage til Pakhuset, som igen danner rammen om den traditionsrige nytårskur her i Odder Kommune.

Velkommen til nytårskur. Og velkommen tilbage til Pakhuset, som igen danner rammen om den traditionsrige nytårskur her i Odder Kommune. Borgmesterens tale ved nytårskuren den 20. Januar 2014 Velkomst Velkommen til nytårskur. Og velkommen tilbage til Pakhuset, som igen danner rammen om den traditionsrige nytårskur her i Odder Kommune. Men

Læs mere

Visionsplan for Hårlev

Visionsplan for Hårlev Visionsplan for Hårlev 1 2 VISION FOR FREMTIDENS HÅRLEV Hårlev er stationsbyen i Ådalen. I Hårlev har vi det hele. Skønne naturoplevelser i baghaven, boliger til alle aldersgrupper, et levende handelsog

Læs mere

SOLRØD KOMMUNE Fremtidens Forstæder

SOLRØD KOMMUNE Fremtidens Forstæder SOLRØD KOMMUNE Fremtidens Forstæder Projektforslag fra Solrød Kommune Jersie Center Fremtidens Forstæder Baggrunden for Solrød Kommunes projektforslag Ligesom i et stort antal øvrige danske forstæder,

Læs mere

Ombygning og udvidelse af Lohals Havn på Nordlangeland. Projektbeskrivelse 2016

Ombygning og udvidelse af Lohals Havn på Nordlangeland. Projektbeskrivelse 2016 Ombygning og udvidelse af Lohals Havn på Nordlangeland. Projektbeskrivelse 2016 1 Indholdsfortegnelse Præsentation og historie... 3 Banjen... 4 Lohals / Hou... 5 Lohals Havn i dag... 6 Projektet... 7 Fremtidsønsker...

Læs mere

Bevaringsværdige bygninger

Bevaringsværdige bygninger 07. Henne 07.01 Henne Stationsby 07.02 Henne Strand 07.03 Henneby 07.04 Stausø 07.05 Henne Kirkeby 07.10 Åbent land Henne Bevaringsværdige bygninger Rammer 07.01 Henne Stationsby Status Henne Stationsby

Læs mere

Byrumsstrategi og Byrumsplan for Odense bymidte

Byrumsstrategi og Byrumsplan for Odense bymidte Byrumsstrategi og Byrumsplan for Odense bymidte Baggrund for Byrumsplanen Kvarterplan by havn Vision Odense: at lege er at leve Trafik- og Mobilitetsplan Bylivsundersøgelse 2008 Baggrund for Byrumsplanen

Læs mere

Gladsaxe Kommunes Frivilligpolitik

Gladsaxe Kommunes Frivilligpolitik Gladsaxe Kommunes Frivilligpolitik 2013-2017 Marts 2013 Forord Byrådet sætter med frivilligpolitikken en ny ramme for at styrke kommunens indsats på frivilligområdet, som bidrager til et styrket frivilligt

Læs mere

BILAG 2. Afstemning om partiernes ændringsforslag til udkast til Planstrategi 2015-2027

BILAG 2. Afstemning om partiernes ændringsforslag til udkast til Planstrategi 2015-2027 BILAG 2 Afstemning om partiernes ændringsforslag til udkast til Planstrategi 2015-2027 Oversigten følger rækkefølgen i udkastet til planstrategi. Sidetalshenvisninger refererer til udkastet. Understreget

Læs mere

Svendborg. CITTA SLOW Diskussionsoplæg. 12. marts 2012

Svendborg. CITTA SLOW Diskussionsoplæg. 12. marts 2012 LEADERSHIP Svendborg CITTA SLOW Diskussionsoplæg Pluss Leadership A/S 12. marts 2012 På baggrund af seminaret for ca. 125 ledere fra Svendborg Kommune den 28. februar 2008 og det forudgående arbejde søges

Læs mere

Mellemrum som byrum Om baggrunden for projektet

Mellemrum som byrum Om baggrunden for projektet Mellemrum som byrum Om baggrunden for projektet 1 Indhold Mellemrummenes potentiale. Side 3 To typer dialogredskaber. Side 4-5 Vi ser på disse mellemrum som byrum Hvad er et byrum? Side 6-13 Byrum i byer

Læs mere

Teknik- og Miljøudvalget. Udskrift af beslutningsprotokollen. Mødet den 06.12.2012. Punkt 7. 2012-27958.

Teknik- og Miljøudvalget. Udskrift af beslutningsprotokollen. Mødet den 06.12.2012. Punkt 7. 2012-27958. Punkt 7. Hasseris Boligselskab - Grønnegården (afd. 5) Stationsmestervej 6-122 og Dyrskuevej 13-51 - 492 almene familieboliger - Renoverings- og driftsstøttesag med kapitaltilførsel og huslejestøtte -

Læs mere