1 9. s e p t FILOSOFI MED BØRN. - muligheder, udfordringer og begrænsninger. Diakonhøjskole n. Temadag v. Louise NabeNielsen

Transkript

1 1 9. s e p t FILOSOFI MED BØRN - muligheder, udfordringer og begrænsninger Diakonhøjskole n Temadag v. Louise NabeNielsen

2 Filosofi med børn i pædagogikken Oplæg: Hvad er filosofi med børn? - Introduktion til filosofi med børn - Traditioner indenfor filosofi med børn - Videoklip Gruppearbejde Opsamling Oplæg: Kan børn filosofere? Om pædagogiske udfordringer og muligheder i arbejdet. - Børns paratheder - Samtaleformer - Filosofi med børn i praksis - (Videoklip) Gruppearbejde, to hold PAUSE Fremlæggelser/gruppearbejde Opsamling Oplæg: Hvorfor filosofi med børn? - Konsekvenserne af filosofi med børn Afrunding/spørgsmål

3 Hvad er filosofi med børn? Hvad er filosofi overhovedet?

4 Filosofi med børn: Indhold Tilgang / holdning Metode med fokus på at undersøge den enkeltes tænkning i en social kontekst [filosofisk praksis] [sokratiske dialoger] [filosofiske samtaler] [undringsfællesskaber] [P4C]

5 Indhold - filosofisk karakter (abstrakt, flertydigt) - udspringer af en undren eller nysgerrighed

6 Tilgang [holdning] - en FÆLLES undren og nysgerrighed - en kritisk undersøgelse af tænkning - uvidenhed - alvor - ansvar

7 Metode Hvad vil du helst eje - en rotte eller en perle? Hvad vil du helst være en rotte eller en perle? Hvorfor? - mange metoder - åbenhed - stå i det åbne - lytte og spørge

8 Metode Når du ser dig i spejlet, bliver højre til venstre. Men hvorfor bliver op ikke til ned? - mange metoder - åbenhed - stå i det åbne - lytte og spørge

9 Arbejdet i praksis Pædagog: Hvorfor skal planten være i levende-cirklen? Pige 1: Fordi den er grøn Pædagog: Hvad så med sofapuden her, hvad farve er den? Pige 1: Den er også grøn Pædagog: Er den så også levende? Alle piger: Nej! Pædagog: Men hvorfor er planten så levende? Pige 3: Fordi den kan plantes i jorden Pædagog: Hvad så hvis jeg tager sofapuden og planter den i jorden, bliver den så levende? Alle piger: Nej Pige 2: men det er fordi man ikke kan plante den i jorden Pædagog: Ah, hvornår kan man da plante noget i jorden? Pige 2: Når det kan stå selv

10 Oscar Brenifier Per Jespersen Barne- og ungdomsfilosofferne Forskellige traditioner Matthew Lipman (P4C) Gareth Matthews

11 Øvelse Se klippet på YouTube. - Beskriv hvilket indhold, hvilken tilgang og hvilken metode, der blev anvendt.

12 Kan børn filosofere? - om højde og længde i børns udvikling - Epistemologisk syn (fx Montessori) - Biologisk syn (fx Kohlberg, Piaget) - Børn udforsker samme problemer som filosoffer (Matthews)

13 Forskellige former for samtale: - Den ikke-samtalende samtale - Forhandlingssamtalen - Den filosofiske samtale

14 I børnehaven er de netop i gang med at planlægge et bondegårdsbesøg. Undervejs i planlægningen ønsker de voksne at inddrage børnene. Den ikke-samtalende samtale: Voksen: Vi skal på bondegårdstur på torsdag. Hvad tror I vi får at se på bondegården? Barn 1: Måske nogle køer Barn 2: Ja, og grise ihh, grise er så sjove. Barn 3: Min morfar har grise, han har nemlig også en bondegård. Voksen: Tror I også der er andre dyr? Måske også en traktor eller en gyllespreder? Barn 2: Ja, ligesom i bogen, den der bog med bondegården. Barn 1: Jeg har en bog derhjemme, hvor der er billeder af højhuse i. Barn 3: Ja, og jeg har en bog om katte, som bare er så søde Voksen: Vi skal også huske madpakkerne, når vi skal af sted

15 I børnehaven er de netop i gang med at planlægge et bondegårdsbesøg. Undervejs i planlægningen ønsker de voksne at inddrage børnene. Forhandlingssamtalen: Voksen: Vi skal på bondegårdstur på torsdag. Glæder I jer ikke til det? Barn 1: Jo, men må vi godt få noget med? Voksen: Nej, det går ikke, for så kan det være at du glemmer det på bondegården Barn 2: Hvad nu hvis vi får lov at tage noget med til vores madpakke? Måske en figenstang? Voksen: Jamen, vi tager jo madpakker med her fra børnehaven. Barn 1: Åh, må vi ikke godt? Voksen: Nej, det går altså ikke Barn 1: Må vi så godt selv vælge, hvem vi skal sidde ved siden af i bussen? Voksen: Jo, det kan vi godt sige, vi skal bare sørge for, at alle har en at sidde sammen med så. Barn 2: Ja ja, det skal vi nok sørge for, men kan du så ikke

16 I børnehaven er de netop i gang med at planlægge et bondegårdsbesøg. Undervejs i planlægningen ønsker de voksne at inddrage børnene. Den filosofiske samtale: Voksen: På torsdag skal vi på bondegårdstur. Kender I nogle dyr på bondegården? Barn 1: Ja, for eksempel køer og grise. Voksen: Køer og grise. Hvad er forskellen på en ko og en gris? Barn 2: Altså, en ko er jo sort og hvid, og en gris er lysebrun. Voksen: Hvad så hvis det er en jerseyko, hvad farve er den? Barn: Øh, den er også lysebrun. Voksen: Er det så det samme som en gris? Barn 3: Nej da! En gris er mere lyserød, og så har den en kortere hale. Voksen: Åh, så hvis koen var lidt mere lyserød, og jeg klippede noget af dens hale af, så ville det blive til en gris? Barn 1: Altså, nej, en ko er helt anderledes end en gris. Den er også større og så siger den en anden lyd.

17 Hvad sker der når vi undrer os? Kan en giraf nikke en isbjørn en skalle? Jeg har en virksomhed, der virker på dig Hvorfor falder vi ikke af jorden, når den drejer?

18 Det perspektiv vi har på verden, kan forhindre os i at høre, hvad andre siger

19 Vi var taget på skovtur ligesom vi tidligere havde gjort. Vi tog af sted med de samme børn som sidst, fordi de kendte det og derfor ville føle sig trygge ved det. Undervejs spørger jeg børnene om, hvad de tror de kommer til at se i skoven i dag. En af pigerne svarer, at de nok kommer til at se rensdyr Jeg svarede hende ved at spørge, om vi mon ikke også ville komme til at se løver, ligesom vi gjorde sidst. Jeg glemte helt at høre, hvad hun svarede, fordi jeg var så opsat på at få en samtale i gang og derfor skyndte mig at bruge det, vi snakkede om sidst vi var på skovtur. Det var ærgerligt, for der blev faktisk sagt nogle gode ting, som vi sagtens kunne have snakket videre om. (Lise, pædagog)

20 Hvordan kommer vi i gang? - om filosofi med børn i praksis En værktøjskasse fuld af muligheder Øvelser Børnebøger Billeder Dilemmaer Oplevelser, situationer, fænomener osv.

21 Ville du lade dig male, hvis du så ud som Siriaco? J.L. da Rocha: Portræt af Siriaco

22 Opgave Planlæg et kort forløb med en gruppe børn, hvor I vil anvende den filosofiske samtale. Gør jer overvejelser over følgende: - Hvilken aldersgruppe? Hvor mange børn? - Hvilket indhold? Hvorfor? - Hvordan vil I planlægge samtalen, hvilke metoder og materialer gør I brug af? Hvilke spørgsmål kan I stille? - Hvordan skal jeres egen rolle være i forløbet?

23 Det er hårdt arbejde at filosofere med børn Men hvorfor så gøre det? Jævnlige filosofiske samtaler i børnehaven har ført til, at børnehaven er blevet et rarere sted at være; voksne og børn snakker sammen og løser daglige udfordringer på en mere konstruktiv måde. (Olsholt m.fl., 2010)

24 Det, der er så vigtigt, når vi har med børn at gøre, er at blive bevidst om, at børn har uanede åndelige kræfter, men ikke altid det sprog, der kan udtrykke dem, og ikke altid en begrebsorientering, som giver dem mulighed for at udtrykke de tanker og intuitive fornemmelser, de har. Tanken kommer før sproget tænkningen er tilstede før udtryksmuligheden intuition og åndelig sensitivitet er i begyndelsen ordløs. Men giver vi børnene sproget og den dertil hørende begrebsverden, bliver deres tænkning mere skarp og analytisk og deres udtryk mere nuancerede. (Per Jespersen)

25 Kritisk analyse og tænkning Sprogfærdigheder Social udvikling Karakterudvikling Hvad kommer der ud af en filosofisk samtale?

26 Hvis man forudsætter, at der kun findes et korrekt svar på spørgsmål eller begivenheder, eller hvis man forlader sig på autoriteter, så hindrer man sine egne og omgivelsernes muligheder for udvikling og fornyelse. (Ann Pihlgren)

27 Hvad har vi fået ud af arbejdet med den filosofiske praksis? Det er spændende at udfordre børnene mere, for de har mange tanker. Den enkelte bliver også mere hørt, får lov at skille sig ud fra flokken med det, den enkelte har. (Groa, pædagog)

28 Hvad har vi fået ud af arbejdet med den filosofiske praksis? Børnene synes det er sjovt, jeg begynder at kunne se meningen med øvelserne, at de er et redskab til kommunikation. Den filosofiske tilgang har rykket noget for mig, jeg er blevet meget mere opmærksom på nogle ting. Jeg har lært dem bedre at kende, bl.a. fordi jeg er sammen med børnene i mindre grupper, men også pga. nogle af de ting, de siger; dem forstår jeg på en anden måde end jeg gjorde før (Anders, pædagog)

29 Hvad har vi fået ud af arbejdet med den filosofiske praksis? Der er faktisk sket det, at vi kan få børnene til at snakke mere. Nogle gange får vi lige stillet et godt spørgsmål og så sker der et eller andet. (Mette, pædagog)

30 KONTAKT I kan følge med i de forskellige aktiviteter: Web: I er meget velkomne til at kontakte Louise, hvis I har forespørgsler eller andet: Tlf.: louise@nabe-nielsen.dk

31 LITTERATUR OG LINKS Nedenfor er oplistet et mindre udvalg af relevant litteratur, samt links til YouTube klip Børnehaver: Børresen, Beate og Malmhester, Bo (2008). Filosofere i barnehagen. Fagbokforlaget. Olsholt, Oyvind m.fl. (2008). Filosofiske samtaler i barnehagen. Kommuneforlaget. Skole: Brenifier, Oscar (2011). Filosofi med børn i skolen 45 øvelser. Børresen, Beate og Malmhester, Bo (2011): La barna filosofere. HøyskoleForlaget Pihlgren, Ann S. (2011). Sokratiske samtaler i undervisningen. Frydenlund. Schjelderup, Ariane m.fl. (1999). Filosofi i skolen. Tano Aschehoug. YouTube: 9-10-årige, Australien: 3½ årige, UK: Find mere litteratur på eller på