Kan man være venner med en løve?

Transkript

1 Louise Nabe-Nielsen Kan man være venner med en løve? Vejledning Rum for Undren

2 Indhold Kan man være venner med løve? 3 Filosofiske temaer og spørgsmål 3 Børnene på Koldbakken 4 Formål med samtalebogen 4 Læreplanstemaer for børnehaven 5 Kompetenceområder for børnehaveklassen 5 Fagrelatering og Fælles Mål i indskolingen 5 Pædagogikken 7 Filosofi med børn 7 Den filosofiske samtale 8 Åbne værdineutrale spørgsmål 8 Inddragelse af alle børn 9 Den filosofiske samtale i praksis 9 Hvad siger forskningen? 11 Sådan bruges bogen 13 Filosofi med børn som tvær-tematisk arbejde 13 Filosofi med børn som tematisk arbejde 13 Filosofiske samtaler som afsæt for viden 14 Inspiration 15 Vejledningen er udgivet med støtte fra: Undervisningsministeriets udlodningsmidler, Tranes Fond, Crowdfunding 2

3 Kan man være venner med en løve? Vejledningen her er et supplement til bogen Kan man være venner med en løve? Samtalebog for små og store filosoffer. Selvom samtalebogen retter sig mod alle de børn og voksne, der finder det givende at undre sig og filosofere over store og små spørgsmål, så er vejledningen her alene rettet mod brugen af samtalebogen i en pædagogisk praksis, og særligt den, som finder sted i børnehaver og indskoling. I det følgende beskrives det, hvordan samtalebogen er opbygget, hvilke læreplanstemaer og fagmål den knytter an til, hvordan den kan anvendes, samt hvilke pædagogiske begrundelser, der er for arbejdet med bogen. Filosofiske temaer og spørgsmål Samtalebogen handler om ti udvalgte temaer, der er visualiseret i form af tegninger og formuleret ved hjælp af nogle overordnede spørgsmål. Bogens overordnede spørgsmål er: - Hvad er venskab? - Hvad er natur? - Hvad er sprog? - Hvad er tro? - Hvad er kunst? - Hvem bestemmer? - Hvad er viden? - Hvad er sanser? - Hvad er opfindelser? - Hvad må man? Alle temaer er udvalgt dels ud fra deres kompleksitet, dels ud fra deres relevans i forhold til børns egne oplevelser og erfaringer. Temaerne er komplekse, fordi de implicerer mange problemstillinger og spørgsmål, som der ikke gives entydige svar på. Fx kan temaet venskab implicere spørgsmål som Skal man være venner for at være uvenner? Er venskab godt? Hvad er venskab? Hvem kan man være venner med? Er fællesskab også venskab? Flere af de spørgsmål, som opstår i relation til temaerne, er direkte formuleret under hvert billede i samtalebogen, men der er langt fra tale om en udtømmende liste. Samtidig er temaerne relevante for såvel børn som voksne, fordi de udspringer af problematikker og spørgsmål, som hører hjemme i hverdagslivet. At dette gør sig gældende ses bedst ved at kigge på samtalebogens mange billeder, som netop illustrerer velkendte og helt almindelige udfordringer og situationer. Gennem samtaler om bogens billeder og de tilhørende spørgsmål kan man altså arbejde sig ind i temaerne og derved opleve kompleksiteten og relevansen af temaerne. 3

4 Der lægges vægt på, at samtalerne om bogens temaer foregår som filosofiske samtaler. Når der med børn gennemføres filosofiske samtaler omhandlende et filosofisk tema, betegnes det som regel som det at praktisere filosofi med børn. Formålet med samtalebogen er derfor først og fremmest at skabe rum for en praksis, hvor der filosoferes med børn, dvs. hvor børn får mulighed for at italesætte deres undren og filosofiske tanker. Børnene på Koldbakken De karakterer, som optræder i samtalebogen, hører alle hjemme i Koldbakke-universet. Dette univers er på én gang et helt almindeligt sted og samtidig også et sted, hvor fantastiske ting kan forekomme. De situationer, som er illustreret i samtalebogen, er på den ene side helt almindelige hverdagssituationer, som almindelige børn kan genkende, og på den anden side giver billederne også anledning til at fantasere om mere umulige ting. At sætte gang i fantasien er ofte afsæt for både filosofiske og kreative tanker. Koldbakke-universet kan opleves i de fleste af de materialer, som Rum for Undren har udgivet. Arbejder man med andre af Rum for Undren s materialer vil genkendeligheden gøre børn mere fortrolige med såvel indholdet som samtaleformen. Formål med samtalebogen Formålet med samtalebogen er, at børnene: - inspireres til undren - udvikler og italesætter egen tænkning - udvikler en kritisk og kreativ tilgang til verden - lærer at forstå, hvad andre tænker og siger - lærer at stå i et åbent forhold til verden og dens mangfoldighed - oplever sig selv som en betydningsfuld del af et fællesskab - oplever, at fællesskabet er betydningsfuldt for den enkelte - oplever, at de udvalgte temaer er komplekse, og at der knytter sig mange tanker og forståelser til disse Som det fremgår knytter en betydelig del af formålet an til selve det at filosofere, mens en mindre del knytter an til det indholdsmæssige i samtalebogen. I afsnittet om Pædagogikken kan man læse mere om filosofi med børn og dermed mere om de overvejelser og tanker, som ligger bag udformningen af samtalebogen. 4

5 Læreplanstemaer for børnehaven Når man rent metodisk anvender filosofiske samtaler, vil især følgende læreplanstemaer være i spil: - Alsidig personlige udvikling - Sociale kompetencer - Sprog Med afsæt i ét eller nogle få af samtalebogens temaer vil det også være muligt at arbejde med de øvrige af læreplanstemaer for dagtilbud. I disse tilfælde vil samtalebogen alene supplere arbejdet med læreplanstemaet. Kompetenceområder for børnehaveklassen Når samtalebogen anvendes i børnehaveklasser er det særligt følgende kompetenceområder og - mål, som er i spil: - Sprog: Eleven er opmærksom på forskellige måder at anvende sprog på. - Engagement og fællesskab: Eleven kan bidrage til fællesskabet og drage omsorg for sig selv og andre. Også i børnehaveklassen vil man kunne bruge samtalebogen som afsæt for arbejdet med andre kompetenceområder, men her vil samtalebogen alene være et supplement. Fagrelatering og Fælles Mål i indskolingen I indskolingens klassetrin vil det at filosofere med børn især finde sin berettigelse i selve skolens formål der i mange henseender stemmer overens med det formål, som er beskrevet tidligere i vejledningen. Her er formuleringer som den enkelte elevs alsidige udvikling, elevernes udvikling af fantasi, deres tillid til egne muligheder og baggrund for at tage stilling og handle, især relevante. Ser man på fagene i indskolingen, vil samtalebogens ti temaer kunne anvendes i de fleste faglige kontekster hvis man altså vælger at bruge bogen i udpluk. Fx kan temaet kunst være relevant i faget billedkunst, temaet sprog er relevant i engelsk og dansk, temaerne natur og opfindelser er relevante i natur/teknologi osv. I kraft af samtalebogens tematiske karakter har den altså fagligt potentiale, men også tværfagligt, idet den på grund af sine mange temaer kan anvendes på tværs af flere fag. Anvender man bogen i sin helhed, vil der være nogle fag, som er mere relevante end andre. Disse fag, samt de relevante kompetenceområder og -mål, er fremhævet i det følgende: Dansk (relevante kompetenceområder og -mål efter 2. klassetrin): - Fremstilling: Eleven kan udtrykke sig i skrift, tale, lyd og billede i nære og velkendte situationer. - Fortolkning: Eleven kan forholde sig til velkendte temaer gennem samtale om litteratur og andre æstetiske tekster. 5

6 - Kommunikation: Eleven kan kommunikere med opmærksomhed på sprog og relationer i nære hverdagssituationer. Kristendomskundskab (relevante kompetenceområder og -mål efter 3. klassetrin): - Livsfilosofi og etik: Eleven kan udtrykke sig om den religiøse dimension ud fra grundlæggende tilværelsesspørgsmål og etiske principper. Billedkunst (relevante kompetenceområder og -mål efter 2. klassetrin): - Billedanalyse: Eleven kan samtale om egne og andres billeder. - Billedkommunikation: Eleven kan kommunikere gennem billeder. 6

7 Pædagogikken Når man arbejder med samtalebogen, bevæger man sig ind i den retning i pædagogikken, der internationalt er kendt som filosofi med børn. Til denne retning knytter sig en række metodiske, formålsog indholdsmæssige overvejelser og begrundelser, hvoraf nogle er fremhævet i det følgende. Filosofi med børn Børn undrer sig ofte over små og store ting. Det kan være ting, som de ser eller oplever, læser eller hører. Når de sætter ord på deres undren bliver det til udsagn som: Hvor stopper alting? Hvem bestemmer farverne? Hvorfor er jeg mig og ikke en anden? Hvordan kan jeg vide, at ikke alting er en drøm? Hvornår er noget stort? I det øjeblik, hvor børn sætter ord på deres undren, bevæger de sig ind i det felt, som kaldes filosofi. Arbejder man specifikt med denne undren i en pædagogisk sammenhæng, er man på vej til at praktisere filosofi med børn. At lade børn undre sig og give plads til denne undren, at tage børnenes undren alvorligt og skabe undringsfællesskaber mellem børn og voksne, er nogle af målene med samtalebogen. Det handler om at lade børn sætte ord på deres undren og tænkning, og skabe sammenhænge, hvor børns forskellige tanker kan møde, udfordre og berige hinanden. Børns undren er ikke bare kilde til kreativ tænkning og på sigt endda innovativ tænkning, men er også af stor betydning for barnets udvikling, selvforståelse, omgang med verden, ja, hele dannelsesproces. Det at undre sig er helt grundlæggende for mennesket, og det er derfor vigtigt at give plads til, at børn kan forfølge deres undren i de sammenhænge, som de indgår i. Da børns undren imidlertid ofte er spontan og dermed også vil ske udenfor arbejdet med samtalebogen, anbefales det, at man også løbende praktiserer filosofi med børn. Måske kan der opstå en kort filosofisk samtale over madpakken, i danskundervisningen eller på skovturen. Eller måske kan man bede børnene huske på deres undren, og så bringe den med ind i et senere arbejde med samtalebogen. Der er mange måder at arbejde med filosofi med børn på. Det er vigtigt at understrege, at det ikke handler om at lære børn om filosofi, men derimod om at give dem mulighed for selv at filosofere. Som i andet pædagogisk arbejde kan man anvende bøger, billeder, erindringer, oplevelser, film, musik og meget andet som inspiration til det at filosofere. I samtalebogen har vi valgt at lade billeder og spørgsmål optræde som den eneste inspiration. For mange vil dette være tilstrækkeligt, mens det for andre kan være relevant at supplere bogen med øvelser, fortællinger mm. 7

8 Den filosofiske samtale I arbejdet med samtalebogen lægges der vægt på den filosofiske samtale og på børns sproglige formuleringer af deres undren og tænkning. I den filosofiske samtale handler det om at være nysgerrig efter at finde ud af, hvad man selv og andre tænker om forskellige ting. Man går på opdagelse i tænkningen og undersøger, udfordrer og udvikler tænkningen. Alt sammen i forsøget på at nærme sig et svar på de mange spørgsmål. Man kan tale om en række forhold, som skal være opfyldt, for at samtalen bliver filosofisk: Man taler om noget, som der ikke kun findes ét svar på Man stiller åbne spørgsmål Man lytter åbent til hinanden Man forfølger sin egen og andres undren Man er kritisk og undersøgende Man tager samtalen alvorligt Man giver tid til eftertanke og fordybelse Disse forhold er ikke nødvendigvis opfyldt altid, men er snarere en del af en læreproces både for børn og voksne. Først når man over tid har arbejdet med samtalebogen og forsøgt at praktisere filosofiske samtaler, vil disse blive mere eksemplariske. Åbne værdineutrale spørgsmål De spørgsmål, som stilles i arbejdet med samtalebogen, bør være åbne. Det betyder, at man ikke skal spørge om ting, som der kun findes ét sandt svar på, men at man derimod spørger om ting, som der kan findes mange svar på. Dermed vil også den voksne optræde som åben og nysgerrig og således påtage sig en anden rolle end i traditionel undervisning, hvor viden ofte tænkes som noget, der skal overføres fra voksen til barn. Spørger man, hvad klokken er, eller om en løve er gul eller grøn, er det lukkede spørgsmål, hvor der forventes ét bestemt svar. Klokken er 9 og løven er gul. Den der stiller spørgsmålene kender svaret og samtalen får derved form af overhøring. Spørger man derimod om, hvad sprog er, hvornår noget er natur, om man kan være venner med alle osv., er det åbne spørgsmål, som giver anledning til at lade børnene sætte ord på deres tanker. Her er der mulighed for at starte samtaler, som kræver børns undren og tænkning, og kun gennem samtalen kan man forstå og møde hinandens forskellige tanker. Selvom spørgsmålene skal være åbne, kan de godt umiddelbart give anledning til et simpelt ja- eller nej-svar. Dette ses flere steder i samtalebogen. Men dette ja eller nej er så netop indgangen til den videre åbne samtale, hvor der kræves begrundelser og argumentation for svaret. Det vigtige er altså ikke, om svaret kan være ja eller nej, men derimod, om svaret giver anledning til en videre filosofisk samtale. Nogle tilsyneladende lukkede, men samtidigt filosofiske spørgsmål, kunne være formuleret som må man stjæle fra sine venner? eller må man bestemme over sig selv? Her følger typisk et svar af typen ja eller nej, men svarene giver samtidig anledning til at føre samtalen videre. Hvad vil 8

9 det sige at stjæle? eller Hvis du må bestemme over dig selv, må du så også selv bestemme, hvad du gør mod andre? Når man stiller filosofiske spørgsmål er endnu et aspekt vigtigt, nemlig at holde samtalen værdineutral. Det betyder, at der i spørgsmålene ikke må ligge en implicit værdi, som indikerer at ét svar er mere rigtigt end et andet. Et kendt eksempel er formuleringen hvorfor er det godt at have venner? Dette spørgsmål antyder, at det er godt at have venner, og giver dermed ikke mulighed for at svare, at det ikke er godt. I stedet bør formuleringen lyde er det godt at have venner? og derefter hvorfor? eller hvorfor ikke? Også i de tilfælde, hvor et barn kommer med et svar, der strider mod den almene moral eller gængse værdier, er det vigtigt at fastholde samtalen værdineutral. Hvis fx et barn siger, at man godt må stjæle, er det vigtigt at fastholde en interesse for at undersøge barnets tanker om tyveri fremfor at prøve at få barnet til at indse, at det er forkert at stjæle. Inddragelse af alle børn Uanset hvordan man arbejder med samtalebogen, er det helt grundlæggende, at alle børn deltager. Man kan vælge forskellige børnegrupper ud og arbejde med dem, men de børn, der deltager, skal alle deltage aktivt. For at alle børn kan deltage aktivt, må man tage nogle pædagogiske valg. Man kan fx vælge at lade børnene sidde eller stå i rundkreds, så de alle kan se bogens billeder, hvorefter man spørger dem i en bestemt rækkefølge. Man kan også lade børnene arbejde med bogen i grupper og først derefter gennemføre fælles, filosofiske samtaler. Det er en grundlæggende tanke med samtalebogen, at ingen børn sidder tilbage uden at have sat ord på deres tanker. I mange situationer er man tilbøjelig til at undlade at spørge visse børn, enten fordi de er generte eller ikke bryder sig om at sige noget i et fællesskab. Ved i stedet at fastholde, at alle børns tanker om temaerne er vigtige og legitime, vil man imidlertid opleve, at børnene med tiden føler sig trygge og faktisk oplever, at de har betydningsfulde og relevante tanker at byde ind med. Når der ikke er ét sandt svar, er der heller ikke fare for, at svaret er forkert. Den filosofiske samtale i praksis I arbejdet med samtalebogen vil det være den voksne, som skal sikre den metodiske fremgang. Det betyder, at det er den voksne, der sikrer, at samtalen fastholdes på bogens temaer. Ofte vil børn få mange associationer til helt andre ting, og her er det den voksne, som må føre samtalen tilbage på rette spor. Det vil også være den voksne, der stiller spørgsmålene og dermed sætter gang i samtalen. Dette gøres enten som følge af samtalebogens billeder og spørgsmål, eller hvis børnene selv ytrer sig om det pågældende tema. Målet er, at alle børn deltager i samtalen, og også at børnene selv stiller spørgsmål til hinanden. Dette kræver øvelse, men med tiden vil børnene føle sig trygge ved det og endda opleve, at de selv stiller bedre spørgsmål end mange voksne. 9

10 I samtalen er det vigtigt at give tid til, at børnene kan tænke både over spørgsmålene, over hinandens svar og især over deres egne svar. Ofte vil man være tilbøjelig til at holde samtalen i gang med konstant tale, men det er vigtigt, at der arbejdes med at give tid til børnenes tanker. Det at skabe tid og rum for en samtale, hvor tænkningen kan få lov at arbejde i dybden, er også samtidig med til at træne og give tid til fordybelse. Både det at fordybe sig og give tid til eftertanke er elementer, som skal opøves over tid, samtidig med at det er af stor betydning for gennemførslen af filosofiske samtaler. I samtalen inddrages alle børn. Det er vigtigt, at samtalen ikke bliver et forhør, hvor alle skal svare på den voksnes spørgsmål, men at den derimod udvikler sig løbende. Derfor skal der lyttes aktivt til de svar, som kommer og gerne lade svarene give anledning til nye spørgsmål. På den måde kan samtalen føre i mange retninger indenfor temaerne vel at mærke og børnene oplever, at de selv er med til at styre samtalen. I samtalen bør man være både åben og kritisk overfor svarene. Det skal foregå på den måde, at der samles op på, hvad børnene svarer og som følge heraf kan der komme modspørgsmål. Dermed oplever børnene, at deres svar tages alvorligt, og at deres svar ikke er ligegyldige, men at de i en vis udstrækning skal kunne argumentere for dem. For at samtalen bliver vedkommende for børnene, er det relevant at lade børnene inddrage deres egne erfaringer. Det giver samtidig tryghed for børnene og gør dermed samtalen nemmere. Flere steder i samtalebogen stilles der spørgsmål, som ret direkte relaterer sig til Koldbakkebørnenes liv og oplevelser, og som dermed ikke er særligt filosofiske. Denne type spørgsmål indgår i samtalebogen for at skabe sammenhæng mellem billederne og temaerne og dermed gøre de mere filosofiske spørgsmål mere tilgængelige for børnene. For at samtalen bliver en filosofisk samtale er det dog vigtigt at få den op på et mere generelt, abstrakt plan, hvor børnenes personlige erfaringer og Koldbakke-børnenes oplevelser gøres almene. Kommer man ikke til dette filosofiske niveau, vil samtalen mest af alt have karakter af meningsudveksling eller konkret problemløsning. En samtale er eksempelvis ikke filosofisk, hvis den handler om, hvorvidt Esther må slå Sigurd i en bestemt situation. Hvis man derimod samtaler om, hvordan man mere generelt er eller bør være overfor sine venner og hvad venskab overhovedet er, bliver samtalen filosofisk. Målet med den filosofiske samtale er at undersøge og stræbe efter nogle gode svar på de mange spørgsmål. Det er ikke et mål at nå til enighed eller gå på kompromis, men derimod at få så mange meningsfulde dimensioner og tanker frem som muligt. Når der ikke er givet ét sandt svar på spørgsmålene, vil mange være tilbøjelige til at mene, at samtalen ikke er lykkedes. Men her må man holde fast i, at det at undersøge svarene i sig selv er målet, og at netop de mange forskellige tanker er med til at lære børn at forstå hinanden og lære den enkelte at stå i det åbne. Gennem mødet med forskellige tanker, hvad enten tankerne er forskellige som følge af forskellig kultur, sprog, erfaringer eller noget andet, så er netop forskelligheden et udtryk for den mangfoldighed, som børn igen og igen vil møde. Samtalen afsluttes ved at lave en opsamling. Her skal man prøve at fremføre de forskellige tanker, som er kommet frem gennem samtalen. Disse kan man så vende tilbage til, når man igen har en samtale om samme tema. 10

11 Det er også vigtigt at tage børnenes oplevelse af arbejdet med bogen alvorligt. Spørg derfor altid ind til, hvad børnene synes om arbejdet og samtalerne, og om der er ting, der skulle have været gjort anderledes. Hvad siger forskningen? I flere lande er der forsket i, hvilke effekter filosofiske samtaler med børn har. Ann S. Pihlgren har i sin bog Sokratiske samtaler i undervisningen (Frydenlund, 2011) samlet nogle af forskningsresultaterne sammen. Hun fremhæver, at følgende fire hovedområder kan defineres som effekter af filosofiske samtaler: 1. Evne til kritisk analyse og tænkning: Evne til at løse problemer. Evne til at begrunde og forklare egne påstande. Evne (og vilje) til at genkende og håndtere forskellige abstrakte ideer og værdier. Evne til at vurdere og tilpasse nødvendig viden eller forståelse til andre og nye situationer. Evne til at organisere materiale og læsestof. 2. Sprogfærdigheder: Læsefærdigheder (og i nogle tilfælde skrivefærdigheder). Sofistikeret tekstforståelse. Evne til verbalt at udtrykke egne ideer. Evne til at lytte og til at forstå andres synspunkter. 3. Social udvikling: Evne til at samarbejde i grupper. Evne til avanceret samarbejdende dialog. Evne til at bruge (og diskutere) udtalelser fra andre for at udvikle sin egen tænkning. Evne til at anvende tavs interaktion for at understøtte en samarbejdende og respektfuld gruppekultur/andre individer. 4. Karakterudvikling: Evne (og mod) til at udtrykke og begrunde egne standpunkter. Evne til at træffe modne valg. Evne til at skelne mellem personlige konflikter og idékonflikter. Selvindsigt. Evne til at anvende litteratur, kunst og videnskab som springbræt i egen læring. De områder, som Pihlgren fremhæver er i vid udstrækning i overensstemmelse med samtalebogens formål, og med flere af de mål, som allerede er fremhævet i læreplaner og fælles mål. 11

12 Sådan bruges bogen Der findes ikke én korrekt eller rigtig måde at bruge samtalebogen på. Som alle andre bøger står det læseren frit for, hvordan bogen skal forstås og fortolkes, og i hvilken sammenhæng og med hvilket formål, den bruges. I det følgende gives tre eksempler på, hvordan samtalebogen kan anvendes. Der er ikke tale om konkrete lærings- eller undervisningsforløb, men derimod om tre overordnede anvendelsesmuligheder. Alle eksempler knytter an til de nævnte læreplanstemaer og kompetenceområder/fagmål i kraft af selve samtaleformen og dens tilknytning til samtalebogen. I andet og tredje eksempel ses endvidere, hvordan samtalebogen på forskellig vis kan knytte an til andre læreplanstemaer og fagmål. Filosofi med børn som tvær-tematisk arbejde Når samtalebogen anvendes til at arbejde tvær-tematisk med det formål at filosofere med børn, lægges der op til at bruge bogen i sin helhed. Den kan enten ses og læses fra ende til anden eller med nedslag forskellige steder. Afhængigt af børnenes egne tanker kan det være relevant at lave sin egen rækkefølge på temaerne, ligesom det kan være relevant at vende tilbage til samme tema flere gange. Eksempel på arbejdet: Der samtales om temaet venskab. Nogle af børnene siger, at man ikke selv kan bestemme, hvem man vil være venner med, for venskab er bare noget, der kommer af sig selv. Samtalen kommer pludselig til at handle om det at bestemme, og fremfor at gå videre til næste tema, dykkes der nu ned i temaet hvem bestemmer. Nogle af børnene siger, at man har ret til at bestemme over sig selv. Men hvad så med ens venner, spørger den voksne dem kunne man jo ikke selv vælge. Hvis man må bestemme over sig selv, må man så ikke også bestemme, hvem man vil være venner med? Nogle af børnene bliver i tvivl. En enkelt siger, at det er noget andet, for hvis man selv skal vælge sine venner, så skal ens venner jo også selv vælge venner og så bestemmer man alligevel ikke helt selv 12

13 Filosofi med børn som tematisk arbejde At skabe rum for at børn kan filosofere er som nævnt et væsentligt mål med samtalebogen. Dette kan gøres som beskrevet ovenfor ved at dykke ned i alle temaerne, men det kan også gøres ved at udvælge ét tema og derefter gå i dybden med dette. Ved et sådant tematisk arbejde bruges temaets billede og de tilhørende spørgsmål som afsæt. Mange tanker kan opstå alene på baggrund af billedet og de tilhørende spørgsmål, og i nogle tilfælde vil man kunne arbejde sig langt ind i temaet på denne vis. Imidlertid vil især mindre børn ofte have brug for variation i arbejdet, ligesom det kan vise sig relevant at give udtryk for sine tanker på andre måder end rent verbalt. Derfor kan det være relevant at supplere det tematiske arbejde med forskellige øvelser og aktiviteter som underbygger den pædagogiske tænkning. Det kunne fx være aktiviteter, hvor børnenes undren og tanker skal tegnes eller vises ved hjælp af rollespil, eller det kunne være mødet med andres tanker via litteratur eller kunst. Undervejs i dette arbejde kan det måske vise sig relevant at vende tilbage til samtalebogens side om temaet. Måske er der dukket nye perspektiver op, fordi børnene selv har fået flere tanker. Når filosofi med børn praktiseres som tematisk arbejde, er det fortsat vigtigt at holde fast i de filosofiske samtaler som det, der dels sikrer den filosofiske dimension, dels gør det muligt at lade børnene dele deres tanker med andre. Eksempel på arbejdet: En dag havde Sif et lille sneglehus med i børnehave. De andre børn studerer nøje sneglehuset og dets fine former. Sneglehuset giver anledning til at dykke ned i temaet natur, som findes i samtalebogen. Samtalen kommer først til at handle om, hvornår naturen er pæn. Flere af børnene synes, at sneglehuset er pænt, akkurat ligesom bladene og sommerfuglene på samtalebogens natur-billede er pæne. Børnene bliver derefter bedt om at tegne noget natur, som de mener er pænt. Efter de har tegnet, bruges deres tegninger som afsæt for den videre samtale. Ét at børnene har lavet en regnbue med masser af farver. Inden længe begynder samtalen at handle om, om en regnbue overhovedet er natur, og hvornår noget i det hele taget er natur. Børnene bliver nu bedt om hver især at finde en ting i lokalet. De stiller sig i en cirkel, mens der på gulvet tegnes to cirkler med kridt. Den ene cirkel hedder natur, mens den anden hedder ikke-natur. Børnene skal på skift lægge deres ting i én af cirklerne og samtidig forklare, hvorfor deres ting skal ligge i netop dén cirkel. Undervejs i øvelsen kommer der forskellige perspektiver frem. Nogle mener, at noget skal være levende for at være natur. Det giver anledning til at vende tilbage til samtalebogens natur-billede og undersøge, om alting på billedet er levende 13

14 Filosofiske samtaler som afsæt for viden Selvom samtalebogen ikke er lavet med det formål at arbejde med de mere eksakt-videnskabelige perspektiver (som findes beskrevet i såvel fag som læreplaner), så kan den alligevel sagtens anvendes i denne kontekst. Her skal det dog understreges, at man i så fald vil bevæge sig væk fra temaernes filosofiske aspekter og dermed også fra de filosofiske samtaler. Der er ikke tale om en markant overgang, hvilket skyldes, at der heller ikke er entydige skel mellem filosofien og den mere eksakte videnskab. I virkeligheden udvikler eller forandrer meget viden sig, hvilket netop sker som følge af at der stilles spørgsmål til den. Én måde, hvorpå samtalebogen kan bruges langt ind i eksempelvis skolens fag, er ved at udvælge et af bogens temaer, som i sig selv knytter an til faget. Fx kunne temaet kunst knytte an til faget billedkunst eller sprog kunne knytte an til dansk. Herefter kan temaet undersøges rent filosofisk således som det er beskrevet i det foregående afsnit, men i de situationer, hvor det viser sig relevant eller som afslutning på et forløb kan forskellige faglige videnselementer inddrages. Det, der er vigtigt når man arbejder på denne måde, er at lade børns undren og filosofiske tanker træde frem dér, hvor de er relevante. Undrer børnene sig eksempelvis over et begrebs betydning giver det i første omgang anledning til en samtale om, hvad et ord er, hvem der har bestemt ordenes betydning osv., og først derefter gå ind i den viden, vi har om begrebers betydning. Denne vekslen, hvor børns undren kan føre til en præsentation af faglige videnselementer, kan sikre, at børnene også ved de faglige perspektiver oplever motivation og en tæt forbindelse til deres eget levede liv. Eksempel på arbejdet: I samtalebogen vælges temaet sprog, hvorefter der samtales om billedet og nogle af bogens spørgsmål til temaet. Efter nogen tid handler kommer samtalen omkring spørgsmål som, hvornår sprog giver mening og om man kan have et sprog uden mening. Nogle af børnene begynder at tale om lyde som eksempel på noget, der er sprog uden mening. Samtalen om sprogets mening giver anledning til arbejdet med sætninger og sætningers mening. Hvornår er en sætning en sætning? Findes der regler for det? Og hvornår giver en sætning mening? Overgangen fra de filosofiske spørgsmål til de mere fagspecifikke er flydende og giver samtidig anledning til at undersøge, hvilke regler, der er på området. Arbejdet afsluttes med, at børnene selv finder på sætninger med og uden mening 14

15 Inspiration Vejledningen her er udformet med henblik på at inspirere pædagoger og lærere (og andre) til at arbejde med børn og filosofi gennem brug af samtalebogen Kan man være venner med en løve? Samtalebog for små og store filosoffer. Sideløbende med samtalebogen udgiver Rum for Undren også andre materialer, primært til brug i børnehaver og indskoling. Mange af disse materialer rummer ideer og inspiration til arbejdet med børn og filosofi, og de kan derfor supplere arbejdet med samtalebogen. I vores arbejde er vi selv inspireret fra forskellige steder. Bl.a. har vi tæt kontakt til flere filosofiske praktikere og forskere, særligt uden for Danmark, ligesom vi løbende samarbejder med danske skole- og børnehavepraktikere. Det er således gennem et tæt samarbejde med pædagoger, lærere, konsulenter og forlag, at vi udvikler vores materialer. På vores hjemmeside lægger vi løbende nyheder ind om vores samarbejdspartnere, litteratur og lign. Se mere på 15