Bilag 1, Helsingørruten, København Januar 2013

Transkript

1 Bilag 1, Helsingørruten, København Januar 2013 Beskrivelse af projektets indhold 1. Baggrund 22 kommuner og Region Hovedstaden samarbejder om at udarbejde et regionalt dækkende net af cykelpendlerruter Cykelsuperstier - i hovedstadsregionen. Nettet skal især være attraktivt for pendlere over længere afstande. Baggrunden er et ønske om at øge cykeltrafikkens andel af den samlede transport. Tidligere vurderinger peger på, at der især er et potentiale i forhold til lidt længere ture, typisk mellem 5 og 20 km. Der er udviklet et koncept for Cykelsuperstierne. Konceptet er tiltrådt politisk i 16 kommuner og forventes politisk godkendt i de resterende 6 kommuner, der alle først er kommet med i projektet i slutningen af Projektet Cykelsuperstier anlægger ikke nødvendigvis nye cykelstier, men de opgraderer eksisterende cykelstier og sikrer forbindelserne mellem eksisterende strækninger således at ruten kommer til at leve op til de fire kvalitetskrav for Cykelsuperstierne: Tilgængelighed, fremkommelighed, komfort, tryghed og sikkerhed. Den første officielle rute, Albertslundruten, åbnede i april Den næste rute, Farumruten, åbner 20. april På baggrund af udmeldingen om Supercykelstipuljen, underskrev de 22 borgmestre i Cykelsuperstisamarbejdet, i august, en hensigtserklæring, om at arbejde på realiseringen af et prioriteret net af Cykelsuperstier. Kommunerne har i fællesskab udvalgt et antal ruter de vil søge midler til. Ruterne er udvalgt med henblik på at få den størst mulige geografiske dækning, så flest mulige borgere får gavn af de afsatte midler, samt målet om at få skabt et sammenhængende net. Helsingørruten En af de ruter der er blevet udpeget, er mod nord Helsingørruten. Ruten løber fra Helsingør til København. Ruten har i første etape fælles tracé med Allerødruten i Rudersdal og Lyngby, da Lyngby kommune afventer afklaring om letbane projektet langs Ring 3. På sigt vil ruten have egen linjeføring igennem disse to kommune forbi DTU til Gentofte kommune. Ruten krydser ringruterne Istedrødruten, Ring 4 ruten, Indre Ringrute, og slutter ved Københavnerruten i Indre København. Helsingørruten er en væsentlig rute, både i forhold til trængsel men også trafiksikkerhedsmæssigt. Den øgede fremkommelighed, samt rutens forløb gennem områder med erhverv, vil være med til at flytte flere bilister over på cyklen. Helsingørruten passerer forbi stationer og stoppesteder, som letter kombinationen med cyklisme og offentlig transport. Bredere cykelsti og bedre adskillelse mellem cyklister og bilister er med til at øge sikkerheden og trygheden. Der vil herved være større potentiale for at forældre tør lade deres børn køre på cykel til skole og mellem bydele. I Fredensborg Kommune passere ruten forbi bydelene Humlebæk, Nivå og Kokkedal, hvilket giver fod mulighed for pendling til og fra arbejde eller skole. 1

2 I Helsingør passerer ruten, Kvistgård by- og erhvervsområde. Fra Hørsholm og nordpå ligger ruten centralt tæt på erhvervs- og udviklingsområder og har derfor et stort potentiale for pendling mellem arbejdssted og bolig. Ved Hørsholm fører ruten forbi de store arbejdspladser Velux og Forskerparken og ruten kan derfor være et forbindelsesled mellem S-togs stationen ved Holte eller Kokkedal Station, hvor man kan tage videre med Kystbanen. I Lyngby, Gentofte og København, er afstandene optimale for en Cykelsupersti, da der er store beboelsesområder, der forbinder store områder med mange arbejdspladser i det nye Nordhavns område og studiepladser, som DTU. Grundet det store antal arbejds- og studiepladser, tror vi på at en målrettet informationskampagne vil kunne øge antallet af pendlere væsentligt. Figur 1. Helsingørruten vist med orange streg 2. Formål Projektets formål er en integreret del af det omtalte samarbejdsprojekt "Cykelsuperstier i hovedstadsregionen", der som vision har at 2

3 "Hovedstadsområdet skal være verdens bedste cykelregion med et højklasset net af cykelpendlerruter". Visionen for samarbejdsprojektet er udmøntet i et overordnet mål om at øge antallet af cykelpendlere i hovedstadsregionen. Konkret vil resultatet af projektet manifestere sig i en reduktion i antallet af bilpendlere, en reduktion af energiforbruget til transport og en deraf følgende reduktion af CO2- emissionen, samt forbedring af luftkvaliteten og en forøgelse af befolkningens sundhed. Et ikke uvæsentligt resultat af projektet er et tættere samarbejde mellem de 22 involverede kommuner og Region Hovedstaden om at fremme cyklisme og øge regionens grønne mobilitet. Det er et samarbejde, som skaber grobund for fremtidige initiativer og samarbejdsprojekter på cykelområdet på tværs af kommunegrænser. Målsætninger for Helsingørruten Formålet med Helsingørruten, er at etablere en radialrute fra Helsingør igennem Fredensborg, Hørsholm, Rudersdal, Lyngby-Taarbæk, Gentofte og Københavns kommuner. Ruten skal nedsætte rejsehastigheden for pendlercyklister, og skabe en komfortabel og sikker rute. De typiske pendlercyklister vil bruge Helsingørruten i delstrækninger, enten gennem egen kommune eller på tværs af kommunegrænser. Kommunerne er blevet enige om følgende målsætninger: Der er flere cyklister på strækningen mellem Helsingør og København i 2018 end i Rejsehastigheden er steget efter realisering (på delstrækninger med forbedringer) Brugerne oplever forbedret komfort, sikkerhed og tryghed efter realisering. Der oprettes og fastholdes et højt vedligeholdelses- og renholdelsesniveau. Sænket biltrængsel ind mod København Skabe større sammenhæng mellem bysamfund/bydele Øget sundhed blandt befolkning Etablere og styrke det kommunale cykelsamarbejde på Helsingørruten En nærmere vurdering og kvantificering af formålet er beskrevet under forventede effekter i Bilag Beskrivelse af projektets aktiviteter Helsingørruten er mere end blot en cykelsti. Det er en Cykelsupersti, som via forbedringer og tiltag sikrer optimal cyklisme. 3

4 Rutens forløb og tiltag for opgradering til en Cykelsupersti Helsingør Kommune, 2,95 km - Vejdirektoratet, 6,3 km I Helsingør Kommune går ruten mellem Helsingør Station og Kvistgård langs Kongevejen på både dobbelt- og enkeltrettede stier. I Helsingør by går ruten på enkeltrettede stier med relativ tæt randbebyggelse tæt på bykernen og mere åben bebyggelse i den sydlige del af byen. Mellem Nyrup - Kvistgård og kommunegrænsen til Fredensborg forløber ruten langs Kongevejen på cykelbaner i begge side af vejen med åbent bebyggelse på den vestlige side. Den største del af udgifterne går til etablering af cykelsti langs Kongevejen samt udvidelse af eksisterende stier. Strækningen langs statsvejen. indgår i kommunerne samlede opfordring, til Vejdirektoratet, om at opgradere og vedligeholde de delstrækninger hvor der er et overlap mellem Cykelsuperstierne og statsvejene (se bilag 5). Fredensborg Kommune, 9,4 km Mellem kommunegrænserne til Helsingør og Hørsholm kommuner går ruten langs Kongevejen på cykelbaner i begge sider af vejen med åben lav bebyggelse på strækningens østlige side ved Humlebæk, Nivå og Kokkedal. Langt den største del af udgifterne går til at etablere forbedrede cykelbaner langs Kongevejen. Hørsholm Kommune, 3,5 km Mellem kommunegrænsen til Fredensborg ved Kokkedal og kommunegrænsen til Rudersdal ved Hørsholm forløber ruten på enkeltrettede cykelstier langs Usserød Kongevej og Gl. Hovedgade i en blanding af åbent lav bebyggelse og relativt tæt randbebyggelse på begge sider Tæt på kommunegrænsen til Fredensborg er der 1,2 km til Kystbanen fra trafikknudepunktet Kokkedal Station. I Hørsholm, går den største del af udgifterne til at etablere cykelsti på den nordlige del af Hørsholm Kongevej, samt at forbedre forholdene ved busstoppestederne på den sydlige del af vejen gennem bymidten. Rudersdal Kommune, 11,3 km Ruten mellem kommunegrænsen til Hørsholm og krydsningen af Helsingørmotorvejen syd for Brådebæk forløber igennem Rude Skov, langs Hørsholm Kongevej, indtil den forbindes på Allerødruten (Kongevejen), hvor den har fælles tracé med denne, indtil syd for Lyngby Centrum. I Rudersdal kommune, består de største udgifter til nye enkeltrettede cykelstier, udvidelse af allerede eksisterende dobbeltrettet cykelsti, samt etablering af solcellelys langs strækningen igennem Rude Skov. Gentofte Kommune, 6,2 km I Gentofte Kommune går ruten via en forbindelsessti (Jægersborgvej) mellem Allerødruten og Helsingørruten, på enkeltrettede stier langs trafikveje tæt på S-togslinjen (Hillerødbanen) mellem Jægersborgvej og kommunegrænsen til København lige syd for Hellerup Station. Gaderummet langs strækningen er relativt åbent med åben lav bebyggelse, men i den sydligste del er der en rimelig tæt randbebyggelse. Ruten har desuden fra Jægersborgvej en forbindelsesrute mod syd til Birkerødruten langs Lyngbyvejen. Udgifterne i Gentofte dækker forbedringer i signalkryds og busstoppesteder for at øge fremkommeligheden, samt nyt slidlag langs strækningerne på Smakkegårdsvej, Høeghsmindevej og Tranegårdsvej. Københavns Kommune, 1,7 km I Københavns Kommune går ruten på enkeltrettede stier på Ryvangs Allé til Svanemøllen Station, hvor ruten møder Cykelsuperstien Københavnerruten (se separat ansøgning). Indtil Svanemøllen Station er gaderummet er åbent med S-togsbanen på den ene side og åben bebyggelse på den anden side. 4

5 De fysiske tiltag på Helsingørruten anlægges af hver kommune ud fra principper i Cykelsuperstikonceptet. Kommunerne står for hver deres anlægsudgifter, herunder også dispositionsforslag. Illustration over tiltagene, er vedlagt i Bilag 4. Forslagene er baseret på en principiel gennemgang uden egentlig skitsering mv. I den videre planlægning og projektering kan derfor forekomme justeringer. Fælles aktiviteter Ud over de konkrete fysiske tiltag, som hver kommune har ansvaret for at etablere, indeholder projektet en række fælles aktiviteter, der også ligger inden for rammerne af konceptet for Cykelsuperstier. Et vigtigt element i Cykelsuperstierne er at skabe en fælles identitet for ruterne, således at brugerne oplever en ensartethed på tværs af kommunegrænser og ikke er i tvivl om, hvad Cykelsuperstierne står for. Skiltning og servicefunktioner: Alle Cykelsuperstier skal være skiltet med vejvisningsskilte på ruten og henvisningsskilte til ruten på særligt udvalgte steder. For at sikre en fælles identitet for Cykelsuperstierne og ensartethed for den samlede rute står rutenummer og rutenavn på skiltene på Albertslundruten. Evalueringsresultaterne fra Albertslundruten foretaget i oktober 2012 viser, at 62 % af de adspurgte anser skiltene med rutenummer og navn som et kendetegn for Albertslundruten. Proceserfaringer fra Albertslundruten har vist, at man med fordel kan bestille skiltning og afmærkning samlet. Udgifterne til dette fordeles efter antal kilometer rute i de respektive kommuner. På Albertslundruten er der oprettet en række servicefunktioner, som har til formål at gøre cykeloplevelsen mere behagelig for cyklisten. Der er opsat luftpumper med jævne mellemrum på ruten, ca. med 1½ km afstand mellem hver luftpumpe. Desuden er der opsat fodhvilere i kryds med høj omløbstid. Evalueringsresultaterne fra Albertslundruten viser, at den mest kendte og benyttede servicefunktion er fodhvilerne, som cyklisterne er begejstret for. Luftpumperne er blevet bemærket af 80 %, men kun benyttet af 20 %. Udnyttelsesgraden skal ses i lyset af, at luftpumperne ikke er nødvendige, hvis cyklen fungerer som den skal. På Farumruten vil der udover pumper og fodhvilere, endvidere blive opsat servicestationer. Tiltag som fartmålere, cykelbarometre og lignende kan også være med til at højne serviceniveauet. Alt dette kan med fordel indkøbes fælles og udføres som et fælles projekt. Lanceringskampagne og lokal involvering: For at cyklen kan blive et seriøst alternativ til andre tilbud om transport til og fra arbejde eller studie, er det nødvendigt at regionens borgere kender til Cykelsuperstierne og ved, hvad de står for. Derfor afsættes der midler til at lave fælles kampagner, som har til formål at få regionens borgere til at tage cyklen på strækninger over 5 km, og samtidigt understrege budskabet om, at Cykelsuperstierne gør det hurtigt, nemt og sikkert at cykle fra A til B. En væsentlig del af kampagneindsatsen fokuserer på lokal forankring og involvering. For at få flere pendlere til at benytte ruterne, er det nødvendigt at gøre opmærksom på ruten i nærområdet. I forbindelse med lanceringen af Albertslundruten blev der etableret samarbejder med virksomheder og uddannelsesinstitutioner i nærheden af ruten. I forhold til kendskab viser evalueringen af Albertslundruten, at der i 2012 var 85 % der kendte til udtrykket Albertslundruten. Betegnelsen må anses for at være alment kendt blandt brugerne. 5

6 Evaluering: Til slut skal ruten evalueres. Dette vil også blive udarbejdet som et fælles projekt, da det vil tage højde for, at cyklisterne passerer kommunegrænserne og derfor kan tælles flere steder. Udgifterne til dette fordeles ligeligt mellem kommunerne. Organisering Projektet koordineres af det projektsekretariat, som blev etableret i 2009 til det fælles regionale projekt Plan og koncept. Sekretariatet finansieres af kommunerne og Region Hovedstaden. Samtidigt nedsættes der en styregruppe og en projektgruppe med repræsentanter for de deltagende kommuner. Erfaringerne og de opbyggede positive samarbejdsrelationer fra Plan- og koncept projektet danner udgangspunkt for samarbejdet. De fælles aktiviteter (projektledelse og koordinering, kommunikation og kampagne, supplerende servicetiltag samt evaluering) varetages af projektsekretariatet for at sikre fremdrift og koordinering på tværs af kommuner. Hver enkelt kommune tager sig af egne anlægsprojekter, og de dertilhørende trafiksikkerhedsrevisioner. Tidsplan Det samlede projekt, fra tilsagn fra Supercykelstipuljen til færdiggørelse af de anlægstekniske arbejder, samt kampagneaktiviteter, vil tage 5 år. Førmåling 2013 Projektering 2014 Anlægsperiode 2015 Kampagne 2018 Eftermåling 2018 Som udgangspunkt forventes, at projektet kan starte Det forventes, at projektet er afsluttet og evalueret ultimo Tidspunktet for tilsagn fra Supercykelstipuljen i forhold til de kommunale beslutninger om frigivelse af anlægsmidler kan påvirke disse tidspunkter. Der kan udarbejdes en mere præcis tidsplan, når tilsagn er givet. 6