Bilag 1 Projektbeskrivelse Hørsholm Cykelby etape 3

Transkript

1 Bilag 1 Projektbeskrivelse Hørsholm Cykelby etape 3 Hørsholm Kommune vedtog i 2009 en cykelhandlingsplan. Planen indeholder en række tiltag til fremme af cykeltrafik i kommunen. Tiltagene spreder sig over adfærdspåvirkende tiltag, organisatoriske tiltag samt fysiske anlæg samt driftsmæssige tiltag. I 2009 samt 2011 fik kommunen tilskud fra cykelpuljen til henholdsvis 1. og 2. etape af Hørsholm Cykelby. Det er kommunens oplevelse, at det er lykkedes at brande Hørsholm Kommune som en cykelby i borgernes bevidsthed og at få flere til at vælge cyklen. Evalueringen fra 2011 understøtter denne oplevelse: Cyklisttællinger og spørgeskemaundersøgelser bekræfter tendensen til at flere borgere cykler i kommunen. Cyklisttællinger indikerer en stigning på 10 % flere cyklister fra 2008 til Generelt spores også en større tilfredshed med en række fysiske forhold, hvis man sammenligner med Evalueringen peger også på, at projekterne har medført reelle forbedringer, som har påvirket borgernes positive besvarelser om øget tryghed og tilfredshed. Omkring halvdelen af de adspurgte i evalueringen kender til Hørsholm Cykelby. Evalueringen forslår derfor en øget indsats for at gøre Hørsholm Cykelby mere synlig i befolkningen. Med et tilskud til cykelbyens 3. etape vil den ønskede effekt af det hidtidige arbejde bedre kunne nås, og kommunen kan fortsat øge sit fokus på cyklisme, så cykelbyprojektet bliver mere synlig i befolkningen. Derfor ansøger kommunen om tilskud til gennemførelse af 3. etape af Hørsholm Cykelby. Et tilskud vil medføre: Forstærkning og forlængelse af effekten af de allerede udførte 1. og 2. etape Videreførelse af Hørsholm Cykelby med nye projekter og dermed en yderligere effekt Katalysator for andre projekter i 2012 og 2013, som alene finansieres af kommunen og hovedindhold Hørsholm Kommune er lille og kompakt, og i kombination med et godt næsten sammenhængende stinet giver det gode vilkår for at cykle internt. Endvidere er det realistisk at pendle til nabokommunerne og København, ligesom det store antal arbejdspladser i kommunen gør det realistisk at pendle på cykel ind i kommunen. Derfor ønsker kommunen at gennemføre projekter indenfor følgende to temaer: Cykelpendlingen Forbedring af sammenhængen mellem bus, tog og cykling og nedprioritering af biler ved to togstationer Screening af en større sammenhængende cykelpendlerrute Cykelsupersti - Øresundsbåndet Cykling til skole og fritidsaktiviteter Opprioritering af cyklen og nedprioritering af bilen i bymiljøet og ved skolerne samt sikring af utrygge steder Overordnet indgår alle projekter i sammenhæng i Hørsholm Cykelby, idet de understøtter og styrker hinanden. For at denne sammenhæng kan understøttes og udbygges yderligere, søges der desuden om tilskud til en opdatering af Cykelhandleplanen samt tilskud til en projektansættelse. I det følgende er alle delprojekterne beskrevet yderligere. Såfremt der ikke opnås tilsagn om tilskud til det samlede projekt Hørsholm Cykelby Etape 3, ønskes delprojekterne vurderet enkeltvis. Projekternes geografiske placeringer fremgår af bilag 4. 1

2 Rungsted Kyst st. Øst omdisponering af st. og cykelparkering Hørsholm Kommune har gennem en årrække haft et stort ønske om at forbedre tilgængeligheden, sikkerheden og parkeringsforholdene omkring Rungsted Kyst Station. Ønsket er bl.a. konkretiseret i kommuneplanen Planstrategi 2011, og fremgår endvidere som indsatser i kommunens Cykelhandlingsplan. I kommunens Cykelhandlingsplan ønskes en forbedring af sammenhængen og tilgængeligheden mellem de kollektive transportformer og cykeltrafikken. Nærværende projekt spiller derfor fint sammen med visionerne på cykelområdet. Terminalsamarbejdet bestående af DSB, Metro, Movia og Trafikstyrelsen har gennemført et forprojekt, der omfatter en analyse og vurdering af muligheder for at forbedre de fysiske forhold for en række terminaler i hovedstadsområdet med det formål at skabe bedre skiftemuligheder mellem transportmidler og dermed tiltrække flere passagerer til den kollektive trafik. Analysen har i rapporten Prioritering af investeringer peget på Rungsted Kyst Station, som en af de stationer, der har et potentiale for med forbedringer at kunne øge brugen af terminalen, og som kan stå som eksempel for andre lignende terminaler i hovedstadsområdet. Forprojektet peger bl.a. på følgende forhold: Ved busterminalen på den østlige side af terminalen deler busser, biler og cyklende ind- og udkørselsareal, ligesom bilernes bakkeareal er sammenfaldende med bussens manøvreområde. Desuden er der krydsende cyklister og fodgængere, hvilket giver risiko for konflikter. Der er en skole lige op ad trafikpladsen, og pladsens indretning medfører at børnene i visse situationer krydser pladsen. Alt i alt forhold der kan give anledning til farlige situationer, og der er derfor et behov for at øge trafiksikkerheden. Den overdækkede cykelparkering på østsiden er af ældre dato med dårlig funktionalitet, og kapaciteten bliver derfor ikke udnyttet optimalt. Den nuværende bilparkering er fuldt udnyttet på begge sider af terminalen. Projektet vil give et kvalitetsløft for cykeltrafikken og den kollektive trafik omkring Rungsted Kyst Station med øget trafiksikkerhed og tryghed. Flere og bedre cykelparkeringspladser og færre parkeringspladser til biler - samt forbedrede forhold i skiftet mellem transportmidler - forventes at øge incitamentet for byens borgere, kommende borgere og pendlere til at vælge cykel, bus og tog frem for bilen. Følgende aktiviteter ønskes gennemført: Omdisponering/flytning af henholdsvis bilparkering og busholdeplads For at øge trafiksikkerheden ombygges busterminalen på østsiden, så konflikter mellem bløde og hårde trafikanter i videst muligt omfang undgås. Overskueligheden forbedres ved, at der bliver direkte visuel kontakt mellem perronområdet ved trappen og bussernes holdepladser. 2

3 Terminalens østarealer indrettes med niveaufrie belægningsskift, ledelinjer og opmærksomhedsfelter 1. Ny cykelparkering samt renovering af eksisterende cykelparkering Omdisponeringen betyder, at de eksisterende cykelparkeringer bliver mere synlige og adgangen hertil ligeledes mere tryg. De eksisterende overdækkede cykelparkeringer bliver renoverede, og der etableres supplerende cykelparkeringer såvel overdækkede som uoverdækkede. Endvidere opsættes aflåst cykelparkering med plads til ca. 30 cykler på den eksisterende overdækkede cykelparkering på den vestlige side af stationen. Logiske markerede gang- og cykelforløb med forbedret belysning Østarealerne opgraderes kraftigt ved at indrette logiske og markerede gangforløb med intensiveret god belysning. Kys & kør og taxi-holdepladser etableres, så der skabes mere plads foran stationsbygningen. På den måde øges trygheden omkring stationen til særlig gavn for cyklister og gående. Principskitse for den fremtidige indretning af terminalområdet omkring Rungsted station kan ses af bilag 4b. Kokkedal st. aflåst cykelparkering Dansk Cyklist Forbund har gennem mange år efterlyst bedre cykelforhold for cykler ved stationerne, herunder aflåste cykelparkeringer, hvor cyklerne kan stå hele dagen og specielt over natten eller i weekenden. På sigt ønsker Hørsholm Kommune en ordning, hvor firmaer får mulighed for at låne et antal aflåste p- pladser til deres medarbejdere, således at firmapendlercykler sikres mod tyveri eller hærværk. Forbedring af forholdene mellem cykel, tog og bus, så folk ikke fravælger at tage cyklen til bussen eller toget pga. risiko for tyveri af og hærværk på cyklen. Der vil blive etableret en aflåst cykelparkering - med plads til 30 cykler - tæt på busser og tog i sammenhæng med eksisterende cykelparkering på stationen. Den endelige placering vil ske efter aftale med DSB, Banedanmark og evt. Fredensborg Kommune. Hovedgaden - Cykelparkering Der er i dag ringe mulighed for cykelparkering i Hovedgaden, hvilket resulterer i væltede cykler, og cykler, der står spredt i gademiljøet især i den sydlige del af Hovedgaden ved Ridebanen. Det er p.t. ikke tilladt at cykle i Hovedgaden, hvilket harmonerer dårligt med at være Cykelby. Det vil derfor blive tilladt at cykle i Hovedgaden i tidsrummet , hvor der kun er få fodgængere. Det skal være lettere at parkere og færdes med cykel i centrum af byen. 1 Et opmærksomhedsfelt er et afgrænset felt, typisk en flise, der med en farve, højde og overfladestruktur, afviger fra de omkringliggende omgivelser. Opmærksomhedsfeltet har til formål at hjælpe på orienteringen for synshandicappede, idet markeringerne skal kunne føles af blinde og ses af svagsynede 3

4 Opsætning af både uoverdækkede og overdækkede cykelparkeringspladser i og ved Hovedgaden. Opdatering af Cykelhandlingsplan Planen blev udarbejdet i 2008 og er dermed fire år gammel. Hørsholm Kommune har allerede gennemført mange af de forslåede tiltag fra planen. Der er således behov for en opdateret kortlægning af de fremtidige indsatsområder. Fokus på cykling i Hørsholm Kommune skal stadig prioriteres højt politisk. Derfor ønskes en opdateret kortlægning af de fremtidige indsatsområder på cykelområdet, så det er de aktuelle behov, der kan tages udgangspunkt i, når nye tiltag og projekter planlægges. Kortlægningen gennemføres af den projektansatte med bistand fra ekstern konsulent. Screening af Cykelsupersti - Øresundsbåndet 22 kommuner og Region Hovedstaden samarbejder om at udarbejde et regionalt dækkende net af cykelpendlerruter Cykelsuperstier - i hovedstadsregionen. Nettet skal især være attraktivt for pendlere over længere afstande. en er et ønske om at øge cykeltrafikkens andel af det samlede transportarbejde. Tidligere vurderinger peger på, at der især er et potentiale i forhold til lidt længere ture, typisk mellem 5 og 20 km. Der er udviklet et koncept for Cykelsuperstierne. Konceptet er tiltrådt af politikerne i 16 kommuner og forventes godkendt af politikerne i de resterende 6 kommuner, der alle først er kommet med i projektet i slutningen af Projektet Cykelsuperstier anlægger ikke nødvendigvis nye cykelruter, men optimerer eksisterende cykelruter og sikrer forbindelserne mellem eksisterende strækninger således at ruten kommer til at lave op til de fem kvalitetskrav for Cykelsuperstierne; Tilgængelighed, Fremkommelighed, Komfort, Tryghed og sikkerhed. Den første officielle rute, Albertslundruten, åbner april Der er yderligere planlagt gennemførelsen af to ruter, Farumruten og Ballerupruten til åbning enten i 2012 eller i For at holde momentum i udviklingen af rutenettet har projektet Cykelsuperstierne undersøgt, hvilke ruter, der er størst potentiale i at få udført. Økonomi er en væsentlig faktor, da nogle strækninger og forbindelser er meget omkostningsfulde at ændre. Cykelsuperstierne har indtil nu været udviklet i København og omegnskommuner. Nu tages initiativet til de næste skridt nemlig begyndelsen på at udbrede et højklasset cykelstinet i hele fingerbyen. Helsingør, Fredensborg og Hørsholm er dermed nye kommuner i Cykelsuperstinettet, og denne screening vil derfor hjælpe til med at få opstartet etableringen af Cykelsuperstier i Nordsjælland. Det giver særlige udfordringer i forhold til afstande og trafikintensiteter og dermed tilpassede standarder for et Cykelsuperstinet. Kvalitetsmålene for landzonen skal endeligt vedtages i Cykelsupersti sekretariatets styregruppe. Hørsholm, Fredensborg og Helsingør Kommune ønsker at etablere sammenhængende cykelstier til gavn for pendlere kommunerne imellem. På sigt er det hensigten, at disse cykelstier skal kunne leve op til disse kvalitetsmål. Øresundsfingeren har for en større del af Strandvejen bortset fra omkring Vedbæk - allerede et udbygget cykelstinet. Det gælder for hele det bånd af byer der ligger langs Øresundskysten fra Helsingør i nord til og med Hørsholm i syd. Øresundsbåndet er afgrænset af Helsingørmotorvejen i vest og 4

5 Øresundskysten i øst og er i dag et næsten sammenhængende bysamfund kun afbrudt af grønne områder. For biltrafikkens vedkommende skabes sammenhængen ved Helsingør motorvejen mod vest og Strandvejen mod øst. For cyklisterne findes der kun et sammenhængende cykelstinet på Strandvejen. Udbygningen af bolig og erhvervsområder er primært sket i den vestlige side af Øresundbåndet hvor forbindelsen nord og syd for cyklister er meget ringe. For cyklister er Kongevejen her et stort potentiale, der forbinder båndet fra nord til syd. Kongevejen benyttes i dag i ringe omfang af cyklister, da den bl.a. opleves som utryg på grund af hastighedsniveauet og kan nedklasses, da den ikke har regional betydning. Projektet Øresundsbåndet har følgende hovedformål at: Skabe en tilgængelig, fremkommelig, komfortabel, tryg og sikker rute for pendlere på cykel. Sikre en så hurtig rejse som muligt mellem A og B Forbedrer mulighederne for pendling langs Øresundsbåndet. Gavne sundhed, klima og miljø, samt skabe en mere oplevelsesrig transport. Projektet er samtidig en integreret del af det omtalte samarbejdsprojekt "Cykelsuperstier i hovedstadsregionen", der som vision har at "Hovedstadsområdet skal være verdens bedste cykelregion med et højklasset net af cykelpendlerruter". Visionen for samarbejdsprojektet er udmøntet i et overordnet mål om at øge antallet af cykelpendlere i hovedstadsregionen. Projektet understøtter denne vision og vil medvirke til at styrke hovedstadsregionens brand på cykelområdet. Projektet forventes konkret at manifestere sig i en reduktion i antallet af bilpendlere, en reduktion af energiforbruget til transport og en deraf følgende reduktion af CO2-emissionen, samt forbedring af luftkvaliteten og en forøgelse af befolkningens sundhed. Endvidere er et ikke uvæsentligt resultat af projektet et tættere samarbejde mellem de involverede kommuner og Region Hovedstaden om at fremme cyklisme og øge regionens grønne mobilitet. Dette er et samarbejde, som skaber grobund for fremtidige initiativer og samarbejdsprojekter på cykelområdet. En screening af mulighederne for forbedringerne for cykelpendlere langs Øresundsbåndet, vil være første skridt i etableringen af en Den Grønne Rute til gavn for sundheden og klimaet, miljøet og de knappe ressourcer og mere oplevelsesrig transport. For at forbedre mulighederne for pendling langs Øresundbåndet foreslås defineret to cykelsuperstier henholdsvis en østlig- og en vestlig rute. Cykelsuperstien i den østlige side mod havet er den blå rute mens cykelsuperstien i den vestlige side mod de grønne områder er den grønne rute. Se kortbilag 4. Denne ansøgning vedrører kun screening af Den Grønne Rute også kaldet Helsingørruten (- en forlængelse af Cykelsuperstien Gammel Holteruten). Den grønne rute ligger centralt, tæt på erhvervs- og udviklingsområder, og har derfor et stort potentiale for pendling i mellem arbejdssted og bolig, og vil med forholdsvis enkle midler kunne blive en attraktiv rute med stor fremkommelighed. Indsnævret kørebaneprofil med lavere hastighed, bredere kantbaner som kan blive egentlige cykelbaner i afvigende farve og forbedrede forhold i kryds samt tydelig afmærkning vil være de primære virkemidler. Projektforsalget er stadig på et meget overordnet niveau. Helsingør, Fredensborg og Hørsholm Kommuner søger derfor hver især Cykelpuljen om et tilskud på kr. til at få screenet sin del strækningen, Den Grønne Rute, med hensyn til bl.a. geometriske elementer (bl.a. stitype og -bredde, busstoppesteder og krydsforhold), belægningsstandard samt igangværende eller planlagte projekter. På baggrund af denne screening udarbejder COWI - for Cykelsuperstisekretariatet - en rutebeskrivelse og udpeger forbedringstiltag, der kan bringe ruten op på et niveau, der svarer til konceptet for cykelsuperstier. 5

6 Kommunerne vil derefter gå videre med selve anlægsdelen af den grønne rute. Det samlede beløb til anlæg anslås at blive kr., som vil blive fordelt efter nærmere aftale mellem de tre kommuner. Projektansættelse Erfaringsmæssigt er der mange projekttimer i cykelprojekterne. Det vurderes derfor at være mest hensigtsmæssigt, at én person varetager ansvaret for koordineringen og planlægningen af projekterne, så overblikket og kontinuiteten sikres. Projektansættelsen sikrer den nødvendige fremdrift i projekterne. Den projektansattes jobbeskrivelse vil være at koordinere cykelprojekterne. Projektansættelsen sørger for en opfølgning på de enkelte delprojekter, der supplerer den planlagte evaluering. En yderligere vigtig opgave for projektlederen bliver en formidling af Hørsholm Cykelby til borgere, politikere og andre interessenter samt vejsektoren i øvrigt. Organisering Projekterne planlægges og gennemføres af Hørsholm Kommune, som er projektejer. Projektet Hørsholm Cykelby er forankret i kommunen med omdrejningspunkt hos den projektansatte projektleder. Movia, DSB og Banedanmark vil blive inddraget i processen som rådgivere og ressourcepersoner i forbindelse med projekterne ved Rungsted Kyst Station samt Kokkedal Station. Rungsted skole er desuden en vigtig interessent i forhold til omdisponeringen af Rungsted Kyst Station, og bliver ligeledes inddraget i den videre proces, idet skoleelevernes transportvaner og sikkerhed er højt prioriteret. Skolerne har ligeledes deltaget i udarbejdelsen af Cykelhandlingsplan Dansk Cyklist Forbund og andre interessenter vil blive inviteret til en dialog om cykelprojekterne. Begge organisationer har deltaget i udarbejdelsen af Cykelhandlingsplan Helsingør og Fredensborg Kommuner er samarbejdspartnere i forhold til screeningen af Helsingør-ruten. Cykelsuperstisekretariatet, som har opfordret os til at ansøge Cykelpuljen om tilskud til screeningen, vil blive inddraget som rådgivere og ressourcepersoner i projektet. Tidsplan Projektet forventes opstartet ultimo Anlægsarbejderne forventes udført ultimo medio Aktivitet Opstart/periode Kontakt til interessenter og samarbejdspartnere Ultimo Supplerende før-analyser Ultimo Planlægning og projektering Primo Udførelse af anlægsprojekter Ultimo Trafiksikkerhedsrevision Evaluering Ultimo