4.1. Opgavesæt B. 1. januar juni Prøvetiden er 45 minutter til opgavesæt 1 15 minutters pause og 1 time og 15 minutter til opgavesæt 2

Transkript

1 4.1 Opgavesæt B FVU-Læsning Trin 4 Forberedende voksenundervisning 1. januar juni 2011 Prøvetiden er 45 minutter til opgavesæt 1 15 minutters pause og 1 time og 15 minutter til opgavesæt 2 Eksaminandens navn Eksaminandnummer Jeg bekræfter herved med min underskrift, at opgavebesvarelsen er udarbejdet af mig. Jeg har ikke anvendt tidligere bedømt arbejde uden henvisning hertil, og opgavebesvarelsen er udfærdiget uden anvendelse af uretmæssig hjælp og uden brug af hjælpemidler, der ikke har været tilladt under prøven. Prøveafholdende institution Underskrift Prøvested Antal opgaver i alt Tilsynsførendes underskrift Dato for prøven

2 Opgave i stavning Vejledning Skriv det dikterede ord på linjen. 1. Ikea sendte et med priser på udsalgsvarer. 2. Det nye kontorhus er bygget af og glas. 3. Han har ondt i ryggen og går til behandling hos en. 4. Røde Kors ydede hjælp efter jordskælvet. 5. Politikerne taler meget om af flygtninge og indvandrere. 6. Hun blev, da hun holdt op med at spise slik og andre søde sager. 7. Der kravlede en stor, sort i græsset. 8. I telefonbogen står navnene i orden. 9. Han bliver ved med at på sine økonomiske problemer. 10. Du skal finde den tast på computeren, hvor der står. FVU-læsning trin 4.1 opgavesæt B, 2011 Side 1 af 12

3 11. Han har et med fisk. 12. Hun fik en, da hun blev skilt. 13. På mit job har vi et, hvor vi samarbejder og hjælper hinanden. 14. Politiet udsendte et af røveren. 15. Han købte et hos bageren. 16. Man skal udvise over for andre menneskers religion. 17. Hun arbejder som i en børnehave. 18. Han elsker at spise på den italienske restaurant. 19. Børnene kørte altid i, når de var i Tivoli. 20. Om efteråret er det for forkølelse og ondt i halsen. FVU-læsning trin 4.1 opgavesæt B, 2011 Side 2 af 12

4 Opgave i læseteknik Vejledning I den nedenstående tekst er der slettet nogle ord og indsat parenteser med fire valgmuligheder. Læs teksten, og sæt en streg under det ord, der passer i sammenhængen. Du kan se nogle eksempler nedenfor. Quinoa korn hvad er det Quinoa er et forholdsvis [ bestemt / nyt / gammelt / beskedent ] korn herhjemme og endnu ikke særligt kendt. [ Den / Det / De / Han ] ligner hirse og har været dyrket i Andesbjergene i over år i nogle af verdens mest golde, kølige og utilgængelige egne. Inkaerne kaldte quinoa for "Moderkornet" og betragtede det som helligt. I dag kaldes det "fremtidens superkorn". Myten fortæller, at en due bragte tre frø til folket. Frøene var en gave fra himlen, leveret af en hellig fugl. Af disse tre frø var og er - quinoa det [ dyreste / vigtigste / tungeste / mindste ]. [ Sidste år / Næste år / Hvert år / Forrige år ] brugte inkaernes kejser en gylden spade til at plante sæsonens første quinoa-frø. Ved solhverv ofrede præsterne guldkar, fyldt med quinoa, [ for / fra / mod / til ] solen. I Inkariget var quinoa den vigtigste afgrøde [ over / bag / efter / bagved ] kartoflen. Ligesom kartofler var den god til langtidsopbevaring i de forrådskamre, som inkaerne [opbyggede / ombyggede / fjernede / fravalgte ] i tilfælde af krig eller hungersnød. Quinoa er en etårig plante, der vokser både vildt og dyrket. Den trives i mere end meters [ længde / bredde / dybde / højde ], hvor kun få andre afgrøder kan overleve. Quinoa [ modstår / påstår / udvirker / tilstår ] både kulde, varme og tørke. Den kan vokse i det rene sand med blot 200 mm nedbør, ligesom den kan gro i saltkoncentrationer svarende til saltvand. [ Det / Dem / Den / De ] er uden sammenligning verdens mest saltresistente plante og tåler nattefrost [ op / ned / hen / over ] til minus otte grader. FVU-læsning trin 4.1 opgavesæt B, 2011 Side 3 af 12

5 Botanisk set er quinoa ikke et korn og heller ikke et græs, men tilhører salturtfamilien. I denne familie [ mangler / findes / udelukkes / tiltrækkes ] også spinat og rødbede. Quinoa vokser sig 1-3 m høj og har store klaser frø i toppen. Klaserne veksler i farverne violet, rød, orange, gul, grøn, pink, sort og hvid. Den næringsrige quinoa Tidligere brugtes quinoa til soldater, der skulle marchere flere dage. [ De / Han / Man / Den ] fik en blanding af quinoa og fedt, der kaldtes "krigsboller". Quinoa har et enestående højt næringsindhold. Den mest næringsrige del af planten er kimen. I forhold til andre korn har quinoa en enorm kim. [ Frøet / Frugten / Bærret / Kimen] i bl.a. majs, ris og hvede er bare en lille plet, mens kimen i quinoa nærmest omfatter hele frøet. Dens store kim hjælper med til at sikre dens [oplevelse / overlevelse / opdagelse / indlevelse ] i barske forhold. Det er svært at [ tage / hente / låne / give ] et entydigt billede af quinoas næringsværdi. Der findes i tusindvis af arter, og hver art har [ sin / sit / deres / sine ] egen næringsprofil. Som ved andre afgrøder er næringsindholdet [ afhængigt / uafhængigt / uberørt / upåvirket ] af bl.a. jordkvalitet og vokseforhold. Quinoa [ udholder / indeholder / medfører / modtager ] 7,5-22,1 % protein af høj kvalitet. Af andre korn er forårshvede den kornsort med det [ højeste / laveste / mindste / ubetydeligste ] proteinindhold, nemlig 14 %. Rug, hirse og brune ris indeholder 7,5-12,9 % [ vitamin / fedt / aminosyre / protein ]. Så quinoa kan have op til 50 % mere protein end andre korn, og det er en vigtig og fyldestgørende erstatning [ for / med / på / til ] kød i vegetarisk madlavning. Kilde: www. helsenyt.dk (Bearbejdet) FVU-læsning trin 4.1 opgavesæt B, 2011 Side 4 af 12

6 Vejledning til opgaver i læseforståelse På de følgende sider er der nogle tekster. Til hver tekst er der nogle opgaver. Bemærk: I opgaver med flere svarmuligheder skal du kun sætte ét kryds. Opgaver til Tandlægeskræk det kender alle 1. Hvordan kan folk med moderat tandlægeskræk reagere? De sveder og ryster på hænderne. De bliver fysisk dårlige efter behandlingen. De aflyser besøget hos tandlægen kort tid forinden. De får mareridt om natten. 2. Hvor mange behøver professionel hjælp? Fem procent En procent 10 procent To procent. 3. Hvorfor nærer mange mistillid til tandlægen? Fordi behandlingen måske gør ondt. Fordi tandlægen ikke inddrager patienten. Fordi man godt ved, hvad der skal ske. Fordi man føler, at man ingen kontrol har over situationen. FVU-læsning trin 4.1 opgavesæt B, 2011 Side 5 af 12

7 Tandlægeskræk det kender alle Ingen elsker at gå til tandlægen. Men har man tillid til sin tandlæge, og overholder man nogle enkle regler, kan de fleste vænne sig til det Højdeskræk, flyskræk, angst for at køre i elevator eller for slanger og edderkopper er ikke ukendt. Hvis man er meget bange, kan man indrette livet, så man undgår at blive konfronteret med sin angst. Anderledes med en anden almindelig angst: tandlægeskræk. Her kan man ikke blot vælge at blive ved jorden, køre i bus eller tage trappen. Tandlægebesøg kan ikke erstattes med at gå til læge eller frisør. Vi har alle tandlægeskræk i større eller mindre omfang - og det er kun den enkelte, som kan afgøre, hvor slemt det er. Mere generelt kan man sige, at hver tiende er så bange, at det har udviklet sig til en neurose - altså en psykisk lidelse, hvor der er behov for professionel hjælp. Hver femte lider af moderat angst, som gør, at de har meget svært ved at komme til tandlægen (glemmer en aftale, sender afbud i sidste øjeblik) og bliver fysisk dårlige inden og under besøget i tandlægens stol. For mange af disse mennesker gælder, at de først kommer til tandlægen, når de har så store smerter eller får så store problemer med udseendet, at dét overvinder skrækken. Tandlægeskræk rammer høj som lav, rig som fattig. Det er typisk, at tandlægeskrækken aftager, jo ældre man bliver. Mister selvtillid Mange, som lider af tandlægeskræk, skammer sig over, at de ikke kommer til tandlægen. De mister selvtillid, fordi de tror, at andre bare uden videre går til tandlæge, og de skammer sig over, at de ikke tør. Samtidig er mange bange for, at deres tænder bliver helt ødelagt, hvilket heldigvis ikke altid sker. Men det er rigtigt, at det har konsekvenser, hvis man ikke får set sine tænder efter, får behandlet huller, inden de bliver for store og får fjernet tandsten. Mennesker, som på grund af deres tandlægeskræk ikke kommer til tandlægen, har dårligere tænder. Dvs. de har mistet flere tænder, og flere er rodbehandlede. Denne gruppe har også oftere og mere paradentose end andre Føler man, man har dårlige tænder, kan det betyde, at man ikke vil vise sine tænder og mund til andre, og derfor holder man sig mere for sig selv. Tandlægeskræk kan derfor begrænse en i jobsammenhæng, ligesom angste patienter har flere sygedage og et større medicinforbrug end andre. Følelse af afmagt Det er ikke altid, der ligger en bestemt begivenhed bag ens tandlægeskræk. Men mange (85 pct.) fortæller, at de har haft en dårlig oplevelse som barn. Og det er ikke så underligt, at man som lille Fortsættes FVU-læsning trin 4.1 opgavesæt B, 2011 Side 6 af 12

8 kan føle det overvældende at blive sat op i en stor stol uden at vide, hvad der skal ske. Samtidig har man måske haft en forælder med, som selv var bange for at gå til tandlægen - og det smitter. Lider man af tandlægeskræk, skal man lade være med at gå med sit barn til tandlægen - man kan evt. få bedstemor eller en anden til at følge barnet. I det hele taget er det en god idé at blive udenfor og lade barnet opleve, at besøg hos tandlægen er noget, det selv kan klare. Uanset om man selv har det fint med at gå til tandlægen, kan det være en voldsom oplevelse for mindre børn at være med til tandlæge og se sin far eller mor ligge i tandlægestolen med sug og andet i munden. Det skaber usikkerhed hos barnet, og netop følelsen af ikke at have kontrol ligger til grund for manges tandlægeskræk. Den onde cirkel Tandlægeskræk er for mange starten på en ond cirkel, som påvirker hele tilværelsen. Frygten betyder, at man ikke kommer til tandlæge, tænderne bliver dårligere, man bruger megen tid og energi på at tænke på det, man får skamfølelse, selvtilliden forsvinder, og angsten bliver større - cirklen er sluttet. Det gælder altså om at få brudt cirklen, men det kan være svært, for mange har det virkelig dårligt, når besøget hos tandlægen nærmer sig. Nogle tror, alt vil gå galt under behandlingen. De er overbevist om, at de bliver kvalt, kaster op, besvimer eller får hjerteslag, når de sidder i stolen. Og mange frygter, at alle deres tænder skal rykkes ud. Det er derfor en naturlig reaktion, at man glemmer aftalen hos tandlægen eller finder en undskyldning for, at man kan sende afbud. Man overbeviser fx sig selv om, at man blot selv skal børste sine tænder grundigt, så skal det nok gå. Men dybest inde ved man godt, at undskyldningen ikke holder. Mistillid Det er ikke altid noget bestemt, man er bange for. En del er bange for boret, nålen, lugten eller lydene, og nogle er generelt angste. Men knap halvdelen har mistillid til tandlægeteamet på klinikken. De ved ikke, hvad der skal ske, og føler, de mister kontrollen over situationen. Føler, de er uden medindflydelse, og de tror slet ikke, de har medbestemmelse. De føler sig kort sagt magtesløse og fulde af mistillid. Men tandlægen må ikke begynde en større behandling, inden patienten har fået at vide, hvad der skal ske, og har givet sin tilladelse. Det står i Lov om informeret samtykke. Tandlægen har derfor et stort ansvar for, at patienten bliver inddraget og føler, at hun eller han har kontrol med situationen. At overvinde tandlægeskræk kræver en stor indsats af en selv. Alle patienter har derfor brug for en tandlæge, de har tillid til. Ikke alle tandlæger og patienters kemi passer sammen. Det er helt OK at skifte tandlæge, indtil man finder en, man har tillid til. Kilde: FVU-læsning trin 4.1 opgavesæt B, 2011 Side 7 af 12

9 Opgaver til Mor, Mor han borede slet ikke 1. Hvorfor er det ikke rimeligt at gøre tandlægen til hadeobjekt? Tandlægen er selv bange for tandbehandling. Tandlægen er et menneske lige som os andre. Det er nødvendigt at gå til tandlæge en gang imellem. Tandlægen prøver at minimere smerter og frygt. 2. Hvad kan få patienten til at falde til ro under behandlingen? Mulighed for at ligge ned Avislæsning Musik Beroligende medicin. 3. Hvad hedder den film, som fortæller om en sadistisk tandlæge? Skriv svaret her:. 4. Hvor arbejder Erik Friis-Hasché? På Tandlægehøjskolen i Århus På Privathospitalet Mølholm i Vejle Ved Tandlægeskolen i Flensborg Ved Tandlægeskolen i København. FVU-læsning trin 4.1 opgavesæt B, 2011 Side 8 af 12

10 Mor, Mor... han borede slet ikke Tandlægen er den eneste person, der findes en fobi imod, og hver tredje dansker har tandlægeskræk i et eller andet omfang De fleste nøjes med at optræde irritabelt, rende lidt mere på toilettet, ryste på hænderne, rødme på halsen, svede, sove dårligt om natten og plages af vågne mareridt i dagtimerne bare en dags tid eller to op til besøget hos tandlægen. Enkelte udebliver eller stikker af fra venteværelset. Og ca. hver 10. dansker kontakter slet ikke tandlægen. - Af ren rædsel. ET GYS, MAN KAN DELE MED FREMMEDE.»Tandlægeskræk er et samtaleemne, der altid er på hitlisten. Så socialt accepteret, at vi nærmest hygger os med at dele angsten på arbejdspladsen, ved kaffebordet og i bussen. Hårrejsende historier er i omløb, og de bliver helt sikkert ikke mindre spændende af at blive genfortalt,«konstaterer Erik Friis-Hasché, leder af Klinik for Psykologisk Behandling og Forskning ved Tandlægeskolen i København.»Blandt kolleger har jeg aldrig mødt historier, der var bare halvt så forfærdelige som dem, jeg hørte, da jeg som ung tandlægestuderende kørte taxa i København: Passagererne kunne fortælle om visdomstænder med rødder, der gik helt ned omkring knoglen og skulle tages med dynamit,«siger han med skæv ironi og løftet pegefinger. UFORTJENT HADEOBJEKT. Vel er masser af mennesker bange for lægens nåle, knæklydene hos kiropraktoren eller barberens skarpslebne værktøj. Men tandlægeskræk er den eneste fobiske lidelse, der sprogligt relaterer til en person, påpeger Erik Friis- Hasché.»Det giver tandlæger en status som hadeobjekter. Ufortjent, synes jeg. Vi gør faktisk meget for at udvikle behandlingerne, dæmpe både angsten og smerterne,«understreger han. Argumenter, han godt ved, preller af på mennesker med tandlægeskræk. Og patientens oplevelser, tanker, følelser og forestillinger skal mødes med respekt, pointerer Erik Friis- Hasché, der både er uddannet tandlæge og psykolog og har undervist tandlægestuderende i psykologi siden BRED VIFTE AF BEROLIGENDE BUD.»Fobier er indlærte tankesæt, der kan aflæres. Ved at blive fortrolig med og bevidst om det, der fremkalder angsten, pointerer tandlæge-psykologen, der selv behandler tandlægefobiske patienter i sin psykologpraksis ved at lade dem rangordne tingene i klinikken efter, hvor skræmmende de virker. Hvis sprøjten med bedøvelse og spytsugeren skaber mindst angst, begynder man med at blive fortrolig med de ting og bevæge sig op ad listen. Det kan godt tage uger, og der er mødepligt hver gang. Målet med den psykologiske behandling er, at patienten gennemgår en bedøvelse og tandrensning.»så slipper jeg dem og håber, at de fremover vil gå til eftersyn hvert halve år, «siger han. Fortsættes FVU-læsning trin 4.1 opgavesæt B, 2011 Side 9 af 12

11 Ude i tandklinikkerne er kunsten at få patienter til at slappe af i høj kurs. Nogle steder kan man følge med i tandlægens arbejde på video, andre steder er der mulighed for at se film, høre musik eller sidde op under behandlingen. Hos tandlægerne Leif og Anitha Fagernæs, der gennem 10 år har behandlet patienter med forskellige grader af tandlægefobi, spænder metoderne lige fra at tegne og fortælle med afvæbnende humor til behandlinger i fuld narkose på Privathospitalet Mølholm i Vejle.»De smånervøse kan jeg godt klare, de lidt mere angste skal ind til min søde og forstående kone, og de skrækslagne de skal ind til mig. For er man rigtigt bange, skal man helst ikke have for meget medløb. Det gør kun angsten værre,«påpeger Leif Fagernæs. HURTIGT HELBREDT. Det er opsigtsvækkende ting, han får at se, når folk efter 10, 20 eller 30 års forsømmelse af tandplejen kommer til ham. Hvor tandsten og caries tager over, rådner tænderne langsomt væk. Men for en hårdt ramt tandlægefobiker er smerten og skammen at foretrække frem for bare én tur i tandlægestolen. Og selv om Leif Fagernæs kalder sig»mere praktiker end psykolog«, er han dybt fascineret af hele den psykosociale udvikling og afvikling af lidelsen:»første gang kan du opleve en patient, der klamrer sig til sin ledsager. Sveder, hyperventilerer, kramper sammen. Meget pinefuldt for alle parter. Men når vi først har rettet op på de fysiske skader, kan du efter få uger opleve det samme menneske komme spankulerende smilende herind og juble:»i aften skal jeg have gæster«. Et halvt år senere bliver benene kækt smækket op i stolen, og du kan høre en person, der før var alvorligt socialt handicappet, sige, at han har haft lidt for travlt, for nu har han faktisk fået job.«enkelhed og overskuelighed er mantraerne i Leif Fagernæs' behandling. Én forundersøgelse og én behandling.»og så forventer jeg faktisk, at patienten er klar til at begynde på en frisk, komme tilbage i folden og gå til tandlæge ligesom alle andre,«siger han. Virkelighedens danske tandlæger er både uddannede til og opmærksomme på at få patienterne til at føle sig godt tilpas. Nye undersøgelser viser faktisk, at tandlægen oplever patientens smerter stærkere end patienten selv. Men forestillingen om tandlægen som en umenneskelig sadist, der nyder patienternes pinsler, lever videre overalt, hvor mennesker mødes og fortæller spændende historier. Og på film. Her har myten bl.a. fået liv af Laurence Olivier og Dustin Hoffman i John Schlesingers Marathonmanden fra Kilde: (Bearbejdet) FVU-læsning trin 4.1 opgavesæt B, 2011 Side 10 af 12

12 Opgaver til Hvis du er bange for tandbehandling 1. Hvilket af disse råd giver Behandlingscentret? Undgå at blive bedøvet. Lad være med at skifte tandlæge, hvis han/hun ikke forstår dig. Børst tænder inden behandlingen. Sig, hvis du føler smerte eller mærker frygt. 2. Hvilket af flg. råd giver Behandlingscentret ikke? Få nogen, du kender, til at gå med dig. Fortæl tandlægen, hvis du har brug for en pause under behandlingen. Tag noget musik med. Tænk på noget rart, mens du er hos tandlægen. 3. Hvordan får man gode vaner i forhold til tandlægebesøg? Ved aldrig at melde afbud Ved at gå til tandlæge med få måneders mellemrum Ved at komme i god tid inden behandlingen Ved at børste tænder inden tandlægebesøget. FVU-læsning trin 4.1 opgavesæt B, 2011 Side 11 af 12

13 HVIS DU ER BANGE FOR TANDBEHANDLING Nogle gode råd Der er forskellige grader af tandlægeskræk fra lidt nervøsitet til fobisk angst. Hvis man skulle prøve på egen hånd at tackle sin angst for tandbehandling, er det efterfølgende råd, man ville få ved et specialistcenter for behandling af angsten som Forsknings- og BehandlingsCenter for Tandlægeskræk i Århus. 1. Erkend din angst. Husk, at du er en af de mange, der er bange - og det er ikke flovt at være bange. Fortæl tandlægen, når du er bange. 2. Stil krav til tandlægen. Lav præcise aftaler om behandlingen, så I har de samme forventninger. Bed ham eller hende holde pauser, hvis du har brug for det. Du har ret til at være med til at bestemme behandlingstempoet. 3. Det er vigtigt at møde veludhvilet op til behandling. Vælg den bedste behandlingstid for dig, hvor du er udhvilet, eller hvor tandlægen har mindst travlt. 4. Forbered dig ved at indøve en eller anden form for afslapningsøvelse. Har du lært afspændingsøvelser (yoga, fødselsforberedelser), kan du også anvende disse teknikker i tandlægestolen, eller brug f.eks. et musikbånd specielt til afslapning efter aftale med tandlægen under behandlingen. Mange tandlæger har walkmen og et udvalg af bånd. Ellers brug eget musikbånd. 5. Sig fra, når det gør ondt. Husk, at du er den eneste der ved, hvornår det gør ondt. 6. Bed om lokal bedøvelse eller lattergas, når du har brug for det. 7. Det er i orden at bede tandlægen om et håndspejl, hvis du gerne vil følge med i, hvad tandlægen laver. 8. Tag endelig en ven/veninde med til tandbehandling, hvis det gør dig mere tryg. 9. Tal med tandlægen om dine problemer. Forvent, at han eller hun forstår dig, Hvis ikke tandlægen vil eller kan forstå dine problemer, har du ret til at skifte tandlæge. For at opbygge gode vaner og for at markere din vilje til at vedligeholde et tillidsforhold, så gå hyppigt til tandlæge, helst hver 3. eller 4. måned. Overhold de aftalte tidspunkter, og meld kun afbud, og så i god tid, hvis det bliver absolut nødvendigt. Man behøver ikke at få lavet meget, f.eks. en samtale og en lille undersøgelse eller tandrensning. Kilde: FVU-læsning trin 4.1 opgavesæt B, 2011 Side 12 af 12

14 Undervisningsministeriet

15 4.2 Opgavesæt B FVU-Læsning Trin 4 Forberedende voksenundervisning 1. januar juni 2011 Prøvetiden er 45 minutter til opgavesæt 1 15 minutters pause og 1 time og 15 minutter til opgavesæt 2 Eksaminandens navn Eksaminandnummer Jeg bekræfter herved med min underskrift, at opgavebesvarelsen er udarbejdet af mig. Jeg har ikke anvendt tidligere bedømt arbejde uden henvisning hertil, og opgavebesvarelsen er udfærdiget uden anvendelse af uretmæssig hjælp og uden brug af hjælpemidler, der ikke har været tilladt under prøven. Prøveafholdende institution Underskrift Prøvested Antal opgaver i alt Tilsynsførendes underskrift Dato for prøven

16 Opgave 1 Tandlægeskræk Skriv med dine egne ord på næste side, hvad diagrammet nedenfor viser om tandlægeskræk i Danmarks voksne befolkning. 4% 6% Undgår behandling 30% Udsætter behandlingsaftaler 60% Mildere former for tandlægeskræk Har et fornuftigt forhold til tandlægen Kilde: (Bearbejdet) FVU-læsning trin 4.2 opgavesæt B, 2011 Side 1 af 11

17 FVU-læsning trin 4.2 opgavesæt B, 2011 Side 2 af 11

18 Opgave 2 Tandlægeskræk Skriv et fagligt indlæg om tandlægeskræk, hvor du kommer ind på mindst to af flg. punkter: - Hvordan kan man undgå, at børn bliver ramt af tandlægeskræk? - Hvad er baggrunden for, at mange voksne lider af tandlægeskræk? - Hvad kan man gøre for at forebygge/minimere folks frygt? Du skal inddrage de tre tekster på side 4-8. Dit indlæg skal have et omfang på 1-3 håndskrevne sider. Brug overskriften ovenfor, eller lav en selv. FVU-læsning trin 4.2 opgavesæt B, 2011 Side 3 af 11

19 Tandlægeskræk - det kender alle Ingen elsker at gå til tandlægen. Men har man tillid til sin tandlæge, og overholder man nogle enkle regler, kan de fleste vænne sig til det Højdeskræk, flyskræk, angst for at køre i elevator eller for slanger og edderkopper er ikke ukendt. Hvis man er meget bange, kan man indrette livet, så man undgår at blive konfronteret med sin angst. Anderledes med en anden almindelig angst: tandlægeskræk. Her kan man ikke blot vælge at blive ved jorden, køre i bus eller tage trappen. Tandlægebesøg kan ikke erstattes med at gå til læge eller frisør. Vi har alle tandlægeskræk i større eller mindre omfang - og det er kun den enkelte, som kan afgøre, hvor slemt det er. Mere generelt kan man sige, at hver tiende er så bange, at det har udviklet sig til en neurose - altså en psykisk lidelse, hvor der er behov for professionel hjælp. Hver femte lider af moderat angst, som gør, at de har meget svært ved at komme til tandlægen (glemmer en aftale, sender afbud i sidste øjeblik) og bliver fysisk dårlige inden og under besøget i tandlægens stol. For mange af disse mennesker gælder, at de først kommer til tandlægen, når de har så store smerter eller får så store problemer med udseendet, at dét overvinder skrækken. Tandlægeskræk rammer høj som lav, rig som fattig. Det er typisk, at tandlægeskrækken aftager, jo ældre man bliver. Mister selvtillid Mange, som lider af tandlægeskræk, skammer sig over, at de ikke kommer til tandlægen. De mister selvtillid, fordi de tror, at andre bare uden videre går til tandlæge, og de skammer sig over, at de ikke tør. Samtidig er mange bange for, at deres tænder bliver helt ødelagt, hvilket heldigvis ikke altid sker. Men det er rigtigt, at det har konsekvenser, hvis man ikke får set sine tænder efter, får behandlet huller, inden de bliver for store og får fjernet tandsten. Mennesker, som på grund af deres tandlægeskræk ikke kommer til tandlægen, har dårligere tænder. Dvs. de har mistet flere tænder, og flere er rodbehandlede. Denne gruppe har også oftere og mere paradentose end andre Føler man, man har dårlige tænder, kan det betyde, at man ikke vil vise sine tænder og mund til andre, og derfor holder man sig mere for sig selv. Tandlægeskræk kan derfor begrænse en i jobsammenhæng, ligesom angste patienter har flere sygedage og et større medicinforbrug end andre. Følelse af afmagt Det er ikke altid, der ligger en bestemt begivenhed bag ens tandlægeskræk. Men mange (85 pct.) fortæller, at de har haft en dårlig oplevelse som barn. Og det er ikke så underligt, at man som lille Fortsættes FVU-læsning trin 4.2 opgavesæt B, 2011 Side 4 af 11

20 kan føle det overvældende at blive sat op i en stor stol uden at vide, hvad der skal ske. Samtidig har man måske haft en forælder med, som selv var bange for at gå til tandlægen - og det smitter. Lider man af tandlægeskræk, skal man lade være med at gå med sit barn til tandlægen - man kan evt. få bedstemor eller en anden til at følge barnet. I det hele taget er det en god idé at blive udenfor og lade barnet opleve, at besøg hos tandlægen er noget, det selv kan klare. Uanset om man selv har det fint med at gå til tandlægen, kan det være en voldsom oplevelse for mindre børn at være med til tandlæge og se sin far eller mor ligge i tandlægestolen med sug og andet i munden. Det skaber usikkerhed hos barnet, og netop følelsen af ikke at have kontrol ligger til grund for manges tandlægeskræk. Den onde cirkel Tandlægeskræk er for mange starten på en ond cirkel, som påvirker hele tilværelsen. Frygten betyder, at man ikke kommer til tandlæge, tænderne bliver dårligere, man bruger megen tid og energi på at tænke på det, man får skamfølelse, selvtilliden forsvinder, og angsten bliver større - cirklen er sluttet. Det gælder altså om at få brudt cirklen, men det kan være svært, for mange har det virkelig dårligt, når besøget hos tandlægen nærmer sig. Nogle tror, alt vil gå galt under behandlingen. De er overbevist om, at de bliver kvalt, kaster op, besvimer eller får hjerteslag, når de sidder i stolen. Og mange frygter, at alle deres tænder skal rykkes ud. Det er derfor en naturlig reaktion, at man glemmer aftalen hos tandlægen eller finder en undskyldning for, at man kan sende afbud. Man overbeviser fx sig selv om, at man blot selv skal børste sine tænder grundigt, så skal det nok gå. Men dybest inde ved man godt, at undskyldningen ikke holder. Mistillid Det er ikke altid noget bestemt, man er bange for. En del er bange for boret, nålen, lugten eller lydene, og nogle er generelt angste. Men knap halvdelen har mistillid til tandlægeteamet på klinikken. De ved ikke, hvad der skal ske, og føler, de mister kontrollen over situationen. Føler, de er uden medindflydelse, og de tror slet ikke, de har medbestemmelse. De føler sig kort sagt magtesløse og fulde af mistillid. Men tandlægen må ikke begynde en større behandling, inden patienten har fået at vide, hvad der skal ske, og har givet sin tilladelse. Det står i Lov om informeret samtykke. Tandlægen har derfor et stort ansvar for, at patienten bliver inddraget, og føler, at hun eller han har kontrol med situationen. At overvinde tandlægeskræk kræver en stor indsats af en selv. Alle patienter har derfor brug for en tandlæge, de har tillid til. Ikke alle tandlæger og patienters kemi passer sammen. Det er helt OK at skifte tandlæge, indtil man finder en, man har tillid til. Kilde: FVU-læsning trin 4.2 opgavesæt B, 2011 Side 5 af 11

21 Mor, Mor... han borede slet ikke Tandlægen er den eneste person, der findes en fobi imod, og hver tredje dansker har tandlægeskræk i et eller andet omfang De fleste nøjes med at optræde irritabelt, rende lidt mere på toilettet, ryste på hænderne, rødme på halsen, svede, sove dårligt om natten og plages af vågne mareridt i dagtimerne bare en dags tid eller to op til besøget hos tandlægen. Enkelte udebliver eller stikker af fra venteværelset. Og ca. hver 10. dansker kontakter slet ikke tandlægen. - Af ren rædsel. ET GYS, MAN KAN DELE MED FREMMEDE.»Tandlægeskræk er et samtaleemne, der altid er på hitlisten. Så socialt accepteret, at vi nærmest hygger os med at dele angsten på arbejdspladsen, ved kaffebordet og i bussen. Hårrejsende historier er i omløb, og de bliver helt sikkert ikke mindre spændende af at blive genfortalt,«konstaterer Erik Friis-Hasché, leder af Klinik for Psykologisk Behandling og Forskning ved Tandlægeskolen i København.»Blandt kolleger har jeg aldrig mødt historier, der var bare halvt så forfærdelige som dem, jeg hørte, da jeg som ung tandlægestuderende kørte taxa i København: Passagererne kunne fortælle om visdomstænder med rødder, der gik helt ned omkring knoglen og skulle tages med dynamit,«siger han med skæv ironi og løftet pegefinger. UFORTJENT HADEOBJEKT. Vel er masser af mennesker bange for lægens nåle, knæklydene hos kiropraktoren eller barberens skarpslebne værktøj. Men tandlægeskræk er den eneste fobiske lidelse, der sprogligt relaterer til en person, påpeger Erik Friis- Hasché.»Det giver tandlæger en status som hadeobjekter. Ufortjent, synes jeg. Vi gør faktisk meget for at udvikle behandlingerne, dæmpe både angsten og smerterne,«understreger han. Argumenter, han godt ved, preller af på mennesker med tandlægeskræk. Og patientens oplevelser, tanker, følelser og forestillinger skal mødes med respekt, pointerer Erik Friis- Hasché, der både er uddannet tandlæge og psykolog og har undervist tandlægestuderende i psykologi siden BRED VIFTE AF BEROLIGENDE BUD.»Fobier er indlærte tankesæt, der kan aflæres. Ved at blive fortrolig med og bevidst om det, der fremkalder angsten, pointerer tandlæge-psykologen, der selv behandler tandlægefobiske patienter i sin psykologpraksis ved at lade dem rangordne tingene i klinikken efter, hvor skræmmende de virker. Hvis sprøjten med bedøvelse og spytsugeren skaber mindst angst, begynder man med at blive fortrolig med de ting og bevæge sig op ad listen. Det kan godt tage uger, og der er mødepligt hver gang. Målet med den psykologiske behandling er, at patienten gennemgår en bedøvelse og tandrensning. Fortsættes FVU-læsning trin 4.2 opgavesæt B, 2011 Side 6 af 11

22 »Så slipper jeg dem og håber, at de fremover vil gå til eftersyn hvert halve år,«siger han. Ude i tandklinikkerne er kunsten at få patienter til at slappe af i høj kurs. Nogle steder kan man følge med i tandlægens arbejde på video, andre steder er der mulighed for at se film, høre musik eller sidde op under behandlingen. Hos tandlægerne Leif og Anitha Fagernæs, der gennem 10 år har behandlet patienter med forskellige grader af tandlægefobi, spænder metoderne lige fra at tegne og fortælle med afvæbnende humor til behandlinger i fuld narkose på Privathospitalet Mølholm i Vejle.»De smånervøse kan jeg godt klare, de lidt mere angste skal ind til min søde og forstående kone, og de skrækslagne de skal ind til mig. For er man rigtigt bange, skal man helst ikke have for meget medløb. Det gør kun angsten værre,«påpeger Leif Fagernæs. HURTIGT HELBREDT. Det er opsigtsvækkende ting, han får at se, når folk efter 10, 20 eller 30 års forsømmelse af tandplejen kommer til ham. Hvor tandsten og caries tager over, rådner tænderne langsomt væk. Men for en hårdt ramt tandlægefobiker er smerten og skammen at foretrække frem for bare én tur i tandlægestolen. Og selv om Leif Fagernæs kalder sig»mere praktiker end psykolog«, er han dybt fascineret af hele den psykosociale udvikling og afvikling af lidelsen:»første gang kan du opleve en patient, der klamrer sig til sin ledsager. Sveder, hyperventilerer, kramper sammen. Meget pinefuldt for alle parter. Men når vi først har rettet op på de fysiske skader, kan du efter få uger opleve det samme menneske komme spankulerende smilende herind og juble:»i aften skal jeg have gæster«. Et halvt år senere bliver benene kækt smækket op i stolen, og du kan høre en person, der før var alvorligt socialt handicappet, sige, at han har haft lidt for travlt, for nu har han faktisk fået job.«enkelhed og overskuelighed er mantraerne i Leif Fagernæs' behandling. Én forundersøgelse og én behandling.»og så forventer jeg faktisk, at patienten er klar til at begynde på en frisk, komme tilbage i folden og gå til tandlæge ligesom alle andre,«siger han. Virkelighedens danske tandlæger er både uddannede til og opmærksomme på at få patienterne til at føle sig godt tilpas. Nye undersøgelser viser faktisk, at tandlægen oplever patientens smerter stærkere end patienten selv. Men forestillingen om tandlægen som en umenneskelig sadist, der nyder patienternes pinsler, lever videre overalt, hvor mennesker mødes og fortæller spændende historier. Og på film. Her har myten bl.a. fået liv af Laurence Olivier og Dustin Hoffman i John Schlesinger»Marathonmanden«fra Kilde: (Bearbejdet) FVU-læsning trin 4.2 opgavesæt B, 2011 Side 7 af 11

23 HVIS DU ER BANGE FOR TANDBEHANDLING Nogle gode råd Der er forskellige grader af tandlægeskræk fra lidt nervøsitet til fobisk angst. Hvis man skulle prøve på egen hånd at tackle sin angst for tandbehandling, er det efterfølgende råd, man ville få ved et specialistcenter for behandling af angsten som Forsknings- og BehandlingsCenter for Tandlægeskræk i Århus. 1. Erkend din angst. Husk, at du er en af de mange, der er bange - og det er ikke flovt at være bange. Fortæl tandlægen, når du er bange. 2. Stil krav til tandlægen. Lav præcise aftaler om behandlingen, så I har de samme forventninger. Bed ham eller hende holde pauser, hvis du har brug for det. Du har ret til at være med til at bestemme behandlingstempoet. 3. Det er vigtigt at møde veludhvilet op til behandling. Vælg den bedste behandlingstid for dig, hvor du er udhvilet, eller hvor tandlægen har mindst travlt. 4. Forbered dig ved at indøve en eller anden form for afslapningsøvelse. Har du lært afspændingsøvelser (yoga, fødselsforberedelser), kan du også anvende disse teknikker i tandlægestolen, eller brug f.eks. et musikbånd specielt til afslapning efter aftale med tandlægen under behandlingen. Mange tandlæger har walkmen og et udvalg af bånd. Ellers brug eget musikbånd. 5. Sig fra, når det gør ondt. Husk, at du er den eneste der ved, hvornår det gør ondt. 6. Bed om lokal bedøvelse eller lattergas, når du har brug for det. 7. Det er i orden at bede tandlægen om et håndspejl, hvis du gerne vil følge med i, hvad tandlægen laver. 8. Tag endelig en ven/veninde med til tandbehandling, hvis det gør dig mere tryg. 9. Tal med tandlægen om dine problemer. Forvent, at han eller hun forstår dig, Hvis ikke tandlægen vil eller kan forstå dine problemer, har du ret til at skifte tandlæge. For at opbygge gode vaner og for at markere din vilje til at vedligeholde et tillidsforhold, så gå hyppigt til tandlæge, helst hver 3. eller 4. måned. Overhold de aftalte tidspunkter, og meld kun afbud, og så i god tid, hvis det bliver absolut nødvendigt. Man behøver ikke at få lavet meget, f.eks. en samtale og en lille undersøgelse eller tandrensning. Kilde: FVU-læsning trin 4.2 opgavesæt B, 2011 Side 8 af 11

24 FVU-læsning trin 4.2 opgavesæt B, 2011 Side 9 af 11

25 FVU-læsning trin 4.2 opgavesæt B, 2011 Side 10 af 11

26 FVU-læsning trin 4.2 opgavesæt B, 2011 Side 11 af 11

27 Undervisningsministeriet

28 Opgave i stavning af enkeltord, trin 4 Vejledning, der læses for deltagerne Jeg læser sætningen én gang. Derefter gentager jeg det ord, der skal skrives på den tomme linje. 1. Ikea sendte et katalog med priser på udsalgsvarer. 2. Det nye kontorhus er bygget af beton og glas. 3. Han har ondt i ryggen og går til behandling hos en fysioterapeut. 4. Røde Kors ydede humanitær hjælp efter jordskælvet. 5. Politikerne taler meget om integration af flygtninge og indvandrere. 6. Hun blev tyndere, da hun holdt op med at spise slik og andre søde sager. 7. Der kravlede en stor, sort bille i græsset. 8. I telefonbogen står navnene i alfabetisk orden. 9. Han bliver ved med at spekulere på sine økonomiske problemer. 10. Du skal finde den tast på computeren, hvor der står delete. 11. Han har et akvarium med fisk. 12. Hun fik en depression, da hun blev skilt. 13. På mit job har vi et team, hvor vi samarbejder og hjælper hinanden. 14. Politiet udsendte et signalement af røveren. 15. Han købte et flute hos bageren. 16. Man skal udvise tolerance over for andre menneskers religion. 17. Hun arbejder som pædagog i en børnehave. 18. Han elsker at spise pizza på den italienske restaurant. 19. Børnene kørte altid i karrusel, når de var i Tivoli. 20. Om efteråret er det sæson for forkølelse og ondt i halsen. Dette var opgaven i stavning. I skal nu løse resten af opgaverne. I må gerne understrege og gøre notater i teksterne. FVU-læsning trin 4.1 opgavesæt B, 2011 Side 1 af 1