VIDEN OG DOKUMENATION TILLÆG TIL AFMÆRKNING AF VEJARBEJDER ANLÆG OG PLANLÆGNING JUNI 2015

Transkript

1 VIDEN OG DOKUMENATION TILLÆG TIL AFMÆRKNING AF VEJARBEJDER ANLÆG OG PLANLÆGNING JUNI 015

2 FORORD Dette notat indeholder vejregelgruppen Afmærkning af vejarbejders tillæg til håndbog om Afmærkning af vejarbejder m.m. fra oktober 013. Notatet erstatter Tillæg til afmærkning af vejarbejder fra juni 014. De tilføjede og ændrede arbejdsprocesser og beskyttelsesniveauer er udarbejdet efter henvendelser fra brugerne, drøftelser i vejregelgruppen eller som følge af ændringsbekendtgørelser. Afsnit 1.3 og 1.4 er revideret, mens afsnit og. -.1 er nye. Tilføjet eller rettet brødtekst er vist med rødt, mens udgået tekst er vist gennemstreget. Rød overskrift betyder, at hele afsnittet er nyt. Se også notatet Spørgsmål og svar til afmærkning af vejarbejder samt øvrige dokumenter for afmærkning af vejarbejder: Bekendtgørelser om afmærkning af vejarbejder mv. Afmærkning af vejarbejder m.m. (håndbogen) Tegninger for afmærkning af vejarbejder på motorveje Tegninger for afmærkning af vejarbejder i åbent land Tegninger for afmærkning af vejarbejder i byområde Lommebog for afmærkning af vejarbejder m.m.

3 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 NYE OG REVIDEREDE ARBEJDSPROCESSER Tilsyn/vedligeholdelse af afmærkningsmateriel på motorveje 4 1. Vedligeholdelse af udstyr ved jernbaneoverkørsler (og på klapbroer) Opsætning af permanent vejudstyr (skilte, nødtelefoner mm.) Kortvarig udgravning med manuelt vejarbejde Ledningsarbejde i kørebanen i byområde Fleksibilitet ved andre hastighedsbegrænsninger Flere samtidige arbejdsprocesser med forskellige beskyttelsesniveauer Kortvarigt vejarbejde Stationær udgravning med manuelt vejarbejde i udgravningen Maskinudlægning med manuelt vejarbejde i arbejdsområdet Maskinudlægning med manuelt vejarbejde i trafikområdet Manuelt lappearbejde Maskinel snerydning Støbearbejde og ledningsarbejde i midterrabat Støjskærme > m fra kørebane Vejarbejde på brostillads Manuel pålæsning af container fra kørebanen Af- og pålæsning af stilladsbiler på kørebanen Brug af tværafspærring i beskyttelsesniveau Krydsning af kørebanen i byområde 11 ØVRIGE TILFØJELSER 1.1 Anbefalet sikkerhedsafstand efter begrænsningslinje 1. Definition af dertil indrettet plads ved maskinelt vejarbejde 1.3 Myndighedstilsyn 1.4 Definition af vejarbejde 13.5 Definition af bevægeligt og stationært vejarbejde 13.6 Afsnit om højdevarsling 13.7 Politiets godkendelse af vejafmærkning 13.8 Vejreglernes status for andre faggrupper end bygge og anlæg 13.9 Mobile rumlestriber ved vejarbejde på nødspor Lokale hastighedsbegrænsninger Tillæg til Afsnit.10 Hastighed 14.1 Reflekstøj Afstand mellem sekundært trafikværn og primært trafikværn Gult blinksignal over A39 Vejarbejde Definition af Akutte driftsmæssige opgaver Udeladelse af tavler i den ene side ved kørende vejarbejde på motorveje C55 over vognbaner ved motorvejsforgreninger Udeladelse af A39 som forvarsling ved akutte driftsopgaver E53,4 på strækninger 17.0 Afstand mellem N44,3 Vognbanedelere 18.1 Udeladelse af spærrelinje ved brug af C51 Overhaling forbudt 18 3

4 1 NYE OG REVIDEREDE ARBEJDSPROCESSER 1.1 Tilsyn/vedligeholdelse af afmærkningsmateriel på motorveje I forbindelse med tilsyn og vedligeholdelse af materiel på motorveje med nødspor eller arbejdsområde, hvorfra arbejdet kan foregå, kan 7 tons beskyttelsesmodel undlades. Det skyldes, at vejarbejderen kun kortvarigt nærmer sig/træder ud i trafikområdet. Sker tilsynet/vedligeholdelsen af materiellet fra trafikområdet, skal der arbejdes i ly af et 7 tons beskyttelsesmodul. Tilsyn og vedligeholdelse af midlertidig afmærkning Motorvej 80 km/h +4 NOTE NOTE: Beskyttelsesniveau 4 anvendes, når tilsynet sker fra kørebanen. Hvis tilsynet sker fra nødsporet/arbejdsområdet, kan beskyttelsesniveau 4 undlades. 1. Vedligeholdelse af udstyr ved jernbaneoverkørsler (og på klapbroer) Drift og vedligeholdelse af det vejvendte udstyr ved jernbaneoverkørsler sker fra vejarealet og ikke fra banen. Det drejer sig om udstyr som røde blinksignaler, lydgiver, bomme, spoler i kørebanen. Røde blinksignaler er placeret ved kørebanekant samt ved visse overkørsler i midterheller. Desuden er der et højtsiddende signal ca. 5,50 m over kørebanen i nogle jernbaneoverkørsler, hvor drift og vedligeholdelse af det højtsiddende signal sker ved liftvogn. Denne er beskyttelsesmodul dvs. med en vægt på mindst 7 ton. Service af højtsiddende røde blinksignaler over kørebane NOTE Service af røde blinksignaler i midterhelle NOTE Service af røde blinksignaler i kørebanekant Udskiftning af bomme Motorvej Forekommer ikke Forekommer ikke Forekommer ikke Forekommer ikke 8 eller 8 NOTE: Beskyttelsesniveau 8 betyder aktivering af overkørselsanlægget 8 eller 8 8 eller 8 8 eller I forbindelse med udskiftning af bomme ved jernbaneoverkørsler og service af blinksignaler i midterrabatter foreslås bomanlægget aktiveret, således at vejtrafikken holdes tilbage derfor det angivne beskyttelsesniveau 8. Skal flere bomme udskiftes ved en jernbaneoverkørsel bør 4

5 aktiveringen af overkørselsanlægget opløses og afviklingen af vejtrafikken ske inden arbejdet med udskiftningen af den næste bom påbegyndes. 1.3 Opsætning af permanent vejudstyr (skilte, nødtelefoner mm.) I Håndbog om afmærkning af vejarbejder er på side 7 anført, at der ved opsætning af permanent vejudstyr (skilte, nødtelefoner mm.) på motorvej skal anvendes beskyttelsesniveau +3+4, og hastigheden skal være 80 km/h. Den anførte arbejdsproces tager ikke højde for, at arbejdet på strækninger med nødspor foregår mindst,5 m fra kørebanen. Det foreslås derfor at supplere skemaet med endnu en arbejdsproces, så der skelnes mellem Arbejde på yderrabat på motorveje med nødspor; Arbejde på midterrabat; Arbejde på motorveje uden nødspor Opsætning af permanent vejudstyrnote i yderrabat på motorveje uden nødspor Opsætning af permanent vejudstyrnote i yderrabat på motorveje med nødspor Opsætning af permanent vejudstyrnote i yderrabat på almindelige veje Opsætning af permanent vejudstyrnote i midterrabat Motorvej 80 km/h km/h NOTE: Omfatter ikke fundamenter, autoværn og portaltavler

6 1.4 Kortvarig udgravning med manuelt vejarbejde (tidligere Kortvarigt gravearbejde og beskyttelsesmoduler). Ved udgravninger af kortere varighed kan vejarbejdere beskyttes med beskyttelsesmodul i stedet for trafikværn under følgende forudsætninger: Beskyttelsesmodulet flyttes ikke undervejs i arbejdsprocessen Hastighedsniveauet bør være forbi arbejdsstedet Vejarbejdere i udgravninger kan ikke undvige vildfarne køretøjer, og de bør derfor beskyttes mod påkørsel uanset udgravningens dybde. Figur 1.1 Eksempler på anvendelse af beskyttelsesmodul (beskyttelsesniveau 4) ved udgravning med manuelt vejarbejde i eller tæt på kørebanen på en -sporet vej. Beskyttelsesmodulernes placering tilpasses udgravningens længde og bredde. Færdselsregulering er ikke vist fuldt ud. Forudsætninger: Frakørselsvinkel er 8 for vildfarne køretøjer jf. test af trafikværn Hastighedsbegrænsning er Kørebanen er ca. 7 m bred Beskyttelsesmoduler er,55 m brede Værdierne i Figur 1.1 ovenfor er vist i skemaet Figur 1. nedenfor: Udgravningens maksimale udstrækning ( operationelle værdier ): Udgravningens afstand fra vejmidte 1 m m 3,5 m 6

7 Max. længde af udgravning 4 m 11 m 1 m Max. bredde af udgravning 3 m m m Figur 1. Eksempler på max. længder og bredder af udgravninger ved anvendelse af to beskyttelsesmoduler (niveau 4) ved udgravning med manuelt vejarbejde på en - sporet vej. Beskyttelsesmodulernes placering tilpasses udgravningens længde og bredde. Færdselsregulering er ikke vist fuldt ud Beskrivelsen er arbejdsprocessen ændret, mens beskyttelsesniveauerne er uændrede. Arbejdsproces Motorvej Udgravning med manuelt vejarbejde Gravearbejde i vejkant, i dybden > 1m, max 1 arbejdsdag NOTE Ledningsarbejde i kørebanen i byområde Eksempel fra graveentreprenør: I boligområder skal der graves i den ene side af kørebanen med stikledninger på tværs til ejedommene i gadens modsatte side. Arbejdstilsynet tillader ikke, at der lægges jord tæt på udgravningen, og der skal være en afstand på mindst 1,0 m. Ofte transporteres den opgravede jord væk på lastbiler. Hvor det er muligt og det er hurtigt læsses lastbilerne langs med udgravningen, men på mange veje i boligområder er kørebanen smal (under 5 m), så biltrafikken ikke kan opretholdes, mens arbejdet pågår. Anbefaling: Beskyttelsesniveau 8 mens arbejdet pågår (kl. 7-16), og i resten af døgnet beskyttes trafikanterne ved brug af trafikværn og/eller køreplader over udgravningerne. 1.6 Fleksibilitet ved andre hastighedsbegrænsninger Brugen af beskyttelsesniveauerne i håndbogens blå skemaer er forudsat samtidig brug - og trafikanternes overholdelse 1 - af de tilhørende hastigheder, men hvis hastighedsgrænsen eller den anbefalede hastighed er højere end angivet, kan der bruges en anden kombination af beskyttelsesniveau(er) og hastighed, som samlet set beskytter vejarbejderne ligeså godt eller bedre. 1.7 Flere samtidige arbejdsprocesser med forskellige beskyttelsesniveauer Det tilføjes håndbogen, at ved flere samtidige arbejdsprocesser på samme arbejdssted, skal anvendes det højeste beskyttelsesniveau. 1 Overholdelse af hastighedsbegrænsning er beskrevet i håndbogens afsnit 6.18 side 143 7

8 1.8 Kortvarigt vejarbejde Det tilføjes skemaet, at kortvarigt vejarbejde og kørende vejarbejde er delmængder af bevægeligt vejarbejde, når skemaer revideres. 1.9 Stationær udgravning med manuelt vejarbejde i udgravningen Motorvej Udgravning med manuelt vejarbejde i udgravningen Udgravning til vejafvanding i vejkant 80 km/h Figur 1.3 Eksempel på anvendelse af trafikværn (niveau 6) ved udgravning med manuelt vejarbejde tæt på kørebanen på en - sporet vej. Færdselsregulering er ikke vist fuldt ud. Forudsætninger: Frakørselsvinkel er 8 for vildfarne køretøjer jf. test af trafikværn Hastighedsbegrænsning er 80 km/h eller derunder 1.10 Maskinudlægning med manuelt vejarbejde i arbejdsområdet Den eksisterende arbejdsproces med nedsættelse af hastighedsbegrænsningen ændres: ARBEJDSPROCES Motorveje Maskinudlægning af asfalt med manuelt vejarbejde i arbejdsområdet 80 km/h 6 eller eller eller eller 8 eller 8 Ændret uddrag af figur 4.3 i håndbog om Afmærkning af vejarbejder, oktober Maskinudlægning med manuelt vejarbejde i trafikområdet Dette afsnit er udgået. Den eksisterende arbejdsproces med nedsættelse af hastighedsbegrænsningen tilføjes beskyttelsesniveau 1: ARBEJDSPROCES Motorveje Maskinudlægning af asfalt med manuelt vejarbejde i trafikområde (folk på vejen A ) Forekommer ikke (0 km/h) 1+ eller 8 (0 km/h) 1+ eller 8 (0 km/h) 1+ eller 8 (0 km/h) 1+ eller 8 8

9 Uddrag af figur 4.3 i håndbog om Afmærkning af vejarbejder, oktober 013 NOTE: Anvendelse af E53,4 (Folk på vejen) fremgår af BEK om Afmærkning af vejarbejder mv Manuelt lappearbejde Den eksisterende arbejdsproces bevares uændret: ARBEJDSPROCES Motorveje Manuelt lappearbejde i trafikområdet (slaghuller, revner m.m.)note 80 km/h B +3 (0 km/h) I 1+ (0 km/h) I 1+ (0 km/h) I Uddrag af figur 4.3 i håndbog om Afmærkning af vejarbejder, oktober 013 NOTE: Anvendelse af E53,4 Område med fartdæmpning. (Folk på vejen) fremgår af BEK om Afmærkning af vejarbejder mv Maskinel snerydning Arbejdsprocessen udgår på sigt fra alle vejregeldokumenter om Afmærkning af vejarbejder, da snerydning ikke længere defineres som vejarbejde Støbearbejde og ledningsarbejde i midterrabat Den eksisterende arbejdsproces ændres til kryds: 1+ (0 km/h) I 1+ ARBEJDSPROCES Motorveje Støbearbejde i kryds (brofundamenter m.m.). Forekommer ikke +6 Uddrag af figur 5.5 i håndbog om Afmærkning af vejarbejder, oktober 013 (0 km/h) C 1++3 og suppleres med tilføjes en identisk arbejdsproces for strækninger: (0 km/h) C 1++6 (0 km/h) C 1++3 Arbejdsproces Motorvej Støbearbejde på 80 km/h strækninger (brofundamenter m.m.) Støjskærme > m fra kørebane > m fra kørebane fjernes, da afstanden er uvæsentlig Vejarbejde på brostillads Trafikværn anvendt som påkørselssikring af stilladssøjler defineres som en del af stilladskonstruktionen og ikke som en del af afmærkningen, og beskyttelsen af arbejdere på stilladset består i, at stilladset er påkørselssikret. 9

10 Ved vejarbejde på brostillads er beskyttelsesniveau 6 derfor ikke nævnt men derimod kun niveau og 3, hvoraf kantafmærkningen forudsættes placeret på eller langs trafikværnet, mens frimeteren kan indregnes i bredder af kantbane og trafikværn. ARBEJDSPROCES Motorveje Arbejde på overligger på brostillads A 80 km/h Intet +3 Intet +3 Intet +3 Intet +3 Uddrag af figur 5.5 i håndbog om Afmærkning af vejarbejder, oktober 013 A. Forudsat højdevarsling, og at stillads er dimensioneret for påkørselslast jf. AAB om Betonbro Stillads og form på Vejreglernes hjemmeside Intet +3 ARBEJDSPROCES Motorveje Opstilling og nedtagning af stilladssøjlenote XX i midterrabat 80 km/h 6 6 Forekommer ikke 6 Forekommer ikke Uddrag af figur 5.5 i håndbog om Afmærkning af vejarbejder, oktober 013 Note XX. Det forudsættes, at stilladssøjlen er dimensioneret for påkørselslast jf. AAB om Betonbro Stillads og form på Vejreglernes hjemmeside, og evt. trafikværn - som beskytter stilladssøjlen - er ikke defineret som afmærkning Manuel pålæsning af container fra kørebanen Der tilføjes ny arbejdsproces med manuel pålæsning af container fra kørebanen. Det forudsættes, at containerens låger vender bort fra færdselsretningen. Arbejdsproces Motorvej Manuel pålæsning af Forekommer container fra ikke kørebanen Bemærk, at figuren i Lommebogen side 48 viser pålæsning via et rør fra bygningen Af- og pålæsning af stilladsbiler på kørebanen Ny arbejdsproces: Arbejdsproces Motorvej Manuel af- og pålæsning af stilladsbiler fra kørebanen Forekommer ikke NOTE: Arbejdskøretøjer holder mod kørselsretningen ved arbejde på kørebanesiden, og køretøjet har tændt afmærkningslygte (rotorblink). 10

11 Af- og pålæsning af stilladser er kun omfattet af vejregler for afmærkning af vejarbejder, hvis stilladset opsættes på vejareal fx kørebane, cykelsti, fortov eller rabat Brug af tværafspærring i beskyttelsesniveau 6 Visse trafikværn fås med 45 og 90 -bøjninger, som reducerer pladsbehovet til trafikværn, og brugen af disse produkter forudsætter, at værnene er koblet eller fastgjort efter leverandørens anvisninger. Bøjninger må bruges ved hastighedsbegrænsninger til og med. Brug af værn med bøjninger øger fleksibiliteten ved brug af værn i kryds og på strækninger med prioritering eller signalregulering med vekselvis ensretning, hvor kapaciteten og oversigten reduceres ved brug af andre sikkerhedsforanstaltninger fx tilbageføring 1:16; energiabsorberende tværafspærring (fx dæksæt med kædenet); eller beskyttelsesmoduler. Bemærk, at betonklodser (hoffmann-klodser) ikke kan anvendes som trafikværn, da de ikke er påkørselstestet. Eksempel på brug af trafikværn ved udgravninger og V p Trafiksikkerhed og trafikværn som tværafspærring Ifølge internationale principper for eftergiveligt vejudstyr skal trafikanterne ikke nødvendigvis beskyttes mod påkørsel af faste genstande i sikkerhedszonen ved planlægningshastigheder på 50 km/h eller derunder, og tværstillede trafikværn på kørebanen er derfor ikke defineret som et trafiksikkerhedsproblem. Dog bør trafikanterne altid sikres mod nedkørsel i udgravninger dybere end 1,0 m uanset hastigheden. 1.0 Krydsning af kørebanen i byområde Ved gående arbejdsrelateret færdsel i trafikområdet til- og fra arbejdsstedet bør vejarbejdere være iført advarselsklæder og overholde færdselsloven, men der er ikke krav om beskyttelsesniveauer, da vejarbejderen ikke direkte udfører vejarbejde. Arbejdsområdet bør indrettes med materialeoplag på samme side som arbejdsstedet, så gentagne krydsninger af kørebanen undgås. Hvis krydsning af kørebanen ikke kan undgås - fx med bæring af værktøj og redskaber - bliver kørebanen principielt en del af transportvejen for gående, og i så fald bør hastigheden reduceres evt. ved hastighedsdæmpende foranstaltninger og/eller E53,4 Område med fartdæmpning (Folk på vejen). 11

12 ØVRIGE TILFØJELSER.1 Anbefalet sikkerhedsafstand efter begrænsningslinje Ved manuelt vejarbejde efter en begrænsningslinje og øvrige forsætninger anbefales en sikkerhedsafstand for vejarbejdere svarende til standselængden for en personbil. Standselængden måles fra starten af begrænsningslinjen: Hvis sikkerhedsafstanden ikke kan opnås, bør vejarbejdere beskyttes med beskyttelsesmodul, trafikværn, energiabsorberende tværafspærring o.lign. Se også håndbog om Afmærkning af vejarbejder m.m., afsnit.14.1 om Standselængde og stopsigt og afsnit 3.8 om Begrænsningslinjer.. Definition af dertil indrettet plads ved maskinelt vejarbejde I 3 pkt. 19) forudsætter maskinelt vejarbejde (beskyttelsesniveau 5), at vejarbejderen er chauffør eller passager på en dertil indrettet plads i en maskine eller et køretøj med en faktisk totalvægt på mindst 1,5 ton. uden at definere nærmere indretning af pladsen. Bag definitionen af maskinelt vejarbejde forudsættes det, at vejarbejderen anvender sikkerhedssele, ryglæn og nakkestøtte, men det er ikke forudsat, at vejarbejderen sidder ned. Vejarbejde fra liftkurve og stående arbejde på asfaltudlæggere o.lign. arbejde defineres ikke som maskinelt vejarbejde..3 Myndighedstilsyn Håndbogens afsnit 3.5 om Kontrol og vedligeholdelse udvides med en kort beskrivelse af, hvad de respektive myndigheder (politi, vejmyndighed og Arbejdstilsynet) hver især kontrollerer og påtaler ved tilsyn. Det overvejes at udvide overskriften til Tilsyn, kontrol og vedligeholdelse, da ordet tilsyn er blevet efterspurgt som søgeord af brugerne. 1

13 .4 Definition af vejarbejde I BEK om Afmærkning af vejarbejder 3 pkt. 8) skal vejareal forstås som arealet mellem to vejskel, og i byområde er skellet typisk placeret i bagkant fortov..5 Definition af bevægeligt og stationært vejarbejde én arbejdsdag skal forstås som 4 sammenhængende timer på samme sted dvs. indenfor samme afspærrede arbejdsområde, hvor afspærringen ikke flyttes..6 Afsnit om højdevarsling De forskellige afsnit om højdevarsling i håndbogen samles i ét afsnit ved næste revision..7 Politiets godkendelse af vejafmærkning Det er vejmyndighedens opgave at indhente skriftligt samtykke til ændring af hastighedsbegrænsningen ikke bygherrens eller entreprenørens. Politiet godkender således ikke afmærkningen generelt, og der skal kun indhentes politiets samtykke til de fem punkter i BEK om Afmærkning af vejarbejder mv. 5, men politiet kan dog påtale afmærkningen på stedet..8 Vejreglernes status for andre faggrupper end bygge og anlæg Vejreglerne gælder som udgangspunkt alle faggrupper..9 Mobile rumlestriber ved vejarbejde på nødspor Ved bevægeligt vejarbejde i nødspor kan der udlægges mobile rumlestriber i nødsporet for at vække uopmærksomme trafikanter: Eksempel på anvendelse af mobile rumlestriber ved arbejde på nødspor. De anbefalede afstande mellem rumlestriber og arbejdskøretøj svarer til en reaktionstid på 4 sekunder..10 Lokale hastighedsbegrænsninger I håndbogens afsnit om A33 Løse sten side 84 står, at hastighedsbegrænsningen kan nedsættes til 40 km/h efter udlægning af OB på kørebanen, men dette gælder ikke i åbent land (udenfor tættere bebygget område), hvor den lokale hastighedsbegrænsning ikke må være lavere end ifølge cirk. nr. 7 af 5. juli 1985 om Lokale hastighedsbegrænsninger 9 stk. 1. Indenfor tættere bebygget område må hastighedsbegrænsningen ikke være lavere end 40 km/h. 13

14 .11 Tillæg til Afsnit.10 Hastighed Den der forestår arbejdet (entreprenøren) er ansvarlig for at vælge et beskyttelsesniveau svarerende til trafikanternes reelle hastighed jf. BEK om afmærkning af vejarbejder 70. Hvis hastigheden er for høj, kan der anvendes hastighedsdæmpende foranstaltninger eller beskyttelsesniveau svarende til hastigheden. For høj hastighed kan defineres ved, at Middelhastigheden er højere end planlægningshastigheden (hastighedsbegrænsningen eller anbefalet hastighed), eller 85 %-fraktilen er 10 km/h højere end hastighedsbegrænsningen 85 %-fraktilen er den hastighed, som 85 % af trafikanterne ikke overskrider. Ved vejarbejde er middelhastigheden erfaringsmæssigt lavere end normalt, da trafikantadfærden påvirkes af midlertidig afmærkning; sanktionerne ved at køre for hurtigt ved vejarbejde samt hensynstagen til vejarbejdere. Der findes dog ikke viden, som kan generaliseres til hvert vejarbejde i form af præcise tal for den forventede hastighedsreduktion Nedsættelse af hastighedsbegrænsningen Vejmyndigheden godkender afmærkningsplanen herunder nedsættelse af hastighedsbegrænsningen eller anbefalet hastighed, og herunder skal vejmyndigheden indhente politiets samtykke til nedsættelse af hastighedsbegrænsningen jf. BEK om Afmærkning af vejarbejder mv. 5. Ved vejarbejde kan anvendelse af godkendte fartdæmpere eller afmærkning af anbefalet hastighed således ske uden politiets samtykke..11. Hastighedsmålinger Vejmyndighedens eventuelle hastighedsmålinger inden vejarbejdet kan anvendes som grundlag. Hastighedsmålinger i åbent land viser, at 85 %-fraktilen generelt er 15 0 km/h højere end hastighedsbegrænsningen (lokal eller generel), mens veje i byområde normalt er udformet, så ovennævnte grænser for middelhastigheden og 85 %-fraktilen ikke overskrides. Er der ikke udført hastighedsmålinger, bør entreprenøren planlægge om nødvendigt at kunne udføre hastighedsmålinger i forbindelse med etableringen af vejarbejdet og medbringe passende fartdæmpende foranstaltninger. Hastighedsmålinger kan udføres på flere niveauer afhængigt af, om entreprenøren vælger at anvende hastighedsdæmpende foranstaltninger, eller om entreprenøren har brug for at dokumentere hastigheden i forbindelse med en fornyet rådighedsansøgning. 1) Hastigheden kan registreres ved at gennemkøre afmærkningsstrækningen med planlægningshastigheden og notere, om de øvrige trafikanter overhaler eller presser én. ) Hastigheden kan måles med radar efter nærmere anvisninger for dette udstyr, og køretøjer målt udenfor myldretiden er tilstrækkeligt grundlag for en vurdering af middelhastighed og 85 %-fraktil. 3) Hastigheden kan måles med stopur ud fra kendte afstande fx kilometerpæle, som almindeligvis står med 100 m afstand. 14

15 .11.3 Hastighedsdæmpende foranstaltninger Entreprenøren bør ved planlægningen vurdere, om det er nødvendigt at supplere afmærkningen med hastighedsdæmpende foranstaltninger, og foranstaltningernes dimensioneringshastighed skal svare til den aktuelle planlægningshastighed jf. BEK om Vejbump og andre hastighedsdæmpende foranstaltninger 4. 1) Ved kortvarigt vejarbejde kan anvendes midlertidige bump anført i Katalog over typegodkendte bump på Vejreglernes hjemmeside (vejregler.lovportaler.dk>anlæg og planlægning>trafikarealer by>fartdæmpning) eller mobile rumlestriber som anført i kataloget Virkemidler til fartdæmpning ved vejarbejde på motorveje på Trafitecs hjemmeside ) Ved stationært vejarbejde af længere varighed kan desuden anvendes fysiske foranstaltninger som anført i Håndbog for fartdæmpere i byområder på Vejreglernes hjemmeside (vejregler.lovportaler.dk>anlæg og planlægning>trafikarealer by>fartdæmpning ). Disse fartdæmpere kan også anvendes i åbent land og på motorveje ved en hastighedsbegrænsning på, hvis det størst forekommende køretøj (tilgængelighedskrævende) kan passere foranstaltningen. Endvidere kan anvendes fartdæmpere i kataloget Virkemidler til fartdæmpning ved vejarbejde på motorveje. 3) Ved vejarbejder på motorveje kan anvendes foranstaltninger i kataloget Virkemidler til fartdæmpning ved vejarbejder på motorveje. Hvis hastighedsbegrænsningen er, kan anvendes mobile bump som anført under 1). Eksempel på tværsnit af typegodkendt, midlertidigt bump.11.4 Dokumentation af hastighedsbegrænsning Ved ændring af hastighedsbegrænsningen bør føres logbog over perioderne med oplysninger om den anvendte afmærkningsplan og hastighedsbegrænsning, og kopi af logbogen bør efterfølgende videresendes til vejmyndigheden og politiet. 15

16 Logbogen føres af hensyn til en eventuel retssag, hvor anklagemyndigheden erfaringsmæssigt kræver dokumentation af politiets samtykke, afmærkningsplan og hastighedsbegrænsning..1 Reflekstøj Arbejdstilsynets At-vejledning.10. om Reflekstøj af februar 015 (revideret i maj 015) erstatter At-vejledning D.5.3. I lommebogen side 56 (side 60 i elektronisk udgave) er en vejarbejder fejlagtigt vist i grønt reflekstøj, hvilket rettes til gult, rødt eller orange reflekstøj ved en kommende revision. Reflekstøj blev tidligere kaldt advarselsklæder..13 Afstand mellem sekundært trafikværn og primært trafikværn Sekundært trafikværn kan placeres i afstanden til primært trafikværn svarende til udbøjningsbredden W dyn ved styrkeklasse T1 jf. prøvningsmetode DS/EN 1317, selvom der kører lastbiler tæt på det primære trafikværn..14 Gult blinksignal over A39 Vejarbejde Gult blinksignal over A39 Vejarbejde kan dog udelades i starten af tilkørselsramper, hvor trafikanternes hastighed forudsættes at være lavere end 90 km/h. 16

17 .15 Definition af Akutte driftsmæssige opgaver Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om afmærkning af vejarbejder mv., 1, pkt. 4 I 3 indsættes som nyt nummer. 6) Akutte driftsmæssige opgaver: Arbejdet gælder opgaver i og ved midterrabat på motorveje, som skal håndteres hurtigt. Det akutte arbejde må maksimalt have en varighed på 15 minutter. Det drejer sig om fjernelse af døde dyr, dækrester o. lign. Nr. 6-9 bliver herefter nr Kilde: BEK nr. 775 af 9. maj Udeladelse af tavler i den ene side ved kørende vejarbejde på motorveje Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om afmærkning af vejarbejder mv., 1, pkt. 5 I 7 indsættes efter stk., som nyt stk. 3: Stk. 3. På motorveje, hvor der udføres kørende vejarbejde, kan færdselstavler opsættes alene i den ene side af kørebanen enten på tavlevogne i nødporet eller på TMA på kørebanen. C 55 Lokal hastighedsbegrænsning, der angiver hastigheden forbi arbejdsstedet, skal da gentages på tavlevogn eller TMA mindst gange inden arbejdsstedet med minimum 00 meters mellemrum. Kilde: BEK nr. 775 af 9. maj C55 over vognbaner ved motorvejsforgreninger Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om afmærkning af vejarbejder mv., 1, pkt. 6 Efter 7 indsættes som ny 7a.: 7a. C 55 Lokal hastighedsbegrænsning kan, ved vejarbejde før motorvejsforgreninger, opsættes over vognbaner med angivelse af den hastighed, der gælder for hver vognbane. Der må kun anvendes hastigheder på 80 km/h og. Kilde: BEK nr. 775 af 9. maj Udeladelse af A39 som forvarsling ved akutte driftsopgaver Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om afmærkning af vejarbejder mv., 1, pkt stk. affattes således: Stk.. På motorveje skal advarselstavler opsættes ved begge sider af kørebanen m foran farestedet. A 39 Vejarbejde opsættes dog i større afstand i forhold til farestedet med angivelse af afstanden på undertavle. I forbindelse med udførelse af akutte driftsmæssige opgaver i midterrabat fra en TMA placeret i vognbanen tættest på midterrabatten kan A 39 Vejarbejde undlades som forvarsling. A 39 Vejarbejde skal dog opsættes på TMA. Kilde: BEK nr. 775 af 9. maj E53,4 på strækninger Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om afmærkning af vejarbejder mv., 1, pkt. 8 4 stk. 1 affattes således: Stk. 1. E 53,4 Område med fartdæmpning som midlertidig tavle må anvendes i kryds, i rundkørsler og på strækninger med prioritering eller signalregulering, når der aktuelt foregår manuelt vejarbejde i trafikområdet eller, hvis der er risiko for, at vejarbejdere træder ud i trafikområdet. Kilde: BEK nr. 775 af 9. maj

18 .0 Afstand mellem N44,3 Vognbanedelere Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om afmærkning af vejarbejder mv., 1, pkt. 1 I 66 indsættes efter stk. som nyt stk. 3: Stk. 3. N 44,3 Vognbanedeler skal placeres med højest 5 meters mellemrum, når den erstatter Q 44 Spærrelinje. Kilde: BEK nr. 775 af 9. maj Udeladelse af spærrelinje ved brug af C51 Overhaling forbudt Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om afmærkning af vejarbejder mv., 1, pkt. 13 Efter 78 indsættes som ny 78a: 78a. Ved bevægeligt vejarbejde kan Q 44 Spærrelinje undlades i forbindelse med C 51 Overhaling forbudt. Kilde: BEK nr. 775 af 9. maj

19

20 Niels Juels Gade 13 Postboks København K Telefon vd@vd.dk vejdirektoratet.dk vejregler@vd.dk vejregler.dk EAN: