FOTO: Vejdirektoratet. vejarbejde.

Transkript

1 Vejarbejde Ofte antages det bevidst eller ubevidst at trafikken selv finder ud af at komme udenom et vejarbejde. Ved vejarbejde er det en god idé at tage særlige hensyn til cyklister, der er mere følsomme overfor ujævnheder og omvejskørsel end bilister. Tydelig afmærkning og afspærring kan forebygge cykeluheld. Til tider må biltrafikken reguleres under hensyntagen til cyklisters sikkerhed, komfort og fremkommelighed. 2-3% af cyklisters eneuheld skyldes vejarbejde. Vejbestyrelsen kan stille større krav til udførende ved lednings- og asfaltarbejder på cyklisternes færdselsarealer, og ikke mindst forbedre tilsyn og kontrol. Det er i vejbestyrelsens interesse, at færdselsarealet genskabes i mindst lige så god tilstand, som før det blev gravet op. Indhold Generelt 126 Orientering af borgerne 126 Skiltning og afmærkning 127 Afspærringsmateriel 127 Afmærkning med lys 128 Dækplader og lignende 128 Fartdæmpning 128 Placering af cyklister 129 Uheldsrisiko 129 FOTO: Lars Bahl

2 Generelt Vejarbejde er oftest til gene og risiko for trafikanter. Cyklister stiller store krav til underlagets jævnhed, hvorfor de ofte oplever en særlig gene. Hvad enten det er en vejbestyrelse, en ledningsejer eller andre, der skal have udført arbejdet, og hvad enten det udføres i eget regi eller af en entreprenør, bør cyklisters sikkerhed, fremkommelighed og komfort tilgodeses. Mange vejarbejder er kortvarige, og vil ikke forringe oplevelsen af at være cyklist. Imidlertid kan der tages en række hensyn til cyklisters behov. I nogle tilfælde er det nødvendigt at indrette arbejdsarealet uden trafikanter. I så fald må den bedst mulige alternative rute tilbydes. Ved mange opgravninger er der en mulighed for, at cyklisterne deler areal med fodgængerne, fremfor med bilisterne. Afhængigt af pladsforhold og antallet af fodgængere kan det i visse tilfælde være en mere sikker løsning, at cyklisterne placeres sammen med fodgængerne. Cyklister bør ikke skulle forcere høje kanter eller stå af cyklen ved vejarbejder. Undtagelsesvis kan høje kanter og trækken med cyklen accepteres, men kun ved vejarbejder under én dags varighed og uden for myldretiderne. Kortvarigt arbejde cyklister omdirigeres til eller. FOTO: Linda Hansen FOTO: Odense Kommune Orientering af borgerne Ikke alle opgravninger annonceres forud, da antallet er stort. Kun opgravninger, hvor passage hindres helt eller delvist, samt opgravninger hvor trafikanter pålægges en væsentlig forsinkelse, kræver annoncering. Typisk kan annonceringen foregå i lokalavisen, en husstandsomdelt ugeavis og som nyhedsstof i lokalradio. Endvidere kan store tavler ved vejarbejdet orientere trafikanten om Stiplakat fra Odense. 126

3 Afspærringsmateriel Det er meget vigtigt, af opgravningerne er forsynet med korrekt afspærringsmateriel, specielt ved dybevejarbejdet og perioden for arbejdet. Det kan med fordel vendes til et positivt budskab for cyklisterne, fx når der er tale om nyt slidlag på en. Skiltning og afmærkning Skiltning og afmærkning skal være let forståelig. Det kan være nødvendigt at forvarsle i god afstand, dels for at cyklisten kan øge opmærksomheden, dels for at få rettidigt mulighed for at vælge en anden rute. Det er ofte vanskeligt som cyklist at tilpasse hastigheden til forholdene under et vejarbejde, da fx skarpe sving og høje kanter sjældent forvarsles. Ved vejarbejder hvor cyklisten skal reducere hastigheden, bør dette fremgå af skiltningen. Til tider kan midlertidig tydelig afmærkning på sti eller bedst lede cyklisten på rette spor. Da visse opgravninger sker med kort varsel, kan ukorrekt eller unødvendig restriktiv skiltning forekomme. Typisk ses skilte med indkørselsforbud, hvor forbud mod motorkørsel er tilstrækkelig. Forbud mod Den gule slange en god længdeafspærring. cykling bør undgås, når det er teknisk muligt og sikkerhedsmæssigt forsvarligt. Ved vejarbejder fra husmur til husmur eller hæk til hæk kan det være nødvendigt at omdirigere cyklister. Det er vigtigt at sørge for, at cyklister får omvejsskiltningen i god tid, og at de tager den for gældende. Omvejskørsel giver større gener for cyklister end for motoriserede trafikanter. Jo længere vejarbejdet tidsmæssigt varer desto større samlet gene. re opgravninger, der kan udgøre en stor sikkerhedsmæssig risiko for cyklister. Her bør det sikres, at cyklisten ikke kan falde over eller under afspærringen. Endvidere bør det tilstræbes, at cyklisterne ikke presses FOTO: Lars Bahl I nogle tilfælde ses uheldige eksempler på placering af midlertidige tavler. Færdselstavler sættes typisk på en lav stander med gummifod. Typisk sættes de i vejkanten eller på en. Cyklisten kan ikke passere under tavlens lave standerhøjde, og tavlen tager med en vis sikkerhedsmargen 1 meter af cyklistens areal. I dårligt vejr er det specielt problematisk, da cyklisten typisk kigger mere nedad. Og i mørke kan en normal cykellygte kun oplyse tavlen i ringe grad. Denne affræsning burde skiltes. Skilte kan gøre en ubrugelig. 127

4 I stedet for snore kan træplader, trådhegn o.lign. anvendes. Ved ledninger og rørforbindelser på tværs af vejen, placeres der ofte et bræt på hver side. Også her ses der tit flere centimeters opspring, der generer cyklisten og i visse tilfælde kan forårsage væltninger. for tæt ud mod afspærringen af den øvrige trafik. Tværafspærring på etableres ved brug af spærrebom, trådhegn eller lign. og skal forsynes med mindst 2 markeringslygter, med mindre afmærkningen er tilstrækkeligt belyst, hvilket sjældent er tilfældet 120. Trådhegn i fuld højde kan frem for blot en spærrebom sikre cyklisten mod at styrte ned i en udgravning. Uanset typen af afspærring bør denne løbende efterses, da en defekt i værste fald kan være fatal for cyklisten. Afmærkning med lys Normalt er der kun krav om markering med lys, når der placeres containere o. lign. på n. Da cykellygter sjældent kan oplyse vej og sti på sikker vis, bør opsætning af markeringslys på mørke steder og ved farlige udgravninger overvejes af hensyn til cyklisterne. Dækplader og lignende Når opgravninger tildækkes med plader o.lign. sker det af hensyn til trafikafviklingen, som derved muliggøres. Typisk er der dog tale om tykke jernplader med en høj lodret kant. Om muligt bør der anvendes afrundede kanter af hensyn til cyklisternes dæk og fælge. Cyklisten har svært ved at se om kanten er ukomfortabel, og derfor må foretage et hop, løfte numsen eller sænke farten. Ved opgravninger af længere varighed bør der anlægges asfaltramper ved alle plader med høj kant. En god jævn rampe er desværre en sjældenhed. FOTO: Lars Bahl Fartdæmpning Et væsentligt problem for cyklisters sikkerhed ved vejarbejder er, når bilisten forsøger at overhale cyklisten på strækninger med smalle kørespor i blandet trafik 25. Ved snævre pladsforhold evt. kombineret med risici for at køre i en udgravning kan det blive nødvendigt at dæmpe bilernes fart af hensyn til arbejdsmiljøet og trafiksikkerhed. Farten kan reduceres ved hjælp af påbudstavler med lavere hastighedsgrænse. I enkeltstående tilfælde kan det blive aktuelt at placere midlertidige fysiske fartdæmpende foranstaltninger. Det kan være i form af forsætninger, bump i løs asfalt eller bump af gummimoduler, der skrues fast i n. I få tilfælde kan det overvejes, om cyklisters fart bør dæmpes. I så fald kan en forsætning for cyklister fx udføres. På tværafspærring af må der højest være 2 m mellem hver lygte og på længdeafspærring højest 10 m. 128

5 Placering af cyklister Det følgende er en kort vejledning i placeringen af cyklister ved stationære arbejder, forklaret ved tekst og illustrationer. min. 1 meter Vejarbejder på veje med er 1. Er der stadig mindst 1 m tilbage udfor t, forbliver cyklister på sti Er et udfor t bredere end 3 m etableres altid midlertidig på et ved brug af længdeafspærring. mere end 3 m. bredt 3. Er et udfor t 2-3 m bredt bør placering af cyklister på et med eller uden længdeafspærring overvejes Placeres cyklister ikke på bør en mindst 1,2 m bred etableres på n ved brug af længdeafspærring meter 5. Hvis ikke midlertidig på n ønskes etableret må fartdæmpning af biltrafikken overvejes. min. 1,2 meter 6. Etablér en god omvejsrute for cyklister eller gode asfaltramper mod n. 4. bump 5. Vejarbejder på veje med er 129

6 Vejarbejder på veje med blandet trafik, kantbaner eller cykelbaner 1. Overvej at etablere en mindst 1,2 m bred midlertidig på n ved brug af længdeafspærring. 2. Er et mere end 2 m bredt overvej midlertidig på et med eller uden længdeafspærring. 3. Overvej fartdæmpning af biltrafik. 1. min 1, 2 m bred midlertidig 4. Etablér en god omvejsrute for cyklister. 2. min. 2 m bredt Uheldsrisiko UlykkesAnalyseGruppen på Odense Universitetshospital har undersøgt cyklisters eneuheld. Mere end 70% af de tilskadekomne cyklister har været impliceret i eneuheld. På baggrund af en spørgeundersøgelse har 2,4% oplyst, at der var vejarbejde på n. Cyklisterne beskrev afspærringsmateriel som årsag til 1,8% af uheldene. I kollisioner med en fast genstand påkørte cyklisten i 2,7% af tilfældene en bom/afspærring. I besvarelserne var voksne i større grad end børn og unge impliceret i eneuheld i forbindelse med vejarbejde 69. bump 3. Vejarbejder på veje med blandet trafik, kantbaner eller cykelbaner Generelt kan vejarbejde ikke anses som en stor faktor ved cyklisters eneuheld. Det skyldes, at vejarbejde trods alt ikke er ret udbredt i trafikbilledet, og at cyklister normalt er mere på vagt ved vejarbejde. Der forefindes ikke undersøgelser af, hvor meget vejarbejder øger cyklisters uheldsrisiko. Alligevel er der grund til at tro, at hensynsfuld udformning af vejarbejderne kan forebygge nogle af cykeluheldene. 130