Det Etiske Råd. Tryk:Schultz Grafisk A/S. ISBN nr
|
|
- Ingrid Dideriksen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 DET ETISKE RÅD
2 Det Etiske Råd Tryk:Schultz Grafisk A/S ISBN nr
3 I dette hæfte er en kort beskrivelse af 3 hverdagsvideoer og en række spørgsmål,der lægger op til debat om de enkelte historier.det er vigtigt ikke blot at tale om historien.det vigtigste er at fremdrage egne erfaringer og diskutere ud fra dem. Det vil nok være lettest at stoppe videon efter hver historie og diskutere den.det er ikke afgørende at diskutere alle historier.hvis diskussionen er godt igang,er det bedre at fordybe sig.i kan eventuelt tage en anden historie op på et senere tidspunkt. HISTORIEN OM MARTHA LARSEN Martha Larsen er 44 år,som indlægges med blødningsforstyrrelse. Hendes mor er død af kræft,og derfor frygter hun det værste.hun bor sammen med folkeskolelæreren Lars,og de vil gerne have et barn sammen. Generelt Hvad er jeres umiddelbare reaktion på historien? Omgivelserne skal være i orden Er der nogen i gruppen,der selv har været indlagt? Fortæl om denne oplevelse.hvordan har jeres oplevelse af informationen været? 3
4 Er arbejdsgangen på jeres afdeling sådan,at der kan skabes ro om patienten,når der informeres? Har nogen i gruppen konkrete forslag til,hvorledes der kan skabes»rum«både fysisk og psykisk,til information. Hvordan samarbejder man om at undgå forskellig information til samme patient? Hvem har kompetence til at informere,og hvad kan forskellige faggrupper informere om? Autoritet skaber afstand Kom med eksempler på situationer,hvor du er afhængig af en anden persons viden og ekspertise.det kan være overfor en tandlæge,en mekaniker eller en advokat. 4
5 Hvorledes oplever du dig selv i sådanne situationer? Bliver du anderledes i din opførsel? Får du spurgt om det,du ønsker at vide? Hvorledes har du det bagefter? Opsøger du vedkommende,hvis du kommer i tvivl om,hvorvidt du har forstået,hvad der skete? Angst blokerer Kom med konkrete eksempler på tidligere og nuværende patienter,som ikke kun eller ikke»ville«forstå information.hvad gjorde I? Er der nogen i personalegruppen,der har oplevet,at nogen i den nærmeste familie er døde af kræft eller en anden alvorlig sygdom? Snak om,hvad det betyder for din kommunikation med patienterne om alvorlig sygdom. Kan andre private oplevelser hos et personalemedlem have betydning for kommunikationen med patienterne? Beslutter I sommetider i personalegruppen,at en af jer ikke skal være særligt aktiv overfor en patient? 5
6 Ord kan let misforstås Kender I fra jeres daglige arbejde eksempler på, at patienter misforstår informationen? Kom med eksempler. Diskuter hvordan man undgår misforståelser i kommunikationen,f.eks.ved at man gennem spørgsmål sikrer sig,at informationen er forstået. Følges informationen op af en uddybende samtale? Har I på jeres afdeling talt om,hvordan misforståelser i kommunikationen med patienterne kan undgås gennem samarbejdet mellem lægeog plejegruppen? Hvem har kompetence til at informere?»den rigtige behandling«har I på jeres afdeling oplevet eller opdaget,at en patient ikke havde de ønsker om behandling, som I troede i første omgang.fortæl om sådanne eksempler. Opfølgning Hvordan følges behandlingen på afdelingen op, når patienten udskrives? Er det sikret,at patienten er tryg ved udskrivelsen? Hvem har informationskompetencen i forbindelse med udskrivelse? Sker der en systematisk indsamling af oplysninger om,hvordan patienten har oplevet sygehusopholdet? Sker der en løbende justering af patientinformationen på baggrund heraf? 6
7 HISTORIEN OM FREDERIK ANDERSEN Frederik Andersen på 78 år er ved at være klar til udskrivning efter en svær lungebetændelse. Frederiks søn Asger mener ikke,at udskrivning er en god idé,fordi Frederik er blevet tiltagende svær at leve sammen med for sin kone. Asger ønsker derfor,at faderen skal på plejehjem.»den besværlige patient«meget ofte er sygdom kombineret med andre forhold,som kan gøre kommunikationen svær.hvis patienten er gammel,og måske vrissen og egensindig eller begyndende dement,kan det være svært at skabe kontakt.det samme gælder hvis patienten er misbruger eller optræder selvdestruktivt. Kom med eksempler på sådanne patienter,som har været på jeres afdeling. Hvorledes blev problemerne taklet? Kunne det have været gjort bedre? 7
8 Når man ikke kan lide patienten I nogle tilfælde kan man måske ikke lide en patient. Måske er patienten meget krævende eller appellerende.måske har patienten egenskaber,man har svært ved at acceptere. Alligevel har man en professionel forpligtelse. Fortæl om en patient på afdelingen,du ikke kunne lide.hvorledes greb du denne problemstilling an? Er der bedre måder at gøre det på? Til hver patient hører der en pårørende Kom med eksempler fra jeres afdeling på,at der var uoverensstemmelse mellem personalets og de pårørendes vurdering. Hvordan taklede I den situation? Hvordan sikrer man sig,at både patienten,de pårørende og personalet føler,at en beslutning er den rigtige? Når personalet bliver spillet ud mod hinanden Har der på jeres afdeling været eksempler på,at en pårørende har forsøgt at få et synspunkt igennem ved at gå videre til en anden i personalet? Hvad gjorde I så? Hvor er patientens placering i dette spil? Personalegruppen er ikke altid enig Kom med eksempler på situationer fra jeres afdeling,hvor en sådan uenighed kom frem i lyset. 8
9 Hvorledes kan sådanne forskelle i opfattelse bruges konstruktivt? Hvordan afklares,hvor kompetencen til at informere skal ligge? Der kan opstå et særligt tillidsforhold I historien opstår der et særligt tillidsforhold mellem Frederik og et medlem af plejegruppen. Kan sådanne»alliancer«mellem en patient og et personalemedlem bruges konstruktivt i kommunikationen? 9
10 HISTORIEN OM JOHN MADSEN John Madsen er 53 år og indlægges med vægttab. Da det viser sig,at han har en cancer i tyktarmen, bliver han spurgt,om han vil deltage i et lægevidenskabeligt forsøg. Den ensomme patient Har der på jeres afdeling været ensomme patienter,som stillede særlige krav til kommunikationen? Beskriv forløbet. Er det muligt at iværksætte et særligt»beredskab«over for ensomme patienter? 10
11 Professionalisme og omsorg At behandle og pleje patienter er ikke et»kald«.det er vigtigt,at pleje og behandling foregår så professionelt som muligt.men pleje og behandling vil også forudsætte en menneskelig interesse og omsorg over for patienten. Diskuter omsorgsbegrebet i relation til professionalisme. Hvor store menneskelige krav kan man stille til personalet? Information om alvorlig sygdom Hvilke krav stiller det til informationen,når der er tale om en alvorlig sygdom? Hvilke forholdsregler skal det tages? Stiller det særlige krav til de fysiske rammer? Hvorledes griber I det an på jeres afdeling? Hvem informerer? Kunne det gøres anderledes? Information om videnskabelige forsøg John Madsen opfordres til at deltage i et videnskabeligt forsøg.i dag foregår sådanne forsøg på mange afdelinger,også på mindre sygehuse. Selv om der ikke foregår forsøg på jeres afdeling, kan det være vigtigt at diskutere,hvordan man eventuelt vil gribe informationen an. Diskuter den information om forsøget,john Madsen får i historien. 11
12 Information om forsøg på jeres afdeling Hvis der foregår eller har foregået videnskabelige forsøg på jeres afdeling,prøv da at diskutere et konkret forsøg. Hvordan foregår informationen i forsøget? Er det en bestemt person,der informerer? Er der flere fra personalegruppen til stede? Er der pårørende til stede? Hvorledes sikrer man sig,at patienten forstår konsekvenserne af forsøget? Får patienten tid til at overveje,om han vil deltage i et forsøg? Kan information om videnskabelige forsøg eventuelt gøres bedre på jeres afdeling? Opfølgningen på informationen om forsøg I forbindelse med informationen om forsøget skal patienten have en skriftlig vejledning og tid til at overveje sit samtykke. Hvorledes indhentes samtykket på jeres afdeling? Kom med konkrete eksempler på,at patienten har misforstået forsøget.hvorledes kan processen foregå optimalt? Kender I eksempler på,at en patient har ønsket at træde ud af et forsøg? Diskuter forløbet. 12
13 Plejepersonalets funktion i forbindelse med forsøg Lægerne har en faglig interesse i at foretage forsøg, og forskning er en vigtig del af lægernes uddannelse.de fleste forsøg foretages i dag af lægegruppen.men også i sygeplejegruppen er der nogle steder en stigende interesse for at foretage sygeplejeforskning.forsøg er samtidig nødvendige for at sikre patienterne en optimal behandling og pleje. Men forsøg er også arbejdsbelastende for en afdeling,og forsøget kan være belastende for den enkelte patient. Diskuter åbent eventuelle forskelle i faggruppernes syn på afdelingens forskning.tag udgangspunkt i et konkret forskningsprojekt.kan der opstilles principper for,hvorledes afdelingens forskning bør foregå? 13
14 OPFØLGNING PÅ VIDEOEN Diskuter hvordan I kan følge op på dagens diskussion.lav f.eks.en liste over forslag til forbedring af kommunikationen på afdelingen og planlæg et fremtidigt evalueringsmøde. VIL DU VIDE MERE Wulff Feldman: Hospitalspsykologi. Munksgaard Per Kjeldsen: Samtalens teknik og psykologi. Adapta Erno Metze & Jørgen Nystrup: Samtaletræning. Håndbog i præcis kommunikation.socialpædagogisk Bibliotek.Munksgaard Else Stenbak: Sundhedsfremmende kommunikation. Komiteen for Sundhedsoplysning. København Fakta og Information Forvaltningsloven. Cirkulære om information og samtykke.»lægers pligt og patienters ret«.sundhedsstyrelsen, 21.oktober
15 Helsinge-deklaration II. Den Centrale videnskabsetiske Komité.Beretning for De Videnskabsetiske Komiteer. Rekommandation nr.1 vedr.: informeret Samtykke. Det Etiske Råd vil rette en tak for godt samarbejde til referencegruppen: Sektionsleder Marianne Helms,Dansk Kommunalarbejderforbund Fuldmægtig Marianne Kristensen,Sundhedsministeriet Konsulent Lene Langhoff,Dansk Sygeplejeråd Overlæge Michael von Magnus,Sundhedsstyrelsen Fuldmægtig Ulla Schmidt Nielsen, Amtsrådsforeningen Kontorchef Claus Mørch Petersen,Hospitalsdirektoratet,København Hospitalsdirektør Ole Rosbo,Hospitalsdirektoratet, Frederiksberg Overlæge Vagn Sele,Den Almindelige Danske Lægeforening Sygeplejerske Ellen Margrethe Skou,Den Centrale Videnskabsetiske komité Samt en tak til psykolog Wulff Feldman og sygeplejekonsulent Lisbeth G.Petersen for gode råd og vejledning. 15
16 Folketinget har nedsat Det Etiske Råd, som skal skabe debat om de etiske spørgsmål, den medicinske udvikling rejser. Rådet kan desuden rådgive om almene etiske spørgsmål i forbindelse med forsøg på mennesker og rådgive sundhedsvæsenet i etiske spørgsmål. Det Etiske Råd har bl.a.udgivet redegørelser om dødskriteriet,beskyttelse af menneskelige befrugtede æg og fostre og fosterdiagnostik. Rådet blev oprettet i 1988 og har 17 ulønnede medlemmer. DET ETISKE RÅD Ravnsborggade København N
DET ETISKE RÅD Kræftens Bekæmpelse
SYGE BØRN OG DERES FORÆLDRE DET ETISKE RÅD Kræftens Bekæmpelse Det Etiske Råd 1993 Kommunikation på afdelingen. Syge børn og deres forældre. Udarbejdet af Det Etiske Råd og Kræftens Bekæmpelse, i samarbejde
Læs mereAt informere er at overvinde barrierer Tilfældene Martha, John og Peter
At informere er at overvinde barrierer Tilfældene Martha, John og Peter Martha Larsen er 44 år og indlægges med blødningsforstyrrelser. Der viser sig at være fibromer, sådan en slags muskelknuder, i livmoderen.
Læs merePsykiatri. INFORMATION til pårørende til børn og unge
Psykiatri INFORMATION til pårørende til børn og unge VELKOMMEN Som forælder til et barn eller en ung med psykisk sygdom har du et naturligt ansvar for din datter eller søn, og du er samtidig en betydningsfuld
Læs merePsykiatri. INFORMATION til pårørende
Psykiatri INFORMATION til pårørende 2 VELKOMMEN Som pårørende til et menneske med psykisk sygdom er du en vigtig person både for patienten og for os som behandlere. For patienten er du en betydningsfuld
Læs mereSpørgsmål og svar om inddragelse af pårørende
Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende I Hej Sundhedsvæsen har vi arbejdet på at understøtte, at de pårørende inddrages i større omfang, når et familiemedlem eller en nær ven indlægges på sygehus.
Læs merePsykiatri. VELKOMMEN til ADHD klinikken information til forældre
Psykiatri VELKOMMEN til ADHD klinikken information til forældre 2Billederne i pjecen viser patienter og medarbejdere i situationer fra hverdagen i Region Hovedstadens Psykiatri. Navn: Behandlingsansvarlig
Læs merePsykiatri. INFORMATION til pårørende
Psykiatri INFORMATION til pårørende VELKOMMEN Som pårørende til et menneske med psykisk sygdom er du en vigtig person både for patienten og for os som behandlere. For patienten er du en betydningsfuld
Læs mereSamarbejde mellem psykiatri og somatik - set med psykiatriens øjne
Samarbejde mellem psykiatri og somatik - set med psykiatriens øjne Hvorfor er samarbejdet med de somatiske afdelinger sås vigtigt? Patienter med psykiatrisk lidelse har væsentlig kortere levetid end andre
Læs mereÆldre medicinske patienter nærhed og sammenhæng i sundhedsvæsenet
Ældre medicinske patienter nærhed og sammenhæng i sundhedsvæsenet DET MENER ÆLDRE SAGEN 2017 Værdige og sammenhængende forløb til ældre medicinske patienter Værdige og sammenhængende forløb til ældre medicinske
Læs mereEn god behandling begynder med en god dialog
En god behandling begynder med en god dialog På www.hejsundhedsvæsen.dk kan du finde flere eksempler på, hvad du kan spørge om. Du kan også finde inspiration, videoer, redskaber og gode råd fra fra læger,
Læs mereKan sygeplejersken i et onkologisk sengeafsnit fremme familiemedlemmers mestring af den nye livssituation ved hjælp af planlagte samtaler?
Kan sygeplejersken i et onkologisk sengeafsnit fremme familiemedlemmers mestring af den nye livssituation ved hjælp af planlagte samtaler? Sygeplejerske Anne Bie Nørum Specialsygeplejerske i onkologi TanjaWendicke
Læs merePolitik for inddragelse af patienter og pårørende i Region Nordjylland
Politik for inddragelse af patienter og pårørende i Region Nordjylland Patient- og pårørendeinddragelse er vigtigt, når der tales om udvikling af sundhedsvæsenet. Vi ved nemlig, at inddragelse af patienter
Læs mereSYGEPLEJERSKEPROFIL. for Svendborg Kommune
SYGEPLEJERSKEPROFIL for Svendborg Kommune FORORD Sundhedsloven og strukturreformen stiller forventninger og krav til sygeplejerskerne i kommunerne om at spille en central rolle i sundhedsvæsenet. I Svendborg
Læs mereGenetisk rådgivning. Huntingtons Sygdom Fremadskridende dødelig demenssygdom
Genetisk rådgivning Lektor, ph.d. jur. Kent Kristensen Juridisk Institut, Syddansk Universitet untingtons Sygdom Fremadskridende dødelig demenssygdom far Thea Frank abort mor ans anne søn Fadderskabstest
Læs mereBEDRE RESULTATER FOR PATIENTEN. En ny dagsorden for udvikling og kvalitet i sundhedsvæsenet
BEDRE RESULTATER FOR PATIENTEN En ny dagsorden for udvikling og kvalitet i sundhedsvæsenet 1 2 En ny dagsorden for udvikling og kvalitet i sundhedsvæsenet I dag er der primært fokus på aktivitet og budgetter
Læs mereFremtidens hjerter. hjertekarpatienter og pårørende
Fremtidens hjerter Anbefalinger fra hjertekarpatienter og pårørende Fra Hjerteforeningens dialogmøde på Axelborg, København onsdag den 18. april 2012 Verdens bedste patientforløb og et godt liv for alle
Læs mereSygeplejeprofil. -Sygeplejen Rebild
Sygeplejeprofil -Sygeplejen Rebild Sygeplejeprofil Sygeplejeprofilen er udarbejdet med udgangspunkt i sygeplejerskernes egne oplevelser og hverdagsfortællinger, den gældende lovgivning omkring hjemmesygeplejen,
Læs mereJob- og personprofil for sygeplejerske i akutteam i Assens Kommune
Job- og personprofil for sygeplejerske i akutteam i Assens Kommune Assens Kommune som arbejdsplads Assens Kommunes personalepolitik hviler på værdierne respekt, åbenhed, udvikling, arbejdsglæde og ordentlighed.
Læs mereBetydning af pårørendes møde med sundhedsvæsenet hvorfor er det vigtigt? Forskningsleder, Ph.d. Bibi Hølge-Hazelton
Betydning af pårørendes møde med sundhedsvæsenet hvorfor er det vigtigt? Fokus: Alvorligt syge Inspiration: SSTs anbefalinger Men pårørende til andre syge skal ikke overses. Diabetes, astma eller gigtpatientens
Læs mereDe Sygeplejeetiske Retningslinjer Vedtaget på Dansk Sygeplejeråds kongres 20. maj 2014
De Sygeplejeetiske Retningslinjer Vedtaget på Dansk Sygeplejeråds kongres 20. maj 2014 INDHOLD Baggrund... 3 Grundlag... 3 Formål... 4 Sygeplejeetiske grundværdier... 5 Grundlæggende sygeplejeetiske principper...
Læs mereSorg- og kriseplan 1
Sorg- og kriseplan 1 SORG- OG KRISEPLAN VED ASSENS SKOLE Forord Følgende handleplan er tænkt som en vejledning for skolens personale i forhold til skolens børn, hvis et dødsfald eller en ulykke finder
Læs mere0-2 ÅR ALDERSSVARENDE STØTTE. FORÆLDRE med et pårørende barn
0-2 ÅR ALDERSSVARENDE STØTTE infotil FORÆLDRE med et pårørende barn Forældre til et pårørende barn - Alderssvarende støtte 0-2 ÅR Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en
Læs merePsykiatrisk Akutmodtagelse
Psykiatrisk Akutmodtagelse Velkommen til Psykiatrien Region Sjælland Psykiatrien Region Sjælland arbejder ud fra visionen»mennesker og muligheder psykiatri med relationer«. Vi lægger vægt på, at behandling
Læs mereAT VÆRE PÅRØRENDE - Lær at leve med kronisk sygdom. Hysse B. Forchhammer Glostrup Hospital
AT VÆRE PÅRØRENDE - Lær at leve med kronisk sygdom Hysse B. Forchhammer Glostrup Hospital Gennem de seneste årtier er: opfattelser af kronisk sygdom forandret vores forventninger til behandling og til
Læs merePårørende - reaktioner og gode råd
Pårørende - reaktioner og gode råd Når et menneske får kræft, rammes hele familien. Sygdommen påvirker ofte familiens liv, både praktisk og følelsesmæssigt. Det er hårdt for alle parter, også for de pårørende.
Læs merePatienters retsstilling
Patienters retsstilling Baggrund Sundhedsloven Afsnit III Patienters retsstilling Vejledninger Vejledning om information og samtykke og om videregivelse af helbredsoplysninger mv. Vejledning om sundhedspersoners
Læs mereEn god behandling begynder med en god dialog
En god behandling begynder med en god dialog En god behandling begynder med en god dialog De fleste af os kender den situation, hvor vi efter en samtale med lægen kommer i tanke om alt det, vi ikke fik
Læs mereVejledning om sundhedspersoners tavshedspligt dialog og samarbejde med patienters pårørende
Sundhedsstyrelsen 2002 Vejledning om sundhedspersoners tavshedspligt dialog og samarbejde med patienters pårørende 1. Formålet med vejledningen Vejledningen redegør for de muligheder og begrænsninger,
Læs mereSOLSIKKENS DØDSFALD OG HANDLINGSPLAN I FORBINDELSE MED ALVORLIGE ULYKKER.
SOLSIKKENS HANDLINGSPLAN I FORBINDELSE MED DØDSFALD OG ALVORLIGE ULYKKER. 1 Indholdsfortegnelse: Side 2: Side 3: Side 4: Side 5: Side 6: Side 7: Side 8: Side 9: Side 10: Side 11: Side 12: Side 13: Indholdsfortegnelse
Læs mereKrise- og sorgplan for Tranegårdskolen
Krise- og sorgplan for Tranegårdskolen Vi er her for hinanden Handleplan for arbejdet med børn og personale i forbindelse med krise og sorg Indholdsfortegnelse Alvorlig sygdom hos elev 1 Alvorlig sygdom
Læs mereVærdigrundlag for Galten / Låsby Dagtilbud Med Udgangspunkt i Skanderborg Kommunes værdier
Værdigrundlag for Galten / Låsby Dagtilbud Med Udgangspunkt i Skanderborg Kommunes værdier Værdi: I forhold til børnene: I forhold til forældrene: I forhold til kollegerne: Åbenhed Vi lytter til hvad børnene
Læs mereVelkommen. Stil dine spørgsmål. Kontaktpersoner/team. Børnepsykiatrisk afsnit, U3
Børnepsykiatrisk afsnit, U3 Velkommen Velkommen til børnepsykiatrisk afsnit, U3. Vi har lavet dette brev, fordi vi håber, at du og dit barn vil føle jer godt tilpas og i trygge hænder her hos os. Vi ønsker
Læs mereSygeplejeprofil i Skive Kommune
Sygeplejeprofil i Skive Kommune Indledning. Kommunerne kommer i fremtiden til at spille en større rolle i sundhedsvæsenet. De eksisterende kommunale sundhedstilbud bliver sammen med helt nye en del af
Læs mereNår børn mister. (Kilde til nedenstående: www.cancer.dk)
Når børn mister Børn viser sorg på forskellige måder. Nogle reagerer med vrede, andre vender sorgen indad og bliver stille. Børns sorgproces er på flere måder længere og sejere end voksnes. (Kilde til
Læs mereFra indlagt til udskrevet
Fra indlagt til udskrevet Gode råd om at vende tilbage til hverdagen, når du har været indlagt på psykiatrisk afdeling Psykiatri og Social psykinfomidt.dk Målet med din indlæggelse er at blive rask og
Læs mereInformationspjece om Maksimal Medicinsk Uræmibehandling (MMU) Regionshospitalet Holstebro Nyremedicinsk Dagafsnit Sengeafsnit M3
Informationspjece om Maksimal Medicinsk Uræmibehandling (MMU) Regionshospitalet Holstebro Nyremedicinsk Dagafsnit Sengeafsnit M3 Til dig der overvejer lindrende medicinsk behandling fremfor dialyse. Denne
Læs mereDIALOG # 4 FORÆLDRENE TALER NEGATIVT OM EN ELEV SKAL MAN GRIBE IND?
DIALOG # 4 FORÆLDRENE TALER NEGATIVT OM EN ELEV SKAL MAN GRIBE IND? OM TRIVSEL PÅ SPIL EN GOD DIALOG De følgende sider er et redskab til at få talt om, hvordan I i fællesskab vil forholde jer til en potentielt
Læs mereSorgplan. Østervangsskolen. Handleplan for arbejdet med børn og personale i forbindelse med dødsfald
Sorgplan Østervangsskolen Handleplan for arbejdet med børn og personale i forbindelse med dødsfald Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Når et barn dør 2.1 Videregivelse af information om dødsfaldet 2.2
Læs mere6-12 ÅR. info. FORÆLDRE med et pårørende barn ALDERSSVARENDE STØTTE TIL
ALDERSSVARENDE STØTTE 6-12 ÅR info TIL FORÆLDRE med et pårørende barn Forældre til et pårørende barn - Alderssvarende støtte Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en række
Læs merePsykiatri. VELKOMMEN til OPUS - et behandlingstilbud for unge med psykose
Psykiatri VELKOMMEN til OPUS - et behandlingstilbud for unge med psykose 2Billederne i pjecen viser patienter og medarbejdere i situationer fra hverdagen i Region Hovedstadens Psykiatri. Navn: Kontaktlæge:
Læs mereDemensarbejde på tværs Indlæggelse og udskrivning
Demensarbejde på tværs Indlæggelse og udskrivning 2012 2 Forebyggelse af indlæggelser af borgere med demens Borgere med demens har svært ved at fungere i uvante omgivelser. Derfor er det vigtigt at undgå
Læs mereMargit Schrøder, Projektleder Pernille Van Randwijk, Koordinerende klinisk vejleder Mette Olsen, nyuddannet sygeplejerske
Margit Schrøder, Projektleder Pernille Van Randwijk, Koordinerende klinisk vejleder Mette Olsen, nyuddannet sygeplejerske Fremtidens kliniske uddannelse, marts 2011 Sygeplejestuderende modul 11-12 Afd.
Læs mereOmSorgs-plan. Hørby-Dybvad Skole revideret december 2010
OmSorgs-plan Hørby-Dybvad Skole revideret december 2010 At børn kan rammes af sorg, kan ingen forhindre. Men som voksne har vi alle et ansvar for, at barnet ikke føler sig isoleret i en uoverskuelig situation.
Læs mereVoksenpsykiatrisk Afsnit SL1
Voksenpsykiatrisk Afsnit SL1 Velkommen til Psykiatrien Region Sjælland Psykiatrien Region Sjælland arbejder ud fra visionen»mennesker og muligheder psykiatri med relationer«. Vi lægger vægt på, at behandling
Læs mereTrivselsevaluering 2010/11
Trivselsevaluering 2010/11 Formål Vi har ønsket at sætte fokus på, i hvilken grad de værdier, skolen fremhæver som bærende, også opleves konkret i elevernes dagligdag. Ved at sætte fokus på elevernes trivsel
Læs mereKommunikationspolitik for Region Nordjylland. God kommunikation
Kommunikationspolitik for Region Nordjylland God kommunikation N e m T n æ r v æ r e n d e e n k e l t m å l r e t t e t t r o v æ r d i g t Din indsats er vigtig Det, du siger, og måden, du siger det
Læs mereINSPIRATION TIL KRISEBEREDSKAB
INSPIRATION TIL KRISEBEREDSKAB i menigheder og kirkelige fællesskaber Når livet gør ondt, har vi brug for mennesker, der tør stå ved siden af og bære med. Samtidig kan vi ofte blive i tvivl om, hvordan
Læs mereVelkommen til Urologisk Afdeling
Frederikssund Hospital Velkommen til Patientinformation Velkommen til, Frederikssund Hospital I denne pjece finder du nogle af de informationer, du kan få brug for under din indlæggelse. Ønsker du yderligere
Læs mereHERMES studiet (Herlev Hospital Empowerment of Relatives through More & Earlier Information Supply)
Bispebjerg og Frederiksberg Hospitaler Bedre information til kræftpatienters pårørende baseret på systematisk afdækning af behov HERMES studiet (Herlev Hospital Empowerment of Relatives through More &
Læs mereLæringssæt 8 Patientsikkerhedsrunde - et ledelsesredskab
Læringssæt 8 Patientsikkerhedsrunde - et ledelsesredskab Materialesamling Indhold 1. Forslag til standardbrev til afdelingsledelser for den afdeling/afsnit, hvor der skal gås patientsikkerhedsrunde 2.
Læs mereDen pårørende som partner
Materialet skal støtte en mere aktiv inddragelse af de pårørende Vi har tænkt materialet som en støtte for de ledelser, der i højere grad ønsker at inddrage de pårørende i udredning og behandling. Vi har
Læs mereFAMILIE PÅRØRENDE SYGDOM DIAGNOSE HOSPITAL PATIENT FØLELSER PÅRØRENDE LÆGE KRÆFT SAMLIV FREMTID ØKONOMI HVERDAG DØD RELATION VENNER TESTAMENTE
PÅRØRENDE PATIENT FØLELSER SYGDOM DIAGNOSE HOSPITAL SAMLIV LÆGE HVERDAG FREMTID TESTAMENTE ØKONOMI DØD RELATION VENNER KRÆFT PÅRØRENDE FAMILIE PSYKISK BEHANDLING Samtaleværktøj til myelomatose- og andre
Læs mereNår det gør ondt indeni
Når det gør ondt indeni Temahæfte til udviklingshæmmede, pårørende og støttepersoner Sindslidelse Socialt Udviklingscenter SUS & Videnscenter for Psykiatri og Udviklingshæmning 1 Sygdom Når det gør ondt
Læs mereINDIREKTE GENTESTS PÅ FOSTRE MEDFØRER ETISKE PROBLEMER - BØR MAN KENDE SANDHEDEN?
INDIREKTE GENTESTS PÅ FOSTRE MEDFØRER ETISKE PROBLEMER - BØR MAN KENDE SANDHEDEN? I Danmark kan man på 6 af landets offentlige sygehuse få foretaget indirekte prænatale gentests. Dette er eksempelvis muligt,
Læs mereFAMILIE PATIENTEN SYGDOM DIAGNOSE HOSPITAL PATIENT FØLELSER PÅRØRENDE LÆGE KRÆFT SAMLIV FREMTID ØKONOMI HVERDAG DØD RELATION VENNER TESTAMENTE
PATIENTEN PATIENT FØLELSER SYGDOM DIAGNOSE HOSPITAL SAMLIV LÆGE HVERDAG FREMTID TESTAMENTE ØKONOMI DØD RELATION VENNER KRÆFT PÅRØRENDE FAMILIE PSYKISK BEHANDLING Samtaleværktøj til myelomatose- og andre
Læs mereVoksenpsykiatrisk Afsnit SL2
Voksenpsykiatrisk Afsnit SL2 Velkommen til Psykiatrien Region Sjælland Psykiatrien Region Sjælland arbejder ud fra visionen»mennesker og muligheder psykiatri med relationer«. Vi lægger vægt på, at behandling
Læs mereRegion Hovedstaden. Patientrettigheder Januar 2012. Patientrettigheder. en kort orientering til patienter og pårørende. Region Hovedstaden SPROG
Januar 2012 en kort orientering til patienter og pårørende SPROG Kære patient Det er regionsrådets ønske, at du med denne pjece kort kan orientere dig om dine rettigheder som patient. Du er altid velkommen
Læs mereDansk Sygeplejeråds anbefalinger. til komplementær alternativ behandling - Sygeplejerskers rolle
Dansk Sygeplejeråds anbefalinger til komplementær alternativ behandling - Sygeplejerskers rolle Forord Uanset hvor i sundhedsvæsenet sygeplejersker arbejder, møder vi borgere og patienter, der bruger komplementær
Læs merePsykiatri. VELKOMMEN i distriktspsykiatrien
Psykiatri VELKOMMEN i distriktspsykiatrien 2 Navn: Kontaktlæge: Kontaktperson(er): Telefon: VELKOMMEN I distriktspsykiatrien tilbyder vi ambulant behandling af psykiske sygdomme. Ambulant betyder, at man
Læs mereForslag til revision af De Sygeplejeetiske Retningslinjer. Udarbejdet af Sygeplejeetisk Råd 2013
Forslag til revision af De Sygeplejeetiske Retningslinjer Udarbejdet af Sygeplejeetisk Råd 2013 INDHOLD Baggrund... 4 Grundlag... 4 Formål... 5 Sygeplejeetiske grundværdier... 6 Grundlæggende Sygeplejeetiske
Læs mereEvalueringen af socialsygeplejerskeordning på Aarhus Universitetshospital Opsamling
Evalueringen af socialsygeplejerskeordning på Aarhus Universitetshospital Opsamling CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling - et center for forskning og udvikling på social- og sundhedsområdet Evalueringen
Læs mereINDHOLD. Hvorfor have en samværspolitik? S.03. Grænser skal respekteres S.05. Om børneattester, forældresamtykke og tavshedspligt S.
SAMVÆRSPOLITIK- INDHOLD INDHOLD S.03 S.05 S.07 S.08 S.09 S.10 Hvorfor have en samværspolitik? Grænser skal respekteres Om børneattester, forældresamtykke og tavshedspligt Underretningspligt Hvad skal du
Læs mereODENSE KOMMUNES VÆRDIGHEDSPOLITIK SAMMEN MED DIG
ODENSE KOMMUNES VÆRDIGHEDSPOLITIK 2018-2022 SAMMEN MED DIG INDHOLD SIDE 4 SIDE 7 SIDE 11 SIDE 12 SIDE 13 SIDE 15 SIDE 16 SIDE 17 SIDE 18 SIDE 20 SIDE 23 Indledning Derfor en værdighedspolitik Værdier Vi
Læs mereDen gode dokumentation
Vibeke Rønnebech - København oktober 2013 Skift farvedesign Gå til Design i Topmenuen Vælg dit farvedesign fra de seks SOPU-designs Vil du have flere farver, højreklik på farvedesignet og vælg Applicér
Læs mereAfsnit G2 Vordingborg
Afsnit G2 Vordingborg Velkommen til Psykiatrien Region Sjælland Psykiatrien Region Sjælland arbejder ud fra visionen»mennesker og muligheder psykiatri med relationer«. Vi lægger vægt på, at behandling
Læs mereGenerel kompetenceprofil for sygeplejerske, niveau 2 Onkologisk Afdeling
Generel kompetenceprofil for sygeplejerske, niveau 2 Onkologisk Afdeling Sygeplejefaglige grundholdninger i Onkologisk Afdeling Møder patienten som hædersgæst. Ser udførelse, udvikling og formidling af
Læs mereJeg kom som adm. overlæge til afdelingen i 1996 og deltog i et forløb med konsulentfirma betinget af forholdene i afdelingen i tiden inden
18.7. 2002 18.7. 2002 18.7. 2002 18.7. 2002 Jeg kom som adm. overlæge til afdelingen i 1996 og deltog i et forløb med konsulentfirma betinget af forholdene i afdelingen i tiden inden Tidlig opmærksomhed
Læs merePatientrettigheder. Frederikssund Hospital. en kort orientering til patienter og pårørende. Patientrettigheder Januar 2011. Frederikssund Hospital
Patientrettigheder Januar 2011 Patientrettigheder en kort orientering til patienter og pårørende Frederikssund er et nærhospital i Region Hovedstaden. I denne pjece kan du læse om dine rettigheder som
Læs mereSåvel regioner som Sundhedsstyrelsen har fokus på de pårørende til alvorligt syge og døende. I hvert fald på papiret. Regionerne har udar-
1 af 6 04-08-2014 11:39 Såvel regioner som Sundhedsstyrelsen har fokus på de pårørende til alvorligt syge og døende patienter. I hvert fald på papiret. Regionerne har udar- 2 af 6 04-08-2014 11:39 bejdet
Læs mereNår du og dit barn har været udsat for noget alvorligt. Godt at vide som forælder eller pårørende i den første tid
Når du og dit barn har været udsat for noget alvorligt Godt at vide som forælder eller pårørende i den første tid Denne booklet er udviklet af Tværfagligt Videnscenter for Patientstøtte som en del af projektet
Læs mereJørgen Thomsen. Head of Department Medisat A/S
Jørgen Thomsen Head of Department Medisat A/S GITS A/S - Medisat A/S Start 1. marts 2002 GITS A/S Søster selskab 36 49 2008-2009 4 Ansatte 14 25 Antal medarbejdere 2 2002 2003 2004 2006-7 2010 Kontor Odense
Læs mereVoksenpsykiatrisk Afsnit SL5
Voksenpsykiatrisk Afsnit SL5 Velkommen til Psykiatrien Region Sjælland Psykiatrien Region Sjælland arbejder ud fra visionen»mennesker og muligheder psykiatri med relationer«. Vi lægger vægt på, at behandling
Læs mereI patientens fodspor Set med patientsikkerhedsøjne I sektorovergangen mellem hospital og kommune. Manual
Set med patientsikkerhedsøjne I sektorovergangen mellem hospital og kommune Manual Region hovedstanden Område Midt Uarbejdet af risikomanager Benedicte Schou, Herlev hospital og risikomanager Ea Petersen,
Læs mereET SAMMENHÆNGENDE OG FOREBYGGENDE SUNDHEDSVÆSEN
ET SAMMENHÆNGENDE OG FOREBYGGENDE SUNDHEDSVÆSEN DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL SUNDHEDSPOLITIK En sammenhængende og forebyggende sundhedspolitik Dansk Sygeplejeråds holdninger til sundhedspolitik Grafisk
Læs mereNår din nærmeste har en rygmarvsskade
Når din nærmeste har en rygmarvsskade 2 NÅR DIN NÆRMESTE HAR EN RYGMARVSSKADE Til DIG SOM PÅRØRENDE En rygmarvsskade påvirker ikke alene den tilskadekomne, men også de pårørende. Denne brochure henvender
Læs mereDe sidste levedøgn... Information til pårørende
De sidste levedøgn... Information til pårørende Ældreservice www.skive.dk Denne pjece giver information om de forandringer, man hyppigst ser de sidste døgn i et menneskes liv. Pjecen er tænkt som et supplement
Læs mereTHE LADY AND THE REAPER
THE LADY AND THE REAPER Punkt 1 Se filmen Punkt 2 Tal om filmen i gruppen. Punkt 3 Læs de vedlagte tekster og diskutér dem ud fra de stillede spørgsmål. Fra The Lady and the Reaper, 2009 Side 1 af 5 TIL
Læs mereEn udskrivningssygeplejerske på sengeafsnit. Hvad betyder det for kvaliteten i tværsektorielle patientforløb?
En udskrivningssygeplejerske på sengeafsnit. Hvad betyder det for kvaliteten i tværsektorielle patientforløb? Forbedringsarbejde. MÅL: 90% korrekt udfyldt Plejeforløbsskemaer og udskrivningsrapporter Patienterne
Læs mereForslag Kvalitetsstandard for den Kommunale Sygepleje 2016
Forslag Kvalitetsstandard for den Kommunale Sygepleje 2016 Kvalitetsstandard for kommunalsygepleje Kvalitetsstandarden er en beskrivelse af serviceniveauet i Faaborg Midtfyn Kommune. Formålet med sygeplejefaglig
Læs mereUdfordringer i den palliative indsats set fra basalt hospitalsniveau. Henrik Harling Led. overlæge, dr. med. Kirurgisk afd. K Bispebjerg Hospital
Udfordringer i den palliative indsats set fra basalt hospitalsniveau Henrik Harling Led. overlæge, dr. med. Kirurgisk afd. K Bispebjerg Hospital Døendes ensomhed er ikke blevet mindre af, at vi i dag dør
Læs mereSådan håndterer du stress blandt medarbejderne
Sådan håndterer du stress blandt medarbejderne Vi samarbejder med PsykiatriFonden Denne pjece er blevet til i samarbejde med PsykiatriFonden, og den henvender sig til dig, der er leder. I pjecen finder
Læs mereOmSorgs-Plan Skovboskolen
OmSorgs-Plan Skovboskolen "At børn kan rammes af sorg, kan ingen forhindre. Men som voksne har vi alle et ansvar for, at barnet ikke føler sig isoleret i en uoverskuelig situation. Børn kan befinde sig
Læs mereOpfølgning på d. 11. januar 2010 på Nyborg Strand
Opfølgning på d. 11. januar 2010 på Nyborg Strand Marianne Bovard. Konkret ideer og inspiration til hvorledes ting kan gribes an i forhold til arbejdet med utilsigtet hændelser: Mini-guide/ folder i lommeformat
Læs mereKliniske ekspertsygeplejersker
Kliniske ekspertsygeplejersker DASYS Repræsentantskabsmøde 11. november 2009 Trine Holgersen Professionschef 1) Baggrund for Dansk Sygeplejeråds forslag: Hvorfor er der behov for kliniske ekspertsygeplejersker?
Læs mereFAGLIGHED ANSVAR RESPEKT UDVIKLING
Psykiatri FAGLIGHED ANSVAR RESPEKT UDVIKLING Med mennesket i centrum - Fire værdier, der skal drive vores arbejde i Region Hovedstadens Psykiatri Kære medarbejder og ledere Her er vores nye værdigrundlag,
Læs mereDet her er meget konkret: Hvad gør stofferne ved én, og hvordan skal man gribe det an. Ingen fordømmelse på nogen måde dét kan jeg godt lide.
Fordomme, nej tak Forældre til unge står af på fordomme og løftede pegefingre, når de søger information om rusmidler og teenageliv på nettet. I stedet ønsker de sig rigtige mennesker og nuanceret viden
Læs mereHandlemuligheder i forbindelse med sorg
Handlemuligheder i forbindelse med sorg Juni 2001 En af eleverne på skolen dør: 1. den, der får beskeden først, sørger for at orientere ledelsen. ledelsen orienterer klasselæreren. ledelsen samler skolens
Læs mereÆldre medicinske patienters værdighed
Ældre medicinske patienters værdighed Værdighed hvad er det? Danske Ældreråd Konference 25. april 2017 Nyborg Carsten Hendriksen Seniorforsker, Pensioneret overlæge, dr. med. E mail: carsten.hendriksen@dadlnet.dk
Læs mere13-18 ÅR FORÆLDRE ALDERSSVARENDE STØTTE. med et pårørende barn
13-18 ÅR ALDERSSVARENDE STØTTE infotil FORÆLDRE med et pårørende barn Forældre til et pårørende barn - Alderssvarende støtte Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en række
Læs mereEn værdig død - hvad er det?
ÆLDREPOLITISK KONFERENCE Maj 2018 Lisbet Due Madsen Hospiceleder Arresødal Hospice FNs Verdenserklæring om Menneskerettigheder (1948), hvor det i artikel 1 hedder: "Alle mennesker er født frie og lige
Læs mereGuide til den gode dialogsamtale
Guide til den gode dialogsamtale En klagesang er til for at høres, ikke en stil som skal rettes - Benny Andersen Hvorfor tilbud om dialogsamtale? En patient/pårørende har indgivet en skriftlig klage til
Læs mereOplægsholder: Randi Bligaard Madsen, Udviklingskoordinator, cand.cur. Staben, Medicinsk Afdeling Hospitalsenheden Vest
Oplægsholder: Randi Bligaard Madsen, Udviklingskoordinator, cand.cur. Staben, Medicinsk Afdeling Hospitalsenheden Vest Program Præsentation Patient- og pårørende inddragelse forskellige perspektiver Ulighed
Læs mereRegion Hovedstaden Enhed for Evaluering og Brugerinddragelse PÅRØRENDE I BESLUTNINGS- RUMMET
PÅRØRENDE I BESLUTNINGS- RUMMET HVEM ER VI? 1998: Enheden for Brugerundersøgelser etableres 2009: Enheden flytter til Frederiksberg Hospital 2014: Navneændring til Enhed for Evaluering og Brugerinddragelse
Læs mereHospitalsenheden VEST
Brugerrådsmøde d. 31. oktober 2016 Etiske refleksioner i et sengeafsnit Brugerrådet i 2017 www.regionmidtjylland.dk Program Velkomst v/ Ida og medformand Stig Hansen Etiske refleksioner i et sengeafsnit
Læs merePATIENTOPLEVET KVALITET 2013
Patientoplevet kvalitet Antal besvarelser: 65 Svarprocent: 50% PATIENTOPLEVET KVALITET 2013 TIDSBESTILLING OG KONTAKT MED 01 13. Har du kommentarer til tidsbestilling og kontakt med klinikken? Altid god
Læs mereFravalg af livsforlængende behandling Regler og Etiske dilemmaer
Fravalg af livsforlængende behandling Regler og Etiske dilemmaer TSN-møde d. 26. november 2014 www.regionmidtjylland.dk Vejledning om fravalg af livsforlængende behandling og genoplivning på sygehusene
Læs mereSORG OG KRISEPLAN FOR CHARLOTTENLUND FRITIDSCENTER
SORG OG KRISEPLAN FOR CHARLOTTENLUND FRITIDSCENTER På landsplan mister ca. 4000 børn årligt en pårørende, og dertil kommer en række reaktioner. Vi mener, at det er vigtigt, at vi som institution har en
Læs mereTil Sundhedskoordinationsudvalget
Patientinddragelsesudvalget Region Midtjylland -, Til Sundhedskoordinationsudvalget Region Midtjylland 20. februar 2019 Høring vedrørende Sundhedsaftalen 2019 2023 Et nært og sammenhængende sundhedsvæsen
Læs mereInde eller ude? Om etik og psykisk sygdom
Inde eller ude? Om etik og psykisk sygdom Indhold 3 Om Etisk Forum for Unge 2013 6 Kapitel 1 Etik og psykisk sygdom 11 Kapitel 2 Unge fortæller 17 Kapitel 3 Mødet med sundhedsvæsenet 22 Kapitel 4 Etik
Læs mereNår du eller din partner er alvorligt syg: Sådan kan du støtte dit barn
ner er Når du eller din partner er alvorligt syg: Sådan kan du støtte dit barn Når en forælder bliver alvorligt syg, bliver hele familien påvirket. Dette gælder også børnene, som i perioder kan have brug
Læs mere