10 Medier. Faglige mål. Side til side-vejledning. Sociale medier. Gadgets. Økonomi. Spil

Transkript

1 10 Medier Faglige mål Kapitlet Medier tager udgangspunkt i følgende faglige mål: Sociale medier: kunne oversætte tekstuddrag, som er skrevet på baggrund af statistiske undersøgelser til matematikkens sprog for forståelse samt gennemføre statistiske undersøgelser. Gadgets: kunne anvende matematiske færdigheder i en virkelig kontekst samt modellere en virkelig problemstilling. Økonomi: kunne beregne og vurdere forskellige typer af lån samt forstå betydningen af begreber, som anvendes i forbindelse med lån, herunder især ÅOP. Spil: kende forskel på måden der beregnes procentvis ændring og indekstal. I kapitlet arbejdes der videre med den viden, som eleverne har oparbejdet i de foregående kapitler i Format 8. Kapitlet er derfor en slags opsamling på hele bogen, hvor forskellige dele af stoffet præsenteres på en anden måde. Der inddrages dog også enkelte nye ting, så som fx lån med de tilhørende begreber samt indekstal. Sociale medier Eleverne skal arbejde med forskellige repræsentationer, som er blevet til på baggrund af statistisk materiale. Her skal de kunne udlede svar på matematiske spørgsmål og påstande. Der er tale om både tekster og diagrammer, som alle er repræsentationer fra virkelige publikationer, og derved præsenteres eleverne for repræsentationer, som de vil kunne møde senere i livet. Afsnittet leder eleverne over i forskellige undersøgelser af unges brug af sociale medier, hvor deres viden om statistiske begreber anvendes. Gadgets Eleverne skal anvende Pythagoras læresætning til beregning af sider og diagonaler i tablets. De skal endvidere arbejde med pixels ved at oversætte en faglig tekst til matematisk sprog, og disse pixels anvendes i såkaldte pixelskurver, som er konstrueret ud fra talrækkefølger, som eleverne skal undersøge ved hjælp af regression. Modelleringskompetencen er i fokus i slutningen af opslaget, hvor eleverne skal arbejde med emballage og pakning af emballage på paller. Økonomi Arbejdet med økonomi tager udgangspunkt i låntyper, som er nyt stof for eleverne. De arbejder med lån, som er med tilbagebetaling og uden afdrag. Eleverne skal beregne, hvad det koster at låne ud fra forskellige forudsætninger, og beregning af ÅOP er centralt for afsnittet. Spil Her repeteres elevernes viden om procentvis ændring, som eleverne blev præsenteret for i kapitel 2. Denne viden er udgangspunktet for elevernes forståelse af indekstal, som de introduceres for. Forskellen på indekstal og procentvis ændring er i fokus. Side til side-vejledning

2 Sociale medier Intro 1 De unges netforbrug (klasseaktivitet) Kapitlet begynder med en aktivitet for hele klassen, hvor fokus er på repetition af procentdele. Eleverne fordeler sig i grupper som svarer til de forskellige udsagn, som læses op. 2 Indsæt ordet kopiark På kopiarket indsætter eleverne ordene fra rammerne, så sætningerne giver mening. Der kan enten samles op på opgaven i fællesskab, eller eleverne kan sammen i par læse sætningerne op på skift. Tal til sidst med eleverne om de forskellige måder, som tal kan repræsenteres. Eleverne kan derigennem reflektere over, hvorfor der i teksten står halvdelen frem for 50 %. De kan diskutere, hvad der er mest læservenligt og medtænke tekstens målgruppe. 3 Billeder på Facebook (paraktivitet) I denne opgave opstiller eleverne en model for antallet af delinger af et billede på Facebook. Der er i regnearksfilen startet en model for, hvordan det kan beregnes. Denne fil fortsætter eleverne med at udfylde ud fra udsagnene i bogen. Regnearksfilen gemmes til opgave 4. 4 Billedebattle (gruppeaktivitet) De sidste 8 brikker på kopiarket udfyldes med lignende historier Brikkerne klippes ud. Eleverne er sammen i de samme par, som i opgave 3, og de battler parvis mod hinanden. Eleverne trækker på skift en brik og retter regnearket til efter udsagnet på brikken. Når alle brikker er brugt, vinder parret med flest delinger. 5 Streamingtjenester (paraktivitet) Eleverne læser den faglige tekst og svarer på spørgsmålene i opgaven, således at de læser med et kritisk blik på artiklen. De vurderer desuden artiklens overskrift ved at argumentere ud fra tekstens indhold. 6 Internet på mobilen (gruppeaktivitet) Ud fra modellen vurderer eleverne forskellige udsagn, som står i bogen. De finder selv på flere udsagn, som passer til modellen og anvender dette til at skrive en avisartikel omkring europæiske børn og unges brug af internettet via mobiltelefonen. Kravene til avisartiklen kan vælges udelukkende at være rettet mod indholdet eller en danskfaglig vinkel kan inddrages, hvis dette er muligt. Eleverne kan udskrive artiklerne og hænge dem op i klassen, og de kan efterfølgende give hinanden respons på artiklen ud fra den vinkel, som der er valgt. 7 Brugere på sociale medier (paraktivitet) Ud fra artiklen konstruerer eleverne diagrammer, som passer til artiklens indhold. De vurderer, hvordan diagrammerne kan fremskrives og kommenterer på, hvorledes dette er realistisk eller ej. 8 Begrebsspillet (gruppeaktivitet) og kopiark Eleverne spiller Begrebsspillet, som beskrevet på kopiarket. Herved repeteres de statistiske begreber,som skal anvendes i de efterfølgende opgaver. 9 Snapchat (klasseaktivitet) I denne opgave gennemfører eleverne en undersøgelse af klassens daglige forbrug af Snapchat. De tegner diagrammer og beskriver data ved hjælp at statistiske deskriptorer. Besvarelsen gemmes, da den skal anvendes til sammenligning af et andet datasæt i opgave Sammenligning af data Eleverne sammenligner klassens forbrug af Snapchat med en anden 8. klasse. Hvis ikke eleverne kan hente data hos parallelklassen, kan GeoGebrafilen. Her er en sjællandsk 8. klasses besvarelse bearbejdet. 11 Sociale medier (klasseaktivitet)

3 I denne opgave planlægges i grupper en undersøgelse om de sociale medier i klassen. Gruppernes arbejde præsenteres efterfølgende på en stand, hvor eleverne på skift fortæller på egen stand og går rundt og hører de andres præsentationer. Afslut evt. med at eleverne samles i grupperne og evaluerer, hvilke positive ting, de fik med fra de andres præsentationer. Ud fra de andres præsentationer kan eleverne også evaluere deres egen præsentation og komme med forbedringsforslag. Gadgets 12 Skærmstørrelse Eleverne anvender Pythagoras læresætning til at beregne de manglende længder og bredder på de viste tablets. Herefter kan arealet beregnes. 13 Tabletstafet (klasseaktivitet) og kopiark 10.04, og Brikkerne fra kopiark kopieres i forskellige farver, så hvert hold har hver sin farve. Brikkerne klippes ud og lægges tilfældigt under 8-10 kegler inden for et område på ca. 5 m 5 m. Der kan derfor ligge flere brikker under samme kegle, men der må højst være en brik i samme farve under en kegle. Brikkerne har forskellige størrelser, da de har de rigtige mål. Eleverne inddeles i hold, og er 5-10 m væk fra keglerne. Holdene har lommeregnere til rådighed samt kopiark med listen over forskellige tablets. Gruppen skal finde brikkerne, så de passer til den nummererede rækkefølge på listen. Det vil sige, at de ikke må beholde andre brikker, end det nummer de er nået til. På skift løber en fra holdet ud og vælger en kegle, som løftes. Hvis der ikke er en brik under keglen i holdets farve, løbes der hjem, og den næste i rækken starter. Hvis der er en brik under keglen, tages brikken med tilbage til holdet. Passer brikken sammen med oplysningerne på kopiarket (ved Pythagoras læresætning) beholdes brikken, ellers løber samme elev ud og placerer brikken under samme kegle. Dernæst er det den næste i rækken, der løber. Eleverne må råbe og hjælpe hinanden med at huske, hvor brikkerne med de forskellige mål ligger. Det hold, der først har samlet den rigtige rækkefølge, vinder. 14 Skærmopløsning (paraktivitet) I denne opgave oversætter eleverne den faglige tekst til matematiske udtryk. De opstiller en formel for, hvordan PPI beregnes ved brug af symboler for regneoperatorer. Formlen bruges til at undersøge skærmopløsningen på de viste tablets i opgave Pixelkurver Eleverne har tidligere arbejdet med regressionsanalyse i forbindelse med funktioner. Denne viden anvendes nu til at foretage regressionsanalyse over talrækkefølgen over en pixelkurve. 16 Pixelregressionsspil (gruppeaktivitet) og kopiark I par konkurrerer eleverne mod hinanden om at lave flest regressionsanalyser. De aflæser antallet af pixels på brikken, indtaster tallene i regnearket i GeoGebra og gennemfører regressionsanalysen. 17 Matchspil (gruppeaktivitet) og kopiark Eleverne spiller Matchspillet, som beskrevet i bogen. 18 Skærmens areal (paraktivitet) Tidligere har eleverne arbejdet med omvendt proportionalitet. Dette arbejde er udgangspunktet for elevernes arbejde med regressionsanalyse af en tablets areal. Regressionsanalysen overføres til tegnebordet. Kravene til skærmen undersøges ved at eleverne indtaster uligheder i samme GeoGebrafil, som regressionsanalysen. 19 Svar og skriv under (klasseaktivitet) og kopiark Alle elever får udleveret kopiarket. De går rundt mellem hinanden og finder en kammerat, som de stiller et spørgsmål fra kopiarket. Eleven lytter til svaret og skriver svaret på sit kopiark. Kammeraten kontrollerer svaret og skriver under. Rollerne byttes. Dernæst finder eleven en ny kammerat osv.

4 Ved et forkert svar skal eleven gå tilbage til underskriftindehaveren og rette besvarelsen. Hvis der er opgaver, der volder problemer, kan der enten sættes svar ind i kæden et par steder eller afsluttes fælles med spørgsmålet. Støt en svag elev ved at være makker med ham i begyndelsen, så det sikres, at eleven har et sikkert svar. For at sikre at eleverne taler med nogle forskellige kammerater, kan der stilles krav om, at der er lige så mange forskellige underskrifter på kopiarket, som der er svar. Aktiviteten fortsætter, indtil alle har fået svar på alle spørgsmål. De elever, som er færdige med deres eget kopiark er stadig med i aktiviteten. Derved kan de resterende elever komme til dem for at få svar. Aktiviteten kan også slutte på et givent signal. Svarene gennemgås efterfølgende i klassen, så det sikres, at alle har fået de rigtige svar. 20 Emballage (paraktivitet) Hvert par udvælger en telefon, som de skal konstruere emballage til. De kan evt. finde målene ved at søge på internettet, eller de kan tage udgangspunkt i deres egne medbragte telefoner og opladere. Det er vigtigt, at eleverne fremstiller flere forskellige skitser, da de i den efterfølgende opgave skal placere en af emballagetyperne på en palle. Derfor skal de i næste opgave udvælge den emballageform, som bevirker, at der er så lidt spildplads som muligt på pallen. Eleverne fortsætter med samme makker i de næste 2 opgaver. 21 Pakning på paller (paraktivitet) I denne opgave placerer eleverne en af deres emballager på paller ud fra de forskellige krav til størrelse og vægt. Det kan være, at eleverne bliver nødt til at gå tilbage i modelleringsprocessen og designe emballage med andre mål, således at de får den optimale emballage i forhold til pallens størrelse. 22 Pallefremvisning (klasseaktivitet) Eleverne forbereder en messe, hvor de præsenterer deres arbejde med emballage og pallepakning fra opgave 20 og 21. Økonomi 23 Begrebsmatch (klasseaktivitet) og kopiark Alle brikkerne på kopiarket klippes ud og hver elev får en brik. Eleverne går rundt mellem hinanden og finder sammen i par. Begreberne skal passe sammen. Herefter går eleverne rundt mellem hinanden og bytter brikker. På et signal finder de igen sammen i par, hvor begreberne passer sammen. Dette gentages. Sorteper skal ikke anvendes. Hvis der er et ulige antal elever, kan to elever arbejde sammen. 24 Sorteper (gruppeaktivitet) og kopiark Hver gruppe får udleveret et kopiark. Brikkerne klippes ud og fordeles ligeligt mellem eleverne. Eleverne trækker på skift en brik hos den elev, der sidder til højre for. Når der kan dannes stik, lægges disse ned på bordet og kontrolleres af de andre i gruppen. Der spilles indtil en elev sidder tilbage med Sorteper. 25 Orddiktat og kopiark Eleverne skal orientere sig i den grå boks, hvor begreber omkring lån bliver forklaret. Dernæst indsættes de manglende ord i sætningerne på kopiarket. Som opsamling på aktiviteten kan eleverne gå sammen i par og på skift læse en linje op for hinanden. Gennemgå det i fællesskab, således at begrebernes indhold også bliver diskuteret. 26 Afbetaling (paraktivitet) Eleverne åbner regnearksfilen og udfylder kolonnerne B, C og D. De kan finde hjælpe til dette ved at klikke på cellerne B14, B15 og B16, som er udfyldt på forhånd. Dernæst løser eleverne opgaverne, som beskrevet i filen. Når eleverne laver den grafiske fremstilling, kan de måske blive inspireret af den grafiske fremstilling i den grå boks. Eleverne bliver sammen som par i næste opgave

5 27 Det dynamiske regneark (gruppeaktivitet) Parrene som var sammen i opgave 26 forstsætter i denne opgave. De undersøger andre typer lån ved at anvende samme regneark som før, således at de blot ændrer celler B7, C7 og D7. For at dette skal lykkes, er det vigtigt, at eleverne har konstrueret regnearket ud fra formlerne i opgave 26. Eleverne præsenterer resultaterne og betragtningerne for hinanden. 28 Rentejagt Eleverne undersøger renterne på de forskellige KvikLån. 29 Lånestafet (klasseaktivitet) og kopiark I denne opgave arbejder eleverne sammen i hold, som sammen udfylder kopiarket ved at benytte en blyant. Kopiarket kan med fordel kopieres i A3. 30 ÅOP beregning (paraktivitet) Eleverne læser i den grå boks, hvordan ÅOP beregnes. Dette anvendes til at beregne opgave a og b, således at de får en forståelse for, hvordan formlen anvendes. Dernæst løses opgaven i regnearksfilen og formler konstrueres i de gule celler, så regnearket kan anvendes generelt til at beregne ÅOP. 31 Sammenligning af lån (paraktivitet) I denne opgave sammenligner eleverne forskellige lån ved at beregne ÅOP. Nye begreber for eleverne kan være stiftelsesomkostninger og opkrævningsgebyr, så disse begreber kan enten forklares, eller eleverne kan selv undersøge ordenes betydning. 32 Finansiering af elektronik (gruppeaktivitet) Eleverne undersøger, hvordan de kan finansiere et elektronisk produkt på 3 forskellige måder. De skal beregne ÅOP og anvende dette som parameter for, hvilke låntype de ville foretrække. Spil 33 Procentspil (gruppeaktivitet) og kopiark Eleverne repeterer procentvis ændring fra kapitel 2 i dette spil. Hver gruppe får udleveret et kopiark, en centicube pr. deltager samt en 6-sidet terning. Reglerne på kopiarket benyttes. 34 Udvikling af onlinespil I regnearksfilen findes oversigter over onlinespils indtægter. Eleverne beregner procentandele og procentvis ændring. Dernæst skriver de en artikel om udviklingen på spilmarkedet fra Eleverne kan evt. blive inspireret ved at kigge på nogle af de andre faglige tekster i kapitlet. 35 League of Legends (paraktivitet) Eleverne undersøger udsagnet omkring reports i spilet League of Legends. 36 Indekstal (paraktivitet) Denne opgave tager udgangspunkt i den grå boks om indekstal. Lad evt. eleverne regne alle indekstallene i den grå boks efter, så de bliver fortrolige med, hvad indekstal er. Alternativt kan dette gøres fælles på tavlen. Dernæst arbejder eleverne med begreberne ved at skrive forklaringer og bagefter forklare begreberne. Derved bliver begreberne sprogliggjort på flere måder. Til sidst optager eleverne en lyd- og skærmoptagelse, hvor de forklarer indekstal ved hjælp af tabeller og beregninger. 37 Onlinespils udvikling (paraktivitet) Eleverne beregner indekstal og procentvis ændring for den forventede udvikling af gratis og betalte spil. De diskuterer fordele og ulemper ved brugen af de forskellige repræsentationer. 38 Superliga og kopiark Kopiarkene kopieres og forstørres, så der er 12 brikker til to elever. Eleverne stiller sig op parvis som beskrevet i bogen. Det er ligegyldigt, hvem de er sammen med, da de hele tiden får nye makkere. Brikkerne

6 lægges i en bunke foran hvert par. På forhånd afgøres hvilken ende, der er Superliga og hvilken der er Serie 5. Når der siges begynd, skiftes eleverne til at spørge hinanden. Rigtigt svar er lig med et point. Kortet lægges nederst i bunken og kan således dukke op igen i samme runde. Der fortsættes til der bliver sagt slut, og der skal rykkes op eller ned. Sten, saks, papir afgør hurtigt de uafgjorte. Bunken med brikker bliver liggende på bordet. Vær opmærksom på, at nogleelever skal over på den anden side af bordet. Antal af runder og hvor lang tid tilpasses behov og stemning. Det er dog ofte bedst, at de fleste når en del spørgsmål i de første runder. Inden man går i gang er det en fordel at huske eleverne på, at de hurtigt og roligt skal finde deres nye plads, når runden er slut, så den nye runde kan komme i gang. Hvis elevgruppen er præget af usikkerhed på den ene eller anden måde, kan man lade dem spille parvis. Man skal også overveje betydningen af, at nogle elever starter i Serie 5 og ikke får muligheden for at spille sig i Superligaen pga. for få runder. Skriftlig problemløsning 1 Mobiltelefon I denne opgave arbejder eleverne med procentregning i forhold til køb af mobiltelefon. 2 På Instagram Eleverne beskriver forbruget af Instagram ved at anvende statistiske deskriptorer og aflæse på boksplottet.