Hvad sker der i Palles Gavebod? et øjebliksbillede fra biblioteksbetjeningen af børn

Transkript

1 Hvad sker der i Palles Gavebod? et øjebliksbillede fra biblioteksbetjeningen af børn Bacheloropgave Det informationsvidenskabelige akademi, Aalborg Bacheloruddannelsen i informationsvidenskab og kulturformidling Studerende: Line Yde Astorp, årgang 09 hold 1. Vejleder: Helene Høyrup Afleveringsdato: 24. Maj 2012 Antal ord:

2 Abstract This bachelor paper takes a close look at the Palles Gavebod project, cooperation between the kid s libraries in Denmark. The project combines a virtual, online children s library, and children s libraries in Denmark. It is examined which type of participatory culture Palles Gavebod is and which digital literacies it supports. In addition it is examined to what extent the project follows the main recommendations from the report, Fremtidens Biblioteksbetjening af børn. This bachelor paper concludes that the project still seems to be in an early state of the process and that the virtual part doesn t have the technological functions that are needed to support a participatory culture. The librarians are also in need of methods to practice the skills needed to engage in communication with the kids, especially online. Indholdsfortegnelse Abstract... 2 Del Hvorfor undersøge Palles Gavebod?... 3 Problemformulering... 4 Redegørelse for anvendte metoder og læsevejledning... 5 Palles Gavebod børnenes digitale bibliotek?... 6 Interaktivitet og deltagelseskultur... 7 Tre perspektiver på børnekulturformidling Tweens som målgruppe Danmarks digitale børnebibliotek eller den digitale adgang til materialer? Det virtuelle biblioteksunivers - pallesgavebod.dk Del Hvilken type social deltagerkultur er Palles Gavebod? Palles Gavebod også på landets børnebiblioteker Debat og diskussion fra biblioteksfaglige fællesskaber Institutionel helhedskommunikation i Palles Gavebod Afsenderperspektiv Indholdsperspektiv Modtagerperspektiv

3 Del Resultater, Diskussion og perspektivering konklusion Bilag Aftale for Konsortiet for Palles Gavebod.dk Del 1 Hvorfor undersøge Palles Gavebod? Det digitale bibliotek er en realitet, i hvert tilfælde det digitale børnebibliotek. Således lød budskabet da Styrelsen for Bibliotek og Medier igangsatte markedsføringen af Palles Gavebod, børnenes virtuelle bibliotek. Børnebibliotekerne i Danmark har fået et helt nyt og komplet univers med sjove figurer, adgang til spil, film og meget mere. Det nye webunivers har til formål at præsentere børnebibliotekernes univers på internettet, at sætte en positiv branding af børnebibliotekerne i gang både på nettet og ude på bibliotekerne og at få endnu flere børnebibliotekarer til at interessere sig for internettet. Ganske store ambitioner, men det er nu det skal ske pisse gratis (Østerbye, Simonsen og Støvring, 2009). Hvis man, som undertegnede, har fulgt projektet fra sidelinjen fra pallesgavebod.dk fra det for første gang blev præsenteret for biblioteksansatte og deltog på konferencen hvor rapporten Fremtidens Biblioteksbetjening for børn blev præsenteret, er det svært at være i tvivl om, at udviklingen af fremtidens børnebibliotek er nødvendig for at fastholde og tiltrække nye brugere af folkebibliotekerne i Danmark. Palles Gavebod blev projektets navn og det virtuelle biblioteksunivers på er i samspil med kulturformidlingen på børnebibliotekerne det der skal forme praksis for bibliotekarernes kommunikation og relationer til børn. Biblioteksbetjening af børn er indsatsområde i Udviklingspuljen for folke- og skolebiblioteker (Kulturstyrelsen 2012). Til årsmødet for Palles Gavebod 8. Maj i år blev det tydeligt hvor megen debat og diskussion der er om formål og opbygning af især den virtuelle del af Palles Univers. Pallesgavebod.dk skal sikre sømløs adgang til alle tænkelige medier, såvel digitale som fysiske. Det skal være et sammenhængende univers der på en og samme tid åbner for oplevelser, leg, 3

4 fordybelse og tidsfordriv (Smed, 2010). Et besøg på sitet i dag ca. to år efter premieren afslører at noget har ændret sig, og at andet desværre ikke har forandret sig. Selve universet, Palles Gavebod er nærmest usynligt på siderne og videoen hvor man kan møde de seks figurer er den samme som var på forsiden da sitet blev lanceret 1. Jeg bliver forundret over, at der er konkurrence om bogen Dødsspillet som er aldersvurderet til år, når målgruppen for projektet siden er 8-12 år og jeg undres over manglen på fortællingen om Palles og medarbejderne i hans gavebod. I 2008 offentliggjorde Biblioteksstyrelsen, nu Kulturstyrelsens center for Bibliotek, medier og digitalisering, en strategi for Fremtidens Biblioteksbetjening af børn. Strategien blev udformet som en rapport hvori udvalget bag har formuleret ti hovedanbefalinger. Rapporten rummer analyse, anbefalinger, inspiration og eksempler. Nærværende opgave tager hovedsageligt sit udgangspunkt i bud nummer et, tre, fem og otte. Bibliotekerne udvikler deres nettilbud, nye kompetencer skaber nye aktiviteter i biblioteket, biblioteket giver børn læseoplevelser og læsefærdigheder og biblioteket understøtter læring og dannelse (Biblioteksstyrelsen, 2008). Alle ti hovedanbefalinger er i princippet interessante i forhold til denne opgaves problemstilling, men de fire er udvalgt fordi de rammer netop de problemstillinger som aktørerne omkring Palles Gavebod diskuterer netop nu. Internettets og nye net- baserede materialer rummer både udfordringer og muligheder for de danske folkebiblioteker og deres brugere. Forandringerne giver muligheder for at udvikle digitale tilbud og derved bidrage til at opfylde folkebibliotekernes formål om at fremme oplysning, uddannelse og kulturel aktivitet (KL, Kulturministeriet & Kulturstyrelsen (2012). Problemformulering Hvad tilbyder børnebibliotekerne, gennem projekt Palles Gavebod, til målgruppen? Hvilken type social deltagelseskultur er Palles Gavebod, og hvilke muligheder har børnene for at styrke deres digitale kompetencer? På hvilken måde følger projektet Palles Gavebod strategierne fra Biblioteksstyrelsens rapport om Fremtidens Biblioteksbetjening af børn (Biblioteksstyrelsen, 2008)? Hvordan kan formidlingen styrkes i forhold til afsender- budskabs- og modtagerperspektiv på kulturformidling for børn? 1 Dags dato (21/5-12) er videoen ikke at finde på hovedsiden eller andre undersider. 4

5 Hvilke diskussioner og debatter føres i faglige forums, om projekt Palles Gavebod? hvem er de forskellige aktører, og hvad optager dem? Redegørelse for anvendte metoder og læsevejledning Palles Gavebod beskrives og analyseres med det formål at konkludere hvilken type social deltagerkultur der er tale om, samt hvilke muligheder brugere af pallesgavebod.dk har for at styrke deres digitale dannelse. Henry Jenkins forskellige typer af sociale deltagerkulturer og nye digitale kompetencer samt fire hovedanbefalinger fra Fremtidens Biblioteksbetjening af børn anvendes i analysen. Beskrivelsen af pallesgavebod.dk er foretaget på baggrund af observation og iagttagelse af sitet. Desuden er artikler fra Kulturstyrelsens center for Bibliotek, Medier og Digitalisering (tidligere Styrelsen for Bibliotek og Medier og før det, Biblioteksstyrelsen) anvendt som udgangspunkt for formål, tanker og vision om projektet. Landets børnebibliotekarer, redaktionen bag Palles Gavebod, web- journalist Suzette Frovin og en gruppe børnebibliotekarer fra Viborg, er fire af aktørerne fra en aktuel debat og diskussion vedrørende den fremtidige udvikling af Palles Gavebod. Hovedpointerne fra de fire aktører stammer følgende tekster (Husted, 2012), (Børnebibliotekarerne Viborg Bibliotekerne, 2012) og (PG redaktionen, 2012). Ved at meningskategorisere og efterfølgende meningskondensere udsagn fra de fire tekster, anskueliggøres det hvilke problemstillinger der, med udgangspunkt i den aktuelle praksis, er relevante at undersøge. Kirstens Drotners tre perspektiver på børnekulturformidling, afsender-, budskabs- og modtagerperspektiv anvendes i forhold til at kategorisere udfordringer og mulige forslag til styrkelse af de tre dimensioner i retning mod strategien for Fremtidens Biblioteksbetjening af børn. I opgaven skelnes der mellem brugen af; pallesgavebod.dk og Palles Gavebod. Førstnævnte begreb vil blive brugt specifikt som reference til det virtuelle univers, og Palles Gavebod bruges om det samlede projekt, hermed menes både aktiviteter i det fysiske rum, kompetenceudvikling for bibliotekarer og det virtuelle univers på pallesgavebod.dk. Der er i forhold til redaktionerne for Palles Gavebod og konsortiet for samme, en tendens til at debatten primært vedrører det virtuelle univers pallesgavebod.dk og det har derfor været nødvendigt at adskille de to biblioteksformer og - funktioner. Det følgende afsnit fungerer som præsentation og afgrænsning af Palles Gavebod. 5

6 Palles Gavebod børnenes digitale bibliotek? Pallesgavebod.dk er skabt i et samarbejde med produktionsselskabet Copenhagen Bombay. Processen startede i efteråret 2008 og i første halvdel af 2009 blev der indgået kontrakt mellem Copenhagen Bombay og Styrelsen for Bibliotek og Medier, om udvikling af et nyt nationalt website for børn. Først hed det pissegratis. Men det var der for mange, som ikke kunne lide (Kajser, 2009). Navnet Pissegratis var valgt, fordi det skulle signalere, at bibliotekerne skulle i gang med et nyt sprog i deres kommunikation med børn. Ønsket var at ramme en tone og en stemning af frækhed og humor, men modstanden mod navnet gjorde at vi besluttede at ændre det til Palles Gavebod, fortæller Klaus Støvring i et interview (Kejser, 2009). I begyndelsen af 2010 blev der adgang til en demoversion af pallesgavebod.dk og 15. februar offentliggjordes en alfa- version af siden. Planen med denne version var at anvende den til bl.a. at gennemføre en undersøgelse af brugertilfredsheden på siden. Center for Playware på Danmarks Pædagogiske Institut gennemførte undersøgelsen som konkluderede at hele 97 % af brugerne tilkendegav, at de enten er tilfredse eller endda meget positive over for siden (Lerche, 2011). Den endelige version af sitet blev præsenteret på Danmarks Biblioteksforenings årsmøde den 26. Marts Den officielle åbning af pallesgavebod.dk fandt sted den 16.august 2010, med aktiviteter og arrangementer rundt omkring på landets biblioteker. Åbningen blev dækket af danske nyhedsmedier, børnene fik kage, saft, åbningstaler, musik, konkurrencer og der blev oprettet ca nye profiler, så åbningsdagen var en succes (Palles Gavebod, 2012b). Palles Gavebod drives nu af et konsortium bestående af seks centralbiblioteker, DBC, Århus Kommunes Biblioteker og Københavns Biblioteker. Konsortiet overtog Palles Gavebod den 1. juli 2011 hvormed samarbejdet med Copenhagen Bombay ophørte, Det skyldes, at det desværre ikke har været muligt at opnå enighed om vilkårene for samarbejdet i den nye periode (Smed, 2011). Det nævnes i samme artikel at konsortiet, de nye ejere af Palles Gavebod, senest ved årsmødet i maj 2012, ville fortælle hvordan de nye betingelser kan sikre en fortsat udvikling af Palles gavebod. I en beskrivelse af Palles Gavebod skriver Kirsten Husted, i projektet Palles Gavebod er de fysiske biblioteker sat højere end indhold på siden. Forstået på den måde, at det hele tiden har været meningen, at det var de fysiske biblioteker, der skulle have mest ud af at få en fælles hjemmeside (Husted, 2012a). 6

7 Der er syv redaktioner, heraf fire fagredaktioner og tre temaredaktioner. I alt er ca. 90 bibliotekarer landet over beskæftiget med Palles Gavebod fordelt på de ni grupper. Faggrupperne er fordelt på bøger, spil, musik og film. De tre temaredaktioner arbejder med at udvikle seks temaer som afløser hinanden året igennem. I 2012 er de seks overordnede temaer musik, mode, mad, krop, arkitektur og rummet. Palles Gavebod er en trans- media produktion hvilket betyder, at universet udfoldes og følges over forskellige platforme, i dette tilfælde det fysiske bibliotek og det virtuelle univers (Jenkins, 2006). På bibliotekerne ses wallstickers, figurer, papstandere, klistermærker, baggrunds- billeder på pc erne, bogmærker og andet merchandise med figurerne som er medarbejdere i Palles Gavebod. Rammefortællingen er Palles Gavebod, et bibliotek hvor der arbejder seks forskellige figurer, hver med sin personlighed. Randi, Søge, JohnJohn, Ophelia, Thomas Larsen og Kuno. Palle, er ikke en figur, men optræder som en stemme i den præsentationsvideo som er tilgængelig via sitets forside. Palle har købt alle landets biblioteker og omdannet det til én stor Palles Gavebod hvor alting bliver lånt ud og det helt gratis (Pallesgavebod, 2012b). Der er lavet korte præsentationsvideoer af figurerne af 11 til 40 sekunders varighed. Randi er vild med bøger, især hvis de handler om piger, drenge og kærlighed. Søge fungerer som sitets søgefelt, JohnJohn er vild med musik og Ophelia er til film, men helst hvis de er uden kysseri. Thomas Larsen er sportsmand og Kuno er en forretningsmand. Kuno taler nordjysk og med hens egne ord, så skærer det ham i hans bette forretningshjerte, at alle tingene bliver lånt ud gratis (Gentoftekids, 2010). Interaktivitet og deltagelseskultur Børns kultur er mediekultur og børns netværk skabes ofte gennem forskellige sociale medier. Bibliotekerne ønsker at børn møder biblioteket både gennem virtuelle og fysiske rum og børnene skal have mulighed for selv at deltage i kulturen (biblioteksstyrelsen 2008). Social deltagelseskultur, participatory culture, er et træk ved den konvergenskultur Henry Jenkins (2006) definerer som konsekvensen af mediernes cirkulation i vores samfund. 7

8 Medieprodukternes cirkulation i samfundet forudsættes af, at brugerne af produkterne deltager aktivt. Henry Jenkins ser den sociale deltagelseskultur som en forlængelse af fænomenet folkekultur, eller populærkultur. En social deltagelseskultur, er en kultur hvor sociale aktiviteter er i fokus og hvor kulturelle kompetencer og sociale færdigheder sidestilles med mere klassiske kompetencer som eksempelvis teknologiske færdigheder. Med den sociale deltagelseskultur flyttes fokus fra den enkelte deltagers individuelle projekt og til den sociale proces (Jenkins et al., 2006:4). I en social deltagerkultur er der rig mulighed for at udtrykke sig kreativt og medlemmerne støtter og opfordrer hinanden til at dele. Erfarne medlemmer hjælper nye og tager et uformelt lederskab af gruppen. Medlemmer tror på, at deres bidrag til fællesskabet hjælper og de føler en forpligtethed og social tilknytning over for hinanden (Jenkins et al., 2006). Gevinsterne ved den sociale deltagelseskultur er mange. Deltagere oplever forskellige kulturelle udtryk og de oplever at modtage respons på egne. Kompetencerne de har mulighed for at indlære er både funktionelle og sociale, og følelsen af et styrket medborgerskab er en ikke uvæsentlig del af det. Børn og unge har brug for, at der stilles sociale deltagelseskulturer til rådighed for dem, og bibliotekerne og andre fritidsinstitutioner har hermed en mulighed for at være et unikt alternativ til de kommercielle deltagelseskulturer som børn og unge møder på internettet. Børn mødes ofte med den opfattelse, at børn lærer de nødvendige digitale kompetencer på egen hånd, og at det derfor ikke er nødvendigt at tilrettelægge såvel formelle som uformelle læringsaktiviteter, myten er at give mulighed for at lære dem (Nyboe, 2011). Der er dog nogle pædagogiske og politiske problematikker det er nødvendigt at tage højde for og som kan bruges som begrundelse for hvorfor, det er vigtigt at tilrettelægge læringsaktiviteter og rum hvor der er mulighed for børn at udviklere de kompetencer der er nødvendige for at de kan klare sig i samfundet som det ser ud i dag. Henry Jenkins et al. (2006) beskriver tre forskellige; participationsskellet, transparensproblemet og digital etik. Participationsskellet handlede tidligere om at stille computere med internetadgang til rådighed for børn og unge, der ikke havde mulighed for at komme på internettet og bruge en computer i hjemmet. I 2009 havde 98 % af alle par med børn, internetadgang i hjemmet (Danmarks Statistik, 2009) og det er dermed ikke selve adgangen til internettet der er udfordringen, men adgangen til kvalitetsvurderede virtuelle materialer og processer samt dialog om og vejledning i forhold til indhold og kommunikationsmåder i de nye medier (Drotner et al., 2006). Transparensproblemet handler om udfordringen med at tilbyde børn og unge mulighed for at læse mellem linjer og pixels, at blive kritisk informationskompetente og bevidste om, at medier kan være kommercielle og 8

9 manipulerende. Udfordringen med den digitale etik handler blandt andet om børn og unge som deltagere og aktører i åbne digitale fællesskaber hvor deres praksis blandt andet i forhold til profiler, kommentarer til andres, offentliggjorte billeder af sig selv og grænserne mellem privat og offentligt (Jenkins et al. 2006). Der findes forskellige former for deltagerkulturer; affiliations, expressions, collaborative problemsolving og circulations. Førstnævnte med udgangspunkt i et medlemskab af et formelt eller et uformelt online fællesskab, bygget op omkring forskellige medier. Expressions hvor nye kreative samplinger opstår. Eksempler på dette er fan- fiction, fan videoer, digital sampling, skinning og mash- ups. Collaborative problemsolving er teamarbejde, formelt eller uformelt, hvor der udfordringer løses og ny viden opstår og sidst circulations som er produktion af fx podcasts og blogs. En forudsætning for at kunne deltage i forskellige former for interessefællesskaber og sociale deltagerkulturer, men samtidig også de kompetencer som indlæreres gennem deltagelse i sådanne, kaldes New Literacies. I det følgende afsnit beskrives disse. Nye literacies New literacies, nye kompetencer, er en samling af kompetencer som er aktuelle for børn og voksne at beherske. Kompetencerne, de nye literacies, bygger på traditionelle læse og skrivekompetencer, forsknings- og undersøgelseskompetencer, tekniske færdigheder og kritisk, analytiske færdigheder. Disse kan ses som nye dannelseskomponenter og som et supplement til skolens formelle dannelse (Biblioteksstyrelsen, 2008). Den nye dannelse, de nye literacies har ifølge Biblioteksstyrelsen (2006) følgende underpunkter 2 ; 1. Leg evnen til at eksperimentere med omgivelserne som problemløsning 2. Performance evnen til at afprøve alternative identiteter med henblik på at gå på oplevelse og improvisere 3. Appropriation evnen til at sample og remixe medieindhold på en meningsfuld måde 4. Multitasking - evnerne til at afkode omgivelserne og skifte fokus 5. Kollektiv intelligens evnen til at videndele og samarbejde med andre for at nå et fælles mål 6. Informationskompetence evnen til at vurdere pålideligheden og troværdigheden af forskellige informationskilder 2 Hos Jenkins et al. (2006) er begreberne beskrevet lidt anderledes, men i denne opgave er anvendt Biblioteksstyrelsens da de er oversat til dansk. 9

10 7. At navigere på tværs af medier evnen til at følge flowet af fortællinger og information på tværs af forskellige medieudtryk 8. At netværke evnen til at søge, samle og dele information 9. Social forståelse evnen til at indgå i forskellige kulturelle fællesskaber og til at identificere og respektere forskellighed. De ni kompetencer tager udgangspunkt i det Henry Jenkins kalder, den nye mediekultur, men hermed ikke sådan forstået, at det er kompetencer som kun kan udvikles digitalt og eller i online forum. De nye literacies overlapper i nogle tilfælde begrebet digital dannelse (Nyboe, 2011). I denne opgaves kontekst, er det vigtigt at fastholde at offline aktiviteter i fx børnebibliotekerne hvor børn samarbejder om at konstruere et eller andet som fx kræver viden fra internet og bøger, understøtter både den kollektive intelligens, informationskompetence og social forståelse. De digitale medier og de teknologiske muligheder de tilbyder er ikke dannelsesskabende i sig selv, men i et samspil med børn og voksne med forskellige relationer. Biblioteksstyrelsens rapport om Fremtidens Biblioteksbetjening af børn præsenterer hovedanbefalinger for fremtidens biblioteksbetjening for børn. Rapporten præsenterer strategien for, hvordan udviklingen på de danske børnebiblioteker skal foregå. Opgaven for udvalget bag rapporten var, at vurdere børnebibliotekernes fremtidige opgaver blandt andet i forhold til børns ændrede medievaner. Medlemmerne af udvalget var sammensat af et bredt udsnit af personer fra biblioteksområdet, forskningsområdet, medieområdet og kulturområdet (Biblioteksstyrelsen 2008). Hovedanbefalingerne tager blandet andet udgangspunkt i de, af Henry Jenkins formulerede, dannelseselementer. Rapportens ti bud på kan i princippet alle anvendes i analyse og beskrivelse af Palles Gavebod, men i denne opgave er udvalgt fire af de ti hovedanbefalinger med ønsket om at kunne analysere projektet mere dybdegående. Det er hovedanbefaling nummer et, tre, fem og otte som er udvalgt. Hovedanbefaling 1. Nye kompetencer skaber nye aktiviteter i biblioteket Et nyt medielandskab, nye kulturvaner og ændrede krav og forventninger kræver udvikling af nye kompetencer i biblioteket. Bibliotekspersonalet må mere offensivt på nettet, facilitere aktiviteter i biblioteket og organisere møder og dialog med brugerne, hvor de færdes. 10

11 Hovedanbefaling 3. Bibliotekerne udvikler deres nettilbud. Bibliotekerne skaber nye rammer og faciliteter blandt andet ved at udnytte sociale teknologier og anvende personale som værter og ressourcer i virtuelle netværk for børn. Hovedanbefaling 5. Biblioteket giver børn læseoplevelser og læsefærdigheder Biblioteket arbejder fortsat med at udvikle arbejdet med at styrke børns læselyst, læseoplevelser og læsefærdigheder. Hovedanbefaling 8. Biblioteket understøtter læring og dannelse Biblioteket understøtter formel og uformel læring, der gør børnene i stand til at danne sig selv og opøve kompetencer i at afkode, skabe og udveksle tekst, lyd og billeder. (Biblioteksstyrelsen, 2008:18) Nye kompetencer skaber nye aktiviteter i biblioteket. Personlig formidling og en bred mediekompetence er udvalgets bud på en ny formidlingsprofil for bibliotekerne. Den sociale deltagerkultur og børnenes digitale dannelse forudsætter at de møder bibliotekarer som selv behersker de multimodale kompetencer, der er forudsætning for digital dannelse. Børnebibliotekarerne står i dag overfor nogle markante forandringer og udfordringer, bl.a. i forhold til kommunikation med børn gennem nye, digitale medier. Bibliotekarerne skal holde fast i deres faglighed i forhold til at udvælge og formidle trykte materialer, men fagligheden skal udvikles og udvides i retningen af nye digitale materialer og kommunikationsformer. Det er ikke længere nok at sikre en fri og lige adgang til informationer. Alle har i dag adgang til umådelige mængder af informationer, det, der er der behov for, er kvalitet. Kvalitet i indhold og i den kultur der formidles (Drotner, 1999). Bibliotekerne udvikler deres nettilbud Bibliotekernes nettilbud skal udvikles med det formål at give børnene et sted på nettet hvor de kan få gode oplevelser, og hvor de har mulighed for at møde nye udfordringer og styrke deres multimodale kompetencer. Dette kan ifølge udvalget understøttes ved blandt andet at øge brugen af dialogbaserede elementer og sociale teknologier i de virtuelle biblioteksrum. Den viden og ekspertise som biblioteket står for er stadig vigtig. Opgaven for bibliotekaren bliver at gøre det tilgængeligt i de sociale, online netværk som kan tiltrække børns interesse. Litteraturformidling er et eksempel på en aktivitet, som kan foregå i det virtuelle biblioteksunivers såvel som i det fysiske. Fordelene ved det virtuelle biblioteksrum er, at formidlingen kan foregå i kommunikation mellem bibliotekar og flere børn eller blot børnene 11

12 imellem. Aktive og deltagende voksne er en vigtig del af børns mediebrug og bibliotekarerne besidder kompetencer i forhold til viden om målgruppen og formidling, som er vigtige at føre med over i et virtuelt biblioteksunivers. I Fremtidens Biblioteksbetjening af børn præsenteres Copenhagen Bombays begrundelse for børnebibliotekernes behov for et samlet univers (Biblioteksstyrelsen, 2008). Idéen med at lave et univers der breder sig over flere medieplatforme er oplagt i forhold til at tiltrække børn hvis medievirkelighed allerede i forvejen er tæller brands og historier som formidles over forskellige platforme. Børnebibliotekets image kræver en kærlig hånd og bør relanceres som brand. I rapporten præsenter Anders Morgenthaler et bud på et univers, hjernerne går amok, men idéerne er ikke genkendelige i Palles Gavebods univers, hvilket kan ses som et udtryk for at udviklingen af det endelige projekt, Palles Gavebod, har været omfattende. Biblioteket giver børn læseoplevelser og læsefærdigheder Det overordnede mål er at gøre børn til bedre læsere og skabe gode møder mellem børn og litteratur. Bibliotekerne har altid arbejdet for at støtte børns læselyst og med de nye medier og nye litterære genrer, er der mulighed for at præsentere børnene for alternativer til den traditionelle læsning af bøger (Biblioteksstyrelsen, 2008). Biblioteket understøtter læring og dannelse Biblioteket skal understøtte børns læring, både den formelle og den uformelle med det formål at bidrage til børnenes digitale dannelse. At være digitalt dannet forudsættes af at den enkelte har udviklet tilstrækkeligt med digitale færdigheder og kompetencer. Færdighederne og kompetencerne er den funktionelle dimension af den digitale dannelse. To af de faktorer der spiller den største rolle i de udfordringer de formelle læringsinstitutioner står overfor i forhold til at udvikle børns digitale dannelse, er ifølge Lotte Nyboe, pædagogers og læreres manglende mediekompetencer. Den manglende digitale dannelse gør at synet på de digitale medier ofte er, at det er tidsrøvere og unødvendige ud fra et læringsmæssigt synspunkt (Nyboe, 2009). På bibliotekerne kommer børn og unge efter skole, i deres fritid, og her anvender de medier på en mere avanceret måde end de gør i skolen. På samme måde som pædagogers og læreres digitale kompetencer er vigtige i den formelle læringskontekst, er bibliotekarernes det også, i den uformelle læringsarena. Det er derfor nødvendigt, gennem uddannelse og efteruddannelse at styrke bibliotekarernes digitale kompetencer og færdigheder for dermed at forberede dem til mødet med børnene. I relation til materialevurdering er det vigtigt at de digitale materialer og platforme får samme status som bøger og andre fysiske materialer. 12

13 Line Yde Astorp, bacheloropgave, IVA Aalborg Bacheloruddannelsen, 6. semester, vejleder Helene Høyrup, afleveringsdato 24. Maj Deltagelse en udfordring De forskellige nye praksisformer og nye kompetencer som bibliotekarerne skal arbejde med har forskellige grader af deltagelse. René Christiansen og Karsten Gynther (2010), har under- søgt hvilke praksisformer danske undervisere har sværest ved at få integreret i deres undervisning. Det er især praksis med høj grad af deltagelse der er den største udfordring. I modellen er de forskellige praksis placeret i forhold til deltagelsesgrad og grad af tingsliggørelse. Tingsliggørelse i denne sammenhæng forstået som produktion af artefakter. Bibliotekarers traditionelle arbejdsopgaver, informationsindsamling, informationssøgning, ressourceindsamling og opbygning af kollektive ressourcesamlinger, er alle placeret til venstre på y- aksen hvor graden af deltagelse er lav. Christiansen og Gynther beskriver hvordan praksis med høj grad af deltagelse kun er slået igennem hos en mindre del af lærerne, men at de mener kompetencerne ligger inden for det de kalder zonen for nærmeste udvikling. Hvilket i lærings- kontekst betyder, at kompetencerne ligger lige i periferien af det lærerne kan og bruger og, at det er muligt, med de rigtige kompetenceudviklingskurser og efteruddannelse at nå målet med at også praksis med høj grad af deltagelse bliver en kompetence hos lærere såvel som elever (Christiansen & Gynther, 2010). Forskellen på den formelle læring som lærere i de danske folkeskole har som opgave varetage og det uformelle læringsmiljø bibliotekerne ønsker at tilbyde børn, er ikke væsensforskellig når det er de bagvedliggende praksisformer der er udgangspunktet. Tre perspektiver på børnekulturformidling Børnekulturformidling er intentionel kommunikation om kulturelle produkter eller processer. Oftest er det en kulturinstitution der er afsender, og børn der er publikum (Drotner 2006). 13

14 Kirsten Drotners foretager en tredeling af kulturformidlingens perspektiver. Et afsenderperspektiv, et budskabs- og et modtagerperspektiv. Synet på formidlingens indhold og form, og synet på barndom påvirkes af det perspektiv der anlægges på kulturformidling for børn (Drotner 2006). De tre perspektiver er afgørende for hvordan et projekt planlægges, gennemføres og evalueres, og det er vigtigt at være sig disse perspektiver bevidst, i forhold til kommunikation og samarbejde om et fælles formidlingsprojekt. Det er ikke udelukkende i forbindelse med tværfagligt samarbejde mellem institutioner, men også mellem forskellige aktører i den enkelte institution. Det er ikke kun modtager-, budskab- og afsenderdimensionerne som hver for sig er i en omfattende udviklings og forandringsproces. Også de indbyrdes relationer forandres og det kræver mod til forandring, og åbenhed overfor til at ændre formidlerrollen for de implicerede i kommunikationen. Biblioteket som afsender udfordres af nye kulturinstitutioner og online, virtuelle mediearenaer. Budskabet eller de tekster og materialer som biblioteket formidler, ændres og udvides grundet de mange nye medier, men også kvalitative ændringer som børnenes deltagelse. Brugernes adfærd ændres og de må betragtes som medskabere af kultur og ikke længere blot som publikum til en kulturformidling (Drotner 2006). Børnekulturformidling med fokus på afsenderperspektivet lægger vægt på selve kulturinstitutionen. Biblioteker vil ofte anvende dette perspektiv da det kræver en veldefineret forståelse af institutionen, som ikke betvivles af andre og som derfor ikke behøver at legitimeres. Kirsten Drotners eksempler på institutioner som har afsenderperspektiv på kulturformidling er bl.a. public- service institutioner som DR, større nationale museer og som nævnt folkebiblioteker. De har det til fælles, at deres hensigt med at formidle til børn ofte vil være, at børnene skal blive klogere på sig selv og deres samfund. Forståelsen af barndommen er, at det er en proces hvor børn opdrages til at blive voksne samfundsborgere, og at kulturformidlingen er en vigtig medspiller i denne proces. Kulturformidling for børn med fokus på budskabsperspektivet tager ikke udgangspunkt i institutionens identitet som kulturbærer, men i stedet i det indhold der formidles. Indholdet er enten konkrete genstande eller processer. Børnene er aktive, indgår i processerne og er selv med til at skabe indholdet. Børn ses som tænkende og aktive væsner der har brug for kompetencer for at vokse op og blive velfungerende voksne mennesker. Modtagerperspektivet på børnekulturformidling bringer børnene i centrum. Det vigtige er at kende børnene, deres behov og respektere deres tilgange til det institutionen formidler. Meningsfulde processer og børnene som aktive medskabere, er nøglebegreber ved formidling 14

15 med fokus på modtagerperspektivet. Børnene forstås som emotionelle væsner med de behov for sansemæssige og stimulerende oplevelser som der følger med dette. Barndommen ses som en eksperimenterende og nysgerrig periode i livet, mere end en fase der forbereder til voksenlivet. De tre perspektiver vil sjældent kunne identificeres helt adskilt, og institutionerne vil oftest tilrettelægge den specifikke kulturformidling så mere end et perspektiv kan observeres. Indenfor rammerne af Palles Gavebod kan der iagttages flere perspektiver, og ved at analysere diskussioner og debat, tydeliggøres det hvem der indtager hvilket perspektiv. Kirsten Drotner et al. (2006) argumenterer i rapporten, Børnebiblioteket som læringsrum for, at biblioteket definerer en mere helhedsorienteret kommunikation, der omfatter både afsender-, indholds- og brugerdimensionerne. En sådan helhedsorienteret kommunikation vil være udfordrende på mange områder, men det tværfaglige samarbejde mellem de forskellige dele af og forskellige aktører i en organisation er altafgørende. Kirsten Drotner, Lotte Nyboe og Heidi Jørgensen (Drotner et al., 2006) formulerer, anbefalinger til hvordan børnebibliotekernes fremtid bør struktureres og tænkes. Rapporten er udformet på baggrund af et analytisk dobbeltblik hvilket giver mulighed for at anskue udviklingen både nedefra og oppefra. Nedefra er det brugernes aktiviteter på børnebiblioteket set i lyset af nutidens børneliv som undersøges, og blikket oppefra gælder børnebibliotekernes funktioner set i lyset af tendenser i nutidens kulturliv (Drotner et al. 2006). De kommer med specifikke anbefalinger i forhold til organisation og professionskultur, materialer og indhold, brugerne og eksterne relationer. I forhold til organisation og professionskultur er dialogen med brugerne og mulighederne i biblioteksrummet der skal være udgangspunktet for den professionelle betjening og ikke materialesamlingerne. Kompetencer i forhold til online betjening af børn, vurdering af digitale materialer og viden om moderne børneliv er andre anbefalinger vedrørende professionskulturen. I det følgende afsnit beskrives tweens som den målgruppe Palles Gavebod har. Beskrivelsen baseres på udviklingspsykologiske træk såvel som samfundsmæssige og forbrugsmæssige. Tweens som målgruppe Pallesgavebod.dk er folkebibliotekernes fælles webunivers til de 8-12 årige børn og unge. Målgruppen kaldes tweens, men begrebet er ikke anvendt i formelle beskrivelser af sitet (Konsortiet for palles Gavebod, 2012). Gruppen består af børn som er in between det lille barn og en teenager. Både begrebet teenager og tween er sociale konstruktioner som dækker over en gruppe mennesker som har en særlig smag, autonomi og ønsker (Rasmussen, 2011). 15

16 Det er svært at definere den præcise aldersramme for tweens da både kognitive, fysiske, emotionelle og sociale kompetencer spiller ind på udviklingen (Anderson, 2007). I et samfundsmæssigt perspektiv er tweenhood, som Lars Pynt Andersen (2011) kalder perioden, en tid hvor børnene stadig er underlagt forældrenes økonomi og dermed må gennem forældrene for at blive direkte forbrugere, men deres indirekte påvirkning af familiens forbrugsmønstre er derimod tydelig. Det er først ved 13 års alderen at børnenes rådighedsbeløb stiger så markant at det har afgørende betydning. Venner og veninder får en større og større betydning for tweens og dermed bliver forældre og søskende sekundære i den sociale interaktion. Interesser, venskaber og hobbies ændres ofte. Set fra et udviklingspsykologisk perspektiv kan det retfærdiggøres at anskue aldersgruppen som et samlet hele. Jean Piaget, psykolog med primært fokus på udviklingspsykologi, inddeler børns kognitive udvikling i fire stadier. Den sensomotoriske (0-2 år), den præoperationelle (2 til 7 år), den konkret operationelle (7-11 år) og den formel operationelle (11 år og op). Den periode der er interessant i forhold til udforskningen af tweens, er den konkret operationelle periode. I denne periode bliver det muligt for børnene at ræsonnere abstrakt og hypotetisk og de bliver bedre til at argumentere. En anden afgørende ting i dette stadie, er, at barnets evne til at tænke reversibelt bliver mere sikkert. At tænke reversibelt er evnen til at tænke tilbage til en handlings udgangspunkt samt forstå dens konsekvens, hvilket er vigtigt i forhold til igen at kunne tænke fremad (Jerlang, 2003). Viden om den målgruppe man henvender sig til, er afgørende i forhold til hvordan sprogbrug, sætningsstruktur og søgemuligheder skal tilrettelægges for at den målrettede kommunikationen i et projekt som Palles Gavebod bliver succesfuld. Det er på mange måder en svær opgave at ramme hele målgruppen af børn mellem 8 og 12 år og måske især svært når visionen er, at Palles Gavebod bliver målgruppens foretrukne mødested på nettet (Bilag 1). Danmarks digitale børnebibliotek eller den digitale adgang til materialer? Pallesgavebod.dk blev ved projektets præsentation kaldt fremtidens digitale børnebibliotek (Smed, 2010). Vores forventninger til hvad et bibliotek er, tager udgangspunkt i det vi kender. Vi har disse forventninger fordi vi har mødt biblioteker hvor forholdene er på en genkendelig måde. Når man møder digitale biblioteker danner vi os på denne baggrund nogle forventninger til hvad et sådant kan. Hvis vi ikke har mødt andre digitale biblioteker vil vores forventninger blandt andet stamme fra det fysiske bibliotek og de funktioner det rummer. 16

17 Pallesgavebod.dk stiller søgefunktion, inspirationsfunktion, profilfunktion, socialfunktion og spørgefunktion til rådighed. Disse er sammenlignelige med dem fra det fysiske bibliotek, og man kan dermed ud fra en genreteoretisk synsvinkel sige, at pallesgavebod.dk opfylder den digitale biblioteksgenre, som Jack Andersen (2008) opstiller den. Når pallesgavebod.dk beskrives i sin nuværende form, er det som som de danske børnebibliotekers internetunivers. Her er de fleste af bibliotekernes mange digitale tilbud samlet under én hat (pallesgavebod.dk, 2012a). Det er ikke blot ordlyden i de to præsentationer der er forskellig. Der er også en definitionsmæssig forskel på et internetunivers og et digitalt bibliotek. Ændringen fra digitalt børnebibliotek til internetunivers kan være foretaget af forskellige årsager, eventuelt mere eller mindre ubevidst, men det er af stor betydning for brugerne af siden og især afgørende for den fælles udvikling af sitet som bibliotekarer og konsortium er i gang med. I aftalen for konsortiet for Palle Gavebod.dk, beskrives pallesgavebod.dk som et nationalt bibliotekswebsite for børnebrugere i alderen 8-12 år. Visionen er, at Palles Gavebod bliver målgruppens foretrukne mødested på nettet, og skaber bro mellem det fysiske og virtuelle bibliotekstilbud, gennem et spændende site, der både rummer det traditionelle bibliotekstilbud og det nye relationelle tilbud, hvor sitet giver mulighed for at danne communities på sitet og i det fysiske bibliotek (Konsortiet for Palles Gavebod, 2012). Det virtuelle biblioteksunivers - pallesgavebod.dk I det følgende præsenteres websitet Udgangspunktet er at afdække de muligheder brugerne af sitet har for at interagere og dermed gå fra brugere til at være deltagere på siden. Øverst på hovedsiden kan bruger vælge hvilken indgang og dermed hvilket univers hun ønsker at gå til. Valg af indgang skal tages på baggrund af et medie, bøger, film, musik, spil, men også klubber, tema og biblioteket er valgmuligheder. Det er også muligt at scrolle ned over siden og bruge de billedindgange der er til de forskellige undersider. 17

18 Pallesgavebod.dk 17. April 2012 I højre side af sitet er det muligt at søge i katalogen og der er mulighed for at logge ind på en profil eller oprette én. Søgefunktionen er som udgangspunkt en simpel søgefunktion, men når resultatet af søgningen præsenteres er der mulighed for at vælge en udvidet søgning og der er mulighed for at sortere resultaterne efter medie. Hvis bruger er logget ind er der mulighed for at reservere materialer, denne funktion virker er først ved at blive implementerer og fungere endnu ikke på alle materialetyper. Øverst på hovedsiden er der mulighed for at vælge biblioteket. Hvis bruger er logget på sin profil kommer man automatisk ind på en side for bibliotekerne i den kommune man er låner i. På siden er det muligt at se åbningstider og adresser på biblioteksfilialer i kommunen. På hovedsiden præsenteres en kampagne som oftest er en konkurrence af en slags. Vis mig din madpakke hedder den aktuelle. Brugerne kan uploade billeder af deres madpakke og dermed være med i en konkurrence hvor gevinsten er en cafétur. Kampagner som denne skal afløse de mere omfangsrige temaer som tidligere har spillet en central rolle i samspillet mellem pallesgavebod.dk og de fysiske børnebibliotekers aktiviteter. Temaerne er af ressourcemæssige årsager fravalgt til fordel for fagredaktionerne. Fagredaktionernes sider, bøger, film, musik og spil, præsenterer nyheder, anmeldelser, links og hjælp til at søge i genrer. Det er ikke inden for rammerne af denne opgave muligt at gå i dybden med at beskrive opbygningen af de fire fagredaktioners undersider, men i analysedelen af opgaven beskrives de forskellige interaktive elementer på siderne. 18

19 Del 2 I det følgende afsnit analyseres Palles Gavebod med det mål at definere hvilken type social deltagerkultur, projektet er. Hvilken type social deltagerkultur er Palles Gavebod? Palles Gavebod er ifølge Henry Jenkins definition, en social deltagelseskultur. De sociale aktiviteter i bibliotekerne og muligheden for et at oprette sig som bruger på pallesgavebod.dk, er blandt de elementer der gør, at fællesskabet kan beskrives som en social deltagelseskultur. Henry Jenkins opdeler, som beskrevet i teoriafsnittet, de sociale deltagelseskulturer i forskellige former. Af disse former for deltagerkultur, er pallesgavebod.dk, overordnet set, en affiliation. En sådan er kendetegnet ved et online medlemskab. Brugernes medlemskab af pallesgavebod.dk giver dem mulighed for at anmelde film, spil og bøger eller blot give en kort kommentar om materialerne. Hvis pallesgavebod.dk skal udvikles til andre former for social deltagerkultur er det i første omgang nødvendigt at implementeres de teknologiske værktøjer som er forudsætning for en sådan udvikling. Interaktions- og deltagelsesmuligheder på pallesgavebod.dk Hvis børns mediekompetencer skal styrkes og den uformelle læring skal faciliteres kræver det, at den sociale deltagerkultur giver børnene mulighed for at interagere med sitet. På pallesgavebod.dk er der kun få muligheder for dette. Som nævnt tidligere i afsnittet har medlemmer af siden mulighed for at anmelde og kommentere de materialer der er i basen. Denne funktion styrker ikke nye literacies, men traditionel skrivekompetence. På siden om film er der mulighed for at stille spørgsmål om film. Bibliotekaren Torben fra Nyborg svarer gerne på spørgsmål. Funktionen giver børnene mulighed for at kommunikere med en bibliotekar, men heller ikke denne funktion styrker, ifølge Henry Jenkins, nogle af de digitale dannelseskomponenter. På siden om bøger er der samme funktion, der kan stilles spørgsmål om bøger. Det er ikke muligt at kommentere andres indlæg under det oprindelige indlæg, og det bliver dermed lidt uoverskueligt at følge med i. Brugerne har fundet ud af at som viser, at der kommunikeres med en bruger der tidligere har skrevet på siden. Eksemplet herunder fra en gys og gru underside til snak om bøger viser, 19

20 at brugerne gerne vil kommunikere med hinanden, anbefale bøger og lignende. Det er ikke muligt at gennemse eller søge blandt brugerprofiler på pallesgavebod.dk, så det vil være gennem kommentarer og anmeldelse at brugerne møder hinanden og har mulighed for at kommunikere. Brugerne formidler litteratur til hinanden og indgår i dialoger. Nye kompetencer skaber nye aktiviteter, skriver biblioteksstyrelsen (2008), og denne litteraturformidling er ny. Det skal retfærdigvis nævnes, at det ikke er muligt at se om brugeren KirstenB er børnebruger eller bibliotekar, men det er imidlertid ikke afgørende, da bibliotekarernes mediekompetencer også er en vigtig forudsætning for, at det virtuelle børnebibliotek kan fungere. Den tredje hovedanbefaling fra Biblioteksstyrelsen, bibliotekerne udvikler deres nettilbud, foreslår at det er en udviklingsmulighed at udnytte internettet som det sociale medie det er, og dette blandt andet ved at prioritere personalet som ressourcer og værter i kommunikationen med børn (Biblioteksstyrelsen 2008:50). På spilsiden er der også mulighed for at snakke om spil. Der er oprettet en tråd hvor brugere kan fortælle hinanden om deres favoritspil. Denne mulighed har fire forskellige brugere benyttet sig af, men der er i denne tråd ingen kommunikation mellem brugerne, og anbefalingerne er oftest kun en titel og evt. en genre på spillet. Det er ikke mange muligheder brugerne af pallesgavebod.dk har for at interagere med hinanden, og de interaktive muligheder der er, er muligheden for asynkron kommunikation med andre brugere. Pallesgavebod.dk er en social deltagerkultur ifølge Henry Jenkins (2006) grundet muligheden for at oprette en profil og dermed deltage på sitet, men det er en simpel social deltagelseskultur og der er masser af mulighed for at udvikle siden. 20

21 Medlemmer af pallesgavebod.dk har mulighed for at blive medlem af forskellige klubber. Der er oprettet 84 forskellige klubber på pallesgavebod.dk. Blandt de mest populære klubber, ifølge oversigten, er Anmelderklub for de årige som er tilknyttet Esbjerg Hovedbibliotek. Der er 16 medlemmer, men denne oplysning er det eneste der er på klubbens side. Den eneste funktion klubsiderne har, er at oplyse om, at der findes en klub og at den har x antal medlemmer. Der er ikke mulighed for at brugernes mediekompetencer, heriblandt den sociale kommunikation, kan øves eller læres. Medlemmerne af klubben kan har ikke mulighed for at bidrage med indlæg eller interagere med hinanden på klubsiderne. Samtlige klubber tager udgangspunkt i en fysisk klub som mødes på bibliotekerne rundt om i landet. Diagrammet viser, at det er lektiecaféer og læseklubber der er de dominerende typer. Ingen klubber er dannet med udgangspunkt i det virtuelle, online fællesskab. Palles Gavebod også på landets børnebiblioteker Projekt Palles Gavebod handler ikke udelukkende om det virtuelle univers, men også de fysiske biblioteksrum skal projektet udfoldes og et eksempel på hvordan dette arbejde kan planlægges og udføres i praksis, er fra Køge Bibliotekerne. I efteråret 2010 besluttede børnebibliotekarerne på Køge Bibliotekerne, at Palles Gavebod skulle indgå som en naturlig del af deres hverdag, og kommunens børn mellem 8-12 år skulle lære Palles Gavebod at kende. Nøgleord for projektet var leg, involvering og hybrid formidling. Temaerne fra pallesgavebod.dk ville de udfolde i bibliotekerne med aktiviteter der satte børnene i spil gennem quizzer, konkurrencer, events og samarbejde med eksterne partnere, heriblandt en billedskole og skolebibliotekerne i kommunen. Børnebibliotekarerne satte samtidig sig selv i spil ved bl.a. at præsentere sig selv gennem profiler og ved at tage ud i kommunens SFOer og snakke med børnene om hvad deres forventninger til biblioteket. Derudover læste de litteratur om målgruppen samt prøvede sig frem med forskellige arrangementstyper (Kaalund, 2012). Gennem arbejdet kom flere af de nye literacies som er beskrevet bl.a. i Fremtidens Biblioteksbetjening af børn, i spil. 21

22 Et andet eksempel på samspil mellem det virtuelle og det fysiske univers og derudover en ekstern samarbejdspartner, er Store Nørd Dag som i 2010, i samarbejde med Ramasjang, blev afholdt på landets børnebiblioteker. Konceptet var, at værterne fra Tv- programmet Store Nørd præsenterede tre udfordringer til børn mellem 8 og 12. Udfordringerne blev vist på storskærme og de lokale Nørder skulle samarbejde om opgaverne. På pallesgavebod.dk var det temaet SUPERHJERNER som præsenterede quizzer og bøger om nørder. De deltagende børn kunne uploade videoer af deres egne private nørderier, medbringe samlinger eller lignende og løsningerne på Store Nørdernes udfordringer blev også filmet og uploadet til en kanal på Youtube (Brockhoff, 2010). Arrangementet formåede at koble det fysiske bibliotek med digitale medier og sætte de nye mediekompetencer i spil 3. Temasiderne fra pallesgavebod.dk fungerede i begge tilfælde som udgangspunkt for arbejdet med integrationen af Palles Gavebod i de fysiske rammer. Til hvert tema blev der fra tema- redaktionerne produceret et idé- katalog med forslag til aktiviteter og konkurrencer. Et eksempel på et tema fra 2011 er temaet kæledyr. I uge samarbejdede Palles Gavebod med Ramasjang fra DR, om at sætte fokus på kæledyr. Der blev lavet en konkurrence hvor deltagerne kunne indsende en video hvis de havde et kæledyr som kunne noget specielt. Aktiviteten trækker på mediekompetencer hos deltagerne i dette tilfælde appropriation, det at sample og remixe medieindhold og til dels at netværke, og dermed er den pågældende konkurrence et eksempel på en måde at styrke børnenes mediekompetencer. Det er dog kun de børn som har et kæledyr med en særlig evne der kunne deltage, og det er dermed ikke en fælles aktivitet. Idékataloget byder på idéer til udstillinger, arrangementer, konkurrencer og ud af huset- samarbejde (projekt.pallesgavebod.dk, 2012b). Der er forslag til hver type aktiviteter, og hovedparten af dem er klassiske aktiviteter som quiz, kims leg, gættekonkurrencer, besøg af fagpersoner, udstilling og lignende. Det er ikke muligt, på baggrund af idékataloget, at indkredse aktiviteter som umiddelbart støtter de nye literacies. Det op til de enkelte børnebibliotekarer, at muliggøre den deltagerkultur som er nødvendig hvis de nye literacies skal i spil. Interaktive muligheder på sitet er en forudsætning for at en social deltagerkultur kan opbygges (Jenkins et al., 2006). Hvis børnebibliotekerne skal følge strategierne fra Fremtidens Biblioteksbetjening af børn (Biblioteksstyrelsen 2008), i relation til udviklingen af nettilbud, styrkelsen af nye kompetencer og bibliotekets understøttelse af læring, kræver det at 3 Beskrivelse af arrangementet delvist baseret på undertegnedes egen deltagelse som den lokale Store Nørd på Risskov Bibliotek, Aarhus. 22

23 bibliotekarerne har de teknologiske muligheder til rådighed. Denne pointe tages op i de følgende afsnit hvor det diskuteres hvordan afsender-, indholds- og modtagerdimensionerne i Palles Gavebod kan styrkes. Debat og diskussion fra biblioteksfaglige fællesskaber Palles Gavebod er et omfattende projekt både fordi det er landsdækkende, men samtidig også fordi udvikling og vedligehold af sitet involverer flere forskellige aktører inddelt i det overordnede konsortium, PG redaktion, tema- og fagredaktioner og så alle de børnebibliotekarer der vælger at være en del af projektet. Den igangværende debat og diskussion vedrørende Palles Gavebod, udspringer blandt andet af et debatindlæg skrevet af børnebibliotekarerne fra Viborg Bibliotekerne. Debatindlægget er publiceret på hjemmesiden for Bibliotekarforbundets faggruppe for børnebibliotekarer. Indlægget er konstruktivt og fremadrettet, men på samme tid ærligt i sin kritik af projektets nuværende form og struktur. Blandt kritikpunkterne er, at Siden har en vis underholdningsværdi, men er ude i en voldsom konkurrence med masser af andre tilbud mere interessant er: hvad er sidens brugsværdi. Hvad skal børnene bruge den til? (Børnebibliotekarerne Viborg Bibliotekerne, 2012). Børnebibliotekarerne beskriver hvordan de mangler lysten til at henvise børn til pallesgavebod.dk, de mener ganske enkelt ikke der er noget for børnene at komme efter. De ønsker at pallesgavebod.dk i stedet for den nuværende struktur med fagredaktioner og udgangspunkt i medier, skal opdeles i emnerelaterede rum hvor nørder kan mødes og udveksle idéer. De ønsker at sitet kan blive mere målrettet, nørdet og indforstået og at der bliver bedre muligheder for brugerne for at kommunikere med hinanden. Debatoplægget kommenteres af fem bibliotekarer, de erklærer sig enige i de forskellige kritikpunkter fra Viborgs Børnebibliotekarer. Redaktionen bag Palles Gavebod hilser debatten velkommen i et debatindlæg publiceret samme sted som det første, tre uger senere (PG redaktionen, 2012). PG redaktionen mener at der overordnet set mangler to ting på siden, bibliotekarernes eget, unikke indhold og børnenes input og aktive deltagelse. Desuden synes de det er interessant at tænke på hvordan indholdet på pallesgavebod.dk kan skabes hvis bibliotekarer gerne vil i kontakt med kloge børn som interesserer sig for bestemte emner. De løfter sløret for, at der arbejdes på en spørgetjeneste i stil med den nu lukkede bibliotekstjeneste, Spørg Olivia. 23