Handlingsplan for øget gennemførelse. Erhvervsuddannelserne

Transkript

1 Handlingsplan for øget gennemførelse Erhvervsuddannelserne 2009 Institutionens navn: Djurslands Erhvervsskoler Grenaa Handelsskole og Grenaa Tekniske Skole Institutionsnummer: Dato: 19. februar 2009 Underskrift: (bestyrelsesformand) Indsæt link til skolens handlingsplan jf. Regler om kvalitetsarbejdet i uddannelserne i Bekendtgørelse om erhvervsuddannelser (nr ) 7. stk. 3 2 Handlingsplaner for de enkelte uddannelsesområder kan ligeledes læses her 1 Handlingsplan for øget gennemførelse 2009 Djurslands Erhvervsskoler

2 Indledning I 2009 er det anden gang, at Djurslands Erhvervsskoler skal indsende en handlingsplan for øget gennemførelse. Djurslands Erhvervsskoler er beliggende i Grenaa på Djursland og er en kombinationsskole bestående af 4 undervisningsenheder, brancheskolerne Grenaa Tekniske Skole og Grenaa Handelsskole, Detaildivisionen og kursusafdelingen CV2. Samlet set har Djurslands Erhvervsskoler omkring 1388 årselever, inkl. elever på de to gymnasiale uddannelser, HHX og HTX, og inkl. kursister i CV2 og Detailafdelingen. Skolen har 198 ansatte, målt som årsværk inden for alle personalekategorier. Ungdomsuddannelserne under Djurslands Erhvervsskoler har i år valgt at fortsætte med og bygge videre på hovedparten af de initiativer, som blev sat i gang med opstarten af skoleåret 2008/2009. Derudover er der udpeget et ekstra indsatsområde Skole- og læringsmiljø Trivslen og fællesskab med plads til alle, hvor skolen vurderer, at vi ved at sætte ekstra ressourcer ind kan yde en særlig indsats for at øge elevernes gennemførelse eller for at øge optaget. Læs uddybende beskrivelse på side Opnåede resultater i 2008 og målsætning for Nedenstående tabel viser den historiske udvikling, de eksisterende måltal (jf. handlingsplanen for 2008), resultatet for , samt skolen fremtidige forventninger til afbrud uden omvalg 6 mdr. efter start målt i procent. Opnåede resultater i 2008 og målsætning for Afbrud uden omvalg 6 Historisk udvikling Mål og resultat 4 Fremtidige mål* mdr. efter start måltal 2008 resultat måltal måltal** Grundforløb under ét 15,63 % 17,23 % 16,00 % 18,93 % 16,00 % 15,50 % Hovedforløb under ét 4,55 % 3,41 % 3,40 % 3,62 % 3,2 % 3,2 % * Inkl. effekten af evt. indsatsaftale ** Kan revideres i 2009 Djurslands Erhvervsskoler søger om medfinansiering af et ekstra indsatsområde Skole- og læringsmiljø Trivslen og fællesskab med plads til alle. Måltal 2009 og 2010 på baggrund af medfinansiering til ekstra indsatsområde Afbrud uden omvalg 6 Fremtidige mål - hvis medfinansiering fra Undervisningsministeriet* mdr. efter start måltal måltal** Grundforløb under ét 15,50 % 15,00 % Hovedforløb under ét 3,20 % 3,00 % * Inkl. effekten af evt. indsatsaftale ** Kan revideres i Målt på 3. og 4. kvartal 2007 og 1. og 2. kvartal Målt på 3. og 4. kvartal 2007 og 1. og 2. kvartal Målt på 3. og 4. kvartal 2005 og 1. og 2. kvartal Målt på 3. og 4. kvartal 2006 og 1. og 2. kvartal Målt på 3. og 4. kvartal 2008 og 1. og 2. kvartal Målt på 3. og 4. kvartal 2009 og 1. og 2. kvartal Målt på 3. og 4. kvartal 2008 og 1. og 2. kvartal Målt på 3. og 4. kvartal 2009 og 1. og 2. kvartal Handlingsplan for øget gennemførelse 2009 Djurslands Erhvervsskoler

3 Evaluering af resultater og indsats i handlingsplan for 2008 Indsatsområderne for øget gennemførelse 2008 blev sat i gang ved skolestart august 2008 på Djurslands Erhvervsskoler. Det betyder dels, at det statiske materiale fra UNI-C er historisk og knyttet op i mod elever tilmeldt erhvervsuddannelser efter den gamle reform, samt at de indsatser skolen har iværksat er rettet mod elever tilmeldt erhvervsuddannelser efter den nye reform. Først ved afrapporteringen 2010 kan effekten måles. Djurslands Erhvervsskoler har valgt at prioritere indsatsen på de uddannelsesforløb, hvor der er en udfordring i at nedbringe frafaldet uden omvalg. Det drejer sig om grundforløb på indgangene Medieproduktion, Produktion og udvikling, Bil, fly og andre transportmidler, Strøm, styring og IT, det Merkantile område og på hovedforløbet Web-Integrator, som er en kort skolebaseret erhvervsuddannelse. Grundforløb status6 Afbr(mo) 06/07 Afbr(uo) 07/08 Difference 1010 Teknologi og kommunikation 16,10 % 11,43 % -4,67 % 1012 Håndværk og teknik 16,00 % 22,58 % 6,58 % 1014 Mekanik, transport og logistik 20,00 % 17,14 % -2,86 % 1915 Det Merkantile område 18,58 % 22,96 % 4,38 % Grundforløb samlet 17,23 % 18,93 % 1,69 % På grundforløb under ét er det samlede frafald uden omvalg steget fra 17,23 % til 18,93 % - en stigning på 1,69 %, men som det fremgår af ovenstående tabel er det variationer fra indgang til indgang. Indenfor Håndværk og teknik og Mekanik, transport og logistik kan selv små ændringer give store udsving i procenterne grundet de forholdsvise små optag. På baggrund af tabellen kan der ikke drages generelle konklusioner med hensyn til virkning og effekt. Vi har valgt at se nærmere på 2 konkrete uddannelsesområder, det merkantile grundforløb og hovedforløbet Web-Integrator hen over tid Web-Integrator Hovedforløb Afbr(uo) Igang Hovedtotal Afbrud (uo) i % Skoleåret 07/08 status ,79 % Skoleåret 06/07 status ,98 % Skoleåret 05/06 status ,30 % Frafald uden omvalg på Web-Integrator hovedforløbet er stigende fra skoleåret 05/06 til skoleåret 07/08, hvilket er den primære årsag til hovedforløbene under ét er steget fra 3,41 % til 3,62 %. Denne stigning sammenholdt med det tilsvarende fald på grundforløbet 1010 Teknologi og kommunikation har iværksat et nyt indsatsområde vedrørende kontaktlærer funktionen. Vi vil i de kommende skoleår have særlig fokus på fastholdelse af de unge under 17 år (overgangen fra grundskole til ungdomsuddannelse), overgangen fra grundforløb til hovedforløb, samt fastholdelse på hovedforløbet. Se beskrivelse på side Handlingsplan for øget gennemførelse 2009 Djurslands Erhvervsskoler

4 1915 Merkantil Afbr(uo) Igang Hovedtotal Afbrud (uo) i % Skoleåret 07/08 status ,96 Skoleåret 06/07 status ,58 Skoleåret 05/06 status ,78 Som det ses af tabellen er frafaldet under omvalg steget på det merkantile grundforløb. Vi har derfor valgt at lave en meget grundig analyse af hele området, og denne kan læses i sin helhed i bilag 1. Analysen viser, at frafaldet hovedsageligt sker indenfor de første 6 måneder, og desuden at der er en tendens til, at elever over 20 år er overrepræsenteret i frafaldet. For elever over 20 år gælder, at vi på det merkantile grundforløb optager en del elever, som har forholdsvis store problemer eller udfordringer i deres liv, bl.a. en del revalidender, arbejdsløse og kontanthjælpsmodtagere. Vi gør meget for at støtte gruppen og minimere frafaldet, og det arbejde vil vi intensivere fremover. Det merkantile grundforløb er det længste grundforløb (op til 72 uger på skole). Vi kan se på vore egne tal, at vi har forholdsvist højt frafald indenfor de første 6 måneder (omkring 30 %), men til gengæld meget lavt frafald derefter. Vi har iværksat adskillige tiltag for at begrænse frafaldet, og vi forventer at se de første resultater i indeværende skoleår. Desuden har vi forholdsvis store problemer med manglende fremmøde, og dette har vi derfor også stor fokus på. I bilag 1 uddyber vi ovenstående og går mere i dybden med en analyse af frafald og manglende fremmøde på det merkantile grundforløb. 4 Handlingsplan for øget gennemførelse 2009 Djurslands Erhvervsskoler

5 Effekt af indsatsområder Evaluering af indsatsområder 2008 Djurslands Erhvervsskoler har valgt at fortsætter med 4 ud af 5 indsatsområder for at kunne måle effekten af indsatsen hen over tid. Det femte indsatsområde Workshops og lektiecafé integreres i det ekstra indsatsområde Skole- og læringsmiljø Trivslen og fællesskab med plads til alle og erstattes med en indsats omkring kontaktlærerordningen. Bonusordning for fremmøde Tanken bag denne bonusordning var, at vi ønskede at sætte fokus på det positive, nemlig fremmøde, i stedet for det negative, fravær. Ideen har givet endog særdeles kraftige diskussioner blandt lærerne på det merkantile grundforløb, der tydeligvis følte sig nedvurderet. Lærerne argumenterede for, at belønningen for fremmøde for eleverne skulle være undervisning på højt niveau og hjælp til alle tænkelige problemer og ikke penge! Diskussionen må siges at være relevant. Ledelsen valgte dog at fastholde forsøget med at belønne tilstedeværelse. Belønningen skulle være i form af tilskud til studieture, konkret for indeværende skoleår en tur til Rom. Desværre og tilfældigvis faldt dette forsøg sammen med, at hele skolen er gået over til et nyt fraværs-system. Vi har fået elektronisk fraværsregistrering, og det har givet særdeles store problemer eller udfordringer. Vi fik først pålidelige fraværsstatistikker i december og det har naturligvis haft en negativ effekt på implementeringen af dette indsatsområde. Vi er derfor først nu i gang med at se, hvordan eleverne reagerer på at vi sætter fokus på fremmøde, og vi kan endnu ikke drage konklusioner. Men vi kan måske alligevel se en lille positiv tendens. I vore hg2.års klasser er der 38 % af eleverne, der har et fravær under 10 %, men i vore hg1.års klasser er der 43 %, der har et fravær under 10 %, altså en stigning. Vi tør ikke sige om dette skyldes, at vi retter fokus på fremmøde, men vi håber, at det vil vise sig at være tilfældet. 5 Handlingsplan for øget gennemførelse 2009 Djurslands Erhvervsskoler

6 Mere praksisnær undervisning Vi har startet en grundforløbspakke, hvor en del af undervisningen foregår som forlagt undervisning i lokale virksomheder. Det har været et meget stor arbejde for skolens LOP-konsulent at få de nødvendige aftaler med lokale virksomheder (butikker) i stand, og der var derfor meget store forventninger til dette forløb. Planen var, at eleverne i denne pakke skulle tage 1 år på grundforløbet og derefter gå i hovedforløb som butiksmedhjælper med mulighed for senere at bygge videre til salgsassistent Antal elever ved opstart juni 2008 Antal elever 7 mdr. efter Måltal Resultat Difference Mere praksisnær undervisning ,00 % 29,16 % 14,16 % Resultatet har desværre ikke stået mål med forventningerne. Der var 24 elever, som startede i denne pakke, og alle havde aftaler med lokale virksomheder/butikker i løbet af de første uger. I dag (februar) er der 17 elever tilbage og frafaldet har dermed været på 29 %. Var det lykkes at fastholde yderligere 3 elever var målsætningen omtrent nået. For alle frafaldne elever har vi forsøgt at flytte eleven til et almindeligt forløb uden forlagt undervisning i butikker, men det er ikke lykkedes. Derudover er det gennemsnitlige fravær i denne grundforløbspakke højere end i de almindelige 1.års klasser, og vi kan se, at der også er alt for højt fravær de dage, hvor eleverne er i butikkerne. Skolen har derfor brugt særdeles store ressourcer på at få fat i eleverne de dage, hvor de ikke er mødt frem som aftalt i de lokale butikker og desuden har flere elever skiftet butik i forløbet. Alt i alt må vi konkludere at den ventede effekt ved den tætte kontakt til butikkerne ikke har været til stede. Desværre! Vi har dog endnu ikke opgivet tanken om et mere praksisnært forløb på grundforløbet, og vi arbejder på at finde en model, der kan give flere fordele og færre ulemper. Der skal også siges noget positivt om dette forløb: Der er flere elever i klassen, hvorom lærerne vurderer, at de udelukkende har gennemført deres grundforløb indtil nu, fordi de har den tætte kontakt med deres butik, og flere af disse elever har allerede lavet kontrakt for hovedforløbet som butiksmedhjælper. 11 Eget talmateriale 6 Handlingsplan for øget gennemførelse 2009 Djurslands Erhvervsskoler

7 Udvidet mentor ordning Målgruppen for dette indsatsområde er elever på Grenaa Tekniske Skolen, tilmeldt grundforløbene på Strøm, styring og it, Bil, fly og andre transportmidler og Produktion og udvikling. Ordningen opleves af lærerteamet som et effektivt redskab overfor en gruppe elever, som et tilmeldt på en ungdomsuddannelse, men som ikke er studieparate eller som er meget uafklarede i forhold til egen livssituation. I den periode den opsøgende mentorordning har fungeret har teamet omkring dette indsatsområde evalueret effekten således: Hurtig indsats i forhold til de frafaldstruede elever Tidlig observering af såvel faglige, personlige som sociale problemstillinger Bedre tværfagligt samarbejde i teamet på tværs af roller (lærer, vejleder, mentor og kontaktlærer) Faglærerne kan fokusere på undervisningen af de fremmødte elever medens mentoren tager sig af de ikke fremmødte Eleverne har respekt for og respekterer, at der er fokus på tilstedeværelse og studieaktivitet Gruppen af elever med personlige, sociale eller faglige problemer opleves som stigende Erfaringer fra dette indsatsområde skal udbredes til alle EUD afdelinger. Workshops og lektie-cafe Målgruppen for dette indsatsområde er elever på Grenaa Tekniske Skolen, tilmeldt en af uddannelserne indenfor indgange Medieproduktion både grund- og hovedforløb. Ordningen med en kombination af workshops og lektiecaféer opleves af lærerteamet som et godt tilbud til eleverne. Teamet omkring dette indsatsområde har evalueret effekten således: Kombinationen af workshops og lektiecafé har appelleret til både de ressourcestærke elever, som har lyst til at fordybe sig fagligt indenfor selvvalgte temaer og de ressourcesvage elever, som har brug for støtte til færdiggørelse af lektier og projekter. Det sociale netværk i klasserne er blevet styret, og dermed et mere aktivt skolemiljø Det er lykkes at skabe synergien mellem forskellige elevgrupper (grundforløbselever ser/oplever, hvad elever på hovedforløbet arbejder med) Disse aktiviteter udenfor normal skolegang fortsættes Workshop og lektiecaféer bliver fremover en del af skolens samlede indsats med skole- og læringsmiljø. 7 Handlingsplan for øget gennemførelse 2009 Djurslands Erhvervsskoler

8 Nye grundforløbspakker Indsatsområdet Nye grundforløbspakker rettet mod kontanthjælpsmodtagere i aldersgruppen år startede juni 2008 som et samarbejde mellem kommunerne på Djurslands, Kursuscenteret CV2 og ungdomsuddannelserne på Djurslands Erhvervsskoler. Målsætningen var, at denne gruppe skulle starte på særlige grundforløbspakker indenfor butiksmedhjælper og industrioperatør. Forløbet startes med 4 ugers kursus betalt af de 2 kommuner, hvorefter eleverne indmeldes på de ordinære grundforløb. En mentor følger gruppen af elever. Grundforløbet indeholder udvidet vejledning, et kompetenceløft, samt forskellige motivationsfremmende indsatser. Tallene er baseret på egne tal 6 måneder efter uddannelsesstart Nye grundforløbspakker status6 Antal elever ved opstart juni 2008 Antal elever 6 mdr. efter målsætning Resultat Difference Kontanthjælpsmodtagere % 64 % 14 % De 8 igangværende elever, svarende til en gennemførelse 36 % er tilmeldt følgende ordinære uddannelser: Uddannelse Indgang Antal elever Industrioperatør Produktion og Udvikling 3 Butiksmedhjælper / Detail Merkantil 4 Mekaniker Bil, fly og andre transportmidler 1 Teamet omkring dette indsatsområde har evalueret ordningen således: Ambitionen med en gennemførelsesprocent på 50 % var et ambitiøst mål for denne gruppe af elever, som har været ude af arbejdsmarkedet/uddannelsessystemet i en lang årrække. Mentoren, som gennemgående støtteperson, er altafgørende for den enkelte elev succes Samlet set var gruppen af elever mindre uddannelsesparate end forventet. Kommunerne skal samtidig iværksætte støtteforanstaltninger på det personlige/familiemæssige område, f.eks. ved misbrug behandling, familiestøtte o. lign. Konceptet med indslusning, særlige grundforløbspakker og mentorordning virker på den målgruppe Kommunerne har efterfølgende evalueret, at de elever, som er faldet fra uddannelsesforløbet er blevet mere afklaret omkring egen situation, således at chancen for succes ved et lignende forløb er steget. 8 Handlingsplan for øget gennemførelse 2009 Djurslands Erhvervsskoler

9 2. Overordnet beskrivelse og analyse af skolens udfordringer Skolens overordnede beskrivelse af udfordringer mht. gennemførelse og frafald, samt skolens gennemførelses- og frafaldsstrategi har ikke ændret sig siden afrapporteringen i Uddrag af handlingsplan for øget gennemførelse 2008, se bilag 2. Analysen nedenfor giver en karakteristik af skolens udfordringer med frafald uden omvalg med afsæt i en karakteristik af Skolens tilgang Overgang mellem grund- og hovedforløb Elevsammensætning (fx alder, køn, skolebaggrund, etnicitet) Hvilke elever falder fra Hvornår de falder fra Hvorfor de falder fra Uddannelsesudbud, fx forskelle mellem merkantile og tekniske erhvervsuddannelser mv. Skolens udvikling i tilgang Djurslands Erhvervsskoler har samlet set en positiv fremgang fra skoleåret 06/07 til 07/08 med 45 elever flere end budgetteret. Tilgang: 2006/07 UNI-C data 2007/08 Måltal 2007/08 UNI-C data 2008/09 (eget skøn) 2009/10 (eget skøn) Grundforløb under ét 296 elever 301 elever 317 elever 345 elever 350 elever Hovedforløbet under ét 791 elever 800 elever 829 elever 835 elever 840 elever Fra skoleåret 06/07 til 07/08 har Djurslands Erhvervsskoler samlet haft en tilgang på 21 grundforløbselever 16 elever over budgettet. Fordelingen på de enkelte indgange ses af nedenstående tabel. Grundforløb Skoleåret 06/07 07/08 Difference 1010 Teknologi og kommunikation Håndværk og teknik Mekanik, transport og logistik Det merkantile område - handel, kontor og finans Hovedforløbs_cosa(Tek.) Elever i alt Fra skoleåret 06/07 til 07/08 har Djurslands Erhvervsskoler samlet haft en tilgang på 38 hovedforløbselever 29 elever over budgettet. Fordelingen på de enkelte uddannelser ses af nedenstående tabel. Hovedforløb Skoleåret 06/07 07/08 Difference 1110 Smed Industrioperatør Web-Integrator Digital Media Detailslagter Ferskvareassistentuddannelsen Kontoruddannelse med specialer Handelsuddannelse med specialer Detailhandel med specialer Elever i alt Det er karakteristisk på det merkantile område at vi (Detaildivisionen) gennemfører hovedforløb for landsdækkende kæder, som f.eks. Dansk Supermarked A/S, Coop Danmark A/S og Bestseller. 9 Handlingsplan for øget gennemførelse 2009 Djurslands Erhvervsskoler

10 Overgang mellem grund- og hovedforløb skoleåret 2006 Nedenstående tabel viser overgangsfrekvensen fra grundforløb til hovedforløb for skoleåret Tallene stammer fra UNI-C. Sum af elever status_10 i skoleåret 2006 grundforløb 0 Ingen aftale 1 Ingen 21 ALM 22 SKP Hovedtotal aftale, men har haft 1010 Teknologi og kommunikation Håndværk og teknik Mekanik, transport og logistik Det Merkantile område Af statistikken fremgår det, at der er 82 elever, som ingen praktikpladsaftale har efter grundforløbet 1010 kommunikation og teknologi. Reelt set vælger langt hovedparten af disse elever at fortsætte på hovedforløbet 1465 Web-Integrator, som er en skolebaseret uddannelse på 1 år og 9 mdr. og afslutter dermed deres erhvervsuddannelse med en afsluttende eksamen. Dette er en statistisk afvigelse, som UNI- tallene ikke kan håndtere. For at anskueliggøre problematikken har vi lavet manuel optælling af elever som har færdiggjort det uddannelsesrettede grundforløb til Web-Integrator og herefter har forsat på hovedforløbet i skoleåret 07/08. Overgang fra grundforløb til hovedforløb Skoleåret 07/08 Antal elever på det uddannelsesrettede grundforløb Antal elever på hovedforløbet Web-Integrator 1010 Teknologi og kommunikation Ud af 96 elever, der var tilmeldt det uddannelsesrettede grundforløb, valgte de 85,42 % at fortsætte på hovedforløbet til Web-Integrator. På det merkantile område er der også forholdsvis mange elever, som 10 måneder efter afslutning af grundforløbet ikke har indgået en praktikpladsaftale. Mange unge, som vælger det merkantile erhvervs område modnes i løbet af det 2 årige grundforløb og finder ud af, at de vil have en anden karriere som f.eks. SOSU, frisør, HF, pædagog, politi og lign. En anden gruppe af unge har planer om at blive selvstændige indenfor andre erhverv og bruger derfor merkantil EUD til at lære grundlæggende forretningsdrift. Dette kan være nogle af årsagerne til at eleverne på det merkantile område ikke er aktive praktikpladssøgende. Skolen opprioriterer hele tiden LOP indsatsen og udslusningsproceduren i forhold til denne elevgruppe for dels at skaffe flere praktikpladser og dels at få flere unge til at fortsætte på et merkantilt hovedforløb. 10 Handlingsplan for øget gennemførelse 2009 Djurslands Erhvervsskoler

11 Elevsammensætning (fx alder, køn, skolebaggrund, etnicitet) Vi tror, at vores frafald i hovedparten af tilfældene handler om person- og sociale problemer. Frafaldet har ikke så meget med alder, køn og etnicitet at gøre. Elevprofiler Grundforløb Hovedforløb Kvinde % % Mand % % I alt % % Aldersfordeling -17 år % 41 5 % år % % år % % 25+ år % % I alt % 829 Herkomst Dansk herkomst % % efterkommere 4 1 % 21 3 % indvandrere 18 6 % 37 4 % Uoplyst/Ukendt 3 0 % I alt % % Ovenstående fordeling af eleverne ud fra køn, alder og etnicitet gælder for hele skolen under et. Især i forhold til fordelingen mand/kvinde er der store variationer mellem de enkelte afdelinger, således at der er omkring 70 % piger og 30 % drenge på det merkantile grundforløb, mens der er 90 % drenge og 10 % piger på de tekniske grundforløb. De ældste elever, dvs. over 25 år, befinder sig primært på det merkantile område og indenfor teknologi og kommunikation primært på Web-Integrator uddannelsen. Sammenholdes statistikken 07/08 med køn, alder og etnicitet med den tilsvarende fra 06/07 er der ingen nævneværdige forskydninger i skolens elevsammensætning. Uddannelsesudbud, fx forskelle mellem merkantile og tekniske erhvervsuddannelser mv. Djurslands Erhvervsskoler giver i dag de unge på Djursland mulighed for at uddanne sig / påbegynde en erhvervsuddannelse indenfor 5 12 ud af 12 mulige indgange. Et af de klare strategier for hele Djurslands erhvervsskoler er, at vi ønsker at blive i stand til at give de unge mennesker en reel mulighed for at starte på en ønsket ungdomsuddannelse indenfor alle 12 indgange. Det nuværende uddannelsesudbud kan også have den effekt, at de unge vælger efter, hvad der er muligt på Djursland og ikke efter drømmeuddannelse. En anden problemstilling med det nuværende uddannelsestilbud er det ikke helt afspejler erhvervslivets efterspørgsel på arbejdskraft. Erhvervsudviklingen går på Djursland i retning af turisme, wellness og oplevelsesindustrien. Grenaa Tekniske Skole arbejder hen imod at tilbyde indgangen Bygge og anlæg allerede fra skoleåret 09/ Produktion og Udvikling, Bil, fly og andre transportmidler, Medieproduktion, Merkantil og Strøm, styring og it 11 Handlingsplan for øget gennemførelse 2009 Djurslands Erhvervsskoler

12 Hvilke elever, der falder fra på grundforløb i Skoleåret 07/08 status 6 måneder uden omvalg 1010 Teknologi og kommunikation Karakteristik Alder Køn Herkomst Aldersgruppen under 17 år står for frafaldet uden omvalg Drenge (udgør 88,57 % af optagne på uddannelsen) 11 danskere (udgør 92,38 % af optagne på uddannelsen) og 1 indvandrer Indsatsen med styrket kontaktlærerordning er målrettet grundforløbet Medieproduktion 13 og hovedforløbet Web-Integrator. Læs mere under afsnit Håndværk og teknik Karakteristik Alder Køn Herkomst 1014 Mekanik, transport og logistik Karakteristik Alder Køn Herkomst Aldersgruppen fra år, som står for frafaldet uden omvalg Drenge (udgør 90,32 % af optagne på uddannelsen) Dansk herkomst (udgør 90,32 % af optagne på uddannelsen) Aldersgruppen under 17 år og de år står for frafaldet uden omvalg Drenge (udgør 94,29 % af optagne på uddannelsen) 4 danskere og 2 indvandrere har afbrudt uden omvalg Indsatsen med udvidet mentor ordning er målrettet elever på grundforløbene Bil, fly og andre transportmidler, produktion og udvikling og Strøm, styring og it 14. Læs mere under afsnit Det merkantile område - handel, kontor og finans Alder Køn Herkomst Karakteristik Det er aldersgruppen over 20 år, som står for hovedparten af frafald uden omvalg, men der er også frafaldsproblemer blandt de yngre elever i starten af grundforløbet 23 kvinder og 8 mænd står for frafaldet uden omvalg 27danskere og 4 indvandrere har afbrudt uden omvalg Indsatserne Bonusordning for fremmøde og Mere praksisnær undervisning er målrettet mod de Merkantile uddannelser. Læs mere under afsnit 3. Hvilke elever, der falder fra på hovedforløbet Web-Integrator i Skoleåret 07/08 status 6 måneder 1465 Web-Integrator Karakteristik Alder Køn Herkomst Primært aldersgruppen under 17 år og de årige, der står for frafaldet uden omvalg 12 drenge og 3 kvinder står for frafaldet uden omvalg 14 danskere og 1 indvandrer har afbrudt uden omvalg Web-Integrator uddannelsen er taget med her, da en skolebaseret erhvervsuddannelse skaber nogle andre udfordringer i forhold til fastholdelse end vekseluddannelsessystemet med praktikplads. Indsatsen med styrket kontaktlærerordning er målrettet grundforløbet Medieproduktion og hovedforløbet Web-Integrator. Læs mere under afsnit Tidligere 1010 Teknologi og kommunikation 14 Tidligere 1012 Håndværk og teknik, 1014 Mekanik, transport og logistik og 1010 Teknologi og kommunikation 12 Handlingsplan for øget gennemførelse 2009 Djurslands Erhvervsskoler

13 Hvornår de falder fra? Frafaldet uden omvalg er på Djurslands Erhvervsskoler mest markant indenfor grundforløbet første 6 måneder. Især på det merkantile område, hvor 31 elever er frafaldet. Herefter stopper tendensen og de tilbageværende elever gennemfører grundforløbet. Frafald uden omvalg antal elever i alt Status3 Status6 status9 Skoleåret 07/ Teknologi og kommunikation Håndværk og teknik Mekanik, transport og logistik Det merkantile område - handel, kontor og finans Hvorfor de falder fra? Grundforløb Antal Primære årsager til frafald 1014 Mekanik, transport og logostik 4 Manglende studieaktivitet 1 Manglende motivation 1010 Teknologi og kommunikation 6 Uddannelse afbrudt - årsag ukendt 3 Sygdom 5 Manglende studieaktivitet 1012 Håndværk og teknik 1 Uddannelse afbrudt årsag ukendt 1 Manglende studieaktivitet 1915 Merkantil 8 Manglende studieaktivitet 6 Manglende motivation 7 Sygdom 3 Sociale problemer 11 Uddannelse afbrudt - årsag ukendt I ovenstående tabel med tal trukket fra EASY-A kan der forekomme små afvigelser i forhold til UNI-C statistikkerne i frafald med eller uden omvalg. Vi har stor fokus på at mindske frafaldet i løbet af grundforløbet. Vore egne analyser viser, at der er følgende frafalds årsager i vilkårlig rækkefølge: Mangler faglige forudsætninger Kaos i sig selv eller eget liv, ude af stand til at koncentrer sig om skolen (psykiatriske diagnoser (borderline, depression, angst), misbrugsproblemer og lignende) svært ved at indgå i social sammenhæng i skolen, bliver ofte væk fra skoler, får ikke så mange kammerater problemer i eget og familiens liv, skilsmisse, sygdom og lignende ønsker en anden uddannelse eller føler sig ikke uddannelsesparat, vil have pause har tidligere været i gang med en uddannelse og faldt også fra dengang har som regel meget højt fravær med deraf følgende faglige problemer ønsker at satse på ufaglært job i stedet for uddannelse, og bliver støttet i dette valg af forældrene, som ikke mener, at uddannelse er nødvendig. 13 Handlingsplan for øget gennemførelse 2009 Djurslands Erhvervsskoler

14 3. Særlige indsatsområder i 2009 Indsatsområde 1: Bonusordning for fremmøde Beskrivelse af problemstillingen: Vi ønsker at få elevernes fremmøde højere op, både for at give bedre muligheder for sammenhængende undervisning i længere forløb og for at undgå, at eleverne drukner i de problemer deres fravær medfører, og derfor ender med at falde fra. Vi ønsker at forsætte forsøget med at sætte fokus på det positive, nemlig fremmøde frem for det negative, nemlig fravær. Vi regner med, at skolens elektroniske fraværsopfølgning nu fungerer optimalt, og at vi derfor vil have de nødvendige oplysninger for at få ordningen til at fungere. Belønningen er en opsparing til fælles sociale arrangementer som studieture. Målgrupper: Målgruppen er elever på der merkantile grundforløb. Ordningen er koncentreret omkring studievejlederen for det merkantile grundforløb, som vil stå for beregninger og informationer til eleverne. Vi håber, at eleverne vil komme til at snakke fremmøde på en positiv måde, og at de stærke elever vil trække de svage med sig i et forsøg på, at alle får så meget støtte til studieturen som muligt. Initiativer/redskaber: Belønningen for fremmøde vil blive udregnet ud fra en procentberegning af elevens fremmøde og det vil konkret være som en del af betalingen for elevens studietur (For skoleåret 08/09 går studieturen til Rom). Succeskriterier: Eleverne bliver mere bevidst om at holde deres fremmøde højt Der opstår en fælles klasse-ånd om at have højt fremmøde Man tager hånd om hinanden - dog uden negative konsekvenser for svage elever Gruppearbejde og lignende over flere dage fungerer bedre på grund af mere stabilt fremmøde Effekt: positivt fokus på fremmøde frem for negativt fokus på fravær mindre fravær blandt eleverne positive effekter for undervisning og studiemiljø som følge af højere fremmøde mindre frafald vi har som mål at frafaldet på hg samlet nedbringes med 2 procentpoint. Varighed & ansvar Vi vil evaluere ordningen efter skoleåret 09/10, da vi først til den tid mener at kunne sige, om det virker. Ordningen bliver administreret af studievejlederen, men ansvaret er uddannelseslederen for det merkantile grundforløb. 14 Handlingsplan for øget gennemførelse 2009 Djurslands Erhvervsskoler

15 Indsatsområde 2: Mere praksisnær undervisning Beskrivelse af problemstillingen: Vi ønsker at forsætte den særlige pakke med et grundforløb, hvor der er stor vægt på forlagt undervisning i lokale virksomheder. Planen er, at eleverne får en tæt kobling mellem teori og praksis, og at de efter et år på grundforløbet starter i hovedforløb som butiksmedhjælper. Vi håber, at den tætte kontakt med virksomhederne vil føre til øget ansvarlighed og engagement hos eleverne, og at en mere praktisk orienteret type unge vil trives med denne pakke. Vore erfaringer i år er desværre ikke entydigt positive, og vi er derfor i fuld gang med et evalueringsarbejde, der skal føre til forskellige ændringer, således at pakken får større succes. Målgrupper: Målgruppen er unge mennesker, som ønsker en meget praktisk orienteret merkantil uddannelse, og som gerne vil hurtigt i kontakt med det rigtige erhvervsliv. Initiativer/redskaber: En særlig pakke på det merkantile grundforløb, hvor undervisning er ekstra praksisnær og hvor lokale virksomheder er inddraget. bedre visitering til pakken, således at de rigtige elever starter på forløbet bedre informationer, så eleverne ved, hvad de går ind til, og hvad der forventes af dem bedre kobling mellem skole og virksomhed hurtigere reaktion på fravær og andre problemer i virksomheden Effekt: tiltrække en elevtype, der ellers ikke har lyst til uddannelse motivere eleverne lavere fravær og frafald end i år mål at frafaldet højst er på 20 % Varighed & ansvar Forsøget løber i hele indeværende skoleår og også skoleåret 2009/10. Ansvaret er uddannelseslederen for HG. 15 Handlingsplan for øget gennemførelse 2009 Djurslands Erhvervsskoler

16 Indsatsområde 3: Udvidet mentor ordning Beskrivelse af problemstillingen: Målet med en udvidet mentorordning er at sætte fokus på at få alle elever til at møde regelmæssigt i skole. Derfor vil en mentor hver morgen gennemgå fremmødet i alle klasser, og de elever, der ikke er mødt frem, vil blive kontaktet med det samme. Mentoren er bindeleddet mellem familie, vejledere, lærere ved at hjælpe med de krav og tilbud de unge står overfor, samt ved at etablere kontakt til relevante myndigheder og inddrage familien i løsningen af problemerne. Målet er at få alle elever i skole hver dag, med mindre der er tale om decideret sygdom eller andet accepteret fravær. Samtidig vil afdelingen gøre udstrakt brug af individuelle mentorordninger i forhold til frafaldstruede elever og elever med faglige og sociale problemer. Målgrupper: Målgruppen for indsatsområdet er elever, der vælger indgangene Strøm, styring og IT, produktion og udvikling, samt Bil, fly og andre transportmidler på Grenaa Tekniske Skole. Mentorens største indsats bliver i gruppen af elever som går på det nuværende grundforløb Produktion og udvikling, da der i skoleåret 07/08 har været en markant stigning i frafaldet uden omvalg med 6,58 %. Initiativer/redskaber: Vi får mere viden om begrundelser for fravær Eleverne mærker, at det bliver set, når de er fraværende Eleverne møder op senere på dagen, når der bliver ringet til dem Fremmødet stiger generelt Eleverne får mere tæt kontakt til deres mentor Gennemførelsesprocenten stiger Effekt: Estimeret frafald uden omvalg efter 6. Mdr. Skoleåret 2007/ / / /2011 Strøm, styring og IT % 14 % 13 % Bil, fly og andre transportmidler 17,14 % % 15 % 14 % Produktion og udvikling 22,58 % % 18 % 16 % Varighed Indsatsen startede august 2008 med de elever, som startede deres grundforløb på en af indgangene Strøm, styring og IT, produktion og udvikling eller Bil, fly og andre transportmidler. For at se den løbende effekt af indsatsen med udvidet mentor ordning fortsætter indsatsområdet frem til Mentoren er ansvarlig for planlægning og gennemførelse af indsatsen. Opfølgning og status på månedlige teammøder. 15 Ingen valide tal, da eleverne indgår i statistikken Teknologi og Kommunikation 16 Opgjort efter gammel reform indgang Mekanik, transport og logistik 17 Opgjort efter gammel reform indgang Håndværk og teknik 16 Handlingsplan for øget gennemførelse 2009 Djurslands Erhvervsskoler

17 Indsatsområde 4: Kontaktlærerfunktion (nyt indsatsområde) Beskrivelse af problemstillingen: Målet for kontaktlærerfunktionen er, at eleverne skal vejledes og støttes, så deres ønsker og muligheder fremmes såvel fagligt, personligt og socialt. Behovet for en velfungerende kontaktlærerordninger øget i takt med at uddannelsessystemet er blevet mere individualiseret og fleksibelt indrettet. Det er kontaktlærerens opgave at arbejde for en velfungerende og tillidsfuld relation mellem elev og kontaktlærer. Derudover skal sparringen til afdelingens øvrige lærere, uddannelses- og erhvervsvejlederen, mentorer og lederen styrkes, hvorved at samarbejdet i teamet omkring den enkelte elev synliggøres indbefattende en løsning på afdelingens logistiske udfordring med undervisning på 3 fysisk adskilte lokaliteter. Kontaktlærerfunktionen varetages af undervisere, som har det fornødne engagement, kompetencer og kemi i forhold til elever. Elevplanen inddrages som et væsentligt omdrejningspunkt i dialogen med og fastholdelse af eleverne. Målgrupper: Målgruppen for indsatsområdet er elever, der vælger indgangen Medieproduktion på Grenaa Tekniske Skole med henblik på at uddanne sig på den skolebaserede erhvervsuddannelse til Web-Integrator. Indsatsen skal sætte særlig fokus på At styrke de unge drenge under 19 år med svage forudsætninger (fagligt, personlig eller socialt) i overgangen fra grundskole til ungdomsuddannelse At styrke de unge i overgangen fra grundforløbet til hovedforløbet Gennemførelse af hovedforløbet Initiativer/redskaber: have direkte og løbende kontakt med eleven kende elevens uddannelsesplan fra grundskolen være tovholder på realkompetenceafklaringen af eleven i løbet af de første 14 dage på uddannelsen, herunder godskrivning, samt til- og fravalg af påbygningsfag formidle information fra skolen til klassen og omvendt introducere elevplan for eleven tilrettelægge og gennemføre skemalagte kontaktlærertimer sammen med eleven udarbejde og løbende følge op på dennes personlige uddannelsesplan i elevplan og dermed sikre overensstemmelse mellem elevens ønsker, interesser og evner og det faktiske uddannelsesforløb sikre opfølgningsmøde om klassens faglige og sociale trivsel med klassens undervisere i tilknytning til f.eks. elevtilfredshedsundersøgelser foretage ugentlig gennemgang af elevernes fravær med henblik på fastholdelse følge op på studieaktivitet, f.eks. manglende aflevering af dokumentation, opgaver, projekter med videre gerne med afsæt i elevplanen. medvirke til elevernes overgang fra grundforløb til hovedforløb, samt fastholdelse af eleverne, når de er kommet på hovedforløb. Kontaktlærerne i teamet skal for at løse ovenstående indsatser kompetenceudvikles. Dette forløb starter foråret 2009, således at kontaktlærerne kan indgå i det tværorganisatoriske samarbejde omkring eleven fra skoleåret 2009/ Handlingsplan for øget gennemførelse 2009 Djurslands Erhvervsskoler

18 Kompetenceudviklingen vil indeholde elementerne Kursus af psykolog (fyraftensmøde) Kursus i den elektroniske uddannelsesbog i elevplan (½ dags kursus) Workshops/kursus i brug af elevplan og undervisningsplanlægning fra den lokale undervisningsplan til læringsaktiviteter og elementer. (1 dag) Workshops/kursus i brug af evalueringselementerne, scoringssystemet og karaktergivning i elevplan(½ dags kursus) Deltagelse i udviklingsarbejde omkring nye veje i vejledning og fastholdelse i ungdomsuddannelserne Etablering af netværk for kontaktlærerne til gensidig sparring og erfaringsudveksling omkring metoder/værktøjer til virket som kontaktlærer Varighed Kontaktlærerordningen som et indsatsområde starter i indeværende år og fortsætter frem til år Foråret 2009 starter med kompetenceudvikling af lærerne i Digit teamet 18. Effekten af de igangsatte initiativer vil løbende blive evalueret og justeret på teamets månedlige møder. Afdelingslederen er ansvarlig for planlægning og gennemførelse af kompetenceudviklingen, samt fastholdelse af de igangsatte initiativer omkring kontaktlærerfunktionen. Effekten: Høj score ved elevtilfredshedsundersøgelser på elevernes vurdering af kontaktlærerordning Frafaldsprocenten uden omvalg 6 mdr. efter skolestart skal være mindre end for sammenlignelige hold fra august 2007og 2008, jævnfør nedenstående skema. Grundforløb status6 Afbr(uo) 07/08 Afbr(uo) 08/09 Afbr(uo) 09/10 Afbr(uo) 10/ Medieproduktion 11,43 % 11,00 % 10,50 % 10,00 % Hovedforløb status6 Afbr(uo) 07/08 Afbr(uo) 08/09 Afbr(uo) 09/10 Afbr(uo) 10/ Web-Integrator 15,79 % 14,00 % 13,50 % 13,00 % 18 Lærere på Grenaa Tekniske Skole, som underviser på grundforløbet Mediaproduktion og på hovedforløbene Digital media og Web-Integrator 18 Handlingsplan for øget gennemførelse 2009 Djurslands Erhvervsskoler

19 Indsatsområde 5: Nye grundforløbspakker til bl.a. kontanthjælpsmodtagere Beskrivelse af problemstillingen: Djurslands kommuner har en særlig udfordring, idet andelen af kontanthjælpsmodtagere er særdeles høj. Vi er stadig i den indledende fase af et nyt samarbejde med Jobcentrene om at få denne målgruppe i beskæftigelse eller uddannelse. Det første hold startede juni 2008 og det andet hold november Forløbet starter med et kursusforløb med udvidet vejledning, et kompetenceløft, samt motivationsfremmende initiativer. Efterfølgende fortsættes på særlige grundforløbspakker indenfor butiksmedhjælper og industrioperatør med mulighed for at skifte til andre grundforløb indenfor det merkantile og tekniske område efterfølgende. Erfaringen fra første hold med en gennemførelsesprocent på 36 viser, at det er en særlig udfordring at starte og gennemføre en uddannelse efter mange år udenfor arbejdsmarkedet eller uddannelsessystemet. Målgrupper: Kontanthjælpsmodtagere i aldersgruppen år fra Syddjurs og Norddjurs kommune. Indsatsen skal sætte særlig fokus på At styrke denne målgruppe med svage forudsætninger (fagligt, personlig eller socialt) i overgangen fra ledighed til ungdomsuddannelse At gennemføre en uddannelse At denne målgruppe bliver selvforsøgende efter forløbet Initiativer/redskaber: Videreudvikling af særlige grundforløbspakker, som fungerer i forhold til denne elevgruppe Gennemgående mentorordning for denne målgruppe Involvering af det lokale erhvervsliv omkring korte praktikophold Vejledning til andre grundforløb De elever, som ikke magter at følge med, forsøges overført til en EGU-uddannelse eller et produktionsskoleophold Særlig fokus på målgruppens evne til at indgå i det sociale og faglig miljø på en ungdomsuddannelse Effekten: Denne målgruppe følges særskilt og her er fokus på hvilke elever i denne gruppe, som stadig er i gang 6 mdr. efter start. Grundforløb status6 I gang 08 I gang 08/09 I gang 09/10 I gang 10/11 Ny grundforløbspakke 36 % 38 % 40 % 42 % % Varighed Indsatsen startede juni 2008, fortsætter frem til skoleåret En gruppe på 4 (Mentoren og de 3 afdelingsleder fra kursus, det merkantile og det tekniske område) er ansvarlig for planlægning, opfølgning og evaluering af dette forløb. Mentoren har kontakten til jobcentrene, til erhvervslivet og til kommunerne. 19 Handlingsplan for øget gennemførelse 2009 Djurslands Erhvervsskoler

20 Skole- og læringsmiljø Trivslen og fællesskab med plads til alle Beskrivelse af problemstillingen: Undervisningsmiljøet er fælles for alle og helt afgørende for skolekulturen. Et godt skole- og læringsmiljø er med til, at eleverne på ungdomsuddannelserne trives, så de bliver engagerede og motiverede og oplever, at de lærer noget, som de kan se muligheder og perspektiver i. Et godt socialt, fysisk og psykisk skolemiljø har en betydning for fastholdelse af eleverne / de studerende. Djurslands Erhvervsskoler søger Undervisningsministeriet om medfinansiering til dette projekt. Skal gennemførelsesprocenten øget på ungdomsuddannelserne skal der skabet et uddannelsesmiljø med plads til alle og med sammenhæng mellem privat- og uddannelses liv. Med afsæt i strategi 2012 har ledelsen og skolens medarbejdere valgt nedenstående 3 indsatsområder: Indsats Åben skole Kost og sundhed Kommunikation Stikord Elever på skolen om aftenen og i weekenden Sund mad, sund slik, mere bevægelse Infoskærme, oversigter, skoleblade, viral kommunikation, SMS, Podcast, blogs mv. Mål: Skabe et skole- og læringsmiljø med stor faglighed og trivslen Øge skolens optag af nye elever, således at flere unge får en uddannelse Mindske frafaldet for igangværende elever Delmål: Sætte fokus på kost og motions betydning for læring og velbefindende. Den åbne skole giver mulighed for sociale og faglige aktiviteter udenfor normal skoletid De ressourcestærke elever trækker elever med personlige og sociale problemer ind i fællesskabet Skabe et større sammenhæng i den unges liv Styrke kommunikation/informations niveauet til/fra elever, samt fra skole til elever på elevernes præmisser Vi er meget opmærksomme på at der skal særlig fokus på at involvere de frafaldstruede og de ressourcesvage elever i aktiviteterne omkring skole- og læringsmiljø, således at de ønsker at deltage og ikke føler sig endnu mere udenfor fællesskabet. Der er behov at lave særlige aktiviteter målrettet en bestemt gruppe af elever eller bestemte hold. Målgrupper: Skolen gennemfører projektet som et tilbud til alle skolen elever både på grundforløb og hovedforløb. Djurslands Erhvervsskoler udbyder uddannelser indenfor nedenstående 5 indgange. Bil, fly og andre transportmidler Strøm, styring og IT Medieproduktion Merkantil Produktion og udvikling 20 Handlingsplan for øget gennemførelse 2009 Djurslands Erhvervsskoler

21 Initiativer/redskaber: Sociale aktiviteter efter skoletid (fester, fredagscaféer, LAN parties mv.) Lærerstøttet Workshops, events og lektiecaféer Skemalagte aktiviteter indenfor kost og motion (fysiske aktiviteter, foredrag mv.) Skoleblade, infotavler mv. (hvad sker hvor hvornår?) Ad hoc temaer, f.eks. rygestop Frivillige ture og aktiviteter Fælles løbeture mv. Planlægning, indhold og udførelse sker i tæt samarbejde med skolens elevråd og elever på tværs af uddannelser med fokus på: Indflydelse på indhold og tilrettelæggelse Initiativerne skal give eleverne mening i forhold til deres uddannelses- og privatliv Aktiviteterne og kommunikationen skal ske med en vis forudsigelighed, således at uvished og utryghed undgås. Støtte til de ressourcesvage elever, så de bliver en del af fællesskabet og trivslen Aktiviteterne skal tilrettelægge således at alle kan deltage (interesse og fysisk formåen) Elevernes og elevrådets indsats skal påskønnes/belønnes Effekten: Et attraktivt skole- og læringsmiljø vil øge tilgangen af nye elever til alle skolens ungdomsuddannelser og samtidig øge gennemførelsen for de elever som er i gang med en ungdomsuddannelse. Se skolens måltal på side2. Målepunkter: Der gennemføres ved udgangen af hvert kvartal en opgørelse, der viser, hvor mange elever, der deltager i forløbet, samt en status over, hvor mange elever, der er fastholdt. Høj score på elevtilfredshedsundersøgelse på vurderinger om det sociale miljø på skolen, samt på elevens vurdering af samlede ophold på skolen. Disse målinger foretages pt. 2 gange årligt på teknisk skole og en gang årligt på handelsskolen. Varighed, ansvar for at gennemføre indsatsen Djurslands Erhvervsskoler forventer at denne aktivitet skal forløbe over en 3-årig periode, således af den endelige evaluering og afrapportering ligger klar til opfølgning på skolens strategi Ansvaret for at gennemføre indsatsen er fordelt ud på ledelsesniveau. Opfølgning og status på projektet er fast punkt på alle ledelsesmøder. En informationsmedarbejder arbejder frem til 2011 med kommunikation som ansvarsområde. 21 Handlingsplan for øget gennemførelse 2009 Djurslands Erhvervsskoler

22 Budget Djurslands Erhvervsskoler søger Undervisningsministeriet om en medfinansiering på 50 % af den samlede omkostning. Egenfinansiering og finansiering fra UVM fremgår nederst i budgettet. Beløb i kr. Beskrivelse Skoleåret Åben skole Gennemførelse af aktiviteter Materialer til aktiviteter Kost og sundhed Gennemførelse af aktiviteter Fitnesscenter aftale Hal leje Kommunikation Gennemførelse af aktiviteter Materialer til aktiviteter Opfølgning og behandling af resultater Projektledelse I alt Finansiering Finansiering på Djurslands Erhvervsskoler Medfinansiering fra Undervisningsministeriet Handlingsplan for øget gennemførelse 2009 Djurslands Erhvervsskoler

23 Bilag 1. Analyse af frafaldet på det merkantile grundforløb På det merkantile grundforløb kan vi konstatere et stigende frafald, målt som frafald uden omvalg efter 6 måneder. I skoleåret 06/07 var frafaldet 18,5 % og det er for skoleåret 07/08 steget til 23,0 %. Vi kan dog ikke bruge resultatet til at sige noget om effekten af de indsatsområder vi opstartede med sidste handlingsplan, da frafalds tallene gælder for skoleåret 07/08 og indsatsområderne er først sat i værk for skoleåret 08/09, altså indeværende skoleår. Vi kan se, at det merkantile grundforløb er den erhvervsafdeling på skolen (Djurslands Erhvervsskoler), som har det højeste frafald, og der er derfor god grund til at analysere dette frafald nærmere. Hvis vi laver en opdeling på køn og alder, kan vi se en tydelig tendens til, at det er elever over 20 år, som har den højeste frafaldsfrekvens. Desuden er der en knap så tydelig tendens til, at det piger/kvinder der falder fra, mere end det er drenge/mænd. Der er dog en vis statistisk usikkerhed, idet både drenge/mænd og elever over 20 år er de elevgrupper, vi har færrest af på det merkantile grundforløb. Langt de fleste elever er under 20 år (73 %) og heraf udgør piger/kvinder hovedparten. Det er dog ikke kun de ældste merkantile elever, der har et højt frafald. Vi kan se, at det gælder alle merkantile elever, og for de yngre elever sker frafaldet primært indenfor de første 7 måneder af deres grundforløb. På det merkantile område har vi også et meget stort frafald med omvalg. Men dette kan forklares rent teknisk, at vi per 1. august 2008 valgte at overføre alle igangværende merkantile elever på grundforløbet fra den gamle bekendtgørelse til den nye. Da en meget stor del af vore merkantile elever vælger et grundforløb på to år, betyder det, at rigtigt mange elever blev registrerede som frafaldne med omvalg. Men elever går stadig på handelsskolen og er lige nu i fuld gang med skolens udslusningsprocedure, således at de er klar til en praktikplads til sommer. Særligt om voksne merkantile elever: Frafald på merkantilt grundforløb fordelt på alder og køn i skoleåret 07/08 med status6 Køn alder_pbg Afbr(uo) i % Afbr(uo) i antal Total Kvinde -17 år 17,39 % år 5,56 % år 38,46 % år 47,37 % 9 19 Kvinde total Mand -17 år 12,00 % år 22,22 % år 33,33 % år 100,00 % 2 2 Mand Total 8 39 Som det fremgår af tabellen er frafaldet for piger/kvinder over 20 år på 38 % og for dem over 25 år er det på 47 %. Samme tendens viser sig hos drenge/mænd, hvor frafaldet for elever over 20 år er på 33 % og for dem over 25 år er det på 100 %. For drenge/mænds vedkommende er total tallene dog så små, at det kan være svært at stole helt på dem, idet en enkelt elev vil kunne rykke hele billedet. 23 Handlingsplan for øget gennemførelse 2009 Djurslands Erhvervsskoler

24 Størstedelen af eleverne over 20 år har gået i den samme klasse, nemlig en klasse, der er sammensat af to elevtyper. Dels vores såkaldte voksen-elever, dvs. elever, der har sådanne forudsætninger fra erhvervslivet og/eller tidligere uddannelse, at de må antages at have erhvervet en del kompetencer allerede inden de starter på det merkantile grundforløb. Dels går der i en del af året også en del studenter i klassen, dvs. elever, som efter at have bestået en almen studenteruddannelse, ønsker et kort forløb, for at kunne kvalificere sig til en elevplads inden for det merkantile område. Vore analyser viser, at det primært er de voksne elever, der falder fra, ikke studenterne. Vi har gennem flere år kunnet konstatere, at mange af disse voksen-elever kan have forskellige udfordringer eller problemer i deres liv, det være sig af helbredsmæssig eller mere personlig eller social karakter. Disse problemer kan gøre, at eleverne har svært ved at gennemføre en uddannelse, hvilket for nogles vedkommende kan blive forstærket af, at det måske er længe siden, de sidst har gået i skole. Vi forsøger at gøre alt, hvad vi kan, for at støtte disse voksne elever. De har deres egen studievejleder, som udelukkende koncentrere sig om denne elevgruppe, og vi forsøger hvert år at skabe et særligt miljø omkring denne klasse. De har et særligt indrettet klasselokale med egne PC'ere, og der er indrettet minikøkken og et mere hyggeligt miljø end de øvrige klasser. Vi vil selvfølgelig fortsat have ekstra fokus på denne elevgruppe, men realistisk set tror vi ikke, at vi kan få frafaldet ret langt ned. Vi ønsker fortsat at modtage denne elevgruppe, og det indebærer, at vi må acceptere, at de vil have et forholdsvist højt frafald. Fra og med foråret 2008 har vi modtaget endnu flere svage voksen-elever end normalt. Vi har nemlig indgået et samarbejde med jobcentrene i både Norddjurs og Syddjurs kommuner og med de lokale beskæftigelsesråd. Samarbejdet er nærmere beskrevet i indsatsområde 5, og går kort fortalt ud på, at princippet på Djursland er, at kontanthjælpsmodtagere under 30 år SKAL have en uddannelse, og at de bliver sat i gang med det sammen. De får selvfølgelig masser af støtte, men der er ingen tvivl om, at vi via dette samarbejde optager elever, som har endog særdeles mange problemer eller udfordringer, og at dette fører til øget frafald. Det første frafald skete allerede før sommeren 2008, og er derfor med til at få frafaldstallene til at stige. Vi skriver mere om disse elever og hvordan vi forsøger at fastholde dem i indsatsområde 5. Yngre elever på det merkantile grundforløb: Vi kan se, at frafaldet er noget lavere for de elever på det merkantile grundforløb, som er under 20 år. Vi tror ikke, at der er nogen forskel på, om eleverne er 17, 18 eller 19 år, ligesom vi heller ikke mener, at der er større forskel på drenge og piger. Samlet er frafaldet på 14 % ifølge UNI-C s tal. Vore egne opgørelser viser dog, at frafaldet er noget højere på første del af det merkantile grundforløb, mens det til gengæld er særdeles lavt på den sidste del af grundforløbet. Vore interne frafaldsstatistikker viser et frafald på omkring 30 % i løbet af det første år på det merkantile grundforløb. Til gengæld er frafaldet i løbet af det andet år kun på omkring 5 %. Disse tal har ligget nogenlunde fast for de sidste 3 skoleår, dog heldigvis med en svag tendens til mindre frafald på første år. En forklaring på det store forskel mellem vore egne tal og UNI-C s tal kan være, at opgørelsen fra UNI-C ikke tager hensyn til, at det merkantile grundforløb for mange elever er på 72 uger, og at alle elever på andet år registreres som om de lige er startet (bl.a. fordi vi valgte at overføre alle igangværende elever til den nye bekendtgørelse i sommeren 2008). Desuden passer vores skolestruktur ikke helt til opdelingen med under og over 20 år. Vi har en del elever på år, som vi vælger at sætte sammen med eleverne på år, da vi mener, at de passer bedst der. Ofte fordi deres forudsætninger ikke kan siges at være særligt meget større end eleverne under 20 år. Vi kan se, at der er en del frafald blandt elever på år. 24 Handlingsplan for øget gennemførelse 2009 Djurslands Erhvervsskoler