Pædagogiske læreplaner

Transkript

1 HORSENS KOMMUNE Pædagogiske læreplaner Daginstitution Brædstrup Eventyrhuset, Tinggården, Himmelblå 2013/2014 D A G I N S T I T U T I O N B R Æ D S T R U P

2 Baggrund Baggrunden for de pædagogiske læreplaner for Daginstitution Brædstrup er dagtilbudslovens 7 og 8, Udvalgsplan 2012 for Børn og Skole udvalget, samt indsats- og udviklingsområder fra kvalitetsrapporten for Indhold De pædagogiske læreplaner 2013 for Daginstitution Brædstrup bygger på visionen om, at de pædagogiske læreplaner skal fungere som et samlende og dynamisk pædagogisk værktøj. Dette kommer til udtryk i læreplanens opbygning, der rummer de didaktiske elementer fra SMTTE - modellen, men også det indbyggede fokus på børnemiljø gennem valget af dokumentationsformer. Hensigten er, at de pædagogiske læreplaner kommer til at fungere både som overordnet didaktisk ramme for det pædagogiske arbejde, men også som dynamisk planlægnings- og evalueringsmodel for den konkrete pædagogiske praksis. Dette betyder, at den skemaform der benyttes til de pædagogiske læreplaner, kan benyttes til planlægning af alle pædagogiske processer, både med konkret læreplansfokus, men også med fokus på processer eller individuelle udviklingsfokus. Det har været et ønske fra ledelsen, at højne fagligheden i de pædagogiske læreplaner for Dette er søgt efterlevet, ved et større fokus på metodik, samt ved en større bevidsthed på betydningen af målfokus. Konkret betyder det, at fokus for læringsmålene er flyttet fra individfokus til udviklings- og læringsfokus, samt handlekompetence- og mulighedsfokus. Dette er i overensstemmelse med de kommunale visioner om social inklusion, som indebærer, at fokus rettes mod børnefællesskaber i stedet for mod individer. Proces Personalet i de tre institutioner har været inddraget i de forskellige processer omkring de pædagogiske læreplaner. Der har været fokus på en høj grad af involvering, men samtidig en klar retningsangivelse fra ledelsen. Dette har bl.a. betydet, at dokumentation og valg af målfokus har været besluttet fra begyndelsen, for at sikre, at intentionen om et øget fagligt niveau blev opfyldt. Personalet har været sammensat i differentierede gruppekonstellationer, som har haft til hensigt at få fagligheden i spil på flere måder. Det har ligeledes været hensigten at få personalet fra de forskellige huse til at arbejde sammen og få etableret en fælles læreplansdiskurs der går på tværs af dagtilbuddet. Implementering af de pædagogiske læreplaner De pædagogiske læreplaner for Daginstitution Brædstrup 2013 træder i kraft 1. Maj Implementeringen af disse vil herfra ske løbende, med afsæt i et årshjul, der fastsætter hvornår 2

3 der arbejdes, med hvilke temaer. Dette muliggør samarbejde mellem de forskellige huse om konkrete læreplanstemaer eks. tværgående projektforløb, samt opfølgning på fælles pædagogfaglige møder. Der arbejdes med tre overordnede temaer om året. Alle grupper udarbejder min. 1 SMTTEmodel der lægger indenfor det fælles tema, herudover arbejdes der fortsat med alle læreplanstemaer på de enkelte grupper, med afsæt i gruppens behov. Der vil være punkter på husenes p-møder, samt på fælles pædagogfaglige møder, hvor arbejdet med de pædagogiske læreplaner løbende tages op, og hvor personalet på skift laver inspirationsoplæg, med fokus på læringsmål, dokumentation og evaluering. Ledelsen tilser, at der med jævnlige mellemrum sættes tid af til faglige input/ tiltag, med fokus på dokumentations og evalueringsmodeller, så arbejdet med de pædagogiske læreplaner bliver en integreret del af den pædagogiske praksis, og gryden holdes i kog! De pædagogiske læreplaner evalueres i personalegruppen, og med forældrebestyrelsen 1 gang årligt, med fokus på evaluering af de opstillede læringsmål. Herved koncentreres fokus på effektmåling, hvilket giver en pejling i forhold til indsatsområder i forhold til formuleringen af nye pædagogiske læreplaner. Herved sikres en progression i arbejdet med udformningen af de pædagogiske læreplaner, der herved bliver mere dynamiske og afspejler den aktuelle og kommende børnegruppe. 3

4 Læsevejledning For at lette læsningen af de pædagogiske læreplaner, er det som er fælles for de 6 temaer beskrevet herunder. Det er den overordnede metodiske ramme den inkluderende basispædagogik, de af forvaltningen bestemte fokusområder: Personale, forældresamarbejde og overgange, samt dokumentation, evaluering. Herefter følger selve læreplanerne. De læringsmål (og tilhørende tiltag og tegn) der nævnes under hver aldersgruppe er dynamiske, det vil sige, at man ikke nødvendigvis er færdig med målene for 0-2 år når barnet er 3 år, men at der arbejdes kontinuérligt med disse i barnets tid i institutionen. Den inkluderende basispædagogik, en fælles metodisk ramme Den inkluderende basispædagogik handler om, hvordan den grundlæggende tilrettelæggelse af et inkluderende miljø, ser ud. Den er tænkt som en praksis, der er grundlæggende for det øvrige pædagogiske arbejde i institutionen. Det er en almen praksis, der tilgodeser alle børns mulighed for at forstå og forholde sig til dagen i institutionen, og som frigør ressourcer hos børnene til at lære og udvikles. Den inkluderende basispædagogik består af 5 elementer: 4

5 Fokusområder Personale: Alle børn skal møde responderende og tydelige voksne, herunder voksne der er opmærksomme på at sige goddag og farvel til alle børn og forældre Alle børn og forældre mødes af et ressourcesyn, som betyder, at vægtningen i forhold til, og måden børnenes NUZO anskues på er med afsæt i dette. Gennem fokus på egen praksis og sprogbrug overføres dette til måden vi støtter børnene i at tale om og med hinanden. Personalet inddrager digitale medier i de læringsmiljøer børnene er en del af, herunder kameraer og Ipads. Personalet støtter børnene i at hjælpe hinanden og til at se hinanden som mulig støtte i forhold til aktiviteter i dagligdagen; herunder i garderoben, når man har slået sig (lidt), når man skal have hjælp til Ipad en osv. Forældresamarbejde: Forældrene er den vigtigste ressource i barnets liv, derfor er inddragelse af forældrene i barnets liv i institutionen noget vi vægter højt. Vi lægger konkrete ting fra børnenes hverdag på børneintra (sange, beskrivelse af aktiviteter mm.), så forældrene kan støtte op om børnenes initiativer, og skabe sammenhæng mellem barnets forskellige arenaer; hjemmet og institutionen Vi inddrager de kulturer der er repræsenteret i institutionen i arbejdet med kulturelle udtryksformer og værdier, og forældrene inddrages i arbejdet, i det omfang de har mulighed for det. Vi laver en digitaliseringsstrategi som er tilgængelig for forældrene, så de er inddraget i baggrunden for, og de pædagogiske overvejelser bag arbejdet med digitale medier, herunder udarbejdes der en håndbog med ideer der kan lånes med hjem. Overgange: Vi har fokus på betydningen af overgange i barnets liv, vi markerer disse overgange sammen med børnene (stueskift, overgang til skole mm.) Vi er opmærksomme på, at det der er blevet arbejdet med i førskolegrupper, formidles videre til skolen/rød tråd. I førskolegrupperne er vi opmærksomme på at introducere børnene for lege, opgavetyper mm. som vi ved benyttes i skole/sfo, så børnene kender dem, og oplever mestring når de skifter rammer. Vi tager jævnligt gruppebilleder, så børnene - især ved overgange, kan se sig selv visuelt som en del af den nye gruppe. 5

6 Dokumentation Vi har besluttet os for at fokusere på to dokumentationsformer, der begge inddrager barnets oplevelser og udbytte af læring. Dette er for at lave en dokumentation der sigter mod en løbende kvalificering af praksis, frem for noget der skal bevises. (Der vil dog stadig blive taget billeder mv. og lagt på intra.) Praksisfortællinger: (nedskrevne udpluk fra hverdagen) med afsæt i børnenes læreprocesser Børneinterviews: (børnesamtaler) med fokus på børnenes oplevelser af læringsmiljøer og muligheder for læring Evaluering Der evalueres med afsæt i følgende 4 evalueringsformer: Summativ evaluering Status? o Så vi de tegn vi gerne ville se? Formativ evaluering Justering? o Hvad skal vi have justeret til næste gang? Dynamisk evaluering uventede resultater? o Hvilke uventede resultater opnåede vi med vore tiltag? Generativ evaluering udvikling og læring? o Da vi var bedst, på hvilken måde gjorde vi det så? o Hvorfor? o Hvordan kan vi bruge denne viden i andre sammenhænge? 6

7 Læreplanstema: Alsidige personlige kompetencer Sammenhæng De samfundsborgere vi i institutionerne er med til at forme, forventes af samfundet at være læringsparate, omstillingsparate og socialt velfungerende. Det stiller store krav til den måde vi møder børnene på i de første år. Børn der mødes af responsive, empatiske og inkluderende voksne, i et anerkendende og udfordrende læringsmiljø klarer sig generelt bedre, og udvikler sideløbende et solidt selvværd og robusthed i forhold til at indgå i sociale sammenhænge. Kreativitet, fantasi og lyst til læring opstår, når det grundlæggende behov for omsorg og tryghed i relationerne til børn og voksne dækkes, og der sættes ord på egne og andres følelser og handlinger. Den narrative tilgang til børnene betyder, at børnenes spor følges, og at der er fokus på børnenes initiativer og motiver. Overordnede mål De overordnede mål er, at den pædagogiske praksis og børnemiljøet giver mulighed for, at børnene udvikler handlekompetencer i forhold til: En positiv selvforståelse med selvværd og selvtillid. Viden, initiativ, fantasi og kreativitet. Kompetence til at forstå og håndtere følelser. Den valgte metodik for arbejdet med de alsidige personlige kompetencer er: Vejledt deltagelse Differentierede fællesskaber Relationsarbejde 7

8 0-2år: 3-5år: 8

9 Førskolegrupper: 9

10 Læreplanstema: Sociale kompetencer Overordnede mål De overordnede mål er, at den pædagogiske praksis og børnemiljøet giver mulighed for, at børnene udvikler handlekompetencer i forhold til: At møde andre anerkendende og respektfuldt. At udvikle kompetencer til at indgå i, og bidrage til forpligtende fællesskaber. At udvikle kompetencer til at etablere, indgå i, og vedligeholde venskaber Sammenhæng Børns deltagelse i meningsbærende fællesskaber, er essentielt for deres almene, herunder især sociale udvikling. Deltagelse og inklusion indebærer, at det den enkelte byder ind med i fællesskabet, opleves som meningsfuldt af fællesskabet. Derfor er det vores opgave, i samarbejde med forældrene, at arbejde med at udvikle børnenes handle- og læringskompetencer. Sideløbende er det vores opgave, at sikre at børnene tilbydes differentierede fællesskaber, med mulighed for vejledt deltagelse. Vi er opmærksomme på egen pædagogiske praksis i forhold til eksklusion, og vi er bevidste om, at når vi vælger grundlæggende at anskue børnene ud fra et ressourcesyn, har det betydning for børnenes opfattelse af egne evner og muligheder, og dermed for deres inklusion i fællesskaberne. Den valgte metodik for arbejdet med de sociale kompetencer er: De tre læringsrum (den voksne går foran, ved siden af, og bagved barnet i læreprocessen) Vejledt deltagelse Differentierede fællesskaber. Projektarbejde med fokus på sociale perspektiver 10

11 0-2år: 3-5år: 11

13 Læreplanstema: Kulturelle udtryksformer og værdier Overordnede mål De overordnede mål er, at den pædagogiske praksis og børnemiljøet giver mulighed for, at børnene udvikler handlekompetencer i forhold til: At børnene eksperimenterer med, øver sig i og afprøver sig selv i forhold til et bredt spekter af kulturelle udtryksformer, såsom musik, drama og kreative processer At udvikle respekt og forståelse for forskelligheder, levevis og familieformer. At udforske og eksperimentere med forskellige medier, og oplever disse som en integreret del af læringsmiljøet. Sammenhæng Børns kreativitet, nysgerrighed og fantasi udvikles i mødet med det nye og ukendte. Gennem tilpas afmålte forstyrrelser i børnenes opfattelser af verden, udfordres og inspireres de, hvilket er grundlaget for en positiv tilgang til læring. Differentierede kreative processer, samt kulturelle input er med til at åbne for børnenes omverdensforståelse og respekt for forskelligheder. Mødet med, og udforskningen af forskellige medier, herunder digitale, støtter børnenes oplevelse af mestring, og giver børnene flere måder at opleve verden på. Den valgte metodik for arbejdet med kulturelle udtryksformer og værdier er: Projektarbejde med fokus på forskellige æstetiske processer Projektarbejde med fokus på differentierede kulturelle udtryksformer og værdier De tre læringsrum, hvor børnenes initiativer følges, støttes eller der vokseninitieres Legitim perifær deltagelse 13

14 0-2år: 3-5år: 14

16 Læreplanstema: Natur og naturfænomener Overordnede mål De overordnede mål er, at den pædagogiske praksis og børnemiljøet giver mulighed for, at børnene udvikler handlekompetencer i forhold til: At udvikle glæde ved at færdes i, udforske, sanse og lege i naturen. At være nysgerrig på, og få læring om livsforhold i naturen. At opnå selvtillid og koncentrationsevne. At udvikle respekt for naturen. Sammenhæng Børns positive oplevelser i, og udforskninger af naturen bidrager til udvikling af fordybelsesevne, nysgerrighed og respekt for naturen. Ved at opleve og bevæge sig i den, får børn den optimale læring om naturen og dens vilkår herigennem opnås også en generel udvi:kling af børnenes læringskompetencer. Ophold i naturen skærper børnenes sanseapparat, og stimulerer lysten til bevægelse og leg. Den valgte metodik for arbejdet med natur og naturfænomener er: Projektarbejde Vejledt deltagelse NUZO SMTTE Det fælles 3 de 16

17 0-2år: 3-5år: 17

19 Læreplanstema: Krop og bevægelse Overordnede mål De overordnede mål er, at den pædagogiske praksis og børnemiljøet giver mulighed for, at børnene udvikler handlekompetencer i forhold til: At udvikle glæde ved at eksperimentere med, og bruge kroppen. At videre udvikle motoriske færdigheder i leg og tilrettelagte aktiviteter. At have fokus på fysisk sundhed, hygiejne og bevægelse. Sammenhæng Kroppen er vores umiddelbare forbindelse til omverdenen og vi er helt afhængige af kroppens sanseapparat. Derfor er det vigtigt at vi skaber et miljø som inspirerer til bevægelse, og som udfordrer børnenes lyst til kropslige udfoldelser. Den perception som kroppen omdanner sanseindtryk til, er grundlaget for vores erfaringsdannelse, læring, følelsesmæssige og sociale processer, samt kommunikation. Det er derfor helt essentielt, at børn støttes i at bruge kroppen alsidigt, og at de rammer vi skaber for børnene også indeholder et fokus på den fysiske sundhed. Den valgte metodik for arbejdet med krop og bevægelse er: Aktiv deltagelse/vejledt deltagelse NUZO Projektarbejde 19

20 0-2år: 3-5år: 20

22 Læreplanstema: Sproglig udvikling Sammenhæng Lokalt og nationalt er der stort fokus på børns sproglige kompetencer og udvikling. Dette afspejles også i Hosens kommunes sprogpolitiske handleplan, som er grundlaget for arbejdet med sprog og sproglig/skriftsproglig udvikling i institutionen. Børn udvikler sig gennem kontakt med deres omverden, derfor har deres sproglige kompetencer stor betydning for børnenes mulighed for deltagelse i fællesskaber. Vi er opmærksomme på, at de sproglige og skriftsproglige miljøer vi skaber, er differentierede og fleksible, så børnenes læring støttes med udgangspunkt i hver enkelt barns NUZO. Som voksne er vi bevidste sproglige rollemodeller i hverdagen, og er opmærksomme på, at vi - gennem vore verbale (og nonverbale) ytringer, er medskabere af børns virkelighed og deres fortællinger om sig selv. Overordnede mål De overordnede mål er, at den pædagogiske praksis og børnemiljøet giver mulighed for, at børnene udvikler handlekompetencer i forhold til: At udvikle sprog og skriftsprog gennem nærværende kommunikative voksne. At udvikle sprog gennem leg og samvær. At have lyst til, og mod på at bruge sproget og skriftsproget kreativt og eksperimenterende i dialogen og kontakten med omverdenen. Den valgte metodik for arbejdet med sproglig udvikling er: NUZO Dialogisk læsning Udvekslingstone Visuelt stimulerende sprogligt miljø Differentierede læringsmiljøer Vejledt deltagelse 22

23 0-2år: 3-5år: 23