Digitaliseringen i praksis

Transkript

1 Digitaliseringen i praksis

2 Indholdsfortegnelse Digitaliseringen i praksis 3 Et bredt udviklingsbegreb 4 Involvering og synlighed 5 Projektorganisering 6-7 Dialoggruppe som et omdrejningsprojekt 8 Vurdering af projekter 9 Sådan søger du - og sådan behandles ansøgningen 10 2

3 Digitaliseringen i praksis Sådan vil vi give liv til digitaliseringsstrategien i Frederikshavn kommunes folkeskoler For at skabe en fremtidssikret og fleksibel udnyttelse af den kommunale investering i skole-it arbejder vi målrettet på at forankre projekterne og skabe ejerskab til udviklingen ved at basere vores udviklingsarbejde på skolernes pædagogiske arbejde og hverdag. Digitaliseringsstrategiens udmøntning af midler til digitale medier og læremidler skal derfor tage afsæt i lokal kulturforandring, kompetenceudvikling og videndeling, når vi bruger og udvikler digitale læremidler. Med lokal forankring sætter vi fokus på, at valget om anvendelse af et digitalt medie eller læremiddel tager udgangspunkt i den enkelte skoles pædagogiske hverdag. Vi vil digitalisering for pædagogikken ikke for teknikken i sig selv. Vi vil understøtte projekter på de enkelte skoler ud fra skolens valgte indsatsområder indenfor digitaliseringsområdet. På denne måde højner vi ejerskab og pædagogisk mening med indførelsen af digitale medier og læremidler og skaber mulighed for fleksibilitet og fremtidssikring via fælles erfaringsudveksling og videndeling om, hvad der virker i Frederikshavn kommunes skolevæsen. Hver enkelt skole er jf. kvalitetsrapporten, resultaterne af foranalysen om kulturforandringer, kompetenceudvikling og videndeling, den vedtagne kommunikations- og kanalstrategi samt digitaliseringsstrategien i sin helhed forpligtet til at sætte sig individuelle mål de såkaldte indsatsområder - der skal bidrage til den samlede opnåelse af digitaliseringsstrategiens mål og pejlemærker i samarbejde med skolens øvrige kvalitetsmål. Med udgangspunkt i disse mål kan skolerne ansøge og tildeles projektstøtte indenfor nedenstående rammer og retning. Digitaliseringsstrategiens projektmidler til investering i digitale læremidler er baseret på en udregning af, hvad det ville koste at udstyre alle skolevæsenets klasselokaler med fælles interaktive medier. Ikke fordi alle lokaler skal udstyres med interaktive tavler (SmartBoards), men fordi det var det omkostningsniveau, digitaliseringsstrategien kunne lægge sig opad. Pointen i digitaliseringsstrategien har hele tiden været at der skal indkøbes de fælles digitale medier, der skaber pædagogisk og læringsmæssig værdi på den enkelte skole så der kan være tale om så meget andet end interaktive tavler. For at skabe den ovennævnte sammenhæng til den enkelte skoles pædagogiske hverdag lægger vi derfor anlægsinvesteringen an på to ansøgningspuljer. En større pulje med en fordelingsnøgle for tildeling af midler baseret på elevtallet på skolerne, så den enkelte skole kan være sikret midler til gennemførelse af sine digitaliseringsprojekter samt en anden og mindre pulje til brug for projekter af speciel karakter det kan være speciel i betydning af deltagerantal, deltagerkreds, innovativ tilgang, skolevæsenets fællesprojekter, partnerskaber o.a. 3

4 Et bredt udviklingsbegreb Udviklingsprojekter og udviklingsaktiviteter under digitaliseringsstrategien skal bidrage til hhv. den enkelte skoles og det samlede skolevæsens opnåelse af digitaliseringsstrategien pejlemærker og mål, så visionen om, at vi i 2014 har realiseret den digitale skole, og alle er engageret i den, bliver til virkelighed. Folkeskoleloven og digitaliseringsstrategiens vision, pejlemærker og målsætninger udgør, sammen med skolernes egne indsatsområder, rammerne for projekterne. Omsætning af ny viden til praksis, kreativitet og eksperimenterende tilgange er i fokus, og bevilling af støtte forudsætter, at projekterfaringerne kan overføres til hverdagssituationen uden at udløse ekstra ressourcer. Digitale udviklingsarbejder kan være større eller mindre lokalt forankrede udviklingsinitiativer, der primært tilgodeser lokale ønsker og behov, altså projekter der er tilpasset den enkelte skoles indsatsområder if. til digitaliseringsstrategien. Det kan også være udviklingsprojekter, der forventes at få væsentlig betydning for det samlede skolevæsen, og det kan være projekter af eksperimentel og banebrydende karakter. Skolerne kan søge støtte til projekterne enkeltvis eller i samarbejde med andre skoler. 4

5 Involvering og synlighed Et digitaliseringsprojekt skal involvere så mange medarbejdere og samarbejdspartnere, som det er relevant og muligt, så der skabes bredt ejerskab til projektet. Projektet skal være synligt, og det skal sættes på dagsordenen i relevante fora så ofte som muligt. Målene skal være konkrete, og der skal evalueres. Skolelederen har det overordnede ansvar for digitaliseringsprocessen, og skoleteamledelsen deltager aktivt i det digitale udviklingsarbejde sammen med lærere og øvrigt pædagogisk personale. Den enkelte skole er forpligtet til at informere om sine udviklingsprojekter på skolens egen hjemmeside og på den kommunale hjemmeside om digitaliseringsstrategien. Informationerne er af stor betydning for, at det øvrige skolevæsen kan få inspiration fra og drage nytte af den enkelte skoles erfaringer. Skolerne formidler og udveksler erfaringer på temadage, på skoleledelsernes møder, på møder i skoleområderne m.v. Medarbejdere fra en skole kan ligeledes give inspiration og være konsultative på andre skoler. Det er en formel del af et digitaliseringsprojekt at udfylde en slutredegørelse ved projektets ophør til brug for formidling af erfaringer, gode såvel som mindre gode. Der afholdes en årlig temadag for skoleteamledelser og pædagogiske samt tekniske it-vejledere i skolevæsenet med fokus på digitaliseringsstrategien og dens udmøntning og udvikling. Er der interesse i at fortælle den gode historie bredere end skolevæsenet kan Skole & Ungdom om nødvendigt stille ressourcer til rådighed til sparring og hjælp med udbredelse af viden i kredse udenfor skolevæsenet. Skolerne kan altid henvende sig til centeret og programlederen herom. Implementeringen af positive erfaringer fra digitaliseringsprojekterne vil ændre skolens fremtidige praksis og fremgå af kvalitetsrapporter og evaluering af indsatsområder. Hvis mange skoler indhøster lignende erfaringer, vil praksis på området ændres og den digitale skole realiseres. 5

6 Projektorganiseringen Et digitaliseringsprojekt tager udgangspunkt i en eller flere skolers interesse og initiativ. Alle skoler kan rette henvendelse til Programleder/ forretningsudvalg med en idé. Ideerne kan forud være drøftet med konsulenter i Skole & Ungdom, eller de kan fremsendes direkte fra skolen. Det er altid en god ide at projektmodne et givent projekt inden ansøgning ved kontakt til fx it-konsulenten, itvejledernetværk, it-afdelingen, pædagogisk administrativ konsulent eller programleder. Jo bedre projektbeskrivelse til ansøgningen, desto større chance for en hurtig behandling og dermed iværksættelse af projektet på skolen. Det er skolelederen, der fremsender ansøgningen om midler til projektet til forretningsudvalget. Ansøgninger kan indsendes løbende til programlederen. Forretningsudvalget tilstræber altid at svare hurtigt på ansøgninger cirka indenfor en måned. Baggrunden for et projekt og de første skitser til mål og indhold beskrives i et projektoplæg, der sendes til programleder/forretningsudvalg. Hvis der er tale om et mindre digitaliseringsprojekt, kan den første henvendelse klargøre både mål, handleplaner, evalueringsplan og ansøgning om konsulentbistand eller økonomisk støtte. Forretningsudvalget tager stilling til de fremsendte ønsker og giver svar med vejledning om den videre arbejdsgang. Forretningsudvalget kan træffe beslutning om tildeling af støtte til mindre projekter. Ved større projekter skal projektets dialoggruppe etableres og udarbejde en ansøgning til godkendelse i programstyregruppen. Forretningsudvalget godkender og bevilger de ressourcer, der er relevante for, at projektet kan beskrives yderligere og økonomien i projektet beskrives nærmere. Der kan ved større projekter være tale om bevilling i flere tempi fx til projektafdækning dernæst til gennemførelse i lille skala, endelig udførelse i stor skala. Det aftales mellem dialoggruppen og forretningsudvalg/ programstyregruppe, hvilke kriterier, der ligger til grund for projektets trinopdeling og udbetaling af støttebeløb. Der er ikke fastsat bestemte beløbs- eller emneafgrænsninger, der fastslår om det er et større eller mindre projekt, der er tale om. Forretningsudvalget er i tæt kontakt til programstyregruppen, og vurderer blandt andet på projektets deltagerantal, kompleksitet i teknisk og/eller organisatorisk forstand, nyskabelsesværdi, samlet økonomi og succespotentiale, om projektet skal sendes til endelig godkendelse i programstyregruppen. 6

7 Arbejdsgang ved projektarbejde Ideoplæg sendes til Center for Skole og Ungdom Forretningsudvalg behandler og giver svar Enkle projekter Mindre aktiviteter og projekter kan umiddelbart gennemføres efter aftale om arbejdsgang - evt. i samarbejde med konsulent Komplekse projekter Konsulenter tilknyttes og dialoggruppe etableres Ansøgning om godkendelse Godkendelse Gennemførelse Evaluering Evaluering Formidling via hjemmeside, skoleplan m.v. 7

8 Dialoggruppe som et omdrejningspunkt Dialogen er et grundlæggende udviklingsredskab. Der nedsættes derfor altid en dialoggruppe, når forretningsudvalget har skønnet, at idéerne til et komplekst udviklingsprojekt er bæredygtige, eller når et projekt har en størrelse, der gør, at det skal endeligt godkendes i programstyregruppen. Skolen bestemmer, hvilke medarbejdere, der skal deltage i gruppen som repræsentanter for de involverede aktører. Der er altid deltagelse fra Center for Skole & Ung- dom/ Børn & Kultur i dialoggrupper til komplekse projekter, der kan være deltagelse fra Center for Skole & Ungdom / Børn & Kultur i mindre projekter, hvis dette skønnes givende for projektets gennemførelse og formidling. Dialoggruppen koordinerer, informerer, samler trådene i projektet og sørger for, at så mange som relevant og muligt af skolens medarbejdere, elever og forældre bliver inddraget i projektgennemførelsen og formidlingen. I projektforløbet følger dialoggruppen arbejdet og bidrager til, at den interne formidling og involvering er størst mulig. Et medlem af skoleteamledelsen er mødeleder i dialoggruppen og ansvarlig for, at der udarbejdes dagsordener og referater, opfølgning m.m. Dialoggruppen har deltagelse af konsulenter fra Center for Skole & Ungdom/ Børn & Kultur. Disse kan være tilknyttet som proceskonsulenter og kritiske venner, der har en lyttende og spørgende rolle. De kan også være tilknyttet som ressource- eller fagpersoner med særlige opgaver. Forventningsafstemningen mellem skolens medarbejdere og konsulenterne er væsentlig og afklares på første møde i dialoggruppen. 8

9 Vurdering af projekter Programstyregruppen drøfter generelle forhold og udfordringer vedrørende skoleudvikling og udarbejder oplæg til videre drøftelser på skoleleder og skoleteamledelsesmøder. Programstyregruppen er endelig beslutningstager vedr. større digitaliseringsprojekter. Programlederen er koordinator og kontaktperson for henvendelser vedrørende digitaliseringsprojekter jf. digitaliseringsstrategien. Programlederen formidler og fastholder kontakten til skoler og konsulenter. Konsulentbistand til udvikling af et digitaliseringsprojekt kan fås via de kommunale konsulenter i opstarts- og idéfaser, sådan som det hidtil har fungeret. Ansøger projektet om støtte fra anlægspuljerne, vil der kunne tilknyttes yderligere eller anden konsulentbistand. Ansøgninger sendes til et forretningsudvalg. Ansøgningerne skal udarbejdes på de skabeloner til ansøgning, der er tilknyttet digitaliseringsprojektets anlægspuljer. Det er væsentligt, at projekterne inddrager konsulentbistand til projektmodning i relevant omfang. Dette for at sikre, at de midler, der før var afsat til centralt styrede fællesprojekter, men nu lægges ud til lokalt forankrede projekter, medvirker til en samlet opfyldelse af digitaliseringsstrategiens formål og mål. Forretningsudvalget består af programleder, IT-konsulenten, repræsentant fra it-afdelingen, den pæd. adm. konsulent og bibliotekskonsulenten. Forretningsudvalget vurderer de forskellige projekters bæredygtighed if. til digitaliseringsstrategien, skolernes indsatsområder og økonomi og godkender og bevilger støtte til de enkle digitale udviklingsprojekter. Komplekse projekter behandler forretningsudvalget indledende og tilknytter relevant konsulentbistand, inden et første møde i dialoggruppen. Programstyregruppen godkender projektet til iværksættelse. Skolechefen og programstyregruppen holdes via programlederen løbende orienteret om forretningsudvalgets arbejde og beslutninger. Programleder IT-konsulent Repræsentant fra IT-afdelingen Bibliotekskonsulent Pæd. Adm. Konsulent 9

10 Sådan søger du - og sådan behandles ansøgningen Det hele starter med en god idé, og så skal I på skolen udvikle den og se på, om den både medvirker til opfyldelse af jeres indsatsområder på it-området og digitaliseringsstrategien som helhed, inden I beslutter jer for at søge om støtte. Husk, at I altid kan tage en snak med enten it-konsulenterne, bibliotekskonsulenten, programlederen eller andre kolleger for at kvalificere en ide, inden I søger eller få hjælp til ansøgningen. I kan også tjekke frederikshavn.dk/da/menu/borger/boern/digitaliseringsstrategi og se om andre skoler er i gang med noget lignende, og måske hente hjælp og inspiration der. til at kvalificere ansøgningen yderligere, inden der tages endelig stilling. I så fald knytter vi en eller flere konsulenter til projektet i en dialoggruppe, så det bliver et samarbejde om at kvalificere ansøgningen, så den passer bedst muligt til skolens formål og opfyldelse af digitaliseringsstrategien. Hvis der er nedsat en dialoggruppe er det programledelsen med deltagelse af direktør for Børn og Ungdom, centerchef for Skole & Ungdom, centerchef fra ITD, en skolelederrepræsentant, it-konsulenten og programlederen, der behandler ansøgningen og giver det endelige tilsagn eller afslag. Når I på skolen har besluttet jer for at søge om tilskud til et digitaliseringsprojekt, så skal I udfylde et ansøgningsskema og sende det til Center for Skole & Ungdom. Ansøgningsskemaer finder I på Borger/boern/Digitaliseringsstrategi. Når ansøgningen er modtaget, vil forretningsudvalget, der består af it-konsulenten, bibliotekskonsulenten, den pæd. administrative konsulent, en repræsentant fra it-afdelingen og programlederen, indenfor cirka en måned behandle ansøgningen. I vil modtage enten et endeligt svar om tilsagn eller afslag på ansøgningen, eller en opfordring 10

11 11

12 Grafik hl Frederikshavn Kommune Rådhus Allé Frederikshavn Tel.: