Beskæftigelsesundersøgelse for sundhedsservicesekretæruddannelsen

Transkript

1 Beskæftigelsesundersøgelse for sundhedsservicesekretæruddannelsen Handelsskolen Sjælland Syd Juni 2008 Udarbejdet af Peer Johannsen, Susanne Simonsen og Carina Larsen

2 Indledning Handelsskolen Sjælland Syd har i forbindelse med undersøgelsen af beskæftigelsen blandt de første tre hold på sundhedsservicesekretæruddannelsen valgt at tage udgangspunkt i en rapport udgivet af Videncenter for turisme og oplevelses industri: Undersøgelse beskæftigelsesfrekvens for sundhedsservicesekretærer. Spørgeskemaet, der er udsendt, er baseret på uddrag af denne rapport. Vi sendte 57 spørgeskemaer ud og har modtaget 28 retur. Det svarer til 49 %, der har responderet. I vores undersøgelse har vi bl.a. lagt vægt på følgende kriterier: Udannelsesbaggrund Adgang til hovedforløbet Jobtype Jobfunktioner Beskæftigelsesfrekvens Arbejdsområde Sammenhængen mellem uddannelse og jobfunktioner For de ledige ligger vægten på uddannelsesevalueringen. Målet med rapporten er at se, hvordan beskæftigelsesudviklingen har været for de 3 hold, der har afsluttet deres uddannelse her på Handelsskolen Sjælland Syd. 2

3 UDDANNELSESBAGGRUND figur 1 seneste afsluttede uddannelse. Antal af Adgang 18% 25% 11% 7% Uddannelse 9. andet eud gym ssa ssh 7% 32% Som det fremgår af figur 1, er respondenternes uddannelsesbaggrund hovedsagligt 9-10 klasse eller anden uddannelse (det fremgår ikke hvad anden uddannelse dækker over). 29 % har ssh eller ssa som senest afsluttet uddannelse. Figur 2 Uddannelses adgang Antal af Uddannelse 21% 40% Adgang hg merit tek 39% 3

4 Som det fremgår af figur 2 kan vi se at, adgangen til SSS uddannelsen viser en stor overvægt af hg elever og respondenter med merit. Dem der kommer ind med merit, vil være elever, der har en uddannelse som sosu hjælper eller sosu assistent, eller anden sundhedsfaglig uddannelse. Figur 3 ansættelse BESKÆFTIGELSESFREKVENS Antal af Ansættelse 11% 14% Ansættelse arb jobs uu 75% Ifølge figur 3 er 75 % af respondenterne i arbejde, 14 % er jobsøgende, og 11% er under uddannelse. Dette betyder, at der er en høj beskæftigelsesfrekvens blandt de elever, der har afsluttet uddannelsen. 4

5 figur 4 virksomhedstype Antal af Virksomhedstype 5% 10% 5% 47% Virksomhedstype andet sygehus tandlæge praktiserende læge plejehjem 33% På figur 4 kan vi se at hele 33 % har fået ansættelse på sygehuse, hvilket er uventet, da sygehusene har haft den største modstand mod denne nye medarbejdergruppe. 15 % er ansat hos tandlæger og praktiserende læger, og 5 % er ansat på plejehjem. De resterende 47 % arbejder med kontoropgaver herunder også sekretæropgaver indenfor uddannelsesområdet og andre kontorområder. 5

6 Figur 5 jobtype Antal af Jobtype 6% 11% Jobtype vikar fast stilling kontrakt 83% Som det fremgår af figur 5 er hele 83% af de beskæftigede ansat i faste stillinger og heraf arbejder 73 % som SSS ere. Jvf. figur 6. figur 6 stillingsbeskrivelse Antal af Timetal 28% 44% Timetal % 6

7 82 % har 30 timer eller mere om ugen, og som det fremgår af figur 7, er det kun 12 %, der ønsker flere timer. Figur 7 Vurdering af timetal Antal af Vurdering 12% 12% Vurdering flere min ok 76% figur 8 første job Antal af Første job 22% Første job ja nej 78% 7

8 Af figur 8 fremgår det at, 78 % er stadig i det job, de startede i efter afslutning af uddannelsen. Det er hovedsageligt dem, der arbejder som SSS ere, der fortsat er i samme job. figur 9 jobsøgning Antal af Fandt 11% job 11% 6% 39% 22% Fandt job andet skole vfu uopf. Ansøgning stillingannnonce andre kontakter 11% Det fremgår af figur 9 at, 39 % af de beskæftigede fandt deres job gennem stillingsannoncer og 11 % gennem uopfordrede ansøgninger. Hele 22 % af respondenterne forsatte med at arbejde de steder, hvor de havde været i virksomhedsforlagt undervisning (VFU) i løbet af uddannelsen. 8

9 FUNKTIONSVURDERING Nedenstående tabeller beskriver arbejdsfunktioner, der indgår som en del af uddannelsen. Vi har valgt at opdele diagrammerne i følgende kategorier: Uddannelsesbaggrund Arbejdstype Dette er gjort for at gøre det nemmere at overskue, hvor der er størst sammenhæng mellem funktion og uddannelsen. Værdierne, der er brugt, er 0 for aldrig og 5 for ofte. De nedennævnte diagrammers værdier er middelværdier. Figur indeholder følgende opgaver: Klargøre lokaler, udstyr, instrumenter mv. Assistere det sundhedsfaglige personale Servicere kunder/klienter Deltage i helbredende eller forebyggende arbejde Assistere ved røntgenopgaver Førstehjælp ved ulykker og akut sygdom. 9

10 figur 10 arbejdsfunktioner 5 4,5 4 3,5 3 2,5 2 1,5 1 0,5 0 Klargør Assistere Serviere Forebyggende Røntgen Førstehjælp Data Som det fremgår af figur (figur 10), arbejder respondenterne mest med servicering af kunder og klienter, som ligger på 4,5 mens det at assistere ved røntgenopgaver er helt nede på 1,1. 10

11 Figur 11 Arbejdsfunktioner opdelt efter uddannelse 5 4,5 4 3,5 3 2,5 2 1,5 1 0,5 0 Klargør Assistere Serviere Forebyggende Røntgen Førstehjælp Klargør Assistere Serviere Forebyggende Røntgen Førstehjælp Klargør Assistere Serviere Forebyggende Røntgen Førstehjælp Klargør Assistere Serviere Forebyggende Røntgen Førstehjælp Klargør Assistere Serviere Forebyggende Røntgen Førstehjælp Klargør Assistere Serviere Forebyggende Røntgen Førstehjælp 9. andet eud gym ssa ssh Uddannelse Data Kigger vi på figur 11, hvor vi har respondenternes senest afsluttede uddannelse med, er der større udsving. Der ser vi, at dem der har ssa eller ssh som senest afsluttet uddannelse, deltager mere indenfor områderne klargøring og helbredende/forebyggende arbejde end gennemsnittet. Det samme gør sig gældende for dem der har anden uddannelse som sidst afsluttet uddannelse 11

12 Figur 12 Arbejdsfunktioner opdelt efter arbejdsområde 5 4,5 4 3,5 3 2,5 2 1,5 1 0,5 0 Klargør Assistere Serviere Forebyggende Røntgen Klargør Assistere Serviere Forebyggende Røntgen Klargør Assistere Serviere Forebyggende Røntgen kontor regnskab sss Stillingsbeskrivelse Data I figur 12 kan man se en tydelig sammenhæng når opdelingen er lavet i stillingsbetegnelser. Der er en overvægt i udførsel af andre funktioner end servicering blandt dem der arbejder som sss ere. Administrative opgaver Figur indeholder følgende administrative funktioner: Telefonbetjening Varetage ekspedition ved skranke Udforme breve og lignende Tage notater fra samtaler Varetage postmodtagelse og forsendelse Varetageindkøbs- og/eller salgsfunktioner Journalisere og arkivere Administrere bookinger, bestillinger og aftaler Udskrive og sende fakturaer 12

13 Figur 13 Administrative opgaver 5 4,5 4 3,5 3 2,5 2 1,5 1 0,5 0 Tlf Skranke Breve Notater Post Indkøb Journal Booking Faktura Data Det fremgår af figur 13 hvilke opgaver respondenterne har. 13

14 Figur 14 Administrative opgaver opdelt efter arbejdsområde 5 4,5 4 3,5 3 2,5 2 1,5 1 0,5 0 Tlf Skranke Breve Notater Post Indkøb Journal Booking Faktura Tlf Skranke Breve Notater Post Indkøb Journal Booking Faktura Tlf Skranke Breve Notater Post Indkøb Journal Booking Faktura kontor regnskab sss Stillingsbeskrivelse Data I figur 14 kan man se at, der er høj grad af sammenfald mellem stillingsbetegnelse og administrative opgaver på arbejdspladsen. Uanset om man får arbejde indenfor SSS området kontor eller regnskab. 14

15 Uddannelsesvurdering Vi bad respondenterne forholde sig til følgende udsagn: Der er god sammenhæng mellem mit job og min uddannelse som sundhedsservicesekretær Min faglige viden matcher min arbejdsgivers forventninger til mig Mit job giver mig faglige udfordringer Min arbejdsgiver er klar over hvilke arbejdsopgaver jeg er uddannet til at varetage Jeg er optimistisk med hensyn til min ansættelse på længere sigt Mit arbejde belaster mig fysisk Mit arbejde belaster mig psykisk Vi har indeholdt svarene i Figur

16 figur 15 uddannelsessammenhæng 5 4,5 4 3,5 3 2,5 2 1,5 1 0,5 0 Sammenhæng Faglig viden Udfordringer Klar over Ansættelse2 Belaster fysisk Belaster psykisk Data Når vi ser på figur 15, kan vi se, at de respondenter, der er i arbejde angiver, at der er høj sammenhæng imellem uddannelse og arbejdsopgaver. Søjle 1, som er sammenhæng mellem job og uddannelse, ligger over 3,5 som middelkarakter, hvoraf 5 er det bedste. Det samme gør søjle 2 som er arbejdsgivers forventninger til relevant faglig viden. De eneste søjler hvor respondenterne ligger lavt i middelværdier om arbejdet belaster dem fysisk og psykisk, dette er positivt. 16

17 Figur 16 Uddannelsessammenhæng set i forhold til seneste afsluttede uddannelse 5 4,5 4 3,5 3 2,5 2 1,5 1 0,5 0 Klar Klar Klar Klar Klar Klar 9. andet eud gym ssa ssh Uddannelse Data I figur 16 er det tydeligt, at det er de samme ting der går igen. 17

18 Figur 17 Uddannelsesvurdering opdelt efter arbejdsområde 5 4,5 4 3,5 3 2,5 2 1,5 1 0,5 0 Sammenhæng Faglig viden Udfordringer Klar over Ansættelse2 Belaster fysisk Belaster psykisk Sammenhæng Faglig viden Udfordringer Klar over Ansættelse2 Belaster fysisk Belaster psykisk Sammenhæng Faglig viden Udfordringer Klar over Ansættelse2 Belaster fysisk Belaster psykisk kontor regnskab sss Stillingsbeskrivelse Data Figur 17 viser at dem der arbejder som sss ere, har højere middelværdier end andre arbejdsområder. Ledige Dem der var ledige eller under uddannelse bad vi forholde sig til følgende udsagn Min uddannelse som sundhedsservicesekretær er ikke nok Jeg mangler erhvervserfaring Min jobsøgning har ikke været stor nok 18

19 Der er ingen ledige stillinger som er interessante for mig Jeg har begrænset arbejdsevne pga. sygdom/revalidering Jeg er ikke god til at skrive ansøgninger Jeg er ikke god til jobsamtaler Jeg har ikke lyst til at få et arbejde Jeg har kun været ledig i kort tid Figur 18 Årsager til ledighed 5 4,5 4 3,5 3 2,5 2 1,5 1 0,5 0 SSS ikke nok Erhvervserfaring Jobsøgning Ingen ledige Arbejdsevne Ansøgning Jobsamtaler Ikke lyst Ledig kort tid Data Dem, der er under uddannelse, er dem med en klasse som seneste gennemførte uddannelse. De jobsøgende mener ikke, at SSS er nok til at få arbejde, og de vurderer, at de ikke har erhvervserfaring nok. Samtidig mener de at de ikke er gode til jobsamtaler Og en del har kun været ledig i kort tid. 19

20 BEMÆRKNINGER Vi har samlet alle kommentarer der er kommet ind med spørgeskemaerne og forsøgt at opdele dem i grupper alt efter hvad de omhandler. For at være godt rustet og have store muligheder for at blive ansat på sygehuse, skal uddannelsen tilføres meget mere anatomi, klinisk administration og f.eks. (det grønne system) de forventer at vi kan meget mere indenfor disse områder end at vi kan. Det kræver et stort gåpåmod og vilje at komme ind på sygehusene. Der skal mere dialog mellem skolen og sygehusene omkring deres uddannelsesform. Bruge sygehuspersonale til at undervise i perioder i f.eks. det grønne system( it) De mangler virkelig arbejdskraften på sygehusene 20