Markvandring på Forskningscenter Foulum. 10. juni 2004 kl
|
|
- Egil Mørk
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Markvandring på Forskningscenter Foulum 10. juni 2004 kl
2 Velkommen til Markvandringen på Forskningscenter Foulum. Vi håber på, at du må få nogle gode og inspirerende timer sammen med andre planteavlsinteresserede. Medarbejderne ved Danmarks JordbrugsForskning vil vise de nyeste resultater og igangværende forsøg frem. Vi planlægger også en spændende markvandring på Foulum til næste år. Den vil lige som i år finde sted den anden torsdag i juni. Du må selv vælge de stande, som du mener er interessante for dig. Hver hele og halve time starter en orientering ved standene. Med en halv times mellemrum vil der være gratis befordring med en bus mellem de afmærkede stoppesteder. Placeringen af de enkelte stande er vist på kortet på næste side. Der er mulighed for at købe forfriskninger og en bid brød i hallen på Foulumgård. I marken på Foulumgård 1. Pløjefri dyrkning i kornsædskifter 2. Pløjefri dyrkning som middel til reduceret udledning af drivhusgasser 3. Det økologisk kvægsædskifte 4. Vårbygsorter til økologisk jordbrug 5. Økologiske sædskifter til kornproduktion 6. Manganmangel: Har husdyrgødningen en kalkvirkning? Burrehøjvej 10. Afgræsningssystemer til malkekvæg I og ved hallen på Foulumgård 11. Teknik til præcisionsgødskning 12. DJFgeodata Jordbundsdata på internettet 13. Pl@nteInfo Semifieldanlæg på Forskningscentret 7. Udnyttelse af N i gylle separeret eller ikke separeret 8. Vanding og gødskning af kartofler 9. Kløvertræthed 2
3 Foulumgård Hobro 2 1 Foulum Forskningscenter Foulum 10 6 Hobro Landevej Blichers Allé Burrehøjvej Randers Randersvej Viborg 3
4 1. Pløjefri dyrkning i kornsædskifter Elly Møller Hansen, Jørgen E. Olesen og Lars Andreasen På standen præsenteres et forsøg anlagt i efteråret 2002 med fire typer pløjefri dyrkning i fire sædskifter, hvor én afgrøde i hvert sædskifte er repræsenteret hvert år. I 2004 dyrkes vinterraps (halm efterladt), vårbyg med udlæg af rajgræs (både med og uden halm efterladt) og ærter (halm efterladt). Afgrøderne gødes med 100 kg ammonium-n/ha i svinegylle suppleret med handelsgødning. I et udvalg af afgrøder måles nitratudvaskning. Derudover er der indlagt forsøg med fem forskellige gødningsniveauer i handelsgødning, tre efterafgrødebehandlinger, hvor der måles eftervirkning i 2004 og forsøg med bekæmpelse af vindaks. Følgende fire jordbearbejdningsstrategier gennemføres i hver afgrøde: 1. Normal pløjning og såning 2. Stubbearbejdning til 8-10 cm dybde + evt. dybere løsning 3. Stubbearbejdning til 3-4 cm dybde 4. Direkte såning I 2003 var der vinterhvede i to af markerne. Der var ingen sikker forskel på udbytterne ved de fire forskellige jordbearbejdningsmetoder i vinterhvede, hvor halmen (havre) blev fjernet. I sædskiftet, hvor havrehalm blev snittet og efterladt på marken før såning, var der mindre udbytte ved direkte såning end ved pløjning og harvning til 8-10 cm. Udbytterne i vårbyg var større end i vinterbyg, som generelt var præget af dårlig plantebestand til trods for god fremspiring og overvintring. I vårbyg var der lavere udbytter ved direkte såning og harvning til 3-4 cm dybde end ved pløjning, selvom fremspiring og plantebestand var tilfredsstillende. 4
5 2. Pløjefri dyrkning som middel til reduceret udledning af drivhusgasser Lars Elsgaard, Elly Møller Hansen og Jørgen E. Olesen Ved pløjefri dyrkning stiger indholdet af kulstof i jorden. Derfor kan teknikken nedbringe udledningen af drivhusgassen kuldioxid (CO 2 ) fra dyrket jord. Derimod er det usikkert, hvordan pløjefri dyrkning påvirker dannelse og afgivelse lattergas (N 2 O) fra jorden. Lattergas har en effekt som drivhusgas, der er 310 gange stærkere end effekten af CO 2. Derfor kan ændringer i emissionen af lattergas bidrage væsentligt til det samlede regnskab for drivhusgasserne. For at vurdere effekten af pløjefri dyrkning på emission af CO 2 og N 2 O under danske forhold er der påbegyndt målinger i forsøget med pløjefri dyrkning på Foulum. Arealet er etableret i Til de første forsøg i efteråret 2003 blev der udvalgt 12 parceller med tre strategier for jordbearbejdning: (1) pløjning, (2) harvning i 8-10 cm dybde og (3) direkte såning. Resultatet af de første målinger bekræfter, at afgivelsen af CO 2 kan nedbringes ved pløjefri dyrkning, mens effekten på afgivelse af lattergas ikke er slået igennem. 5
6 3. Det økologisk kvægsædskifte Margrethe Askegaard og Jørgen Eriksen Det økologiske kvægsædskifte i Foulum blev omlagt i 1987 og er siden drevet i et seks-markskifte. Fra 1994 blev indført forskellige gødningsbehandlinger. Både gødningsplan og sædskifte er justeret nogle gange, bl.a. blev roerne i 2003 erstattet med majs hvilket i højere grad udfordrer den dyrkningsmæssige stabilitet. For at reducere udvaskningen anvendes nu efterafgrøder efter både byg, havre og majs. Sædskifte i tre perioder Byg med udlæg 1. års kløvergræs 2. års kløvergræs Byg/ært helsæd Vinterhvede Foderroer Byg med udlæg 1. års kløvergræs 2. års kløvergræs Byg/ært helsæd, rajgr efterafg. Havre, rajgr. efterafgr. Foderroer Byg med udlæg 1. års kløvergræs 2. års kløvergræs Byg, rajgr. efterafgr. Havre, rajgr. efterafgr. Majs, rajgr.+vi.raps efterafgr. Gødningsbehandlinger i tre perioder Beh Gødningstype total N Gødningstype total N Gødningstype total N Gylle Gylle Dybstrøelse + gylle Dybstrøelse + gylle Gylle Gylle Dybstrøelse Dybstrøelse Gylle Gylle Ingen Dybstrøelse På standen fokuseres på: Sædskiftets produktionsstabilitet Udvaskning af nitrat og kalium fra kvægbrugssædskiftet Dyrkning af majs 6
7 4. Vårbygsorter til økologisk jordbrug Ingrid K. Thomsen og Jørgen Berntsen I et økologisk dyrkningssystem har sorternes konkurrenceevne over for ukrudt, modstandsdygtighed mod sygdomme samt evne til at optage og udnytte næringsstoffer ekstra stor betydning, da der ikke er samme muligheder for kontrol som i det konventionelle landbrug. Vårbyg udgør ca. 50% af det samlede økologiske kornareal til modenhed eller ca. 20% af det samlede økologisk drevne areal. Vårbygsorter varierer mht. udnyttelse af plantenæringsstoffer, bl.a. på grund af forskellig rodudvikling. Således forventes sorter med dyb rodudvikling at have bedre muligheder for udnyttelse af næringsstoffer, som er utilgængelige for sorter med ringe roddybde. I dette forsøg vurderes forskellige vårbygsorter samt blandinger af disse i et økologisk markforsøg. Forsøget fokuserer på vårbygsorternes næringsstofoptagelse og rodvækst. I forsøget indgår fire niveauer af tilførsel af gylle og dybstrøelse. Vårbygsorterne er placeret to steder i et sædskifte, hhv. året efter og fire år efter ompløjning af en kløvergræsmark. Der er desuden mulighed for at se den økologiske sortsafprøvning med ca. 50 vårbygsorter. 7
8 5. Økologiske sædskifter til kornproduktion Jørgen E. Olesen, Margrethe Askegaard, Erling Nielsen og Ilse A. Rasmussen Sammensætningen af sædskiftet er derfor af stor betydning i økologisk jordbrug. En øget andel af korn og bælgsæd i økologisk jordbrug vil reducere dyrkningssystemernes stabilitet. Det er svært at skaffe tilstrækkeligt kvælstof, og der er problemer med at kontrollere ukrudtet. På fire danske forsøgsstationer gennemføres et forsøg med forskellige fire-marks sædskifter. Sædskifterne afprøves med og uden fangafgrøde samt med og uden tilførsel af gylle. De gødede parceller tilføres gylle i en mængde svarende til 40 % af sædskiftets behov. Sædskifter med og uden fangafgrøder Afgrøde Fangafgrøde Sædskifte 1 Vårbyg med udlæg Kløvergræs Vinterhvede Alm. rajgræs + cikorie Lupin:byg Alm. rajgræs + cikorie + kløver Sædskifte 2 Vinterhvede Alm. rajgræs + rødkløver + hvidkløver Havre Alm. rajgræs + rødkløver + hvidkløver Vårbyg Alm. rajgræs + cikorie Lupin 8
9 6. Manganmangel: Har husdyrgødningen en kalkvirkning? Jens Petersen, Ole H. Jacobsen og Mette Lægdsmand Manganmangel kædes ofte sammen med anvendelsen af svinegylle, specielt i egne, hvor der udelukkende gødes med gylle og dette har været praksis i de seneste år. I gylle findes flere stoffer, som kan påvirke jordens reaktionstal (Rt): Ammonium (NH 4 + ) som har en forsurende effekt Bikarbonat (HCO 3- ) som har en alkalisk virkning (kalkvirkning) Flygtige fede syrer (eddikesyre, smørsyre, propionsyre og andre ildelugtende syrer) som også kan have en alkalisk virkning. Indholdet af flygtige fede syrer er ofte omvendt proportionalt med indholdet af bikarbonat I markforsøget undersøges hvorledes manganoptagelsen påvirkes af gylletype og udbringningsmetode. Der er anvendt to typer svinegylle med henholdsvis lavt og højt indhold af bikarbonat. De to gylletyper, der havde samme ammoniumindhold, blev udbragt både ved direkte nedfældning og med slæbeslanger. Opløsninger af mineralske handelsgødninger blev udbragt i referenceparcellerne. 9
10 7. Udnyttelse af N i gylle - separeret eller ikke separeret Peter Sørensen De senere år har der været en stigende interesse for separering af gylle. I en del anlæg anvendes centrifugering, hvor gyllen opdeles i en fiberfraktion og en væske-fraktionen. Centrifugering af gylle med dekantercentrifuge kan enten anvendes alene eller som første led før en videre separering af væskefraktionen. Vi har sammenlignet kvælstofvirkning af ikke separeret gylle med virkningen af fraktionerne efter separering. Der er målt udnyttelse af kvælstof i separeringsprodukter efter tilførsel til vintersæd og vårsæd. Efter separering af gylle ved centrifugering kan der opnås en samlet kvælstofvirkning på niveau med nedfældning/nedpløjning af usepareret gylle. Sammenlignet med slangeudlægning af usepareret gylle i afgrøde vil der dog under nogle forhold kunne opnås en højere samlet kvælstofudnyttelse efter centrifugering. Der er stor risiko for kvælstoftab ved anvendelse af fiberfraktion til vintersæd, og hensigtsmæssig håndtering af specielt fiberfraktionen er en vigtig forudsætning for at kunne opnå en høj udnyttelse af den samlede kvælstofmængde. Separering af gylle vil normalt kun være aktuelt, når der er behov for at borttransportere næringsstofferne over større afstande, f.eks. i forbindelse med biogasanlæg. Der fremvises forsøg, hvor udvaskningen af kvælstof og fosfor måles efter tilførsel af fiberfraktion. 10
11 8. Vanding og gødskning af kartofler Finn Plauborg, Bo Vangsø Iversen og Finn Christensen Under danske forhold anvendes i mindre grad husdyrgødning til kartofler. Måske en misforståelse, da anvendelse af f.eks. svinegylle må formodes at være en erstatningsdygtig gødning ved anvendelse i passende mængder og tildeling under gunstige forhold. Dog opstår der problemer med kartoflens kvalitet, såfremt gylle-doseringen er for høj. Ligeledes kan der være en forøget risiko for tab af kvælstof til miljøet. En for lille dosering vil omvendt betyde reduceret udbytte, såfremt der ikke suppleres med anden gødning i vækstperioden. På standen fremvises forsøg med dyrkning af kartofler, der tildeles halvdelen af N- behov i form af svinegylle, mens den resterende del tildeles som mineralsk gødning gennem drypslanger. Anvendelsen af drypslanger muliggør endvidere en optimal vanding, hvor der ved en god vandingsstyring kan opnås en besparelse på vandforbruget, en betydelig reduktion i arbejdskraftforbruget samt en miljøgevinst ved nedsat risiko for udvaskning af kvælstof. 9. Kløvertræthed Jens Bonderup Kjeldsen og Karen Søegaard I de senere år har der vist sig problemer med etablering af kløver på malkekvægsbrug med et kløverrigt sædskifte. Det er især et problem på økologiske brug. I visse tilfælde mislykkes udlægget helt, og der står kun græs tilbage. I andre tilfælde sker der en kraftig reduktion af bestanden. Det er især udtalt, når der etableres kløvergræs umiddelbart efter ompløjning af en ældre kløvergræsmark, hvilket ofte er tilfældet på arealet forholdsvis tæt på malkestalden. Erfaringen er, at kløveren spirer frem, men dør så efter kort tids vækst. Fænomenet er blevet kaldt kløvertræthed, fordi årsagen endnu ikke kendes. Navnet antyder, at jorden er blevet træt af kløver. Formålet med forsøget er at finde årsagen til kløvertræthed, og hvor lang tid det skal gå inden kløvertrætheden er væk. Vi har hentet jord fra 18 landbrug, som alle har haft problemer med kløvertræthed. Der er sået vårbyg og hvidkløver, og når der viser sig vækstproblemer i hvidkløveren, bliver den analyseret for svampeangreb. 11
12 10. Afgræsningssystemer til malkekvæg Karen Søegaard og Peter Lund I afgræsningsmarker kan N-overskuddet være højt. Der er målt et N-overskud op til 400 kg N/ha/år. I fremtiden forventer vi, at der stadigvæk vil være en betydelig afgræsning i praksis, hvis der kan udvikles systemer, hvor N-overskuddet begrænses og afgræsnings-effektiviteten kan højnes. Dette vil kunne gøres ved forskellige tiltag, bl.a. ved at tilbyde køerne et stort og godt kløvergræs så optagelsen maksimeres, nedsætte PBV-indtagelsen på stald og tilpasse kulhydrattypen i suppleringsfoderet og i græsset, så der er nok energi til vommikroberne under afgræsning. Formålet med forsøget er at reducere N- overskuddet ved afgræsning med malkekøer på to niveauer, både i koen og i afgræsningssystemet. Forsøgsbehandlinger Rajgræstype (diploid og tetraploid alm. rajgræs) Kløversorte (små kontra storbladede typer) Høj og lavt tilbud til køerne (afgrødehøjde på 6 kontra 9 cm) PBV-niveau i tilskudsfoder (14 kontra 33 g PBV/FE) Forskellig typer kulhydrater i suppleringsfoderet (morgen kontra aften) I forsøget indgår 64 malkekøer og et kløvergræsareal på 26 ha. 12
13 11. Teknik til præcisionsgødskning Anton Thomsen, Henning Hougaard, Mogens Greve og Henrik Nørgaard De seneste års forskning med præcisionsgødskning har vist, at der ikke kan forventes væsentlige merudbytter ved indførelse af præcisionsprincipper. Også miljøeffekterne skønnes at være små, når der hovedsageligt gødskes med handelsgødning. Der er nu iværksat undersøgelser, hvor målet er at styre kvælstoftildelingen, når der anvendes betydelige mængder gylle som grundgødning. For områder, som nærmer sig fosformætning, er styringen kompliceret af at gyllemængden skal reduceres for at undgå et uønsket stort tab af fosfor til omgivelserne, og mængden af kvælstof og evt. andre næringsstoffer tilført som handelsgødning skal reguleres efter planternes aktuelle behov. Implementeringsprojektet Formålet er at anvende og videreudvikle metoder til optimal gødskning og kalkning. Der arbejdes specielt med den samtidige anvendelse at gylle og handelsgødning. Nye plantesensorer anvendes til at sikre en tilstrækkelig kvælstofforsyning i områder, hvor gyllemængden reduceres på grund af et for højt fosforindhold i jorden. Dynamo Formålet er at fremme implementeringen af ny miljøteknologi og derigennem bidrage til en bæredygtig udvikling i landdistrikterne. Den del af projektet, som omhandler præcisionsjordbrug, sigter mod at afprøve og demonstrere forholdsvis enkle og robuste metoder. 13
14 12. DJFgeodata Jordbundsdata på Internettet Mette B. Greve, Mogens H. Greve, René Larsen DJFgeodata ( er et interaktivt digitalt kortværk der omfatter jordbunden for hele Danmark. Via Internettet kan man i DJFgeodata zoome ind på et bestemt geografisk område og se kort over teksturpunkter, jordtyper, arealanvendelse, landskabselementer, underbund mm. Man kan søge efter en markblok vha. bloknummeret og få den vist på skærmen. Det er desuden muligt at få yderligere information om de enkelte objekter på kortet ved at pege og klikke med musen. Afdeling for Jordbrugsproduktion og Miljø har udarbejdet systemet, som vil blive demonstreret på standen. På sigt skal DJFgeodata indeholde den del af afdelingens data der er tilgængelige for offentligheden. Det indebærer at abonnenter vil kunne hente udvalgte kortdata ned til brug på egen pc. 13. Pl@nteInfo PlanteInfo ( holder den travle planteavler opdateret via computer og mobiltelefon (SMS og Internet til smartphones). PlanteInfo indeholder bl.a. Lokale vejrdata og vejrprognoser Vejrradar Prognose for græsvækst Dagsaktuel information om udvikling af plantesygdomme Beslutningsstøtte til plantebeskyttelse (Planteværn Online) Beslutningsstøtte til vanding (Vandregnskab) Vejledning til sortsvalg (SortInfo) PlanteInfo udgives af Danmarks JordbrugsForskning og Landbrugets Rådgivningscenter i samarbejde med Danmarks Meteorologiske Institut. 14
15 Forskning i økologisk jordbrug De økologiske forsøg på Foulumgård gennemføres i samarbejde med Forskningscenter for Økologisk Jordbrug (FØJO). Dette center er et såkaldt "forskningscenter uden mure", som har til formål at koordinere forskningen inden for økologisk jordbrug. I øjeblikket gennemføres 43 forskellige forskningsprojekter inden for økologisk jordbrug og fødevareproduktion. Omkring 140 forskere fra 19 forskellige forskningsinstitutioner deltager i større eller mindre grad i projekterne. Ideen med FØJO er, at forskere fra forskellige institutioner arbejder sammen på tværs af faggrænser om at udvikle økologisk jordbrug. Foruden at koordinere forskningen står FØJO også for at samle og formidle information om forskningens resultater. På netstedet kan du f.eks. finde oplysninger om de enkelte forskningsprojekter og de resultater, som forskningen har resulteret i. FØJO's elektroniske nyhedsbrev fortæller bl.a. om nye forskningsresultater, nye publikationer, temadage, workshops, markvandringer osv. Nyhedsbrevet er gratis, og du kan tilmelde dig på De mange forskellige artikler og publikationer, som udgives i forbindelse med forskningen, er samlet i det åbne internetarkiv, Organic Eprints. Arkivet kan findes på adressen Arkivet, som er frit tilgængeligt, har dagligt over besøgende. I regi af FØJO udgives ofte publikationer i forbindelse med temamøder, udredningsarbejder og lignende. Endvidere udgives FØJO-rapporter, som har til formål at perspektivere og sammenfatte forskningen. Alle publikationer kan hentes gratis fra Et af de mere utraditionelle formidlingstiltag er en såkaldt weblog en internet dagbog - der giver mulighed for at følge det praktiske arbejde i de økologiske forsøg. Du kan finde webloggen via Forskningscenter for Økologisk Jordbrug (FØJO) Foulum Postboks Tjele Tlf Fax foejo@agrsci.dk 15
16 Danmarks Jordbrugsforskning (DJF) er en sektorforskningsinstitution under Fødevareministeriet. DJF har ca ansatte. Aktiviteterne er fordelt på flere forskningscentre og forsøgsstationer. Forskningscenter Foulum er det største af disse centre med ca. 600 ansatte. Der er i alt 550 ha jord til Forskningscenter Foulum. Heraf bliver 100 ha benyttet til forsøg. 370 ha bliver brugt til foderproduktion til dyrene i staldene. De resterende ca. 80 ha er bebygget areal, uopdyrkede skrænter m.v. Der er ca m 2 under tag på Forskningscenter Foulum. I staldene på forskningscentret er der bl.a. plads til 320 køer og 400 ungdyr, 400 søer og orner, smågrise og slagtesvin. Derudover er der stalde til får, fjerkræ, kaniner, pelsdyr, heste og forsøgsrotter. Danmarks JordbrugsForskning Forskningscenter Foulum Postboks Tjele Tlf Fax djf@djf.dk 16
Danske forskere tester sædskifter
Danske forskere tester sædskifter Jørgen E. Olesen, Ilse A. Rasmussen og Margrethe Askegaard, Danmarks Jordbrugsforskning Siden 1997 har fire forskellige sædskifter med forskellige andele af korn været
Læs mereSædskiftets indre dynamik i økologiske planteavl
Ministriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Danmarks JordbrugsForskning Sædskiftets indre dynamik i økologiske planteavl Jørgen E. Olesen, Margrethe Askegaard og Ilse A. Rasmussen Sædskiftets formål
Læs mereSædskiftets indre dynamik i økologisk planteavl
Sædskiftets indre dynamik i økologisk planteavl Jørgen E. Olesen 1, Margrethe Askegaard 1 og Ilse A. Rasmussen 2 1 Afd. for Plantevækst og Jord, og 2 Afd. for Plantebeskyttelse, Danmarks JordbrugsForskning
Læs mereØget udnyttelse af kvælstof efter ompløjning af afgræsset kløvergræs
Grøn Viden Markbrug nr. 3 November 24 Øget udnyttelse af kvælstof efter ompløjning af afgræsset kløvergræs Elly M. Hansen, Jørgen Eriksen og Finn P. Vinther $ANMARKS *ORDBRUGS&ORSKNING Markbrug nr. 3 November
Læs mereUkrudtets udvikling i de økologiske sædskifteforsøg.
Ukrudtets udvikling i de økologiske sædskifteforsøg. Af Seniorforsker Ilse A. Rasmussen http://www.agrsci.dk/content/view/full/1554, Afd. for Plantebeskyttelse, og Seniorforsker Margrethe Askegaard http://www.agrsci.dk/content/view/full/298,
Læs mereKløvergræs-grøngødning som omdrejningspunkt
Kløvergræs-grøngødning som omdrejningspunkt Den gunstige effekt af kløvergræs i sædskiftet afhænger meget etableringen kløvergræsset, og det kommer bl.a. an på valg af efterafgrøder og gødskningsstrategi
Læs mereVårbyg giver gode udbytter i økologiske forsøg
Vårbyg giver gode udbytter i økologiske forsøg Vårbyg har givet gode udbytter i sædskifteforsøget i 2007, hvorimod vinterhveden har skuffet Af Jørgen E. Olesen, Ilse A. Rasmussen og Margrethe Askegaard,
Læs mereGår jorden under? Kvælstofforsyningen på økologiske plantebedrifter
Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle Kvælstofforsyningen på økologiske plantebedrifter Professor Jørgen E. Olesen Kilder til kvælstofforsyningen i økologisk planteavl Deposition
Læs mereUdnyttelse af husdyrgødning i sædskifter til økologisk planteavl
Udnyttelse af husdyrgødning i sædskifter til økologisk planteavl Jørgen E. Olesen 1, Margrethe Askegaard 1 og Ilse A. Rasmussen 2 1 Danmarks JordbrugsForskning, Afd. for Plantevækst og Jord, Forskningscenter
Læs mereAfgrødernes næringsstofforsyning
Afgrødernes næringsstofforsyning Temadag om jordfrugtbarhed 12. okt. 2016 Jørgen Eriksen Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet Minimumsloven (Liebig s lov): Udbyttet bestemmes af den vækstfaktor
Læs mereGrøn Viden. Kvælstofgødskning af kløvergræsmarker. Karen Søegaard. Markbrug nr. 304 December 2004
Grøn Viden Kvælstofgødskning af kløvergræsmarker Karen Søegaard 2 Kvælstof til kløvergræs har været i fokus et stykke tid. Det skyldes diskussionen om, hvor meget merudbytte man egentlig opnår for det
Læs mereProduktion og næringsstofudnyttelse
Temadag om økologiske græsmarker 15. sept. 21 Produktion og næringsstofudnyttelse Jørgen Eriksen, Karen Søegaard, Margrethe Askegaard Mathieu Lamandé, Paul-Henning Krogh A A R H U S U N I V E R S I T E
Læs mereØkologisk dyrkning af efterafgrøder og grøngødning Foulum, 1. juli 2014
Økologisk dyrkning af efterafgrøder og grøngødning Foulum, 1. juli 2014 Producentsammenslutningen Det Økologiske Akademi Margrethe Askegaard VFL Økologi mga@vfl.dk Program: 1. Fordele og ulemper 2. Regler
Læs mereProduktion og næringsstofudnyttelse i kløvergræsmarker
Produktion og næringsstofudnyttelse i kløvergræsmarker Jørgen Eriksen 1, Karen Søegaard 1, Margrethe Askegaard 1, Mathieu Lamandé 1 og Paul Henning Krogh 2 1 Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet og 2 Danmarks
Læs mereØkologiske sædskifter til KORNPRODUKTION
Forskningscenter for Økologisk Jordbrug Økologiske sædskifter til KORNPRODUKTION Økologisk jordbrug er afhængig af et frugtbart samspil mellem jord, afgrøder og husdyr. Sammensætningen af sædskiftet er
Læs mereØkologisk Optimeret Næringstofforsyning
Økologisk Optimeret Næringstofforsyning Michael Tersbøl, ØkologiRådgivning Danmark NEXT STEP MØDER, Januar 2019 Dette kommer jeg igennem Nyt paradigme for import af gødning på Praktisk eksempel på import
Læs mereC12 Klimavenlig planteproduktion
C12 Jens Erik Ørum, Fødevareøkonomisk Institut, KU-LIFE Mette Lægdsmand og Bjørn Molt Pedersen, DJF-AU Plantekongres 211 Herning 11-13 januar 211 Disposition Baggrund Simpel planteproduktionsmodel Nedbrydning
Læs mereFØJOenyt http://www.foejo.dk/enyt2/enyt/jun05/fosfor.html Page 1 of 3 Juni 2005 nr. 3 Artikler i dette nummer Cikorierødder forbedrer smag og lugt i økologisk svinekød Efterafgrøder har ringe effekt på
Læs merehttps://www.landbrugsinfo.dk/oekologi/planteavl/ukrudt/sider/nyt_dyrkningssyste...
Side 1 af 5 Du er her: LandbrugsInfo > Økologi > Planteavl - økologi > Ukrudt > Nyt dyrkningssystem til effektiv ukrudtsbekæmpelse og optimeret dyrkning af Oprettet: 20-04-2015 Nyt dyrkningssystem til
Læs mereBestilling vedrørende etablering af efterafgrøder
Plantedirektoratet Susanne Elmholt Dato: 16. marts 2009 Bestilling vedrørende etablering af efterafgrøder Plantedirektoratet har i mail d. 2/2 2009 med vedhæftet dokument (Normale driftmæssige principper.doc)
Læs mereProducentsammenslutningen Det Økologiske Akademi. Dyrkning af korn til foder og konsum og frøgræs
Producentsammenslutningen Det Økologiske Akademi Dyrkning af korn til foder og konsum og frøgræs Korn til foder og konsum Havre Vårbyg Vårhvede Vårtriticale Rug Vintertriticale Vinterhvede (Spelt, emmer,
Læs mereGræsmarkskonference 2015
Græsmarkskonference 2015 Workshop 20 % højere udbytte i græsmarken i 2020 uden tab af foderværdi Opfølgning på Workshop 1. Forædling (arter, sorter og blandinger) Arter med Endofytter mod skadedyr gåsebillelarver
Læs mereEfterafgrøder i praksis
Efterafgrøder i praksis Sådan anvender du efterafgrøder på lerjord Chefrådgiver Erik Sandal LMO Hvor marken bølged nys som guld med aks og vipper bolde, der ser man nu kun sorten muld og stubbene de golde
Læs mereResultater og erfaringer med rodukrudtsbekæmpelse i økologisk planteproduktion ved AU
24 November 2011 Økologikongres 2011, Vingstedcentret, 24 november 2011 Resultater og erfaringer med rodukrudtsbekæmpelse i økologisk planteproduktion ved AU Bo Melander 1, Ilse A. Rasmussen 2 og Niels
Læs mereB1: Fantastiske efterafgrøder og kåring af årets efterafgrødefrontløber
B1: Fantastiske efterafgrøder og kåring af årets efterafgrødefrontløber Projektets formål: At få økologiske landmænd til at udnytte efterafgrøders potentiale maksimalt for at få: * en bedre økonomi i økologisk
Læs mereUkrudtsbekæmpelse i økologisk jordbrug
Ukrudtsbekæmpelse i økologisk jordbrug Ilse A. Rasmussen Afd. for Plantebeskyttelse og Skadedyr Forskningscenter Flakkebjerg Danmarks JordbrugsForskning Frøukrudt Mekanisk ukrudtsbekæmpelse Afgrøde/ ukrudt
Læs mereRelevante afgrøder i økologisk produktion Økologikonsulent Lars Egelund Olsen
Producentsammenslutningen Det Økologiske Akademi Relevante afgrøder i økologisk produktion Økologikonsulent Lars Egelund Olsen Hvordan adskiller afgrødevalget hos økologer sig fra det konventionelle? 2...
Læs mereAfprøvning af forskellige gødningsstrategier i kløvergræs til slæt
Afprøvning af forskellige gødningsstrategier i kløvergræs til slæt Der er i 2016 gennemført demonstrationer med afprøvning af forskellige gødningsstrateger i kløvergræs med forskellige typer af husdyrgødning
Læs mere1. Case-beregninger for de økologiske landmænds økonomi
1. Case-beregninger for de økologiske landmænds økonomi Der er gennemført økonomiske beregninger for forskellige typer af økologiske bedrifter, hvor nudrift uden biogas sammenlignes med en fremtidig produktion,
Læs mereUdbytte af kvælstofforsøgene i VirkN-projektet
AARHUS UNIVERSITY Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle Udbytte af kvælstofforsøgene i VirkN-projektet Elly Møller Hansen, Ingrid Kaag Thomsen, Johannes Lund Jensen & Iris Vogeler
Læs mereØkologisk planteproduktion. ved Specialkonsulent Michael Tersbøl Konsulent Inger Bertelsen
Økologisk planteproduktion ved Specialkonsulent Michael Tersbøl Konsulent Inger Bertelsen Økologisk Planteproduktion Proteinafgrøder og blandsæd Grøngødning og efterafgrøder Husdyrgødning til vår- og vintersæd
Læs mereKvælstofforsyningen på økologiske planteavlsbedrifter
Kvælstofforsyningen på økologiske planteavlsbedrifter Med udfasning af import af konventionel husdyrgødning bliver det nødvendigt med et større fokus på kvælstoffikserende afgrøder i økologiske planteavlssædskifter.
Læs mereA3: Driftsmæssige reguleringer
Virkemidler til reduktion af N-udvaskningsrisiko A3: Driftsmæssige reguleringer Foto: Jørgen Eriksen. Foto: Jørgen Eriksen. Omlægning af malkekvægbrug til medfører typisk reduktion i kvælstofudvaskningen.
Læs mereNatur, miljø og ressourcer i økologisk jordbrug.
Forskning i økologisk jordbrug Nyhedsbrev fra Forskningscenter for Økologisk Jordbrug, FØJO Maj/juni 1999 2. Årgang nr. 3 Natur, miljø og ressourcer i økologisk jordbrug I de seneste årtier har der været
Læs mereNyt fra landsforsøgene med gødning Resultater af forsøg med husdyrgødning og affaldsprodukter
Nyt fra landsforsøgene med gødning Resultater af forsøg med husdyrgødning og affaldsprodukter Annette V. Vestergaard Planter & Miljø Naturerhverv.dk Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Den Europæiske
Læs mereGræs i sædskiftet - effekt af afstande og belægning.
Græs i sædskiftet - effekt af afstande og belægning. Niels Tvedegaard 1, Ib Sillebak Kristensen 2 og Troels Kristensen 2 1:KU-Life, Københavns Universitet 2:Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet, Aarhus
Læs mereKan vi med hjälp av bättre rotutveckling, en varierad växtföljd och användning av fånggrödor bevara mullhalt och ekosystemtjänster i
Kan vi med hjälp av bättre rotutveckling, en varierad växtföljd och användning av fånggrödor bevara mullhalt och ekosystemtjänster i spannmålsdominerade odlingssystem Organisk stof i kornsædskifter Lange
Læs mereForenklet jordbearbejdning
Forenklet jordbearbejdning det økologiske bud på reduceret jordbearbejdning I økologisk jordbrug bruges ploven til at rydde op i ukrudtet, så man har en ren mark til den næste afgrøde. Læs her, hvordan
Læs mereUdnyttelse og tab af kvælstof efter separering af gylle
Markbrug nr. 283 September 2003 Udnyttelse og tab af kvælstof efter separering af gylle Peter Sørensen, Afdeling for Jordbrugsproduktion og Miljø, Danmarks JordbrugsForskning Ministeriet for Fødevarer,
Læs mereStatus på vinternedbør og N-prognose Optimal gødskning af flotte og kraftige vintersædsmarker
Agenda Status på vinternedbør og N-prognose Optimal gødskning af flotte og kraftige vintersædsmarker Vintersæd, vinterraps og frøgræs Hvordan gøder vi bedst vårsæd? Hvor lang er vi med de målrettede efterafgrøder
Læs mereAktivt brug af efterafgrøder i svinesædskiftet
Aktivt brug af efterafgrøder i svinesædskiftet af Claus Østergaard, Økologisk Landsforening Formål og baggrund Formålet med at etablere efterafgrøder er at mindske næringsstoftabet fra marken med græssende
Læs mereEfterafgrøder og afgrøders rodvækst. Kristian Thorup-Kristensen Institut for Plante og Miljøvidenskab Københavns Universitet
Efterafgrøder og afgrøders rodvækst Kristian Thorup-Kristensen Institut for Plante og Miljøvidenskab Københavns Universitet Efterafgrøder og rodvækst? N udvasker ikke bare N vasker gradvis ned igennem
Læs meredlg vækstforum 2013 Efterafgrøder Chikane eller muligheder Ole Grønbæk
dlg vækstforum 2013 Efterafgrøder Chikane eller muligheder Ole Grønbæk Efterafgrøder - Mellemafgøder Grøngødning HVORFOR? Spar kvælstof og penge Højere udbytte Mindre udvaskning af kvælstof, svovl, kalium
Læs mereMuligheder for næringsstofforsyning med kalium, fosfor, svovl og kvælstof
Muligheder for næringsstofforsyning med kalium, fosfor, svovl og kvælstof Margrethe Askegaard Et økologisk landbrug på egne ben uden konventionel gødning og halm Hovborg Kro, 5. december, 2007 Næringsstofstrømme
Læs mereMuligheder for et drivhusgasneutralt
Muligheder for et drivhusgasneutralt landbrug og biomasseproduktion i 2050 Tommy Dalgaard, Uffe Jørgensen, Søren O. Petersen, Bjørn Molt Petersen, Nick Hutchings, Troels Kristensen, John Hermansen & Jørgen
Læs mereArealanvendelse, husdyrproduktion og økologisk areal i 2003 til brug ved slutevaluering
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevareøkonomisk Institut Baggrundsnotat til Vandmiljøplan II slutevaluering Arealanvendelse, husdyrproduktion og økologisk areal i 2003 til brug ved slutevaluering
Læs mereUdbringning af husdyrgødning
Side 1 af 7 Udbringning af husdyrgødning Målet er at fordele den husdyrgødning, der er til rådighed på de planlagte arealer, således at den slår til og går til. Husdyrgødningen skal spredes jævnt både
Læs mereMere kvælstof til kvægbrugeren. af Planteavlskonsulent Erik H. Bjergmark
Mere kvælstof til kvægbrugeren af Planteavlskonsulent Erik H. Bjergmark Mere kvælstof I dag 20,34 % undergødskning 2/3 i 2016 svarer til 13,56 ca. 17 % mere i 2016 Hvorfor 17 % 17 % af 80 er 93,6 Hvor
Læs mereAARHUS UNIVERSITY 4 OCTOBER Dyrkningssystemernes effekt på produktion og miljø (CROPSYS) Professor Jørgen E. Olesen TATION
4 OCTOBER 21 Dyrkningssystemernes effekt på produktion og miljø (CROPSYS) Professor Jørgen E. Olesen TATION 1 Økologiske dyrkningssystemer - problemstillinger Produktivitet Udbytterne er ofte for lave
Læs mereSådan styres kvælstofressourcen
Sådan styres kvælstofressourcen - modellering af økologisk sædskifte med EUrotate modellen Kristian Thorup-Kristensen Depatment of Horticulture Faculty of Agricultural Sciences University of Aarhus Plante
Læs mereGår jorden under? Sådan beregnes kvælstofudvaskningen
Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle Sådan beregnes kvælstofudvaskningen Professor Jørgen E. Olesen Nitrat udvaskning Nitratudvaskningen operationel definition Mængden af kvælstof
Læs mereAgrinord 17/3 2015 Darran Andrew Thomsen cand. agro Økologi i SEGES ØKO- EFTERAFGRØDER FORSØG OG PRAKTISK
Agrinord 17/3 2015 Darran Andrew Thomsen cand. agro Økologi i SEGES ØKO- EFTERAFGRØDER FORSØG OG PRAKTISK PROGRAM Det arbejder jeg/vi med i SEGES? Hvad kan efterafgrøder? Såtidsforsøg efterafgrøder Eftervirkning
Læs mereSession 51: Dyrkningsfaktorers effekt på jordens kulstofindhold. Onsdag 16. januar
Session 51: Dyrkningsfaktorers effekt på jordens kulstofindhold Onsdag 16. januar 2013 10.45 11.30 Hvad siger markforsøgene og Kvadratnettet om kulstofindholdet? Bent T. Christensen Institut for Agroøkologi
Læs mereTabel 1. Indhold og bortførsel af fosfor (P) i høstet korn, frø, halm og kartofler. Bortførsel (kg P pr. ha) i tørstof. handelsvare (ton pr.
Fosfor (P) Økologisk landbrug får fosfor fra mineraler til husdyrene og fra indkøb af husdyrgødning. Udfasning af konventionel husdyrgødning mindsker P-tilførslen til jorden. Der opstår dog ikke P-mangel
Læs mereModelejendom 1 - Planteproduktion uden husdyr og med ekstensivt græs
Bilag 2 Modelejendom 1 - Planteproduktion uden husdyr og med ekstensivt græs Nudrift 1 ¼ af arealet er med ekstensivt græs, som afpudses. Vårsæd, vårsæd, bælgsæd, vintersæd Import af svinegylle: 1067 tons
Læs mereDCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET
DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET NaturErhvervstyrelsen Vedrørende bestilling om eftervirkning af efterafgrøder Susanne Elmholt Koordinator for myndighedsrådgivning Dato:
Læs mereDet økonomiske økosædskifte
Det økonomiske økosædskifte Peter Mejnertsen og Michael Tersbøl Emner i præsentationen: Økonomisk vurdering af sædskifterne Betydningen af dyrkningsfaktorer Bekæmpelse af rodukrudt økonomisk set Forslag
Læs mereBæredygtig bioenergi og gødning. Erik Fog Videncentret for Landbrug, Økologi Økologisk Akademi 28. januar 2014
Bæredygtig bioenergi og gødning Erik Fog Videncentret for Landbrug, Økologi Økologisk Akademi 28. januar 2014 Disposition Bæredygtighed: Udfordring fordring? Bioenergien Gødningen Handlemuligheder Foto:
Læs mereEfterafgrøder som virkemiddel i FarmN.
1 Efterafgrøder som virkemiddel i FarmN. Der gives her en kort beskrivelse af hvordan efterafgrøder håndteres i FarmN og hvilken effekt efterafgrøder har på N-udvaskning i standardsædskifterne. Alle beregninger
Læs mereUdvaskning af kvælstof: Betydning af jordbearbejdning, såtidspunkt og sortsvalg
Udvaskning af kvælstof: Betydning af jordbearbejdning, såtidspunkt og sortsvalg Elly Møller Hansen 1, Bo Melander 2 & Lars J. Munkholm 1 1 Institut for Jordbrugsproduktion og Miljø, Foulum 2 Institut for
Læs mereEfterafgrøder og grøngødning - Hvordan udnytter vibedst o m s æ tningen af det organiske kvælstof?
Efterafgrøder og grøngødning - Hvordan udnytter vibedst o m s æ tningen af det organiske kvælstof? Indlæg ved Planteavls-efterårskonferencen 21 2 oktober 21 Lektor Lars Stoumann Jensen Laboratoriet for
Læs mereEfterafgrøder. Hvilke skal jeg vælge?
Efterafgrøder Hvilke skal jeg vælge? Efterafgrøder, hvilke skal jeg vælge? Forfattere: Konsulent Hans Spelling Østergaard, Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret og professor Kristian Thorup-Kristensen,
Læs mereEffekt af separering på ammoniakfordampning fra udbragt væskefraktioner
Effekt af separering på ammoniakfordampning fra udbragt væskefraktioner Tavs Nyord, DJF, Forskningscenter Bygholm & Karl Martin Schelde, LandboSyd samt Landscentret, Byggeri og Teknik Ammoniakfordampning
Læs mereOptimal anvendelse af svinegylle
Side 1 af 5 Optimal anvendelse af svinegylle Svinegylle er et værdifuldt gødningsmiddel, hvis det anvendes rigtigt. Med tilstrækkelig opbevaringskapacitet og med den rette teknik til udbringning, kan svinegylle
Læs mereFORSURING AF GYLLE LANDMANDENS PERSPEKTIV
FORSURING AF GYLLE LANDMANDENS PERSPEKTIV Martin Nørregaard Hansen Landskonsulent, ph.d., PlanteInnovation SEGES DM&E, 19 sep. 2017 DE FORSKELLIGE FORSURINGSTYPER De forskellige forsuringstyper har forskellige
Læs mereHighCrop. Går jorden under? Sådan får landmanden højere udbytter med udbyttestabilitet. det historiske perspektiv og menneskets rolle
Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle Sådan får landmanden højere udbytter med udbyttestabilitet Professor Jørgen E. Olesen HighCrop Udfordringer i økologisk jordbrug Behov for
Læs mereHvad koster Grøn Vækst produktionslandmanden?
Hvad koster Grøn Vækst produktionslandmanden? Med indførelse af de tiltag, der er vedtaget i Grøn Vækst i juni 2009 og Grøn Vækst 2,0 i 2010 påvirkes danske landmænds konkurrenceevne generelt negativt,
Læs mereEt økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Torsten Wetche
Gårdrapport Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Torsten Wetche Udarbejdet af Niels Tvedegaard, Fødevareøkonomisk Institut & Økologisk Landsforening 2007 Indhold Forord... 2 1.
Læs mereHvad er effekten af efterafgrøder og jordbearbejdning?
Hvad er effekten af efterafgrøder og jordbearbejdning? Lars J. Munkholm, James K. Mutegi, Bjørn M. Petersen, Søren O. Petersen og Elly Møller Hansen. DET FACULTY JORDBRUGSVIDENSKABELIGE OF AGRICULTURAL
Læs mereEt økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Mathias Knudsen
Gårdrapport Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Mathias Knudsen Udarbejdet af Niels Tvedegaard, Fødevareøkonomisk Institut & Økologisk Landsforening 2007 Indhold Forord... 2 1.
Læs mereOpdatering af fagligt grundlag for udnyttelsesprocenter for husdyrgødning
AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG NaturErhvervstyrelsen Opdatering af fagligt grundlag for udnyttelsesprocenter for husdyrgødning NaturErhvervstyrelsen har den 20. februar
Læs mereEt økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Asger Overgaard
Gårdrapport Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Asger Overgaard Udarbejdet af Niels Tvedegaard, Fødevareøkonomisk Institut & Økologisk Landsforening 2007 Indhold Forord... 2 1.
Læs mereGår jorden unde HighCrop
Går jorden unde20069 det historiske perspektiv og menneskets rolle HighCrop Forskningsprofessor Jørgen E. Olesen Udfordringer i økologisk jordbrug Behov for større og mere stabile udbytter i økologisk
Læs mereGødskning af kløvergræs Karen Søegaard Institut for Agroøkologi Foulum Århus Universitet
AARHUS Gødskning af kløvergræs Karen Søegaard Institut for Agroøkologi Foulum Århus Universitet 1 AARHUS Kløvergræs Udbytteniveau i Danmark Potentielt udbytte: 1-13. NEL 2 FE/ha/år Køreskader, marktab,
Læs mereDet økonomiske øko-sædskifte
Det økonomiske øko-sædskifte Sektionsleder Michael Tersbøl og konsulent Peter Mejnertsen, Landskontoret for Planteavl, Landbrugets Rådgivningscenter Sammendrag De tekniske resultater fra de økologiske
Læs mereAktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2017 uge 10
Aktuelt MarkNyt v/hanne Schønning Hornsyld Købmandsgaard A/S Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2017 uge 10 Foråret er nu ved at indfinde sig, og jeg vil opfordre jer til at tage en tur i marken,
Læs mereEfterafgrøder strategier
PowerPoint foredragene fra kurset den 29. februar kan lastes ned på forsøksringene i Vestfold sine nettsider. Foredragene kan brukes videre om du innhenter tillatelse fra forfatterne. Kontakt kari.bysveen@lfr.no
Læs mereEfterafgrøder - virkning og anvendelse
Efterafgrøder - virkning og anvendelse Rodvækst og N optagelse Eftervirkning Arter Placering i sædskifte Roddybde (meter) Rodudvikling hos efterafgrøder 0 0.2 0.4 0.6 Rug Havre Rajgræs Ræddike Raps Honningurt
Læs mereHellere forebygge, end helbrede!
Hellere forebygge, end helbrede! Om at sikre grundlaget for succes med reduceret jordbearbejdning Påstande: Reduceret jordbearbejdning medfører. Mere græsukrudt Mere fusarium Mere DTR og svampe generelt
Læs mereAktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 31
Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 31 Vi må snyde os til høst indimellem regnbygerne. Raps er klar til høst de fleste steder og mange er nu også i gang. Den sidste hvede og vårbyg
Læs mereGårdrapport Grundbeskrivelse
Gårdrapport 00121 Indholdsfortegnelse Gårdrapport 00121 Grundbeskrivelse...2 Arrondering... 2 Ejendommens størrelse... 2 Næringsstofbalance 2000 2002... 2 Sædskifte...2 Sædskifteprincip... 2 Afgrødefordeling...
Læs mereKlimaoptimering. Økologisk bedrift med svineproduktion og planteavl SÅDAN GØR DU KLIMA- REGNSKABET BEDRE
Klimaoptimering Økologisk bedrift med svineproduktion og planteavl SÅDAN GØR DU KLIMA- REGNSKABET BEDRE FORBEDRING AF KLIMAREGNSKABET Landbruget bidrager med cirka 25 % af verdens samlede udledning af
Læs mereOptimal anvendelse af kvæggylle
Side 1 af 6 Optimal anvendelse af kvæggylle Indledning Kvæggylle er et værdifuldt gødningsmiddel, hvis det anvendes rigtigt. Alle landbrug har etableret tilstrækkelig opbevaringskapacitet, og der er et
Læs mereMuligheder og udfordringer i efter- og
Muligheder og udfordringer i efter- og mellemafgrøder Hvordan ses efterog mellemafgrøder i relation til de kommende regler som følge af Grøn Vækst? v/ chefkonsulent Leif Knudsen, Videncentret for Landbrug
Læs mereEt økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Mogens Hansen
Gårdrapport Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Mogens Hansen Udarbejdet af Niels Tvedegaard, Fødevareøkonomisk Institut & Økologisk Landsforening 2007 Indhold Forord...2 1. Bedriften...3
Læs mereRegler for jordbearbejdning
Regler for jordbearbejdning Juli 2012 vfl.dk Indhold Forbud mod jordbearbejdning forud for forårssåede afgrøder... 2 Stubbearbejdning og pløjetidspunkt... 2 Ukrudtsbekæmpelse... 2 Økologiske bedrifter...
Læs mereSådan målretter du dyrkningen af kløvergræs til slæt
Sådan målretter du dyrkningen af kløvergræs til slæt Landskonsulent Karsten A. Nielsen Det Europæiske Fællesskab ved Den Europæiske Fond for Udvikling af Landdistrikter og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug
Læs mereAktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 30
Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 30 Høsten er så småt i gang. Vinterbyg er de fleste steder færdighøstet og vinterraps og græsfrø er netop i gang. Vinterbyg skuffer med små kerner
Læs mereVedrørende bestillingen Billeder af efterafgrøder med procentvis dækningsgrad
AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG Til NaturErhvervstyrelsen Vedrørende bestillingen Billeder af efterafgrøder med procentvis dækningsgrad Hermed fremsendes svar på bestillingen
Læs mereFoders klimapåvirkning
Foders klimapåvirkning Fodringsseminar 2010 Torsdag d. 15. april, Herning Søren Kolind Hvid, Planteproduktion Det Europæiske Fællesskab ved Den Europæiske Fond for Udvikling af Landdistrikter og Ministeriet
Læs mereUdvikling i aktivitetsdata og emission
Udvikling i aktivitetsdata og emission Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 17. marts 2019 Rikke Albrektsen, & Mette Hjorth Mikkelsen Institut for Miljøvidenskab Rekvirent: Miljøstyrelsen
Læs mereEt økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Erik Møller Andersen
Gårdrapport Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Erik Møller Andersen Udarbejdet af Niels Tvedegaard, Fødevareøkonomisk Institut & Økologisk Landsforening 2007 Indhold Forord...
Læs mereDrivhusgasser: Hvor stor en andel kommer fra landbruget? Hvor kommer landbrugets drivhusgasser fra? Drivhusgasserne
Klimabelastning fra fire økologiske bedrifter CH 4 N 2 O Drivhusgasser: Hvor stor en andel kommer fra landbruget? 7% 8% 60% Landbrug Industri Losseplads Af Lisbeth Mogensen & Marie Trydeman Knudsen, Det
Læs mereResultater med bekæmpelse af tidsler og blandede rodukrudstbestande
Temadag om rodukrudt på Nilles Kro, 4 Oktober, 2013 Resultater med bekæmpelse af tidsler og blandede rodukrudstbestande Institut for Agroøkologi Aarhus Universitet Forskningscenter Flakkebjerg DK-4200
Læs mereGrønt Regnskab 2003 Markbrug Bonitet Jordbundsanalyser Jordbundsanalyser Kalkning Kalkforbrug Side 11
Markbrug Jordtype Ha % JB 4 Sandblandet lerjord 14,4 3 JB 5 Grov sandblandet lerjord 16,8 36 JB 6 Fin sandblandet lerjord 155,8 35 JB 7 Lerjord 12, 26 I alt 451 1 Bonitet De 451 ha landbrugsjord består
Læs mereFinn P. Vinther, Seniorforsker, temakoordinator for Miljø og bioenergi
INSTITUT FOR JORDBRUGSPRODUKTION OG MILJØ DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET Plantedirektoratet Spørgsmål vedr. dyrkningsmæssige, økonomiske og miljømæssige konsekvenser af ændringer i gødskningsloven
Læs mereSmå planteavlsbrug bør overveje økologiske muligheder - Økologi også interessant for de mindre planteavlsbedrifter.
Små planteavlsbrug bør overveje økologiske muligheder - Økologi også interessant for de mindre planteavlsbedrifter. Små planteavlsbrug har oftest en dårlig driftsøkonomi, og der er derfor behov for at
Læs mereOptimering og værdi af efterafgrøder i et sædskifte med græsfrø
Optimering og værdi af efterafgrøder i et sædskifte med græsfrø Chefkonsulent Leif Knudsen, Videncentret for Landbrug Avlermøde, DSV Frø, 28. januar 2014 Ministry of Food, Agriculture and Fisheries of
Læs merePrincipper om nitratudvaskning. Hans Spelling Østergaard Landscentret, Planteproduktion
Principper om nitratudvaskning Hans Spelling Østergaard, Planteproduktion Afgrøde Sommer/vinter Relativ udvaskning Udvaskning, kg N pr. ha Lolland-Falster og Djursland Sjælland, Fyn og Østjylland Vest-
Læs merePlantedirektoratet INSTITUT FOR JORDBRUGSPRODUKTION OG MILJØ DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET
INSTITUT FOR JORDBRUGSPRODUKTION OG MILJØ Plantedirektoratet Vedrørende gødskningsbekendtgørelsen 2011/12 Seniorforsker Finn Pilgaard Vinther Dato: 04-03-2011 Dir.: 8999 1861 E-mail: finn.vinther@agrsci.dk
Læs mere