1 Marianne Thyboe Copyright

Transkript

1 1

2 DAG 1 En god start på ferien Jeg har haft både gode og dårlige ferieoplevelser med min familie. Formularen for den perfekte ferie handler om, at acceptere det, som er, men det kan være hulens svært, når nu man havde glædet sig sådan. Der kan være flere årsager til, at en ferie kan gå galt. I ferien er vi oftest tæt sammen på få kvadratmeter uden pauser til, at gå for os selv. De samtaler, vi ikke nåede med partneren, har hobet sig op og der skal ikke meget til at prikke hul på bylden. Vores børn er vores største læremestre, og specielt i ferien, kan det være ret intenst, når de spejler os, fordi vi har sværere ved at gå for os selv og få pause fra alle spejlene. Der er mange ting der skal gå op i en højere enhed. Bare at få pakket til ferien kan være en prøvelse. De sidste deadlines på arbejde og børnene, der får et flip, så det er lige før man har lyst til at opgive, blive hjemme og sende dem tilbage i institution. Børnene afspejler de voksnes stress kapløbet om at nå de sidste bunker og huske alt det, der skal være klart til ferien. Hvis børnene mærker, at mor og far mister overblikket og småskændes, bliver de utrygge. De kan mærke, der er ekstra stress på op til ferien. Det er den samme følelse, som hvis du var passager på et stort skib, og kaptajnen pludselig løb forvildet og nervøs rundt blandt passagerne, fordi han ikke kunne overskue, at et voldsomt stormvejr var på vej. Du ønsker bare, han passer sit job og fører skibet sikkert i havn. Han har ansvaret, og du stoler 100% på ham, uanset om du kan lide ham eller ej. Hvis ikke han har ansvaret, hvem har så? Ret uhyggelig situation at stå i, og mange passagerer ville gå i panik. Ligesom vores børn går i panik, når de fornemmer, at vi forældre har mistet styringen. De har brug for, at mærke vi har styr på det, og kan bevare roen. Kontrasten mellem den stressede og hektiske hverdag, til pludselig at trække stikket ud, kan være så stor, at både børn og voksne lige må finde sig selv, hvilket også kan skabe gnidninger. Lidt som følelsen af stilhed efter en storm, hvad gør vi nu? Kommer stormen tilbage eller kan vi godt slappe af nu? Det kan være skræmmende, når vi hele tiden har været oppe på dupperne. Mange forældre oplever også, at de først er helt nede i gear efter en til to ugers ferie. Hver sommerferie oplever vi, hvordan vores børn er igennem nye faser af deres liv, og hvor meget de har udviklet sig siden sidste år. Når vores børn opfatter os som deres rolige og stabile støtte uanset deres adfærd eller humør, kan de slappe af vel vidende, vi får dem igennem de udfordrende øjeblikke i deres liv. Det kan være udfordrende, specielt, hvis du har baggage med dig fra barndommen, for det har effekt på, hvordan du er overfor dit barn. 2

3 Råd og øvelser til en god start på ferien Drop forventningerne og accepter det som er. Det er jo ikke den perfekte ferie du husker, det er de ferier, hvor noget skete Skat, kan du huske dengang, han var 3 år og tissede i naboens fortelt Skriv dine forventninger ned og mærke godt efter om de er realistiske. Hvad er det vigtigste med ferien. Lav en liste for/sammen med dine børn. Bed din partner gøre det samme. Sæt jer i jeres børns sted, hvad tror I, de gerne vil have ud af ferien? Spørg dem evt. til råds hvis de er store nok Afstem alle familiemedlemmers ønsker og forventninger. Planlæg ferien ud fra den endelige liste og tal om det, så I undgår at blive skuffede Pak i god tid mens den anden hygger med børnene eller når de sover Skru langsomt ned for tempoet på arbejdet så kontrasten mellem arbejde og ferie ikke bliver for stor og få mere ud af din ferie Nyd de små øjeblikke i ferien. Du går glip af de små gyldne øjeblikke, mens du leder efter den perfekte ferie Beslut dig for at have en nysgerrig tilgang til ferien og din familie 3

4 Dag 2 Hav en nysgerrig tilgang Hvorfor kan de unger være så respektløse.eller er de nu også det? Hvad gør vi, når de ikke vil have sikkerhedsselen på i bilen? Hvorfor synes vi, de er respektløse, egoistiske, pivede, grænseoverskridende eller vilde? ØVELSE Prøv at have en nysgerrig tilgang til det, der sker imellem jer i ferien. Til dine børn, din partner og til dig selv. Eksempel: Dit barn tager ikke sikkerhedsselen på, selvom du beder om det Dit barn tager ikke sikkerhedsselen på, selvom du har forsøgt utallige gange og på utallige måder, alt imens du mærker, du ryger længere og længere op i det røde felt. Umiddelbart virker dit barn respektløst, det ser ud til, at hun gør det for at genere dig. Vælger du at have den nysgerrige tilgang, ser du, at dit barn glæder sig så meget til at komme af sted på ferie, at hun slet ikke kan være i sin krop af bar begejstring eller måske skyldes det, at du ikke er tydelig nok. Passer din stemme og dit kropssprog til det, der bliver sagt, eller mærker du allerede, at du på forhånd har en fornemmelse af, at det her bliver en kamp. Vores børn læser os lynhurtigt og spejler vores følelser. Det kan godt være du smiler og siger det tydeligt, men hvis du under facaden er stresset og urolig, bliver dit barn usikker og urolig. Alle de mixede signaler gør, at dit barn er så uroligt, at hun ikke kan høre dine ord. ØVELSE Bliver du virkelig trigget over noget dit barn gør, så prøv at gå et spadestik dybere. Tænker du fx. dit barn er respektløst, kan det være ubevidst baggage fra din barndom. Måske har du som barn oplevet, at der faldt brænde ned, hvis du ikke udviste respekt overfor de voksne. Du blev ikke mødt på dine behov, fordi dine forældre forlangte, det var vigtigt, at du lystrede. Det lærte dig, at andre behov, var vigtigere end dine. Det kan have bevirket, at du ikke længere lytter til dine egne behov, eller sagt med andre ord, er respektløs overfor dig selv. Bliver du trigget, hver gang dine børn ikke gør det, der bliver sagt, kan det skyldes, at din krop husker lignende situation fra din egen barndom. Kroppen mærker, at NU falder der brænde ned, og kroppen reagere ved at gå i kamp, flugt eller lammelse. Den kæmper i form af skæld ud, flygter du forlader scenariet eller du bliver helt lammet/mundlam. Uanset hvad du gør i situationen, er det for at beskytte dig. Selvom du ikke lige kan huske lignende episoder fra din barndom, husker kroppen. 4

5 Hvis ikke det er respektløs, som i eksemplet, du tænker om dit barn, kan det være andre egenskaber så som: Egoistisk, voldsom, dum, irriterende, pivet osv. Jo mere tydelig du er omkring dine tanker, jo lettere er det, at blive bevidst om, hvad det virkelig handler om. Hvad det er der har udløst din vrede. Bevidsthed er første skridt til at få et harmonisk familieliv 5

6 Dag 3 Mind the gap Mind the Gap som de siger i metroen i London. Pas på mellemrummet eller pas på overgangene. Denne video handler om, at være obs på overgangene fra én ting til en anden. Vi ved alle, hvor svært det kan være med de overgange, hvor vi ændre en vane. Vi har bl.a. talt om overgangen fra hverdag til ferie, hvor alle lige skal finde sig selv i den nye situation. Nogle børn reagere på selv små overgange, fx overgangen fra leg til de skal i seng. De trækker den ud, og har måske svært ved at stå stille, når de skal have børstet tænder og i nattøjet. Fra at være trætte, til at vågne helt op og er klar til leg, måske begynder de at puffe til hinanden, drille eller skændes. Overgangen fra en dag fyldt med sjov leg i Bonbon land, Legoland eller vandland, til vi meddeler, at nu skal vi hjem, ender nogle gange med at børnene stikker i et hyl, stritter imod, slår eller løber væk fra os. Man kan være fuldstændig undrende over børnenes opførsel, efter at have haft en fantastisk dag sammen at de ikke er taknemmelige over, at det har været sjovt. Det er frustrende, at en skøn dag skal ende med skænderier og konflikter, og det kan være hårdt, når man som forælder ikke kan trænge igennem til sine børn. Det du kan gøre: Den nysgerrige tilgang hvordan har du det selv med overgangen fra én ting til en anden specielt hvis der pludselig sker en ændring i dine planer, som du ikke havde indflydelse på eller ikke var informeret om i god tid. Skat, fik jeg fortalt dig, at vi får gæster om ½ time? Ikke sjovt vel? Lige som os, synes vores børn ikke det er sjovt, når vi fortæller det, at vi skal hjem nu. Børn er nærværende, nyder nuet, og de er for små til at forstå, at der skal sættes tid af til hjemturen, måltider og andre gøremål. Med den i mente, kan det hjælpe os forældre til at være lidt mere rummelige, når vores børn stritter imod. Fortæl dine børn om overgangen i god tid og sig de næste 2-3 ting der skal ske om lidt. Fx to ture i karusselen, så pakker vi og tager hjem. Børnene har ikke været del i den plan, du har lavet. (og det skal de heller ikke) Spejl dit barn med krop og/eller ord Fx. Ja, det er også ærgerligt, når vi nu lige har det så sjovt, men vi skal hjem Lad dit barn tømme sin smertekop Når jeg mærker at mine sønners smerte-kop er fyldt op, tager vi en time-in sammen. Husk dig selv på, at du ikke behøver være enig med dit barn, men det handler om, at komme af med de svære følelser. Når I har haft en pause, og er klar igen, kan I altid tale om episoden. Se herunder 6

7 Smertekop Børn græder eller raser, når deres bæger er fyldt op, men de gør det kun, når de føler sig trygge. Det er fordi smertekoppen er fyldt op og nu, han føler sig tryg hos dig og følelserne må ud, så koppen kan blive tømt. En skulderklap til dig, for kunne du trygt give den gas, da du var barn? Ærgrelsen over at nu er det sjove slut samt alle dagens indtryk skal ud, og når de havde grædt og raset færdig, er de igen klar. I starten havde jeg svært ved at rumme de voldsomme følelser. Jeg følte mig magtesløs, fordi min søn ikke kunne forklare, hvad der var galt. Jeg ville gerne hjælpe ham, så det gik væk, bl.a. ved aflede ham, og til sidst skældte jeg ham ud for ikke at opføre sig ordentligt. Et barn der ikke får tømt sin smerte-kop kan blive aggressivt eller pylret, fordi det er for hårdt at gå rundt med de svære følelser indeni. Ved at tage en time-in og bare være med dit barn, når smertekoppen er fyldt, lærer du dit barn, at trøste sig selv, og du vil opleve at de voldsomme følelses udbrud daler Hvis vi voksne er usikre og synes følelserne er ubehagelige, skyldes det oftest, at vi ikke selv blev rummet og fik støtte, da vi var børn. Det, at se vores børns vrede eller sorg, kan derfor føles overvældende. Er det svært at rumme vores børns følelser, kan vi give vores børn en kæmpe gave, ved at åbne op for vore egne fortrængte følelser og de sår vi har med fra barndommen. Vi kan rumme og støtte vores børn, og derved ville de ikke behøve at gemme på de følelsesmæssige byrder til de selv bliver voksne. 7

8 Vores indre lykkebarometer Glæde er en af de mest sårbare følelser. Mange af os har oplevet, hvordan vi kan blive helt nervøse for om noget snart går galt, for der må være en øvre grænse for, hvor meget glæde og lykke man har lov at have. Kender du til det og har lyst til at arbejde med det, så prøv at lægge mærke til, hvornår du laver et skift fra at være nærværende og lykkelig med din familie til, at blive fraværende i form af dine tanker. Måske bliver du rastløs, tænker på praktiske gøremål, begynder at finde fejl og mangler ved det, I laver eller bliver du ligefrem angst for, at der kan ske din familie noget? Hver gang du mærker, at du saboterer et lykkeligt øjeblik. Forsøg da at skifte dine tanker eller gøremål ud med taknemmelige tanker i stedet for. 8

9 Dag 4 Parforholdet Vores børn bliver usikre, når de ser os forældre skændes. Vi er deres base, derfor er det så vigtigt for dem, at vi har det godt og viser vores børn, at vi elsker hinanden og ikke mindst støtter hinanden. Når vi bruger vores relationer til at sabotere os selv Jeg er helt ok, som den jeg er. Du er helt ok, som den du er og det er ok, vi ikke er enige. Vi kan være enige om at være uenige. Skru ned for alle de negative overbevisninger om dig selv og skru op for alle de positive overbevisninger om dig selv. Vi får altid det vi forventer os af andre. Hvis vi forventer at vores børn og partner taler grimt til os, så er det det, der kommer til at ske. Noget af det vi kan gøre for at holde os selv nede er: Kritik og bebrejdelser når vi kritiserer andre eller os selv. Er det mønster vi har med hjemmefra, tyr vi til det, fordi det er blevet en vane. Vores børn ser og hører det, og vil begynde at kritisere sig selv og andre og på den måde går det i arv. Effekten er at nærheden forsvinder, kender vi alle, som eksempelvis til familiekomsammen; mor eller far, søster eller en anden kritisere os og man bliver lidt forslået. Det føles som verbale tæsk, man får, og man skruer lidt ned for sig selv, og dermed er vi ikke så autentiske overfor de relationer længere. Skænderier handler om hvem der har ansvaret. Vi har 100% hver, men den ene forsøger at give noget af ansvaret over til den anden. I stedet bør vi tale om, hvad er mine 100% (den anden gør ligeså) og ser på, hvordan har jeg skabt det her. Når vi anderkender, at der ikke er en vinder og en taber, men i stedet ligeværdigt arbejder på at filtre problemet ud og finde en løsning. Når vi skændes forsøger vi ofte at skabe flere og flere beviser for, at vi har ret, og på den måde indfiltres vi mere og mere. F.eks. hun siger: Du er for hård ved børnene, kan du ikke slappe lidt af, din familie gør det samme, det stammer derfra, hvis ikke det var for dig så. Der bliver bygget mere og mere på, og vi bliver mere og mere indfiltret, og så begynder den anden, at finde modbeviser. Han siger: Du er alt for blød og svag, jeg havde ikke behøvet være så hård, hvis du tog dig sammen, det er altid det samme, jeg får skylden, og jeg er træt af at din mor altid blander sig, det er sgu da ikke mig, det er også fordi I er så perfekte i din familie. 9

10 Det hele kan undgås ved, at huske på det handler ikke om ham/hende, og se på hvad handler det egentlig om. F.eks. Jeg føler mig ikke respekteret, kan vi ikke finde en løsning, så det kommer til at køre? På den måde kan begge parter gå ind og se på, hvor ligger min part i det her. Øvelse gør mester. Tag pauser, og gerne flere, og tag det gerne over en længere periode, hvis det er én af de større udfordringer. Vi skændes og kommer og længere og længere ud, et sted hvor vi alle ligger skudt i stumper og stykker og er helt væk fra det det i virkeligheden handlede om. Vil vi finde en løsning, må vi gå direkte til det, det handler om. Vi saboterer os selv, når vi tyr til kamp, og i virkeligheden er det kampen om at vinde offerrollen. Nøglen er 100% ansvar, og huske vi vokser og udvikler os sammen. Bliv i din egen have Også det vi kender som, bliv på din egen banehalvdel, pas din egen butik eller bliv i din boble. Så kan jeg godt lide udtrykket, bliv i din egen have, et udtryk jeg hørte fra Christine Eilvig. Lad være med at vade ind i din partners have og bestem, hvordan der skal se ud. Vi skal og kan ikke ændre vores partner. Hold havelågen lukket, og tal fra havelågen, men overskrid ikke din partners grænser ved at forsøge at kontrollere eller ændre din partner. Lige som du kan være en god rollemodel og ikke lade andre overskride dine egne grænser. Hold havelågen lukket, så du ikke føler du bliver bulldozeret over af andre mennesker. Tag heller ikke det dine børn eller partner gør personligt, for det er det samme som, at du har inviteret dem indenfor i din have og laver ravage her. 10

11 Dag 5 På restaurant med børnene Kan dit barn ikke sidde stille ved bordet, spilder, spytter maden ud, skaber sig eller sidder ikke pænt? Årsagen til at det sker, kan være: Fordi vi forældre har så travlt med at tale med hinanden og ignorerer børnene. Det er ensomt og kedeligt for børnene Hvis vi er anspændte og i dårligt humør, så spejler børnene os, ved at blive urolige Dit barn bliver ignoreret ved god opførsel, og får opmærksomhed ved dårlig opførsel Det tager for lang tid for en lille krop, at sidde stille så længe (hvor hurtigt bliver du træt af rideranke, når dit barn siger igen far/mor?) oftest holder vi ikke selv så længe Dit barn er for lille, det kræver øvelse og tålmodighed Dit barn er kræsent, og du bliver trigget over, at hun ikke vil prøve nyt mad Spildt mælk og svært ved at holde numsen i sædet, husk at dit barn øver sig. Der er desværre ikke en indbygget knap, vi kan trykke på, og så mestre de opgaven på restauranten uden at spilde, dreje rundt i sædet eller vandre lidt rundt. Det vi voksne finder naturligt, kræver øvelse Der er fyldt med indtryk, måske har hele dagen været fyldt med indtryk, og det er hårdt for dit barn, at sidde på en larmende restaurant. Han trænger til en pause fra alle sanseindtrykkene, specielt hvis han er særligt sensitiv. Læg mærke til hvordan I taler til hinanden, hvordan er tonen? Inddrag dit barn i samtalerne, tal om alt det sjove i har oplevet i løbet af dagen. Gør begivenheden til en fest, vis din glæde, tag ipad, en bil/dukke eller nogle skivesager med. Vælg en børnevenlig restaurant, gerne én med børnebuffet, børnene elsker at gå op og vælge selv + det er mere legitimt at gå rundt. Sidder du og stirrer og kommenterer dit barns måde at spise på? Eller trigges du af, at dit barn ikke sidder pænt eller er kræsent, kan det skyldes, at du som barn, oplevede det samme eller fik skæld ud ved middagsbordet. Selvom vi kan have glemt episoderne fra barndommen, husker kroppen disse episoder. Da jeg var barn, gjorde jeg det, mine forældre sagde. Derfor spiste jeg kartoflerne, selvom jeg ikke kunne fordrage kartofler, hvilket betød at jeg endte med at kaste op. Når vi lægger låg på vores egne følelser, bliver vi lettere triggede, når vores børn laver selv samme ting. Vores børn er meget klogere, de ønsker ikke at udsætte sig selv for den slags oplevelser, derfor spytter de måske maden ud, hvis det ikke føles godt i munden. Så meget smartere og klogere end at udsætte sig selv for at sluge det og efterfølgende kaste op. Vores børn er heldigvis tro mod sig selv og deres følelser, hvor mange af os gjorde, hvad vores forældre sagde, hvilket betød at vi måtte lægge låg på os selv og vores følelser. Jeg har bla som voksen sagt ja til noget mad værtinden tilbød, som jeg slet ikke brød mig om, det er ret skørt og ikke særlig selvkærligt. 11

12 Mange gange gør vi ting uden at sætte spørgsmålstegn, fordi det ligger så dybt forankret i os, at det bør man. Vi bliver triggede, fordi vi ikke blev mødt som børn, så i stedet for at se på de følelserne, har vi lagt låg på. Er I på restaurant, er det ikke tiden at opdrage og rette for meget på dit barn. Du gør dit barn flovt foran en masse andre restaurantgæster. Gå udenfor, spejl dit barn og vær tydelig omkring dine ønsker. Eks.: Lad os lige gå udenfor skat, hvor vi to kan tale i fred. Jeg kan godt forstå, det er hårdt at sidde stille så længe, men jeg er sulten, og jeg vil have lov til at spise mig mæt. Jeg synes det er irriterende, jeg ikke får lov til at spise, og jeg vil have at du sidder på stolen, til vi er færdige. Er der noget vi kan finde på, så det er lettere for dig at sidde sammen med os?. Jo mindre børn, jo sværere har de ved at svare dig, så her må du føre an, gør det derfor kortere med mindre børn, og giv dem valgmuligheden for at tegne fx. Træk vejret dybt og sig PYT. Du kan ikke kontrollere sagens gang, men prøv at slappe af og have tillid til det i laver sammen og hav tillid til dine børn, så spejler de dig med den tillid, du viser dem. 12

13 Dag 6 Raserianfald og tydelige voksne Giver du dig, når dine børn græder eller har et raserianfald, lærer du hende, hun kan manifestere ved en lav energi. Loven om tiltrækning, handler i korte træk om, at du har en høj energi, tror på dig selv, og har tillid til at alt er lige som det skal være, at alle og alt vil dig det godt. Du ønsker dig en ting så meget, og kan se det for dig. Derefter slipper du den ting igen i tillid til, at du får det, når du er klar. Du kan ikke regne ud, hvorfra du får den ting du ønsker dig. Pludselig en dag får du den ting, enten fordi du har fået den som gave, vundet en konkurrence eller fået en bonus, som gør du kan købe den ting. Vi manifestere, alt efter om vi har en høj eller lav energi. Du kender det sikkert selv, hvis din dag starter dårligt, kan det fortsætte hele dagen. Du spilder kaffen, du misser toget osv. Har du en høj energi, smiler folk tilbage til dig, trafikken holder tilbage for dig så du kan komme over vejen. Læg mærke til de mennesker, der altid synes at livet er hårdt, hvad de manifestere/tiltrækker, og omvendt, de folk som har en høj energi, er positive og ser ud til at have en fest, hvordan går det for dem? Jeg ønskede inderligt at blive gravid, men det skete ikke, før én venlig sjæl fortalte mig, at jeg skulle glemme den graviditet, det sker når det sker, og bum jeg blev gravid. Måske kender du et par i din omgangskreds, der ikke kunne blive gravide, trods ihærdige forsøg, men først da de adopterede, blev de gravide. Det handler om at give slip og have tillid. Det er derfor synd, når vi lærer vores børn, at de kan tiltrække gaver og får deres vilje, når de er negative og har en lav energi. Til gengæld skal vi udvise ubetinget kærlighed, når de er i sorg over ikke at få deres vilje. Så vi ikke lærer dem at lægge låg på sig selv og deres følelser, men komme af med sorgen og smerten. Små børn små problemer og sorger, store børn store problemer og sorger. Er du en tydelig voksen? Børn har brug for, at vi er kaptajnen i deres liv. Børn bliver usikre, når vi ikke er tydelige. Børn er tydelige i deres sprog. De siger det, som det er. De er ikke nervøse for udfaldet, men har til gengæld 100% tillid til udfaldet, og at de bliver mødt med tydelige voksne. De har ikke lukket ned for sider af sig selv, og det går kun galt, hvis vi voksne har lukket ned for sider af os selv. Hvis vi har lagt låg på følelser så som: vrede, angst, sorg og har lukket ned for egenskaber, så som: egoisme, sart, konfliktsky. ØVELSE: Læg mærke til hvilke følelser og egenskaber du bliver trigget af. Er det svært, så start med: Hun/han er bare så.. og læg mærke til, hvilke følelser du har svært ved at rumme. 13

14 Dag 7 Søskende konflikter Moar, hun driller! Det var altså ham, der startede Måske kender du også det, at dine børn bare bliver ved med at skændes og drille hinanden, specielt i ferien, hvor de er sammen 24/7 og måske er længere oppe end normalt. Derfor kan de være trætte og pirrelige. Ofte har vi ikke oplevet hele konflikten, og kommer til at tage parti, men oftest er det den/de forkerte vi skælder ud. Så hvad kan du gøre, når dine børn skændes? 1. Skil børnene ad 2. Trøst den, der er ked af det 3. Tal først med dem, når du selv og også børnene er faldet til ro 4. Lad dem tømme deres smertekop. Større børn: Tal med børnene hver for sig og spørg ind til, hvad der skete. Mindre børn: tolk det du ved ER sandt (ellers lad være) og guide dem til hvad de kan gøre næste gang (HUSK det kommer du til at gøre gentagende gange, lige som du måske trigges af noget din partner gør gentagende gange. Vi voksne bliver heller ikke altid klogere lige med det sammen, men skal gentage øvelsen flere gange, før vi ser løsningen) 5. Vær opmærksom på, at dine børn er et spejl på din egen adfærd 6. Lad vær med at skælde dem ud Et barn der ikke får tømt sin smertekop, samler så meget smerte indeni, at barnet til sidst kan slå og ragere voldsomt udadtil. Børn der får tømt deres smertekop, har ikke behov for at slå. Hvis du følger rådene, vil dine børn føle, at de bliver hørt og taget alvorligt, og de behøver ikke længere provokere hinanden. Og efterhånden som de mærker sig selv og lærer deres egne grænser at kende, får de også en fornemmelse for andres grænser. Når du ikke søger efter den skyldige, men går efter løsningen, får de tillid til dig og begynder at kontakte dig, for at være deres mægler, i de situationer, hvor det er svært for dem at finde løsningen selv. Nogle gange er løsningen helt uden ord og forklaringer. Det kan være løsningen er en lur, at I deler jer op, så børnene får speciel tid alene med én af jer eller bare tager en time-in tid på dit skød. Handlingen er vigtigere end ord. Det handler ikke om skyld, det handler om at finde en løsning, et af redskaberne, som hedder børnesamtaler, kan du få i forløbet Sådan holder du op med at skælde ud 14

15 Dag 8 Moar jeg keeeedder mig!!! Vi glæder os til ferien, til at være nærværende med vores børn. Men ofte skrider nærværet, fordi vi forældre forsøger at indhente, det vi føler, vi ikke har nået i hverdagene, og så skrider nærværet. Det kan også skyldes, at vi bliver bombarderet med indput, og har så mange bolde i luften hver eneste dag, at vi, hvis vi ikke er meget bevidste omkring det, ikke får gearet ned. Vanen tro, kører vi derud ad og fylder os selv og børnene med en masse indput og indtryk. Det kan være skræmmende, at lave ingenting og bare være. Har vi ikke løst (oftest ubevidst) til at mærke vores sår fra barndommen, dulmer vi os selv, ved at have et stramt program og altid være aktive. Lige som vi dulmer med cigaretter, spiritus, ekstrem sport eller spiser for ikke at mærke os selv. Jeg drikker ofte mere kaffe og spiser chokolade i travle periode, derved mærker jeg ikke kroppens signaler, der meddeler jeg er træt. Dette kan være nogle af årsagerne til, at vi ikke lader vores børn kede sig og selv har svært ved at være stille, lave ingenting og lade hjernen få en pause. ØVELSE: Hold nogle pauser, og lad dine børn kede sig, uden at hjælpe dem i gang eller foreslå dem, noget de kan lave. Det er mega svært, at få kreative tanker midt i virvaret af tanker og udefrakommende input. Når vi giver vores hjerner en pause og slipper kontrollen, vil vi opleve nærværet, og en helt anerledes og magisk ferie med vores familie. Jeg ønsker dig og din familie den skønneste ferie Kærligst Marianne Thyboe Helhjertet familieliv 15

16 Vil du gerne lære endnu mere om, hvor det er filmen knækker, og hvordan dit barn spejler dig. Vil du gerne vide hvordan du skaber et balanceret og helhjertet familieliv, er et weekendkursus måske noget for dig. Læs mere om weekendkurset her 16

17 Føler du at du alt for ofte må skælde ud, så er online forløbet: Sådan holder du op med at skælde ud, måske noget for dig. Forl7 dages onlineforløb, hvor du får 7 små videoer hver dag: *Hvorfor er skæld ud ødelæggende for dit barn *Hvorfor skælder vi ud *Sådan holder du op med at skælde ud *Hvad kan du gøre i stedet for at skælde ud *Hvordan får du dine børn til at respektere det, der bliver sagt uden at skælde ud 17