Center for Forebyggelse 1. juli 2009

NOTAT Center for Forebyggelse 1. juli 2009 Sagsnr.: 2008/008018 Sagsbehandler: AT Notat om høringssvar vedr. høringer af 31. maj 2007 og 22. juli 2008 om Forsvarsministeriets bekendtgørelse om brandfarlige væsker og Beredskabsstyrelsens tekniske forskrifter for brandfarlige væsker X = Svar modtaget efter 1. høringsrunde X/- = Svar modtaget efter 1. høringsrunde, men ikke 2. X/X = Svar modtaget både efter 1. og 2. høringsrunde -/X = Svar modtaget efter 2. høringsrunde Sendt i høring til: Arbejdstilsynet Benzinforhandlernes Fælles Repræsentation DANAK Danmarks Farve- og Lakindustri Dansk Byggeri Dansk Energi Brancheforening Dansk Erhverv (tidl. Dansk Handel og Service) Dansk Industri Energi- og olieforum (EOF) (tidl. OFR) Erhvervs- og Byggestyrelsen Forbrugerstyrelsen Foreningen af Auto- og Industrilakerere (FAI) Foreningen af Kommunale Beredskabschefer (FKB) Forsikring og Pension HTS Handel, Transport og Service (nu DI) Justitsministeriet KL Miljøstyrelsen Parcelhusejernes Landsforening Procesindustriens Brancheforening Sikkerhedsstyrelsen Sundhedsstyrelsen Foreningen af Rådgivende Ingeniører (FRI) Svar indkommet via Beredskabsstyrelsens hjemmeside og Høringsportalen: Modtaget høringssvar fra: -/X X -/X -/X X/X -/X X -/X X -/X -/X X X

Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut (DBI) Tekniq Økonomi- og Erhvervsministeriet (ØEM) -/X -/X -/X I høringsnotatet refereres til bestemmelser i henholdsvis høringsudkast af 31. maj 2007 og 22. juli 2008. En vejledning om brandfarlige væsker forventes at foreligge i forbindelse med ikrafttrædelsen af reglerne. 2/38

Indholdsfortegnelse: Udkast til Forsvarsministeriets bekendtgørelse om brandfarlige væsker... 5 Bemærkninger til enkelte bestemmelser i udkastet til Forsvarsministeriets bekendtgørelse... 9 Til 3... 10 Til 4 (tidligere 5)... 10 Til punkt 2.5.1 i de tekniske forskrifter (tidligere 12)... 12 Til punkt 3.1. i de tekniske forskrifter (tidligere 17)... 12 Til punkt 4.1. i de tekniske forskrifter (tidligere 21)... 13 Til punkt 4.2.2. i de tekniske forskrifter (tidligere 22)... 15 Udkast til Beredskabsstyrelsens bekendtgørelse af tekniske forskrifter for brandfarlige væsker... 18 Bemærkninger til enkelte bestemmelser i udkastet... 20 Ad 1.1.12 (tidl. 1.1.10)... 20 Ad 1.1.23 (tidl. 1.1.20)... 20 Ad 1.1.50 (tidl. 1.1.47)... 21 Ad 1.3.4... 21 Ad 1.3.5... 21 Ad 1.3.24, 1. punktum (tidl. 1.3.25, 1. punktum/nyt punkt)... 22 Ad 1.3.24, 2. punktum (tidl. 1.3.25, 2. punktum/nyt punkt)... 22 Ad 1.3.25 (tidl. 1.3.26/nyt punkt)... 23 Ad 1.3.26 (tidl. 1.3.27/nyt punkt)... 24 Ad 1.4.2... 24 Ad 2.3.3 og 2.3.4... 24 Ad 2.3.5... 25 Ad 2.3.5.1... 25 Ad 2.3.5.2... 25 Ad 2.3.6... 26 Ad 2.3.7... 26 Ad 2.3.18.2... 26 Ad 2.3.18.3... 26 Ad tidl. 2.3.18.5... 26 Ad 2.3.18.5 (tidl. 2.3.18.6)... 27 Ad 2.3.18.6 (tidl. 2.3.18.7)... 27 Ad 2.6.9 (tidl. 2.6.8)... 27 Ad 2.11.1 (tidl. 2.10.1)... 28 Ad 2.11.8 a (tidl. 2.10.7 a)... 28 Ad 2.11.15 (tidl. 2.10.15/2.10.14)... 28 Ad 3.1.2... 28 Ad 3.5.1... 28 Ad 3.10.16 (tidl. 3.9.16/3.9.17)... 29 Ad 4.3.2... 29 Ad tidl. 4.3.6... 29 Ad 4.3.12... 30 Ad 4.3.14... 30 Ad 4.3.17 (ny)... 30 Ad 4.3.24 (tidl. 4.3.22)... 31 3/38

Ad 4.3.26 (tidl. 4.3.24)... 31 Ad 4.3.31 (tidl. 4.3.29)... 31 Ad 4.3.34 d (tidl. 4.3.32 d)... 31 Ad 4.3.34 e (tidl. 4.3.32 e)... 31 Ad 4.3.35 (tidl. 4.3.33)... 32 Ad 4.5.3... 32 Ad 4.5.5... 33 Ad 4.5.6... 33 Ad 4.7.3... 33 Ad 4.8.1... 34 Ad 4.8.10 (tidl. 4.8.8/4.8.11)... 34 Ad 4.11.13, 4.11.14, 4.12.11 og 4.12.12 (tidl. 4.11.11, 4.11.12, 4.12.10 og 4.12.11)... 35 Ad 4.13... 35 Ad 4.13 og 4.14... 36 Ad 4.19.17 (tidl. 4.18.16/4.18.17)... 36 Ad 4.20.11 (tidl. 4.19.11/ny)... 37 Ad 4.20.22 (tidl. 4.19.15/4.19.17)... 37 Ad 4.20.25 (tidl. 4.19.25/4.18.16)... 38 Ad 4.20.31 (tidl. 4.19.30/4.19.19)... 38 4/38

Udkast til Forsvarsministeriets bekendtgørelse om brandfarlige væsker Generelle bemærkninger HTS HTS bemærker i sit høringssvar, at bekendtgørelsens formål med at styrke den forebyggende indsats og bringe de gældende regler om brandfarlige væsker ajour med udviklingen i sig selv er positiv. HTS mener imidlertid, at den opstramning, som der lægges op til, i såvel bekendtgørelse som i de medfølgende forskrifter ikke vil medføre en øget sikkerhed, ligesom de medfører endnu flere administrative byrder for virksomheder. Organisationen mener, at stramningernes yderst tvivlsomme sikkerhedsmæssige effekt ikke står mål med de uforholdsmæssige store byrder, reguleringen vil medføre for diverse virksomheder med oplag af brandfarlige væsker. Det anføres, at et af de store problemer er, at kommunalbestyrelserne i så høj grad skal inddrages i virksomhedsrelaterede spørgsmål. Udover det administrative bøvl, dette medfører, frygtes det også, at de nødvendige kompetencer ikke er til stede i kommunerne, og at området derfor kan blive præget af tilfældige uigennemtænkte beslutninger. HTS bemærker endvidere, at lovgivningsmæssigt er virksomheder, der oplagrer og anvender brandfarlige væsker, allerede underlagt adskillige krav, som skal sikre, at eliminere risikoen for eksplosioner, brand m.v. I den forbindelse kan der henvises til såvel ATEXreglerne, risikobekendtgørelsen, terrorlovgivningen, beredskabslovgivning m.v. Det påpeges, at miljø-/sikkerhedsområdet i dag omfattes af adskillige ministerier, og at en øget regulering på et af områderne blot vil medvirke til øgede administrative byrder samt at den uoverskuelighed, der efterhånden har bredt sig inden for lovgivning, som relaterer sig til sikkerhed, vil øges yderligere. HTS finder på den baggrund, at forslagene er direkte i strid med regeringens egen målsætning om at lette de administrative byrder for virksomhederne. HTS konkluderer på denne baggrund, at bekendtgørelsesudkastene fastsætter regler, som i en række tilfælde er for stramme og medfører unødvendig bureaukrati for virksomhederne. Efter HTS opfattelse bør Forsvarsministeriet endvidere foretage en vurdering af, om reglerne kan forenkles, således at der ikke i så høj grad som det er tilfældet, sker overlap med anden lovgivning. Beredskabsstyrelsen er ikke enig i de anførte betragtninger om den sikkerhedsmæssige effekt og de administrative byrder. Styrelsen skal henlede opmærksomheden på, at de revide- 5/38

rede regler alene vedrører forebyggelse af brand og eksplosion, jf. beredskabslovens kapitel 7. Der er ikke herved ændret på eksisterende ressortområder. Styrelsen finder efter at have foretaget en justering inden for ATEX-området ikke, at der er fastsat krav, der overlapper anden lovgivning, ligesom der ikke er pålagt virksomheder nye administrative byrder ud over hvad, der følger af udviklingen på det sikkerhedsmæssige område. Princippet om, at de konkrete sager behandles af de lokale myndigheder, er blot en videreførelse af hidtidig praksis. Allerede i dag sikrer reglerne i personelbekendtgørelsen, at de personer i kommunen, der skal varetage den brandtekniske byggesagsbehandling er uddannet hertil. Endvidere antages kommunalreformen at have medvirket til, at kommunerne kan udbygge kompetenceniveauet. Efter 2. høringsrunde bemærker FKB, at ændringerne virker gennemarbejdede, og at FKB kan tilslutte sig resultatet. Selvom foreningen ikke har deltaget i den seneste arbejdsgruppe er det foreningens opfattelse, at de væsentligste ændringer er følger af hændelser, hvor uheld har givet erfaringer, som bør indbygges, og at øvrige rettelser er af rent sproglig karakter, og enkelte præciseringer og definitioner er tilføjet. FKB har enslydende bemærkninger vedrørende opgavefordelingen mellem kommunerne og staten som KL, jf. nedenfor. KL KL bemærker, at de væsentligste ændringer er af rent sproglig karakter, og enkelte præciseringer og definitioner er tilføjet. Under arbejdet i den nedsatte arbejdsgruppe vedrørende udformningen af de nye tekniske forskrifter er opgavefordelingen mellem kommunerne og Beredskabsstyrelsen løbende blevet overvejet. Arbejdsgruppen har haft fokus på, hvor sagsbehandlingen foregår mest hensigtsmæssigt. Det er KL s vurdering, at de foreslåede ændringer er hensigtsmæssige, og at ændringerne i hhv. kommunernes og statens opgaver alt i alt udlignes omfangsmæssigt. (Skematisk oversigt over opgavefordeling nu og efter ændringerne indgår i høringssvaret). Beredskabsstyrelsen skal for god ordens skyld oplyse, at der ikke har været nedsat en ny arbejdsgruppe forud for 2. høringsrunde. Forbrugerstyrelsen Forbrugerstyrelsen oplyser, at den ikke har bemærkninger. Økonomi- og Erhvervsministeriet Økonomi- og Erhvervsministeriet har sendt udkastene i høring hos Erhvervs- og Byggestyrelsen, Forbrugerstyrelsen, Sikkerhedsstyrelsen og Erhvervs- og Selskabsstyrelsen. Erhvervs- og Selskabsstyrelsens Center for Kvalitet i ErhvervsRegulering (CKR) har følgende bemærkninger: 6/38

Erhvervs- og Selskabsstyrelsens Center for Kvalitet i ErhvervsRegulering, CKR, har via Høringsportalen konstateret, at Forsvarsministeriet har sendt bekendtgørelse om brandfarlige væsker i høring. CKR anmoder om fremover at modtage alle erhvervsrelevante lovforslag og udkast til bekendtgørelser i høring hos CKR, således at de administrative konsekvenser kan blive vurderet. Bekendtgørelsen opdaterer regelsættet for brandbare væsker, så det bringes ajour med de erfaringer, der er blevet gjort siden den eksisterende bekendtgørelse nr. 161 af 1985 med senere ændringer og bekendtgørelse nr. 522 af 1978 om sprøjtemaling og lakering med brandfarlige væsker. Bekendtgørelsen har tidligere været udsendt i høring den 31. maj 2007. Der er foretaget en række skærpelser af de tekniske forskrifter, og disse ændringer bevirker, at nogle virksomheder bl.a. skal opfylde nye skærpede krav vedrørende de tanke, som de anvender. Bekendtgørelsen indeholder også nye administrative byrder af mindre omfang. Erhvervsøkonomiske konsekvenser CKR vurderer, at forslaget vil medføre negative afledt erhvervsøkonomiske byrder. Jf. 4 er ejeren, brugeren eller en af disse udpeget driftsansvarlige personer ansvarlig for, at de i 9 nævnte tekniske forskrifter overholdes. Der er foretaget en række skærpelser af disse tekniske forskrifter, bl.a. skal tankanlæg med oplagsvolumen over 10 m 3 kategori A-væske være forsynet med et overfyldningssikringssystem, der er fysisk og elektrisk uafhængigt af det niveaumålingssystem, der bruges ved fyldning af tanken. Og sikkerhedsmæssigt vigtige ventiler, som f.eks. tankventiler, rørbrudsventiler og trykvakuumventiler, skal være i brandsikker udførelse og i gods af støbestål eller tilsvarende, som tåler chokafkøling med vand uden at sprække. Desuden skal samlinger i bassinvægge kunne modstå varmepåvirkning i tilfælde af brand, så bassinet forbliver tæt. Forsvarsministeriet har ikke været i stand til at oplyse, hvor mange virksomheder ændringerne af de tekniske forskrifter vil påvirke, eller hvor store omkostninger ændringerne vurderes at medføre for disse virksomheder. CKR er derfor ikke i stand til at kvalificere de afledte konsekvenser nærmere. CKR finder det dog positivt, at Forsvarsministeriet har fastsat en overgangsordning på 3 år for de mest byrdefulde ændringer, da dette giver virksomhederne en rimelig tid til at indrette sig. Administrative konsekvenser CKR vurderer, at forslaget vil medføre nye administrative byrder for virksomhederne. Bekendtgørelsens 27 indeholder nye krav om indsendelse af ansøgning til typegodkendelse af dampgenindvindingsanlæg og anlæg til afbrænding af brandfarlige dampe fra udsugningsanlæg. De to eksisterende bekendtgørelser er blevet målet i AMVAB til at indeholde byrder på henholdsvis 659.587 kr. årligt (bek. nr. 161 om brandfarlige væsker) og 664.610 kr. årligt (bek. nr. 522 om sprøjtemaling og lakering med brandfarlige væsker). I disse bekendtgørelser tager en typegodkendelse mellem 20 og 30 minutter pr. virksomhed at lave. 7/38

CKR vurderer, at et tilsvarende tidsforbrug vil være gældende for de nye typegodkendelseskrav. Forsvarsministeriet har ikke været i stand til at oplyse, hvor mange virksomheder, der forventes at ansøge om nye typegodkendelser, og derfor kan det på nuværende tidspunkt ikke afgøres, om bekendtgørelsesudkastet resulterer i et administrativt tidsforbrug for virksomhederne, der er mindre eller større end 100 timer årligt på samfundsniveau. I forbindelse med næste opdatering af Forsvarsministeriets AMVAB-måling vil antallet af omfattede virksomheder blive fastsat, hvorefter det vil blive afgjort, om forslaget medfører løbende byrder på over 100 timer årligt og dermed skal inkluderes i målingen. Svaret fra CKR er taget til efterretning. Dansk Erhverv Dansk Erhverv har ingen bemærkninger i anledning af 2. høringsrunde. 8/38

Bemærkninger til enkelte bestemmelser i udkastet til Forsvarsministeriets bekendtgørelse I det følgende henvises til de -numre, som de pågældende bestemmelser har fået i den endelige bekendtgørelse, og i parentes er angivet -numre i udkast af 11. juli 2008 til Forsvarsministeriets bekendtgørelse om brandfarlige væsker. Det bemærkes, at de bestemmelser, som i udkast af 11. juli 2008 både fandtes i bekendtgørelsen og i de tekniske forskrifter, nu alene findes i de tekniske forskrifter, hvorfor der nedenfor i visse tilfælde er henvist til punkter i de tekniske forskrifter. Til 1, nr. 6 (tidligere 1, nr. 9) DI og Procesindustrien Det ville være ønskeligt, at der var en samordning med Miljøministeriets risikobekendtgørelse på klassificering og termer. Risikobekendtgørelsen anvender termen antændelighed, men dette udkast anvender brandfarlig. I risikobekendtgørelsen er væsker med flammepunkt over 55º C ikke antændelige, mens de i udkastet er brandfarlige, hvis flammepunktet blot er under 100 ºC. Vi har set, at det giver rod i forståelsen af arbejdspladsbrugsanvisninger på kemikalier. Beredskabsstyrelsen ønsker at opretholde det nuværende nationale klassifikationssystem for oplag, og skal henlede opmærksomheden på, at grænserne for klassificering af kemikalier i risikobekendtgørelsen er udtryk for et kompromis, idet der i de europæiske lande ikke findes harmoniserede regler for opbevaring af brand- og eksplosionsfarlige stoffer. Til 2, stk. 1, nr. 1 DI og Procesindustrien Det anføres, at produktion og aftapning ikke kan kaldes anvendelse. Det er rigtigere at benævne det håndtering. Der nævnes ikke transport. Med den nuværende tekst må teksten i 6, stk. 2, derfor falde uden for bekendtgørelsens område. Beredskabsstyrelsen har præciseret 2, stk. 1, nr. 1, således at der nævnes både anvendelse og håndtering. Styrelsen har tilføjet et nyt nr. 4, hvori det præciseres at transport af brandfarlige væsker i rørledninger er omfattet af reglerne, idet der er tale om en form for opbevaring. 9/38

Til 3 HTS: HTS anfører, at der i ATEX-lovgivningen, som dog vedrører eksplosionsfare, allerede findes krav om, at virksomhederne udarbejder APV på dette område, ligesom der stilles krav til zoneopdelinger efter risikoområde. Disse regler vurderes at lappe ind over bestemmelsen i bekendtgørelsen, idet mange af de udløsende faktorer for såvel brand som eksplosioner er de samme. Endvidere er det bemærket, at reglerne i risikobekendtgørelsen også i meget høj grad lapper ind over 3, idet der i risikobekendtgørelsen allerede stilles krav om omfattende vurderinger af risici ved oplag af eksplosiver og stilles nøje krav til beredskabsplaner og sikkerhedsgodkendelser. Det er påpeget, at de udløsende faktorer for eksplosion stort set er identiske med risici for brand. Opmærksomheden henledes på, at den del af ATEX-lovgivningen, som omfatter arbejdspladsvurderinger, alene tilgodeser arbejdstagers sikkerhed. Kapitel 7 i beredskabsloven har det videre formål at sikre, at der er regler for placering, indretning og brug af virksomheder, hvor der opbevares, anvendes eller fremstilles brandfarlige eller eksplosive stoffer, med henblik på at forebygge, at brande opstår, at brande breder sig, at der sker skade på personer (som ikke kun omfatter arbejdstagere), ejendom og miljø, at store værdier ødelægges, og at der i forbindelse med brand opstår anden skade. Det kan tilføjes, at risikobekendtgørelsen også er udstedt med hjemmel i beredskabsloven, hvorfor beredskabslovgivningens hensyn også er at finde heri. Samtidig er kun en del af virksomhederne med brandfarlige væsker omfattet af risikobekendtgørelsen. Til 4 (tidligere 5) HTS HTS finder, at bestemmelsen om, at der skal udvises forsigtighed ved enhver form for påfyldning, omhældning og aftapning af brandfarlige væsker, og at kommunalbestyrelsen i visse tilfælde skal inddrages, i vidt omfang er omfattet af ATEX-reglernes krav om sikkerhedsvurderinger i forbindelse med omgang af eksplosions og brandfarlige væsker. Det anføres endvidere, at der allerede i dag stilles krav til, at virksomhederne laver grundig egenkontrol og vurdering af risici på området. HTS konkluderer derfor, at arbejdsmiljølovgivningen, som ATEX vedrører, i vidt omfang udfylder reglerne. 10/38

Samtidig bemærker organisationen, at der for de øvrige under kapitel 2 i lighed gælder, at der er overlappende lovgivning med ikke mindst risikobekendtgørelsen og ATEX-reglerne. Der henvises til styrelsens svar vedrørende 3. Til 5, stk. 2 (tidligere 6, stk. 2) DI og Procesindustrien Det ville være nyttigt at definere offentligt areal. Vi går ud fra, at tanken har været områder med uhindret adgang. Den nuværende tekst gælder nemlig ikke for rør i privat jord som f.eks. en kornmark, selvom der er uhindret adgang hertil. Bestemmelsen har ikke noget med uhindret adgang at gøre. Beredskabsstyrelsen har som følge heraf indført en tilsvarende bestemmelse for transport af brandfarlige væsker af klasse I, II-1 og III-1 i rørledninger på egen grund (dvs. på private arealer), hvor rørledningerne ikke er tilknyttet et tankanlæg, der er placeret på den pågældende grund. Det bemærkes at rørledninger, som er tilknyttet et tankanlæg på den pågældende grund allerede er omfattet af de tekniske forskrifter, jf. afsnit 4.3. Med den præcisering, der er foretaget af reglerne, finder Beredskabsstyrelsen ikke, at der er behov for at definere offentligt areal. Til punkt 4.13.1 og 4.14.1 i de tekniske forskrifter (tidligere 11) EOF Efter 2. høringsrunde henvises til tidligere høringssvar, jf. nedenfor, idet EOF også forudsætter, at der ikke kræves speciel ansøgning til Beredskabsstyrelsen om typegodkendelse. OFR OFR finder, at national typegodkendelse i visse tilfælde kan opfattes som en teknisk handelshindring, idet anlæggene opfylder alle de af EU stillede krav, hvis anlæggene leveres med passende CE mærkning og sammenbygningscertifikat (b certifikat). Foreningen tillader sig derfor at gå ud fra, at sådanne anlæg automatisk vil kunne opnå typegodkendelse fra Beredskabsstyrelsen. 11/38

Kravet om typegodkendelse af dampreturanlæg er fjernet for at imødekomme bemærkningen. Kravet bibeholdes for dampgenvindingsanlæg. Dette krav fremgår nu af de tekniske forskrifter punkt 4.14.1. Til punkt 2.5.1 i de tekniske forskrifter (tidligere 12) HTS Idet disse bestemmelser i lighed med 13 (nu 22 ændret) fastsætter krav om godkendelser hos Beredskabsstyrelsen for henholdsvis brandfarlige dampe fra udsugningsanlæg og lækagedetektering ved tankanlæg, finder HTS, at de igen forekommer som værende ude af proportioner. Der er henvist til, at virksomheder, der har denne type anlæg, i forvejen er forpligtet til at vurdere deres arbejdsmiljø og opstille planer for risici, herunder eksplosionsrisiko i forbindelse med de anlæg, de anvender, og de stoffer og væsker, som kan interagere i forbindelse med anvendelsen af anlæggene. Kravet om godkendelse af anlæg til afbrænding af brandfarlige dampe fra udsugningsanlæg er en videreførelse af eksisterende bestemmelser og findes nu i punkt 2.5.1. i de tekniske forskrifter. Kravet om godkendelse af lækagedetektering er udgået. Til punkt 3.1. i de tekniske forskrifter (tidligere 17) HTS HTS refererer, at det under bestemmelsens punkt 3 anføres, at butikker højst må have et oplag på 200 enheder og under punkt 3 stk. 2, at der højst må være 100 oplagsenheder af klasse 1 væsker med højst 1 liters rumindhold og højst 10 liter af klasse 2 væsker. HTS finder, at der er tale om en unødvendig opstramning af gældende praksis, idet det inden for detailhandel og engroshandel har været normal praksis at oplagre væsentlig større mængder. Det er således organisationens vurdering, at et oplag på højst 100 liter vil ulovliggøre/umuliggøre salg af brandbare væsker fra selv mindre detailbutikker. Endvidere er det bemærket, at lovgivningen skyder meget over målet, idet der stort set aldrig er forekommet uheld med brand i detailbutikker, som følge af oplag af væsker i isolerede og emballerede enheder. Arbejdsgruppen har set på udviklingen inden for detailhandelen. Set i lyset af tendensen til, at butikkerne bliver større, og varesortimentet udvides - hvorved risikoen for brand og kon- 12/38

sekvenserne heraf forøges - er det vurderet nødvendigt at indføre skærpede krav på området. Det bemærkes, at der i Sverige er endnu strengere krav til opbevaring af brandfarlige væsker i butikker. Til punkt 4.1. i de tekniske forskrifter (tidligere 21) Dansk Energi Brancheforening Foreningen mener, der er fagligt og sikkerhedsmæssigt belæg for at fastsætte lempeligere krav end de foreliggende for oplag af klasse III-væsker i typegodkendte plasttanke på indtil 25 oplagsenheder, som svarer til den mest anvendte tankstørrelse til private opvarmningskunder. Ifølge foreningen viser de hidtidige erfaringer med opstilling af plasttanke til klasse IIIvæsker ikke, at de udgør en selvstændig risiko i forbindelse med en eventuel brand, men tværtimod at plasttanke i aktuelle brandtilfælde har bevaret deres integritet uden at give anledning til udstrømning af olie. Der er endvidere henvist til 21, stk. 1 (nu 17, stk. 1), efter hvilket oplag i plastemballage er undtaget bestemmelserne i bekendtgørelsen og de tekniske forskrifter for op til 25 oplagsenheder for alle væskeklasser. Foreningen foreslår derfor, at undtagelsesbestemmelserne i 25, stk. 1 (nu 21, stk. 1), udvides til at gælde for typegodkendte plasttanke, eller at kravene lempes for plasttanke op til 25 enheder, så de muliggør opstilling på en række brandmæssigt fornuftige placeringer, som de foreslåede nye krav forhindrer. Branchen kommer gerne med forslag til sådanne placeringer. OFR Foreningen mener, der er fagligt og sikkerhedsmæssigt belæg for at fastsætte lempeligere krav end de foreliggende for oplag af klasse III-væsker i typegodkendte plasttanke på indtil 25 oplagsenheder, som svarer til den mest anvendte tankstørrelse til private opvarmningskunder. De hidtidige erfaringer med opstilling af plasttanke til klasse III væsker viser ikke, at de udgør en selvstændig risiko i forbindelse med en eventuel brand. I 21, stk. 1 (nu 17, stk. 1), er således oplag i plastemballage endvidere undtaget bestemmelserne i bekendtgørelsen og i de tekniske forskrifter for op til 25 oplagsenheder for alle væskeklasser. Foreningen foreslår derfor, at undtagelsesbestemmelserne i 25, stk. 1 (nu 21, stk. 1), udvides til at gælde for typegodkendte plasttanke. 13/38

Beredskabsstyrelsen er ikke enig i, at de hidtidige erfaringer med opstilling af plasttanke til klasse III-væsker viser, at de ikke udgør en risiko i forbindelse med en eventuel brand. Det kan bl.a. nævnes, at en plasttank i forbindelse med en brand i et skur blev påvirket af strålevarmen med tydelig deformation og smeltning til følge. Dette skete på trods af, at skuret var placeret ca. 3 m fra tanken, og at en slukningsindsats blev igangsat ca. 15 min. efter, at branden blev opdaget. Indsatslederen kunne ved sin ankomst konstatere, at der stod to stråler med olie ud fra plasttanken. Tanken bevarede ikke fuld integritet. Senest har en brand i en villa medført, at en plasttank kollapsede som følge af brandpåvirkning. Branden opstod i et værelse, og umiddelbart udenfor var placeret en 1200 liter olietank af plast. Da branden i værelset udviklede sig, brændte det ud gennem vinduet, og olietanken blev påvirket direkte af flammerne fra branden. Det medførte, at tanken begyndte at smelte, og ved indsatslederens ankomst var der tale om en åben karbrand. Der blev iværksat en slukning, men inden skumudlægningen var færdig, var tankens konstruktion så svækket, at den kollapsede. Samtidig har en brandtest af en plasttank vist, at der pga. en omfattende nedsmeltning og deformation af plasttanken løb en væskemængde svarende til ca. 1 % af tankens fulde volumen ud af tanken i løbet af testen. Brandtesten viste således, at tanke af plastik ved en brand i umiddelbar nærhed af denne ikke bevarer fuld integritet. Den manglende integritet vil i en reel brandsituation, hvor tanken indeholder brandfarlige væske af kl. III-1, kunne medføre yderligere brandspredning. Med hensyn til oplag af brandfarlige væsker i plastemballage og i plasttanke, kan Beredskabsstyrelsen oplyse, at der er forskellige risici forbundet ved svigt i hhv. plastemballage og plasttanke, hvorfor kravene er forskellige. Ved svigt i én eller flere mindre beholdere (plastemballager) vil der typisk ske udflydning af en væsentlig mindre mængde væske end ved svigt i en tank. En større mængde udflydende væske vil kunne bidrage til, at en brand spredes hurtigere, idet branden kan spredes via den udflydende brandbare væske og dermed øge brandens intensitet. Der kan henvises til de udførlige beskrivelser i den vejledning, som Beredskabsstyrelsen vil udarbejde, og hvori også tidligere anvendte bidrag fra Dansk Energi Brancheforening indgår. Beredskabsstyrelsen finder ikke, der er behov for at pege på alternative krav til opstilling af plasttanke, idet der som nævnt ovenfor ikke vurderes at være grundlag for at indføre lempeligere krav. Foreningen af Kommunale Beredskabschefer, KL og andre kommuner repræsenteret i arbejdsgruppen har i arbejdsgruppen erklæret sig enige heri. 14/38

Til punkt 4.2.2. i de tekniske forskrifter (tidligere 22) HTS HTS bemærker, at den nye bestemmelse om, at indendørs og overjordiske plasttanke til mere end 50 enheder skal godkendes af Beredskabsstyrelsen, kommer til at vedrøre mange virksomheder. Organisationen finder, at bestemmelsen indfører en administrativ byrde, som forekommer ude af proportion i forhold til den risiko, der er forbundet ved så småt et oplag. Styrelsen har hidtil typegodkendt indendørs og overjordiske plasttanke med klasse IIIvæske uanset oplagsmængden. Der henvises til 11, stk. 1 i bekendtgørelse nr. 161 om brandfarlige væsker. Heraf fremgår det, at emballage og tanke til brandfarlige væsker skal være i overensstemmelse med de tekniske forskrifter eller typegodkendt af Statens Brandinspektion (nu Beredskabsstyrelsen). Oplag i overjordiske plasttanke overholder ikke de tekniske forskrifter, idet det af pkt. 4.11.4 heri fremgår, at plasttanke med klasse III-væske alene må anvendes som underjordiske tanke. Dette betyder, at plasttankene ikke må anvendes som overjordiske eller indendørs opstillede tanke, medmindre der foreligger en typegodkendelse fra Beredskabsstyrelsen. Der er således ikke tale om en ny bestemmelse, men derimod en lempelse af en eksisterende bestemmelse, idet styrelsen fremover først skal godkende plasttanke til mere end 50 oplagsenheder af klasse III-væske. Til punkt 4.2.4. i de tekniske forskrifter (tidligere 23) OFR Ad stk. 1, nr. 2. Foreningen skal henlede opmærksomheden på bekendtgørelserne 20 af 12.01.2006 om kontrol med arbejdsmiljø ved risiko for større uheld med farlige stoffer og 1666 af 14.12.2006 om kontrol med risikoen for større uheld med farlige stoffer. Disse fastsætter en grænse på 2500 tons for kolonne II virksomheder, hvilket for gasolie er ca. 60.000 oplagsenheder. Det betyder, at man ikke i alle tilfælde kan opnå godkendelse alene ved 28. Styrelsen er enig i, at man i nogle tilfælde er omfattet af begge regelsæt. Det er imidlertid også kommunen, som skal behandle sager omfattet risikobekendtgørelsen for så vidt angår brand og eksplosion. 15/38

Til punkt 1.4. i de tekniske forskrifter (tidligere 27) Dansk Energi Brancheforening Foreningen spørger, om det i linie 4 anførte er korrekt: at tankanlæg er omfattet af, at Ansøgning med tilhørende bilag skal indsendes til Beredskabsstyrelsen. Hvis ja, vil det betyde, at der skal sendes ansøgning både til kommune og Beredskabsstyrelsen ved etablering af alle tankanlæg, bortset fra undtagelserne, jf. 25, stk. 1 (nu 21, stk. 1). OFR Foreningen læser reglen sådan, at det kun er i forbindelse med typegodkendelse af det anførte udstyr/anlæg, at der skal indsendes ansøgning med tilhørende bilag til Beredskabsstyrelsen. Det er anført, at hvis dette ikke korrekt, vil det betyde, at der skal sendes ansøgning både til kommune og Beredskabsstyrelsen ved etablering af alle tankanlæg, bortset fra undtagelserne, jf. 25, stk. 1 (nu 21, stk. 1), og at der i så fald synes at være tale om et administrativt dobbeltarbejde. Der er henvist til, at de etablerede tankanlæg enten vil skulle opfylde reglerne i tekniske forskrifter jf. 4.2.1. og dermed leve op til de krav, Beredskabsstyrelsen har stillet, eller kræve en individuel godkendelse på vilkår stillet af Beredskabsstyrelsen. Foreningen kan derfor ikke umiddelbart se formålet med denne dobbeltadministration. Beredskabsstyrelsen er enig i, at der ikke bør skulle indsendes ansøgninger til både kommunen og Beredskabsstyrelsen. Styrelsen har ændret bestemmelsen således, at ansøgninger om godkendelse af tankanlæg m.m. indsendes til kommunen, som herefter videresender den relevante del til Beredskabsstyrelsen. Der henvises til punkt 1.4. i de tekniske forskrifter. Det kan tilføjes, at Beredskabsstyrelsen i givet fald kun godkender udførelsen af tankanlægget, mens kommunen behandler øvrige forhold. Til 5, stk. 1, i Beredskabsstyrelsens bekendtgørelse af tekniske forskrifter for brandfarlige væsker (tidligere 32, stk. 1) OFR finder, at formuleringen af 5.5.2 (nu 32, stk. 1) sår betydelig tvivl om ikrafttrædelsestidspunktet for en række af lovens bestemmelser. OFR anførte i forbindelse med første høringsrunde, at et eksempel er kravene under 4.19.19 (nu 4.19.30) til affaldsbeholderne. Det er vanskeligt at forstå at tidspunkt for udskiftning af eksisterende affaldsbeholdere skal have sammenhæng med, hvornår der sker udvidelse eller forandringer af andre forhold og umuligt at vide, hvilke ændringer, der kan afstedkomme krav om udskiftning af affaldsbeholdere. Da der ikke er tale om en ændring i butikken og dennes varelager, må punkt 5.2.2 (nu 32, stk. 1) (som er en undtagelse fra 5.2.1 (nu 16/38

31)) forstås således, at der ikke skal ske udskiftning før der foretages udvidelser eller forandringer som er væsentlige i forhold til forskrifterne. Men det er ikke nærmere defineret, hvad der således skal udvides/forandres for at kunne bevirke, at affaldsbeholderne f.eks. skal udskiftes. Et andet eksempel herpå er afstandskravet på 5 m til andre anlæg/varer. Gælder der her, at varer, der pt. henstår på forpladsen indenfor 5 m kan blive stående og fornys og udskiftes med andre? Eller er gildet forbi, når de konkret nu placerede varer er udsolgt? En række selskaber har sprinklervæskestandere placeret som en integreret del af benzinøen. Der er i selve standeren ikke noget oplag af produktet, så produktet vil derfor ikke være omfattet af de listede eksempler. Også selve anlægget sprinklervæskeudleveringsstanderen er også lovlig, så længe der ikke sker udvidelser/væsentlige forandringer. Men det synes meningsløst og stærkt generende, hvis der på nye anlæg og i forbindelse med udvidelser/forandringer på eksisterende anlæg ikke kan (gen-)placeres en sprinklervæskestander inden for 5-meter zonen. Beredskabsstyrelsen har revideret overgangsbestemmelserne efter første høringsrunde. Der er i den forbindelse indført en overgangsbestemmelse vedrørende kravet i 4.19.30 (tidl. 4.19.19). Til 5, stk. 3 i Beredskabsstyrelsens bekendtgørelse af tekniske forskrifter for brandfarlige væsker (tidligere 32, stk. 4 (ny)) EOF Opfyldelsen for eksisterende anlæg bør ændres fra 3 til 5 år. 5 år vil sikre, at opgraderingen kan ske i en mere naturlig rækkefølge i forhold til andre vedligeholdelsesarbejder på de pågældende anlæg. Beredskabsstyrelsen har imødekommet ønsket. 17/38

Udkast til Beredskabsstyrelsens bekendtgørelse af tekniske forskrifter for brandfarlige væsker Generelle bemærkninger FAI FAI finder det positivt, at de to eksisterende bestemmelser på området (antagelig menes tekniske forskrifter for sprøjtemaling og lakering med brandfarlige væsker og tekniske forskrifter for brandfarlige væsker ) sammenfattes i én, samt at der er indført bestemmelser for små autolakererier. Foreningen finder dog for overskuelighedens skyld, at kapitelnummer og titel bør fremgå øverst på hver side, da der i de tre af kapitlerne er 7 underafsnit med samme overskrift, ligesom emnet bør nævnes, hvor der henvises til et punkt andetsteds i forskriften. Som eksempel er nævnt punkt 2.2.1 på s. 12: jf. dog punkt 1.3.2 om stablingshøjde og 2.2.12: jf. dog afsnittene 2.3.5 om sprøjtelakering og 2.3.18 om små autolakererier. Beredskabsstyrelsen vil gerne imødekomme ønsket om større overskuelighed, og indsætter derfor sidehoveder med kapitelnummer og -overskrift. Styrelsen finder derimod ikke, at det vil øge overskueligheden at indsætte emne i forbindelse med henvisninger. Sundhedsstyrelsen Sundhedsstyrelsen har set på den fremsendte høring m.h.t. minimering af risikoen for, at mennesker bliver udsat for helbredsskadelige ulykker med brandfarlige væsker. I den forbindelse har Sundhedsstyrelsen bemærket, at det er en smule uklart, hvordan afstandsforhold er imellem bygninger f.eks. beboelse, produktionsanlæg m.v. på samme matrikel som lageret af brandfarlige væsker. Der er henvist til, at der i afsnit 2.8.7 og 3.7.9 (nu 3.7.8) står, at sådanne bygninger skal placeres i forhold til hinanden således, at den indbyrdes afstand mindst svarer til summen af de afstande, de hver især skal have til naboskel. Styrelsen anbefaler således, at afstandene præciseres nærmere med angivelse i meter imellem sådanne bygninger. Beredskabsstyrelsen kan oplyse, at det ikke er muligt at anføre alle indbyrdes afstande i absolutte tal, idet der findes mange kombinationsmuligheder. Styrelsen vil dog udarbejde en vejledning til reglerne, hvori også princippet bag indbyrdes afstande vil være udførligt beskrevet. 18/38

OFR OFR finder, at forholdet og bestemmelserne omkring IBC virker uklart. Foreningen henviser til, at IBCs er defineret som emballage i punkt 1.1.13 (nu 1.1.15) og 1.1.18 (1.1.21) og alligevel ikke jævnfør 1.1.25 (nu 1.1.28), og udtrykker samtidig tvivl om, hvorvidt 1.1.25 skal forstås således, at IBC tanke ikke er omfattet af definitionen på omhældning, og derfor ikke er omfattet af de krav/fritagelser, der gælder i tekniske forskrifter for omhældning. OFR anfører endvidere, at større oplag af olieprodukter så som oliedepoter, -terminaler og raffinaderierne har oplag udover 100.000 oplagsenheder. Tekniske forskrifter for brandfarlige væsker vil efter foreningens vurdering derfor ikke være gældende for disse oplagstyper men kræve en individuel godkendelse af kommunalbestyrelsen/beredskabsstyrelsen. Foreningen bemærker, at på trods af dette knytter en række af foreningens kommentarer sig til foreningens medlemsvirksomheders erfaring fra oplag på depoter, terminaler og raffinaderierne, idet det efter foreningens vurdering ikke kan afvises, at kravene i tekniske forskrifter kan få en afsmittende effekt på de individuelle vilkår, der vil blive fastsat af Beredskabsstyrelsen i forhold til oplag over 100.000 oplagsenheder. Beredskabsstyrelsen skal oplyse, at IBCs er emballager. Definitionen i 1.1.28 vedrører omhældning og ændrer derfor ikke på dette forhold. I 1.1.28 præciseres således blot for IBCs, at der generelt ikke må ske omhældning fra og til IBCs. DANAK Efter 2. høringsrunde anfører DANAK, at det af bilag 1 fremgår, at inspektionsorganerne skal akkrediteres af Dansk Akkrediterings- og Metrologifond. DANAK foreslår, at dette bliver erstattet med Den Danske Akkrediterings- og Metrologifond (DANAK). Navnet fremgår bl.a. af pkt. 1.3.27 (nu 1.3.26), 2.10.16 (nu 2.11.16), 3.9.17 (nu 3.10.17) og 4.19.12 (nu 4.20.12). Endvidere anfører DANAK, at der under overskriften Brandslukning fremgår forskellige typer anlæg herunder slangevindere og skumslukningsanlæg. På den baggrund skal DANAK foreslå, at de brandslukningsanlæg, for hvilke der kræves inspektion af en akkrediteret inspektionsvirksomhed, jf. f.eks. 4.19.12 (nu 4.20.12), defineres nærmere. Beredskabsstyrelsen har foretaget den ønskede ændring af navnet. Styrelsen har foretaget en tydeligere inddeling af brandslukningsmateriel og brandtekniske installationer. 19/38

Bemærkninger til enkelte bestemmelser i udkastet Ad 1.1.12 (tidl. 1.1.10) OFR finder, at dampreturanlæg bør defineres på samme måde som begrebet er anvendt tidligere i forbindelse med hhv. Stage I (hvor tankvognen tager dampe retur, bekendtgørelse om begrænsning af udslip af dampe ved oplagring og distribution af benzin, nr. 1670 af 14. dec. 2006) og Stage II (ved tankning af motorkøretøjer, bekendtgørelse om begrænsning af udslip af dampe ved benzinpåfyldning af motorkøretøjer, nr. 505 af 3. maj 2001). Foreningen finder ikke det er rimeligt, at Beredskabsstyrelsen skal typegodkende dampreturanlæg (stage II) som er en integreret del af nye standere, som ikke skal typegodkendes og som er fabrikeret i henhold til europæiske harmoniserede standarder (CE-mærkede). Det står ikke foreningen klart, hvad det er Beredskabsstyrelsen vil typegodkende. Man finder, at kravet var berettiget i 90 erne, hvor man etablerede dampretursystemer i eksisterende anlæg, men det synes ikke relevant nu. Efter 2. høringsrunde finder EOF, at der fortsat synes at være et misforhold mellem bekendtgørelsens/tekniske forskrifters krav om, at Beredskabsstyrelsen skal typegodkende anlægget jf. foreningens kommentar til bekendtgørelsens 11 og forskrifternes afsnit 1.4.2 og at anlægget ligeledes skal udføres i henhold til Miljøministeriets bekendtgørelser. Det er fortsat uklart, hvad det er Beredskabsstyrelsen skal typegodkende, hvis anlægget er udført i henhold til Miljøministeriets bekendtgørelse (jf. 4.13.1 og 4.14.1). Beredskabsstyrelsen finder ikke, at der er behov for en mere udførlig definition af dampreturanlæg i sammenhæng med disse forskrifter. Kravet om typegodkendelse er taget ud, jf. ovenfor. Ad 1.1.23 (tidl. 1.1.20) Sundhedsstyrelsen bemærker, at det fremgår, at væskernes temperatur ikke må overstige flammepunktet minus 10 grader C (ved 1013 hpa). De brandbare væskers temperatur afhænger imidlertid af tryk og volumenforhold, og man anbefaler derfor, at det præciseres, hvilke problemstillinger, som kan føre til fare i den forbindelse, idet et højt tryk og et stort volumen kan øge temperaturen, mens et lavt tryk kan sænke de brandbare væskers flammepunkt således, at sikkerhedsmargen på 10 grader C er utilstrækkelig. Styrelsen nævner som eksempel, at et lavt tryk kan forekomme ved kraftig udpumpning af væske fra beholderne. 20/38

Styrelsen er enig i, at temperaturen kan øges på flere måder, men skal henlede opmærksomheden på, at begrebet opvarmning i denne sammenhæng skal opfattes som en bred betegnelse for enhver form for temperaturstigning. Ad 1.1.50 (tidl. 1.1.47) FAI foreslår følgende tilføjelse: Krav til ventilation fremgår af Arbejdstilsynets bestemmelser ( kodenummerbekendtgørelsen ). Beredskabsstyrelsen finder ikke, at der skal indføjes henvisninger til krav i en definition. Ad 1.3.4 FAI finder, at det bør uddybes og af et eksempel fremgå hvad der menes med: Dette gælder dog ikke for områder i udstyr, der anvendes efter producentens anvisninger. Det er ikke nødvendigt at angive eksempler, idet det vil fremgå af producentens anvisninger, hvorvidt et udstyr kan anvendes i et klassificeret område og under hvilke betingelser. Bestemmelsen er alene indføjet for at erindre kommunerne om, at kommunerne ikke skal godkende klassifikationer af områder i udstyr, som producenten indestår for, når anvisningerne følges. OFR forstår ATEX direktivet og de danske regler således, at olie- og benzinudskillere, tankbrønde, mandehuller og lignende falder ind under kategorien områder hvor der kan forekomme eksplosive atmosfærer. Der skal derfor ikke etableres ventilation i disse områder. Formuleringen af 1.3.4 udelukker ikke, at der kan være eksplosionsfarlige områder, hvor der ved klassifikationen er taget højde for, at der ikke skal ske ventilation. Ad 1.3.5 FAI finder, at betydningen af potentialudligning bør fremgå (evt. af definitioner). Punkt 1.3.5 vil blive uddybet i Beredskabsstyrelsens vejledning. 21/38

Ad 1.3.24, 1. punktum (tidl. 1.3.25, 1. punktum/nyt punkt) DBI finder, at det bør fastholdes i alle tilfælde, at klassifikation af et sprinkleranlæg foretages af en til standarden akkrediteret inspektionsvirksomhed. I udkastet er det anført, at klassifikation skal foretages af en teknisk sagkyndig person. Der er ikke taget stilling til, hvilke kvalifikationer den teknisk sagkyndige person skal have. I praksis vil der i en udbudsforretning kunne komme flere forskellige klassifikationer til samme byggesag, hvorfor risikoen for valg af laveste klassifikation altid vil være tilstede, selvom klassifikationen er forkert. Dette vil stille store krav til den kommunale sagsbehandling, som i mange situationer vil kunne komme i klemme. Herudover vil det kræve store ressourcer af den enkelte kommunale sagsbehandler, såfremt han skal tage stilling til mange henvendelser fra rådgivere, installatører mv. til den samme sag. Historisk har det været et krav fra SKAFOR, i dag Forsikring & Pension, at klassifikationen af et sprinkleranlæg foretages af en uafhængig inspektionsvirksomhed. TEKNIQ efterlyser en nærmere angivelse af de nødvendige kvalifikationer hos den teknisk sagkyndige. Der kunne tilføjes i slutningen af sætningen, eksempelvis som beskrevet i DBI Forskrift 251 Automatiske sprinkleranlæg med tilhørende DBI forskrifter 001 006 om automatiske brandsikringsanlæg. Derved kan der henvises til tekst, som angiver et sagkyndigt niveau, der kan være retningsgivende i tilfælde, hvor klassifikationen ønskes udført efter andre regelsæt. Beredskabsstyrelsen har bibeholdt hovedreglen om, at klassifikationen skal foretages af en teknisk sagkyndig person. Til gengæld vil det i vejledningen blive uddybet, hvad der skal forstås ved en teknisk sagkyndig person, herunder at en akkrediteret inspektionsvirksomhed skal betragtes som værende teknisk sagkyndig. Det vil således udgå af bestemmelsen, at kommunen kan forlange, at der medvirker en til standarden eller normen akkrediteret inspektionsvirksomhed. Styrelsen finder, at inspektionen, der fortsat altid skal foretages af en akkrediteret inspektionsvirksomhed, vil sikre, at klassifikationen er tilstrækkelig. Ad 1.3.24, 2. punktum (tidl. 1.3.25, 2. punktum/nyt punkt) DBI finder, at det bør afklares, hvorvidt dette forhold er foreneligt med kravene til akkrediteret inspektionsvirksomhed efter bestemmelserne i EN ISO/IEC 17020. I bekræftende fald bør det afklares, under hvilke rammer DANAK kan acceptere dette forhold. Inspektionsvirksomhederne er akkrediteret til inspektion og ikke til at give udtalelser. At udføre en bedømmelse vil efter DANAK s normale fortolkning være eller tangere rådgivning. Såfremt en udtalelse/ bedømmelse fritager inspektionsvirksomheden muligheden for at foretage efterfølgende inspektion, vil interessen for denne form for udtalelser være relativ begrænset. DANAK bemærker, at der ikke i punktet henvises til akkrediteringsstandard og akkrediteringsorgan. DANAK skal på den baggrund foreslå følgende tekst: Kommunalbestyrelsen kan forlange, at der medvirker en inspektionsvirksomhed, der er akkrediteret til inspektion af 22/38

den pågældende type brandslukningsanlæg, og at der vedlægges en udtalelse fra denne med en bedømmelse af, om det valgte slukningskoncept er i overensstemmelse med reglerne og dermed tilgodeser sikkerheden. Inspektionsvirksomheden skal være akkrediteret i henhold til EN ISO/TEC 17020 af Den Danske Akkrediterings- og Metrologifond (DANAK) eller et tilsvarende anerkendt akkrediteringsorgan, som har underskrevet den europæiske samarbejdsorganisation for akkrediteringsorganers (EA) multilaterale aftale om gensidig anerkendelse. DANAK forudsætter samtidig i forhold til 1.3.25 (nu 1.3.24), at det er op til den enkelte inspektionsvirksomhed, som medvirker, at tage højde for, om deres medvirken kan påvirke deres mulighed for efterfølgende at gennemføre inspektion af hensyn til kravet i EN ISO/IEC 17020 om inspektionsorganets uvildighed. Beredskabsstyrelsen finder, at det er muligt for en akkrediteret inspektionsvirksomhed at afgive en udtalelse uden at afskære sig selv fra muligheden for at foretage inspektion. Dette kræver dog som anført af DANAK, at den enkelte inspektionsvirksomhed tager højde for, om deres medvirken kan påvirke deres mulighed for at gennemføre inspektion. Ad 1.3.25 (tidl. 1.3.26/nyt punkt) DBI finder, at der bør henvises til eksisterende system, jf. Retningslinie 001, som er dansk praksis på dette område. Såfremt det ikke defineres, hvad der menes med en kvalificeret virksomhed, vil kvaliteten af udførte brandsikringsanlæg risikere at blive dårligere. Hvem skal afgøre og efter hvilke kriterier, hvorvidt den udførende installatør er kvalificeret til arbejdet? I dag er der et velfungerende system, hvor kvalificerede installatører skal gennemgå en akkrediteret prøve for at kunne installere brandsikringsanlæg i DK. Prøven indeholder både spørgsmål i selve installationsforskriften og spørgsmål til dansk byggelovgivning og praksis. Herved er det sikret, at installationsarbejdet udføres korrekt med hensyntagen til national byggelovgivning. TEKNIQ anføre, at det ikke er angivet, hvilke kompetencer der skal være i virksomheden, for at den kan være kvalificeret. TEKNIQ vil igen foreslå tilføjet: Eksempelvis som beskrevet i DBI Forskrift 251 Automatiske sprinkleranlæg med tilhørende DBI forskrifter 001 006 om automatiske brandsikringsanlæg. TEKNIQ medvirker gerne til eventuel uddybning af høringssvaret, idet det findes uheldigt, såfremt der i regelsæt om brandsikring ikke sikres kvalificeret installation og kontrol. Beredskabsstyrelsen vil uddybe i vejledningen, hvad der forstås ved en kvalificeret virksomhed, idet det dog bemærkes, at styrelsen pga. princippet om arbejdskraftens fri bevægelighed ikke vil stille krav om, at der er aflagt en bestemt prøve. 23/38

Ad 1.3.26 (tidl. 1.3.27/nyt punkt) DBI anfører, at andet akkrediteringsorgan end DANAK ikke kan anvendes, jf. følgende. Opmærksomheden bør rettes mod EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING (ef) NR. 765/2008 af 9. juli 2008 om kravene til akkreditering og markedsovervågning i forbindelse med markedsføring af produkter og om ophævelse af Rådets forordning (EØF) nr. 339/93. Heraf fremgår det bl.a., at hver enkelt medlemsstat udpeger ét enkelt nationalt akkrediteringsorgan. Beredskabsstyrelsen kan oplyse, at det er korrekt, at hver enkelt medlemsstat udpeger ét enkelt nationalt akkrediteringsorgan, men det udelukker ikke, at man kan benytte sig af et andet lands nationale akkrediteringsorgan. Ad 1.4.2 OFR finder, at dampreturanlæg bør defineres på samme måde som begrebet er anvendt tidligere i forbindelse med hhv. Stage I (hvor tankvognen tager dampe retur, bekendtgørelse om begrænsning af udslip af dampe ved oplagring og distribution af benzin, nr. 1670 af 14. dec. 2006) og Stage II (ved tankning af motorkøretøjer, bekendtgørelse om begrænsning af udslip af dampe ved benzinpåfyldning af motorkøretøjer, nr. 505 af 3. maj 2001). Foreningen finder ikke det er rimeligt, at Beredskabsstyrelsen skal typegodkende dampreturanlæg (stage II) som er en integreret del af nye standere, som ikke skal typegodkendes og som er fabrikeret i henhold til europæiske harmoniserede standarder (CE-mærkede). Det står ikke foreningen klart, hvad det er Beredskabsstyrelsen vil typegodkende. Kravet var berettiget i 90 erne, hvor man etablerede dampretursystemer i eksisterende anlæg, men synes ikke relevant nu (se i øvrigt kommentar til 12 i bekendtgørelsen). Se ovenfor under kommentarerne til punkt 1.1.12. Ad 2.3.3 og 2.3.4 FAI foreslår til 2.3.3, at litra a), b), d) og evt. e) slettes (jf. undtagelsen i punkt 2.3.4). Samtidig foreslås bestemmelsen i 2.3.4 ændret til: Følgende aktiviteter kan foregå i samme brandsektion; a), b), d), d). Af hensyn til de efterfølgende bestemmelser er det nødvendigt at anføre hovedprincippet i 2.3.3 og afvigelserne i 2.3.4 og 2.3.5. 24/38

2.3.4 og 2.3.5 skal således hver især læses i sammenhæng med 2.3.3. Ad 2.3.5 FAI forslår, at det særlige område ændres til 600 m 2, som tidligere var gældende. I henhold til punkt 2.2.6 a) i de hidtil gældende tekniske forskrifter for sprøjtemaling- og lakering må størrelsen af område med arbejdssteder for enten våde sprøjtebokse og tørreaggregater, eller kabiner og tørreaggregater, eller åben maskinel lakering og tørreaggregater ikke overstige 100 m 2. Der er således ikke tale om en skærpelse af bestemmelsen, men blot en videreførelse af det hidtil gældende. Ad 2.3.5.1 FAI foreslår følgende ændring af bestemmelsen: Omkring området med våde sprøjtebokse, åben maskinel lakering eller tørreaggregater skal der udlægges et friareal svarende til udtrækningen i zoneklassifikationsplanen. Friarealet medregnes ikke i det 600 m 2 store område, jf. punkt 2.3.1. Friarealet har ikke til formål at sikre mod tændkilder i eksplosionsfarlige områder. Afstanden på 3 m skal betragtes som en sikkerhedsafstand i forhold til umiddelbar brandspredning. Styrelsen har ved en omformulering af punktet præciseret dette. Med hensyn til arealet på 600 m 2 henvises til svaret ovenfor. Ad 2.3.5.2 FAI forslår at ændre bestemmelsen således: Området med åben maskinel lakering med tilhørende friareal skal adskilles fra den øvrige del af brandsektionen med hegn, rækværk, kæder, lette vægge el. lign. Eftersom det friholdte areal skal sikre mod umiddelbar brandspredning mellem områder med lakering og den øvrige del af brandsektionen, er det nødvendigt at sikre, at der ikke placeres midlertidigt oplag el. lign., som kan bidrage til brandspredningen. Derfor fastholdes kravet om afskærmning med hegn og lign. for alle aktiviteter og ikke kun i forbindelse med åben maskinel lakering. 25/38