10 år efter Hvidbogen. Hvor er kanterne? Hvad er kursen? Fra kompensation til progression rehabilitering set i lyset af dansk handicappolitik Leif Olsen 7. årlige rehabiliteringskonference Mandag d. 27. oktober 2014 Hotel Nyborgstrand kl. 15.20-15.50
Børn og unge anbragt uden for hjemmet - hverdagsliv og myndighed fx Teledialog Evaluering, innovation, samskabelse, koordination og sammenhængende forløb Voksne med funktionsnedsættelser og særlige sociale problemer fx Digital dagbog til demente
10 år og noget særligt tillykke! - rehabilitering er kommet på dagsordenen og diskuteres kritisk
NNDR.dk har i samme periode arbejdet med at skabe netværk for viden og forskning om handicap 4
Brugernes erfaringer med amternes specialrådgivning (2000 2001)
6 Tre publikationer med fokus på handicap med relevans for rehablitiering 2003 2008 2013
7 Handicappolitik Når dansk handicap- og rehabiliteringspolitik i dag er baseret på værdier og principper om ligebehandling og lige muligheder, kompensation, sektoransvar og solidaritet (Det centrale Handicapråd 2006) skal disse principper både ses i lyset af den generelle velfærdstatslige udvikling og den danske handicapbevægelses kamp for anerkendelse af mennesker med handicap s ret til kompensation og rehabilitering som et ligebehandlingsprincip. Kilde: Bonfils, Inge Storgaard og Eva Draborg (2011): Finansiering af rehabilitering - politiske og økonomiske perspektiver. I Hjortbak, Bjarne Rose m.fl. (red.) (2011): Udfordringer til Rehabilitering i Danmark, kapitel 15, s. 204.
Det Centrale Handicapråds vision: Øget nærhed, sammenhæng og ligebehandling efter kommunalreformen 2007 Det større lokale ansvar giver mulighed for at løse opgaverne på handicapområdet i et meget tættere samspil med det generelle ansvar, kommunerne har for kulturområdet, beskæftigelsesområdet, den fysiske planlægning etc. At kunne skabe sammenhæng og integration mellem normalområdet og det hidtidige handicapområde rummer et enormt potentiale for større ligebehandling. Det Centrale Handicapråd (2005): Dansk Handicappolitiks Grundprincipper.
Rehabilitering, som begrebet er defineret i Hvidbogen 2004 Rehabilitering er en målrettet og tidsbestemt samarbejdsproces mellem en borger, pårørende og fagfolk. Formålet er at borgeren, som har eller er i risiko for at få betydelige begrænsninger i sin fysiske, psykiske og/eller sociale funktionsevne, opnår et selvstændigt og meningsfuldt liv. Rehabilitering baseres på borgerens hele livssituation og beslutninger og består af en koordineret, sammenhængende og vidensbaseret indsats.
Dansk handicappolitik og rehabilitering - som hånd i handske og deler udfordringer? Dansk handicappolitik FN s handicapkonvention Kommunal handicappolitik VIDEN Fagfolk OG Praksis? ØKONOMI Borgere og pårørende Det miljøorienterede handicapbegreb & Rehabilitering
Evaluering integreret i rehabilitering to semantiske magneter Systematisk vurdering af virkninger og gennemførelse af igangværende eller afsluttede indsatser ud fra bestemte værdikriterier med henblik på praktisk brug. Indsatser Gennemførelse Mål - virkninger Viden til praktisk brug
Afklaring af indhold, funktion og evaluerbarhed Hvad vil vi vide noget om, hvorfor og hvem skal bruge denne viden, hvornår? Hvilke funktioner har vi tiltænkt evalueringen? Har vi eksplicitte værdikriterier? Er det muligt at skabe den ønskede viden via tilgængelige data, metoder, teorier og analyser? Hvad har vi en fast mening om og hvad søger vi ny viden om?
Evidenstypologi -hvad et det bedste match mellem spørgsmål og design, under hensyn til evalueringens funktion (praksis/forskning)? Design med forskellige styrker og svagheder i forhold til genstand og kontekst: Kontrollerede lodtrækningsforsøg (RCT) Kontrollerede forsøg uden lodtrækning Registeranalyser baseret på tidserier Tværsnitsundersøgelser Kvalitative case studier Professioners vurderinger Brugeres vurderinger Indsatser Gennemførelse Mål - virkninger Viden til praktisk brug
MÅL et selvstændigt og meningsfuldt liv, Caroline Verbeek (2008): BørneRAP: Ét barn én plan. Center for Hjerneskade.
hvordan opnår vi det? Caroline Verbeek (2008): BørneRAP: Ét barn én plan. Center for Hjerneskade.
Familierådgiver Denne model Familie er Hot-Spot medarbejder - forældre, unge og børn Skolelærer prøvet, men virker ikke, hvad så? Jobkonsulent 17
18 Familierådgiver Hot-Spot medarbejder Kontaktperson Familie - forældre, unge og børn koordinator Jobkonsulent Pædagog Skolelærer
19 Mødeleder Referent Familie Familierådgiver Hot-Spot medarbejder - forældre, unge og børn Skolelærer Jobkonsulent
20 Olsen, Leif og Nanna Kold (2013): Implementering af processuelle netværksmøder. København: KORA og DIGNITY. VISO DIGNITY Fagfolk i andre kommuner
ved at turde udvikle viden om, i og med praksis? Caroline Verbeek (2008): BørneRAP: Ét barn én plan. Center for Hjerneskade.