B2047004-MJE UDSKRIFT AF ØSTRE LANDSRETS DOMBOG K E N D E L S E Afsagt den 21. december 2017 af Østre Landsrets 16. afdeling (landsdommerne Dorthe Wiisbye, Janni Christoffersen og Cecilie Boel Winther (kst.)). 16. afd. kæresag nr. B-2047-16: A (v/ advokat Carsten Bo Nielsen) mod Kurator for AA ApS under konkurs, advokat Boris Frederiksen (v/ advokat Mathias Juul Holter) og 16. afd. kæresag nr. B-2058-16: A (v/ advokat Carsten Bo Nielsen) mod Kurator for BB ApS under konkurs, advokat Boris Frederiksen (v/ advokat Mathias Juul Holter) og 16. afd. kæresag nr. B-2059-16: A (v/ advokat Carsten Bo Nielsen)
- 2 - mod Kurator for CC ApS under konkurs, advokat Boris Frederiksen (v/ advokat Mathias Juul Holter). Ved kendelse af 11. august 2016 har Sø- og Handelsrettens skifteret pålagt A konkurskarantæne i 3 år i hver af sagerne B-25-15 vedrørende AA ApS, B-48-15 vedrørende BB ApS og B-26-15 vedrørende CC ApS. Kendelsen er kæret af A med påstand om afvisning af sagen for skifteretten, subsidiært frifindelse og mere subsidiært, at konkurskarantæne pålægges for et kortere tidsrum end 3 år vedrørende hvert af selskaberne. Kurator, advokat Boris Frederiksen ved advokat Mathias Juul Holter har over for afvisningspåstanden påstået frifindelse og har i øvrigt påstået stadfæstelse af skifterettens kendelse. Kæresagerne har været mundtligt forhandlet. Supplerende sagsfremstilling Sagernes forløb og partsbetegnelserne De tre selskaber AA ApS, BB ApS og CC ApS blev på grundlag af en konkursbegæring fra SKAT taget under konkursbehandling den 6. august 2014, og advokat Boris Frederiksen blev udpeget som kurator i hvert af konkursboerne. Sø- og Handelsrettens skifteret tog den 12. december 2014 og 4. februar 2015 indstillingen om at indlede konkurskarantænesag mod A i de tre sager til følge. Om sagernes forløb fremgår det endvidere, at der blev indleveret processkrift af kurator i de tre sager henholdsvis den 2. februar 2015 og 17. februar 2015, svarskrift af advokat Carsten Bo Nielsen den 4. maj 2015 og replik af kurator henholdsvis den 31. juli 2015, 3. august 2015 og 4. august 2015. Den 11. august 2015 afholdt Sø- og Handelsretten telefonretsmøde i alle tre sager, hvor det blandt andet blev bestemt, at sagerne skulle behandles under medvirken af tre juridiske dommere og to sagkyndige medlemmer. Sagen blev efterfølgende ved telefonretsmøde den 10. november 2015 berammet til hovedforhandling den 20., 21. og 22. juni 2016.
- 3 - Det hedder i kurators brev af 8. december 2014 til skifteretten vedrørende selskabet AA ApS: K 1037/14-L AA ApS under konkurs CVR xx xx xx xx I fortsættelse af kreditorinformation nr. 2, skal kurator hermed indstille, at der indledes konkurskarantænesag mod A, idet denne må antages på grund af groft uforsvarlig forretningsførelse at være uegnet til at deltage i ledelsen af en erhvervsvirksomhed, jf. konkurslovens 157, jfr. redegørelse af 5. december 2014. Det hedder endvidere i kurators redegørelse af 8. december 2014 i medfør af konkurslovens 125, stk. 2, vedrørende selskabet CC ApS blandt andet: 8.3 Indstilling om at indlede konkurskarantænesag mod A Kurator skal herved indstille, at der indledes konkurskarantænesag mod A, idet han må antages på grund af groft uforsvarlig forretningsførelse at være uegnet til at deltage i ledelsen af en erhvervsvirksomhed, jf. konkurslovens 157. Desuden hedder det i kurators brev af 3. februar 2015 om indstilling om konkurskarantæne vedrørende selskabet BB ApS blandt andet: BB ApS under konkurs (tidl. Autotransport ApS) 2. Min indstilling konklusion Efter en samlet vurdering af sagens forhold er det min opfattelse, at der er en formodning for, at der er udvist groft uforsvarlig forretningsførelse fra UR, FJ og A s side, og at alle tre personer derfor er uegnet til at deltage i ledelsen i en erhvervsvirksomhed. Jeg skal som følge heraf indstille til Sø- og Handelsretten, at der indledes en sag om konkurskarantæne mod UR og FJ. Jeg skal i den forbindelse gøre skifteretten opmærksom på, at de to andre konkurskarantænesager mod A omhandler forhold, der i al væsentlighed er de samme som i nærværende selskab, ligesom forholdene i de enkelte selskaber har fundet sted i samme tidsmæssige periode. Jeg vil på den baggrund overlade det til Sø- og Handelsretten at tage stilling til, hvorvidt der i nærværende sag tillige skal indledes en konkurskarantæne mod A på baggrund af hans forretningsførelse i dette selskab. I Sø- og Handelsrettens Skifterets retsbog af 11. august 2016 er parterne i retsbogens hoved anført som henholdsvis AA ApS under konkurs mod A, CC ApS under konkurs mod A og BB ApS under konkurs mod A.
- 4 - De enkelte selskaber AA ApS under konkurs, tidligere Sikkerhed Sikkerhed ApS havde ved stiftelsen den 31. januar 2012 en selskabskapital på 80.000 kr. Selskabets navn blev ændret den 1. juli 2014 til AA ApS. Samme dato blev selskabets adresse ændret, ligesom selskabets registrerede direktør ML fratrådte, og A blev registreret som likvidator. Driften af AA ApS under konkurs medførte ifølge årsregnskabet for perioden 31. januar 2012 til juni 2013 et negativt resultat på 64.976 kr. Selskabets egenkapital udgjorde herefter pr. 30. juni 2013 15.023 kr. Der er ikke udarbejdet årsrapport for perioden 1. juli 2013 til 30. juni 2014. Det fremgår af SKATs konkursbegæring af 28. juli 2014, at gælden til SKAT blandt andet vedrørte skyldig og foreløbigt fastsat A-skat for perioden juli 2013 til april 2014. Den vedrørte endvidere skyldig og foreløbigt fastsat AM-bidrag for perioden august 2013 til april 2014 og foreløbigt fastsat moms for 2. kvartal 2012 til 4. kvartal 2013. Hertil kom et endnu ikke kendt afgiftstilsvar for perioden fra 1. januar 2014 til 28. juli 2014 og et endnu ikke kendt A-skattetilsvar og bidrag for perioden fra 1. maj 2014 til 28. juli 2014. Kurator har i sin afsluttende redegørelse af 19. juni 2015 i medfør af konkurslovens 148, stk. 2, anført blandt andet: 7. Undersøgelser af omstødelige forhold og ansvarspådragende dispositioner... Kurator har ikke modtaget regnskabs- og bogføringsmateriale fra selskabets tidligere ledelse, idet den tidligere direktør ML under strafansvar har oplyst, at der ikke er foretaget bogføring af nogen art for selskabet. Der har således ikke kunne tilvejebringes et bogføringsmateriale til nærmere belysning af pengestrømmene i virksomheden til brug for konkursboets behandling og undersøgelser. Kurators omstødelsesundersøgelser har således begrænset sig til en gennemgang af kontoudtog for konti tilhørende selskabet. Efter gennemgang af selskabets bankkontoudtog og drøftelser med Sydbank kan det konstateres, at der fra selskabets erhvervskonto i perioden januar 2013 til august 2014 er foretaget kontanthævninger for samlet kr. 547.300,-, som på
- 5 - det foreliggende grundlag ikke synes at være udtryk for sædvanlige forretningsmæssige dispositioner. Efter det oplyste var det alene den tidligere direktør, ML, der havde fuldmagt til selskabets konto. ML forklarede under afhøringen i skifteretten den 26. november 2014, at kontanthævningerne blev foretaget til betaling af underleverandører. Den tidligere direktør har fremsendt en række fakturaer som dokumentation for disse transaktioner, men det er kurators opfattelse, at disse fakturaer ikke er tilstrækkelige til at dokumentere, at kontanthævningerne er forretningsmæssigt begrundet. På den baggrund er det kurators opfattelse, at der er tale om et ulovligt anpartshaverlån i medfør af selskabslovens 210, stk. 1. Det er kurators opfattelse, at der er betydelig usikkerhed forbundet med eksistensen og størrelsen af det potentielle krav, samt om hvorvidt den tidligere direktør vil være i stand til at honorere et eventuelt tilbagebetalingskrav. Tilbagebetalingskravet blev, efter fremsendelse af en skrivelse til konkursboets kreditorer herom, opgivet, idet der ikke var tilstrækkelige midler i konkursboet til at forfølge kravet, ligesom ingen af konkursboets kreditorer ønskede at stille sikkerhed for yderligere undersøgelser. Boet blev sluttet i medfør af konkurslovens 143, stk. 1, uden udlodning til kreditorerne. BB ApS under konkurs, tidligere Autotransport ApS Autotransport ApS havde ved stiftelsen den 22. november 2011 en selskabskapital på 190.000 kr. Selskabets navn blev ændret den 1. juli 2014 til BB ApS. Samme dato blev selskabets adresse ændret, ligesom den registrerede direktør UR fratrådte, og A blev registreret som likvidator. Af selskabets regnskab for 2013 fremgår blandt andet, at selskabet havde et negativt resultat i 2013 på 859.946 kr., og at selskabets egenkapital pr. 31. december 2013 var negativ med 566.745 kr. SKATs anmeldte krav i selskabet under konkursen udgjorde 513.257,91 kr. Der var ingen aktiver i det konkursramte selskab. Det fremgår af SKATs konkursbegæring modtaget i skifteretten den 23. juli 2014, at gælden til SKAT blandt andet vedrørte skyldig A-skat fra april 2013 til april 2014, skyldig AM-bidrag fra april 2013 til april 2014 og foreløbigt fastsat moms for 3. og 4. kvartal 2013. Hertil kom et endnu ikke kendt afgiftstilsvar for perioden fra 1. januar 2014 til 22.
- 6 - juli 2014 og et endnu ikke kendt A-skattetilsvar og bidrag for perioden fra 1. maj 2014 til 19. juni 2014, hvor selskabet blev afmeldt for A-skat/AM-bidrag. Om bogføringen fremgår følgende af kurators processkrift af 17. februar 2015: Revisor har videre oplyst, at selskabet fra den 1. januar 2013 benyttede sig af det elektroniske bogføringssystem E-conomic. UR har trods kurators henvendelse herom ikke udleveret autorisationsoplysninger, hvorfor det ikke har været muligt at undersøge selskabets bogføring. Det bemærkes dog, at kurator vedrørende 2013 har modtaget bogføringsmateriale i form af to ringbind. For så vidt angår 2014, har kurator ikke modtaget noget regnskabs- og bogføringsmateriale. Bogføringsmateriale vedrørende 2012 er modtaget af kurator. Boet blev sluttet i medfør af konkurslovens 143, stk. 1, uden udlodning til kreditorerne. UR og FJ, som udgjorde selskabets tidligere ledelse, er efterfølgende ved Østre Landsrets kendelse af 5. juli 2016 pålagt konkurskarantæne i 2 år. CC ApS under konkurs, tidligere Bageriet ApS Bageriet ApS havde ved stiftelsen den 22. december 2011 en egenkapital på 80.000 kr. Selskabets navn blev ændret den 1. juli 2014 til CC ApS. Samme dato blev selskabets adresse ændret, ligesom selskabets registrerede direktør JK fratrådte, og A blev samme dato registreret som likvidator. Af regnskabet for perioden 22. december 2011 til 31. december 2012 fremgår blandt andet, at selskabet havde et negativt resultat på 47.179 kr. og at egenkapitalen pr. 31. december 2012 udgjorde 32.821 kr. Det fremgår af SKATs konkursbegæring af 22. juli 2014, at gælden til SKAT blandt andet vedrørte skyldig A-skat fra august 2012 til april 2014, skyldig AM-bidrag fra juli 2012 til april 2014 og skyldig moms fra den 22. december 2011 til 4. kvartal 2013. Hertil kom et endnu ikke kendt afgiftstilsvar for perioden fra 1. januar 2014 til 22. juli 2014 og et endnu ikke kendt A-skattetilsvar og bidrag for perioden fra 1. maj 2014 til 22. juli 2014. Om selskabets bogføring fremgår følgende af kurators processkrift af 2. februar 2015:
- 7 - JK, A samt selskabets revisor er blevet anmodet om at fremsende selskabets bogføring. Der er ikke modtaget bogføringsmateriale for 2011-2012. Der er dog modtaget delvis regnskabs- og bogføringsmateriale for årene 2013-2014. I forlængelse heraf skal det bemærkes, at der i forhold til 2014 alene er modtaget bogføringsbilag angående januar måned på trods af, at selskabet først blev taget under konkursbehandling den 6. august 2014. Kurator opgjorde i sin afsluttende redegørelse af 3. juni 2015 i medfør af konkurslovens 148, stk. 2, det konkursramte selskabs aktiver til 71.194,67 kr. Boet blev sluttet i medfør af konkurslovens 143, stk. 1, uden udlodning til kreditorerne. Andre oplysninger Københavns Politi har den oplyst, at der er rejst tiltalte mod A for overtrædelse af straffelovens 302 for så vidt angår 26 selskaber. De tre selskaber i nærværende sag er ikke blandt de 26 selskaber i straffesagen. Det er for landsretten oplyst, at straffesagen er berammet til hovedforhandling. Landsretten har samtidig med afgørelsen i nærværende sager truffet afgørelse vedrørende spørgsmål om konkurskarantæne for A vedrørende fem andre selskaber, jf. landsrettens j.nr. B-1588-17, B-1589-17, B-1590-17, B-1591-17, B-1592-17, B-1503-17, B-1512-17, B-1513-17, B-1514-17 og B-1515-17. Forklaringer A har supplerende forklaret blandt andet, at han stadig er aktiv som rekonstruktør og direktør. Når han indtræder i et selskabs ledelse som direktør eller likvidator, rydder han op for andre mennesker. Han standser virksomhedens drift, men han betaler ikke selskabets gæld. Han giver møde på vegne af selskaberne i retten, ligesom han hjælper skyldneren med at komme videre i livet, herunder yder han psykologisk bistand. Hans klienter ved godt, at de skylder penge til en række kreditorer. Han vejleder klienterne om, at de skal opfylde indberetningsforpligtelserne over for SKAT. Næsten alle hans klienter har forsøgt at få en afdragsordning med kreditorerne, herunder SKAT. Han korresponderer ikke selv med skattemyndighederne og de øvrige kreditorer. Han er gået over til at indsætte sig selv som likvidator i stedet for som direktør, for at sende et signal om, at virksomhedernes drift er stoppet. Det sker ved, at likvidationen registre-
- 8 - res i Erhvervsstyrelsens register. Han opnår herved også, at fristdagen ved den efterfølgende konkurs bliver fastsat til den dag, da selskabet træder i likvidation. Han har ikke i de tre selskaber, som denne sag drejer sig om, taget kontakt til skattemyndighederne. De offentlige kreditorer som SKAT holder typisk øje med registerændringer i Erhvervsstyrelsens system, herunder proklama. Det gør private kreditorer ikke, bortset fra bankerne. Det er ikke det nødlidende selskab, men enten klienten privat eller det bagvedliggende holdingselskab, der betaler hans honorar. Det skyldes, at der ellers vil foreligge en omstødelig betaling. Hans vederlag vedrører både afviklingen af det nødlidende selskab og det efterfølgende arbejde i forbindelse med eventuelt at påbegynde en ny forretning. Hans bistand ydes til skyldneren og ikke til selskabet. Han indgav ikke egenbegæring om konkurs i de tre selskaber, idet der ikke var likvide midler til at stille den nødvendige sikkerhed for en sådan begæring. Han råder således ikke sine klienter til at indgive egenbegæring om konkurs, da de pågældende i så fald ikke vil have råd til at betale sikkerhedsstillelse, og hans klienter har et virkelig stort behov for netop hans rådgivning. I selskabet CC ApS vedrører den løn, der blev udbetalt i starten af juli 2014, arbejde udført i juni 2014. Han har ikke som likvidator været inde over lønudbetalingerne. Han kunne ikke få fuldmagt til bankkontoen, før likvidationen var godkendt den 11. juli 2014. Han fik ikke fuldmagt til bankkontoen i dette tilfælde. Han har modtaget i alt 40.000 kr. i honorar som likvidator i dette selskab. Det var klienten, der betalte over 10 måneder. I BB ApS aftalte de, at han skulle modtage 50.000 kr. for sit hverv som likvidator. Han modtog imidlertid kun 40.000 kr., som holdingselskabet betalte. I AA ApS aftalte de, at han skulle modtage 25.000 kr. i honorar. Han modtog imidlertid alene 15.000 kr., som klienten, selskabets stifter, betalte. Ud af de i alt ca. 600 selskaber, han har beskæftiget sig med, er ca. 400 gået konkurs.
- 9 - Politiet har opgivet påtalen i 80 af de i alt 106 anmeldte sager. Politiet har sagt, at de 26 sager er prøvesager. Han har ikke overtrådt straffeloven eller særlovgivningen og har nægtet sig skyldig. Han har anvendt en lignende forretningsmodel i de tre selskaber i nærværende sag som i de øvrige selskaber, han har håndteret. Procedure Parterne har for landsretten i det væsentlige gentaget deres anbringender for skifteretten. A har for landsretten yderligere gjort gældende, at konkurskarantænesagerne er anlagt af konkursboet og ikke af kurator, og at sagerne derfor skal afvises fra skifteretten. A har herudover navnlig anført, at han ikke havde pligt til at rette op på den tidligere ledelses handlinger og undladelser, og at han ikke kan gøres ansvarlig for den tidligere ledelses forsømmelser i de tre selskaber. Han var kun likvidator i ca. 5 uger, før der blev afsagt konkursdekret, og selskaberne var lagt døde i den periode. Der er hverken forvoldt selskaberne, SKAT eller andre kreditorer tab i den periode, som han var likvidator i. Han nåede ikke at vurdere selskabernes økonomi inden proklamafristens udløb, idet der forinden blev indgivet konkursbegæringer, som han modtog, da han kom hjem fra tre ugers sommerferie i juli måned. Ingen er blevet stillet ringere ved, at han ikke på selskabernes vegne indgav egenbegæring om konkurs. Der har ikke været omstødelige forhold i selskaberne, de tre konkursboer har ikke rejst erstatningskrav, og han har ikke overtrådt straffelovens 302. De forhold, der måtte være at bebrejde ham, udgør ikke groft uforsvarlig forretningsførelse, og han er ikke uegnet til at deltage i ledelsen af en erhvervsvirksomhed, jf. konkurslovens 157, stk. 1. Hvis landsretten måtte finde, at betingelserne for at pålægge konkurskarantæne er opfyldt, skal perioden fastsættes til en kortere periode end 3 år. Dette skyldes den lange sagsbehandlingstid, og at karantæneperioden for den tidligere ledelse i BB ApS og CC ApS er fastsat til 2 år på grund af lang sagsbehandlingstid. A har endelig anført, at han, hvis der pålægges ham konkurskarantæne, alene bør betale delvise sagsomkostninger, henset til sagens karakter.
- 10 - Kurator har ikke protesteret mod, at påstanden om søgsmålskompetence tages under påkendelse, men har påstået frifindelse for afvisningspåstanden og har i den forbindelse gjort gældende, at der ikke er tvivl om, at sagerne er indbragt af kurator. Kurator har desuden anført blandt andet, at A systematisk har tilsidesat de helt grundlæggende forpligtelser, der påhviler en likvidator. En likvidator træder i ledelsens sted og skal indledningsvis tage stilling til, om selskabet er solvent. Dette må forudsætte, at likvidator har eller straks skaffer sig indsigt i de økonomiske forhold i selskabet, og herunder i hvert fald sætter sig i besiddelse af selskabets bogførings- og regnskabsmateriale til brug for vurderingen af, om selskabet vil kunne afvikles gennem likvidation. Det var åbenbart, at de tre selskaber AA ApS, BB ApS og CC ApS var insolvente, og A skulle derfor have indgivet egenbegæring om konkurs eller være fratrådt som likvidator. A har anvendt likvidationsinstituttet som et alternativ til konkursinstituttet, og hans forretningsmodel udgør et groft og systematisk misbrug af reglerne om kapitalselskaber med egen vinding for øje. Det kan ikke føre til et andet resultat, at A alene var likvidator i fem uger i de tre selskaber, og at han heraf var på ferie i tre uger. Retsgrundlag Konkurskarantæne I konkurslovens 157-159 hedder det: 157. Konkurskarantæne kan efter kurators begæring efter 161 pålægges den, der senere end 1 år før fristdagen har deltaget i ledelsen af skyldnerens virksomhed, hvis det må antages, at den pågældende på grund af groft uforsvarlig forretningsførelse er uegnet til at deltage i ledelsen af en erhvervsvirksomhed. Hvis skyldneren var under tvangsopløsning, da konkursen indtrådte, regnes fristen på 1 år fra dagen for beslutningen om tvangsopløsning. Stk. 2. Ved afgørelsen skal der lægges vægt på, om det under hensyn til den pågældendes handlemåde og omstændighederne i øvrigt er rimeligt at pålægge konkurskarantæne. Stk. 3. Konkurskarantæne kan ikke pålægges den, der allerede er pålagt konkurskarantæne i anledning af den pågældendes deltagelse i ledelsen af en koncernforbundet virksomhed. Bestemmelsen i 1. pkt. finder anvendelse, indtil konkurskarantænen udløber. 158. Konkurskarantæne pålægges for 3 år. Hvis særlige grunde taler for det, kan konkurskarantæne pålægges for en kortere periode end 3 år.
- 11 - Stk. 2. Hvis den pågældende tidligere er pålagt konkurskarantæne, som ikke er udløbet, regnes konkurskarantænen tidligst fra udløbet af den senest pålagte konkurskarantæne. Konkurskarantænen udløber dog senest 10 år efter den oprindelige afgørelse. 159. Den, der er pålagt konkurskarantæne, må ikke deltage i ledelsen af en erhvervsvirksomhed uden at hæfte personligt og ubegrænset for virksomhedens forpligtelser. Hvis den pågældende tidligere er pålagt konkurskarantæne, der ikke er udløbet på fristdagen, og den groft uforsvarlige forretningsførelse, der begrunder nyt pålæg af konkurskarantæne, er foregået, efter at den tidligere konkurskarantæne fik virkning, bestemmes det i afgørelsen om konkurskarantæne, at den pågældende heller ikke må deltage i ledelsen af en erhvervsvirksomhed med personlig og ubegrænset hæftelse for virksomhedens forpligtelser. Reglerne om konkurskarantæne blev indsat i konkursloven ved lov nr. 429 af 1. maj 2013. I de almindelige bemærkninger til lovforslaget, der blev fremsat den 30. januar 2013, hedder det blandt andet (lovforslag nr. L 131): 1. Indledning Lovforslaget bygger på Konkursrådets betænkning nr. 1525/2011 om konkurskarantæne (herefter betænkningen). 4. Lovforslagets udformning 4.1. Betingelser for at pålægge konkurskarantæne 4.1.2. Konkursrådets overvejelser om groft uforsvarlig forretningsførelse som betingelse for konkurskarantæne 4.1.2.2. Vurderingen af, om der foreligger groft uforsvarlig forretningsførelse, bør efter rådets opfattelse foretages i forhold til virksomhedens økonomiske forhold (i bred forstand). Det drejer sig således navnlig om dispositioner med hensyn til virksomhedens kapitalgrundlag, låneoptagelse, bogføring, økonomistyring og regnskabsaflæggelse og om større økonomiske dispositioner med hensyn til virksomhedens drift eller udvikling. I vurderingen kan også indgå, om virksomheden generelt har overholdt sine pligter til angivelse og afregning af moms og A-skat mv. 4.1.2.3. Selv om Konkursrådet således ikke foreslår en sådan detaljeret lovregulering af uforsvarlighedsvurderingen, bør det dog stadig kunne indgå i den samlede vurdering, hvis den pågældende f.eks. i væsentligt omfang har tilsidesat sine forpligtelser med hensyn til angivelse af moms eller A-skat eller gennem længere tid ikke har afregnet moms eller A-skat. Det samme gælder, hvis den pågældende på grov måde har tilsidesat sine forpligtelser med hensyn til bogføring,
- 12 - eksempelvis ved gennem længere tid slet ikke at bogføre. Heri ligger også, at det normalt ikke i sig selv vil kunne begrunde en konkurskarantæne, hvis virksomheden alene har tilsidesat pligter til bogføring og angivelse af moms eller A-skat i den sidste korte periode, før virksomhedens drift ophørte, eller før virksomheden blev taget under rekonstruktionsbehandling eller konkursbehandling. Der bør efter rådets opfattelse også ske en generel inddragelse af hensynet til iværksættere i denne henseende. Rådet henviser herved til de karakteristika for iværksættere, som rådet beskriver i betænkningen Rådet anfører endvidere, at groft uforsvarlig forretningsførelse også kan bestå i manglende udøvelse af ledelsesbeføjelser. Det kan f.eks. være et bestyrelsesmedlem, der groft tilsidesætter sine forpligtelser til at påse, at bogføringen og regnskabsaflæggelsen foregår på tilfredsstillende måde, at der er etableret de fornødne procedurer for risikostyring og interne kontroller, og at bestyrelsen løbende modtager rapportering om selskabets finansielle forhold, jf. herved selskabslovens 115. Endelig fremhæver rådet, at der foreligger en særlig situation i tilfælde af stråmandskonstruktioner og lignende. Hvis f.eks. den registrerede direktør reelt slet ikke udøver ledelsesbeføjelser, idet den daglige ledelse reelt udelukkende udøves af en anden person i den registrerede direktørs navn, finder rådet, at den registrerede direktør som udgangspunkt vil kunne anses for at have handlet groft uforsvarligt ved at have overladt den daglige ledelse til en anden person. Rådet anfører, at dette også gælder, hvis den registrerede direktør og den, der reelt udøver den daglige ledelse, er ægtefæller eller samlevende eller nært beslægtede eller besvogrede. 4.1.4. Justitsministeriets overvejelser Justitsministeriet er grundlæggende enig i Konkursrådets synspunkter og forslag med hensyn til de betingelser, der bør være opfyldt for at pålægge konkurskarantæne, og lovforslaget er i det væsentlige udformet i overensstemmelse hermed. For så vidt angår Konkursrådets overvejelser i relation til vurderingen af, om der er tale om groft uforsvarlig forretningsførelse, er Justitsministeriet enig i rådets synspunkt om, at konkurskarantæne typisk kun bør pålægges, når der er tale om forhold, der udgør en overtrædelse af straffeloven. Efter Justitsministeriets opfattelse udelukker det anførte imidlertid ikke, at meget grove overtrædelser af særlovgivningen, f.eks. af bogføringsloven eller en kombination af flere grove særlovsovertrædelser, efter omstændighederne vil kunne medføre konkurskarantæne, hvis de øvrige betingelser herfor er opfyldt. 4.2.Retsvirkninger af konkurskarantæne 4.2.1. Konkursrådets overvejelser om rækkevidden af det forbud mod deltagelse i virksomhedsledelse, som konkurskarantæne skal indebære 4.2.1.1. Konkursrådet har overvejet, hvad det overordnede formål med regler om konkurskarantæne bør være, herunder navnlig om formålet bør være at forhindre, at den pågældende i det hele taget driver erhvervsmæssig virksomhed, eller om formålet bør være at forhindre, at den pågældende driver erhvervsmæssig virksomhed uden personlig hæftelse. Konkursrådet finder efter en samlet vurdering, at en konkurskarantæne som udgangspunkt alene bør indebære et forbud mod at deltage i ledelsen af en virksomhed, hvori den pågældende ikke hæfter personligt og ubegrænset for
- 13 - virksomhedens forpligtelser. En konkurskarantæne bør således i første række indebære et forbud mod at deltage i ledelsen af erhvervsdrivende sammenslutninger, hvori ingen deltager hæfter personligt og direkte for sammenslutningens forpligtelser, af kommanditselskaber og interessentskaber, hvori den pågældende ikke er komplementar eller interessent, samt af en andens personligt drevne virksomhed, eksempelvis en ægtefælles eller samlevers virksomhed. Hovedformålet med en konkurskarantæne bør således være at søge at hindre misbrug af adgangen til at drive erhvervsvirksomhed uden personligt gældsansvar i selskabsform mv. 4.2.2. Konkursrådets overvejelser om forbuddets tidsmæssige udstrækning 4.2.2.1. Konkursrådet finder, at en konkurskarantæne bør fastsættes til tre år, medmindre særlige grunde taler for en kortere karantæneperiode. Udgangspunktet bør således være en fast længde, som kun fraviges i særlige tilfælde. Som eksempler på særlige grunde, der efter omstændighederne kan tale for en kortere karantæne, nævner rådet lang sagsbehandlingstid, uden at dette beror på forhold hos den, der begæres pålagt konkurskarantæne, eller at der er tale om et mindre groft tilfælde af groft uforsvarlig forretningsførelse. Konkursrådet anfører i den forbindelse, at der som udgangspunkt vil være tale om lang sagsbehandlingstid, hvis afgørelsen om konkurskarantæne først træffes mere end et år efter konkursdekretets afsigelse. Hvis karantænen fastsættes til en kortere periode end tre år, bør den normalt fastsættes til to år eller eventuelt i sjældnere tilfælde et år. Konkursrådet finder endvidere, at konkurskarantæneperioden bør regnes fra den endelige afgørelse. 4.2.4. Justitsministeriets overvejelser 4.2.4.1. Justitsministeriet er enig i Konkursrådets synspunkter og forslag om rækkevidden af det forbud mod deltagelse i virksomhedsledelse, som konkurskarantæne skal indebære, og lovforslaget er udformet i overensstemmelse med rådets lovudkast på dette punkt. Der henvises til lovforslagets 1, nr. 4 (forslaget til konkurslovens 159), og bemærkningerne hertil. 4.2.4.2. Justitsministeriet kan endvidere tilslutte sig rådets synspunkter om forbuddets tidsmæssige udstrækning. I lovforslagets bemærkninger til 157 hedder det blandt andet: Til 157 Bestemmelsen angår betingelserne for at pålægge konkurskarantæne. Deltagelse i ledelsen af skyldnerens virksomhed omfatter for det første den, der i Erhvervsstyrelsens it-system har været registreret som direktør, medlem af bestyrelsen eller tilsynsrådet. Dette gælder, uanset om den pågældende faktisk har varetaget hverv som direktør, bestyrelsesmedlem eller tilsynsrådsmedlem i den relevante periode, eller om den pågældende f.eks. har været stråmand, således at ledelsen reelt er blevet udøvet af en anden person. Det er herudover en betingelse, at det sandsynliggøres, at den pågældende på grund af groft uforsvarlig forretningsførelse er uegnet til at deltage i ledelsen af en erhvervsvirksomhed.
- 14 - Med groft uforsvarlig forretningsførelse menes misbrugslignende forhold eller forhold af grov karakter i øvrigt. Det er en betingelse, at den pågældende har handlet groft uforsvarligt i sin ledelse af virksomheden. Det forudsættes endvidere, at den groft uforsvarlige adfærd skal have fundet sted senere end et år før fristdagen (eller i givet fald dagen for beslutningen om tvangsopløsning). Konkurskarantæne bør kun anvendes i tilfælde, der både i objektiv og subjektiv henseende kan betegnes som grove. I vurderingen vil navnlig indgå, om konkursen har ført til betydelige tab for fordringshaverne Som et typisk eksempel på groft uforsvarlig forretningsførelse kan i forhold til virksomhedens kapitalgrundlag nævnes betydelige køb på kredit eller forudbetalinger fra kunder kombineret med manglende bogføring i en længere periode og/eller helt utilstrækkelig økonomistyring. Som eksempler på forhold, der efter en konkret vurdering kan tale for, at der har været tale om groft uforsvarlig forretningsførelse, kan nævnes tilsidesættelse i væsentligt omfang af forpligtelser med hensyn til bogføring, regnskabsaflæggelse, momsangivelse og momsafregning og indeholdelse og afregning af A-skat. Vurderingen af, om en tilsidesættelse af de nævnte pligter er væsentlig nok til at tale for, at der foreligger groft uforsvarlig forretningsførelse, vil bero på en konkret vurdering af den enkelte sags omstændigheder. Det vil i den forbindelse tale for, at der foreligger groft uforsvarlig forretningsførelse, hvis virksomhedens bogføring eller bogføringsmateriale er bortkommet, og skyldneren ikke kan give en troværdig forklaring på, hvorfor virksomhedens regnskabsmateriale ikke umiddelbart er tilgængeligt for kurator. Vurderingen af, om den pågældende på grund af groft uforsvarlig forretningsførelse er uegnet til at deltage i ledelsen af en erhvervsvirksomhed, vil navnlig bero på karakteren af den groft uforsvarlige forretningsførelse. Der skal således være tale om, at den pågældende har udvist en vis grovhed i forbindelse med den uforsvarlige forretningsførelse i lighed med misbrugssituationer. Endvidere kan forholdene vedrørende eventuelle tidligere konkurser indgå i vurderingen af, om den pågældende på grund af groft uforsvarlig forretningsførelse er uegnet til at deltage i ledelsen af en erhvervsvirksomhed. Når betingelserne er opfyldt, kan konkurskarantæne pålægges. Pålæg af konkurskarantæne er ikke obligatorisk, men det vil dog være udgangspunktet, at konkurskarantæne pålægges, når betingelserne i det foreslåede stk. 1 er opfyldt. Det foreslås i stk. 2, at der ved afgørelsen af, om konkurskarantæne skal pålægges, i givet fald skal lægges vægt på, om det under hensyn til den pågældendes handlemåde og omstændighederne i øvrigt er rimeligt at pålægge konkurskarantæne. Der er således navnlig mulighed for at undlade at pålægge konkurskarantæne, selv om betingelserne i det foreslåede stk. 1 er opfyldt, hvis det efter en samlet vurdering af den pågældendes handlemåde og omstændighederne i øvrigt ikke
- 15 - er rimeligt at pålægge konkurskarantæne. Der er dermed mulighed for at lægge vægt på andre forhold, end om den pågældende har handlet groft uforsvarligt i sin ledelse af virksomheden. Der kan således f.eks. lægges vægt på karakteren og konsekvenserne af den pågældendes groft uforsvarlige adfærd og på, hvilke konsekvenser det vil have for den pågældende at blive pålagt konkurskarantæne. Det er ikke en betingelse for at pålægge konkurskarantæne, at der kan påvises årsagssammenhæng mellem den groft uforsvarlige forretningsførelse og konkursen, men hvis det f.eks. er åbenbart, at konkursen skyldes andre, ydre omstændigheder, vil det være et element, der i den samlede vurdering efter omstændighederne kan tale imod at pålægge konkurskarantæne. Pålæg af konkurskarantæne kan desuden efter omstændighederne undlades, hvis det groft uforsvarlige forhold må anses for mindre alvorligt, og det samtidig vil have særligt alvorlige konsekvenser for den pågældendes erhvervsmuligheder at blive pålagt konkurskarantæne. Det samme gælder, hvis de groft uforsvarlige forhold har medført begrænsede tab. Endvidere kan pålæg af konkurskarantæne efter omstændighederne undlades, hvis spørgsmålet herom først kommer til pådømmelse lang tid efter konkursdekretets afsigelse, uden at den lange sagsbehandlingstid beror på forhold hos den, der begæres pålagt konkurskarantæne. Det foreslås med stk. 3, at konkurskarantæne kun kan pålægges én gang i anledning af en persons deltagelse i ledelsen af flere koncernforbundne virksomheder. Hermed kan konkurskarantæne ikke pålægges den, der allerede er pålagt konkurskarantæne i anledning af den pågældendes deltagelse i ledelsen af en koncernforbundet virksomhed. Hvis der ikke er tale om koncernforbundne virksomheder, afgøres spørgsmålet om konkurskarantæne derimod særskilt i hver af de pågældende skyldneres konkursboer. Der kan således i givet fald - hvis betingelserne er opfyldt i hvert af boerne - pålægges konkurskarantæne flere gange. I givet fald lægges konkurskarantænerne i forlængelse af hinanden efter de nærmere regler i forslaget til konkurslovens 158, stk. 2, 2. og 3. pkt. Ledelsens og likvidators pligter Selskabslovens 118-119, jf. lovbekendtgørelse nr. 1089 af 14. september 2015, har følgende ordlyd: 118. Direktionen skal sikre, at kapitalselskabets bogføring sker under iagttagelse af lovgivningens regler herom, og at formueforvaltningen foregår på betryggende måde. Stk. 2. Direktionen skal herudover sikre, at kapitalselskabets kapitalberedskab til enhver tid er forsvarligt, herunder at der er tilstrækkelig likviditet til at opfylde kapitalselskabets nuværende og fremtidige forpligtelser, efterhånden som de forfalder. Direktionen er således til enhver tid forpligtet til at vurdere den
- 16 - økonomiske situation og sikre, at det tilstedeværende kapitalberedskab er forsvarligt. 119. Ledelsen i et kapitalselskab skal sikre, at generalforsamling afholdes, senest 6 måneder efter at det konstateres, at selskabets egenkapital udgør mindre end halvdelen af den tegnede kapital. På generalforsamlingen skal det centrale ledelsesorgan redegøre for kapitalselskabets økonomiske stilling og om fornødent stille forslag om foranstaltninger, der bør træffes, herunder om kapitalselskabets opløsning. I selskabslovens 219 hedder det om likvidators pligter: 219. En eller flere likvidatorer træder i ledelsens sted. Denne lovs bestemmelser om et selskabs ledelse finder med de fornødne tilpasninger anvendelse på en eller flere likvidatorer. Stk. 2. Likvidator kan til enhver tid afsættes af den, som har valgt eller udpeget den pågældende. Stk. 3. Bestemmelserne i denne lov og årsregnskabsloven om regnskabsaflæggelse, revision, generalforsamlinger og om årsrapporters indsendelse til Erhvervsstyrelsen finder tilsvarende anvendelse på selskaber under likvidation med de afvigelser, der følger af dette kapitel. Om kapitalselskabers overgang fra likvidation til konkurs bestemmer selskabslovens 233, stk. 1 og 2, følgende: 233. Begæring om rekonstruktionsbehandling eller konkurs kan kun indgives på selskabets vegne af det centrale ledelsesorgan eller, hvis selskabet er under likvidation, af likvidator. Stk. 2. Hvis likvidatorerne finder, at likvidationen ikke vil give fuld dækning til kreditorerne, skal likvidatorerne indgive begæring om rekonstruktionsbehandling eller konkurs. Landsrettens begrundelse og resultat Afvisningspåstanden Det fremgår af indstillingerne til skifteretten, at det er kurator, advokat Boris Frederiksen, der har vurderet, at der var grundlag for at begære A pålagt konkurskarantæne. Endvidere fremgår det af den kærede kendelse, at kurator har ført sagen for skifteretten, herunder nedlagt påstandene, jf. konkurslovens 161. Under disse omstændigheder tager landsretten ikke A s påstand om afvisning til følge.
- 17 - Konkurskarantæne A var registreret likvidator i selskaberne AA ApS, BB ApS og CC ApS i perioden fra den 1. juli 2014 til den 6. august 2014, hvor selskaberne blev taget under konkursbehandling. Betingelsen i konkurslovens 157, stk. 1, om deltagelse i ledelsen af de tre selskaber senere end 1 år før fristdagen den 1. juli 2014 er dermed opfyldt. Det er ubestridt, at der, før A indtrådte som likvidator i de tre selskaber, ikke blev bogført i selskabet Sikkerhed ApS, nu AA ApS under konkurs, og at bogføringen var helt mangelfuld i Bageriet ApS, nu CC ApS under konkurs, og Autotransport ApS, nu BB ApS under konkurs. Der var i alle tre selskaber gennem en længere periode kontinuerligt og systematisk opbygget en restance til SKAT. I hvert af de tre selskaber henvendte den tidligere ledelse i selskaberne sig til A, da selskaberne var nødlidende og skulle lukkes. - Kort tid efter at A var indtrådt som likvidator, medførte selskabernes insolvens, at de blev taget under konkursbehandling, alle på baggrund af en begæring fra SKAT. Den tidligere ledelse er i hvert af de tre selskaber efterfølgende pålagt konkurskarantæne. Landsretten lægger efter de dokumenterede oplysninger fra selskabet X s hjemmeside og efter A s egen forklaring til grund, at han bistod med så at sige at anonymisere selskabernes baggrund, således at de kunne blive tvangsopløst under et andet navn og adresse, og uden at den tidligere ledelse fremgik af Erhvervsstyrelsens register over selskabets ledelse på lukningstidspunktet. Ifølge aftale skulle A i honorar for sin bistand vedrørende de tre selskaber modtage henholdsvis 40.000 kr., 50.000 kr. og 25.000 kr.; konkret modtog han henholdsvis 40.000 kr., 40.000 kr. og 15.000 kr. Efter de foreliggende oplysninger om selskabernes aktiver og passiver og på baggrund af A s egen forklaring lægger landsretten til grund, at alle de tre selskaber på tidspunktet for likvidation den 1. juni 2014 var insolvente, og at A, der var eller måtte være vidende herom, alligevel indsatte sig selv som likvidator i selskaberne. Det lægges endvidere til grund, at han som likvidator i de tre selskaber ikke vurderede selskabernes økonomiske situation som krævet i selskabslovens 219, jf. 118. Herunder sørgede han heller ikke for at overtage selskabernes bogføringsmateriale, at få fuldmagt til selskabernes konti og at tage kontakt til kapitalselskabernes kreditorer, såsom SKAT. Han foranledigede ikke, at selskaberne indgav egenbegæring om konkurs, skønt der allerede på tidspunktet for beslutningen om likvidation ikke var udsigt til, at likvidationen ville give fuld dækning til
- 18 - kreditorerne, smh. herved selskabslovens 233, stk. 2, ligesom han ikke fratrådte som likvidator. Landsretten finder, at A s virke i de tre selskaber under de anførte omstændigheder, hvorunder han ikke varetog en likvidators opgaver, må anses som forretningsførelse under manglende udøvelse af enhver form for ledelsesbeføjelser og som forretningsførelse med en organisering af afviklingen, hvis reelle formål var at sløre de konkursramte selskabers baggrund og forhold, hvilket han for hvert af de tre selskaber modtog et ikke ubetydeligt honorar for. Uanset at A i de tre selskaber alene var likvidator i fem uger, tiltræder landsretten under de anførte omstændigheder, at han, der efter sin egen forklaring i flere hundrede selskaber under lignende fremgangsmåde som i de tre her omfattede selskaber har været indsat som direktør eller likvidator, har udvist groft uforsvarlig forretningsførelse, og at han som følge heraf er uegnet til at deltage i ledelsen af en erhvervsvirksomhed, jf. konkurslovens 157, stk. 1. Det tiltrædes endvidere efter en samlet vurdering af A s handlemåde og omstændighederne i øvrigt, at det er rimeligt at pålægge ham konkurskarantæne, jf. konkurslovens 157, stk. 1. Efter sagens oplysninger tiltræder landsretten, at der ikke er grundlag for at fravige udgangspunktet om, at konkurskarantæne pålægges for 3 år, jf. konkurslovens 158, stk. 1, for hvert selskab. Landsretten finder således, at hverken sagsbehandlingstiden eller det forhold, at de tidligere ledelser i to af de omhandlede selskaber alene er pålagt konkurskarantæne for et kortere tidsrum end 3 år, fører til en anden vurdering. Landsretten stadfæster derfor den kærede kendelse, således at der herved er pålagt A konkurskarantæne i 3 år plus 3 år plus 3 år, i alt 9 år, og således at de tre karantæneperioder skal løbe i forlængelse af hinanden. Herved har landsretten efter det, der som ovenfor nævnt må lægges til grund om A s adfærd vedrørende de tre selskaber, fundet, at der heller ikke ud fra en samlet vurdering er grundlag for begrænsning af denne samlede karantæneperiode.
- 19 - Det bestemmes samtidig, at den pålagte konkurskarantæne omfattet af sag j.nr. B-2047-16 skal regnes fra landsrettens kendelse, dvs. fra den 21. december 2017. Konkurskarantænen i sag j.nr. B-2058-16 skal regnes fra udløbet af karantænen i sag B-2047-16, og konkurskarantænen i sag j.nr. B-2059-16 skal regnes fra udløbet af konkurskarantænen i sag B-2058-16. Landsretten har samtidig med afgørelsen i nærværende sager afsagt kendelse vedrørende spørgsmål om konkurskarantæne for A vedrørende fem andre selskaber, jf. landsrettens j.nr. B-1588-17, B-1589-17, B-1590-17, B-1591-17, B-1592-17, B-1503-17, B-1512-17, B-1513-17, B-1514-17 og B-1515-17. Ved den pågældende kendelse har landsretten pålagt A en konkurskarantæne på 3 år vedrørende de fem selskaber. Det er i den nævnte kendelse bestemt, at den pålagte konkurskarantæne på 3 år vedrørende de fem selskaber skal regnes fra udløbet af karantænen i sag B-2059-16, der indgår i nærværende sag. Konkurskarantænen vedrørende de fem selskaber skal således regnes fra datoen, der ligger 9 år efter den 21. december 2017. Dog er det samtidig bestemt, at den samlede konkurskarantæne i medfør af konkurslovens 158, stk. 2, 2. pkt., udløber senest 10 år efter landsrettens afgørelse, det vil sige senest 10 år efter den 21. december 2017. I både sagen angående de fem selskaber og i nærværende sag har landsretten efter det, der som ovenfor nævnt må lægges til grund om A s adfærd vedrørende hvert af selskaberne, efter en samlet vurdering ikke fundet grundlag for yderligere begrænsning af karantæneperioden, end den, der følger af reglen om en maksimal konkurskarantæne på 10 år i konkurslovens 158, stk. 2, 2. pkt. Sagsomkostninger, vederlag og salær I vederlag for landsretten tillægges der efter sagens karakter, omfang og forløb og det dermed forbundne arbejde, herunder i forbindelse med den mundtlige forhandling over to dage i landsretten, kurator, advokat Boris Frederiksen, et vederlag på 50.000 kr. med tillæg af moms, i alt 62.500 kr., jf. konkurslovens 166. Beløbet afholdes af statskassen. Af de samme grunde tillægges der advokat Carsten Bo Nielsen 60.000 kr. med tillæg af moms, i alt 75.000 kr. i salær for hans arbejde som beskikket advokat for A for landsretten, jf. konkurslovens 163, 2. pkt. Beløbet afholdes af statskassen.
- 20 - Efter sagens karakter, forløb og udfald skal A erstatte statskassen udgifterne ved sagens førelse for landsretten på i alt 137.500 kr., jf. konkurslovens 165, stk. 1 og 2. T h i b e s t e m m e s: Sø- og Handelsrettens skifterets kendelse stadfæstes, således at der herved pålægges A konkurskarantæne i 3 år plus 3 år plus 3 år, i alt 9 år, og således at de tre karantæneperioder skal løbe i forlængelse af hinanden. Den pålagte konkurskarantæne i sag j.nr. B-2047-16 skal regnes fra landsrettens kendelse, dvs. fra den 21. december 2017. Konkurskarantænen i sag j.nr. B-2058-16 skal regnes fra udløbet af karantænen i sag B-2047-16, og konkurskarantænen i sag j.nr. B-2059-16 skal regnes fra udløbet af konkurskarantænen i sag B-2058-16. I landsrettens sager j.nr. B-1588-17, B-1589-17, B-1590-17, B-1591-17, B-1592-17, B- 1503-17, B-1512-17, B-1513-17, B-1514-17 og B-1515-17 er der samtidig truffet afgørelse om en konkurskarantæne på 3 år fastsat i forlængelse af konkurskarantæneperioderne i nærværende sag. Dog udløber den samlede konkurskarantæne senest 10 år efter den 21. december 2017. A må ikke i denne 10-års-periode deltage i ledelsen af en erhvervsvirksomhed uden at hæfte personligt og ubegrænset for virksomhedens forpligtelser. Statskassen skal i de tre kæresager afholde vederlag til kurator, advokat Boris Frederiksen, på 50.000 kr. med tillæg af moms, i alt 62.500 kr. Endvidere afholder statskassen salær til A s beskikkede advokat for landsretten, advokat Carsten Bo Nielsen, med 60.000 kr. med tillæg af moms, i alt 75.000 kr. A skal betale udgifterne ved sagens førelse i landsretten til statskassen med 137.500 kr. Det idømte skal betales inden 14 dage efter denne kendelses afsigelse. (Sign.)
- 21 - Udskriftens rigtighed bekræftes. Østre Landsret, den