UDSKRIFT AF SØ- & HANDELSRETTENS RETSBOG

Transkript

1 MEB UDSKRIFT AF SØ- & HANDELSRETTENS RETSBOG Den 25. august 2017 kl. 12:00 blev retten sat af retsassessor Mette Bøcher. Der foretoges: B Selskab ApS u/konkurs (advokat Boris K. Frederiksen) mod N (advokat M) og B Selskab ApS u/konkurs (advokat Boris K. Frederiksen) mod T (advokat S)

2 - 2 - og B Selskab ApS u/konkurs (advokat Boris K. Frederiksen) mod A (advokat C) Ingen var mødt. Der afsagdes sålydende KENDELSE: Indledning og parternes påstande Denne sag drejer sig om konkurskarantæne i tilknytning til behandling af konkursboet efter Selskab ApS (tidligere Selskab T ApS). Kurator, advokat Boris Frederiksen, har nedlagt påstand om, at hver af de sagsøgte, N, T og A pålægges konkurskarantæne i tre år. N har nedlagt påstand om frifindelse, subsidært at konkurskarantæne pålægges for en kortere periode end tre år. T har nedlagt påstand om frifindelse.

3 - 3 - A har nedlagt påstand principalt om afvisning, subsidiært om frifindelse og mere subsidiært om frifindelse mod pålæggelse af konkurskarantæne i en kortere periode end 3 år. Oplysninger i sagen Det fremgår af kurators processkrifter i sagerne blandt andet: 1. Indledning Denne sag handler om, hvorvidt T og A, som følge af det forhold at de udgjorde den registrerede ledelse i Selskab ApS, og N, som følge af det forhold, at han reelt udgjorde den daglige ledelse i Selskab ApS (herefter selskabet ) og senere den registrerede ledelse, skal pålægges konkurskarantæne i medfør af konkurslovens 157. Nærværende processkrift indgives i medfør af konkurslovens 161. Sø- og Handelsrettens skifteafdeling besluttede den 17. februar 2016 på baggrund af kurators indstilling at indlede sag om konkurskarantæne mod N, jf. udskrift af skifteretsbogen af 17. februar Selskabet blev taget under konkursbehandling ved konkursdekret afsagt den 15. oktober 2015 på baggrund af konkursbegæring af 1. september 2015 indgivet af Kammeradvokaten på vegne af SKAT, modtaget i skifteretten den 2. september 2015, jf. nedenstående afsnit vedrørende sagens faktiske forhold. Fristdagen er således den 2. september 2015.

4 - 4 - Den relevante periode for bedømmelse af Ns varetagelse af ledelsen i selskabet, jf. konkurslovens 157, stk. 1, 1. pkt., 2. led, er således fra senere end et år fra fristdagen og frem til As indtræden i selskabet den 1. september SAGENS FAKTISKE FORHOLD 2.1 Baggrunden for Selskab ApS konkurs Selskabet Selskab ApS under konkurs (tidligere Selskab T ApS) blev stiftet den 19. august 2011 af isenkræmmer TW, jf. selskabets fuldstændige rapport fra Erhvervsstyrelsen. Selskabets formål var at drive entreprenørvirksomhed og hermed efter ledelsens skøn beslægtet virksomhed. Det fremgår yderligere af den fuldstændige udskrift fra Erhvervsstyrelsen (bilag 2), at TW udgjorde direktionen i selskabet fra stiftelsestidspunktet og indtil den 9. februar 2012, hvor T indtrådte som direktør. T var registreret direktør frem til den 10. april 2015, hvor N indtrådte som direktør. N fratrådte som direktør den 1. september 2015, hvor A i stedet indtrådte som direktør frem til konkursdekretets afsigelse. Selskabet opbyggede i løbet af 2014 og 2015 restancer til SKAT vedrørende A-skat, AMbidrag, moms samt afgifter og gebyrer. Selskabets registreringsbevis af 20. oktober 2015 er vedlagt. Som følge af selskabets kontinuerlige restanceopbygning indgav Kammeradvokaten på vegne af SKAT konkursbegæring mod selskabet den 1. september Selskabet var

5 - 5 - hos SKAT registreret i henhold til selskabsskatteloven, merværdiafgiftsloven, import, eksport, lov om bidrag til arbejdsmarkedsfonde og er indeholdelsespligtig i henhold til kildeskatteloven. Restancen er i konkursbegæringen opgjort pr. 15. august 2015 til i alt kr ,75, hvortil kom yderligere renter, samt et endnu ikke kendt afgiftstilsvar for perioden fra 1. april 2015 og frem samt et endnu ikke kendt A-skattetilsvar og bidrag for perioden fra 1. januar 2015 og frem. Selskabet blev ved konkursdekret afsagt den 15. oktober 2015 taget under konkursbehandling, og advokat Boris Frederiksen blev samtidig udpeget som kurator, jf. retsbog fra Sø- og Handelsrettens skifteret af 15. oktober På skifteretsmødet den 15. oktober 2015 mødte selskabets registrerede direktør, A. Denne oplyste, at selskabets drift på tidspunktet for hans indtræden som direktør allerede var indstillet, og at han ikke var bekendt med, hvornår dette var sket. A oplyste yderligere, at han blev indsat som direktør efter aftale med selskabets tidligere direktør, N, med henblik på, at han skulle rekonstruere selskabet. Det blev endvidere oplyst, at A forinden sin indtræden ikke modtog oplysninger om selskabets aktiver eller forpligtelser. A oplyste videre, at han i starten af oktober 2015 besøgte adressen XX i By, som er selskabets tidligere adresse, jf. den fuldstændige selskabsrapport. 2.2 Undersøgelser i forbindelse med konkursboets behandling

6 - 6 - Kurator har efter konkursdekrets afsigelse søgt at opnå kontakt med den tidligere ledelse. Den 22. oktober 2015 opnåede kurator ved advokatfuldmægtig Lilly Ngo telefonisk kontakt til N, jf. telefonreferat, som fremsendt til N ved af 22. oktober N oplyste i den forbindelse, at han var med til at stifte selskabet i sin tid sammen med TW, som er en gammel bekendt. Selskabet hed dengang Selskab T ApS, hvilket stod for TW Ejendomme. N oplyste yderligere, at selvom det var TW, der stod som direktør, så var det N, der reelt forestod al driften i selskabet. N oplyste endvidere, at hans tidligere hustru, T, blev indsat som direktør, idet N på dette tidspunkt ikke troede, at han selv kunne være registreret direktør. Da han opdagede, at han godt kunne stå som direktør, indsatte han sig selv i april For så vidt angår selskabets forhold, oplyste N, at selskabet på dette tidspunkt havde to større kunder, som han kunne handle med. I august 2015 blev det dog klart, at kunderne ikke længere ønskede at handle med selskabet, hvorfor driften blev indstillet, og de 2-3 ansatte blev opsagt. N tog samtidig kontakt til BG, som N betalte kr af egen lomme for at lukke selskabet. Herefter blev N telefonisk kontaktet af A, som ønskede at rekonstruere selskabet, og som spurgte ind til selskabets gæld. Yderligere oplyste N, at al bogføring mv. herefter blev efterladt i kasser, som BG skulle afhente. Hvorvidt dette materiale blev afhentet, vidste N ikke.

7 - 7 - Kurator har yderligere i forbindelse med konkursboets behandling undersøgt selskabets regnskabsmæssige forhold. Som det fremgår af det ovenstående, har N over for kurator oplyst, at bogføringen var blevet pakket og stod klar til afhentning på selskabets adresse på XX i By, idet materialet skulle leveres til BG, og at han ikke var bekendt med, om det var blevet afhentet. Konkursboet har herefter rettet henvendelse til BG, som ved af 26. oktober 2015 oplyste, at han ikke er i besiddelse af noget materiale. Ligeledes har kurator ikke modtaget regnskabs- og bogføringsmateriale fra selskabets tidligere revisor. Kurator har alene modtaget et anlægsskema, jf. af 11. december 2015 fra revisor CJ med vedhæftede dokument, samt balance og specifikation vedrørende anden gæld, jf. af 4. marts 2016 fra revisor CJ med vedhæftede dokumenter. Kurator har endvidere ved besigtigelsen på selskabets adresse ledt efter bogførings- og regnskabsmaterialet uden held. I selskabets senest foreliggende årsrapport vedrørende regnskabsåret 2014 fremgår det, at årets resultat var negativ med kr For så vidt angår selskabets balance fremgår det, at selskabet havde passiver for kr , og selskabets egenkapital var negativ med kr Af balancen fremgår det yderligere, at den langt største post på aktivsiden var et tilgodehavende ved tilknyttede virksomheder, opgjort til kr I selskabets årsrapport vedrørende regnskabsåret 2013 fremgår, at selskabets egenkapital allerede på dette tidspunkt var negativ med kr , og ligeledes var selskabets resultat negativt med kr

8 - 8 - Selskabets bankindestående pr. dekretdagen kr ,28 er overført til kurator, jf. posteringsoversigt fra Nordea Bank. Kurator har indhentet yderligere kontoudskrift fra selskabets bankforbindelse til brug for afklaring af selskabets økonomiske forhold, jf. kontoudskrift fra Nordea Bank. Kurator har modtaget anmeldelser for kr , 63, jf. gældbogsudskrift af 20. marts 2016, hvoraf SKATs krav udgør kr , Ns tilknytning til selskabet N har ifølge selskabets fuldstændige rapport været registeret som ledelse i selskabet fra den 10. april 2015 og frem til 1. september 2015, hvor A indtrådte i selskabets ledelse. Efter de foreliggende oplysninger for kurator, herunder fra N selv, udgjorde N selskabets ledelse allerede forinden hans registrering. N har således oplyst til kurator, at Ns tidligere hustru, T, udgjorde den registrerede ledelse fra 9. februar 2012 og frem til hans egen registrering, idet N var af den opfattelse, at han ikke kunne registreres som ledelse, jf. mødereferat af telefonsamtale med N. 2.4 Ts tilknytning til selskabet T har ifølge selskabets fuldstændige rapport været registeret som ledelse i selskabet fra 9. februar 2012 og frem til den 10. april 2015, hvor N indtrådte i selskabets ledelse. Efter de foreliggende oplysninger for kurator, herunder fra Ts tidligere ægtefælle, N, var det reelt N som udgjorde selskabets ledelse allerede for-

9 - 9 - inden hans registrering. N har således oplyst til kurator, at Ns tidligere hustru, T, udgjorde den registrerede ledelse, idet N var af den opfattelse, at han ikke kunne registreres som ledelse, jf. mødereferat af telefonsamtale med N. 2.5 As tilknytning til selskabet A har ifølge selskabets fuldstændige rapport været registeret som ledelse i selskabet fra 1. september 2015 og frem til afsigelse af konkursdekret over selskabet den 15. oktober Efter det oplyste, herunder As forklaring på skifteretsmødet den 15. oktober 2015, jf. retsbog af 15. oktober 2015 (bilag 5), var A ikke bekendt med selskabets forhold, forinden han accepterede at indtræde i selskabets ledelse. As indtræden er sket i umiddelbar tilknytning til, at selskabets daværende direktør, N, kontaktede BG og betalte denne kr for at lukke selskabet, jf. telefonreferat, som fremsendt til N ved af 22. oktober Kurator kan af mere generel karakter oplyse, at A ifølge dennes personrapport fra BIQ har relationer til 63 selskaber. Af samme rapport fremgår det, at A siden 18. juni 2015, og således i en periode på ca måneder, har været direktør i 39 selskaber, hvoraf 34 selskaber kort efter enten er taget under konkursbehandling eller tvangsopløsning, jf. personrapport fra BIQ. For så vidt angår As relation til disse selskaber kan der blandt andet henvises til Sø- og Handelsrettens retsbog af 1. juli 2015 vedrørende skifterettens

10 sagsnr. K 659/15-C, hvor A blandt andet forklarede for skifteretten, at: For selskabet mødte direktør A, der forklarede, at han har været direktør i selskabet siden den 2. juni Han fik kontakt til den tidligere direktør via [ ]i England. Han har talt i telefon med den tidligere direktør, og i den forbindelse bad han om at få alt regnskabsmateriale, men han har ikke fået noget. Nu kan han ikke få kontakt til den tidligere direktør, da han hverken kan finde en adresse eller et telefonnummer. Da han talte i telefon med den tidligere direktør, blev han ringet op. Han ved intet om selskabet. Han er ikke bekendt med, at selskabet har nogen aktiver. Han har fået rykkere til selskabet, og han har fået fire breve om, at selskabet er blevet registeret i RKI. Så vidt han ved, har der ikke været drift i selskabet siden januar måned. Han ved ikke, om der er sket en virksomhedsoverdragelse. Ligeledes kan der henvises til Næstved skifterets retsbog af 30. juni 2015 vedrørende skifterettens sagsnr. SKS /2015, hvoraf følgende fremgår: Direktør A oplyste indledningsvis, at han i går var udtrådt af selskabets direktion. Han mødtes omkring nytår i England med [ ] fra [ ] (et engelsk selskab) for at spise til middag. [ ] havde spurgt ham, om han ville indtræde som direktør i selskabet L ApS. Selskabet var ifølge oplysninger fra [ ] afviklingsmodent medmindre der blev ydet en stor indsats i form af f.eks. en rekonstruktion. Selskabet skulle importere forskellige ting fra USA, og han ville gerne til USA, hvorfor han havde indvilliget i at indtræde som direktør i selskabet. Han kunne ikke nærmere redegøre for, hvad selskabet skulle importere. Han havde bedt [ ] om, at få tilsendt oplysninger om selskabet herunder regnskaber mv. Han havde aldrig modtaget disse oplysninger. For omkring en måned siden var han blevet ringet op af [ ] som oplyste, at det var nu, han skulle indtræde som direktør. Han havde forgæves forsøgt at kontakte den forrige direktør i selskabet, [ ] for

11 at få oplysninger om selskabet. Han vidste ikke, hvem der ejede selskabet. Han mente ikke, at [ ] var andet end rådgiver for selskabet. Han ejede så vidt han vidste ingen dele af selskabet. [ ] sad på nuværende tidspunkt i Renbæk statsfængsel han sad her grundet en sag som havde noget med Skat at gøre. A forklarede videre, at han ikke havde et nærmere kendskab til selskabets aktiver. Selskabets adresse var den lejede ejendom, han boede på. Der var på ejendommen intet som tilhørte selskabet. Det var alene postkasserne, som selskabet benyttede. Forklaringer N har forklaret blandt andet, at han er uddannet bygningskonstruktør og har arbejdet i branchen i 30 år, senest med renovering af eksisterende bygninger. Han aftalte sammen med TW, som er en god ven, at de skulle stifte Selskab T ApS og på grund af en dengang verserende straffesag mente han ikke at han selv kunne registreres som direktør. T blev derfor direktør af kommercielle årsager. Han indtrådte selv som direktør i april 2015 fordi det historisk altid har været ham som har været direktør i deres firmaer. T har således ikke været direktør i andre tidligere selskaber, men i det firma de driver i dag er hun direktør, fordi denne sag er opstået. De har været gift i 27 år og T har været med i de forskellige firmaer over årene og hun har med tiden involveret sig mere og mere. Blandt andet har hun godt styr på den digitale udvikling og er på hele tiden via telefon og bærbar computer. Sædvanligvis har T været på kontoret to dage om ugen i firmaet og haft deltidsjob andre steder tre dage om ugen. Arbejdsfordelingen mellem dem har været således, at han foretog besigtigelser, traf de faglige beslutninger og besluttede indhold af de tilbud der skulle afgives samt prissætning. T indhentede herefter tilbud fra underleverandører, stod for bemandingen af opgaverne og varekøb. T har ikke fungeret som bogholder, men typisk har hun været den som havde kontakten til den eksterne bogholder. Han har selv haft det meste af kontakten til revisor, men T var med en gang om året, når regnskabet skulle gøres færdigt, så revisor kunne få svar på alle spørgsmål. De havde begge to adgang til netbank, og betalinger blev ofte klaret ved at han tog bunken med hjem en gang om ugen,

12 hvorefter hun klarede betalingerne. Der blev vel skrevet et par tilbud om ugen. Inden krisen var firmaet stort, ca. 25 ansatte, så det var for stor en opgave også at klare bogføringen. De har altid truffet større beslutninger vedrørende firmaet i fællesskab. I slutningen af 2013 blev han idømt tre års fængsel for bedrageri i forbindelse med fakturering af byggesager vedrørende Helsingør Sygehus. Dommen blev stadfæstet i Østre Landsret i marts Sagen var på forsiden af Ekstra Bladet og på grund af profileringen meldte alle kunder holdt. Det var således usikkert om der var basis for fremadrettet at drive forretningen videre. To store kunder meldte dog i maj/juni 2015 tilbage at de gerne ville fortsætte, men der var ikke mange opgaver. Da han skulle afsone sin dom var det planen at sønnen skulle fortsætte virksomheden og det skulle afklares hvilke muligheder der var. Han havde hørt om BG og der blev aftalt et møde, hvor BG kom til Farum, hvor sagsøgte havde kontorfællesskab med og boede til leje hos TW. Selskabets senere adresse på XX var en materialeplads. Han opfattede BG som dybt seriøs; blandt andet havde han en tjekliste med 90 spørgsmål som de gennemgik. BG endte med at sige, at løsningen var at han (BG) overtog selskabet for en pris på kr., der skulle komme fra private midler og de blev derfor ikke overført fra selskabets konto. BG ville så sørge for at indsætte en ny direktør, som eventuelt ville drive selskabet videre. Sagsøgte interesserede sig overhovedet ikke for hvem som indtrådte, da han på det tidspunkt var død, flad og færdig på grund af straffesagen. Der blev ikke indgået en særskilt overdragelsesaftale; det eneste han gjorde var at betale det aftale beløb på kr. Han pakkede bogføringen ned til BG i eftersommeren, idet BG oplyste, at A skulle hente det eller at det skulle køres til BG. Sagsøgte fortalte BG at materialet kunne hentes i F og derefter skænkede han det ikke en tanke. Han påbegyndte afsoningen den 5. oktober 2015 og blev kontaktet af kurator den 22. oktober 2015, hvor hans tanker var et helt andet sted. Kurator rykkede senere revisor for oplysninger, men det var han ikke klar over. Først under karantænesagen gik det op for ham, at kurator ikke havde fået regnskabsmaterialet, og advokat S eller advokat M sagde at det var vigtigt at det kom frem. Han sørgede derefter hurtigt for at det blev fundet frem og afleveret.

13 Den gæld på kr. som er anført i årsrapporten 2014 som gæld til selskabsdeltager vedrørte penge som han personligt havde indskudt i selskabet. Det blev sat ned til 0 kr., dels fordi det var nedbragt med hævninger på ca kr., dels fordi anpartskapitalen var negativ. Han fik ingen løn i perioden, men havde indtægter fra en lille udlejning. Hævningen blev ikke trukket ud som løn, idet der i så fald skulle betales halvdelen i skat. I stedet valgte de at tage beløbet som afdrag på gælden. A har forklaret blandt andet, at han blev spurgt af BG om han ville indtræde som direktør i selskabet og herefter var han registreret som direktør i perioden fra den 1. september 2015 og til selskabet blev erklæret konkurs den 15. oktober BG vidste ikke om selskabet skulle rekonstrueres eller køre videre. BG oplyste, at hans selskab Selskab Holding s.m.b.a. havde købt anparterne, og sagsøgte vidste at BG ifølge fast praksis brugte Selskab Holding s.m.b.a. som ejerselskab for de selskaber han købte. Han har dog ikke selv set en overdragelsesaftale og ved ikke om en sådan eksisterer. Han holdt ferie de første 14 dage af september 2015, og da han kom tilbage lå indkaldelsesbrevet til skifteretten der. Han havde talt med N i telefon og N havde fortalt om bilagene og at de kunne afhentes. Han kørte til XX, som var den sidste registrerede adresse og mødte der en mand, som fortalte at Selskab T ikke havde noget med pladsen at gøre, at alt var afviklet og at N var i fængsel. Derefter mødte han selv op i skifteretten og afgav forklaring. Han har ikke foretaget sig noget i selskabet i perioden 1. september til 15. oktober 2015 og det er der heller ikke andre som har. BG brugte udtrykket at lægge et selskab dødt og det betød ikke at købe eller sælge aktiver, ikke røre en eventuel bankkonto og i det hele taget ikke foretage sig noget. Det var tilfældet i langt hovedparten, måske 98%, af de selskaber hvor han på foranledning af BG blev registreret som direktør. Hvis der kommer post tages det med i skifteretten eller det afleveres til kurator Parternes synspunkter

14 Kurator har vedrørende N og T i det væsentlige gjort de synspunkter gældende, som er anført i påstandsdokumenterne: Kurator gør til støtte for den nedlagte påstand overordnet gældende, at betingelserne for at pålægge N og T konkurskarantæne i medfør af konkurslovens 157 er opfyldt, idet den tidsmæssige betingelse i konkurslovens 157, stk. 1, 1. pkt., er opfyldt, idet N og T har udøvet groft uforsvarlig forretningsførelse, samt idet rimelighedsbetingelsen i konkurslovens 157, stk. 2, er opfyldt. Den tidsmæssige betingelse Fristdagen i konkursboet er den 2. september 2015, idet dette er datoen for skifterettens modtagelse af konkursbegæring mod Selskab ApS (herefter Selskabet ), jf. konkurslovens 1, stk. 1, nr. 1. Den relevante periode for bedømmelse af Ts varetagelse af ledelsen i Selskabet, jf. konkurslovens 157, stk. 1, 1. pkt., 2. led, er således fra den 2. september 2014 og frem til den 10. april 2015, hvor T udtrådte af Selskabets ledelse. Det er under sagen ubestridt, at T i den for hende relevante periode til bedømmelse har ladet sig registreret i ledelsen i Selskabet, hvor det efter det oplyste reelt var Ts tidligere ægtefælle, N, som udgjorde Selskabets reelle ledelse. Den relevante periode for bedømmelse af Ns varetagelse af ledelsen i Selskabet, jf. konkurslovens 157, stk. 1, 1. pkt., 2. led, er således fra den 2. september 2014 og frem til den 1. september 2015, hvor N udtrådte af Selskabets ledelse.

15 Det er under sagen ubestridt, at N har deltaget i Selskabets ledelse, henholdsvis som Selskabets reelle ledelse og senere som den registrerede ledelse, senere end et år før fristdagen. N varetog således efter kurators opfattelse ledelsen af Selskabet fra senere end et år før fristdagen og frem til den 1. september Der henvises til de særlige bemærkninger til konkurslovens 157 i lovforslag nr. 131 af 30. januar 2013 om ændring af konkursloven, retsplejeloven og retsafgiftsloven om stråmandskonstruktioner. Af forarbejderne til konkurslovens 157 fremgår således udtrykkeligt, at bestemmelsen ud over at omfatte den, der i Erhvervsstyrelsens it-system har været registreret som medlem af ledelsen tillige omfatter den, som faktisk har udøvet en direktørs beføjelser i virksomheden. Reglerne om konkurskarantæne sigter således tillige mod at bekæmpe såkaldt stråmandsvirksomhed. Groft uforsvarlig forretningsførelse Det gøres overordnet gældende, at N og T begge har udøvet groft uforsvarlig forretningsførelse, og således er uegnede til at deltage i ledelsen af en erhvervsvirksomhed, jf. konkurslovens 157, stk. 1, 1. pkt., 3. led. Kurator gør i den forbindelse gældende, at konkursen har ført til betydelige tab for Selskabets hovedkreditor SKAT, og at konkursen blandt andet skyldes manglende afregning af skyldig A-skat og AM-bidrag samt moms, at N har deltaget i Selskabets ledelse, henholdsvis som Selskabets reelle ledelse og senere som den registrerede ledelse, senere end et år før fristdagen,

16 at T har indvilget i at fremstå som Selskabets registrerede ledelse, til trods for at Selskabets ledelse reelt blev varetaget af en anden, at driften i Selskabet er videreført på trods af, at Selskabet var i store økonomiske vanskeligheder, herunder det forhold at Selskabets egenkapital var tabt, og at N og T tilsyneladende ifølge Selskabets kontoudskrifter har foretaget eller accepteret, at Selskabet afholdt udgifter, som ikke ses at være forretningsmæssigt begrundet. I tilknytning hertil bemærkes, at Selskabets bogføring først er blevet udleveret til kurator i forbindelse med forberedelsen af nærværende sag, og således først lang tid efter afslutningen af konkursboet. Manglende betaling af skatter og afgifter Indledningsvist gøres det gældende, at konkursen har medført betydelige tab for Sel- skabets kreditorer, som i det væsentlige består af SKAT. Der henvises til de særlige bemærkninger til konkurslovens 157 i lovforslag nr. 131 af den 30. januar 2013 om ændring af konkursloven, retsplejeloven og retsafgiftsloven. Det følger heraf, at det som et af flere momenter vil indgå i uforsvarlighedsvurderingen, om konkursen eksempelvis har ført til betydelige tab for fordringshaverne. Konkursen har medført betydelige tab, herunder har SKAT lidt et tab på kr ,75, jf. gældsbogsudskrift af 20. marts 2016, hvorfor denne betingelse findes at være opfyldt. Det bemærkes i den forbindelse, at hele Selskabets restance på kr ,75 stort set udelukkende er oparbejdet i den for N relevante periode til bedømmelse. Således vedrører restancerne for A-skat, AM-bidrag og moms hovedsageligt perioden fra september 2014 (inklusive moms 3. kvartal 2014) og frem til Ns fratræden i april 2015.

17 Det henvises desuden til de generelle bemærkninger i lovforslag nr. 131 af 30. januar 2013 om ændring af konkursloven, retsplejeloven og retsafgiftsloven. Det følger heraf, at det bør indgå i den samlede uforsvarlighedsvurdering, hvis den pågældende f.eks. gennem længere tid ikke har afregnet moms eller A-skat. Dog vil det normalt ikke i sig selv kunne begrunde konkurskarantæne, hvis virksomheden alene har tilsidesat sine forpligtelser i den sidste korte periode før driften ophørte eller konkurstidspunktet. Det forhold, at N og T som henholdsvis den reelle ledelse og den registrerede ledelse i Selskabet gennem en længere periode ikke har afregnet A-skat, AM-bidrag og moms skal således indgå i vurderingen af, om de har udvist groft uforsvarlig forretningsførelse, da det i sig selv kan være groft uforsvarligt og i strid med skatteog afgiftslovgivningen at forsømme den lovbestemte pligt til at betale de løben- de skatteog afgiftsmæssige tilsvar. Der henvises herudover til de særlige bemærkninger til konkurslovens 157 i lovforslag nr. 131 af 30. januar 2013 om ændring af konkursloven, retsplejeloven og retsafgiftsloven, side 21, om hvorvidt ledelsen har udvist groft uforsvarlig forretningsførelse. Det bør efter kurators opfattelse indgå som et skærpende element i den forbindelse, at undladelsen er sket på et tidspunkt, hvor Selskabets egenkapital allerede var negativ. Således fremgår det af Selskabets seneste to årsrapporter, henholdsvis for året 2013 og regnskabsåret 2014, at Selskabets resultat var negativt begge år, og Selskabets egenkapital for begge årsrapporters vedkommende var tabt. Det bemærkes desuden, at den manglende afregning af A-skat, AM-bidrag og moms ikke er sket i den sidste korte periode før konkursdekretets afsigelse den 15. oktober 2015, men således i en periode væsentlig før konkursbehandlingen.

18 Forpligtelser efter selskabsloven Endvidere gøres det gældende, at N og T har forsømt at leve op til de ledelsesmæssige forpligtelser, der fremgår af selskabsloven, herunder særligt selskabslovens 118 og 119. I en situation, hvor Selskabets egenkapital er negativ, jf. herom afsnit Fejl! Henvisningskilde ikke fundet., må det kunne forventes, at Selskabets ledelse følger driften og den økonomiske udvikling i Selskabet særdeles nøje, herunder løbende sikrer sig, at Selskabets gældsforpligtelser ikke fortsat øges. Selskabets ledelse har med andre ord en forpligtelse til at sikre, at Selskabets kapitalberedskab til enhver tid er forsvarligt, herunder at der er tilstrækkelig likviditet til at opfylde Selskabets nuværende og fremtidige forpligtelser, efterhånden som de forfalder. Hertil kommer selskabslovens 119 (kapitaltabsreglen), som skal læses i sammenhæng med selskabslovens 118. Forpligtelser efter selskabslovens 118 og 119 har påhvilet N og T som henholdsvis den reelle ledelse og den registrerede ledelse i Selskabet, hvilke han ikke ses at have iagttaget med den fornødne omhu. Dette har medført betydelige tab for Selskabets kreditorer, herunder ikke mindst SKAT som tvangskreditor. På denne baggrund gør kurator gældende, at Selskabets drift har været fortsat udover håbløshedstidspunktet, hvilket N og T som ledelse bærer ansvaret for. Hævninger fra Selskabets konto Det gøres desuden gældende, at N og T har foretaget, henholdsvis accepteret, en række private hævninger på Selskabets konto: kr ,- Beløbet er hævet den 4. februar 2015 med angivelsen N Privat kr ,- Beløbet er hævet den 2. december 2014 med angivelsen N Privat

19 kr ,- Beløbet er hævet den 28. oktober 2014 med angivelsen N Privat kr ,- Beløbet er hævet den 11. september 2014 med angivelsen N privat kr ,- Beløbet er hævet den 16. juni 2014 med angivelsen N privat kr ,- Beløbet er hævet den 25. marts 2014 med angivelsen N Privat kr ,- Beløbet er hævet den 17. marts 2014 med angivelsen T Privat Der ses således at være hævet kr ,-, uden kurator i den forbindelse har kunnet konstatere en forretningsmæssig begrundelse herfor. Det må derimod og i henhold til angivelserne på kontoudtogene antages at være tale om private hævninger til N og T. Der eksisterer på baggrund af de for kurator foreliggende oplysninger ikke et tilgodehavende mellem N og Selskabet, og N har da heller ikke med sit svarskrift fremlagt nogen dokumentation for et sådant tilgodehavende. På den baggrund må det lægges til grund, at de pågældende hævninger har været til privat brug eller i hvert fald ikke har været forretningsmæssigt begrundet. Kurator har af Ts advokat den 3. januar 2017 modtaget 9 ringbind med bogføringsbilag, som kurator har gennemgået. Kurator har ved sin gennemgang ikke fundet dokumentation for et mellemværende mellem hverken N eller T og det konkursramte Selskab, idet bogføringsmaterialet hverken indeholder låneaftaler, bilag der dokumenterer et låneforhold mellem N eller T og det konkursramte Selskab eller lignende. Det er korrekt, at det fremgår af side 10 i årsrapporten for 2014, at posten Gæld selskabsdeltager er nedbragt fra kr i 2013 til kr. 0 i Hverken årsrapporterne for 2013 eller 2014 er imidlertid revideret. Det fremgår af års- rapporternes side 2, at årsregnskaberne er opstillet af revisor på baggrund af Selskabets

20 bogføring og på baggrund af øvrige oplysninger fra ledelsen, men kurator kan som nævnt ikke konstatere, at den udleverede bogføring indeholder dokumentation for et tilgodehavende. Årsrapporterne er således opstillet på baggrund af et meget ensidigt grundlag. Der foreligger således reelt ikke dokumentation for mellemværendet mellem N og Selskabet eller i det mindste materiale, der nærmere beskriver forholdet, og det er ikke dokumenteret endsige sandsynliggjort, at de afholdte udgifter har været forretningsmæssigt begrundet. Det forhold, at visse af hævninger er foretaget i perioden før den 2. september 2014, ses ikke konkret at skulle tillægges betydning i relation til den for konkurskarantænevur- deringen relevante periode, jf. U H. Det er således kurators samlede opfattelse, at N og T har udvist groft uforsvarlig forretningsførelse, og dermed er uegnede til at deltage i ledelsen af en erhvervsvirksomhed. Selskabets reelle ledelse Kurator gør herudover gældende, at T har udvist groft uforsvarlig forretningsførelse ved at lade sig registrere som ledelse i et selskab, hvor det ubestridt reelt var Ts tidligere ægtefælle, N, som udgjorde Selskabets reelle ledelse. Der henvises til Konkursrådet bemærkninger i Betænkning nr. 1525/2011, side 98 om stråmandskonstruktioner. I overensstemmelse med Konkursrådets bemærkninger gøres det således gældende, at T har handlet groft uforsvarligt ved at have overladt den daglige ledelse til en anden person, hvilket som udgangspunkt må anses for groft uforsvarligt. Det forhold, at N er hendes tidligere ægtefælle, ændrer ikke herved.

21 RIMELIGHEDSBETINGELSEN Kurator gør med henvisning til ovenstående gældende, at det under hensyn til Ns og Ts handlemåde og omstændighederne i øvrigt er rimeligt at pålægge dem konkurskarantæne, jf. konkurslovens 157, stk. 2. KARANTÆNEPERIODEN Kurator gør endelig gældende, at konkurskarantæne skal pålægges N og T for tre år, jf. konkurslovens 158, stk. 1, idet ingen særlige grunde taler for at på- lægge konkurskarantæne i en kortere periode. Hertil bemærkes, at udgangspunktet i konkurslovens 158, stk. 1, er en karantænepe- riode i 3 år, medmindre særlige forhold taler herimod. Der henvises til de særlige bemærkninger til konkurslovens 158 i lovforslag nr. 131 af 30. januar 2013 om ændring af konkursloven, retsplejeloven og retsafgiftsloven. Det følger således af bemærkningerne til konkurslovens 158, at det forhold, at afgø- relse om konkurskarantæne først træffes mere end et år fra konkursdekretets afsigelse, ikke automatisk medfører, at karantæneperioden skal nedsættes. Navnlig i tilfælde, hvor kurator først i den første redegørelse efter konkurslovens 125, stk. 4, indstiller til retten om konkurskarantæne, vil sagsbehandlingstiden trække ud, således at der først træffes afgørelse om konkurskarantæne mere end et år fra dekretets afsigelse. Det bemærkes i den sammenhæng, at kurator allerede i sin redegørelse i medfør af konkurslovens 125, stk. 2, af 16. februar 2016 har indstillet til konkurskarantæne.

22 I øvrigt er N ikke afskåret fra at deltage i ledelsen af en erhvervsvirksomhed uden at hæfte personligt og ubegrænset for virksomhedens forpligtelser i perioden, hvor nærværende sag verserer, idet konkurskarantæne først har virkning, når der er truffet en endelig afgørelse, jf. konkurslovens 164, stk. 2. Der er således ikke grundlag for at nedsætte karantæneperioden under henvisning til boets sagsbehandlingstid. Desuden bør det tages i betragtning, at der er sket sambehandling, jf. retsplejelovens 254, af tre sager vedrørende samme selskab. Kurator har vedrørende A til støtte for den nedlagte påstand overordnet gjort gældende, at betingelserne for at pålægge A konkurskarantæne i medfør af konkurslovens 157 er opfyldt, idet den tidsmæssige betingelse i konkurslovens 157, stk. 1, 1. pkt., er opfyldt, jf. herom afsnit 0, idet A har udøvet groft uforsvarlig forretningsførelse, jf. herom afsnit 0 samt idet rimelighedsbetingelsen i konkurslovens 157, stk. 2, er opfyldt, jf. herom afsnit 0. Den tidsmæssige betingelse Kurator gør gældende, at A har deltaget i Selskabets ledelse senere end et år før fristdagen. Fristdagen i konkursboet er den 2. september 2015, idet dette er datoen for skifterettens modtagelse af konkursbegæring mod Selskab ApS (herefter Selskabet ), jf. konkurslovens 1, stk. 1, nr. 1.

23 A har ifølge fuldstændig rapport for Selskabet (bilag 2) været registreret som ledelse i Selskabet fra den 1. september 2015 og frem til afsigelse af konkursdekretet den 15. oktober Den relevante periode for bedømmelse af As varetagelse af ledelsen i Selskabet, jf. konkurslovens 157, stk. 1, 1. pkt., 2. led, er således fra den 1. september 2015 og frem til den 15. oktober 2015, hvorfor den tidsmæssige betingelse er opfyldt, jf. konkurslovens 157, stk. 1, 1. pkt. Groft uforsvarlig forretningsførelse Kurator gør gældende, at A har udøvet groft uforsvarlig forretningsførelse, hvorfor han er uegnet til at deltage i ledelsen af en erhvervsvirksomhed, jf. konkurslovens 157, stk. 1, 1. pkt., 3. led. Kurator gør i den forbindelse overodnet gældende, at konkursen har ført til betydelige tab for Selskabets hovedkreditor SKAT, at A som direktør i Selskabet har forsømt sine forpligtelser i medfør af selskabslovens 115 og 118, herunder i forhold til at sikre et forsvarligt kapitalberedskab. at A efter kurators opfattelse har en historik i forhold til tidligere konkurser og tvangsopløsningssager og har - eller deltager i - en forretningsmodel, hvorefter han systematisk og metodisk lader sig indsætte som direktør i et stort antal nødlidende selskaber uden noget forudgående kendskab til selskabernes forhold, og herefter undlader at iagttage sine forpligtelser i henhold til blandt andet selskabsloven og skatteog afgiftslovgivningen.

24 I tilknytning hertil bemærkes, at Selskabets bogføring først er blevet udleveret til kurator i forbindelse med forberedelsen af nærværende sag, og således først lang tid efter afslutningen af konkursboet. Manglende betaling af skatter og afgifter Kurator gør indledningsvist gældende, at konkursen har medført betydelige tab for Selskabets kreditorer, som i det væsentlige består af SKAT. Der henvises til de særlige bemærkninger til konkurslovens 157 i lovforslag nr. 131 af den 30. januar 2013 om ændring af konkursloven, retsplejeloven og retsafgiftsloven. Det følger heraf, at det som et af flere momenter vil indgå i uforsvarlighedsvurderingen, om konkursen eksempelvis har ført til betydelige tab for fordringshaverne. Konkursen har medført betydelige tab, herunder har SKAT lidt et tab på kr ,75, hvorfor denne betingelse findes at være opfyldt. Om en direktørs forpligtelser Det gøres herudover gældende, at A som direktør i Selskabet har forsømt sine forpligtelser i medfør af selskabslovens 115 og 118. I et anpartsselskab uden bestyrelse skal direktionen varetage såvel den overordnede strategiske ledelse som den daglige ledelse og skal desuden kontinuerligt sikre en forsvarlig organisation af kapitalselskabet, jf. selskabslovens 117, stk. 2, jf. 111, stk. 1, nr. 2. Disse forpligtelser påhviler også direktionen i anpartsselskaber uden bestyrelse, jf. selskabslovens 117, stk. 2. Hertil kommer selskabslovens 118 om direktionens øvrige forpligtelser, hvoraf blandt andet følger, at direktionen skal sikre, at selskabets kapitalberedskab til enhver tid er forsvarligt, herunder således at selskabets nuværende og fremtidige forpligtelser kan opfyldes, efterhånden som de forfalder.

25 Direktionens forpligtelser i henhold til selskabsloven i et anpartsselskab uden bestyrelse påhviler A fra det øjeblik denne har accepteret hvervet og er indtrådt som direktør. Dette gælder uanset, at A kun har været registreret som direktør i Selskabet i omkring 7 uger. Det må antages, at en direktør har en rimelig periode til at sætte sig endeligt ind i Selskabets forhold og handle på baggrund heraf. At forholde sig passiv i omkring 7 uger som direktør er imidlertid langt ud over, hvad der kan accepteres af et selskabs daglige ledelse, og 7 ugers passivitet må således utvivlsomt være tilstrækkeligt til at kunne idømmes konkurskarantæne. Dertil kommer, at A efter kurators opfattelse burde have indgivet en egenbegæring om konkurs - eller i hvert fald som minimum burde være fratrådt som direktør - da det burde have stået klart for ham allerede ved sin indtræden som direktør, at Selskabet var insolvent. Det forhold, at A ikke forinden eller i forbindelse med sin indtræden som direktør har undersøgt Selskabets forhold nærmere, ændrer ikke herved. Uanset disse pligter er det kurators opfattelse, at det er karakteristisk for A hvilket også konkret er tilfældet i nærværende sag at han ikke indgiver egenbegæring om konkurs i de selskaber, han er involveret i, men typisk afventer, at Erhvervsstyrelsen eller SKAT anmoder om henholdsvis tvangsopløsning eller konkurs. Derved pålægges den danske stat eller SKAT udgifterne forbundet med konkursbehandlingen af selskaberne. A forestår derved en nedlukning af selskaber, der umuliggør en effektiv konkursbehandling, eller i øvrigt en effektiv politimæssig efterforskning. Dette er efter det i sagen oplyste foregået ved betaling af kr til BG, og tilsvarende synes at være tilfældet i en lang række selskaber. BG og/eller

26 A opnår således en betydelig personlig økonomisk vinding gennem selskabernes insolvenssituation og ultimative konkurs. As virke er efter kurators opfattelse udtryk for systematisk misbrug af konkursinstituttet, hvorfor der samlet set er tale om et særdeles groft tilfælde af uforsvarlig forretningsførelse. For så vidt angår ansvar for den tidligere ledelses handlinger/undladelser gøres det gældende, at A som direktør og ansvarlig ledelse for Selskabet var forpligtet til at sørge for, at Selskabet overholdt gældende lovgivning. Kurator henviser i den forbindelse til U Ø, afsagt den 19. november 2014, hvor den tidligere ledelse ikke havde oprettet en selvstændig bankkonto til selskabet. Sø- og Handelsretten udtalte, at den tiltrædende direktør havde gjort sig skyldig i uforsvarlig forretningsførelse ved at undlade at kontrollere, om der var blevet oprettet en særskilt bankkonto for selskabet samt eventuelt foranledige midler overført hertil. Østre Landsret tiltrådte af de af Sø- og Handelsrettens anførte grunde, at den tiltrædende direktør havde handlet groft uforsvarligt. Heraf følger det, at et tiltrædende ledelsesmedlem er forpligtet til at kontrollere og som en naturlig konsekvens heraf samtidig udbedre - forhold ved den tidligere ledelses dispositioner. Den aktuelle ledelse er således forpligtet til at sørge for, at det pågældende selskab overholder gældende lovgivning, og såfremt dette historisk ikke er sket, må den an- svarlige ledelse rette for sig. Ifølge Højesterets kendelse af 13. januar 2016 i sag 155/2015 (2. afdeling) (U H) om konkurskarantæne kan den seneste ledelses undladelse af at rette op på de mangelfulde forhold forårsaget af den tidligere ledelse tillige efter omstændighederne udgøre groft uforsvarlig forretningsførelse.

27 I den konkrete sag var driften i selskabet indstillet inden 1-årsfristen i konkurslovens 157, stk. 1, men selskabets ledelse undlod efterfølgende at rette op på de mangelfulde forhold i selskabet, herunder overholdelse af reglerne i skattelovgivningen om korrekt angivelse og betaling af skatter og afgifter. Historik i forhold til tidligere konkurser og tvangsopløsninger Det skal indledningsvist bemærkes, at reglerne om konkurskarantæne blev indført som et led i at skærpe indsatsen over for systematisk konkursrytteri, herunder for i særdeleshed at imødegå personer, som spekulerede i virksomheders konkurs for derigennem at tjene penge til sig selv. BG har som nævnt i kurators processkrift af 29. marts 2016 og replik af 7. november 2016 som erhverv at overtage og lukke nødlidende kapitalselskaber. BG tilbyder i den forbindelse at indsætte en afviklingsdirektør for bl.a. at undgå ansvar for den tidligere ledelse, jf. bilag 18. I nærværende sag har Selskabets tidligere direktør, N, kontaktet BG og betalt denne kr for at lukke Selskabet, hvorefter N bliver kontaktet af A, som efter det i sagen oplyste ønskede at rekonstruere Selskabet. Det er således kurators klare opfattelse, at A fungerer som BGs afviklingsdirektør, og at A således reelt fungerer som stråmand for BG. Det er endvidere kurators klare opfattelse, at A har undladt at rette op på forsømmelsen af de ledelsesmæssige forpligtelser i Selskabet, og at han alene har været indsat proforma som direktør i perioden umiddelbart forud for konkur-

28 sen med henblik på at dække over Selskabets reelle ledelsesforhold i det konkurstrue- de Selskabet, hvilket må anses for groft uforsvarligt. Det forhold, at A har virket som stråmand udgør således ifølge Betænkning nr. 1525/2011, side 98, som udgangspunkt i sig selv groft uforsvarlig forretningsførelse. A synes således at anvende et afviklingsforløb, hvorved de helt grundlæggende lovmæssige regler om eksempelvis ledelsens pligter og ansvar over for kreditorerne, SKAT og offentligheden som helhed, systematisk tilsidesættes. A opfylder således som direktør ikke de ledelsespligter, der påhviler ham i de enkelte selskaber. Herved sker der efter kurators opfattelse et bevidst, systematisk og omfattende misbrug af reglerne om selskaber med begrænset ansvar, hvilket må anses for groft uforsvarligt. På den baggrund er det kurators opfattelse, at A i nærværende sag bør anses som en professionel, hvorfor der således bør stilles forholdsvis strenge krav til hans handlemåde. De foretagne dispositioner/undladelser bør endvidere holdes op i mod det betydelige antal nødlidende selskaber, som A har medvirket til en nedlukning af. Samlet er det kurators overordnede opfattelse, at A er i selve kerneområdet for reglerne om konkurskarantæne. Herudover gøres det gældende, at det ses at være et skærpende element i vurderingen af, om der skal idømmes konkurskarantæne, såfremt den pågældende har en historik i forhold til tidligere konkurser og tvangsopløsningssager. Kurator henviser til Sø- og Handelsrettens kendelse i sagen B-8-14, afsagt den 18. juli 2014, hvor retten i sin begrundelse for konkurskarantæne tog hensyn til den omstæn-

29 dighed, at den pågældende havde deltaget i ledelsen af 24 tidligere henholdsvis konkursramte og tvangsopløste selskaber. Historiske omstændigheder ses også fremhævet som et moment i den juridiske litteratur, jf. Konkursloven med kommentarer, Lars Lindencrone Petersen m.fl, 13. udgave, side 900, hvor det er anført, at forholdene vedrørende tidligere konkurser kan indgå i vurderingen af, om den pågældende har udvist groft uforsvarlig forretningsførelse. Konkursen i nærværende sag kan ikke henføres til ydre omstændigheder, men skyldes hovedsageligt den af ledelsen i Selskabet udviste adfærd, herunder As udviste adfærd som seneste registeret direktør. Afslutningsvis bemærkes, at det fremgår af Betænkning nr. 1525/2011, om konkurska- rantæne, side 94, at det ikke bør være en betingelse for konkurskarantæne, at der kan påvises en sammenhæng mellem den groft uforsvarlige forretningsførelse og konkursen. Det er således kurators samlede opfattelse, at A har udvist groft uforsvarlig forretningsførelse og dermed er uegnet til at deltage i ledelsen af en erhvervsvirksomhed. Det konkursramte selskabs ejerforhold A har gjort gældende, at det må lægges til grund, at det konkursramte selskab er ejet af et selskab ved navn Selskab Holding S.M.B.A., CVR-nr. XX XX XX XX, og dermed indgår i koncern med andre selskaber, medmindre kurator kan dokumentere et andet ejerforhold. Ved opslag på Det Central Virksomhedsregister kan det ikke konstateres, at Selskabet er ejet af Selskab Holding S.M.B.A. Det bemærkes imidlertid, at BG er registreret som direktør i Selskab Holding S.M.B.A, hvilket blot understøtter, at A har en tæt forbindelse til BG.

30 Kurator er ikke i besiddelse af en ejerbog for det konkursramte selskab. A blev i det afsluttende processkrift af 3. februar 2017 opfordret til at fremlægge dokumentation for det påståede ejerskab, idet det som nævnt ikke fremgår af Det Centrale Virksomhedsregister, at det konkursramte selskab skulle have været ejet af Selskab Holding S.M.B.A, jf. bilag 25. Sådan dokumentation er ikke fremlagt. Det bestrides derfor som udokumenteret, at det konkursramte selskab skulle være ejet af Selskab Holding S.M.B.A. Den blotte oplysning i As duplik om, at dette skulle være tilfældet, medfører ikke processuel skadevirkning for konkursboet. Tværtimod må den mangelfulde besvarelse af kurators opfordring tillægges processuel skadevirkning for A, jf. retsplejelovens 344, stk. 2. Det har i øvrigt ikke relevans for bedømmelsen af nærværende sag, at Selskabet måtte være ejet af det nævnte selskab, idet A tillige i svarskriftet har bekræftet, at han ikke er pålagt konkurskarantæne, herunder ikke pålagt konkurskarantæne i noget koncernforbundet selskab. RIMELIGHEDSBETINGELSEN På baggrund af ovenstående om As baggrund og forretningsmodel - hvor A systematisk og metodisk lader sig ind- sætte som direktør i et stort antal nødlidende selskaber uden noget forudgående kendskab til selskabernes forhold, og herefter undlader at iagttage sine forpligtelser i henhold til blandt andet selskabsloven gøres det gældende, at rimelighedsbetingelsen i konkurslovens 157, stk. 2, utvivlsomt er opfyldt, hvorfor As handlemåde og omstændighederne i øvrigt er i kerneområdet for konkurskarantæne, idet han systematisk forestår en nedlukning af nødlidende, insolvente selskaber, der umuliggør en effektiv konkursbehandling.

31 Det må erindres, at formålet med reglerne om konkurskarantæne var at bekæmpe konkurs-kriminalitet og konkursrytteri. Reglerne om konkurskarantæne skulle således supplere de eksisterende regler om rettighedsfrakendelse i de situationer, hvor en person var gået konkurs med en virksomhed eller var involveret i et selskabs likvidation. Reglerne skulle bl.a. forhindre, at personer, som spekulerer i virksomheders konkurser for herigennem at opnå økonomisk gevinst, fortsætter med systematisk at udnytte reglerne for selskaber med begrænset hæftelse. KARANTÆNEPERIODEN Kurator gør endelig gældende, at konkurskarantæne skal pålægges A for tre år, jf. konkurslovens 158, stk. 1, idet ingen særlige grunde taler for at pålægge A konkurskarantæne i en kortere periode. Der henvises til de særlige bemærkninger til konkurslovens 158 i lovforslag nr. 131 af 30. januar 2013 om ændring af konkursloven, retsplejeloven og retsafgiftsloven. Det følger heraf, at det forhold, at afgørelse om konkurskarantæne først træffes mere end et år fra konkursdekretets afsigelse, ikke automatisk medfører, at karantæneperioden skal nedsættes. Navnlig i tilfælde, hvor kurator først i den første redegørelse efter konkurslovens 125, stk. 4, udarbejder indstilling til retten om konkurskarantæne, vil sagsbehandlingstiden trække ud, således at der først træffes afgørelse om konkurskarantæne mere end et år fra dekretets afsigelse. Kurator har imidlertid allerede i sin redegørelse i medfør af konkurslovens 125, stk. 2, af 16. februar 2016 indstillet A til konkurskarantæne. I øvrigt er A ikke afskåret fra at deltage i ledelsen af en erhvervsvirksomhed uden at hæfte personligt og ubegrænset for virksomhedens forpligtelser i perioden, hvor nærværende sag verserer, idet konkurskarantæne først har virkning, når der er truffet en endelig afgørelse, jf. konkurslovens 164, stk. 2.

32 N har ved sin beskikkede advokat i det væsentlige procederet i overensstemmelse med det fremlagte påstandsdokument: Det er kurator som bærer bevisbyrden for, at betingelserne for at pålægge konkurska- rantæne, jf. konkurslovens 157 er opfyldt, og den bevisbyrde er ikke løftet. Selv hvis det konstateres, at en relevant adfærd eller undladelse ligger inden for den relevante periode, så påhviler det kurator at løfte bevisbyrden for følgende, jf. konkurslovens 157: 1. For det første at adfærden har fundet sted inden for den omfattede periode. 2. At adfærden kan betegnes som groft uforsvarlig forretningsførelse. 3. At dette også fører til, at sagsøgte fremover må findes uegnet til at deltage i ledelsen af en virksomhed, jf. det fremtidskriterium som ligger i ordlyden af 157. Dette fremtidskriterium overses ofte i retspraksis, men er - når det som her bliver gjort gældende - også noget som anvendes i retspraksis, jf. for eksempel den frifindende kendelse fra Sø- og Handelsretten af 24. maj 2016 i sag B Her fremgår af præmisserne: På denne baggrund finder retten det ikke godtgjort, at X1 og X2 har udvist en så uforsvarlig forretningsførelse, at de fremover skal kendes uegnet til at deltage i ledelsen af en erhvervsvirksomhed, hvorfor bestemmes: X1 og X2 frifindes (min understregning.) 4. At rimelighedsbetingelsen er opfyldt, jf. Konkurslovens 157, stk. 2. I begyndelsen blev reglerne om konkurskarantæne ofte fortolket sådan, at selv forholdsvis minimale fejl eller undladelser førte til pålæggelse af konkurskarantæne.

33 Landsretten har ændret den forkerte skifteretspraksis, som nu også er fulgt i senere skifteretsdomme fra omkring 2016 og frem. Ovennævnte frifindende kendelse fra Sø- og Handelsretten af 24. maj 2016 i sag B er blot ét af mange eksempler herpå. Et andet eksempel på den ændrede og mildere praksis er Vestre Landsrets kendelse i sagen V.L. B Det er den såkaldte Mavefornemmelse-sag, som jeg førte for Vestre Landsret, og hvor landsretten afsagde kendelse den 30. marts Her ser vi, at landsretten lægger til grund, at sagsøgte reelt ikke foretog sig noget ledel- sesmæssigt i de cirka tre måneder, han var direktør for selskabet, før selskabet blev taget under konkursbehandling. I sagen var et af spørgsmålene, om det var bevist, at sagsøgte havde deltaget i en over- førsel fra selskabets konto til et andet selskab, hvori sagsøgte også var ansat. I byretten blev sagsøgte dømt på, hvad man nok kan kalde en mavefornemmelse af, at en overførsel til et selskab hvori han var ansat, som fandt sted dagen før han tiltrådte som direktør, den havde han nok været medvirkende til. Og den mavefornemmelse kan en udenforstående selvfølgelig godt have. Men landsretten slog fast, at det ikke var bevist. De skærpede beviskrav gælder ikke kun samlet set, men også ved vurderingen af de enkelte omstændigheder som kurator kritiserer. Med henblik på objektivt at vurdere, om der er tale om groft uforsvarlig forretningsførelse følger det af Torben Kuld Hansen og Lars Lindencrone Petersen, Insolvensprocesret, 3. udgave, 2014, side 328: De handlinger, der skal kunne udløse konkurskarantæne, skal objektivt udgøre enten overtrædelser af straffeloven eller meget grove overtrædelser af speciallovgivningen.

34 Subjektivt skal handlingen kunne betegnes som grov, ligesom min klient skal findes uegnet til fremover at kunne drive virksomhed med begrænset ansvar uden at hæfte personligt for selskabets udækkede gæld ved konkurs. Det gøres sammenfattende gældende, at betingelserne i konkurslovens 157 ikke er opfyldt. Rimelighedsbetingelsen Det gøres også gældende, at rimelighedsbetingelsen i 157, stk. 2 ikke er opfyldt. 157, stk. 2 er sålydende: Ved afgørelsen skal der lægges vægt på, om det under hensyn til den pågældendes handlemåde og omstændighederne i øvrigt er rimeligt at pålægge konkurskarantæne. Min klient gør gældende, at disse betingelser ikke er opfyldt. Længde af en eventuel konkurskarantæne Konkursdekret blev afsagt 15. oktober Denne sag er berammet til hovedforhandling den 15. juni 2017 og den 19. juni 2017 og afgørelsen kan derfor tidligst forventes at foreligge 14 dage senere, altså den 3. juli Subsidiært gøres det derfor gældende, at der skal pålægges en kortere karantæneperi- ode end 3 år, jf. konkurslovens 158, stk. 1, hvis sagsbehandlingstiden kommer til at strække sig ud over et år fra dekretdagen. Det bemærkes for god ordens skyld, at dette subsidiære anbringende er indeholdt i på-

35 standen om frifindelse. Det fremgår af konkurslovens 158, stk. 1, at konkurskarantæne pålægges for 3 år. Hvis særlige grunde taler for det, kan konkurskarantæne pålægges for en kortere periode end 3 år. Af forarbejderne til bestemmelsen (bemærkningerne til lovforslag nr. L 429 af 1. maj 2013) fremgår, at "som eksempler på særlige grunde, der efter omstændighederne kan tale for en kortere karantæne, kan nævnes lang sagsbehandlingstid, uden at dette beror på forhold hos den, der begæres pålagt konkurskarantæne, eller at der er tale om et mildere tilfælde af groft uforsvarlig forretningsførelse. Der vil som udgangspunkt være tale om lang sagsbehandlingstid, hvis afgørelsen om konkurskarantæne først træffes mere end et år efter konkursdekretets afsigelse. Hvis karantænen fastsættes til en kortere periode end tre år, bør den normalt fastsættes til to år eller eventuelt i sjældnere tilfælde et år." Det følger nu også af fast retspraksis fra både landsretten og Sø- og Handelsretten. For eksempel U Heraf fremgår: Sagsbehandlingstiden overstiger væsentligt 1 år regnet fra konkursdekretets afsigelse og kan ikke anses for begrundet i hverken konkursboets størrelse eller kompleksitet eller A's forhold. De forhold, der begrunder konkurskarantænen, bestod også, inden A blev fuldtidssygemeldt. Henset hertil og til sagens øvrige omstændigheder finder landsretten, at A bør pålægges konkurskarantæne i 2 år, jf. konkurslovens 158, stk. 1, sidste pkt. Som andre eksempler på at konkurskarantæne kun blev pålagt for 2 år ved længere sagsbehandlingstid end 1 år mellem konkursdekret og afgørelsen af karantænesagen kan nævnes: Sø- og Handelsrettens kendelse af 13. december 2016 i B Sø- og Handelsrettens kendelse af 27. oktober 2016 i B Her anføres helt enkelt i præmisserne:

36 "Karantæneperioden fastsættes til 2 år under henvisning til, at der er forløbet mere end 1 år fra konkursdekretets afsigelse, jf. konkurslovens 158, stk. 1. " Sagsbehandlingstiden er mere end 1 år og derfor følger det af fast landsretspraksis, at karantæneperioden maksimalt kan være 2 år. KONKRETE ANBRINGENDER IFT. KURATORS KRITIKPUNKTER Overordnede fakta Der er enighed om, at fristdagen i Selskab ApS under konkurs var den 2. september Der er ligeledes enighed om, at den relevante periode for bedømmelse af Ns varetagelse af ledelsen i selskabet jævnfør konkursloven 157, stk. 1, 1. pkt., 2. led, er senere et år fra fristdagen. Den relevante periode er derfor fra 3. september 2014 til A indtrådte som ny direktør den 1. september Det er korrekt, at N indtrådte som direktør den 10. april Eksterne Forhold Som det fremgår af bilag 6 var grunden til konkursen, at selskabet mistede to større kunder. Desværre indstillede kunderne samarbejdet, og ønskede ikke længere at handle med selskabet. De ansatte blev herefter opsagt, og N tog derefter initiativ til at lukke selskabet.

37 Den væsentligste grund til Selskab ApS konkurs var således eksterne forhold, ligesom N handlede i retning af at begrænse tabet. Hertil skal opmærksomheden rettes mod konkursrådets betænkning 1525/2011 s. 94 afsnit 3: I vurderingen vil navnlig indgå, om konkursen har ført til betydelige tab for fordringshaverne, og om konkursen må antages at skyldes, at ledelsen f.eks. har taget uacceptable risici, eller om konkursen i væsentligt omfang kan henføres til ydre omstændigheder, eksempelvis den almindelige konjunkturudvikling eller pludselige, væsentlige ændringer i virksomhedens indtjeningsevne som følge af ny lovgivning, væsentligt ændret konkurrencesituation (f.eks. en ny konkurrent), væsentligt forøgede omkostninger (f.eks. stærkt stigende oliepris) eller en væsentligt ændret afsætningssituation (f.eks. tab af en storkunde). Også interne forhold hos virksomheden kan have medvirket til konkursen, uden at ledelsen nødvendigvis har handlet groft uforsvarligt. Som eksempel kan nævnes, at virksomheden mister en eller flere centrale medarbejdere (til en konkurrent eller som følge af sygdom eller død). (mine understregninger) Som det ses af betænkningen er den nævnte situation netop én, der taler imod pålæg- gelse af konkurskarantæne. Tabet af to storkunder har svækket det økonomiske fundament, hvilket har medført konkursen, hvilket er en klassisk ydre omstændighed. Skat Kurator kritiserer i processkrift 1, side 7, afsnit 4, at konkursen har ført til betydelige tab for selskabets hovedkreditor SKAT. Det fremgår af kurators processkrift, at gælden er DKK , men N oplyser, at hans mellemregning/tilgodehavende i selskabet ifølge revisor oversteg dette beløb.

38 Det bemærkes, at N i henhold til årsregnskabet for 2013, bilag 11, havde et tilgodehavende i selskabet på kr N har således reelt været med til at finansiere selskabet. Kurator kritiserer i replikken på side 2, afsnit 8, at der ikke er afregnet korrekt A-skat for slutningen af 2014 og frem til konkursen i efteråret Hertil skal opmærksomheden igen rettes mod konkursrådets betænkning 1525/2011, her side 96 nederst til 97: (...) Heri ligger også, at det normalt ikke i 96 sig selv vil kunne begrunde en konkurskarantæne, hvis virksomheden alene har tilsidesat pligter til bogføring og angivelse af moms eller A-skat i den sidste korte periode, før virksomhedens drift ophørte, eller før virksomheden blev taget under rekonstruktionsbehandling eller konkursbehandling. Der bør også ske en generel inddragelse af hensynet til iværksættere i forhold til dette, jf. herved de tidligere beskrevne karakteristika for iværksættere. Som det kan læses af ovenstående taler det imod pålæggelse af konkurskarantæne, når den manglende overholdelse af skatteindberetning kun vedrører den sidste korte periode. Den periode hvori problemerne har eksisteret er således kun i det sidste år op til konkursen. Selskabet har vel at mærke været registreret og fungeret siden Udgifter Det bestrides, når kurator kritiserer i processkrift 1, side 7, afsnit 8, at sagsøgte tilsyneladende efter selskabets kontoudskrifter har foretaget eller accepteret, at selskabet afholdte udgifter, som ikke ses at være forretningsmæssigt begrundet.

39 Dette er udokumenteret, og kurator har ikke løftet bevisbyrden derfor. Regnskabsmæssige forhold For at afvikle selskabet tog N kontakt til et firma ved navn DK, som markedsfører sig som ekspert i insolvens. I den forbindelse blev alt bogføringsmateriale pakket i kasser med henblik på, at DK skulle hente materialet. N er ikke klar over hvad der videre skete med bogføringen derfra. Det gøres gældende, at N ikke skal pålægges konkurskarantæne på grund af forhold der skete efter overdragelsen af selskabet, nemlig at bogføringsmaterialet efter overdragelsen muligvis ikke er blevet opbevaret forsvarligt af tredjemand. Endvidere bemærkes at bogføringsmaterialet for 2012, 2013 og 2014 ifølge N er i behold, og primo 2017 skulle der være overbragt i alt 9 ringbind med ca bog- føringsbilag til kurator. Dertil bemærkes, at N ikke på dette tidspunkt var selskabets direktør. De pligter der påhviler et selskabs direktør, som kurator gengiver i sit første processkrift, påhvilede derfor A og ikke N. I øvrigt oplyser N at han har bogføringsmaterialet stående i papkasser. Årsrapport Kurator anfører i processkrift 1, side 5, afsnit 4:

40 I selskabets senest foreliggende årsrapport vedrørende regnskabsåret 2014 (bilag 10) fremgår det, at årets resultat var negativ med kr For så vidt angår selskabets balance fremgår det, at selskabet havde passiver for kr og selskabets egenkapital var negativ med kr Af balancen fremgår det yderligere, at den langt største post på aktivsiden var et tilgodehavende ved tilknyttede virksomheder til kr De nærmere kommentarer hertil vil blive uddybet ved partsforklaring. Håbløshedstidspunktet Med det ovenfor anførte om at konkursen skyldes ydre omstændigheder, så har kurator ikke løftet bevisbyrden for, at driften er fortsat ud over håbløshedstidspunktet. Påstået skævdeling Såfremt kurator under sin bobehandling har fundet, at der er sket omstødelige betalinger har kurator haft mulighed for at anlægge sag herom. Dette ses ikke foretaget. T har ved sin beskikkede advokat i det væsentlige procederet i overensstemmelse med det fremlagte påstandsdokument: Til støtte for den nedlagte påstand om frifindelse bestrides det, at sagsøgte har udøvet groft uforsvarlig forretningsførelse. Det bestrides, at den omstændighed at en person måtte være indsat som stråmand i et selskab i en given periode i sig selv måtte medføre, at pågældende bør idømmes konkurskarantæne. Den pågældende må i så tilfælde i stedet bedømmes, som om på-

41 gældende havde udført de handlinger og undladelser som den faktuelle ledelse har udført. Det bestrides, at konkursen har medført betydelige tab for selskabets kreditorer, i hvilken forbindelse det med henvisning til bilag 14 bemærkes, at en samlet kreditormasse på ca. kr , hvoraf ikke over ca. kr må anses for stiftet i den for sagsøgte relevante periode, ikke kan betegnes som betydelige tab. Det bestrides, at selskabet ikke har iagttaget bogføringslovens regler om udarbejdelse og opbevaring af bogføring i den for sagsøgte relevante periode, og dermed at der foreligger en grov og væsentlig tilsidesættelse af dette regelsæt. Det gøres således gældende, at der i hele selskabets levetid har været ført en forsvarlig og løbende bogføring, at bogføringsmaterialet var til stede ved sagsøgtes fratræden og nu er udleveret ti kurator. Det bestrides, at den omstændighed at selskabet i en kortere periode over ca. 5 måne- der indberettede men ikke afregnede a-skat, arbejdsmarkedsbidrag og moms, indebæ- rer en grov uforsvarlig forretningsførelse. Det bestrides, at selskabets drift i den for sagsøgte relevante periode fortsatte udover håbløshedstidspunktet. Selskabets udvikling fra årsskiftet 2014/2015 skal tilskrives, at N på grund af en pludselig og væsentlig ændring i sine personlige forhold midlertidigt blev ude af stand til at sikre selskabets indtjeningsgrundlag, hvilken tilstand viste sig at være af mere permanent karakter med selskabets konkurs til følge. Endelig bestrides det, at der er foretaget uberettigede private hævninger i den for sag- søgte relevante periode, idet N pr. 1. januar 2014 havde et tilgodehavende i selskabet på kr , og idet der er tale om nedbringelse af et oparbejdet tilgodehavende.

42 A har ved sin beskikkede advokat i det væsentlige procederet i overensstemmelse med det fremlagte påstandsdokument: Om afvisning Karantænesagen er anlagt af konkursboet. Konkursboet er efter det for sagsøgte foreliggende efter karantænesagens anlæggelse blevet sluttet ved en skiftesamling den 27. juli 2016 og selskabet/konkursboet er afmeldt i Erhvervsstyrelsens register. Det gøres gældende, at boet ved at blive afsluttet har mistet sin rets- parts- og procesevne, hvorfor sagen skal afvises. Parternes proceshabilitet skal påses af retten ex officio fra sagens anlæg og til og med dens hovedforhandling, og er dermed ikke en formalitetsindsigelse, som er undergivet parternes rådighed. I Ulrik Rammeskow Bang-Pedersen m.fl.: Konkurs, 1. udgave 2014 anføres s. 663 bl.a. følgende: Når boet sluttes, skal skifteretten underrette Erhvervsstyrelsen, jf. KL 155, stk. 2. Selskabet slettes herefter i Erhvervsstyrelsens IT-system, og selskabet boet mister i så fald retsevnen. Det har således heller ikke processuel partsevne. Om forholdet til konkurslovens 149, hvorefter et endeligt regnskab og eventuel udlodning i visse situationer kan udskydes til efter boets slutning, gøres det gældende, at denne bestemmelse alene vedrører forhold, som kan indebære et ændret regnskab eller ekstra udlodning. Bestemmelsen skal ses i sammenhæng med kapitlets bestemmelser om udlodning, og bemærkninger til bestemmelsen (udkastets 145) i betænkning 606/71 s. 230 handler alene om situationer, hvor boet senere kan tilføres yderligere aktiver. Hertil kommer, at en eventuel delvis udsættelse af boet skal nøje angives i retsbogen, jf. betænkning 606/71 s. 230, hvilket ikke er sket i dette bo, idet der intet er angivet herom i retsbogen ved boets slutning.

43 Det gøres gældende, at Konkurslovens 149 ikke med den nødvendige sikkerhed hjemler, at konkursboet kan videreføre karantænesager efter boets slutning, og at retten ex officio skal påse, at parterne har proceshabilitet. Dommen U H (Memory Card) vedrører netop en situation, hvor en retssag, der kunne tilføre boet betydelige ekstra midler, blev fortsat efter boets foreløbige slutning, og det var i denne sag meget klart og tydeligt angivet i retsbogen ved boets foreløbige slutning den 29. september 2005, at boets endelige afslutning afventede denne erstatningssag. Det gøres videre gældende, at konkursloven ikke hjemler en adgang til at genoptage et afsluttet konkursbo med henblik på, at (gen)anlægge en konkurskarantænesag eller bemyndige kurator med tilbagevirkende kraft til at føre sagen. Tværtimod er det i forarbejderne forudsat, at konkurskarantænesager ikke anlægges mere end et år efter konkursens indtræden, medmindre den karantænetiltalte i væsentlig grad har modarbejdet kurators undersøgelser af, om konkurskarantæne bør anlægges, hvilket ikke er sket i sagen. Retten skal ex officio påse, at parterne har proceshabilitet, og dette krav gælder helt frem til afsigelse af kendelse eller dom i sagen. Retssikkerhedsmæssige hensyn taler for, at kravet i Konkurslovens 149 om, at angivelsen af en delvis udsættelse af boet skal være klar og tydelig i retsbogen (jf. betænk- ning 606/71 s. 230) skal påses med alvor. Overordnet: Overordnet gøres det gældende, at sagsøgte ikke kan gøres ansvarlig for handlinger og undladelser, som er begået af den tidligere ledelse for selskabet før hans registrerede indtræden i ledelsen den 1. september 2015, og at sagsøgte ikke har været faktisk ledelse for selskabet før dette tidspunkt. Det gøres endvidere overordnet gældende, at sag-

44 søgte ikke har sløret selskabets økonomiske forhold, da han tværtimod har søgt at sætte sig i besiddelse af selskabets regnskabsmateriale, at sagsøgte ikke har udvist groft uforsvarlig forretningsførelse, og at sagsøgte ikke har påført selskabet eller dets kreditorer tab. Om bevisforhold: Det gøres gældende, at bevisbyrden for, at betingelserne for konkurskarantæne er opfyldt uden rimelig tvivl, påhviler kurator, og at dette bevisbyrdekrav følger af menneskerettighedskonventionens artikel 6 krav til retfærdig rettergang, da sagen vedrører forbud mod udøvelse af erhverv. Det gøres videre gældende, at konkurskarantænesagen skal afgøres på grundlag af de fremlagte beviser, og faktisk viden, som skifteretten og sagsøger i øvrigt måtte være i besiddelse af, men som ikke er fremlagt i sagen kan ikke indgå i vurderingen. Dette vil være i strid med såvel retsplejelovens bevisumiddelbarhedsprincip som kravet om equality of arms mellem sagens parter. Koncernforhold: De oprindelige ejere overdrog selskabet til BG for en negativ handelssum, og selskabet blev som oplyst i svarskriftet købt af et af BG indirekte kontrolleret selskab, som opkøber selskaber for negativ købesum Selskab Holding SMBA. Der er i skrivende stund ikke afsagt endelige kendelser om konkurskarantæne for sagsøgte, men der verserer sådanne sager for selskaber, som ligeledes er ejet af Selskab Holding SMBA. Koncernforholdet kan derfor få betydning, hvis sagsøgte måtte blive idømt konkurskarantæne i anden sag, hvorfor forholdet er relevant. Hvis kurator ikke gør andet gældende og dokumenterer dette, må dette ejerforhold lægges til grund efter processuel skadevirkning. Det gøres gældende, at koncernbegrebet i konkurslovens 157, stk. 3 er det sædvanlige selskabsretlige koncernbegreb i kapitalselskabsloven og vurdering heraf derfor skal ske

45 på tidspunktet for den karantænetiltaltes ledelsestid, jf. også Betænkning 1525/2011 om konkurskarantæne, hvor det udtrykkeligt anføres side 141: Bestemmelsen gælder dog også i de formentlig sjældne tilfælde, hvor flere koncernforbundne virksomheder går konkurs, uden at der er nogen årsagssammenhæng mellem konkurserne. Om tab: I betænkning 1525/2011 om konkurskarantæne, understreges det, at fundamentet for en konkurskarantæne er, at man ved groft uforsvarlig forretningsførelse har påført andre betydelige tab. Dette understreges s. 83, hvor det bl.a. anføres (min fremhævelse): Konkursrådet finder, at der er et behov for at supplere straffelovens regler om rettighedsfrakendelse i forbindelse med en dom for et strafbart forhold med regler om forbud mod fortsat erhvervsmæssig virksomhed, hvis den pågældende gennem groft uforsvarlig forretningsførelse har påført andre tab, også selv om der ikke under en straffesag er ført bevis for, at der er begået strafbare forhold. Det underbygges yderligere s. 101, hvor det bl.a. anføres (min fremhævelse): På den anden side kan det anføres, at hovedbetingelsen for at pålægge konkurskarantæne er, at den pågældende ved groft uforsvarlig forretningsførelse med konkurs til følge har påført andre betydelige tab, og at en karantæne uanset de nævnte modhensyn derfor også bør omfatte ledelse af den pågældendes egen personligt drevne virksomhed og af kommanditselskaber og interessentskaber, hvori den pågældende er komplementar eller interessent. Vestre Landsret har tiltrådt forarbejdernes krav om, at den karantænetiltalte skal have påført andre betydelige tab, jf. dels den nedenfor omtalte landsretskendelse i Materialesamling I s. 162, dels kendelsen i FM V og UfR V. (Materialesamling I s. 196). Landsretten udtalte i denne sag: Det er ubestridt, at D, der var eneanpartshaver i de to selskaber, har foretaget en sammenblanding af selskabernes økonomi og sin egen økonomi, hvilket indebærer en risiko

46 for, at selskabernes kreditorer lider tab. Efter de nu foreliggende oplysninger må det lægges til grund, at D i perioden juni 2014 til konkurserne i juli 2015 fra sin private konto i Nordea betalte selskabskreditorer med ca. 1,4 mio. kr. Det må videre lægges til grund, at han i perioden fra januar 2015 til juli 2015 samtidig foranledigede, at selskabets debitorer indbetalte ca. 1,3 mio. kr. på kontoen, hvilket må anses som uforsvarligt. Det er endvidere ubestridt, at D ikke i selskaberne har bogført de omhandlede transaktioner, men det må efter de foreliggende oplysninger lægges til grund, at D opbevarede de fakturaer, som han betalte fra sin private konto, forsvarligt, ligesom det er muligt at identificere de indbetalinger, der er foretaget af selskabets debitorer på hans konto. På denne baggrund finder landsretten, at der ikke er fuldt tilstrækkeligt grundlag for at anse forholdet for så groft, at D fremover vil være uegnet til at deltage i ledelsen af en erhvervsvirksomhed, og der er derfor heller ikke fuldt tilstrækkeligt grundlag for at pålægge ham konkurskarantæne. Landsretten tager derfor D's påstand om frifindelse til følge. Sagsøgte henviser også til bl.a. Vestre Landsrets kendelse af 30. marts skifterettens kendelse. Kendelsen vedrørte en afviklingsdirektør uden kendskab til selskabet, og som ikke havde foretaget sig noget, herunder ikke havde sat sig i besiddelse af selskabets bankkonto og selskabets overbehæftede biler, men i hvis ledelsestid der ikke var opstået væsentlige yderligere tab for kreditorerne, hvorfor landsretten frikendte ham. Kendelsen findes i Mat.saml I, s Landsrettens kendelser er således udtryk for, at uforsvarlige forhold ikke er tilstrækkelig til idømmelse af konkurskarantæne, hvis de uforsvarlige forhold ikke har medført betydelige tab for kreditorerne. Dette bekræftes også ved 2 kendelser fra Østre Landsret samt nogle Sø- og Handelsrets kendelser, som alle er medtaget i Mat.saml I.

47 Kurator har ikke dokumenteret, hvilke tab, som er forårsaget i sagsøgtes direktørtid fra 1. september 2015, og indtil konkursen den 15. oktober 2015 ved skifteretten i Næstved. Det bestrides, at det er selve afsigelsen af konkursdekret, som forårsager tab for kreditorerne, idet kreditorernes tab er forårsaget ved de tab, som selskabet måtte have lidt før dekretets afsigelse, at selskabet og dets kreditorer har lidt tab i den periode, hvor sagsøgte var direktør, og at sagsøgtes korte ledelsestid har påført selskabet eller dets kreditorer tab. Det bestrides videre, at sagsøgte kan gøres ansvarlig for Skats dårlige restancekontrol og inddrivelsesindsats, idet ansvaret for offentlige restancer alene påhviler Skat og den ledelse, som konkret måtte have opbygget restancen til Skat Det gøres gældende, at det står alle kreditorer frit for at indgive konkursbegæring mod selskabet, hvis man mener, at konkursbetingelserne er opfyldt, og ejerskiftet og ledelsesskiftet medfører ingen ændring heri, og at kreditorerne, herunder Skat, vedrørende selskaber, som ikke har likvider nok til selv at kunne stille sikkerheden for konkursbehandling, ikke stilles ringere, ved at konkursbegæring eller tvangsopløsningsbegæring indgives mod selskabet ved dets senere ledelse end mod selskabet ved dets tidligere ledelse. Endelig gøres det gældende, at kurators manglende dokumentation af de hævdede tab, og herunder de hævdede tab, som er forårsaget i sagsøgtes direktørtid fra 1. september 2015, og indtil konkursen den 15. oktober 2015 ved skifteretten i Næstved, i sig selv skal tillægges tungtvejende processuel skadevirkning og medføre sagsøgtes frifindelse. Om groft uforsvarlig forretningsførelse : Konkurskarantæne forudsætter meget grove forhold, hvilket understreges også i Betænkning 1525/2011 om konkurskarantæne, hvor det side 93f bl.a. anføres: Blandt andet under hensyn til de alvorlige betænkeligheder, der tidligere har været anført (jf. kapitel 3, afsnit 1), og at det som anført i kommissoriet må kræve meget stærke grunde at forbyde en person at drive lovlig erhvervsvirksomhed, er det efter en samlet

48 vurdering Konkursrådets opfattelse, at konkurskarantæne kun bør anvendes i tilfælde, der både i objektiv og subjektiv henseende kan betegnes som grove og har karakter af misbrug af reglerne. Som nærmere beskrevet i det følgende er der tale om forhold, hvor gerningsindholdet i en straffelovsbestemmelse (i modsætning til en særlovsbestemmelse) typisk objektivt vil være realiseret, og hvor den pågældende vil have udvist grov uagtsomhed. Sagsøgte har ikke udvist sådanne forhold, og kurator, som har bevisbyrden, har ikke ført bevis herfor. Det bemærkes herved, at sagsøgtes strafattest er blank, jf. Bilag A. Vestre Landsret har i 2 kendelser fortolket begrebet groft uforsvarlig forretningsførel- se i relation til selskaber, hvor en afviklingsledelse er indtrådt på et tidspunkt, hvor selskabet var uden overlevelsesmuligheder. I Vestre Landsrets kendelse af 30. marts 2016 (Materialesamling I s. 162) var direktøren indtrådt i ledelsen den 28. november 2013, på hvilket tidspunktet selskabet ifølge kurator var oplagt insolvent. Direktøren mødte i skifteretten den 26. februar 2014 og forklarede bl.a., at han ikke havde noget kendskab til selskabet, at han mente, at det var uden aktiver, at han ikke havde kendskab til biler, som var registreret i selskabet, og at han mente, at der ikke var drift i selskabet, da tiltrådte som direktør. Det anføres i skifterettens kendelse, at direktøren fra 2001 har været bestyrelses- eller direktionsmedlem i 34 selskaber, der er opløst, heraf er 20 erklæret konkurs. Landsretten lagde til grund, at han reelt ikke ledelsesmæssigt foretog sig noget i de ca. 3 måneder, han var direktør for selskabet, før det gik konkurs. Landsretten udtalte videre: Det er således ikke bevidst, at der i den periode, hvor D var direktør, blev foretaget dispositioner, som medførte væsentlige yderligere tab for kreditorerne, og det er heller ikke bevidst, at D direkte eller indirekte medvirkede til overførslen den 27. november 2013 af ,80 kr. fra selskabets konto til det firma, som D var ansat i.

49 Efter det anførte er det efter en samlet vurdering ikke bevidst, at D s forretningsførelse kan anses for groft uforsvarlig. Landsretten tager derfor D s frifindelsespåstand til føl- ge. Vestre Landsrets kendelse af 15. februar 2016 (Materialesamling I s. 10) vedrørte en i landets skifteretter i 25 år kendt direktør. Det fremgår, at D havde været ledelse i over 200 selskaber, som gik konkurs eller blev tvangsopløst efter en analogi af konkurslovens 143, og dette måtte bevismæssigt lægges til grund, at han indtrådte som afviklingsledelse på et tidspunkt, hvor selskabet var håbløst insolvent. Trods dette skete der i hans ledelsestid kontanthævninger på i ledelsesperioden uden dokumenterende bilag, og bogføring og skatteindberetninger manglede i ledelsesperioden. Landsretten udtalte bl.a.: Det fremgår af SKATS s mail af 2. december 2014 til kurator for X ApS under konkurs, at det er SKAT s vurdering, at X ApS indtil den 31. december 2012 har fortaget korrekt afregning af moms, A-skat m.v., men at der efter dette tidspunkt er problemer med selskabets afregninger. Det tiltrædes, at det efter det i sagen foreliggende må lægges til grund, at D i forbindelse med et møde den 16. januar 2014 med X ApS daværende direktør L indvilligede i at indtræde som direktør i X ApS i stedet for L. Herefter registrerede Erhvervsstyrelsen den 28. januar 2014, at D var indtrådt den 24. januar 2014 som selskabets administrerende direktør. Den 14. marts 2014 registrerede Erhvervsstyrelsen, at D den 25. februar 2014 var udtrådt af direktionen. Da D indtrådte som direktør, indestod der ,63 kr. på selskabets bankkonto, og den fratrådte direktør L var den eneste, der havde fuldmagt til at hæve på kontoen. I D s direktørperiode blev der både indsat og hævet penge på kontoen, herunder hævet kr. fra pengeautomater til udokumenterede formål. D sikrede sig ikke kontrol med udbetalinger fra selskabets bankkonto, ligesom han i sin direktørperiode ikke sik-

50 rede, at selskabets regnskabsmateriale var til stedet, og at der skete korrekt bogføringer samt indberetninger til SKAT. Uanset at D over en længere årrække har været registreret i kortere og længere perioder som direktør i et større antal selskaber, og at han som direktør i X ApS ikke opfylder sine forpligtelser, finder landsretten, henset til D s korte direktørperiode i X ApS, og til at han selv tog initiativ til og sikrede registrering af sin fratrædelse som direktør, ikke fuldt tilstrækkeligt grundlag for at fastslå, at D er uegnet til at deltage i ledelsen af en erhvervsvirksomhed på grund af groft uforsvarlig forretningsførelse, jfr. konkurslovens 157. Landsretten tager derfor D s påstand om frifindelse til følge. Kendelsen er kort refereret i FM V. Sagsøgte henviser endvidere til Vestre Landsrets frifindelse i kendelsen i FM V og UfR V, hvor landsretten fandt direktørens manglende bogføring og sammenblanding af selskabernes økonomi med hans private økonomi uforsvarlig, men ikke så groft uforsvarlig, at han skulle idømmes konkurskarantæne, da betalingerne begge veje kunne dokumenteres, og han havde lagt mere ud for selskabet, end selskabet havde lagt ud for ham. Landsrettens kendelse er gengivet ovenfor i relation til tabsbetingelsen. Om U H: Kurators fortolkning af U H kan ikke tiltrædes, da kendelsen alene i et konkret tilfælde har vurderet, 1) at den pågældende ledelsesperson før 1 årsfristen havde handlet uansvarligt i den konkrete sag 2) at den pågældende ledelsesperson efter 1 årsfristen havde undladt at rette op på sine egne mangelfulde forhold og 3) at den pågældende ledelsesperson efter 1 årsfristen havde fortsat med at tilsidesætte sine ledelsespligter ved at anvende selskabets midler til private formål, og at disse 3 forhold samlet

51 var så grove, at konkurskarantæne blev idømt. Kendelsen kan ikke tages til indtægt for, at manglende genopretning af tidligere mangelfulde forhold alene begrunder konkurskarantæne, endsige at en senere ledelsesperson kan gøres karantæneansvarlig for manglende genopretning af en tidligere ledelsespersons for ham ansvarspådragende forhold. Om stilstandsperioden: Det bestrides, at selskabet har haft økonomisk aktivitet af nogen som helst betydning i sagsøgtes direktørtid, og at sagsøgte ved at lægge virksomhedens økonomiske aktivitet død og dermed sikre, at selskabets og kreditorernes forhold ikke forringes, har udøvet forretningsførelse endsige en groft uforsvarlig forretningsførelse, For fuldstændighedens skyld bemærkes, at kurator ikke har redegjort for endsige dokumenteret, hvilke økonomiske dispositioner med følgende tab, der skulle være foretaget i denne periode. Kurator har heller ikke redegjort for endsige dokumenteret, hvilke økonomiske dispositioner i denne periode, der skulle være bogført, hvorved bemærkes, at der for et selskab som dette ikke er pligt til daglig bogføring, og at et mindre antal ubogførte posteringer ikke indebærer en strafbar overtrædelse af hverken straffelovens 302 eller bogføringsloven. Om andre personers handlinger før ejerskifte og ledelsesskifte: I betænkning 1525/2011 om konkurskarantæne s. 94 og 138 sondres der mellem indre og ydre årsager til en virksomheds konkurs, idet ydre årsager taler imod konkurska- rantæne, ligesom der igen lægges vægt på, om tabene er betydelige. Det oplyses i duplikken i sagen mod N, at han har regnskabsmaterialet stående, og det fremgår af advokat S af 3. januar 2017, at dette vil blive overbragt kurator. Dette underbygger As oplysninger om, at han ikke har fået regnskabsmaterialet udleveret fra den tidligere ledelse, jf. tillige BGs oplysning herom i Bilag 7. Kurator har under bobehandlingen modtaget

52 materiale fra revisor, jf. Bilag 9, og har på sædvanlig vis haft bankontoudskrifter, jf. Bilag 12 og 13 og har således haft mulighed for at oplyse boets økonomiske forhold og fremlægge, hvad kurator har måtte ønske heraf under karantænesagerne. Kurator har frafaldet anbringender om bogføringen, hvorfor der er ikke behov for at behandle dette yderligere, men forløbet underbygger sagsøgtes troværdighed i denne sag. Det bestrides, at tabene, som lidt under den tidligere ejers ledelse af selskabet, har en karakter, som kan begrunde konkurskarantæne, da det når kurator ikke har fremlagt dokumentation for det modsatte må antages at være tale om tab ved almindelig forretningsdrift eller forretningsmæssig udygtighed, som ikke kan begrunde konkurskarantæne. Det bestrides videre, at det forhold, at driften efter det oplyste må indstilles som følge af den oprindelige ledelses domfældelse og afsoning, kan lægges sagsøgte til last, og at den oprindelige ledelses domfældelse og afsoning har sammenhæng med forhold i dette selskab, hvilket underbygges af manglende anmeldelser i boet i anledning heraf. Det bestrides tillige, at sagsøgte kan gøres ansvarlig for handlinger og undladelser, som måtte være begået af og måtte være ansvarspådragende for den tidligere ledelse for selskabet, og som ikke er forårsaget af sagsøgte, og at sagsøgte kan gøres ansvarlig for tab for selskabet og dets kreditorer, som ikke er forårsaget af sagsøgte. Det af kurator hævdede kollektive ansvar for tidligere ledelsers handlinger og undladelser har ikke støtte i konkurskarantænereglernes forarbejder og savner ethvert grundlag. Øvrige forhold: Det bestrides, at A er stråmand, idet stråmandsforhold forudsætter, at en anden person samtidig er den faktiske, reelle leder. Det er ikke tilfældet her, og kurator har ikke bevist det modsatte. Det bestrides videre, at A skulle være ansvarlig for systematiske tilsidesættelser af lovgivningen.

53 Der gælder ikke i forhold til konkurskarantænereglerne et kollektivt ansvar for, hvad andre ledelsespersoner i andre ledelsesperioder måtte have gjort. Om uegnet og rimeligt samt varighed: Det bestrides, at sagsøgte er uegnet til at deltage i ledelsen af en erhvervsvirksomhed, og at det under hensyn til den pågældendes handlemåde og omstændighederne i øv- rigt samt proportionalitetshensyn er rimeligt at pålægge sagsøgte konkurskarantæne. Det gøres tværtimod gældende, at det er forsvarligt, at lægge selskabets aktivitet død, så kreditorernes stilling ikke forringes, hvorfor det under hensyn til sagsøgtes handlemåde og omstændighederne vil være helt urimeligt at pålægge sagsøgte konkurskarantæne, og at tiden siden konkursdekretets afsigelse ligeledes taler imod konkurskarantæne eller i givet fald, at denne fastsættes for en kortere tid end 3 år. Sø- og Handelsrettens begrundelse og resultat: På baggrund af Ns forklaring lægges det til grund, at N deltog i ledelsen af selskabet i hele den periode fra 9. februar 2012 til den 10. april 2015, hvor T var registreret som direktør i selskabet. Endvidere lægges det til grund at T ikke kun var registreret direktør, men også har deltaget i driften og ledelsesmæssige beslutninger, herunder også fra den 10. april 2015 og til den 1. september 2015, hvor N var registreret som selskabets direktør. De forhold kurator har anført til støtte for at N og T bør idømmes konkurskarantæne omfatter 1) manglende betaling af skatter og afgifter for perioden fra september 2014 til april 2015, jf. krav anmeldt af SKAT med ,75 kr. 2) private hævninger på i alt på kr. fra selskabets konto i tidsrummet marts 2014 til februar 2015, og 3) manglende overholdelse af forpligtelser efter selskabslovens 118 (sikring af kapitalberedskab) og selskabslovens 119 (kapitaltabsreglen).

54 SKAT var konkursrekvirent og hovedkreditor i konkursboet og hovedparten af det anmeldte krav, der er baseret på selskabets egne angivelser, er opstået i andet halvår 2014 og første momskvartal Det fremgår af de fremlagte kontoudtog, at der også har været drift i selskabet i hele første halvår af 2015, og efter formuleringen i konkursbegæringen må det lægges til grund, at der heller ikke er indberettet eller betalt moms og skat for denne periode. Der er enighed mellem parterne om, at selskabet har udbetalt det opgjorte beløb på i alt kr. til hovedsagelig N og i et enkelt tilfælde T. Ifølge de indgivne, ureviderede, årsrapporter for 2013 og 2014, opstod der i 2013 en gæld til selskabsdeltager (N) på kr., som blev udlignet i Der foreligger efter det oplyste ingen skriftlig dokumentation vedr. gælden, heller ikke i det bogføringsmateriale kurator fik udleveret primo Ifølge Ns forklaring blev gælden i 2014 afdraget delvis ved hævningerne på kr., hvorefter resten af gælden i regnskabet blev sat ned til 0 kr. på grund af den negative anpartskapital. N har forklaret, at gælden opstod, fordi han skød penge ind i selskabet for at finansiere driften, men har ikke nærmere redegjort for eller dokumenteret disse indskud. Det fremgår af årsrapporterne, at selskabet havde negativ egenkapital både i 2013 og På baggrund af de foreliggende oplysninger lægger retten til grund, at der fra selskabets bankkonto er hævet et ikke ubetydeligt beløb, som i mangel af udtrykkelig dokumentation for et gældsforhold må anses for private hævninger, ligesom det lægges til grund, at selskabet i en periode på mindst et år før konkursen har undladt at foretage afregning af moms, skat og arbejdsmarkedsbidrag. Endelig har selskabets ledelse trods negativ egenkapital i årsrapporterne for både 2013 og 2014 ikke iagttaget selskabslovens kapitaltabsregel, men har i stedet fortsat driften. N og T har således tilsidesat flere af de ledelsesmæssige pligter, der påhviler et selskabs ledelse i medfør af lovgivningen, hvilket har bevirket at SKAT som hovedkreditor i konkursboet har et betydeligt udækket tilgodehavende.

55 På denne baggrund finder retten, at N og T har udvist groft uforsvarlig forretningsførelse, og at de derfor fremover er uegnede til at deltage i ledelsen af en erhvervsvirksomhed. Det forhold at likviditetsproblemerne i selskabet må tilskrives svigtende indtjeningsgrundlag, som følge af negativ opmærksomhed i forbindelse med at N blev dømt for bedrageri, kan ikke betragtes som en væsentlig udefrakommende eller uforskyldt omstændighed, som ud fra en rimelighedsvurdering skulle kunne medføre, at de sagsøgte ikke pålægges konkurskarantæne. N og T pålægges derfor konkurskarantæne, jf. konkurslovens 157, stk. 1 og 2. Idet der er forløbet 22 måneder fra afsigelse af konkursdekretet nedsættes karantæne- perioden til to år, jf. konkurslovens 158, stk. 1. Vedrørende sagsøgte As afvisningspåstand bemærkes, at det er kurator, og ikke konkursboet, som anlægger og fører konkurskarantænesag. Indstilling herom fremsættes af kurator under konkursboets behandling, jf. konkurslovens 125, stk. 3, og skifterettens beslutning i medfør af konkurslovens 160 træffes normalt kort tid herefter. Fra dette tidspunkt er karantænesagen uafhængig af den videre konkursbobehandling. Boet kan således sluttes, som det også er tilfældet i denne sag, med sædvanlig tilførsel til retsbogen om at kurator kan videreføre eventuelle karantænesager efter boets slutning, jf. konkurslovens 149 eller princippet heri. Der er således ikke grundlag for en afvisning af sagen, jf. også bemærkningerne herom i Østre Landsrets kendelse af 23. juni 2017 i sag 17. afd. B I samme kendelse, der vedrørte én af et større antal samtidigt afgjorte kæremål vedrørende konkurskarantænesager mod A, har Østre Landsret endvidere lagt til grund, at hans virksomhed som indsat såkaldt afviklingsdirektør i få måneder, uden reel udøvelse af ledelsesbeføjelser, må betragtes som en stråmandskonstruktion eller lignende, hvilket efter omstændighederne og antallet af selskaber, hvori han på tilsvarende vis var indsat som direktør, måtte betragtes som groft uforsvarlig forretningsførelse. Omstændighederne i den foreliggende sag er helt tilsvarende og må derfor bedømmes på samme måde. Landsretten anfører endvidere, at det er As bevisbyrde, at selskaber

56 som følge af overdragelse til Selskab Holding s.m.b.a. er koncernforbundne, og denne bevisbyrde findes heller ikke løftet i nærværende sag. På denne baggrund finder retten, at A har udvist groft uforsvarlig forretningsførelse, og at han derfor fremover er uegnet til at deltage i ledelsen af en erhvervsvirksomhed. Herefter, og under hensyn til hans handlemåde og omstændighederne i øvrigt, finder retten, at det er rimeligt at pålægge A konkurskarantæne, jf. konkurslovens 157, stk. 1 og 2. Idet der er forløbet 22 måneder fra afsigelse af konkursdekretet nedsættes karantæneperio- den til to år, jf. konkurslovens 158, stk. 1. Hver af de sagsøgte skal betale sagsomkostninger svarende til en forholdsmæssig andel af kurators vederlag samt vederlag til egen beskikkede advokat. Vederlagene til advokaterne er fastsat ud fra sagernes karakter og omfang og det forhold at sagerne har været sambehandlede. Derfor bestemmes: N pålægges konkurskarantæne i to år, og skal inden 14 dage til statskassen betale sagens omkostninger med kr. T pålægges konkurskarantæne i to år, og skal inden 14 dage til statskassen betale sagens omkostninger med kr. A pålægges konkurskarantæne i to år, og skal inden 14 dage til statskassen betale sagens omkostninger med kr. ***

57 Retten fastsatte kurator, advokat Boris Frederiksens vederlag til kr. med tillæg af moms, i alt kr. Beløbet udbetales af statskassen. Retten fastsatte endvidere den for N beskikkede advokat M s salær til kr. med tillæg af moms, i alt kr. Beløbet udbetales af statskassen. Retten fastsatte endvidere den for T beskikkede advokat S s salær til kr. med tillæg af moms, i alt kr. Beløbet udbetales af statskassen. Retten fastsatte endelig den for A beskikkede advokat C s salær til kr. med tillæg af moms, i alt kr. Beløbet udbetales af statskassen. Sagen sluttet. Retten hævet. Mette Bøcher (Sign.) Udskriftens rigtighed bekræftes Sø- og Handelsretten, den Marianne Alenkær-Jørgensen Kontorfuldmægtig

Vis mere