Anvendelse af slutprodukter fra termisk forgasning

Relaterede dokumenter
CHEC BGG - The Biomass Gasification Group

DTU BGG - The Biomass Gasification Group Seniorforsker Jesper Ahrenfeldt (DTU), og andre

Biochar fra termisk forgasning og rodvækst

Biokul og jordens frugtbarhed

Hvordan opnår forgasning en fremtid i Danmark?

Danske markforsøg med biochar

Optimering af energiudbytte og næringsstoffer fra gylle

Kvælstofudvaskning og gødningsvirkning af afgasset biomasse

Temadag om spildevandsslam. Slam. Værdifuld gødning eller potentiel forureningskilde?? Miljøfaglig konsulent Erik E. Olesen. Viborg d. 18.

Synergier mellem biogas og forgasningsgas/bio-sng. DTU BGG -The Biomass Gasification Group

Konsekvenser af halmfjernelse til energiformål i forhold til C indhold og miljøpåvirkninger

Restprodukter ved afbrænding og afgasning

Estimering af marginaludvaskning af kvælstof med Daisy

Affald, biomasse og phosphor

Forbrænding af husdyrgødning og fiberfraktioner fra separeret gylle. Torkild Birkmose. Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret

Gødskning og afgrødens indhold af tungmetaller

Seniorforsker, koordinator for DJF s myndighedsrådgivning

Nyttiggørelse af biochar

Bæredygtig bioenergi og gødning. Erik Fog Videncentret for Landbrug, Økologi Økologisk Akademi 28. januar 2014

Anlægsspecifik beskrivelse af milekompostering (KomTek Miljø)

Gødningsåret. Claus Jerram Christensen, DJ Lars Bo Pedersen, S&L

Fibre fra gylleseparering hvor stor er forskellen i deres kvalitet, og hvordan anvendes de optimalt?

Miljø- og Planlægningsudvalget (2. samling) MPU alm. del - Svar på Spørgsmål 191 Offentligt

Kvaliteten af det organiske affald og spildevandsslam til jordbrug nye undersøgelser

Perspektiv ved græs-til-biogas i den fremtidige biogasmodel

Behandling af organisk affald med Ecogi. Affald som en ressource. Af Bjarne Larsen, KomTek. Ecogi. Miljø med visioner...

FlyChar projekt: Anvendelse af insekt frass

Virkning af gylleseparation på fordeling af tungmetaller, smitstoffer og steroid-hormoner i væske- og fiberfraktion

Mikrobielle interaktioner i rodzonen og betydningen for næringsstoffer

GØDP Tilpasning af restprodukter fra renseanlæg som P-gødning

Fosforregulering i ny husdyrregulering Teknisk gennemgang Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg 2. februar 2017

Måleparameter Frisk pileflis m. blade Lagret pileflis m. frisk græs Gnsn. Std.afv. Gnsn. Std.afv.

Kildesorteret affalds betydning for økologisk landbrug

Fosfor det er noget vi mangler

Effekter af bioforgasning på kvælstofudnyttelse og udvaskning

Fremtidens landbrug - i lyset af landbrugspakken 3. februar Bruno Sander Nielsen

Værdisætning af kulstofbinding i jord hvad betyder det for udbytter og dyrkningsegenskaber? Sander Bruun

Sådan sikres afgrødernes behov for P og K - og kan vi anvende alternative kilder?

Gødningslære stadions. Asbjørn Nyholt Hortonom Mobil:

Bioenergi kan støtte bæredygtig landbrugsproduktion

Biomasse behandling og energiproduktion. Torben Ravn Pedersen Resenvej 85, 7800 Skive

Lovgivning og dokumentation

Regulering af affald til landbrugsjord

Biogasanlægget. - vejen til fuld recirkulering af næringsstofferne. Bruno Sander Nielsen. Økologikongres 2013 C5: Recirkulering af næringsstoffer

Gødningslære A. Faglærer Karin Juul Hesselsøe

Biogas - en mulighed for fjerkræ

UDBRINGNING AF RESTPRODUKTER OG GØDNINGSANVENDELSE

materiale Bent Tolstrup Christensen Institut for Jordbrugsproduktion og Miljø Forskningscenter Foulum

AARHUS UNIVERSITET. 07. November Høje Dexter-tal i Øst Danmark - skal vi bekymre os? René Gislum Institut for Agroøkologi.

Erfaringer med indførelsen af den generelle fosforregulering

Går jorden under? Er det muligt at opbygge en frugtbar jord i økologisk planteavl?

Kontrol af gødning 2017 Oversigt over analyseresultater. December 2017

Kontrol af gødning 2018 Oversigt over analyseresultater

Kan biogas gøre økologisk jordbrug CO 2 neutral og vil det have indflydelse på jordens indhold af humus?

Går jorden under? Sådan beregnes kvælstofudvaskningen

Jordens frugtbarhed. v/ Jens Larsen Mobil:

Muligheder ved samspil med biogas

Albrecht jordanalyser nøglen ligger i balancen Af Martin Beck

Muligheder for næringsstofforsyning med kalium, fosfor, svovl og kvælstof

C12 Klimavenlig planteproduktion

Bilagsrapport 7: Analyse af malingaffald fra husholdninger i Århus Kommune

Miljøvenlige afgrøder til energi, fødevarer og materialer

RESSOURCEGRUNDLAGET HVILKE BIOMASSETYPER KAN KOMME I SPIL TIL FORGASNING?

Vedrørende notat om udvaskningseffekt af afgasset gylle

Notatet har været til kommentering hos DCE, der ikke har specifikke kommentarer til notatet.

Hvad begrænser udbytterne i økologisk vårsæd? Sven Hermansen SEGES Økologi Innovation Plantekongres Session januar 2019

Notat. Vedrørende: Renseanlæg Avedøre - testindfyring af CP Kelco industrispildevandsslam Dato: 8. august 2016

Gødningslære B. Find hjemmesiden: Vælg student login øverst til højre. Skriv koden: WXMITP5PS. og derefter dit navn

Mikronæringsstoffer og Roedyrkning - vækst og sukkerindhold

Optimering af råvarer, processer og restfraktioner i biogasanlæg

Fremtidens flyveaske - fra samfyring af kul og biomasse/affald

Landovervågning AU AARHUS AU DCE - NATIONALT CENTER FOR MILJØ OG ENERGI. Gitte Blicher-Mathiesen, Anton Rasmussen & Jonas Rolighed UNIVERSITET

BIOGØDNING ER SUND FORNUFT

Biogødning (spildevandsslam) - Hvad består det af? Hvorfor skal det bruges? Hvordan håndteres det?

Biogas. Fælles mål. Strategi

Seminar Foreningen for danske biogasanlæg 7. december 2015: KOD et godt og sikkert produkt

Korrosion på affaldsanlæg

Kontrol af gødning 2018 Oversigt over analyseresultater. Juni 2018

Udledning af drivhusgas ved dyrkning af energi-afgrøder. har det nogen betydning? Mette Sustmann Carter, Risø-DTU

Restprodukter i betonproduktion - muligheder og udfordringer

Skov er win-win for grundvand og CO 2 (?) Ulla Lyngs Ladekarl og Anders Gade ALECTIA A/S

Biogasanlæg ved Grenaa. Borgermøde i Hammelev

Petersværft Renseanlæg

Redegørelse vedrørende miljøfremmede stoffer i gyllen. Den 3. marts 2003

Reduktion af drivhusgasser fra landbruget: Muligheder og begrænsninger

Driftberetning. Stege Renseanlæg. Stege renseanlæg Skydebanevej Stege

Hvad sker der med jordens kulstof og hvad kan vi gøre?

Halm skal da i biogasanlæg Julie Houge Hansen PhD studerende, Syddansk Universitet

Nye biomasser på det Europæiske marked Udfordringer og potentiale

FRICHS A/S Effektive Energi Løsninger

Halm i biogas en win-win løsning

Biogasanlæg ved Andi. Borgermøde Lime d. 30. marts 2009

13. september 2011 IW. Fosforkredsløbet

Hvordan kan ny teknologi og nye dyrkningssystemer anvendes i målrettet regulering?

FINDES DER EN NEDRE GRÆNSEVÆRDI FOR KULSTOF I JORD?

Opdatering af fagligt grundlag for udnyttelsesprocenter for husdyrgødning

Daisy: et procesbaseret modelsystem

Disposition. Grøn vækststrategi for DK. Grøn vækst og planlægning i det åbne land. Hvilke muligheder og rammer?

Kontrol af gødning. Analyseresultater Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. NaturErhvervstyrelsen

AARHUS UNIVERSITY. Landbrugets rolle i klimakampen. Professor Jørgen E. Olesen TATION

Transkript:

Anvendelse af slutprodukter fra termisk forgasning Dorette Müller-Stöver J. Norddal

Pyroneer Forgasning Perspektiver Ikke udelukkende tilbageførsel af mineraler! Tobias Pape Thomsen

Slutprodukter fra forgasning: forgasningskoks (biochar)/- aske Lidt om begreber Biochar: biomasse omdannes til kul ved at blive udsat for høje temperaturer under iltfattige forhold Krav til produktet: Kulstofindhold: minimum 10% (IBI, class 3 ) Molar ratio H:C org maks. 0.7 Grænseværdier for miljøfremmede stoffer. Hvis kulstofindholdet ligger under 10%, kaldes materialet for aske.

Materialerne kan være vidt forskellige, afhængig af brændslet og forgasningsproces LTCFB LTCFB ToTrins To Trins Halm Slam Træ Slam %C 32-47 7 65 6 P (%) 0.35-0.5 6.8-10.1 0.3 10.3 K (%) 5.7-8.6 1.1-1.5 2.5 1.5 ph 10.5-10.7 10.7-11.1 11.1 9.9 SSA (m 2 g -1 ) 75 462-1027 (afhængig af partikelstørrelse) Partikelstørrelse <0.045mm 89% 33% Σ 9 PAH (mg kg -1 ) 2,5-5 - 0.69 - Hansen et al., 2015; Thomsen et al., accepted.

Derfor er der også mange forskellige anvendelsesmuligheder Højt indhold af stabilt kulstof (halm og træ-biochar) forøgelse af jordens kulstofpulje, kulstoflagring Carbon mass loss (% of initial C) 100 80 60 40 20 0 Straw Straw + NU Straw GB Wood GB 0 100 200 300 400 500 600 Day of incubation 5 V. Hansen Hansen et al. 2016a

Højt specifikt overfladeareal - sorption Hansen et al., 2015 Ifthikar et al., 2017 Sorption af næringsstoffer, reduktion af udvaskning (og også N 2 O emissioner, men mekanismer ikke helt opklaret endnu) Binding af kontaminanter (pesticider, fosfor)

Stabilitet, porøsitet og passende partikelstørrelse: forøgelse af plantetilgængeligt vand i (sandet) jord Volumetric water content % 20 15 10 5 b a a b a a Control Straw GB Wood GB 0 Sandy loam Coarse sand Hansen et al., 2016b 7 Bruun et al., 2014

Forbedring af rodvækst i grovsandet jord med halmbiochar Hansen et al., 2015 V. Hansen Hansen et al., 2016b

Uden halm Halm Biochar lav Biochar høj ph (vand) Høj ph kalkningsmiddel 8 7,5 7 6,5 Hansen et al. 2017 Temadag Biochar 6.10.2015

exchangeable K (mg/kg soil) Højt indhold af aske (plantenæringsstoffer) gødningsmiddel Halm biochar P (%) 0.4 K (%) 7 Mg (%) 0.5 2500 2000 1500 Plantetilgængeligt K Fe (%) 0.2 Al (%) 0.4 1000 500 Straw biochar Mineral K fertilizer Mn (mg/kg) 109 Mo (mg/kg) 3.2 Zn (mg/kg) 64 ph 12 0 0 1000 2000 3000 K added (mg/kg soil) den største del af K i halmbiochar er plantetilgængeligt Müller-Stöver et al., unpublished 10

shoot P uptake (mg/pot) shoot dry matter (g/pot) Department of Plant and Environmental Sciences Hvad med P gødningsvirkning? 35 30 25 20 15 10 5 Mineral fertilizer Plantevækst Straw biochar 0 0 20 40 60 80 100 120 140 160 50 40 30 20 10 0 P optagelse 0 20 40 60 80 100 120 140 160 P applied mg/kg soil 11 Müller-Stöver et al., submitted Vækst af byg gødsket med halmbiochar (til venstre) eller mineralsk P (til højre) P i halmbiochar har en forholdsvis god plantetilgængelighed

P ressourcer i danske organiske affaldsstrømme Halm og træ til energi Dagrenovation Service og handel Fødevareindustri Spildevandsslam Have- parkaffald Husdyrgødning Lars Stoumann Jensen 2011, www. inbiom.dk

Department of Plant and Environmental Enhedens Sciences navn Markforsøg med forgasset biogasfibre Sandjord Sandblandet lerjord Kuligowski et al., 2010 Udbytterne var alligevel lavere i aske-behandlingerne, sandsynligvis fordi P bliver først tilgængelig over tid (afhængig af mange faktorer, bl.a. partikelstørrelse)

Ny fosforregulering fra 1. august: Fastsættelse af fosforlofter for tilførsel af fosfor for alle fosforholdige gødningstyper, herunder handelsgødning, husdyrgødning og andre gødningstyper, fx spildevandsslam. NaturErhvervsstyrelsen 2017 - initialt højere, reduceres over årene N/P forhold i gødning kan blive et kvalitetskriterium Biogasfællesanlæg kan bidrage til en omfordeling af næringsstoffer i husdyrgødning ved at tilpasse N/P forhold i forhold til loftet for udspredning, fx via separering af afgasset gylle

P ressourcer i danske organiske affaldsstrømme Halm og træ til energi Dagrenovation Service og handel Fødevareindustri Spildevandsslam Have- parkaffald Husdyrgødning Lars Stoumann Jensen 2011, www. inbiom.dk

% af mineralsk P P gødningsvirkning af slamaske fra forgasning 80 70 60 50 40 30 CON= kontrol uden P SL= slamaske STR = halm biochar 20 10 14% Fe 0 LTCFB Halmaske Tør slam LTCFB slamaske Müller-Stöver et al., submitted 7% Fe Gødningsvirkning lidt bedre hvis jernindholdet er lavere CON MIN TØR TS LT CON= kontrol uden P MIN=mineralsk P TØR= tør slam TS= Two Stage slamaske LT = LTCFB slamaske Müller-Stöver et al., unpublished

Barley shoot dry matter (g pot -1 ) shoot P uptake (mg pot -1 ) Department of Plant and Environmental Sciences Blanding af brændsler: slam+halm 30 shoot dry matter P uptake 70 60 20 P: 2.6% K: 5.2% 50 40 30 10 20 10 0 No P Mineral P Straw, gasified Straw+sludge2, gasified 0 Thomsen et al., accepted

Fordele Ingen slamtørring nødvendig P/K ratio bedre tilpasset til plantens behov Halmbiochar: 1:10 eller højere Slamaske 5:1 Blandingsaske 1:3 (og højere P indhold) Lavere indhold af tungmetaller Højere kulstofindhold (ca. 30%)

Cadmium fertilizer load (µg Cd/g P) Department of Plant and Environmental Sciences Potentiel toksicitet PAH - ikke systematisk undersøgt for forgasnings-biochar eller aske Målte koncentrationer har været lave - pga af separering af aske/koks og gas ved forholdsvis høje temperaturer? Nedbrydning af PAHer i ToTrins-processen? Tungmetaller især problematiske i slamasker: Ni, Cr 100 75 50 25 0 Thomsen et al., accepted

Konklusioner Biochar/aske-materialer fra forgasning kan være meget forskellige og derfor opfylde forskellige funktioner i jorden Toksicitet er forholdsvis lav (med nogle undtagelser slam!) Kvaliteten af slutproduktet bør indtænkes i selve forgasningsprocessen og tilpasses til den specifikke funktion i jorden Tak for opmærksomheden!