KONCEPTMANUAL UNGEKORPSET Et medbestemmende korps med og for unge PROJEKT FOLKETS BIBLIOTEK
INTRO Dette er en konceptmanual til igangsættelsen af et Ungekorps et medbestemmende korps for og med unge på biblioteket. Manualen er tænkt som en hjælp til at få unge mennesker til at blive en aktiv del af biblioteket. Dels giver manualen en opskrift på, hvordan man konkret kan igangsætte og etablere et Ungekorps, dels indeholder den erfaringer fra prototypetest af et Ungekorps på Ærø Bibliotek i Marstal. Ungekorpset som idé, koncept og aktivitet er udviklet i Projekt Folkets Bibliotek og er baseret på indsigter og erfaringer fra et samarbejde med og mellem otte biblioteker spredt over hele landet, Kulturstyrelsen, Danmarks Medie- og Journalisthøjskole (DMJX) og Tænketanken Fremtidens Biblioteker. Projektet fandt sted januar-juni 2014. DE FØRSTE SKRIDT Vi har prototypetestet et Ungekorps på Ærø. Vi anbefaler, at I selv starter med at teste et ungekorps, inden I tager det helt store skridt med at etablere et mere eller mindre permanent Ungekorps. Det er en stor fordel at prototype først, fordi det er lettere at komme i gang, det kan gøres nemt, hurtigt og omkostningslet, og I får indsigt i, hvordan et Ungekorps bedst formes og tilpasses jeres lokale bibliotek. Manualen er vejledende og igangsættende og skal give et skub i retning af at arbejde mere inddragende og systematisk med unge mennesker. TANKEN BAG Tanken bag Ungekorpset er at imødekomme udfordringen mange biblioteker står overfor i forhold til de unge. En stor del af unge mellem 15 og 29 år bruger sjældent eller slet ikke biblioteket, og mange har svært ved at se, hvad de overhovedet skal bruge biblioteket til de har internettet og adgang til mange andre kulturelle produkter og aktiviteter. Bibliotekerne har svært ved at tiltrække de unge og ved ofte ikke, hvordan de får fat i og når de unge. Hvad vil og ønsker dem, hvilke aktiviteter rammer dem, hvad er de optagede af og hvorfor ved de ikke, hvad biblioteket egentlig rummer af muligheder? Som en bibliotekar har udtrykt det, så er de unge en tricky tricky størrelse.
UNGEKORPSET Et medbestemmende korps med og for unge Ungekorpset som koncept handler om at få de unge til at engagere sig i biblioteket og få biblioteket til at engagere sig i de unge. Ungekorpset er et aktivt korps af unge kulturfrontløbere. Det består af en gruppe unge, som er engagerede i deres lokale bibliotek, er optagede af kultur i bred forstand og ønsker at møde, være sammen med og engagere andre unge. Hensigten med korpset er at lade de unge selv finde på, igangsætte, facilitere og kommunikere tiltag og aktiviteter for unge på biblioteket. Dermed fungerer de også som ambassadører for biblioteket overfor andre unge. Det kræver en del mod fra biblioteket og de biblioteksansattes side - der skal afgives noget kontrol og styring, og ansvaret skal gives til brugerne. Ungekorpset imødekommer behovet for at forstå gruppen af unge brugere og skabe tiltag og aktiviteter, der imødekommer unges behov. Biblioteket bliver et forbillede for, hvordan man reelt kan give og praktisere medejerskab for en svær målgruppe. Der er flere gulerødder for de unge deltagere: fællesskab, selvbestemmelse, noget på cv et, at være demokratisk engageret og kulturelt engageret - og måske få en koncert- eller biografbillet. Når man er ung, er man bl.a. optaget af: Hvem er jeg? Hvem kan mon bruge sådan en som mig? Hvad skal jeg bidrage med? Hvem hører jeg sammen med? Unge biblioteksbrugere og ikke-brugere efterlyser noget for mig, hvor man ikke sidder isoleret og er på nettet, der underholder, der er et samlingssted, hvor man er sammen om noget, der lærer mig noget. Vores bibliotek har faktisk ikke en ungdomsafdeling. De unge er sådan lidt mere tricky-tricky Biblioteksansat, 55 år VI KAN GODT SELV
ERFARINGER FRA TEST Rekruttering Bibliotekslederen på biblioteket tog personligt kontakt til det lokale Ungdomsråd på den anden side af gaden. De tog straks bolden op, og lavede deres eget opslag på Ungdomsrådets Facebookside, hvor de annoncerede efter deltagere til et møde med biblioteket som skulle afdække muligheder for samarbejde. Opstartsmøde med de unge Seks unge deltog i et opstartsmøde, hvor der blev serveret sandwich, sodavand og snacks. På mødet bidrog deltagerne med masser af ideer til aktiviteter for og med unge, og der opstod både gode grin og alvorlige snakke om at være ung i Udkantsdanmark, om unge og kultur og om bibliotekets rolle for unge. Afholdelse af aktivitet De unge valgte at afholde en grillaften og udsmykke et af bibliotekets rum med graffiti, tegning og maling på store træplader. Biblioteket havde sørget for, at en lokal kunstner var med til at sætte de unge i gang. Der deltog ca. 20 unge. Et fungerende Ungekorps Ungekorpset er nu en realitet på Ærø Bibliotek. De seks unge som deltog i opstartsmødet skal mødes igen til efteråret, hvor de skal planlægge de næste 3-4 arrangementer i løbet af vinteren. DET LÆRTE VI l de unge tager hurtigt ejerskab til konceptet, hvis deres behov, ønsker og ideer tages alvorligt og de føler sig forstået l selvbestemmelse og ansvar er vigtigt for de unge, så de ikke oplever sig umyndiggjorte eller overflødige l de unge vil faktisk gerne biblioteket, så længe det er på deres præmisser l de unge er rigtig gode til at sprede det gode budskab (i løbet af en dag havde de allerede fået deltagerinteresse fra 20 andre unge) l der blev hurtigt etableret samarbejde med det lokale Ungdomsråd og dermed skabt en adgang til en stor gruppe af engagerede unge på øen l biblioteket fik et skub og en anledning til at tage kontakt til de unge
OPSKRIFT PÅ UNGEKORPS INTERN FORBEREDELSE Internt er det en god ide, at gøre jer klart og være enige om, hvad I vil have ud af at teste et Ungekorps, og hvor meget styring og selvbestemmelse I er villige til at afgive til de unge. Må de unge fx selv lukke sig ind på biblioteket, må de afholde aktiviteten uden for biblioteket, eller vil I afsætte en medarbejder en aften? Derudover skal I aftale, hvem der er tovholder på testen. Tovholderens opgave er at stå for det praktiske, kontakten til de unge og gennemførsel af hele processen fra opstartsmøde til afholdelse af aktivitet til evaluering og opfølgning. Vi foreslår, at I afsætter tid til et internt møde, hvor I snakker hele testningen igennem. ØKONOMI Det er vigtigt at beslutte, hvor mange penge I vil afsætte til at gennemføre testen. I skal påregne udgifter til forplejning ved opstartsmødet med de unge og til materialer og selve aktiviteten. Det kan være svært på forhånd at vide, hvilken aktivitet de unge finder på og dermed også hvor store udgifter I kan regne med, men fastsæt et max beløb, som de unge har til rådighed. Herudover skal I eventuelt indregne udgifter i form af medarbejdertimer. Lav en hurtig brainstorm og kortlægning af, hvor I finder de unge. Det kunne være på uddannelsesinstitutioner, kollegier, ungdomsklubber, Ungdomsråd, højskoler, biografen, gennem egne netværk, og når I møder unge inde på selve biblioteket eller ude i byrummet. Tag aktivt kontakt til de unge, når I skal rekruttere. Udform og hæng eventuelt rekrutteringsmateriale op forskellige steder, hvor der kommer unge og brug materialet som en slags lille salgstale overfor de unge. Forvent ikke, at de unge kommer til jer, uden at I selv starter en dialog. Det personlige møde virker altid stærkere og mere motiverende end en flyer eller plakat, som man blot passerer og kun måske registrerer. Eksempel på rekrutteringsmateriale fra testen på Ærø: REKRUTTERING AF UNGE Vi foreslår, at I rekrutterer 3-6 unge i alderen 15-23 år til at deltage i Ungekorpset. Afsæt højest et par uger til at rekruttere, og lad tovholderen have ansvaret for at finde unge korpsdeltagere.
OPSKRIFT PÅ UNGEKORPS OPSTARTSMØDE MED DE UNGE Det er en god ide at servere lidt mad og drikke til mødet og en fordel at ligge mødet om eftermiddagen eller aften efter normal skole- og arbejdstid. Forslag til punkter på mødet: 1.Indled med at forklare om ideen med Ungekorpset: I vil gerne have flere unge til at drage nytte af biblioteket og vil gerne give styring og ansvar til de unge selv. 2.Spørg ind til hvad de tænker om ideen om et Ungekorps og hvordan det evt. kan berige deres og andre unges hverdag og lokalmiljøet. 3.Lad de unge beslutte og planlægge, hvilken aktivitet, de vil lave (hvad, hvor, hvornår, hvordan). Lav en brainstorm, hvor de unge bruger et par minutter i stilhed til at skrive på post-its. Det sætter gang i idegenereringen og sikrer, at alle kommer på banen. Forslag til spørgsmål: Hvilke aktiviteter kunne man lave for unge på biblioteket? Hvad kunne være en nem og hurtig ide? Hvad kunne være en vild ide? Hvad kunne du rigtig godt tænke dig at at lave på biblioteket? Hvad tror du andre unge kunne tænke sig? Hvad optager dig i din hverdag, og kunne noget af det indtænkes i et arrangement? 4.Tag en runde bagefter, hvor alle hurtigt læser deres ideer op. 5.Inden mødet slutter aftaler de unge med hinanden, hvornår de mødes igen, hvem der gør hvad etc. Udvælg evt. en kontaktperson fra Ungekorpset, som står for kontakten med tovholderen fra biblioteket. AFHOLDELSE AF AKTIVITETEN Når selve aktivteten afholdes er tovholderen tilstede og eventuelt andre biblioteksansatte, hvis der er behov for det. Tovholderen evaluerer med de unge og andre deltagere i aktiviteten undervejs i testen. DOKUMENTATION OG EVALUERING Dokumentér aktivteten gennem fotos, videooptagelser og små videointerviews med både deltagere og unge fra Ungekorpset. Hvis du har en telefon med videokamera, så brug den det skal være nemt! Video og fotos giver et nærværende, direkte og visuelt indblik i stemningen og de unges oplevelser med at deltage i aktiviteten. Og så er det en nem og sjov måde at dele og evaluere med kollegerne både lokalt og nationalt. Forslag til spørgsmål til de unge i videointerview: Forklar mig hvad du lige har været med til Hvad synes du om at være med? Hvorfor? Beskriv hvordan det er/har været at være med i Ungekorpset Hvad var det bedste ved at være med? Hvad var det værste ved at være med? OPFØLGNING OG VIDEREUDVIKLING I tiden efter aktiviteten er afholdt, mødes tovholderen med Ungekorpset for at finde ud af, hvad der skal ske efter testen. Her kan I snakke om, hvorvidt de unge har lyst til at fortsætte med at udvikle biblioteket for unge og hvilken rolle biblioteket spiller i den sammenhæng. Her er det igen en god ide, at I på biblioteket har gjort jer klart, hvorvidt I har lyst til at arbejde videre med Ungekorpset, og hvor meget selvbestemmelse I er villige til at give de unge.
ANBEFALINGER TIL UNGEKORPSET Hvis I vil gå videre med konceptet LYT TIL DE UNGE OG TAG DEM ALVORLIGT Det er vigtigt for de unge, at de oplever at blive taget alvorligt og respekteret, som dem de er, med deres ønsker, ideer, udtryk og behov. Tal ikke ned til dem, men sørg for at lytte, og lad dem selv føre ordet. PROFESSIONALISME OG KVALITET De unge efterspørger og forventer kvalitet og professionalisme i sammenhæng med biblioteket. På den måde oplever de, at biblioteket giver noget ekstra, som de ikke kan få andre steder. De unge er lige så optagede af kultur som andre målgrupper måske bare på en anden måde. SELVBESTEMMELSE OG ANSVAR Giv de unge reel selvbestemmelse og reelt ansvar inden for tydeliggjorte rammer og regler. Men I skal mene og ville det, og turde give magten fra jer, ellers virker det utroværdigt overfor de unge. Giv dem medejerskab, så tager de ansvar! Det er fedt, at de unge der var med, nu kommer hen og snakker til os. Det gør de ellers ikke Tovholder på Ungekorpset Når der bliver rakt en hånd ud, så tager man selvfølgelig imod den Deltager i test af ungekorps, 18 år
SÆT I GANG! I GANG Hvem er formand for elevrådet på Søndre Skole? Hvem sidder i festudvalget på gymnasiet? Hvor holder DFU sine møder? Lad være med at se unge som fremtidige brugere eller som en udifferentieret gruppe men tag kontakt til en engageret håndfuld. HVER GANG Biblioteket er det sidste sted i det offentlige, hvor man bliver mødt med tillid, biblioteksbruger GANG I DEN Slip kontrollen og vær en sparringspartner. Brug det professionelle skøn. Eller gå ind i legen. Hvor hurtigt kan en professionel bibliotekar få en World of Warcraft karakter i højeste niveau? Et ungekorps kan revitalisere et biblioteksrum i bytte for 5 tomme pizzabakker!
PRØV AF I PRAKSIS En idé under udvikling En prototype er en skitsering af, hvordan noget kunne være. Vi øver os på fremtiden ved at teste i virkeligheden. Hermed øger vi sikkerheden for at koncepterne rammer plet og giver god værdi, kvalitet og relevans for bibliotekerne. En prototypetest er en måde at afprøve noget endnu ikke færdigt i praksis. Styrken er, at det netop ikke ligner eller er et færdigt produkt eller service, men er en idé under udvikling. Formålet med at prototype er at undersøge, om og hvordan ideen fungerer i praksis. Ved at prøve ideen af med brugere og/eller medarbejdere får vi et fingerpeg om og en retning på, hvilke eventuelle udfordringer og potentialer, ideen rummer, hvis den skal realiseres og implementeres i virkeligheden. Pointen i denne sammenhæng er dels at få en masse erfaringer med, hvordan man kan igangsætte, etablere og facililitere et Ungekorps, dels at afprøve en ny måde at få fat i og arbejde med unge i bibliotekssammenhæng. Nye ideer og forandringer kan ofte blive forhindret af vanetænkning, kulturen i organisationen eller manglende opbakning fra kolleger eller ledelse. Ved at starte med at teste en ide og gøre det systematisk kommer man nemmere i gang og opnår resultater, som kan vise og eventuelt overbevise om, at ideen har gang på jord. Prototypetestning er et eksperiment og et slags laboratorium uden for laboratoriet. Det er omkostningslet og legende, og det skal være både sjovt og lærerigt! BRUGBARE RESULTATER FOR FÅ RESSOURCER Med få ressourcer både i forhold til personale, økonomi og materialer kan vi afprøve nye tiltag og ideer, som giver hurtige og indsigtsgivende resultater og erfaringer. FRA LILLE TIL STOR SKALA Prototypetest hjælper os i gang i nem, lille og overskuelig skala, som med tiden og erfaringerne kan udvikles og implementeres i større skala. ØGET TRÆFSIKKERHED Prototypetest øger træfsikkerheden, fordi vi får direkte respons og tilbagemelding fra brugerne og fordi det giver læring, erfaring og overraskelser, som vi ikke kan tænke os til. FRA HOLDNING TIL HANDLING Forandring kræver både holdning og handling. Med prototypetest omsættes ideer, værdier, holdninger, viden og indsigter til reel handling og konkrete tiltag.
HELD OG LYKKE! Projekt Folkets Bibliotek takker de otte folkebiblioteker 2200Kultur Nørrebro, Aabenraa, Aalborg, Hedensted, Glostrup, Rudersdal, Vordingborg og Ærø Bibliotekerne der alle har åbnet deres døre og ladet antropologer og designere udforske livet og hverdagen på biblioteket. Tak for åbenheden, engagementet og lysten til at undersøge og udvikle sammen. En kæmpe tak til alle brugere og ikke-brugere vi har mødt på og udenfor bibliotekerne for at være nysgerrige, imødekommende og ærlige. Uden deres konstruktive deltagelse ville projektet ikke være muligt. Projekt Folkets Bibliotek håber, at alle interesserede og involverede i biblioteksverdenen vil arbejde for løbende at udvikle og styrke det enkelte folkebibliotek og det samlede biblioteksvæsen. Vi ønsker at projektets indsigter og ideer, resultater og anbefalinger fremover danner grobund for, at nye tiltag og initiativer vil blive skabt med udgangspunkt i og involvering af brugere og ikke-brugere. FOR YDERLIGERE INFORMATION OM PROJEKTET Jonna Holmgaard Larsen, Kulturstyrelsen jhl@kulturstyrelsen.dk, Tel.: 3373 3352 FOR YDERLIGERE INFORMATION OM UNGEKORPSET Biblioteksleder Lasse Wilsdahl lwi@aeroekommune.dk Tel.: 6352 6360 (Biblioteket i Marstal) PROJEKTPARTER Kulturstyrelsen Danmarks Medie- og Journalist Højskole (DMJX) Tænketanken Fremtidens Biblioteker PROJEKTTEAM Antropolog og projektleder Rikke Hoelgaard Andersen Antropolog Toke Kyed Amlund Designer Karin von Schantz PROJEKTPERIODE Januar-juni 2014 Held & lykke i fremtiden! PROJEKT FOLKETS BIBLIOTEK