Notat. Høringssvarenes overordnede vurdering af handlingsplanen



Relaterede dokumenter
Miljøteknologi til gavn for miljø og vækst. Indlæg med fokus på finansiering Gert Hansen/Miljøstyrelsen

MUDP handlingsplan for december 2018

Kommende krav til udledning. En miljøteknologisk udfordring. Af Thomas Bjerre Larsen

STRATEGI FOR MUDP

MUDP det miljøteknologiske udviklingsog demonstrationsprogram

MUDP 2018 og den nye kemiindsats

Informationsmøde om Grøn Innovationspulje, MUDP 2015

Støttemuligheder til erhvervsudvikling inden for genanvendelse

Miljøteknologisk Udviklings og Demonstrations Program 2015

NOTAT. J.nr. MST Ref. Naroe/LKA/MTH Dato 23. januar Miljøteknologisk Udviklings- og Demonstrationsprogram (MUDP) 2014.

Støttemuligheder til test og demonstration af Cleantech løsninger

Konference. Fremtiden for det miljøteknologiske udviklings- og demonstrationsprogram (MUDP) En ny samlet strategi og retning for de kommende fire år

MUDP 2014 Tilskud til fremme af miljøeffektiv teknologi

Forslag til fortsættelse af Danish Soil Partnership. Indstilling

Lokal Agenda 21-strategi

Afrapportering fra workshop om input til den miljøteknologiske handlingsplan spor om luftforurening.

Generelle bemærkninger Aarhus Kommune er enig i den overordnede vision om at skabe en attraktiv og bæredygtig vækstregion.

MUDP 2016 og gode råd om ansøgning til programmet

AFFALDSSTRATEGI December 2003

Det overordnede mål med udspillet er at minimere miljøbelastningen fra affald samtidig med at udbuddet af vigtige ressourcer øges.

Høringsnotat. Vedrørende

Følgende har angivet ikke at have bemærkninger: Dansk Arbejdsgiverforening.

Kick-off: Status. Ansvarlig (fælles, enkelt organisation, virksomheder eller ekstern) Formål Handling Hvornår. Handlingsplan / Luftvisionen

Kommissorium. Partnerskab for vidensopbygning om virkemidler & arealregulering. September 2014

Lokal Agenda 21-strategi FORSLAG Offentlig høring 21. juni september 2011

Lokal Agenda 21-strategi FORSLAG Offentlig høring 21. juni oktober 2011

Det fremgår af aftalen af 2. november 2006, at der skal igangsættes forskning inden for miljøteknologi.

Netværket for bygge- og anlægsaffald

Bilag. Region Midtjylland. Indstilling fra Vækstforum om bevilling til Teknologiudviklingsprogram under megasatsningen energi og miljø

ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN

Disposition for Vækstforums Handlingsplan Bilag 3b Juni 2011

Drøftelse af lokale perspektiver på ressourcestrategien

Herning Kommune Uforstående over for, at krav til aftrækssystemer i 11, stk. 2, kun omfatter anlæg op til 30 kw og ikke op til 120 kw.

Miljøminister Ida Aukens tale til Dansk Miljøteknologis vintermøde d. 26. januar 2012

Organisk affald udnytter vi ressourcen godt nok?

Høringsnotat. Bekendtgørelse om energi- og miljøkrav til taxier m.v. 1. Indledning

I det følgende gennemgås de væsentligste kommentarer, der er grupperet i forhold til de ovennævnte punkter og Miljøstyrelsens bemærkninger hertil.

SDSD CLEAN. Innovating Green Solutions

Indstilling. Velfærdsteknologisk Udviklingssekretariat. 1. Resumé. 2. Beslutningspunkter. 3. Baggrund

FREMLÆGGELSE AF NLK RAPPORTEN

KKR Midtjyllands bemærkninger til udkast til Vækstplan

Partnerskab som skaber eksport

Hvordan passer vandsektoren ind i fremtiden energisystem. Ole Damm SE Big Blue. 4. juli Ole Damm SE Big Blue

Høringsnotat om Forslag til lov om et nationalt naturfagscenter

Hub North. Den 30. November 2010

Resume af høringssvar i forbindelse med det danske regionalfondsprogram for perioden og den strategiske miljøkonsekvensvurdering.

Høringssvar fra KL om meddelelse om cirkulær økonomi og direktiv om revision af målsætninger mv. i diverse affaldsdirektiver

NOTAT Der er indkommet følgende spørgsmål vedr. 3 udbud indenfor Økologisk/bæredygtigt byggeri: Spørgsmål 1: Spørgsmål 2: Spørgsmål 3:

Baggrundsnotat: Initiativer om vækst gennem innovation og fornyelse

UDKAST af Bekendtgørelse om tilskud til miljøeffektiv teknologi

Høring om udkast til Forslag til Lov om. Miljøteknologisk Udviklings- og Demonstrationsprogram

EFTERRETNINGSNOTAT. DATO : 1. oktober : Teknik- og Miljøudvalget. : Center for Miljø. EMNE : Agenda 21-plan Resultat af udvalgshøring

Kort introduktion til grøn innovation

INFORMATIONSMØDE Introduktion til GUDP v. Mette Leiholt, GUDP-sekretariatet

Notat. Udkast til høringssvar til Danmark uden affald, Ressourceplan for affaldshåndtering , høringsudkast, november 2013

UDKAST TIL UDTALELSE

MUDP det miljøteknologiske udviklingsog demonstrationsprogram

Bekendtgørelse om overvågning, samordnet procedure og offentliggørelse ved VVM af statslige vej- og jernbaneprojekter

Analyse af potentialer for ressourceudnyttelse i vand- og spildevandsforsyningen

NBE 2020 Strategi: Bæredygtig erhvervsudvikling, der fremmer cirkulær økonomi.

Beskyt vand, natur og sundhed. Sprøjtemiddelstrategi

Udkast til bekendtgørelsesændring blev sendt i ekstern høring den 20. december Høringsfristen udløb den 10. januar 2014.

Der er modtaget svar fra to borgere og fra Lokal Agenda 21 Gladsaxe.

Ressourcestrategi med. fokus på organisk affald. v/linda Bagge, Miljøstyrelsen

"Et ressourceeffektivt Europa" En undersøgelse af lokale og regionale myndigheders mening Oversigt over resultaterne

Indstilling. Til Århus Byråd Via Magistraten. Teknik og Miljø. Trafik og Veje. Den 9. august 2010

Høringssvar fra Danmarks Vækstråd om de vækst- og erhvervsrettede dele af Region Syddanmarks vækst- og udviklingsstrategi

Høringssvar vedr. forslag til Lov om Danmarks Grønne Investeringsfond

Bæredygtige løsninger skabes i samarbejde

NOTAT. Erhverv J.nr. MST Ref. krrst Den 4. maj 2016

Samlet set er der tale om et rigtigt godt finanslovsforslag for natur- og miljøområdet et finanslovsforslag, der peger fremad og

MUDP - miljøløsninger til en grøn omstilling

Miljøteknologi til gavn for miljø og vækst

UDFORDRINGER OG DRIVKRÆFTER FOR VANDINNOVATION

Bilag 1 - Kommissorium for Natur- og landbrugskommissionen

Til Folketinget Skatteudvalget

Fornyelsesfonden. Chefkonsulent Carina Ohm Erhvervs- og Byggestyrelsen

Økologiplan Danmark. Sammen om mere økologi Kort version

NOTAT vedrørende høringssvar til forslag til Natura 2000-plan for N58 Nordby Bakker

Dansk Erhverv fremsender hermed bemærkninger til Europa-Kommissionens høring for forslag til cirkulær økonomi.

Introduktion til de forestående udbud og status på indsamling og håndtering af affald i Gladsaxe Kommune

Strategiplan

Ren luft til danskerne

Sammenfattende redegørelse af miljøvurdering af bekendtgørelse om miljøkrav for mellemstore fyringsanlæg

Politik for offentlig-privat samarbejde - udkast

Høringssvar - Udkast til ny bekendtgørelse om anvendelse af resprodukter jord og sorteret bygge og anlægsaffald

Miljøstyrelsen. Disposition

Miljøteknologi og certificering. Henrik Bang Jensen, Landbrug og Fødevarer

HØRINGSNOTAT. Følgende myndigheder og organisationer har afgivet bemærkninger til bekendtgørelsesudkastet: Dansk Elbil Alliance

Kommissorium for Finans Danmarks Rådgivende Forum for Bæredygtig Finans

***I UDKAST TIL BETÆNKNING

GUDP. Handlingsplan 2019

Revision af rammebestemmelserne for statsstøtte til miljøbeskyttelse. Spørgeskema

Aarhus Kommunes høringssvar til Region Midtjyllands udkast til Vækst- og udviklingsstrategi

Cirkulær Kemi selvfølgelig

Nyt om energibesparelser: Status og fremtidige rammer

Bæredygtigt byggeri. Holbæk Regionens Erhvervsråd, 3/2-09. Pernille Hedehus

Del 2: Ordregivernes værktøjer i forbindelse med offentlige

Aftale mellem regeringen (Venstre og Det Konservative Folkeparti), Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre om:

Miljøstyrelsens bidrag til FN s verdensmål

Transkript:

Notat Vedrørende høringssvar til udkast til handlingsplan for fremme af miljøeffektiv teknologi (2010-2011) Udkast til handlingsplan blev udsendt i ekstern høring den 15. december 2009. Høringsfristen udløb den 11. januar 2010. Der var ved høringens afslutning modtaget 31 høringssvar, heraf et samlet høringssvar for tre parter. Der er efter høringsfristen indkommet yderligere 3 høringssvar. I alt er der således afgivet 34 høringssvar, heraf har 9 tilkendegivet, at der ikke er bemærkninger til udkastet. Handlingsplanen er blevet opdateret på baggrund af de modtagne høringssvar. De foretagne opdateringer fremgår af den vedlagte reviderede handlingsplan. Der er kommet en række forslag til nye konkrete emner eller udvidelse af emneområderne. Forslagene er listet i dette dokument. Det er hensigten at bevare en fokuseret og målrettet indsats på miljøteknologiområdet, jf. også den politiske aftale af 29. oktober 2009. Miljøstyrelsen vil være i løbende dialog med de danske virksomheder, organisationer og øvrige myndigheder om de konkrete indsatser. Der er som et led i handlingsplanen planlagt workshops i efteråret 2010 med henblik på at opdatere listen over emner der vil blive udbudt. De indkomne forslag samt eventuelt nye vil sammen med de planlagte workshops levere input til udbud i 2011. Høringssvarenes overordnede vurdering af handlingsplanen Brancheforeningen for Biogas, FORCE, EnPro, DHI, ATV, Energistyrelsen, Dansk Erhverv, Dansk Miljøteknologi, Landbrug og Fødevarer, Erhvervs- Byggestyrelsen, DANVA har udtrykt overordnet tilfredshed med prioriteringerne og intentionerne bag handlingsplanen. Dansk Miljøteknologi, DHI og Dansk Industri (DI) har udtrykt skuffelse over, at der ikke er afsat flere midler eller udtrykt behov for, at der fremover afsættes yderligere midler. De har ligeledes kommenteret behovet for etablering af et egentligt Miljøteknologisk Udviklings- og Demonstrationsprogram Genvindings Industrien (GI), Dansk Erhverv, DAKOFA, Vandcenter Syd, DANVA, Dansk Miljøteknologi og DI har kommenteret prioriteringen mellem vand, luft og affald. DAKOFA, EnPro, DI, Energistyrelsen, GI, Dansk Fjernvarme, Erhvervs- og Byggestyrelsen og DANVA har udtrykt ønske om og tilbudt at deltage i det videre arbejde i forbindelse med implementeringen af handlingsplanen og/eller afvikling af workshops. Landbrug og Fødevarer har udtryk forventning om at blive inddraget omkring arbejdet med rensning af spildevand i det åbne land samt sikring og overvågning af drikkevand. Landbrug og Fødevarer har anført, at de ikke mener, at afsnittet om regulering er i overensstemmelse med den politiske aftale om miljøteknologi. Kommentar: I forhold til afsatte midler, prioritering af områder mv. henvises til aftaleteksten. Hvor det er relevant, vil interessenter, der har udtryk interesse/forventning om at bidrage/blive 1

inddraget på linje med andre interessenter i det videre arbejde med udmøntningen af handlingsplanen og i forbindelse med evt. konkrete projekter på de enkelte indsatsområder. Høringssvarenes bemærkninger til afsnittene introduktion og handlingsplanen kort GI og Dansk Erhverv har ytret ønske om nedsættelsen af et Miljøteknologiråd til at følge og styre udviklingen af handlingsplanen. Kommentar: Miljøministeriet vurderer, at handlingsplanens økonomiske omfang og især den korte periode, den løber over, ikke berettiger til nedsættelsen af et Miljøteknologiråd. Der vil i udmøntningen af handlingsplanen blive lagt vægt på dialog med interessenter. Det kan i øvrigt nævnes, at der på Konferencen om miljøeffektiv teknologi i efteråret 2009 blev udtrykt tilfredshed med gennemførelsen af den eksisterende tilskudsordning for miljøteknologi. DI Finder det afgørende, at der med handlingsplanen tages hul på hvordan der skabes et forøget markedstræk. Kommentar: Miljøministeriet er enig heri og vurderer, at markedstrækket bl.a. inddrages med fokus på offentlig efterspørgsel og regulering. Dansk Erhverv savner en beskrivelse af hvordan CDM og JI kreditter tænkes anvendt i forbindelse med handlingsplanen. Kommentar: Det er ikke hensigten, at ministeriets tilskudsordning skal omfatte projekttyper, der baserer sig på CDM og JI kreditter. Disse finansieringskilder kan anvendes af virksomhederne i den udstrækning de er relevante og indenfor de rammer, der allerede eksisterer for CDM og JI. Høringssvarenes kommentarer til afsnit 3 om Test og demonstration Høringssvar der vedrører hele afsnit 3. Erhvervs- og Byggestyrelsen foreslår, at nye kommercielt lovende løsninger skal kunne opnå tilskud. Dansk Erhverv påpeger, at tildelingskriterierne bør være helt klare og enkle, så mindre udviklingsvirksomheder stilles lige i forhold til store virksomheder og konsortier. Det bør vurderes, hvorvidt et projekt medfører afledte miljøproblemer. Projekter i udviklingslande bør så vidt muligt støtte miljøteknologi, som kan håndteres på sigt ved hjælp af lokale arbejdsressourcer og bør ikke bidrage til langsigtet økonomisk afhængighed for udviklingslandet. CO-industri, Danmarks Naturfredningsforening og Det økologiske Råd finder kriteriet om nyhedsværdi uhensigtsmæssigt og mener der også skal fokuseres på eksisterende teknologi. Kommentar: Projekter vil blive fagligt vurderet på baggrund af deres potentiale for miljøforbedringer, deres nyhedsværdi og deres muligheder i forhold til markedet. Desuden lægges vægt på, om projektet er velbeskrevet og projektforløbet velgennemtænkt. Tilskud vil blive fordelt til 2

de projekter, der samlet set vurderes at være mest perspektivrige. Der vil på hjemmesiden ecoinnovation.dk komme til at ligge information om, hvad en projektansøgning skal omfatte. Ligeledes vil der ligge information om de regler, der i øvrigt gælder for tilskudsordningen, bl.a. i henhold til EU-regler om tilskud til forskning, udvikling og innovation. Dansk Erhverv foreslår at handlingsplanen bør inddrage miljøeffektiv teknologi til fremstilling af bæredygtige bygningsmaterialer. Dansk Erhverv har endvidere udtrykt ønske om, at biomasse bør være et særskilt fokusområde på linje med vand, luft og affald. Kommentar: Der henvises til den politiske aftale med fokus på vand, affald og luft. Økonomi- og Erhvervsministeriet påpeger, at der bør være kildehenvisning til beskæftigelses- og eksporttal i boksene på side 5, 8, 10 og 12. Kommentar: Der er i udkastet konsekvent ikke benyttet kildehenvisninger. Til oplysning er kilden: FORA (2009), Kortlægning af miljøteknologiske virksomheder i Danmark. Dansk Miljøteknologi opfordrer til, at der gennemføres et strategiprojekt inden for luft- og vandsektoren. DAKOFA påpeger, at det kunne være ønskeligt, hvis der kunne søges og igangsættes initiativer og projekter, der går på tværs af vand, affald og luftforurening (DAKOFA). Kommentar: Muligheden for og evt. forslag til tværgående initiativer vil i lighed med konkrete projektforslag inden for de enkelte fokusområder vand, luft og affald indgå i overvejelserne for indsatsen i 2011. Høringssvarenes kommentarer til afsnit 3.1.1. om vand DANVA og Vandcenter Syd udtrykker stor tilfredshed med, at der er særlig fokus på vand. Vandcenter Syd anfører, at vandsektorens fulde eksportpotentiale først kan forventes realiseret i det øjeblik vandsektorlovens begrænsninger for forsyningernes virksomhed på eksportmarkederne ophæves eller lempes væsentligt. CO-industri, DK-Naturfredningsforening og Det økologiske Råd ønsker indført en målsætning om styrket kontrol med tilførslen af stoffer, som kan skade vandkvaliteten. Kommentar: Handlingsplanen berører ikke umiddelbart lovgivningsmæssige ændringer, opstilling af miljømålsætninger eller kontrolforanstaltninger på specifikke områder. Perspektiverne ved innnovationsfremmende regulering er dog en del af indsatsen. DHI foreslår, at støtte til test- og demonstration skal omfatte industriel vandanvendelse i bred forstand, herunder avanceret vandrensning, f.eks. også hospitalsspildevand. ATV og ENPRO foreslår tilføjet et bredere emne: reduceret belastning på vandmiljøet for at få inkluderet flere løsningsteknologier. CO-industri, DK-Naturfredningsforening, Det økologiske Råd foreslår, at vandsparetiltag indgår som mere generelt emne både hos virksomheder og private samt i forsyningsnettet. Syddansk Universitet foreslår, at planen omfatter udvikling af anlæg og systemer 3

med minimalt energiforbrug og dermed reducerede udledninger af klimagasser samt evaluering af klimapåvirkningen af vandinfrastrukturens systemer og teknologier. DI foreslår, at emnerne i planen organiseres under andre temaer (f.eks Vand i byer, vand i det åbne land, ). Kommentar: I forhold Syddansk Universitets forslag om at planen også skal indeholde energioptimering, indgår det som en del af de projekter, der arbejdes med under det internationale afsnit. I forhold til forslag vedrørende hospitalsspildevand er der givet støtte til projekter under den hidtidige handlingsplan. I øvrigt henvises til at det er hensigten med handlingsplanen, at fokusere indsatsen på udvalgte problemstillinger. De bidrag, der er kommet til nye konkrete emner eller udvidelse af emneområderne, vil indgå i overvejelser til efteråret 2010 om prioritering af hvilke delområder planen skal fokusere på i 2011 Høringssvarenes kommentarer til afsnit 3.1.2. om affald DAKOFA, KomTek og BGORJ påpeger, at der i teknologiudviklingen bør fokuseres bredt på den komplette affaldshåndtering og logistik. Kommentar: Miljøministeriet er enig i bemærkningerne og finder, at det er omfattet af den eksisterende tekst. DI og Dansk Erhverv påpeger, at der er behov for, at virksomhederne har tilgang til affaldet for at sikre teknologiudviklingen. Kommentar: Adgang til affald er en væsentlig faktor ved nye teknologier. Specifikke forhold vedrørende adgang til affaldet er reguleret i affaldsbekendtgørelsen. DAKOFA undrer sig over, at der under Det vil vi gerne opnå særligt fokuseres på de ressourcer, der bortskaffes på lossepladser, da der er en række andre potentielt genanvendelige ressourcer, der ikke udsorteres forud for termisk nyttiggørelse. DI undrer sig over, at der i afsnittet om Miljøudfordringerne henvises til standsning af deponering af bionedbrydeligt affald uden at det kobles til det internationale, da det i Danmark har været forbudt at deponere brændbart affald i 10 år. Fødevareministeriet påpeger under Her er de danske muligheder, at det næppe er korrekt at anføre, at Danmark er bedre end andre på teknologi til at lave biogas af affald. Kommentar: Miljøministeriet er enig i kommentarerne fra DAKOFA og DI og finder, at Danmark har gode kompetencer på biogasområdet. Kommentarerne er søgt imødekommet i det reviderede udkast. Energistyrelsen påpeger, at det under Miljøudfordringerne burde fremgå, at der er gjort meget for at formindske miljø- og sundhedsbelastningen fra affald, og at indsatsen nu i stor udstrækning ligger på affaldets rolle i forbindelse med ressourceknaphed. Kommentar: Der vurderes fortsat at være behov for at fokusere på miljø- og sundhedsbelastningen. Fødevareministeriet foreslår under Her er de danske muligheder tekstændringer, der mere specifikt henviser til affaldsfraktioner og sigter mod at definere grænsefladen mod Grøn Vækst og EUDP. 4

Kommentar: Gennemførelsen af handlingsplanen vil løbende blive koordineret med de øvrige tilskudsordninger. Kommunekemi forslår tekstændringer i afsnittet omkring ressourcer under Det vil vi gøre. Kommentar: Det er korrekt, som Kommunekemi anfører, at der ikke er tale om fosfor fra halmaske som gødningsprodukt. Dette er søgt imødekommet i det reviderede udkast. Dansk Erhverv og GI udtrykker ønske om, at workshop om affald bliver fremrykket. Kommentar: I lyset af at der blev afholdt en workshop i efteråret 2009 vurderes der ikke umiddelbart at være behov for at fremrykke workshoppen. DI, Dansk Erhverv, CO-industri, Danmarks Naturfredningsforening og Det Økologiske Råd påpeger behov for at have fokus på kildesortering af affaldet. DI fremhæver, at der kunne fokuseres på teknologi, der bevarer ressourcernes kvalitet. Dansk Erhverv ønsker affald beskrevet mere detaljeret så den f.eks. også indeholder fokus på at udvikle affald som platform for nye generationer af produkter, råmaterialer m.v. De pointerer endvidere, at det er vigtigt at genanvendelsesprocenten forøges ved hjælp af teknologisk udvikling og man går væk fra tanken om håndsortering. DHI understreger, at der bør gives støtte til initiativer, der er rettet mod affaldsdeponering og påpeger, at der ikke er en modsætning mellem at tilstræbe mindre affald til deponering og en optimal behandling af det, der skal deponeres. ENS foreslår at der også er fokus på ikke biologiske teknologier fx med termisk forgasning. VTU foreslår, at der sættes fokus på it-affald og øvrigt elektronikaffald. BGORJ foreslår, at der refereres til en række yderligere danske styrkepositioner omkring udnyttelse af fosfor og genanvendelse af organiske restprodukter til jordbrugsformål. Landbrug og Fødevarer peger på, at der åbnes op for en bredere vifte af projekter og partnerskaber, der tager sigte på fosforproblematikken. SDU savner lidt mere langtrækkende visioner eksempelvis omkring automatisk sortering af husholdningsaffald og påpeger, at Danmark på området genanvendelse af tekstilfibre er ved at sakke agterud. Kommentar: Det er hensigten med handlingsplanen at fokusere indsatsen på udvalgte problemstillinger. De bidrag, der er kommet til nye konkrete emner eller udvidelse af emneområderne, vil indgå i overvejelser til efteråret 2010 om prioritering af, hvilke delområder planen skal fokusere på i 2011. Høringssvarenes kommentarer til afsnit 3.1.3. om luft EnPro foreslår handlingspunktet for skibe udvidet ved at tilføje:..såvel reduktion af emissioner som rensning for disse før de kommer ud i atmosfæren. Kommentar: Den nuværende tekst vurderes at være dækkende Dansk Fjernvarme støtter hensigten om teknologiudvikling for brændeovne, men påpeger at der bør stilles krav til emissionerne fra disse. CO-industri, Danmarks Naturfredningsforening og Det økologiske Råd påpeger, at der er behov for at skærpe miljøzoneloven, forhøje den kommende afgift på dieselpersonbiler uden filter. 5

Kommentar: Der henvises til kommentarer til næstsidste afsnit side 3 CO-industri, Danmarks Naturfredningsforening og Det Økologiske Råd mener det bør fremgå, at der er behov for at fjerne forureningen fra brændeovne, lokal boligopvarmning og skibe. Kommentar: Fokus i handlingsplanen er de teknologiske muligheder for at reducere forureningen fra fx brændeovne, lokal boligopvarmning og skibe. DI foreslår i øvrigt, at det bør pointeres at luftforureningsproblemerne har en anden karakter i Danmark end internationalt, og at udfordringerne i Danmark er betydeligt mindre. Kommentar: Det vurderes, at dette allerede fremgår tilstrækkeligt klart i den nuværende tekst. DI foreslår, at sætningen Indsatsen skal også bidrage til at udvikle effektive løsninger for at opfylde og på sigt skærpe reguleringen af luftforureningen i EU og globalt ændres til Indsatsen skal også bidrage til at udvikle omkostningseffektive løsninger til at opfylde luftkvalitetsmålene og forebygge at luftkvaliteten forringer sundheden. Kommentar: Det vurderes, at den eksisterende formulering er dækkende. ATV og EnPro mener det bør overvejes, om affalds- og luftindsatsen ikke bør indeholde imprægnerings- og træbeskyttelsesmidler på linje med POP-stoffer, NOx, partikler og PAH er fra brændeovne. DI mener måleteknikker og registrering bør indgå som en vigtig del af cleantech på luftområdet, og at der skal være mulighed for støtte til asfaltprojekter, hvis teknikkerne kan bidrage til at mindske støvproblemerne på samme niveau som de i øvrigt foreslåede løsninger. FORCE anbefaler, at der fokuseres på muligheden for at implementere eksisterende miljømæssigt bedre teknologi på eksisterende ældre brændeovne, og at midlerne anvendes til projekter, der kan belyse fordele og ulemper og konkrete reduktioner i udledninger, der opnås ved udskiftning af ældre ovne til nye. Landbrug og Fødevarer foreslår, at der udbydes et projekt med henblik på at udvikle køleanlæg, der ikke er baseret på ammoniak. Energistyrelsen mener der først og fremmest bør satses på forebyggelse af dannelse af de skadelige produkter ved forbedring af brændeovnes forbrændingsproces frem for formindskelse af forureningen. Kommentar: Det er hensigten med handlingsplanen at fokusere indsatsen på udvalgte problemstillinger. De bidrag, der er kommet, til nye konkrete emner eller udvidelse af emneområderne, vil indgå i overvejelser til efteråret 2010 om prioriteringen af, hvilke delområder planen skal fokusere på i 2011. Høringssvarenes kommentarer til afsnit 3.1.4. om det internationale Dansk Miljøteknologi, DHI og DI støtter, at der afsættes midler til test og demonstration på de internationale markeder. DAKOFA mener, at der udover Kina og Indien også bør fokuseres på Brasilien og Rusland. Kommentar: Den nuværende tekst er åben for, at Rusland og Brasilien kan indgå i indsatsen. 6

EnPro mener, at den internationale indsats kunne suppleres med et punkt om Nyttiggørelse af danske kompetencer til at reducere såvel brændstofforbrug som miljøbelastning af havmiljøet gennem nye bundmalinger til skibe i samarbejde med internationale kemiproducenter. Dansk Erhverv foreslår, at handlingsplanen bør inddrage og støtte projekter for vandgenerering i udviklingslande, hvor klimaforandringerne ventes at slå hårdt igennem Kommentar: Det er hensigten med handlingsplanen at fokusere indsatsen på udvalgte problemstillinger. De bidrag, der er kommet, til nye konkrete emner eller udvidelse af emneområderne, vil indgå i overvejelser til efteråret 2010 om justering af hvilke delområder planen skal fokusere på i 2011. Høringssvarenes kommentarer til afsnit 3.2. om Innovationsfremmende regulering og partnerskaber Høringssvarenes kommentarer til afsnit 3.2.1. om regulering Landbrug og Fødevarer finder, at afsnittet om regulering ikke er i overensstemmelse med den politiske aftale, idet Landbrug og Fødevarer vurderer, at der lægges op til yderligere regulering af erhvervslivet. Landbrug og Fødevarer mener i stedet, at der bør være større fokus på de virksomheder, der skal anvende teknologien og de miljømål, der skal nås. Landbrug og fødevarer finder, at handlingsplanen ensidigt lægger vægt på regulering i forhold til teknologiudviklingen. Kommentar: Handlingsplanens fokus er at skabe bedre teknologiske potentialer for omkostningseffektive miljøforbedringer. Beslutninger om hvorvidt ændret regulering skal bidrage til målopfyldelsen ligger uden for rammerne af handlingsplanen. DAKOFA påpeger at det bør præciseres, at i forbindelse med kortlægning af barrierer i miljøreguleringen for udvikling og anvendelse af miljøeffektive teknologier, er det vigtigt at aftagerleddet inddrages i kortlægningen. Kommentar: Der vurderes ikke at være behov for yderligere præciseringer i teksten. DHI fremhæver, at der er behov for at den langsigtede regulering baseres på løbende dialog mellem myndigheder, videninstitutioner, teknologiudviklere og teknologiaftagere. DHI lægger endvidere vægt på, at langsigtet regulering følges op med offentlige seed money for at fremme den ønskede teknologiudvikling. Erhvervs- og Byggestyrelsen opfordrer til, at indsatsen for at udvikle innovationsfremmende regulering så vidt muligt koordineres. Dansk Miljøteknologi er enig i handlingsplanens fokus på behovet for innovationsfremmende regulering og på en grøn offentlig indkøbspolitik og opfordrer til, at disse elementer udvikles i et tæt samspil med branchen. Kommentar: Det vurderes at disse synspunkter på dækkende vis er reflekteret i udkast til handlingsplan. VTU foreslår, at der i den foreslåede kortlægning fokuseres på regulering generelt og ikke kun miljøreguleringen. 7

Kommentar: Det er rigtigt, at regulering uden for miljøreguleringen kan have indflydelse på udviklingen og anvendelsen af miljøteknologi. En gennemgribende analyse af den samlede regulering ligger dog uden for rammerne af handlingsplanen. Derfor er der i handlingsplanen fokus på miljøreguleringen, jf. også den politiske aftale. Høringssvarenes kommentarer til afsnit 3.2.2. om partnerskaber Dansk Industri forventer, at nye partnerskaber sendes i offentligt udbud. Kommentar: Nye partnerskaber vil primært blive initieret på områder, hvor Miljøministeriet og danske aktører i fællesskab står over for særlige udfordringer. Det kan f.eks. være som følge af ændringer af den eksisterende regulering i ind- eller udland. Det betyder, at der ikke tilstræbes konkurrence mellem forskellige bud på partnerskaber. Strategien vil være at samle relevante og interesserede aktører på de prioriterede områder. I det omfang der etableres sekretariatsfunktioner til at facilitere partnerskaberne, vil disse blive igangsat efter gældende regler for udbud af offentlige tjenesteydelser. Der gøres opmærksom på, at der er andre ordninger, hvor virksomhederne og vidensinstitutionerne kan få tilskud til netværksdannelse bl.a. i regi af Videnskabsministeriet og Økonomi- og Erhvervsministeriet. Landbrug og Erhverv foreslår en bredere dialog med erhvervet om nye emner for partnerskaber. BGORJ ønsker fokus på partnerskaber, der går på tværs af brancherne, f.eks. producent/formidler og jordbrug. Kommentarer: Der vil blive prioriteret etablering af partnerskaber, hvor der er særlige udfordringer med indførelse af ændret miljøregulering, f.eks. i forlængelse af nye EU direktiver. I øvrigt henvises til, at det er muligt at søge om tilskud til netværksdannelse ol. fra en række andre tilskudsordninger. Dansk Industri peger på et behov for, at de eksisterende spor under Vandpartnerskabet afvikles på en konstruktiv måde med henblik på, at de skal kunne videreføres ved deltagernes egen kraft. Kommentar: Miljøstyrelsen er enig i, at de enkelte spor under vandpartnerskabet skal have mulighed for at afrunde forløbet evt. med henblik på at forsætte ved egen kraft. Der er reserveret midler hertil af miljøteknologimidlerne 2007-2009. DAKOFA foreslår, at der også arbejdes for at etablere partnerskaber om: 1) optimal genanvendelse af de organiske affaldsfraktioner og 2) nyttiggørelse af kasserede vindmøllevinger. Energistyrelsen foreslår etablering af et nyt partnerskab for integreret affaldsbehandling og ressourceudnyttelse. Brancheforeningen for Biogas foreslår, at der etableres et partnerskab inden for biologisk behandling af organiske restprodukter og affald med henblik på at realisere de mål om at undgå tab af begrænsede ressourcer (f.eks. fosfor). Landbrug og Fødevarer foreslår, at der etableres 1) et partnerskab med fokus på, hvordan fosforressourcen kan bibeholdes i kredsløbet samt 2) et partnerskab om udnyttelse af organiske affaldsfraktioner. 8

Kommentar: Der vil løbende tage stilling til forslag om oprettelse af nye partnerskaber. Høringssvarenes kommentarer til afsnit 3.2.3. om offentlig efterspørgsel. CO-industri, DK-Naturfredningsforening, Det økologiske Råd, Genvindingsindustrien, DHI, DI og Dansk Erhverv bakker op om offentlige indkøb og offentlig efterspørgsel som en faktor, der kan fremme udvikling og anvendelse af miljøeffektive teknologier. Genvindingsindustrien foreslår desuden, at der skal udvikles et vurderingsværktøj som skal være obligatorisk ved ethvert offentligt indkøb. DHI lægger vægt på at de samlede life cycle costs inddrages som beslutningsparameter. DI anfører, at offentlige investeringsplaner for offentlige forsyninger vil give større risikovillighed i forhold til virksomhedernes udviklingsindsats. Dansk Erhverv anfører at brug af laveste pris ved offentlige udbud ikke fremmer miljøhensyn. COindustri, DK-Naturfredningsforening og Det økologiske Råd foreslår, at der sættes ind med dels økonomiske incitamenter til fremme af grønne indkøb, dels krav om monitorering og evaluering af de faktiske indkøb, f.eks. i form af inddragelse af indkøb i grønne regnskaber. De nævnte synspunkter og forslag vil indgå i overvejelserne i forbindelse med det oplæg, der ifølge handlingsplanen skal udarbejdes til, hvordan offentlige grønne indkøb kan inddrages som et led i indsatsen for fremme af udvikling og demonstration af miljøteknologi. Miljøstyrelsen vil nærmere undersøge hvilken udformning og hvilke sektorer, det kan være relevante at udvikle værktøjer til life cycle costing for. Høringssvarenes kommentarer til afsnit 4: Handlingsplanen en del af den samlede indsats DHI finder, at der er behov for at tydeliggøre afgrænsningen mellem handlingsplanen for miljøeffektiv teknologi og Fonden til grøn omstilling og erhvervsmæssig fornyelse. DANVA og Vandcenter Syd finder det naturligt, at initiativerne i handlingsplanen koordineres med teknologiudviklingsfonden der etableres som en del af vandsektorloven. Erhvervs- og Byggestyrelsen finder det positivt, at handlingsplanen forholder sig til de øvrige indsatser på området, da der for virksomhederne bør være sammenhæng mellem de forskellige indsatser og programmer, så udbuddet af muligheder fremstår koordineret og sammenhængende. Erhvervs- og Byggestyrelsen foreslår, at der i handlingsplanen lægges op til koordinering og dialog mellem de konkrete indsatser på tværs af ministerier. Brancheforeningen for Biogas opfordrer til, at indsatsen i handlingsplanen støtter op om indsatsen på øvrige områder. Fødevareministeriet peger på sammenhæng med initiativer under Grøn Vækst og EUDP. Kommentar: Miljøministeriet er enig, og initiativerne og konkrete projekter vil i videst muligt omfang blive koordineret med øvrige initiativer og ordninger på området. Fødevareministeriet foreslår teksten omkring Grønt Udviklings- og Demonstrationsprogram ændret. Kommentar: Teksten er ændret under hensyntagen til Fødevareministeriets forslag. 9

10